Studieordning for cand.mag. i historie
cand.mag. i historie og [sidefag]

Studienævn for Historie, Oldtidskundskab, Mellemøststudier og Religionsstudier
Uddannelsestitler:
  • cand.mag. i historie
  • Master of Arts (MA) in History
  • cand.mag. i historie og [sidefag]
  • Master of Arts (MA) in History and [minor subject]
ECTS-point: 120
Byer: Odense
Terminer: Efterårx
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2023
Gældende for studerende optaget fra og med: 01-09-2017

Version: Godkendt - aktiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) (BEK nr 114 af 03/02/2015)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 880 af 26/08/2019)

Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 1517 af 16/12/2013)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 505 af 23/03/2021)

Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 104 af 24/01/2021)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 1773 af 05/09/2021)

Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 2285 af 01/12/2021)

Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (BEK nr 2271 af 01/12/2021)

Sprog

Dansk

§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Kandidatuddannelsen i historie

Kandidatuddannelsen i Historie udbydes i to variationer, den et-faglige og den to-faglige. Den et-faglige kandidatuddannelse omfatter 120 ECTS i Historie. Den to-faglige kandidatuddannelse består af enten 1) fag på Historie på 70 ECTS og et sidefag på en anden uddannelse end Historie på 50 ECTS eller 2) fag på Historie på 75 ECTS og et sidefag på en anden uddannelse end Historie på et andet fakultet på 75 ECTS.

Historie udbydes også som sidefag på enten 50 ECTS eller 75 ECTS.

Formålet med uddannelsen er at give den studerende en række fagspecifikke og fagrelaterede kompetencer – herunder fælles humanistiske kompetencer.

Enhver kandidatuddannelse giver adgang til at søge ind på en ph.d.-uddannelse.


Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse
Kandidatuddannelsen i historie er et 2-årigt fuldtidsstudium, der udgør 120 ECTS.

Formålet er på højeste akademiske niveau at uddanne historikere, således at den studerende til slut behersker den skriftlige videnskabelige fremstilling i kandidatspecialet med de krav, som dertil hører. I løbet af uddannelsen løser den studerende på egen hånd en række opgaver, der stiller krav om analyse, formidling og projekttilrettelæggelse, således at den færdige kandidat vil stå godt rustet til at møde arbejdsmarkedet i dets bredde, fra den traditionelle aftagerkreds inden for arkiv-, biblioteks- og museumsvæsen, undervisnings- og forskningssektor, til offentlige og private organisationer og erhvervslivet, som de seneste årtier har aftaget flere og flere historikere. Til det aktuelle aftagermarked hører også lokal og centraladministration og forvaltning.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål, dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Kandidaten skal

  1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et højt videnskabeligt niveau
  2. udtømmende kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt inddrage aktuel international forskning
  3. kunne systematisere kompleks viden og data samt kritisk udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet
  4. kritisk kunne mestre fagets forskellige teorier og metoder
  5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse
  6. kunne argumentere på et videnskabeligt niveau
  7. kunne igangsætte og gennemføre en faglig dialog
  8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver
  9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi
  10. anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt
  11. formidle forskningsbaseret viden og diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper
  12. kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og forudsætter nye løsningsmodeller samt kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik
  13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia
  14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling

Sammenhængen mellem kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, uddannelsens kompetencemål og de enkelte fagelementers læringsmål fremgår af bilag 1. Uddannelsens faglige kompetencemål fremgår under Studieforløb



Kompetencebeskrivelse for den to-faglige kandidatuddannelse
Den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i historie er et fuldtidsstudium, der udgør 70 ECTS. Sideløbende hermed læses sidefag i et andet fag på 50 ECTS.

Hvis kandidatuddannelsen med centralt fag i historie kombineres med et sidefag ved et andet fakultet ved SDU, udgør kandidatuddannelsen i historie 75 ECTS: 70 ECTS inden for det centrale fag og 5 ECTS valgfag, der er relevant for det centrale fag (historie). Valgfaget skal godkendes af studienævnet for det centrale fag. Se også § 3.1.

Formålet er efter højeste akademiske niveau at uddanne historikere, således at den studerende til slut behersker den skriftlige videnskabelige fremstilling i kandidatspecialet med de krav, som dertil hører. I løbet af uddannelsen løser den studerende på egen hånd en række opgaver, der stiller krav om analyse, formidling og projekttilrettelæggelse, således at den færdige kandidat vil stå godt rustet til at møde arbejdsmarkedet i dets bredde, fra den traditionelle aftagerkreds inden for undervisnings- og forskningssektor, arkiv-, biblioteks- og museumsvæsen, til erhvervslivet, som de seneste årtier har aftaget flere og flere historikere. Til det aktuelle aftagermarked hører også lokal og centraladministration og forvaltning.

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til "Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb" og kandidatuddannelsen med centralt fag og sidefag inden for den gymnasiale fagrække giver derfor undervisningskompetence i den gymnasiale undervisningssektor.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål, dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Se ovenfor under Generelle kompetencemål under Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse.


Kompetencebeskrivelse for sidefag i historie
Sidefag i historie er et fuldtidsstudium, der udgør 50 ECTS på kandidatuddannelsen, og som er en naturlig fortsættelse af sidefaget på 45 ECTS på bacheloruddannelsen. En kandidatuddannelse med centralt fag på 70 ECTS og sidefag på 50 ECTS giver undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren.

For studerende med centralt fag i et af gymnasiefagene inden for naturvidenskab, teknik (+ idræt) samt samfundsvidenskab består sidefaget i historie af 75 ECTS. De 50 ECTS som nævnt ovenfor udvides med yderligere 25 ECTS, som er fordelt på disciplinerne Gymnasiepraktik (10 ECTS) samt Videnskabsteori, tværvidenskabelighed og forskningsformidling (15 ECTS).

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til "Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb" og kandidatuddannelsen med centralt fag og sidefag inden for den gymnasiale fagrække giver derfor undervisningskompetence i den gymnasiale undervisningssektor.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål, dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Se ovenfor under Generelle kompetencemål under Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse.

§ 1.3 - Didaktisk, pædagogisk grundlag og kontakt til forskningsmiljø

Studerendes mulighed for kontakt til relevant forskningsmiljø

Uddannelsens kurser har hver tilknyttet en fagansvarlig forsker, der er forankret i forskningsmiljøer på Det Humanistiske Fakultet. Forskernes aktuelle forskning inddrages hyppigt i undervisning og vejledning, og forskningsgrupperne holder jævnligt møder, workshops og symposier, som de studerende inviteres til at deltage i, når det er relevant.

Historiestuderende har mulighed for at deltage i konferencer og møder (internationale og nationale) som underviserne deltager i og evt. afholder.

Endvidere kan historiestuderende blive involveret i feltarbejde eller anden research i forbindelse med de forskningsprojekter, som forskere inden for Historie tager del i.

Humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning

Humanioramodellen er en platform for udvikling og udformning af aktiverende undervisning og aktiv læring på det Humanistiske Fakultet. Hermed udmønter humanioramodellen Syddansk Universitets principper for uddannelse: aktiverende undervisning og aktiv læring. Modellen tager udgangspunkt i, at aktiv læring realiseres gennem deltagelse i flere forskellige former for undervisning og aktiviteter. Den viser samtidig, hvordan undervisningen kan være aktiverende på forskellig vis.

Humanioramodellen baserer sig på, at forskellige former for undervisningsaktiviteter foregår i forskellige ”rum”, der defineres af underviseres og studerendes respektive roller og ansvar.  Modellen synliggør, at den studerende har forskellige opgaver og roller i løbet af sit studium, herunder at deltage i forskellige aktiviteter og bidrage med en varietet af leverancer.

Studerendes studieaktiviteter organiseres og rammesættes i fire rum:



Underviseren planlægger og gennemfører aktiverende undervisning, herunder

  • involverer alle fire rum under hensyntagen til det enkelte fags målbeskrivelse
  • tydeliggør hvilket ansvar studerende har i forhold til deltagelse i de forskellige rum
  • støtter studerendes tilegnelse af studiekompetence til at arbejde i de forskellige rum

Underviseren reflekterer således over hvilke aktiviteter, der kan foregå i de fire rum, og hvordan aktiviteterne hænger sammen med fagets mål og udprøvning. Uddannelsens ledelse sikrer, at de studerende samlet set har aktiviteter i alle fire rum i hvert semester, samt at undervisernes særlige kompetencer og styrkeområder udnyttes bedst muligt i implementeringen af modellen.

Modellen synliggør, at studerende har forskellige former for ansvar, opgaver og roller knyttet til deltagelse i de forskellige studieaktiviteter. Det forventes, at den studerende leverer forskellige typer produkter og ydelser i de forskellige rum. Den studerende bliver således bevidst om og fortrolig med forskellige studieaktiviteter og opgaveformer.

Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
Dette undervisningsrum vil typisk indeholde forelæsninger og holdundervisning med aktiverende elementer, ekskursioner og workshops, hvor studerende deltager aktivt ved for eksempel at stille spørgsmål, reflektere, tage noter og bidrage til diskussioner i grupper og i plenum.
Her kan eksempelvis summemøder, refleksionsspørgsmål, quizzes, udfærdigelse af begrebskort, mm. være aktiverende elementer, som underviseren kan gøre brug af.

Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede
Dette studierum vil typisk kunne indeholde gruppearbejde, øvelser, opgaveløsning og tilsvarende aktiviteter, som er rammesat af underviseren, og hvor den studerende deltager aktivt.
Eksempler på aktiviteter kan være arbejde med arbejdsspørgsmål til pensum, logbøger, bidrag til blogs eller wikier, indsamling af materiale til egen eller gruppes portfolio, feltarbejde mm.

Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
Dette undervisningsrum vil typisk kunne indeholde gruppeoplæg, vejledning og spørgetimer og lignende aktiviteter inden for rammerne af kurset. Den studerende deltager aktivt ved for eksempel at afholde studenteroplæg, respondere på medstuderendes oplæg evt. med varierende opponentroller, tage initiativ til og forberede vejledning. I alle tilfælde kan der være tale om individuelt såvel som gruppebaseret arbejde.
Dette undervisningsrum kan eksempelvis rumme gruppeoplæg, flipped classroom, peerfeedback, case- og problembased learning, projektvejledning og spørgetimer.

Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede
Dette studierum indeholder den studerendes selvstændige studier, aktiv deltagelse i selvorganiserede læsegrupper og fælles eksamensforberedelse, udarbejdelse af opgaver og andre studieprodukter.


Humanioramodellen er en overordnet model, som gælder for alle uddannelser, som er hjemmehørende under Det Humanistiske Fakultet. Modellen er både en beskrivelse af eksisterende praksis på de humanistiske uddannelser, hvor aktiverende pædagogiske former allerede spiller en stor rolle, og et pejlepunkt i forhold til den videre udvikling af undervisningen på fakultetet. Studienævnet for den enkelte uddannelse afgør i detaljen, hvordan modellen kommer til udtryk i den pågældende uddannelse.

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Retskrav på optagelse på kandidatuddannelse

En bestået bacheloruddannelse ved universitetet giver ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde/fagområder, ved samme universitet i direkte forlængelse af den afsluttende bacheloruddannelse.

For den et-faglige kandidatuddannelse i historie (120 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

  • En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i historie.

For den to-faglige kandidatuddannelse i historie (70 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

  • En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i historie.

§ 2.2 - Adgangskrav

Det fremgår af adgangsbekendtgørelsen, at adgang til kandidatuddannelsen forudsætter, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende bacheloruddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.

Se adgangsgivende bacheloruddannelser nedenfor.

Ansøgeren skal der udover opfylde følgende sprogkrav 

  • Dansk A-niveau
Der henvises til adgangsbekendtgørelsens § 28 stk. 3.

§ 2.3 - Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse på kandidatuddannelse

Følgende bacheloruddannelser fra Syddansk Universitet og fra andre universiteter i Danmark giver i øvrigt adgang til kandidatuddannelsen:

For den et-faglige kandidatuddannelse i historie (120 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

  • En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i historie svarende til bacheloruddannelsen i historie ved Syddansk Universitet.

For den to-faglige kandidatuddannelse i historie (70 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

  • En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i historie svarende til bacheloruddannelsen i historie ved Syddansk Universitet i kombination med et gymnasierelevant sidefag (45 ECTS) der kan fortsættes på kandidatniveau.

For kandidatuddannelsen med sidefag i historie (50 ECTS/75 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

  • En bacheloruddannelse med sidefag i historie (45 ECTS).

Ligeledes giver beståede bacheloruddannelser med centralfag i historie ved andre universiteter i Norden adgang til optagelse på kandidatuddannelserne i historie.

§ 2.4 - Andre adgangsgrundlag til optagelse på kandidatuddannelse

Generelle bestemmelser
Universitetet kan optage ansøgere på et andet grundlag end dem, der er anført under 

såfremt det vurderes, at ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed. 

§ 2.5 - Supplering

Generelle bestemmelser

Universitetet kan bestemme, at ansøgeren skal gennemføre supplerende uddannelsesaktiviteter enten inden studiestart eller senest i løbet af første studieår.

Der henvises til adgangsbekendtgørelsens § 33.

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Den et-faglige kandidatuddannelse i historie (120 ECTS) består af

  • Konstituerende fagelementer, 110 ECTS
    - herunder speciale, 30 ECTS
  • Valgfag, 10 ECTS


Den to-faglige kandidatuddannelse i historie
 (70 ECTS) består af

  • Konstituerende fagelementer 70 ECTS
    - herunder speciale, 30 ECTS

Hvis den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i historie kombineres med et sidefag ved et andet fakultet ved SDU, består kandidatuddannelsen i historie af 75 ECTS:

  • Konstituerende fagelementer, 70 ECTS
    - herunder speciale, 30 ECTS
  • Valgfag, 5 ECTS, der er relevant for det centrale fag. Valgfaget skal godkendes af studienævnet for det centrale fag. Valgfaget kan afvikles ved at søge studienævnet om at få faget Område K1 opskrevet til 15 ECTS.


Sidefag i historie (50 ECTS) er placeret på kandidatuddannelsens 1. og 2. semester og består af

  • Konstituerende fagelementer, 40 ECTS
  • Valgfag (område 2), 10 ECTS

Generelt gælder, at ét område blandt kandidatområderne 2, 3 og 5 og bachelorområde 4 skal falde i tiden før 1648 og ét efter. Spredningskravet før/efter 1648 gælder således for det samlede sidefag (BA og KA).


For studerende med centralt fag i et af gymnasiefagene inden for naturvidenskab, teknik (+ idræt) samt samfundsvidenskab består kandidatuddannelsen med sidefag i historie af 75 ECTS i henhold til følgende model:

  • Konstituerende fagelementer, 65 ECTS
  • Valgfag (område 2), 10 ECTS

Generelt gælder, at ét område blandt kandidatområderne 2, 3 og 5 og bachelorområde 4 skal falde i tiden før 1648 og ét efter. Spredningskravet før/efter 1648 gælder således for det samlede sidefag (BA og KA).

§ 3.2 - Studieforløb

KA historie et-faglig (120 ECTS) Optag 2023

KA historie et-faglig (120 ECTS) Optag 2022

KA historie et-faglig (120 ECTS) Optag 2021

KA historie to-faglig (70 ECTS) Optag 2023

KA historie to-faglig (70 ECTS) Optag 2022

KA historie to-faglig (70 ECTS) Optag 2021

KA historie to-faglig (75 ECTS) for studerende med sidefag fra SAMF, NAT og SUND Optag 2023

KA historie to-faglig (75 ECTS) for studerende med sidefag fra SAMF, NAT og SUND Optag 2022

KA historie to-faglig (75 ECTS) for studerende med sidefag fra SAMF, NAT og SUND Optag 2021

KA sidefag historie (50 ECTS) for studerende med centralt fag fra HUM

KA sidefag historie (75 ECTS) for studerende med centralt fag fra SAMF, NAT og SUND 2023

KA sidefag historie (75 ECTS) for studerende med centralt fag fra SAMF, NAT og SUND 2022

KA sidefag historie (75 ECTS) for studerende med centralt fag fra SAMF, NAT og SUND 2021

§ 3.3 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

Uddannelsen forudsætter centralfag i historie, hvor tilegnelse af de grundlæggende metodiske færdigheder er sikret. 

Hovedformålet med KA-uddannelsen er at videreudvikle og udvide de arbejdsformer, som de studerende har mødt på BA-uddannelsen. Der lægges særlig vægt på at styrke de studerendes arbejde med selvstændige projekter rettet mod at skrive gode specialer og mod det efterfølgende akademiske arbejdsliv. Specialesporet styrkes, dels ved tidligere valg af specialevejleder (fra november til juni), dels ved et eksplicit fokus på selvstændig formulering og udvikling af projekter i områdefagene og ved kurset i Metode og teori. 

Et historisk KA-områdefag omhandler et centralt historisk emne i et bredere kronologisk og/eller geografisk perspektiv. Historiske områdefag på kandidatuddannelsen er et forskningsorienteret laboratorie med vægt på empirisk, metodisk-teoretisk og historiografisk arbejde. Der skal være tre dimensioner i alle KA-områder: kildenærhed, metode og teori samt et fokus på relevante historiografiske traditioner. KA-områder faciliterer den studerendes selvstændige udvikling af historiske problemstillinger, inkl. refleksion over disses teoretiske afsæt og placering inden for centrale historiografiske traditioner. Hertil kommer refleksion over og inddragelse af kildemateriale samt relevante metoder, inkl. digitale. KA-områder er således brede områder, der gør det muligt for de studerende at vælge at arbejde med meget forskelligartede problemstillinger inden for rammerne af områdets tematiske, kronologiske, metodisk-teoretiske og/eller kildemæssige afgrænsning. KA-områderne er ydermere specialeforberedende forstået på den måde, at deres brede ramme og høje ambitioner gør det muligt for den studerende at påbegynde skitseringen af vedkommendes speciale. Alle fire KA-områder skal kunne vælges som både 10 og 20 ECTS. Specialisering på den to-faglige KA skal være mulig, og der er derfor intet kronologisk spredningskrav på KA-uddannelsen. 

De studerendes aktivitet og selvstændige arbejde skal styrkes via deres inddragelse for eksempel i planlægningen af dele af undervisningen og i indsamlingen af empiriske materiale. Selvstændigheden kommer bl.a. til udtryk ved en arbejdsform, som adskiller sig fra de traditionelle 13 gange tre ugentlige timer. Konkret vil undervisers forelæsninger typisk begrænses til kursets første uger, efterfulgt af andre undervisningsformer, hvor de studerende har det primære planlægningsansvar. Den konkrete planlægning kan tage mange former, så længe den har de studerende selvstændige arbejde som omdrejningspunkt.

I Metode og teorikurset på 3. semester bruger de studerende deres specialeidé som den primære case, suppleret med andre historievidenskabelige studier. De forbereder sig på det efterfølgende semesters specialeskrivning ved specifikt at arbejde med specialets teoretiske og metodiske ramme, og ved generelt at synliggøre, diskutere og anvende historiestudiets kernefaglighed og de færdigheder og kompetencer, som de har udviklet undervejs i studiet. Med det tidlige valg af specialevejleder kan de studerende nå at tale med vejlederen inden sommer, sådan at dele af denne kan bruges til udvikling af specialeidé, finde litteratur og indsamle kildemateriale. 

Desuden indgår i 3. semester et valgfrit karriereprofilkursus i uddannelsen sammen med et tværfagligt relevant kursus. Begge disse fag kan dog afløses af et praktikophold, hvor erhvervskompetencerne styrkes. 

§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4.1 - Fagbeskrivelser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

KA historie et-faglig (120 ECTS) Optag 2023

KA historie et-faglig (120 ECTS) Optag 2022

KA historie et-faglig (120 ECTS) Optag 2021

KA historie to-faglig (70 ECTS) Optag 2023

KA historie to-faglig (70 ECTS) Optag 2022

KA historie to-faglig (70 ECTS) Optag 2021

KA historie to-faglig (75 ECTS) for studerende med sidefag fra SAMF, NAT og SUND Optag 2023

KA historie to-faglig (75 ECTS) for studerende med sidefag fra SAMF, NAT og SUND Optag 2022

KA historie to-faglig (75 ECTS) for studerende med sidefag fra SAMF, NAT og SUND Optag 2021

KA sidefag historie (50 ECTS) for studerende med centralt fag fra HUM

KA sidefag historie (75 ECTS) for studerende med centralt fag fra SAMF, NAT og SUND 2023

KA sidefag historie (75 ECTS) for studerende med centralt fag fra SAMF, NAT og SUND 2022

KA sidefag historie (75 ECTS) for studerende med centralt fag fra SAMF, NAT og SUND 2021

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Studiestartsprøven

Studiestartsprøven består af følgende elementer:

  • Deltagelse og gennemførsel af e-læringsforløb

For nærmere oplysninger om prøven henvises til § 4 Fagbeskrivelsen for studiestartsprøven. Såfremt den studerende ikke består studiestartsprøven, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen.

Generelle bestemmelser om studiestartsprøven
Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter uddannelsens studiestart, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Hvis prøven ikke er godkendt, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest 3 måneder efter uddannelsens studiestart. Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven.

Jf. §28 i Eksamensbekendtgørelsen skal studiestartsprøven klarlægge om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Studiestartsprøven kan derfor ikke meritoverføres fra tidligere uddannelser.

§ 5.2 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

Ved bedømmelsen af kandidatspeciale og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.
 
Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver, specialeafhandlingen og specialeresumeet indgår i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

§ 5.3 - Interne eller eksterne prøver

Prøverne kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne prøver bedømmes af én eller flere eksaminatorer og af én eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Interne prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

§ 5.4 - Undervisnings- og eksamenssprog

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet dansk for uddannelser der udbydes på dansk, med mindre andet er nævnt i eksamensbestemmelserne for den enkelte disciplin. Såfremt bemanding af undervisningen nødvendiggør dette, eller såfremt det er nødvendigt at tage hensyn til internationale studerendes deltagelse i undervisningen, kan studienævnet beslutte, at undervisnings- og/eller eksamenssproget i særlige tilfælde kan være et fremmedsprog.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet engelsk for uddannelser der udbydes på engelsk, med mindre andet er nævnt i fagbeskrivelsen for den enkelte disciplin.

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Studienævnet kan dog træffe anden beslutning herom, jf. eksamensbestemmelserne for det enkelte fag.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

§ 5.5 - Undervisnings- og prøveformer

Principper for valg af undervisnings- og prøveformer

I alle fag på kandidatuddannelsen afspejler den studerendes studieaktiviteter de kompetencer, der kræves ved eksamen, således at der veksles mellem styrkelsen af sproglige, formidlende og videnskabelige kompetencer i både skriftlige og mundtlige former, som alle skaber et godt grundlag for en uddannelsesmæssig progression og fortrolighed med forskellige studieaktiviteter hos den studerende.  

Undervisningen sigter mod at fremme den studerendes skriftlige og mundtlige formidlingsevner. Den studerende vil derfor opleve en vekselvirkning mellem de forskellige undervisningsaktiviteter fagene imellem, men også inden for et givet fag. Det er den enkelte undervisers ansvar at tilrettelægge aktiviteterne, så undervisningen hænger sammen med fagets mål og eksamensformer, mens studieledelsen sikrer, at de studerende samlet set aktiveres i alle studieaktiviteter i hvert semester.

Eksamensformerne er valgt efter følgende kriterier:

1. Den mundtlige eksamensform (forelæsningseksamen) er valgt i det tilfælde, hvor den studerendes evne til at overskue et bredere fagområde ønskes efterprøvet, tillige med den studerendes evne til at vise sammenhænge mellem relevante teorier og / eller mellem teori og praksis i henhold til det konkrete fags indholdsbeskrivelse. Eksamensformen er tillige valgt i det tilfælde, hvor den studerendes evne til at formulere sig mundtligt i forhold til det konkrete fags indholdsbeskrivelse ønskes efterprøvet.

2. Den skriftlige eksamensform er valgt i det tilfælde, hvor den studerendes evne til at fordybe sig i et snævrere emne og teoretisk felt ønskes efterprøvet i overensstemmelse med det konkrete fags indholdsbeskrivelse. Denne eksamensform afprøver ligeledes den studerendes evne til skriftlig fremstilling af komplekse faglige problemstillinger.

Beskrivelse/definition af undervisnings- og prøveformer

Projektbaseret undervisning og projektrapport:

Et projektbaseret undervisningsforløb tager udgangspunkt i et konkret emne, som er praksisrelateret og kan finde sted i Område 1 med formidling på bacheloruddannelsen. I et projektbaseret undervisningsforløb laves et formidlingsprojekt i grupper og en individuel projektrapport. 

De metodiske discipliner: 

Kurserne Hvad er historie?, Historisk metode og Historie og samfundsvidenskabelig metode samt integration af metode og teori i studiets områdefag på bacheloruddannelsen og sidefagene repræsenterer grundlaget i historiestudiets metodeundervisning. I KA-områderne styrker og træner de studerende via arbejde med problemstillinger og analyser forståelse for den grundlæggende forbindelse, der er i alle historiske studier mellem problemstilling, kildemateriale og teori- og begrebsramme. Der arbejdes med, hvordan de tre elementer former hinanden indbyrdes. Omdrejningspunktet er praktisk træning med forskellige problemstillingstyper, forskellige metoder, teori- og begrebsrammer samt analyse af et diverse kildematerialer.

Forudsætningsprøve: 

En sådan kan være en skriveøvelse eller et mundtligt oplæg, og forudsætningsprøven findes på sidefaget på alle metodefag og områdefag. Formålet er at træne den studerendes mundtlige eller skriftlige fremstillingsevne samt sikre udprøvning i hele pensum. Bestået forudsætningsprøve er en forudsætning for deltagelse i den afsluttende prøve.

Bunden hjemmeopgave:

Betyder at underviseren stiller spørgsmålet, som den studerende skal besvare i den for disciplinen gældende tidsramme. Anvendes i discipliner med skriftlige afleveringer i de metodiske discipliner på sidefaget. 

Mundtlig eksamen herunder forelæsningseksamen:

Er altid individuel. Med mindre andet er anført, sker mundtlig eksamen ved, at underviseren skriftligt stiller den studerende et spørgsmål inden for det opgivne pensum. Ved områdeeksamen kan spørgsmålet inddrage hele det opgivne pensum, men det kan også koncentrere sig om dele heraf. 

Fri hjemmeopgave:

Er kendetegnet ved, at den studerende selv opstiller problemformulering og derfor ingen anden tidsbegrænsning har end en afleveringsfrist. 

Synopsis:

Ordet har flere betydninger. I dette tilfældes menes en kommenteret disposition af et omfang på 2-3 sider. Synopsen anvendes som oftest i forbindelse med vejledning i udarbejdelsen af en individuel fri hjemmeopgave som bachelorprojekt og speciale.

Resumé i forbindelse med kandidatspeciale:

Såfremt besvarelsen er skrevet på dansk, svensk eller norsk, skal resuméet affattes på et hovedsprog (engelsk, tysk, fransk, spansk) efter kandidatens valg og placeres bagerst i specialet. I øvrige tilfælde skal resuméet affattes på dansk.

§ 5.6 - Særlige bestemmelser vedr. prøver

Overførsel af brugte prøveforsøg ved indskrivning på samme uddannelse eller på en anden uddannelse på SDU 
Ved indskrivning på samme uddannelse eller på en anden uddannelse på SDU vil tidligere brugte prøveforsøg blive overført til den nye uddannelse, såfremt der er tale om identiske fag. Er der brugt 3 prøveforsøg i et fag, kan der ikke ske indskrivning på en uddannelse, hvor det samme identiske fag indgår, medmindre der foreligger en dispensation. Det fremgår af fagbeskrivelserne i studieordningerne, hvis et fag er identisk med fag, der udbydes på andre uddannelser på SDU.

Bestemmelser vedr. prøver på områdefag
Følgende discipliner udbydes med skiftende indhold men udprøves altid efter følgende bestemmelser:

Område K1 og K3
Kurset afsluttes med en mundtlig prøve. 

  • Prøveform: Forelæsningseksamen
  • Varighed: 45 minutter inklusive diskussion og votering. Forelæsningens emne og problemstilling skal formuleres af den studerende og godkendes af underviser 14 dage inden forelæsningen holdes. 
  • Censur: intern med to eksaminatorer.
  • Bedømmelse: 7-trinsskalaen
  • Identifikation: studiekort – fødselsdato
  • Varighed: 45 minutter
  • Vægtning: 10 ECTS
  • Reeksamen: som ordinær prøve

Område K2 og K4
Kurset afsluttes med en hjemmeopgave. 

  • Prøveform: fri hjemmeopgave
  • Omfang af opgave: 20-25 normalsider. 
  • Censur: intern
  • Bedømmelse: 7-trinsskalaen
  • Identifikation: studiekort – fødselsdato
  • Vægtning: 20 ECTS
  • Reeksamen: som ordinær prøve

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

§ 5.8 - Særlige prøvevilkår

Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Der henvises til § 6 i eksamensbekendtgørelsen.

§ 5.9 - Forudsætninger for deltagelse i undervisning og prøver

Der er ingen forudsætninger for deltagelse i undervisningen eller prøver med mindre andet er nævnt i beskrivelsen af den enkelte disciplin.

Såfremt det i en given fagbeskrivelsener angivet, at der i det pågældende fag indgår en forudsætningsprøve, gælder følgende:

En forudsætningsprøve er en betingelse for at kunne gå til den afsluttende prøve i det pågældende fag. Forudsætningsprøven skal således være bestået for at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i faget. Studerende, der ikke består forudsætningsprøven, vil have brugt et prøveforsøg i den afsluttende prøve. 

Tilsvarende gælder for reeksamen:
For at kunne deltage i reeksamen i den afsluttende prøve, skal afløsningen (omprøven) for forudsætningsprøven være bestået. Er den studerende tilmeldt reeksamen i den afsluttende prøve uden at have bestået afløsningen til forudsætningsprøven, har den studerende brugt et prøveforsøg til omprøven i den afsluttende prøve.  

Der henvises til Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

§ 5.10 - Digitale prøver samt hjælpemidler

Generelt gælder, at man ikke må interagere med andre under eksamen, hverken fysisk eller digitalt, herunder via fildelingstjenester f.eks. Google Docs

Mundtlige prøver:

Det fremgår af eksamensbestemmelserne i fagbeskrivelsen for det enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes. Ligeledes fremgår det hvorvidt hjælpemidlerne må benyttes i forberedelsestiden og/eller under eksaminationen.

Hvis der ikke fremgår detaljerede bestemmelser om hjælpemidler i fagbeskrivelsen gælder følgende:

  • Ingen hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer og lommeregner.
  • Alle skriftlige hjælpemidler samt Alle hjælpemidler minus internet: Man må i trykt eller online format medbringe bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger og lommeregner. Brug af internet er ikke tilladt.
  • Alle hjælpemidler: Man må i trykt eller online format medbringe bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger og lommeregner. Brug af internet til informationssøgning er tilladt.                      

Skriftlige stedprøver:

Alle skriftlige stedprøver på universitetet er digitale. Skriftlige stedprøver afvikles således på computer, medmindre andet er angivet i disciplinbeskrivelserne. For skriftlige stedprøver, der afvikles på computer, gælder Syddansk Universitets regelsæt for skriftlige stedprøver. Brug af hovedtelefoner er ikke tilladt, medmindre det er angivet som værende en del af prøven, eller der er givet dispensation. Bemærk, der kan gælde andre regler ved online eksamener. 

Det fremgår af eksamensbestemmelserne i fagbeskrivelsen for det enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes. Hvis der ikke fremgår detaljerede bestemmelser om hjælpemidler i fagbeskrivelsen gælder følgende:

  • Ingen hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer og lommeregner 
  • Alle hjælpemidler minus internet: Man må medbringe skrivematerialer samt i trykt eller online format bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger, lommeregner. Brug af internet er ikke tilladt. 
  • Alle hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer samt i trykt eller online format bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger, lommeregner. Brug af internet til informationssøgning er tilladt

§ 5.11 - Individuelle og gruppeprøver

Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.

Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, hvis en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve. Såfremt en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve, fremgår det af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve og om den studerende har mulighed for at vælge en individuel prøve.

Hvis en afleveret skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder krav om individualisering eller formkrav fastsat de enkelte fagbeskrivelser, kan opgavebesvarelsen afvises. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse og den studerende har brugt et prøveforsøg, jfr. § 22 i eksamensbekendtgørelsen.

Der henvises til eksamensbekendtgørelsens §§ 13 - 15 og til eksamensbestemmelserne i de respektive fagbeskrivelser.

§ 5.12 - Generelle regler vedr. pensum

Pensum: Eksamensopgivelser, der fastlægges af underviseren. I discipliner med fast pensum skal der ikke afleveres petitumblanket, men pensum tæller med for den enkelte studerende i det pågældende semester, han/hun har haft faget, og der må ikke være gentagelser til petitum. Pensum til eksamen er det, som er gældende for den enkelte disciplin i det semester, hvor der eksamineres og ikke tidligere semestres pensum. 

Petitum: Eksamensopgivelser, der vælges af den studerende og anføres på en petitumblanket. Alle opgivelser på petitum skal figurere i frie hjemmeopgaver. I bundne opgaver skal relevante dele af petitum anvendes. Petitum kan bestå af a) det af underviseren fastsatte pensum samt den studerendes selvvalgte opgivelser eller b) af opgivelser, som den studerende selv vælger, dvs. den studerende kan sammensætte petitum dækkende det antal sider, som skal opgives i pågældende fag, individuelt. Petitum afleveres på SDU's digitale platform og skal være godkendt af underviseren senest henholdsvis den 1. maj og 1. december. Såfremt der ikke er indleveret petitum, kan den studerende ikke gå til eksamen. Der indgives petitum, hvor intet andet er anført. Der må være sammenfald mellem opgivelserne for de enkelte områder eller i forhold til tidligere pensumopgivelser, såfremt det kan begrundes fagligt. I forhold til reeksamen er det ikke nødvendigt at genaflevere petitum ved områder. Finder omprøven sted i et senere semester, skal der indgives petitum på ny.

§ 5.13 - Generelle regler vedr. formalia

Sideomfang

Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser hvilket omfang de enkelte skriftlige eksamensbesvarelser skal have. Omfanget er angivet i normalsider eller antal typeenheder. En normalside svarer til 2400 typeenheder, se nedenfor.

I beregningen af omfanget af normalsider i en given eksamensbesvarelse tælles fra første typeenhed i indledningen til og med sidste typeenhed i konklusionen. Fodnoter medtælles. Tabeller medtælles med antallet af typeenheder. Billeder medtælles med én typeenhed pr. billede.

Følgende medtælles ikke i omfanget:

  • Forside
  • Indholdsfortegnelse
  • Abstract (resumé)
  • Litteraturliste
  • Bilag
Manglende opfyldelse af minimumsangivelsen eller en overskridelse af maksimumangivelsen jf. de enkelte fagbeskrivelser medfører, at eksamensbesvarelsen afvises og den studerende har brugt et forsøg jf. § 22 i eksamensbekendtgørelsen.

Standardforside
Ved alle skriftlige prøver (herunder også hjemmeopgaver) skal der benyttes standardforsider. Forsiden er tilgængelig på SDU´s e-læringsplatform i forbindelse med aflevering. Manglende brug af forsiden medfører at eksamensbesvarelsen afvises og den studerende har brugt et forsøg jf. § 22 i eksamensbekendtgørelsen. 

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Studienævnet skal i forbindelse med optagelse behandle ansøgninger om merit jf. adgangsbekendtgørelsens § 37.

§ 6.2 - Forhåndsmerit

Studienævnet skal behandle ansøgninger om forhåndsmerit, såfremt en studerende som del af sin uddannelse ønsker

  1. at tage fag på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution,
  2. at tage fag på andre danske universiteter eller
  3. at tage andre fag på SDU, end dem der indgår i den studieordning, hvorunder den studerende er indskrevet, og som ikke allerede er godkendt af studienævnet som en del af valgfagsudbuddet.

Der henvises til § 55 i uddannelsesbekendtgørelsen.

§ 6.3 - Merit

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag taget f.eks. ved et andet universitet. Generelle bestemmelser om meritoverførsel skal forelægges dekanen. 

Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse.

Der henvises til § 54 i uddannelsesbekendtgørelsen.

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

For bachelor- og kandidatstuderende samt professionsbachelorstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Herudover gælder følgende:
Kandidatstuderende på en kandidatuddannelse normeret til 120 ECTS bliver automatisk tilmeldt specialet på 30 ECTS, som ligger over 3. og 4. semester, når de har bestået 40 ECTS på kandidatuddannelsen jf. § 3 stk. 4 i Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU. Framelding kan ikke finde sted. Se desuden punktet Kandidatspeciale.

Kandidatstuderende på en kandidatuddannelse normeret til 150 ECTS bliver automatisk tilmeldt specialet på 30 ECTS, som ligger over 4. og 5. semester, når de har bestået 70 ECTS på kandidatuddannelsen jf. § 3 stk. 4 i Regler om tilmelding til fag og prøver på SDU. Framelding kan ikke finde sted. Se desuden punktet Kandidatspeciale

Fag udbydes altid i henhold til nyeste studieordning. Der udbydes en ordinær prøve og en omprøve i umiddelbar tilknytning til undervisningens udbud.  Det tredje prøveforsøg udbydes efter næste ordinære udbud af undervisning. Der eksamineres altid efter nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Jf. § 8 i Regler om tilmelding til fag og prøver på SDU fastlægges 2. og 3. prøveforsøg i fag, der udfases eller ikke længere udbydes, således: studerende der ikke består faget ved den ordinære prøve skal tilmelde sig omprøven (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Studerende, der ikke består faget ved omprøven, skal tilmelde sig det 3. prøveforsøg ved den næstkommende eksamenstermin efter sidste ordinære undervisningsudbud (fx hvis sidste ordinære undervisningsudbud var foråret 2016 udbydes det tredje prøveforsøg ved eksamensterminen vinter 2016/2017). Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Der eksamineres altid i henhold til nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Reglerne om udfasning af fag og tilmelding til 2. og 3. prøveforsøg er gældende i henhold til ovenstående med mindre andet er fastsat i den enkelte fagbeskrivelse eller i overgangsbestemmelserne for uddannelsen. Se punktet Overgangsordninger.

I de tilfælde, hvor tilmelding til et fag forudsætter, at et tidligere fag er gennemført og bestået, skal den studerende, som ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg, have mulighed for at tilmelde sig omprøve i samme eksamenstermin (3. prøveforsøg). Universitetet skal sikre, at 3. prøveforsøg i forudsætningsfaget ligger forud for den ordinære prøve i det senere fag. 

§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau

Studerende der ikke har afsluttet deres bacheloruddannelse, kan anmode om at være tilmeldt kandidatfag mens bacheloruddannelsen afsluttes, såfremt følgende krav er opfyldt:

Et-faglige bacheloruddannelser:

  1. Den studerende mangler max 15 ECTS på sin bacheloruddannelse.
  2. Den studerende har bestået alle fag på 1. og 2. semester samt bachelorprojektet.

To-faglige bacheloruddannelser:

  1. Den studerende mangler max 15 ECTS fra sit sidefag/tilvalg.
  2. Propædeutisk sprog må ikke være en del af de manglende fag.

Se i øvrigt Retskrav på optagelse på kandidatuddannelseDirekte adgangsgivende grundlag til optagelse på kandidatuddannelse samt Andre adgangsgrundlag til optagelse på kandidatuddannelse

§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Der henvises til § 9 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For kandidatstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder SDU’s Regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor og kandidatuddannelser.

Studerende optaget på en kandidatuddannelse skal senest have afsluttet uddannelsen inden for tidsgrænsen normeret studietid + 6 måneder.

Universitetet kan dispensere fra ovenstående, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, formand i en forening under Danmarks Ungdoms Fællesråd eller iværksætter, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

Der henvises til § 59 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For studerende optaget på en bachelor- og kandidatuddannelse på Det Humanistiske Fakultet den 1. september 2015 eller senere gælder SDU's Regler for studieaktivitet.

Det følger heraf, at Universitetet bringer indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år. Studiestartsprøven opfylder ikke dette krav til studieaktivitet. Studienævnet kan dispensere fra ovenstående studieaktivitetskrav, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Hvis der konstateres manglende studieaktivitet efter 1. studieår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten.

§ 7.5 - Kandidatspeciale

Kandidatspecialet er en større selvstændig hjemmeopgave, som skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.

Specialet udgør 30 ECTS og har et omfang af 60-80 sider. Se afsnittet Generelle regler vedr. formalia for nærmere bestemmelser om, hvad der er inkluderet i sideomfanget.

Specialet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Der henvises til eksamensbekendtgørelsens § 61. Resuméets omfang og sprog fremgår af fagbeskrivelsen for kandidatspecialet.

Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for følgende tidsrammer:

  • Specialefristen løber fra semesterets begyndelse (1. september/1. februar), også selvom den studerende ikke har en godkendt opgaveformulering og vejledningsplan.
  • Såfremt den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, bruger denne et eksamensforsøg. Der kan ikke ske afmelding.
  • Såfremt den studerende ikke består specialet eller ikke afleverer det inden for den fastsatte frist, fastsættes en nye afleveringsfrist på 3 måneder. Samtidig godkendes en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde. Nærmere herom er fastsat nedenfor.  Afleveres specialet ikke inden for denne frist, bruger den studerende endnu et eksamensforsøg.
  • Herefter kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg.
  • Studienævnet kan dispensere fra ovenstående tidsfrister, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens § 30 stk. 6 - 9.

Det er studielederen, der ifølge reglerne skal godkende opgaveformulering, afleveringstidspunkt og vejledningsplan.

Udmøntning af reglerne ved Det Humanistiske Fakultet


1. Tidsfrister

1a. Forårssemesteret
For studerende, der skal skrive speciale i forårssemesteret, gælder følgende tidsfrister:

a) Den studerende skal i tilmeldingsperioden vedr. 3. semester (maj) selv tilmelde sig specialet med en afleveringsfrist 1. juni det kommende år. Såfremt den studerende ikke selv har tilmeldt sig vil institutionen sørge for, at den studerende bliver tilmeldt jf. punktet Til- og framelding til undervisning og prøver. Dette gælder uanset, om der er indgået en kontrakt.

b) Den studerende skal senest 15. november søge om emne, herunder evt. tilkendegive ønske om vejleder i henhold til det enkelte studiums procedure. Hvis ansøgning ikke indsendes til deadline, kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – herunder at muligheden for at få den ønskede specialevejleder forringes, at specialefristen løber automatisk fra den 1. februar uanset om kontrakten er indgået, samt at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.

c) Hurtigst muligt efter ansøgning om emne og senest 1. december tildeles den studerende en vejleder. Specialeemnet skal i den forbindelse godkendes af en vejleder.

d) Der skal senest 15. januar være indgået specialekontrakt. Hvis kontrakt ikke indgås til deadline kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – herunder at specialefristen løber automatisk fra den 1. februar, og at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.  

1b. Efterårssemesteret
For studerende, der skal skrive speciale i efterårssemesteret, gælder følgende tidsfrister:

a) Den studerende skal i tilmeldingsperioden vedr. forårssemesteret (november) selv tilmelde sig specialet med en afleveringsfrist 2. januar det efterfølgende år (fx tilmelding til F2017 fører frem til en speciale aflevering 2. januar 2018). Såfremt den studerende ikke selv har tilmeldt sig vil institutionen sørge for, at den studerende bliver tilmeldt jf. punktet Til- og framelding til undervisning og prøver. Dette gælder uanset, om der er indgået en kontrakt.

b) Den studerende skal senest 1. juni søge om emne, herunder evt. tilkendegive ønske om vejleder i henhold til det enkelte studiums procedure. Hvis ansøgning ikke indsendes til deadline, kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – herunder at muligheden for at få den ønskede specialevejleder forringes, at specialefristen løber automatisk fra den 1. september uanset om kontrakten er indgået, samt at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.

c) Hurtigst muligt efter ansøgning om emne og senest 15. juni tildeles den studerende en vejleder. Specialeemnet skal i den forbindelse godkendes af en vejleder.

d) Der skal senest 15. august være indgået specialekontrakt. Hvis kontrakt ikke indgås til deadline kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – at specialefristen løber automatisk fra den 1. september, og at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.


2. Specialeprocessen
Specialeprocessen opdeles i tre faser.

Fase 1 Information og vejledning inden specialesemesteret
De studerende får senest på 3. semester af kandidatstudiet tilbud om et undervisningsforløb/en workshop, hvor der både gives almen vejledning i specialeskrivning og vejledning om mulighederne for specifik emnevejledning.

Fase 2 Fastlæggelse af specialets emneområde og kontakt til specialevejleder
I samarbejde med specialevejlederen fastlægges en projektbeskrivelse og en vejledningsplan med henblik på at indgå en specialekontrakt.

Projektbeskrivelsen indeholder følgende emner (ved Det Humanistiske Fakultet forstås en opgaveformulering som en projektbeskrivelse):

  • Arbejdstitel
  • Problemformulering
  • Disposition
  • Skitsering af teori/litteratur
  • Skitsering af empiri/data
  • Metodiske refleksioner
  • Arbejdsplan

Den studerende og specialevejlederen skal på baggrund af arbejdsplanen udarbejde en vejledningsplan, der indeholder tidspunkter for vejledningsmøder og milepæle i specialeprojektet.

Fase 3 Specialekontrakt
Specialekontrakten består af følgende elementer:

  • Kontraktforside
  • Vejledningsplan
  • Projektbeskrivelse

Specialekontrakten skal indsendes via den digitale blanketunderstøttelse.

Specialekontrakten skal godkendes af specialevejlederen, der indestår for, at specialets opgaveformulering lever op til kravene i studieordningen, ligesom det er specialevejlederens forpligtelse at sikre, at opgaveformulering og vejledningsplan ikke er for omfattende i forhold til, at specialet kan gennemføres på normeret tid.

Specialekontrakten skal godkendes af studielederen, der dermed godkender projektbeskrivelsen, afleveringstidspunktet og vejledningsplanen.

Studerende og specialevejleder kan efter aftale foretage mindre justeringer i projektbeskrivelse og vejledningsplan under forudsætning af, at specialet fortsat kan realiseres inden for den fastsatte tidsfrist. Ved større ændringer i projektbeskrivelse eller skift af vejleder skal den studerende søge studienævnet.


3. Vejledning i forbindelse med specialet
I henhold til § 30 stk. 7 i uddannelsesbekendtgørelsen skal der godkendes en vejledningsplan for specialevejledningen. På Humaniora gives der 10 timers vejledning inden aflevering. Udarbejdelse af projektbeskrivelse og vejledningsplan er inkluderet i de 10 timer.

De 10 timer omfatter selve vejledningen såvel som den tid vejlederen skal bruge på at forberede sig.  

Hvornår og hvordan vejledningen gives skal fastsættes i vejledningsplanen, som skal afleveres sammen med specialekontrakten. Vejlederen og den studerende skal i vejledningsplanen sikre, at vejledningen fordeles over hele perioden.

I de tilfælde, hvor den studerende ikke afleverer et speciale eller ikke består specialet skal den studerende kontakte vejlederen med henblik på at udarbejde en revideret projektbeskrivelse. Omfanget af vejledning ved et nyt forsøg aftales mellem studerende og vejleder på baggrund af en individuel faglig vurdering.

Der gives 10 timers vejledning til den enkelte studerende.

Eksempler på hvordan vejledning kan planlægges:

  • Enten 5 møder af en times varighed spredt ud over hele perioden
  • Eller 1 møde af en times varighed før indgåelse af kontrakt, 4 møder af en times varighed spredt ud over perioden efter indgåelse af kontrakt
  • Eller 2 møder af 30 minutters varighed før indgåelse af kontrakt, 4 møder af en times varighed  

Ønsker den studerende, at specialet udarbejdes i en gruppe, skal studienævnet ansøges, og kan dispensere fra reglen om, at specialet kun kan skrives af én studerende.

Der gives i så fald følgende antal timer til vejledning:

  • 2 studerende: 15 timer
  • 3 studerende: 20 timer

Eksempel på gruppe med to studerende:

Når to studerende skriver speciale sammen, har gruppen samlet 15 timers vejledning. Modtager den ene studerende vejledning i én time, er der forbrugt én time. Modtager to studerende vejledning sammen i én time, er der forbrugt én time. Forberedelse til vejledning tæller ikke dobbelt. Hvis vejleder fx forbereder sig 1 time til et vejledningsmøde, tæller dette 1 time, uanset om der deltager én eller flere studerende i vejledningsmødet.

I de tilfælde, hvor en gruppe af studerende ikke afleverer specialet eller ikke består, skal gruppen kontakte vejlederen med henblik på at udarbejde en revideret projektbeskrivelse. Omfanget af vejledning ved et nyt forsøg aftales mellem studerende og vejleder på baggrund af en individuel faglig vurdering.


4. Hvis specialet ikke afleveres inden for fristen, eller hvis specialet ikke bestås
Hvis specialet ikke afleveres inden for fristen, bruges et eksamensforsøg.

Senest 14 dage efter afleveringsfristens udløb eller senest 14 dage efter offentliggørelse af bedømmelsen skal der indgås en ny kontrakt med en varighed på 3 måneder.

Uanset om den studerende indgår en ny kontrakt eller ej løber 3 måneders fristen fra den dato, hvor den nye kontrakt senest skulle være indgået.

Ifølge bekendtgørelsen skal universitetet godkende en ændret opgaveformulering, der ligger inden for samme emneområde.

Ministeriet har i brev af 13. juli 2007 udtalt, at der med »ændret opgaveformulering« forstås, »at den studerende ikke skal begynde forfra med sit speciale, hvis afleveringsfristen ikke overholdes, men at universitetet ud fra en faglig vurdering skal ændre opgaveformuleringen på en sådan måde, at det svarer til en arbejdsbelastning på yderligere 3 måneder. Dette gælder uanset specialets normering. Den ændrede opgaveformulering skal således justeres i lyset af indholdet af det enkelte speciale – og kan fx være en større eller mindre tilføjelse, ligesom det (som udgangspunkt) ikke er hensigten, at studerende skal begynde forfra med nye eksperimentelle forsøg.«

I overensstemmelsen med dette skal den studerende således indgå en ny specialekontrakt og revidere projektbeskrivelsen i henhold til ovenstående.

Såfremt den studerende til 1. forsøg har fået godkendt en kontrakt og en projektbeskrivelse fastlægges omfanget af arbejdsbelastningen svarende til 3 måneders yderligere arbejde på baggrund af en faglig vurdering af vejlederen og studielederen i fællesskab.

Såfremt den studerende til 1. forsøg ikke har fået godkendt en kontrakt og en projektbeskrivelse fastlægges omfanget af arbejdsbelastningen svarende til 3 måneders yderligere arbejde i henhold til nedenstående:

  • 2. forsøg: Specialets omfang øges til mellem 90 og 110 sider
  • 3. forsøg: Specialets omfang øges til mellem 120 og 130 sider


5. Aflevering af speciale
Specialet afleveres digitalt. Standardiseret forside til speciale skal benyttes. Et afleveret speciale kan ikke trækkes tilbage fra bedømmelse.

Feedback efter aflevering:
Den studerende kan efter henvendelse til specialevejlederen få 30 minutters mundtlig feedback på specialet. Henvendelsen kan normalt ske inden for fire uger (juli undtagen) efter offentliggørelsen af karakteren.

Feedbacken kan omfatte:

  • den faglige kvalitet, specialets styrker og svagheder og en begrundelse for specialekarakteren
  • en diskussion af bestemte temaer eller argumenter i specialet
  • at give tilbagemeldinger på specialeprocessen. Her kan inddrages fx arbejds-formen, brugen af vejledning eller tilrettelæggelse af arbejdet, med henblik på at give den studerende feedback på, om der var uhensigtsmæssige elementer i måden at arbejde på
  • den sproglige udformning af specialet, herunder den sproglige kvalitet og sprogets karakter i forhold til målgruppen.
  • potentialer i specialet, som fx muligheden for at publicere dele af det eller at give input til, hvilke jobfunktioner eller erhvervsrettede perspektiver, specialet lægger op til.

§ 7.6 - Skift mellem linjer/profiler


§ 7.7 - Individuelt tilrettelagte aktiviteter


§ 7.8 - Obligatoriske fagelementer med skiftende indhold

Kandidatområder
På den et-faglige kandidatuddannelse i historie indgår i alt fire fagelementer med skiftende indhold: kandidatområde 1 og 2 på 1. semester og kandidatområde 3 og 4 på 2. semester.

På den to-faglige kandidatuddannelse (70/75 ECTS) indgår ét fagelement med skiftende indhold: kandidatområde 1 på 2. semester.

Et kandidatområde er afgrænset kronologisk, geografisk, tematisk og/eller teoretisk og består af en gennemgang af væsentlige aspekter heraf, også set i et historiografisk perspektiv. Kandidatområderne bygger videre på de kundskaber og færdigheder, den studerende har opnået i løbet af BA-uddannelsen. Studienævnet udbyder hvert semester to fag inden for hvert kandidatområde, som den studerende vælger mellem.


Områdefag
På kandidatsidefag i historie (50/75 ECTS) indgår i alt tre fagelementer med skiftende indhold: Område 2 og 3, der er placeret på 1. semester samt Område 5, der er placeret på 2. semester. Områdefagene skal give den studerende en klar forståelse for historiefagets tematiske, kronologiske og geografiske bredde. Studienævnet udbyder hvert semester to fag inden for hvert område, som den studerende vælger mellem.

§ 7.9 - Valgfag

Et-faglig kandidatuddannelse:

  • Et kursus med historisk sigte på 10 ECTS, udbudt uden for Historiestudiet, kan erstatte ét kandidatområde (Område 1) (valgfag).

Sidefag:

  • Et kursus med historisk sigte på 10 ECTS, udbudt uden for Historiestudiet, kan erstatte ét Område (Område 2) (valgfag). 


Den studerende skal
  • uddybe sit kendskab til områder med relevans for historie og/eller 
  • styrke sin faglige profil og opnå en bredere kompetence inden for historie og/eller 
  • opnå viden, færdigheder eller kompetencer, som i øvrigt understøtter den studerendes employabilitet inden for sit faglige område 
Valgfag kan principielt tages ved en hvilken som helst højere læreanstalt i Danmark eller udlandet, når blot indholdet er af relevans for historie. Hvis en studerende ønsker at tage et valgfag ved en anden højere læreanstalt eller et andet studienævn under det humanistiske fakultet, skal vedkommende henvende sig til studienævnet for Historie, Oldtidskundskab og Mellemøststudier, og sikre sig, at valgfaget kan godkendes.

§ 7.10 - Talent

  

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

§ 8.2 - Klage over prøver mv.

Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, skal indbringes for dekanen senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

I henhold til § 64 i uddannelsesbekendtgørelsen kan universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse indbringes for Uddannelses- og forskningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Hjemmel


§ 9.2 - Studienævn

Studienævn for Historie, Oldtidskundskab, Mellemøststudier og Religionsstudier

§ 9.3 - Censorkorps

Historie

§ 9.4 - Ikrafttrædelsesdato

01-09-2023

§ 9.5 - Gældende for studerende optaget fra og med

01-09-2017

§ 9.6 - Dato for godkendelse i studienævnet

22-02-2023

§ 9.7 - Dato for Dekanens godkendelse

07-11-2023

§ 9.8 - Overgangsordninger

Aktuelle overgangsordninger fremgår af punktet Overgangsbestemmelser i den/de relevante Fagbeskrivelser

§ 10 - Terminologi

§ 10.1 - Uddannelsens terminologi

Afleveringsfrister
Alle afleveringsfrister for eksamensopgaver, specialer og BA-projekter offentliggøres i studiets samlede eksamensplan. Såfremt afleveringsfristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag betragtes førstkommende hverdag som rettidig aflevering.

ECTS
ECTS, det europæiske meritoverførselssystem, er oprettet under Erasmus-programmet. ECTS-point er en værdi, der tillægges en kursusenhed med henblik på at beskrive den samlede arbejdsindsats, som kræves fra den studerende for at gennemføre denne, i form af undervisningsdeltagelse, forberedelse, evt. opgaveskrivning, eksamensforberedelse mv. 60 ECTS-points svarer til 1 årsværk og til 1680 arbejdstimer for den studerende. Et undervisningsfag på 10 ECTS-point svarer således til 280 arbejdstimer.

Eksamensopgivelser
Ved trykte værker regnes 1 side = 1 trykside. Ved tekster på internettet regnes 1 side = 2400 typeenheder tekst. Film, musik og videooptagelser tæller som hovedregel 1 normalside pr. minuts spilletid.

Normalside
1 normalside (ns.) = 2400 typeenheder

Time

1 undervisningstime er 45 minutter.

Typeenhed
Herved forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum.