Studieordning for Bachelor i fysik
- Bachelor i fysik
§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen
§ 1.1 - Stamblad
Uddannelsestitler
Bachelor i fysik (bachelor (BSc))Bekendtgørelser
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 258 af 19/03/2019)
Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 1517 af 16/12/2013)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 880 af 26/08/2019)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 876 af 26/08/2019)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 1080 af 28/08/2018)
Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 597 af 08/03/2015)
Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen)
Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (BEK nr 262 af 20/03/2007)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 263 af 19/03/2019)
Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 1062 af 30/06/2016)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 861 af 26/08/2019)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 878 af 26/08/2019)
ECTS-point
180Studienævn
Det Naturvidenskabelige StudienævnSprog
DanskByer
OdenseTerminer
EfterårNiveau
Bachelor§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 1-4
Bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser er selvstændigt afrundede forskningsbaserede uddannelsesforløb på et fastsat antal ECTS-point (European Credit Transfer System), der skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder,.
Formålet med bacheloruddannelserne er at:
1.indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdet teori og metode, sådan at den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,
2.give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer, sådan at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele, og
3.give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den naturvidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelse i fysik beskæftiger sig med fysikkens objekter, der spænder fra elementarpartikler til galakser og inkluderer i princippet alt på de mellemliggende længdeskalaer: fx atomer og molekyler, væsker og faste stoffer, nano-strukturerede materialer, bio-fysiske systemer, jorden og planeterne. Fagets fokus på de forskellige emner har i nogen grad ændret sig med tiden, ofte i kølvandet af eksperimentelle eller teoretiske gennembrud, men dets slidstærke metoder har kun ændret sig langsomt. Især det kraftige samspil mellem abstrakte teorier, avancerede eksperimenter og i stigende grad computersimuleringer er karakteristisk for fysikfaget. Fysik har væsentlige metodemæssige og praktiske berøringsflader med andre videnskaber, især matematik, kemi samt bio- og ingeniørfagene. Fysikkens erkendelsesmæssige aspekter er vigtige for filosofi, og dens anvendelser ligger til grund for store dele af den moderne teknik: fx computere, kommunikations- og måleudstyr, nye materialer med avancerede egenskaber, samt medicoteknik. Fagets discipliner, klassisk-, kvante- og statistisk mekanik samt elektromagnetisme og optik, har status som grundfag, til dels af konceptuelle og historiske grunde, men især på grund af deres mange anvendelser til løsning af praktiske problemstillinger.
Bacheloruddannelsen i fysik har til hovedformål at uddanne bachelorer, der har:
- grundlæggende kundskaber inden for det naturvidenskabelige fagområde
- eksperimentelle kundskaber inden for klassisk-, kvante- og statistisk mekanik samt elektromagnetisme og optik
- kvalifikationer, der retter sig mod et videre forskningsbaseret uddannelsesforløb
Læringsudbytte
Læringsudbyttet for uddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet beskrives i henhold til ”Kvalitetsrammen for videregående uddannelser” via tre overordnede kategorier:
- Viden: Denne kategori er specifikt relateret til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker forståelses- og refleksionsniveauet inden for et fagområde i relation til områdets begreber, teorier, metoder eller videnskabelige problemstillinger.
- Færdigheder: Denne kategori er rettet eksplicit mod varetagelsen af praktiske færdigheder, professionel etik og ansvarlighed.
- Kompetencer: Kategorien omhandler dimittendernes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Disse kompetencer er almene kompetencer, der ikke er snævert koblet til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker f.eks. evne til analyse og abstrakt tænkning, en vidensøgende indstilling, evne til at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, kommunikative færdigheder og evne til at tilegne sig ny viden og strukturere egen læring.
§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag
Uddannelsens didaktiske og pædagogiske grundlag er baseret på SDU’s bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. Dette implementeres på naturvidenskab i praksis ved anvendelse af trefase-modellen for undervisning, hvor de tre faser er introfasen, træningsfasen og studiefasen.
- I introfasen skabes den fælles faglige referenceramme for teori, modeller og begreber gennem underviserens brug af varierende undervisningsmetoder.
- Træningsfasen bruges af de studerende til at danne egne erfaringer og fordybe sig i stoffet gennem aktivt arbejde og dialog med underviser.
- Studiefasen er det underviser-uafhængige læringsrum der foregår uden undervisers tilstedeværelse og hvor den studerende selvstændigt opnår faglige, personlige og sociale kompetencer i forhold til forståelse af og fordybelse i det naturvidenskabelige fagområde.
§ 1.4 - Profiler
BA Centralt fag i fysik et-faglig - optag 1. september 2019, 2020 og 2021
BA Centralt fag i fysik et-faglig - optag 1. september 2018
BA Centralt fag i fysik to-faglig - optag 1. september 2019, 2020 og 2021
BA Centralt fag i fysik to-faglig - optag 1. september 2018
BA Sidefag i fysik for centralt fag matematik - optag 1. september 2018, 2019, 2020 og 2021
BA Sidefag i fysik for centralt fag Idræt og Sundhed - optag 1. september 2018, 2019, 2020 og 2021
BA Sidefag i fysik for centralt fag i kemi - optag 1. september 2018, 2019, 2020 og 2021
BA Sidefag i fysik for centralt fag i biologi - optag 1. september 2018, 2019, 2020 og 2021
BA Sidefag i fysik for centralt fag i datalogi - optag 1. september 2018, 2019, 2020 og 2021
BA Sidefag i fysik for centralt fag uden for naturvidenskab - optag 1. september 2018, 2019, 2020 og 2021
Ikke længere gældende per 31. august 2019: BA Centralt fag i fysik et-faglig - optag 1. september 2018
Ikke længere gældende per 31. august 2019: BA Sidefag i fysik for centralt fag Idræt og Sundhed udenfor naturvidenskab - optag 1. september 2018
Ikke længere gældende per 31. august 2019: BA Centralt fag i fysik to-faglig - optag 1. september 2018
Ikke længere gældende per 31. august 2019: BA Sidefag i fysik for centralt fag matematik - optag 1. september 2018
Ikke længere gældende pr. 31.august 2021 - BA Centralt fag i fysik et-faglig - optag 1. september 2019 og 2020
§ 2 - Indskrivning
§ 2.1 - Deltagerbetaling
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henviser til de generelle sider på sdu.dk om takster for efter- og videreuddannelse
§ 2.2 - Adgangskrav
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik A
- Samt én af følgende tre fagkombinationer: 1) Fysik A og Kemi B, 2) Fysik A og Bioteknologi A, 3) Fysik B og Kemi A, 4) Geovidenskab A og Kemi A
§ 3 - Struktur og progression
§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 7
Bachelor- og kandidatuddannelserne opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Bacheloruddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU er bygget op med en struktur bestående af et førsteår med fælles implementering af fakultetets pædagogiske og didaktiske principper, et centralt fag og et eventuelt sidefag placeret på 3. studieår. Uddannelserne tilrettelægges efter en af følgende opbygninger:
- En et-faglig uddannelse på 180 ECTS
- En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et tilvalg inden for det naturvidenskabelige fagområde på 45 ECTS.
- En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et sidefag på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde. Det centrale fag og sidefaget er inden for den gymnasiale fagrække.
- En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et sidefag/tilvalg på 45 ECTS uden for det naturvidenskabelige fagområde. Det centrale fag og sidefaget er inden for den gymnasiale fagrække.
- Et sidefag på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde. Sidefaget og det centrale fag er inden for den gymnasiale fagrække.
- Et tværfagligt tilvalg på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde.
Bacheloruddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU opbygges af konstituerende fagelementer for uddannelsens faglige kompetence og identitet, herunder førsteårsprojekt, innovationsprojekt, fagspecifikke kurser og bachelorprojekt svarende til mindst 90 ECTS. De konstituerende fagelementer indeholder fagets videnskabsteori. Hertil kommer valgfag på mindst 10 ECTS og støttefag.
Studienævnets supplerende bestemmelser for bacheloruddannelse i fysik:
Bacheloruddannelsen med centralt fag i fysik starter det første semester med et grundlæggende fysikkursus samt to matematikkurser der omhandler den matematik der er nødvendig for de efterfølgende fysikkurser. Andet semester omfatter kurser i elektromagnetisme, optik og termodynamik samt introduktion til computational science og afsluttes med et førsteårsprojekt. På andet studieår fortsættes med undervisning i fysiske discipliner som klassisk-, kvante- og statistisk mekanik og eksperimentel fysik. På tredje år anvendes disse til at forstå stoffers egenskaber. Der afsluttes med et bachelorprojekt, hvor en afgrænset videnskabelig problemstilling belyses forskningsmæssigt i eksperimentel eller teoretisk kontekst.
Specialisering i astronomi
Der er mulighed for, i et samlet bachelor-og kandidatforløb, at specialisere sig i astronomi og opnå undervisningskompetence i faget i gymnasiet.
Kursusbeskrivelser - generelt
Kursusbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fagelement. Kursusbeskrivelser kan opdateres to gange årligt efter studienævnets godkendelse.
De til enhver tid godkendte kursusbeskrivelser kan ses i læseplanen på Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside.
Den til enhver tid gældende læseplan og de gældende modulbeskrivelser indeholder oplysning om:
- Fagelementets danske og engelske titel
- Fagelementets niveau (bachelor-, kandidat- eller ph.d.-kurser)
- Ansvarligt institut og underviser
- Omfang i ECTS-point
- Indgangskrav
- Forventede forudsætninger
- Formål
- Målbeskrivelse
- Indhold
- Undervisningssprog
- Prøveform
- Undervisningsform
- Tidsmæssig placering
- Hvornår fagelementet sidst er opdateret
Kursusbeskrivelsens nummer angiver niveauet:
- 2XX: Ph.d.-kurser
- 5XX: Bachelorkurser
- 8XX: Kandidatkurser
Ved mindre end fem tilmeldte studerende kan kurset have en anden undervisningsform, end der er angivet i den godkendte kursusbeskrivelse. Ved mindre end fem tilmeldte til et valgfrit kursus, kan kurset aflyses.
For at sikre uddannelsernes kvalitet, indeholder kursusbeskrivelserne en beskrivelse af hvordan det enkelte kursus relaterer sig til den enkelte uddannelsens øvrige kurser og bidrager til uddannelsens kompetenceprofil.
Overgangsregler
Studerende på ordinære- og deltidsuddannelser kan opleve, at undervisning eller prøver som er en del af uddannelsen ikke længere bliver udbudt. Ligeledes vil en studieordning kunne ophøre og erstattes af en ny studieordning. Den studerende vil blive informeret om, hvilke konsekvenser ophøret af undervisning, prøver eller studieordning vil have for deres videre studieforløb. I forbindelse med, at undervisning, prøver eller studieordning ophører, vil der blive opstillet en række overgangsregler.
Af overgangsreglerne vil der fremgå følgende:
- Hvornår der udbydes undervisning for sidste gang.
- Hvornår der udbydes prøver for sidste gang.
- Hvilken undervisning du eventuelt skal følge i stedet for ophørt undervisning.
- Hvilken/hvilke prøver du skal gennemføre i stedet for den/de prøver der ikke længere udbydes.
- Eventuelle bestemmerlser om merit fra ophørte studieordninger til nyeste studieordning
- Eventuelle bestemmelser om servicetilmelding til prøver.
- Hvorvidt udmeldelse kan ske, hvis overgangsreglerne ikke følges.
§ 3.2 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år
Indhold, niveau og læringsaktiviteter for fagelementer på bacheloruddannelsernes førsteår er tilrettelagt under hensyntagen til uddannelsens adgangskrav. (Del)kursus-ansvarlige for kurser, som bygger direkte oven på viden fra den adgangsgivende ungdomsuddannelse, er informeret om uddannelsens adgangskrav og har adgang til information om det faglige indhold i de centrale adgangsgivende fag fra ungdomsuddannelsen.
§ 4 - Kursusbeskrivelser
§ 4.1 - Kursusbeskrivelser
BA Centralt fag i fysik et-faglig - optag 1. september 2019, 2020 og 2021
BA Centralt fag i fysik et-faglig - optag 1. september 2018
BA Centralt fag i fysik to-faglig - optag 1. september 2019, 2020 og 2021
BA Centralt fag i fysik to-faglig - optag 1. september 2018
BA Sidefag i fysik for centralt fag matematik - optag 1. september 2018, 2019, 2020 og 2021
BA Sidefag i fysik for centralt fag Idræt og Sundhed - optag 1. september 2018, 2019, 2020 og 2021
BA Sidefag i fysik for centralt fag i kemi - optag 1. september 2018, 2019, 2020 og 2021
BA Sidefag i fysik for centralt fag i biologi - optag 1. september 2018, 2019, 2020 og 2021
BA Sidefag i fysik for centralt fag i datalogi - optag 1. september 2018, 2019, 2020 og 2021
BA Sidefag i fysik for centralt fag uden for naturvidenskab - optag 1. september 2018, 2019, 2020 og 2021
Ikke længere gældende per 31. august 2019: BA Centralt fag i fysik et-faglig - optag 1. september 2018
Ikke længere gældende per 31. august 2019: BA Sidefag i fysik for centralt fag Idræt og Sundhed udenfor naturvidenskab - optag 1. september 2018
Ikke længere gældende per 31. august 2019: BA Centralt fag i fysik to-faglig - optag 1. september 2018
Ikke længere gældende per 31. august 2019: BA Sidefag i fysik for centralt fag matematik - optag 1. september 2018
Ikke længere gældende pr. 31.august 2021 - BA Centralt fag i fysik et-faglig - optag 1. september 2019 og 2020
FY521: Indledende kvantemekanik I
FF500a: Studiestartsprøve
Studiestartsprøve
Cleanroom Microfabrication
FY541: Atomfysik
FY542: Eksperimentel fysik og halvledere
FY544: Kvantemekanik I
MM536: Calculus for Matematik
FT503: Eksperimentel design og modellering
FY534: Elektromagnetisme
FY531: Eksperimentel fysik I
FY522: Indledende kvantemekanik II
FY524: Termisk Fysik II
FY504: Klassisk Fysik
FY536: Kvanteoptik
FY508: Fysik af kondenserede stoffer
MM558: Calculus 2
FT505: Digital elektronik og programmering
FY546: Videregående mekanik og relativitetsteori
FF500: Introduktion til fag, forskning og fællesskab
NAT511: Naturvidenskabeligt innovationsprojekt
FY535: Astrofysik og Grundlæggende Kosmologi
MM505: Lineær algebra
FY550: Statistisk fysik
FT506: Førsteårsprojekt
FY547: Kvantemekanik II
FF501: Førsteårsprojekt
FY529: Grundlæggende fysik
FY530: Computational Science
NAT510: Videnskabsteori for fysikere
FY533: Eksperimentel fysik II
FY512: Modellering af fysiske systemer
FY540: Eksperimentel og numerisk fysik samt statistisk dataanalyse
FY523: Termisk Fysik I
FY549: Elektrodynamik
MM557: Partielle differentialligninger og kompleks analyse
FY545: Partikelfysik
FT504: Elektromagnetisme og optik
FY543: Kondenserede stoffers fysik
FY548: Faststoffysik
FY537:Grundlæggende astronomi
DM560: Introduktion til programmering i C++
FT502: Elektronik
FY552: Bløde materialers fysik
BAFY500: Bachelorprojekt i fysik
NAT500: Studiestartsprøve
Statistik
FT500: Mekanik og termodynamik
FT501: Matematisk analyse
§ 5 - Bestemmelser om prøver
§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav
Bacheloruddannelsen er gennemført, når den studerende har opnået:
a) karakteren 02 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
b) bedømmelsen bestået i alle prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået
c) bedømmelsen godkendt i alle prøver, der bedømmes med godkendt/ikke godkendt og
d) godkendelse af alle prøver, der godkendes ved undervisningsdeltagelse.
§ 5.2 - Studiestartsprøven
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 16
Universitetet kan bestemme, at studerende på en bacheloruddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er intern, og der gives bedømmelsen »Godkendt« eller »Ikke godkendt«. Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter uddannelsens studiestart, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Hvis prøven ikke er bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest 3 måneder efter uddannelsens studiestart. Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Universitetet fastsætter eventuelle regler om studiestartsprøven i studieordningen, herunder prøvens form, indhold og tidsmæssige placering. Universitetet kan dispensere fra forhold omkring studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Hvis universitetet modtager en klage over studiestartsprøven, træffer universitetet en afgørelse, der kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål.
§ 5.3 - Førsteårsprøven
§ 5.4 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver
Eksamensbekendtgørelsen§ 26.
Ved bedømmelsen af bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt, masterprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. I studieordningen fastsættes regler om, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, medmindre faget eller fagelementet er sprog eller fremmedsprog. Universitetet kan dispensere for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.
§ 5.5 - Bedømmelse af eksamen og prøver
Jf. Karakterbekendtgørelsen §§ 9 og 10
Bedømmelse af præstationer skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag, fag- eller uddannelseselement (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). Bedømmelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder de mål for faget, fag- eller uddannelseselementet, som er fastsat i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse, studieordningen m.v.
Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen, for de enkelte fag, fag- eller uddannelseselementer, som afsluttes med en prøve.
Ved bedømmelse af en eksamen gives enten karakter efter 7-trinsskalaen, bedømmelsen bestået/ikke bestået eller bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. For at en karaktergivende eksamen er bestået, skal den mindst være vurderet til karakteren 02.
§ 5.6 - Prøvesprog
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 6
I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. I uddannelser, der udbydes på engelsk, aflægges prøverne på det udbudte sprog. Universitetet kan fravige disse regler.
§ 5.7 - Prøveformer
De studerendes kvalifikationer bedømmes ved eksaminer. Bedømmelsen kan foretages på grundlag af:
a) afsluttende mundtlig eksamen
b) afsluttende skriftlig eksamen
c) praktiske prøver
d) en eller flere skriftlige eller mundtlige eksaminer afholdt i forbindelse med undervisningen
e) en eller flere opgavebesvarelser, kursusarbejder eller rapporter afleveret til bedømmelse i forbindelse med undervisningen
f) studieophold bedømmes bestået/ikke bestået ved intern prøve (portfolio)
g) deltagelse i undervisning, øvelser, studiekredse, seminarer eller lignende
eller en kombination af to eller flere af punkterne a – g.
Valg af prøveform i det enkelte kursus sker under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte kursus’ formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således at eksamensresultatet i det enkelte kursus afspejler den studerendes grad af opfyldelse af kursets læringsmål. For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af kurser, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.
§ 5.8 - Ordinære prøver
Der afholdes som hovedregel ordinære prøver i tilknytning til undervisningens afslutning i henholdsvis efterårs- og forårssemestret. Kurser afviklet i efterårssemestret eksamineres som hovedregel i januar, mens kurser afviklet i forårssemestret som hovedregel eksamineres i juni. Den nøjagtige placering af prøver vil fremgå af eksamensplanen, som kan ses på fakultetets hjemmeside. Datoer for ordinær prøve for eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres i itslearning.
Afmelding af prøver er ikke muligt efter tilmelding til undervisningen. Såfremt man ikke deltager i prøven, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets hjemmeside og mere specifikt for Det Naturvidenskabelig Fakultet.
§ 5.9 - Omprøver
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14
Det kan fastsættes i studieordningen, at omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet og kandidatspecialet.
§ 5.10 - Prøveforsøg
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 13
Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Universitetet kan dog fastsætte i studieordningen, at dette ikke gælder for studiestartsprøven. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan ikke erstattes af en prøve.
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 17
Universitetet fastsætter i studieordningen for bacheloruddannelsen, hvilke prøver den studerende skal deltage i inden udgangen af det første studieår efter studiestart (førsteårsprøven). Den studerende skal senest bestå de prøver, som indgår i førsteårsprøven, inden udgangen af den studerendes andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår efter studiestart. Denne bestemmelse gælder, uanset om den studerende har gennemført tre prøveforsøg.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om yderligere prøveforsøg, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Der henvises til studienævnets vejledning om dispensationsansøgninger. Studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår, også selv om der ikke har været mulighed for tre prøveforsøg.
§ 5.11 - Forudsætninger for deltagelse i prøver
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 3
Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at krav om deltagelse i undervisningen eller aflevering af skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen skal være en forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget eller fagelementet.
§ 5.12 - Digitale prøver og hjælpemidler
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 10
Universitetet kan fastsætte regler om anvendelse af computere ved prøverne i studieordningen.
§ 5.13 - Særlige prøvevilkår
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 7
Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.
§ 5.14 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 9
Universitetet fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen.
§ 5.15 - Gruppeprøver
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 4
Universitetet fastsætter ud fra faglige hensyn, om en prøve tilrettelægges som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Når en prøve tilrettelægges som en gruppeprøve, fastsætter universitetet samtidig, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve, og om den studerende i stedet kan vælge en individuel prøve. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer.
Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.
Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres.
Når der ikke skal gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende mundtlig prøve.
§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser
§ 6.1 - Startmerit
Jf. Adgangsbekendtgørelsen §37
En ansøger skal oplyse om og søge merit for beståede fag fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau. Universitetet fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger, i tilfælde af at ansøgeren afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger
§ 6.2 - Forhåndsmerit
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 47
Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.
Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen.
§ 6.3 - Merit
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 45 og 46
Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse.
Universitetet kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse.
§ 6.4 - Fritagelser
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 42
Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.
§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse
§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 8
Universitetet skal fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer på uddannelsen, herunder om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Universitetet kan fastsætte krav til tilmeldingen opgjort i ECTS-point. Tilmeldingskravet kan omfatte både nye fag og ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fag fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår.
§ 7.2 - Tilladelse til at følge kurser på kandidatniveau
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §12
Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en akademisk overbygningsuddannelse eller en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på den akademiske overbygningsuddannelse eller kandidatuddannelsen.
Studerende, der har gennemført fag eller fagelementer på akademisk overbygningsuddannelse eller en kandidatuddannelse, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse
§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 6
Bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser skal tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre bacheloruddannelsen på 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder, og fuldføre kandidatuddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen, skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 24 måneder ved studiestart i forårssemestret. Bachelor- og kandidatuddannelser kan tillige tilrettelægges som deltidsuddannelse, jf. universitetsloven. Den akademiske overbygningsuddannelse skal kunne gennemføres på 10 måneder ved studiestart i efterårssemesteret og 12 måneder ved studiestart i forårssemesteret.
Universitetet kan i studieordningen for bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. Ved fastsættelse af maksimale studietider skal universitetet ved uddannelsens tilrettelæggelse sikre, at den studerende har mulighed for 3 prøveforsøg, jf. bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), i uddannelsens fag eller fagelementer
- En bacheloruddannelser skal være afsluttet på normeret tid + 1 år
- En 2-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet på normeret tid + ½ år
- En 2½-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet på normeret tid + ½ år
- En akademisk overbygningsuddannelse skal være afsluttet på normeret tid + 1 år
- En erhvervskandidatuddannelse skal være afsluttet på normeret tid + 1/2 år
§ 7.4 - Krav om studieaktivitet
Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 20 og 20a.
Universitetet kan fastsætte regler om, at studerende på bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og akademiske overbygningsuddannelser løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår. Universitetet skal sikre, at den studerende får mulighed for 3 prøveforsøg i de fag eller fagelementer, som indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav.
Universitetet kan tillige fastsætte, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen fastsætter universitetet interne regler for, hvilke studerende der er iværksættere, jf. uddannelsesbekendtgørelsen.
Universitetet kan dispensere fra et studieaktivitetskrav fastsat, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.
Universitetet kan fastsætte regler i studieordningen om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået en prøve i en sammenhængende periode på et år.
Studienævnets supplerende bestemmelser
Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Deltagelse i studiestartsprøven tæller ikke med som en del af studieaktivitetskravet om beståelse af mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år.
Studerende der ikke optjener 30 ECTS pr. semester, varsles med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres den studerende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning.
Studieaktivitetskravet på SDU udmøntes som et såkaldt akkumuleret studieaktivitetskrav. I henhold til SDU’s generelle regler for studieaktivitet skal bachelor- og kandidatstuderende bestå minimum 45 ECTS pr. studieår.
Bestemmelserne i dette afsnit omfatter ikke indskrivning under Åben Uddannelse.
§ 7.5 - Bachelorprojekt
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 16
De konstituerende fagelementer skal indeholde et bachelorprojekt på mindst 10 og højst 20 ECTS. Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne. Universitetet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for projektet.
Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 22 og 25
Bachelorprojektet bedømmes med karakter efter 7-trinsskalaen og ekstern censur.
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 4
Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres.
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 26
Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Hvis bachelorprojektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk.
§ 7.6 - Orlov
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 40-41
Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov.
En bachelorstuderende kan få orlov, efter at pågældende har gennemført første studieår. En kandidatstuderende kan få orlov, efter at vedkommende har gennemført første semester.
Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henholder sig til, at studerende kan søge orlov fra uddannelsen efter ’Regler om orlov for studerende ved SDU’.
§ 7.7 - Deltagerbegrænsning
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 8
Universitetet fastsætter i studieordningen regler om tilmelding til fag eller fagelementer og om udvælgelseskriterier til valgfag. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium. Universitetet må ikke anvende alder som udvælgelseskriterium.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Enkelte valgfri kurser, der udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, har deltagerbegrænsning. Hvis der er flere tilmeldte til et kursus, end begrænsningen angiver, prioriteres de rettidigt tilmeldte. Principperne for prioriteringen er angivet i den enkelte kursusbeskrivelse for kurser med deltagerbegrænsning.
For ph.d.-kurser gælder det, at ph.d.-studerende til enhver tid vil have førsteprioritet til kurset.
§ 7.8 - Sidefag, tilvalg og valgfag
Gymnasierettede sidefag
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 17 og 28
Bacheloruddannelser, der giver adgang til kandidatuddannelser med sidefag, skal opbygges af et centralt fag og et sidefag, hvor det centrale fag udgør hovedvægten på uddannelsen. Det centrale fag og sidefaget skal være inden for den gymnasiale fagrække.
Kandidatuddannelser, som bygger videre på bacheloruddannelser, og som tilrettelægges med henblik på, at den studerende opnår faglig kompetence til at kunne undervise på de gymnasiale uddannelser, opbygges sådan, at uddannelserne består af det centrale fag og sidefaget. Det centrale fag udgør hovedvægten af uddannelsen, og sidefagets fag eller fagelementer på bachelor- og kandidatuddannelsen udgør mindst 90 ECTS-point.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
På bacheloruddannelserne under Det Naturvidenskabelige Fakultet er sidefag placeret på tredje studieår. På kandidatuddannelserne under Det Naturvidenskabelige Fakultet er sidefag placeret på andet og tredje semester.
For studerende med et ikke-naturvidenskabeligt centralfag kan sidefaget være placeret anderledes.
Tilmelding til bachelorsidefag skal finde sted inden den 1. april på andet studieår via DANS ansøgningsportal. Studienævnet henviser til de generelle retningslinjer for tilmelding af fag. Tilmelding til kandidatsidefag finder sted i forbindelse med ansøgning om optagelse på kandidatuddannelsen.
Tilvalg
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 18
Universitetet kan træffe bestemmelse om, at bacheloruddannelser, der består af et centralt fag, skal kombineres med et tilvalg inden for eller uden for det centrale fags fagområde. Tilvalget kan bestå enten af fagpakker sammensat af universitetet eller af valgfag sammensat af den studerende. Universitetet kan bestemme, at valgfag sammensat af den studerende skal godkendes af universitetet.
Studienævnet supplerende bestemmelser:
Det Naturvidenskabelige Studienævn har sammensat ét bachelortilvalg i biologisk antropologi, rettet mod studerende med et ikke-naturvidenskabeligt centralfag, samt en række kandidattilvalg, rettet mod studerende med naturvidenskabeligt centralfag. På de naturvidenskabelige uddannelser er der ikke mulighed for, at studerende kan sammensætte individuelle tilvalg.
Valgfag
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 16
Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte uddannelse valgfag på mindst 10 ECTS-point.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Uddannelserne under Det Naturvidenskabelige Studienævn omfatter valgfag på mindst 10 ECTS-point. Valgfag defineres som udgangspunkt som alle kurser, der udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, og som ikke er obligatoriske på det valgte studium. Valgfag kan defineres mere specifikt i de fagspecifikke studieordninger, ligesom der kan være anført begrænsninger i de enkelte kursusbeskrivelser.
Kurser, hvor der er sammenfald med konstituerende fagelementer (herunder støttefag), eller hvor der er sammenfald med allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres til uddannelsen.
Kurser på bachelorniveau, der ligger inden for det centrale fags område, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres til kandidatuddannelsen.
Den studerende har pligt til at tilmelde sig valgfag på det relevante studietrin svarende til det antal ECTS, der fremgår af det fagspecifikke studieforløb. Tilmeldingen foregår via SDU Student-selvbetjening inden for den fastsatte tidsfrist. Tilmelding til undervisningen giver adgang til kursets side i e-learn.sdu.dk.
Studerende har mulighed for at foretage omvalg af valgfag efter tilmeldingsperioden, dog senest tre uger efter semesterstart. Omvalg forudsætter, at det nye valgfag har samme ECTS-værdi som det oprindeligt valgte valgfag, at der er plads på det ønskede kursus og at der endnu ikke har været afviklet prøve i en eller flere dele af kurset.
Tilmelding til valgfag er bindende, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven. Den studerende har mulighed for at søge studienævnet om afmelding af valgfag for et givent semester. Valgfaget vil dog fortsat være en del af den studerendes forløb og skal bestås inden afslutning af uddannelsen.
Udskiftning kan ikke finde sted, hvis den studerende har aflagt et prøveforsøg i en eller flere dele af valgfaget, som der søges udskiftning af. Studienævnet har ikke kompetence til at behandle sådanne ansøgninger fra de studerende. Studienævnet henviser til universitetets generelle information herom 'Til- og afmelding af fag og prøver'.
Efter perioden for omvalg af valgfag, kan den studerende søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om udskiftning af valgfag ved særlige omstændigheder, og at den studerende endnu ikke har aflagt prøveforsøg i en eller flere af kursets dele.
I tilfælde af, at et valgfag ikke længere udbydes, vil den studerende få særskilt besked om, at undervisningen ophører, og at udbuddet af prøver ligeledes har en tidsmæssig begrænsning. Information herom vil ligeledes fremgå af kursusbeskrivelsen.
§ 7.9 - Talent
Jf. Talentbekendtgørelsen §§ 1 og 2
Uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område kan udbyde talentinitiativer i form af ekstra uddannelsesaktiviteter til talentfulde studerende, der er optaget på en videregående heltidsuddannelse ved institutionen, og enkeltfag fra en bachelor-, professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse ved institutionen til talentfulde elever på ungdomsuddannelser og øvrige maritime uddannelser. De enkelte institutioner fastsætter regler om talentinitiativer inden for bekendtgørelsens rammer.
Formålet med udbud af ekstra uddannelsesaktiviteter er at understøtte og styrke indsatsen for særligt talentfulde studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner, sådan at en begrænset andel af de dygtigste og højt motiverede studerende får større faglige udfordringer end gennem de krav, der stilles ved den uddannelse, de er optaget på, samt får anerkendelse herfor på eksamensbeviset.
Studienævnets supplerende bestemmelser
Studerende under Det Naturvidenskabelige Studienævn har mulighed for at deltage i tværfakultære talentprogrammer, ekstracurriculære aktiviteter eller for at opnå udmærkelser på eksamensbeviset. Studienævnet henviser til SDU’s side om talentprogram.
§ 8 - Dispensation og klagemuligheder
§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet samt ordensregler
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 42
Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.
Generelle ordensregler
Der henvises til SDU’s ordensregler og bestemmelser om disciplinære foranstaltninger.
For laboratoriearbejde specificeres endvidere, at studerende, der deltager i laboratoriearbejde, af sikkerhedsmæssige årsager ikke må indtage eller være påvirket af alkohol eller andre rusmidler.
De studerende har, jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 1 stk. 6, pligt til at rette sig efter anvisninger og påbud fra universitetets ansatte, herunder bortvisning fra laboratoriet.
Overtrædelse af retningslinjerne kan i henhold til Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 5 medføre sanktioner.
§ 8.2 - Klage over eksamen
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 34
Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er meddelt. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er oplyst for meddelelsen af bedømmelsen.
§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 49
Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).
Universitetets afgørelser for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 52
Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.
Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 38, 39 og 43
En klager, der ikke har fået medhold i en eksamensklage, kan indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for et af universitetet nedsat ankenævn, der træffer afgørelse. Klageren indgiver anken til universitetet. Anken skal være skriftlig og begrundet, og den skal indgives senest 2 uger efter, at universitetets afgørelse er meddelt klageren. Universitetet giver hurtigst muligt klageren meddelelse om ankenævnets afgørelse. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 9 - Uddannelsens forankring
§ 9.1 - Hjemmel
Uddannelserne under Det Naturvidenskabelige Fakultet er tilrettelagt med hjemmel i følgende bekendtgørelser:
- Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid
- Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser
- Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
- Adgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr.104 af 24 januar 2021 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid
- Talentbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 597 af 8. marts 2015 om talentinitiativer på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
- Ph.d.-bekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner
- Meritankenævnsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser
§ 9.2 - Studienævn
§ 9.3 - Censorkorps
Censorkorps for fysik
§ 9.4 - Koder
§ 9.5 - Ikrafttrædelsesdato
§ 9.6 - Gældende for studerende optaget fra og med
§ 9.7 - Dato for godkendelse i studienævnet
§ 9.8 - Dato for Dekanens godkendelse
§ 10 - Terminologi
§ 10.1 - Uddannelsens terminologi
ECTS står for European Credit Transfer System. ECTS-point er en angivelse af den tids- eller arbejdsmæssige belastning ved et uddannelsesforløb.
60 ECTS-point svarer til ét års fuldtidsstudium. 1 ECTS-point svarer til en arbejdsbelastning mellem 25-30 timer. ECTS- point kan meritoverføres både nationalt og internationalt.