Kulturformidling: medier og målgrupper

Den studerende skal efter endt undervisning

• have forskningsbaseret viden om kulturformidlingens historie og kulturkritiske grundlag 
• have viden om medier og genrer i kulturformidling
• have viden om relevante problemstillinger inden for kulturformidling og -kritik
• have viden om digital kommunikation

• kunne redegøre for forskellige kulturformidlingsgenrer 
• kunne mestre udvalgte formidlingsteknikker og feedback
• kunne identificere og analysere relevante problemstillinger i forhold til kulturformidling

Den studerende skal efter endt undervisning

• kunne anvende konkrete formidlingsteknikker og reflektere over deres strategiske anvendelsesmuligheder indenfor kulturformidling
• kunne reflektere over fagrelevante formidlingsteknikkers medie- og genremæssige styrker og begrænsninger
• kunne løse opgaver i grupper

Faget har til formål at bibringe den studerende kommunikative kompetencer samt en kulturhistorisk og -teoretisk forståelse af formidling. Der lægges især vægt på at introducere til forskellige formidlingsteknikker og midler i praktisk formidling, herunder introduktion til forskellige medier og genrer. Disse introduktioner munder ud i konkrete øvelser, hvor den studerende skal udvikle egne formidlingsprodukter. Den studerende præsenteres for og øves i forskellige former for feedback, fx mundtlig og/eller skriftligt fra underviser, peer feedback og selvevaluering. Med udgangspunkt i én eller flere kulturfagligt relevante cases, undervises der i 2-3 konkrete formidlingsformer (fx skriftlig, mundtlig, auditiv, visuel eller digital formidling).

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan anvendes på kurset: forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, dialog, diskussioner, øvelser, e-læring, summemøder, refleksionspapirer og -spørgsmål, gruppeoplæg, peerfeedback og instruktor- og underviserfeedback, case- og problembased learning.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning, jf. studieordningens punkt Didaktisk, pædagogisk grundlag og kontakt til forskningsmiljø. Ved undervisningens start oplyser underviseren de studerende om, hvorledes studieaktiviteterne organiseres.

Aktiviteterne på kurset retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen portfolio, men kan også bestå af andre aktiviteter for eksempel mundtlige oplæg, mindre skriftlige afleveringer og andet. 

Feedback:

Ved undervisningens start oplyser underviseren de studerende om, hvordan feedback rammesættes og afvikles.

Undervisningen i faget aktiverer den studerende i følgende undervisningsrum/studierum:

Der lægges vægt på en case-baseret undervisning, der veksler mellem underviseroplæg, studenteroplæg og gruppearbejde. Ved undervisningens start oplyser underviseren de studerende om, hvorledes studieaktiviteterne organiseres:
 

• Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede

• Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede

• Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter

• Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede

Undervisningen omfatter 3 timer pr. uge i 13 uger, eller hvad der svarer til i alt 39 timer.

Pensum udgør 600 sider.

H910015101 Faglig formidling: Kultur, medier og målgrupper erstattes af H910016101 Kulturformidling: medier og målgrupper. For studerende, der har brugt forsøg i H910015101 Faglig formidling: Kultur, medier og målgrupper, vil disse blive overført til H910016101 Kulturformidling: medier og målgrupper.