Studieordning for Bachelor i farmaci

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Farmaci uddannelsen på SDU ligger på Det Naturvidenskabelige (bachelor) og Det Sundhedsvidenskabelige (kandidat) Fakultet på Syddansk Universitet og er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet Farmaci. Den farmaceutiske uddannelse beskæftiger sig med den videnskab, der er rettet mod forståelse og løsning af farmaceutiske og kemisk-biologiske problemstillinger, og som anvendes i udviklingen af nye lægemidler.

Formålet med bacheloruddannelsen er at:

   a) indføre den studerende i et fagområdes videnskabelige discipliner, herunder fagområdets teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,

   b) give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til ved eksperimentelle og praktiske færdigheder at udøve erhvervsfunktioner inden for det farmaceutiske fagområde, og

   c) kvalificere de studerende til optagelse på en kandidatuddannelse.

Læringsudbytte

• Viden: Denne kategori er specifikt relateret til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker forståelses- og refleksionsniveauet inden for et fagområde i relation til områdets begreber, teorier, metoder eller videnskabelige problemstillinger.
• Færdigheder: Denne kategori er rettet eksplicit mod varetagelsen af praktiske færdigheder, professionel etik og ansvarlighed.
• Kompetencer: Kategorien omhandler dimittendernes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Disse kompetencer er almene kompetencer, der ikke er snævert koblet til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker f.eks. evne til analyse og abstrakt tænkning, en vidensøgende indstilling, evne til at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, kommunikative færdigheder og evne til at tilegne sig ny viden og strukturere egen læring.

• I introfasen skabes den fælles faglige referenceramme for teori, modeller og begreber gennem underviserens brug af varierende undervisningsmetoder.
• Træningsfasen bruges af de studerende til at danne egne erfaringer og fordybe sig i stoffet gennem aktivt arbejde og dialog med underviser.
• Studiefasen er det underviser-uafhængige læringsrum der foregår uden undervisers tilstedeværelse og hvor den studerende selvstændigt opnår faglige, personlige og sociale kompetencer i forhold til forståelse af og fordybelse i det naturvidenskabelige fagområde.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henviser til de generelle sider på sdu.dk om takster for efter- og videreuddannelse.

Jf. Adgangsbekendtgørelse § 4

Adgang forudsætter, at ansøgeren har gennemført en gymnasial eksamen (generelt adgangskrav). Endvidere skal ansøgeren opfylde de specifikke adgangskrav. Universitetet kan bestemme, at ansøgeren skal bestå en adgangsprøve. Endelig kan optagelse forudsætte, at ansøgeren skal opfylde sprogkrav og fastsatte karakterkrav.karakterkrav.

• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A

• Fysik B og Kemi B
• Fysik B og Bioteknologi A
• Geovidenskab A og Kemi B
• Biologi A, Fysik C og Kemi B

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 7

Bachelor- og kandidatuddannelserne opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. 

Studienævnets supplerende bestemmelser: 
Bacheloruddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU er bygget op med en struktur bestående af et førsteår med fælles implementering af fakultetets pædagogiske og didaktiske principper, et centralt fag og et eventuelt sidefag placeret på 3. studieår. Uddannelserne tilrettelægges efter en af følgende opbygninger:

1. En et-faglig uddannelse på 180 ECTS
   
2. En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et tilvalg inden for det naturvidenskabelige fagområde på 45 ECTS. 
3. En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et sidefag på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde. Det centrale fag og sidefaget er inden for den gymnasiale fagrække. 
4. En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et sidefag/tilvalg på 45 ECTS uden for det naturvidenskabelige fagområde. Det centrale fag og sidefaget er inden for den gymnasiale fagrække. 
5. Et sidefag på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde. Sidefaget og det centrale fag er inden for den gymnasiale fagrække.
6. Et tværfagligt tilvalg på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde.

Bacheloruddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU opbygges af konstituerende fagelementer for uddannelsens faglige kompetence og identitet, herunder førsteårsprojekt, innovationsprojekt, fagspecifikke kurser og bachelorprojekt svarende til mindst 90 ECTS. De konstituerende fagelementer indeholder fagets videnskabsteori. Hertil kommer valgfag på mindst 10 ECTS og støttefag.

Studienævnets supplerende bestemmelser for Bacheloruddannelse i farmaci: Bacheloruddannelsen i farmaci på SDU er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, som den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse. Det er en et-faglig uddannelse på 180 ECTS opbygget af konstituerende fagelementer for at sikre uddannelsens faglige kompetence og identitet, herunder bachelorprojekt, førsteårsprojekt, innovationsprojekt og fagspecifikke kurser, svarende til mindst 90 ECTS. De konstituerende fagelementer indeholder fagets videnskabsteori. Hertil kommer valgfag på mindst 10 ECTS og støttefag. 

Uddannelsen er opbygget i semesterstruktur og tilrettelægges, så den faglige sammenhæng og progression er sikret. Opbygningen sikrer, at den studerende har mulighed for direkte optagelse på flere kandidatuddannelser.

Uddannelsen er opbygget i semesterstruktur.

Kursusbeskrivelser - generelt
Kursusbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fagelement. Kursusbeskrivelser kan opdateres to gange årligt efter studienævnets godkendelse.

De til enhver tid godkendte kursusbeskrivelser kan ses i læseplanen på Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside. 

Den til enhver tid gældende læseplan og de gældende modulbeskrivelser indeholder oplysning om:

• Fagelementets danske og engelske titel
• Fagelementets niveau (bachelor-, kandidat- eller ph.d.-kurser)
• Ansvarligt institut og underviser
• Omfang i ECTS-point 
• Indgangskrav
• Forventede forudsætninger
• Formål
• Målbeskrivelse
• Indhold
• Undervisningssprog
• Prøveform
• Undervisningsform
• Tidsmæssig placering
• Hvornår fagelementet sidst er opdateret

Kursusbeskrivelsens nummer angiver niveauet:

• 2XX: Ph.d.-kurser
• 5XX: Bachelorkurser
• 8XX: Kandidatkurser

Ved mindre end fem tilmeldte studerende kan kurset have en anden undervisningsform, end der er angivet i den godkendte kursusbeskrivelse. Ved mindre end fem tilmeldte til et valgfrit kursus, kan kurset aflyses.
For at sikre uddannelsernes kvalitet, indeholder kursusbeskrivelserne en beskrivelse af hvordan det enkelte kursus relaterer sig til den enkelte uddannelsens øvrige kurser og bidrager til uddannelsens kompetenceprofil.

Overgangsregler
Studerende på ordinære- og deltidsuddannelser kan opleve, at undervisning eller prøver som er en del af uddannelsen ikke længere bliver udbudt. Ligeledes vil en studieordning kunne ophøre og erstattes af en ny studieordning. Den studerende vil blive informeret om, hvilke konsekvenser ophøret af undervisning, prøver eller studieordning vil have for deres videre studieforløb. I forbindelse med, at undervisning, prøver eller studieordning ophører, vil der blive opstillet en række overgangsregler.

Af overgangsreglerne vil der fremgå følgende:

• Hvornår der udbydes undervisning for sidste gang.
• Hvornår der udbydes prøver for sidste gang.
• Hvilken undervisning du eventuelt skal følge i stedet for ophørt undervisning.
• Hvilken/hvilke prøver du skal gennemføre i stedet for den/de prøver der ikke længere udbydes.
• Eventuelle bestemmerlser om merit fra ophørte studieordninger til nyeste studieordning
• Eventuelle bestemmelser om servicetilmelding til prøver.
• Hvorvidt udmeldelse kan ske, hvis overgangsreglerne ikke følges.

Bacheloruddannelsen er gennemført, når den studerende har opnået:

   a) karakteren 02 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen 
   b) bedømmelsen bestået i alle prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået
   c) bedømmelsen godkendt i alle prøver, der bedømmes med godkendt/ikke godkendt og   
   d) godkendelse af alle prøver, der godkendes ved undervisningsdeltagelse. 

Jf. Karakterbekendtgørelsen §§ 9 og 10

Bedømmelse af præstationer skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag, fag- eller uddannelseselement (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). Bedømmelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder de mål for faget, fag- eller uddannelseselementet, som er fastsat i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse, studieordningen m.v.

Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen, for de enkelte fag, fag- eller uddannelseselementer, som afsluttes med en prøve.

Ved bedømmelse af en eksamen gives enten karakter efter 7-trinsskalaen, bedømmelsen bestået/ikke bestået eller bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. For at en karaktergivende eksamen er bestået, skal den mindst være vurderet til karakteren 02. 

De studerendes kvalifikationer bedømmes ved eksaminer. Bedømmelsen kan foretages på grundlag af:

   a) afsluttende mundtlig eksamen
   b) afsluttende skriftlig eksamen
   c) praktiske prøver
   d) en eller flere skriftlige eller mundtlige eksaminer afholdt i forbindelse med undervisningen
   e) en eller flere opgavebesvarelser, kursusarbejder eller rapporter afleveret til bedømmelse i forbindelse med undervisningen
   f) studieophold bedømmes bestået/ikke bestået ved intern prøve (portfolio)
   g) deltagelse i undervisning, øvelser, studiekredse, seminarer eller lignende
  eller en kombination af to eller flere af punkterne a – g.

Valg af prøveform i det enkelte kursus sker under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte kursus’ formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således at eksamensresultatet i det enkelte kursus afspejler den studerendes grad af opfyldelse af kursets læringsmål. For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af kurser, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

Der afholdes som hovedregel ordinære prøver i tilknytning til undervisningens afslutning i henholdsvis efterårs- og forårssemestret. Kurser afviklet i efterårssemestret eksamineres som hovedregel i januar, mens kurser afviklet i forårssemestret som hovedregel eksamineres i juni. Den nøjagtige placering af prøver vil fremgå af eksamensplanen, som kan ses på fakultetets hjemmeside. Datoer for ordinær prøve for eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres på kursets side i Blackboard.

Afmelding af prøver er ikke muligt efter tilmelding til undervisningen. Såfremt man ikke deltager i prøven, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets hjemmeside.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 13

Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Universitetet kan dog fastsætte i studieordningen, at dette ikke gælder for studiestartsprøven. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan ikke erstattes af en prøve. 

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 17

Universitetet fastsætter i studieordningen for bacheloruddannelsen, hvilke prøver den studerende skal deltage i inden udgangen af det første studieår efter studiestart (førsteårsprøven). Den studerende skal senest bestå de prøver, som indgår i førsteårsprøven, inden udgangen af den studerendes andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår efter studiestart. Denne bestemmelse gælder, uanset om den studerende har gennemført tre prøveforsøg.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Den studerende kan søge Studienævn for Farmaci om yderligere prøveforsøg, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Der henvises til studienævnets vejledning om lægeerklæringer. Studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår, også selv om der ikke har været mulighed for tre prøveforsøg.

1. ved ordblindhed, når denne er dokumenteret fra relevant myndighed 
2. ved graviditet i graviditetens første to trimestre, når særlige graviditetsgener er dokumenteret ved lægeerklæring
3. når den studerende skal amme et barn, som er under 6 måneder gammelt
4. i andre tilfælde, hvor behov for ekstra tid er dokumenteret ved relevant erklæring
5. ved graviditet i graviditetens tredje trimester, når det er dokumenteret ved vandrejournal

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 20 og 20a.

Universitetet kan fastsætte regler om, at studerende på bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og akademiske overbygningsuddannelser løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår. Universitetet skal sikre, at den studerende får mulighed for 3 prøveforsøg i de fag eller fagelementer, som indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav.

Universitetet kan tillige fastsætte, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen fastsætter universitetet interne regler for, hvilke studerende der er iværksættere, jf. uddannelsesbekendtgørelsen.

Universitetet kan dispensere fra et studieaktivitetskrav fastsat, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.

Universitetet kan fastsætte regler i studieordningen om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået en prøve i en sammenhængende periode på et år.

Studienævnets supplerende bestemmelserIndskrivningen bringes til ophør, når en studerende ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Inden etårsfristen udløber, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres den studerende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. Hvis den studerende ikke reagerer på tilbud om vejledning, eller hvis den studerende udebliver fra en aftale om vejledning, bringes indskrivningen til ophør. Deltagelse i studiestartsprøven tæller ikke med som en del af studieaktivitetskravet om beståelse af mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. 

Studieaktivitetskravet på SDU udmøntes som et såkaldt akkumuleret studieaktivitetskrav. I henhold til SDU’s generelle regler for studieaktivitet skal studerende bestå minimum 45 ECTS pr. studieår.

Bestemmelserne i dette afsnit omfatter ikke indskrivning under Åben Uddannelse.

1. Den studerende skal kunne vurdere sit eget produkt. 
2. Studenten skal kunne give yderligere faglig uddybning af det, som er taget op i den skriftlige opgave. 
3. Studenten skal kunne give en forklaring på evt. uklarheder i sin opgave. 

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 40-41

Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov.

En bachelorstuderende kan få orlov, efter at pågældende har gennemført første studieår. En kandidatstuderende kan få orlov, efter at vedkommende har gennemført første semester.

Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henholder sig til, at studerende kan søge orlov fra uddannelsen efter ’Regler om orlov for studerende ved SDU’.

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 8
Universitetet fastsætter i studieordningen regler om tilmelding til fag eller fagelementer og om udvælgelseskriterier til valgfag. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium. Universitetet må ikke anvende alder som udvælgelseskriterium.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Enkelte valgfri kurser, der udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, har deltagerbegrænsning. Hvis der er flere tilmeldte til et kursus, end begrænsningen angiver, prioriteres de rettidigt tilmeldte. Principperne for prioriteringen er angivet i den enkelte kursusbeskrivelse for kurser med deltagerbegrænsning.

For ph.d.-kurser gælder det, at ph.d.-studerende til enhver tid vil have førsteprioritet til kurset.

Gymnasierettede sidefag 

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 17 og 28

Bacheloruddannelser, der giver andgang til kandidatuddannelser, skal opbygges af et centralt fag og et sidefag, hvor det centrale fag udgør hovedvægten på uddannelsen. Det centrale fag og sidefaget skal være inden for den gymnasiale fagrække.

Studienævnets supplerende bestemmelser

På bacheloruddannelserne under Det Naturvidenskabelige Fakultet er sidefag placeret på tredje studieår. På kandidatuddannelserne under Det Naturvidenskabelige Fakultet er sidefag placeret på andet og tredje semester. For studerende med et ikke-naturvidenskabeligt centralfag kan sidefaget være placeret anderledes.

Tilmelding til bachelorsidefag skal finde sted inden 1. april på andet studieår via https://dans.stads.dk. Studienævnet henviser til de generelle retningslinjer for tilmelding på http://www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/vejledning/under_studiet/indskrivning_paa_tilvalg. Tilmelding til kandidatsidefag finder sted i forbindelse med ansøgning om optagelse på kandidatuddannelsen.

Tilvalg

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 28

Universitetet kan træffe bestemmelse om, at kandidatuddannelser, der består af et centralt fag, skal kombineres med et tilvalg inden for eller uden for det centrale fags fagområde. Tilvalget kan bestå enten af fagpakker sammensat af universitetet eller af valgfag sammensat af den studerende. Universitetet kan bestemme, at valgfag sammensat af den studerende skal godkendes af universitetet.

Studienævnet supplerende bestemmelser

Det Naturvidenskabelige Studienævn har sammensat ét bachelortilvalg i biologisk antropologi, rettet mod studerende med et ikke-naturvidenskabeligt centralfag, samt en række kandidattilvalg, rettet mod studerende med naturvidenskabeligt centralfag.  På de naturvidenskabelige uddannelser er der ikke mulighed for, at studerende kan sammensætte individuelle tilvalg.

Tilmelding til kandidattilvalg finder sted i forbindelse med ansøgning om optagelse på kandidatuddannelsen.

Valgfag

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 16

Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte uddannelse valgfag på mindst 10 ECTS-point.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Uddannelserne under Det Naturvidenskabelige Studienævn omfatter valgfag på mindst 10 ECTS-point. Valgfag defineres som udgangspunkt som alle kurser, der udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, og som ikke er obligatoriske på det valgte studium. Valgfag kan defineres mere specifikt i de fagspecifikke studieordninger, ligesom der kan være anført begrænsninger i de enkelte kursusbeskrivelser.

Kurser, hvor der er sammenfald med konstituerende fagelementer (herunder støttefag), eller hvor der er sammenfald med allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres til uddannelsen. 

Kurser på bachelorniveau, der ligger inden for det centrale fags område, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres til kandidatuddannelsen.

Den studerende har pligt til at tilmelde sig valgfag på det relevante studietrin svarende til det antal ECTS, der fremgår af det fagspecifikke studieforløb. Tilmeldingen foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for den fastsatte tidsfrist. Tilmelding til undervisningen giver adgang til kursets side i e-learn.sdu.dk.

Studerende har mulighed for at foretage omvalg af valgfag efter tilmeldingsperioden, dog senest tre uger efter semesterstart. Omvalg forudsætter, at det nye valgfag har samme ECTS-værdi som det oprindeligt valgte valgfag, at der er plads på det ønskede kursus og at der endnu ikke har været afviklet prøve i en eller flere dele af kurset.

Tilmelding til valgfag er bindende, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven. Den studerende har mulighed for at søge studienævnet om afmelding af valgfag for et givent semester. Valgfaget vil dog fortsat være en del af den studerendes forløb og skal bestås inden afslutning af uddannelsen. 

Udskiftning kan ikke finde sted, hvis den studerende har aflagt et prøveforsøg i en eller flere dele af valgfaget, som der søges udskiftning af. Studienævnet har ikke kompetence til at behandle sådanne ansøgninger fra de studerende. Studienævnet henviser til universitetets generelle information herom: Til- og afmelding af fag og prøver.  

Efter perioden for omvalg af valgfag, kan den studerende søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om udskiftning af valgfag ved særlige omstændigheder, og at den studerende endnu ikke har aflagt prøveforsøg i en eller flere af kursets dele.

I tilfælde af, at et valgfag ikke længere udbydes, vil den studerende få særskilt besked om, at undervisningen ophører, og at udbuddet af prøver ligeledes har en tidsmæssig begrænsning. Information herom vil ligeledes fremgå af kursusbeskrivelsen. 

Jf. Talentbekendtgørelsen §§ 1 og 2
Uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område kan udbyde talentinitiativer i form af ekstra uddannelsesaktiviteter til talentfulde studerende, der er optaget på en videregående heltidsuddannelse ved institutionen, og enkeltfag fra en bachelor-, professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse ved institutionen til talentfulde elever på ungdomsuddannelser og øvrige maritime uddannelser. De enkelte institutioner fastsætter regler om talentinitiativer inden for bekendtgørelsens rammer.

Formålet med udbud af ekstra uddannelsesaktiviteter er at understøtte og styrke indsatsen for særligt talentfulde studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner, sådan at en begrænset andel af de dygtigste og højt motiverede studerende får større faglige udfordringer end gennem de krav, der stilles ved den uddannelse, de er optaget på, samt får anerkendelse herfor på eksamensbeviset.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studerende under Studienævn for Farmaci har mulighed for at deltage i tværfakultære talentprogrammer, ekstracurriculære aktiviteter eller for at opnå udmærkelser på eksamensbeviset. Studienævnet henviser til SDU’s side om talentprogram.

Ordensregler 

Der henvises til SDU’s ordensregler og bestemmelser om disciplinære foranstaltninger.
For laboratoriearbejde specificeres endvidere, at studerende, der deltager i laboratoriearbejde, af sikkerhedsmæssige årsager ikke må indtage eller være påvirket af alkohol eller andre rusmidler. 

De studerende har, jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 1 stk. 6, pligt til at rette sig efter anvisninger og påbud fra universitetets ansatte, herunder bortvisning fra laboratoriet.

Overtrædelse af retningslinjerne kan i henhold til Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 5 medføre sanktioner.

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 33
Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Uddannelserne under Det Naturvidenskabelige Fakultet er tilrettelagt med hjemmel i følgende bekendtgørelser:

• Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid
• Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser
• Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
• Adgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr.104 af 24 januar 2021 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid
• Talentbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 597 af 8. marts 2015 om talentinitiativer på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
• Ph.d.-bekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner
• Meritankenævnsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser