Studieordning for cand.mag. i oldtidskundskab og [sidefag]
cand.mag. i oldtidskundskab

Kandidatuddannelsen i Oldtidskundskab

Kandidatuddannelsen i Oldtidskundskab udbydes i to variationer, den et-faglige og den to-faglige. Den et-faglige kandidatuddannelse omfatter 120 ECTS i Oldtidskundskab, som inkluderer et projektorienteret forløb og et særligt tilrettelagt tilvalg. 

Den to-faglige kandidatuddannelse består af enten 1) fag på Oldtidskundskab på 70 ECTS og et sidefag på en anden uddannelse end Oldtidskundskab på 50 ECTS eller 2) fag på Oldtidskundskab på 75 ECTS og et sidefag på en anden uddannelse end Oldtidskundskab på et andet fakultet på 75 ECTS.

Oldtidskundskab udbydes også som 50 ECTS sidefag.

Formålet med uddannelsen er at give den studerende en række fagspecifikke og fagrelaterede kompetencer – herunder fælles humanistiske.

Enhver kandidatuddannelse giver adgang til at søge ind på en ph.d.-uddannelse.

Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse

Kandidatuddannelsen i Oldtidskundskab er et 2-årigt fuldtidsstudium, der udgør 120 ECTS.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Kandidaten skal

1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et højt videnskabeligt niveau
2. udtømmende kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt inddrage aktuel international forskning
3. kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet
4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder
5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse
6. kunne argumentere på et videnskabeligt grundlag
7. kunne igangsætte og gennemføre en faglig dialog
8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver
9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi
10. anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt
11. formidle forskningsbaseret viden og diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper
12. kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og forudsætter nye løsningsmodeller samt kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik
13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia
14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling

Kompetencebeskrivelse for den to-faglige kandidatuddannelse
Den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i Oldtidskundskab er et fuldtidsstudium, der udgør 70 ECTS. Sideløbende hermed læses sidefag i et andet fag på 50 ECTS.

Hvis kandidatuddannelsen med centralt fag i Oldtidskundskab kombineres med et sidefag ved et andet fakultet ved SDU, udgør kandidatuddannelsen i Oldtidskundskab 75 ECTS: 70 ECTS inden for det centrale fag og 5 ECTS valgfag, der er relevant for det centrale fag (Oldtidskundskab). Valgfaget skal godkendes af studienævnet for det centrale fag.

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til "Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb" og kandidatuddannelsen med centralt fag og sidefag inden for den gymnasiale fagrække giver derfor undervisningskompetence i den gymnasiale undervisningssektor.

Formålet er på højeste akademiske niveau at uddanne kandidater i Oldtidskundskab, således at den studerende til slut behersker den skriftlige videnskabelige fremstilling i kandidatspecialet med de krav, som dertil hører. I løbet af uddannelsen løser den studerende på egen hånd en række opgaver, der stiller krav om analyse, formidling og projekttilrettelæggelse, således at den færdige kandidat vil stå godt rustet til at møde arbejdsmarkedet i dets bredde, fra det traditionelle aftagermarked inden for den gymnasiale undervisningssektor, til offentlige og private organisationer, samt lokal og centraladministration og forvaltning.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Se ovenfor under Generelle kompetencemål under Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse.

Kompetencebeskrivelse for sidefag i Oldtidskundskab 

Sidefag i Oldtidskundskab er et fuldtidsstudium, der udgør 50 ECTS på kandidatuddannelsen, og som er en naturlig fortsættelse af sidefaget på 45 ECTS på bacheloruddannelsen. En kandidatuddannelse med centralt fag på 70 ECTS og sidefag på 50 ECTS giver undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren.

For studerende med centralt fag i et af gymnasiefagene inden for naturvidenskab, teknik (+ idræt) samt samfundsvidenskab består sidefaget i Oldtidskundskab af 75 ECTS. De 50 ECTS som nævnt ovenfor udvides med yderligere 25 ECTS, som er fordelt på disciplinerne Gymnasiepraktik (10 ECTS) samt Videnskabsteori, tværvidenskabelighed og forskningsformidling (15 ECTS).

Sidefaget er tilrettelagt i henhold til "Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb" og kandidatuddannelsen med centralt fag og sidefag inden for den gymnasiale fagrække giver derfor undervisningskompetence i den gymnasiale undervisningssektor.

Sidefagets kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af den samlede uddannelse, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til sidefagets kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Se ovenfor under Generelle kompetencemål under Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse.

Studerendes mulighed for kontakt til relevant forskningsmiljø

Uddannelsens kurser har hver tilknyttet en fagansvarlig forsker, der er forankret i forskningsmiljøer på Det Humanistiske Fakultet. Forskernes aktuelle forskning inddrages hyppigt i undervisning og vejledning, og forskningsgrupperne holder jævnligt møder, workshops og symposier, som de studerende inviteres til at deltage i, når det er relevant.

Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber er hjemsted for forskningsprojekter, hvor studerende også har mulighed for at deltage, Studerende har ligeledes mulighed for at søge ophold ved Det danske Institut i Rom eller Det danske Institut i Athen.

Endvidere er der hver sommer mulighed for at deltage som volontør på udgravninger i Middelhavsområdet.

Humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning
Humanioramodellen er en platform for udvikling og udformning af aktiverende undervisning og aktiv læring på det Humanistiske Fakultet. Hermed udmønter humanioramodellen Syddansk Universitets principper for uddannelse: aktiverende undervisning og aktiv læring. Modellen tager udgangspunkt i, at aktiv læring realiseres gennem deltagelse i flere forskellige former for undervisning og aktiviteter. Den viser samtidig, hvordan undervisningen kan være aktiverende på forskellig vis.

Humanioramodellen baserer sig på, at forskellige former for undervisningsaktiviteter foregår i forskellige ”rum”, der defineres af underviseres og studerendes respektive roller og ansvar.  Modellen synliggør, at den studerende har forskellige opgaver og roller i løbet af sit studium, herunder at deltage i forskellige aktiviteter og bidrage med en varietet af leverancer.

Studerendes studieaktiviteter organiseres og rammesættes i fire rum:

Underviseren planlægger og gennemfører aktiverende undervisning, herunder

• involverer alle fire rum under hensyntagen til det enkelte fags målbeskrivelse
• tydeliggør hvilket ansvar studerende har i forhold til deltagelse i de forskellige rum
• støtter studerendes tilegnelse af studiekompetence til at arbejde i de forskellige rum
  

Underviseren reflekterer således over hvilke aktiviteter, der kan foregå i de fire rum, og hvordan aktiviteterne hænger sammen med fagets mål og udprøvning. Uddannelsens ledelse sikrer, at de studerende samlet set har aktiviteter i alle fire rum i hvert semester, samt at undervisernes særlige kompetencer og styrkeområder udnyttes bedst muligt i implementeringen af modellen.

Modellen synliggør, at studerende har forskellige former for ansvar, opgaver og roller knyttet til deltagelse i de forskellige studieaktiviteter. Det forventes, at den studerende leverer forskellige typer produkter og ydelser i de forskellige rum. Den studerende bliver således bevidst om og fortrolig med forskellige studieaktiviteter og opgaveformer.

Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
Dette undervisningsrum vil typisk indeholde forelæsninger og holdundervisning med aktiverende elementer, ekskursioner og workshops, hvor studerende deltager aktivt ved for eksempel at stille spørgsmål, reflektere, tage noter og bidrage til diskussioner i grupper og i plenum.
Her kan eksempelvis summemøder, refleksionsspørgsmål, quizzes, udfærdigelse af begrebskort, mm. være aktiverende elementer, som underviseren kan gøre brug af.

Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede
Dette studierum vil typisk kunne indeholde gruppearbejde, øvelser, opgaveløsning og tilsvarende aktiviteter, som er rammesat af underviseren, og hvor den studerende deltager aktivt.
Eksempler på aktiviteter kan være arbejde med arbejdsspørgsmål til pensum, logbøger, bidrag til blogs eller wikier, indsamling af materiale til egen eller gruppes portfolio, feltarbejde mm.

Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
Dette undervisningsrum vil typisk kunne indeholde gruppeoplæg, vejledning og spørgetimer og lignende aktiviteter inden for rammerne af kurset. Den studerende deltager aktivt ved for eksempel at afholde studenteroplæg, respondere på medstuderendes oplæg evt. med varierende opponentroller, tage initiativ til og forberede vejledning. I alle tilfælde kan der være tale om individuelt såvel som gruppebaseret arbejde.
Dette undervisningsrum kan eksempelvis rumme gruppeoplæg, flipped classroom, peerfeedback, case- og problembased learning, projektvejledning og spørgetimer.

Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede
Dette studierum indeholder den studerendes selvstændige studier, aktiv deltagelse i selvorganiserede læsegrupper og fælles eksamensforberedelse, udarbejdelse af opgaver og andre studieprodukter.

Humanioramodellen er en overordnet model, som gælder for alle uddannelser, som er hjemmehørende under Det Humanistiske Fakultet. Modellen er både en beskrivelse af eksisterende praksis på de humanistiske uddannelser, hvor aktiverende pædagogiske former allerede spiller en stor rolle, og et pejlepunkt i forhold til den videre udvikling af undervisningen på fakultetet. Studienævnet for den enkelte uddannelse afgør i detaljen, hvordan modellen kommer til udtryk i den pågældende uddannelse.

En bestået bacheloruddannelse giver ret til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse (retskrav). Retten til optagelse forudsætter, at ansøgeren optages på uddannelsen senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse, og at bacheloruddannelsen og den søgte uddannelse gennemføres ved samme universitet.

For kandidatuddannelsen i Oldtidskundskab (120 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i Oldtidskundskab og et ikke-gymnasierettet tilvalg (45 ECTS) 
  

For den to-faglige kandidatuddannelse i Oldtidskundskab (70 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i Oldtidskundskab og sidefag (45 ECTS) i et andet fag fra gymnasiefagrækken, der kan fortsættes på kandidatniveau.
  

Følgende bacheloruddannelser fra Syddansk Universitet og fra andre universiteter giver i øvrigt adgang til kandidatuddannelsen:

For den to-faglige kandidatuddannelse i Oldtidskundskab (70 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i Latin
• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i Græsk

For kandidatuddannelsen med sidefag i Oldtidskundskab (50 ECTS/75 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med sidefag i Latin (45 ECTS) og centralt fag i et andet fag fra gymnasiefagrækken. Der henvises til studieordningen for det relevante centrale fag for adgangskrav til dette. 
• En bacheloruddannelse med sidefag i Græsk (45 ECTS) og centralt fag i et andet fag fra gymnasiefagrækken. Der henvises til studieordningen for det relevante centrale fag for adgangskrav til dette. 
• En bacheloruddannelse med sidefag i Oldtidskundskab (45 ECTS) og centralt fag i et andet fag fra gymnasiefagrækken.  Der henvises til studieordningen for det relevante centrale fag for adgangskrav til dette. 

Generelle bestemmelser
Universitetet kan optage ansøgere på et andet grundlag end dem, der er anført under 

• Punktet Retskrav på optagelse på kandidatuddannelse
• Punktet Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse på kandidatuddannelse

såfremt det vurderes, at ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed. 

Den to-faglige kandidatuddannelse i oldtidskundskab (70 ECTS):
Ansøgere kan efter individuel faglig vurdering optages på kandidatuddannelsen med en anden uddannelse på bachelorniveau end de tidligere nævnte, hvis de opfylder minimum følgende specifikke fagkrav: 

Bacheloruddannelse med centralt fag i oldtidskundskab (135 ECTS), herunder minimum 

• 10 ECTS i historie og samfundsforhold  
• 40 ECTS i litteratur 
• 35 ECTS i arkæologi og arkitektur 
• 10 ECTS i receptionsanalyse 
• 10 ECTS i relevant videnskabsteori 

samt bachelorsidefag i et andet fag fra gymnasiefagrækken (45 ECTS), som opfylder de specifikke fagkrav angivet i studieordningen for det pågældende kandidatsidefag. 

Kandidatuddannelsen med sidefag i oldtidskundskab (50 ECTS/75 ECTS):
Ansøgere kan efter individuel faglig vurdering optages på kandidatuddannelsen med en anden uddannelse på bachelorniveau end de tidligere nævnte, hvis de opfylder minimum følgende specifikke fagkrav:

Bacheloruddannelse med sidefag i oldtidskundskab(45 ECTS), herunder minimum

• 5 ECTS i historie og samfundsforhold 
  
• 15 ECTS i litteratur
• 20 ECTS i arkæologi og arkitektur
• 5 ECTS i relevant videnskabsteori 

samt indskrivning på en to-faglig kandidatuddannelse med centralfag inden for gymnasiefagrækken. Se adgangskrav for det centrale fag i studieordningen for kandidatuddannelsen i det pågældende fag.

Generelle bestemmelser
Universitetet kan bestemme, at ansøgeren skal gennemføre supplerende uddannelsesaktiviteter enten inden studiestart, i løbet af første studieår eller en kombination heraf.

For kandidatuddannelserne i oldtidskundskab gælder: De faglige adgangskrav skal være opfyldt i den adgangsgivende bacheloruddannelse. Det er ikke muligt at supplere med fag ud over bacheloruddannelsen for at opfylde adgangskravene.

Den et-faglige kandidatuddannelse i Oldtidskundskab (120 ECTS) består af

• Konstituerende fagelementer, 100 ECTS
  - herunder speciale, 30 ECTS og Projektorienteret forløb, 20 ECTS

• Tilvalg i oldtidskundskab, 20 ECTS

            - herunder valgfrie elementer 20 ECTS

Den to-faglige kandidatuddannelse i Oldtidskundskab (70 ECTS) består af

• Konstituerende fagelementer 70 ECTS
  - herunder speciale, 30 ECTS

Hvis den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i Oldtidskundskab kombineres med et sidefag ved et andet fakultet ved SDU, består kandidatuddannelsen i Oldtidskundskab af 75 ECTS:

• Konstituerende fagelementer, 70 ECTS
  - herunder speciale, 30 ECTS
• Valgfag, 5 ECTS, der er relevant for det centrale fag. Valgfaget skal godkendes af studienævnet for det centrale fag. Valgfaget kan afvikles ved at søge studienævnet om at få fagene Antikkens hovedværker eller Antikkens efterliv i litteratur og kultur opskrevet til 15 ECTS.

Sidefag i Oldtidskundskab (50 ECTS) er placeret på kandidatuddannelsens 1. og 2. semester og består af

• Konstituerende fagelementer, 40 ECTS
• Valgfag, 10 ECTS

For studerende med centralt fag i et af gymnasiefagene inden for naturvidenskab, teknik (+ idræt) samt samfundsvidenskab består kandidatuddannelsen med sidefag i Oldtidskundskab af 75 ECTS i henhold til følgende model:

• Konstituerende fagelementer, 65 ECTS
• Valgfag, 10 ECTS
  

Kandidatuddannelsen i oldtidskundskab

Den studerende vil på grundlag af en bestået bacheloruddannelse opleve en naturlig sammenhæng mellem de grundlæggende faggrene defineret i bachelorstudieordningen: Materiel kultur, historie og kultur, litteraturhistorie, sprog (inkl. oversættelsesteori) og receptionskritik. Faget Antikreception (på bacheloruddannelsen) og kandidatfaget Antikkens efterliv i litteratur og kultur, der understøtter den studerendes erhvervede viden, fagligheder og kompetencer fra bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab samtidig med, at faget i mange tilfælde vil kunne komplementere den kandidatstuderendes sidefag; derved skabes en solid og stærk faglig overgang fra bacheloruddannelsen til kandidatuddannelsen. Denne kernefaglighed styrkes endvidere ved faget Antikkens hovedværker. Der er i de to fag Antikkens efterliv i litteratur og kultur og Antikkens hovedværker fokus på det formidlende element af Oldtidskundskabsuddannelsen, der forbereder den studerendes overgang fra studerende til evt. underviser i gymnasieregi.

På kandidatuddannelsen giver Projektorienteret forløb endvidere den studerende et erhvervsrettet fokus, mens Kernefagligt relevant tværfag giver den studerende nye input fra beslægtede grene af humaniora, der både kan benyttes i specifikt fagligt øjemed, men også som inspiration til fremtidige ansættelser (f.eks. i gymnasieskolens AT-forløb). 

Sidefaget i oldtidskundskab

Den studerende vil opleve en naturlig sammenhæng mellem de grundlæggende fag-grene defineret i bachelorstudieordningen: Materiel kultur, historie og kultur, litteraturhistorie, sprog (herunder oversættelsesteori) og receptionskritik. Fagene Skulptur og Fra Athen til Rom introducerer den studerende til den tidlige reception af den græske litteratur og kultur, og faget Antikkens efterliv i litteratur og kultur vil kunne understøtte den studerendes erhvervede viden, fagligheder og kompetencer fra bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab samtidig med, at fagene i mange tilfælde vil kunne komplementere den kandidatstuderendes centralfag; derved skabes en solid og stærk faglig overgang fra bacheloruddannelsen til kandidatuddannelsen. Denne kernefaglighed styrkes endvidere ved faget Antikkens hovedværker. Der er i de to fag Antikkens efterliv i litteratur og kultur og Antikkens hovedværker fokus på det formidlende element af Oldtidskundskabsuddannelsen, der forbereder den studerendes overgang fra studerende til en jobfunktion, fx som formidler, underviser i det almene gymnasium.

Ved bedømmelsen af kandidatspeciale og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.
 
Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver, specialeafhandlingen og specialeresumeet indgår i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Prøverne kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne prøver bedømmes af én eller flere eksaminatorer og af én eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Interne prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet dansk for uddannelser der udbydes på dansk, med mindre andet er nævnt i eksamensbestemmelserne for den enkelte disciplin. Såfremt bemanding af undervisningen nødvendiggør dette, eller såfremt det er nødvendigt at tage hensyn til internationale studerendes deltagelse i undervisningen, kan studienævnet beslutte, at undervisnings- og/eller eksamenssproget i særlige tilfælde kan være et fremmedsprog.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet engelsk for uddannelser der udbydes på engelsk, med mindre andet er nævnt i fagbeskrivelsen for den enkelte disciplin.

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Studienævnet kan dog træffe anden beslutning herom, jf. eksamensbestemmelserne for det enkelte fag.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

Principper for valg af undervisnings- og prøveformer
Der arbejdes på uddannelsen med en række forskellige undervisnings- og prøveformer, som hver især er afstemt i forhold til de læringsmål, der er sat for de enkelte fag. I alle kurser på uddannelsen afspejler studieaktiviteterne de kompetencer, der kræves ved eksamen, således at der veksles mellem styrkelsen af skriftlige og mundtlige, formidlende og videnskabelige kompetencer, der alle skaber det bedste grundlag for en uddannelsesmæssig progression.  

Undervisningen sigter mod at fremme den studerendes evner inden for skriftlig formidling, mundtlig formidling og samarbejde med udgangspunkt i et højt fagligt niveau. Den studerende vil derfor opleve en løbende vekselvirkning mellem de forskellige studieaktiviteter kurserne imellem, men også inden for et givent kursus. 

Eksamensformerne er valgt efter følgende kriterier:

1.Den mundtlige eksamensform er valgt i det tilfælde, hvor den studerendes evne til at overskue et bredere stofområde ønskes efterprøvet. Denne eksamensform afprøver ligeledes den studerendes evne til mundtlig fremstilling og formidling.

2.Den skriftlige eksamensform er valgt i det tilfælde, hvor den studerendes evne til at fordybe sig i et snævrere emne ønskes efterprøvet. Denne eksamensform afprøver ligeledes den studerendes evne til skriftlig fremstilling og formidling.

Beskrivelse/definition af undervisnings- og prøveformer

Undervisningsdeltagelse: 
Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået.

Registrering af deltagelse i undervisning sker via e-læringssystemet.Som udgangspunkt kan der kun foretages registrering af tilstedeværelse ved en given undervisningsgang, såfremt den studerende har været fysisk til stede i lokalet under hele undervisningsgangen.

Mundtligt oplæg:
Et mundtligt oplæg er en præsentation af et emne givet af underviseren, eller foreslået af den studerende og godkendt af underviseren. 

Skriveøvelse:
En skriveøvelse er en kort skriftlig opgave, der tager udgangspunkt i arkæologiske monumenter eller problemstillinger, historiske kilder eller tolkninger af disse.

Essay:
Et essay er en ordnet oversigt over en tekst eller et emne, der enten er gennemgået i undervisningen og foreslået af underviseren, eller over anden tekst eller emne foreslået af den studerende og godkendt af underviseren. Den studerende skal have mindst én uge til at udarbejde sit essay. Underviseren kan forlange essay omskrevet.

Hjemmeopgave:
En hjemmeopgave har form af en afsluttet fremstilling, evt. en arbejdsrapport. Hvis hjemmeopgaven er fri, bestemmer eksaminanden selv emnet for opgaven. Dog skal eksaminanden i opgaver med problemformulering diskutere og have godkendt problemformuleringen af underviseren, inden opgaven skrives. Når problemformuleringen er endelig godkendt, må der ikke gives yderligere vejledning.

Er opgaven bunden, opgives emnet af eksaminator. Opgaven forberedes under vejledning, normalt i umiddelbar tilknytning til et kursus. Når opgavespørgsmålet er udleveret, må der ikke gives yderligere vejledning ud over umiddelbar hjælp ved udleveringen angående forståelsesproblemer vedrørende spørgsmålet.

Opgaver skal indeholde en litteraturliste over kilder og sekundærlitteratur. En arkæologisk opgave skal indeholde de nødvendige illustrationer af de genstande, der omtales. Opgavens omfang er angivet ved de enkelte prøver; dette omfatter noter, men ikke litteraturliste eller illustrationer. Opgaven afleveres elektronisk via SDU’s e-læringsportal senest på den aftalte dato.

Rapport:
En rapport er en tekst, der i ord og evt. billeder redegør for et godkendt forløbs optakt/planlægning, gennemførelse og resultat. Undervejs i rapporten skal der redegøres for de faglige spørgsmål forløbet har rejst, samt de overvejelser og erfaringer af kommunikativ art som det har indebåret. Al faglig viden skal dokumenteres på samme måde som i andre større skriftlige opgaver (henvisninger til anvendt litteratur/kilder, mundtlig kommunikation fra fagfolk osv.).

Portefølje:
En portefølje er en samling af opgaver, der viser den studerendes indsats, udvikling og præstationer inden for et eller flere områder. De enkelte opgaver bedømmes løbende gennem kurset, og den samlede portefølje bedømmes af underviseren ved kursets afslutning.

Synopsis:

En kommenteret disposition af et vejledende omfang på 2-3 sider. Synopsis vil typisk indgå i den endelige bedømmelse af eksamenspræstationen, idet den mundtlige præstation dog vægtes tungest. Den studerende skal forvente at blive eksamineret inden for hele pensum.

Ved alle skriftlige opgaver indgår stave- og formuleringsevne i den samlede bedømmelse, idét det faglige indhold dog vægtes tungest.

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Der henvises til § 6 i eksamensbekendtgørelsen.

Der er ingen forudsætninger for deltagelse i undervisningen eller prøver med mindre andet er nævnt i beskrivelsen af den enkelte disciplin.

Såfremt det i en given fagbeskrivelsener angivet, at der i det pågældende fag indgår en forudsætningsprøve, gælder følgende:

En forudsætningsprøve er en betingelse for at kunne gå til den afsluttende prøve i det pågældende fag. Forudsætningsprøven skal således være bestået for at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i faget. Studerende, der ikke består forudsætningsprøven, vil have brugt et prøveforsøg i den afsluttende prøve. 

Tilsvarende gælder for reeksamen:
For at kunne deltage i reeksamen i den afsluttende prøve, skal afløsningen (omprøven) for forudsætningsprøven være bestået. Er den studerende tilmeldt reeksamen i den afsluttende prøve uden at have bestået afløsningen til forudsætningsprøven, har den studerende brugt et prøveforsøg til omprøven i den afsluttende prøve.  

Der henvises til Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Generelt gælder, at man ikke må interagere med andre under eksamen, hverken fysisk eller digitalt, herunder via fildelingstjenester f.eks. Google Docs

Mundtlige prøver:

Det fremgår af eksamensbestemmelserne i fagbeskrivelsen for det enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes. Ligeledes fremgår det hvorvidt hjælpemidlerne må benyttes i forberedelsestiden og/eller under eksaminationen.

Hvis der ikke fremgår detaljerede bestemmelser om hjælpemidler i fagbeskrivelsen gælder følgende:

• Ingen hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer og lommeregner.
• Alle skriftlige hjælpemidler samt Alle hjælpemidler minus internet: Man må i trykt eller online format medbringe bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger og lommeregner. Brug af internet er ikke tilladt.
• Alle hjælpemidler: Man må i trykt eller online format medbringe bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger og lommeregner. Brug af internet til informationssøgning er tilladt.                      

Skriftlige stedprøver:

Alle skriftlige stedprøver på universitetet er digitale. Skriftlige stedprøver afvikles således på computer, medmindre andet er angivet i disciplinbeskrivelserne. For skriftlige stedprøver, der afvikles på computer, gælder Syddansk Universitets regelsæt for skriftlige stedprøver. Brug af hovedtelefoner er ikke tilladt, medmindre det er angivet som værende en del af prøven, eller der er givet dispensation. Bemærk, der kan gælde andre regler ved online eksamener. 

Det fremgår af eksamensbestemmelserne i fagbeskrivelsen for det enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes. Hvis der ikke fremgår detaljerede bestemmelser om hjælpemidler i fagbeskrivelsen gælder følgende:

• Ingen hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer og lommeregner 
  
• Alle hjælpemidler minus internet: Man må medbringe skrivematerialer samt i trykt eller online format bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger, lommeregner. Brug af internet er ikke tilladt. 
• Alle hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer samt i trykt eller online format bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger, lommeregner. Brug af internet til informationssøgning er tilladt

Brug af generativ AI:
De aktuelt gældende retningslinjer for brug af generativ AI fremgår af uddannelsens studiesider på mitsdu.dk. 

Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.

Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, hvis en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve. Såfremt en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve, fremgår det af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve og om den studerende har mulighed for at vælge en individuel prøve.

Hvis en afleveret skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder krav om individualisering eller formkrav fastsat de enkelte fagbeskrivelser, kan opgavebesvarelsen afvises. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse og den studerende har brugt et prøveforsøg, jfr. § 22 i eksamensbekendtgørelsen.

Der henvises til eksamensbekendtgørelsens §§ 13 - 15 og til eksamensbestemmelserne i de respektive fagbeskrivelser.

• en antik sang (fx en sang af Iliaden) 
• et drama
• en tale 
• en Platondialog 
• en antik bog (i forbindelse med værker, der traditionelt er opdelt i bøger, fx Platons Staten)
• en af underviser godkendt eller udvalgt samling på 10 tekster (fx epigrammer, digte, indskrifter)

For andre typer tekster regnes følgende lig 1 enhed

• 30 normalsider i oversættelse eller 300 verslinjer (udvalgt af underviseren)

Sideomfang

• Forside
• Indholdsfortegnelse
• Abstract (resumé)
• Litteraturliste
• Bilag

Studienævnet skal i forbindelse med optagelse behandle ansøgninger om merit jf. adgangsbekendtgørelsens § 37.

Studienævnet skal behandle ansøgninger om forhåndsmerit, såfremt en studerende som del af sin uddannelse ønsker

1. at tage fag på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution,
2. at tage fag på andre danske universiteter eller
3. at tage andre fag på SDU, end dem der indgår i den studieordning, hvorunder den studerende er indskrevet, og som ikke allerede er godkendt af studienævnet som en del af valgfagsudbuddet.

Der henvises til § 55 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag taget f.eks. ved et andet universitet. Generelle bestemmelser om meritoverførsel skal forelægges dekanen. 

Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse.

Der henvises til § 54 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For bachelor- og kandidatstuderende samt professionsbachelorstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Herudover gælder følgende:
Kandidatstuderende på en kandidatuddannelse normeret til 120 ECTS bliver automatisk tilmeldt specialet på 30 ECTS, som ligger over 3. og 4. semester, når de har bestået 40 ECTS på kandidatuddannelsen jf. § 3 stk. 4 i Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU. Framelding kan ikke finde sted. Se desuden punktet Kandidatspeciale.

Kandidatstuderende på en kandidatuddannelse normeret til 150 ECTS bliver automatisk tilmeldt specialet på 30 ECTS, som ligger over 4. og 5. semester, når de har bestået 70 ECTS på kandidatuddannelsen jf. § 3 stk. 4 i Regler om tilmelding til fag og prøver på SDU. Framelding kan ikke finde sted. Se desuden punktet Kandidatspeciale.

Fag udbydes altid i henhold til nyeste studieordning. Der udbydes en ordinær prøve og en omprøve i umiddelbar tilknytning til undervisningens udbud.  Det tredje prøveforsøg udbydes efter næste ordinære udbud af undervisning. Der eksamineres altid efter nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Jf. § 8 i Regler om tilmelding til fag og prøver på SDU fastlægges 2. og 3. prøveforsøg i fag, der udfases eller ikke længere udbydes, således: studerende der ikke består faget ved den ordinære prøve skal tilmelde sig omprøven (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Studerende, der ikke består faget ved omprøven, skal tilmelde sig det 3. prøveforsøg ved den næstkommende eksamenstermin efter sidste ordinære undervisningsudbud (fx hvis sidste ordinære undervisningsudbud var foråret 2016 udbydes det tredje prøveforsøg ved eksamensterminen vinter 2016/2017). Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Der eksamineres altid i henhold til nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Reglerne om udfasning af fag og tilmelding til 2. og 3. prøveforsøg er gældende i henhold til ovenstående med mindre andet er fastsat i den enkelte fagbeskrivelse eller i overgangsbestemmelserne for uddannelsen. Se punktet Overgangsordninger.

I de tilfælde, hvor tilmelding til et fag forudsætter, at et tidligere fag er gennemført og bestået, skal den studerende, som ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg, have mulighed for at tilmelde sig omprøve i samme eksamenstermin (3. prøveforsøg). Universitetet skal sikre, at 3. prøveforsøg i forudsætningsfaget ligger forud for den ordinære prøve i det senere fag. 

Studerende der ikke har afsluttet deres bacheloruddannelse, kan anmode om at være tilmeldt kandidatfag mens bacheloruddannelsen afsluttes, såfremt følgende krav er opfyldt:

Et-faglige bacheloruddannelser:

1. Den studerende mangler max 15 ECTS på sin bacheloruddannelse.
2. Den studerende har bestået alle fag på 1. og 2. semester samt bachelorprojektet.

To-faglige bacheloruddannelser:

1. Den studerende mangler max 15 ECTS fra sit sidefag/tilvalg.
2. Propædeutisk sprog må ikke være en del af de manglende fag.

Se i øvrigt Retskrav på optagelse på kandidatuddannelse, Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse på kandidatuddannelse samt Andre adgangsgrundlag til optagelse på kandidatuddannelse.

Der henvises til § 9 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For kandidatstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder SDU’s Regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor og kandidatuddannelser.

Studerende optaget på en kandidatuddannelse skal senest have afsluttet uddannelsen inden for tidsgrænsen normeret studietid + 6 måneder.

Universitetet kan dispensere fra ovenstående, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, formand i en forening under Danmarks Ungdoms Fællesråd eller iværksætter, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.

Der henvises til § 59 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For studerende optaget på en bachelor- og kandidatuddannelse på Det Humanistiske Fakultet den 1. september 2015 eller senere gælder SDU's Regler for studieaktivitet.

Det følger heraf, at Universitetet bringer indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år. Studiestartsprøven opfylder ikke dette krav til studieaktivitet. Studienævnet kan dispensere fra ovenstående studieaktivitetskrav, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Hvis der konstateres manglende studieaktivitet efter 1. studieår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten.

Kandidatspecialet er en større selvstændig hjemmeopgave, som skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.

Specialet udgør 30 ECTS og har et omfang af 60-80 sider. Se afsnittet Generelle regler vedr. formalia for nærmere bestemmelser om, hvad der er inkluderet i sideomfanget.

Specialet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Der henvises til eksamensbekendtgørelsens § 61. Resuméets omfang og sprog fremgår af fagbeskrivelsen for kandidatspecialet.

Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for følgende tidsrammer:

• Specialefristen løber fra semesterets begyndelse (1. september/1. februar), også selvom den studerende ikke har en godkendt opgaveformulering og vejledningsplan.
• Såfremt den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, bruger denne et eksamensforsøg. Der kan ikke ske afmelding.
• Såfremt den studerende ikke består specialet eller ikke afleverer det inden for den fastsatte frist, fastsættes en nye afleveringsfrist på 3 måneder. Samtidig godkendes en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde. Nærmere herom er fastsat nedenfor.  Afleveres specialet ikke inden for denne frist, bruger den studerende endnu et eksamensforsøg.
• Herefter kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg.
• Studienævnet kan dispensere fra ovenstående tidsfrister, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens § 30 stk. 6 - 9.

Det er studielederen, der ifølge reglerne skal godkende opgaveformulering, afleveringstidspunkt og vejledningsplan.

Udmøntning af reglerne ved Det Humanistiske Fakultet

1. Tidsfrister

1a. Forårssemesteret
For studerende, der skal skrive speciale i forårssemesteret, gælder følgende tidsfrister:

a) Den studerende skal i tilmeldingsperioden vedr. 3. semester (maj) selv tilmelde sig specialet med en afleveringsfrist 1. juni det kommende år. Såfremt den studerende ikke selv har tilmeldt sig vil institutionen sørge for, at den studerende bliver tilmeldt jf. punktet Til- og framelding til undervisning og prøver. Dette gælder uanset, om der er indgået en kontrakt.

b) Den studerende skal senest 15. november søge om emne, herunder evt. tilkendegive ønske om vejleder i henhold til det enkelte studiums procedure. Hvis ansøgning ikke indsendes til deadline, kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – herunder at muligheden for at få den ønskede specialevejleder forringes, at specialefristen løber automatisk fra den 1. februar uanset om kontrakten er indgået, samt at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.

c) Hurtigst muligt efter ansøgning om emne og senest 1. december tildeles den studerende en vejleder. Specialeemnet skal i den forbindelse godkendes af en vejleder.

d) Der skal senest 15. januar være indgået specialekontrakt. Hvis kontrakt ikke indgås til deadline kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – herunder at specialefristen løber automatisk fra den 1. februar, og at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.  

1b. Efterårssemesteret
For studerende, der skal skrive speciale i efterårssemesteret, gælder følgende tidsfrister:

a) Den studerende skal i tilmeldingsperioden vedr. forårssemesteret (november) selv tilmelde sig specialet med en afleveringsfrist 2. januar det efterfølgende år (fx tilmelding til F2017 fører frem til en speciale aflevering 2. januar 2018). Såfremt den studerende ikke selv har tilmeldt sig vil institutionen sørge for, at den studerende bliver tilmeldt jf. punktet Til- og framelding til undervisning og prøver. Dette gælder uanset, om der er indgået en kontrakt.

b) Den studerende skal senest 1. juni søge om emne, herunder evt. tilkendegive ønske om vejleder i henhold til det enkelte studiums procedure. Hvis ansøgning ikke indsendes til deadline, kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – herunder at muligheden for at få den ønskede specialevejleder forringes, at specialefristen løber automatisk fra den 1. september uanset om kontrakten er indgået, samt at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.

c) Hurtigst muligt efter ansøgning om emne og senest 15. juni tildeles den studerende en vejleder. Specialeemnet skal i den forbindelse godkendes af en vejleder.

d) Der skal senest 15. august være indgået specialekontrakt. Hvis kontrakt ikke indgås til deadline kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – at specialefristen løber automatisk fra den 1. september, og at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.

2. Specialeprocessen
Specialeprocessen opdeles i tre faser.

Fase 1 Information og vejledning inden specialesemesteret
De studerende får senest på 3. semester af kandidatstudiet tilbud om et undervisningsforløb/en workshop, hvor der både gives almen vejledning i specialeskrivning og vejledning om mulighederne for specifik emnevejledning.

Fase 2 Fastlæggelse af specialets emneområde og kontakt til specialevejleder
I samarbejde med specialevejlederen fastlægges en projektbeskrivelse og en vejledningsplan med henblik på at indgå en specialekontrakt.

Projektbeskrivelsen indeholder følgende emner (ved Det Humanistiske Fakultet forstås en opgaveformulering som en projektbeskrivelse):

• Arbejdstitel
• Problemformulering
• Disposition
• Skitsering af teori/litteratur
• Skitsering af empiri/data
• Metodiske refleksioner
• Arbejdsplan
  

Den studerende og specialevejlederen skal på baggrund af arbejdsplanen udarbejde en vejledningsplan, der indeholder tidspunkter for vejledningsmøder og milepæle i specialeprojektet.

Fase 3 Specialekontrakt
Specialekontrakten består af følgende elementer:

• Kontraktforside
• Vejledningsplan
• Projektbeskrivelse

Specialekontrakten skal indsendes via den digitale blanketunderstøttelse.

Specialekontrakten skal godkendes af specialevejlederen, der indestår for, at specialets opgaveformulering lever op til kravene i studieordningen, ligesom det er specialevejlederens forpligtelse at sikre, at opgaveformulering og vejledningsplan ikke er for omfattende i forhold til, at specialet kan gennemføres på normeret tid.

Specialekontrakten skal godkendes af studielederen, der dermed godkender projektbeskrivelsen, afleveringstidspunktet og vejledningsplanen.

Studerende og specialevejleder kan efter aftale foretage mindre justeringer i projektbeskrivelse og vejledningsplan under forudsætning af, at specialet fortsat kan realiseres inden for den fastsatte tidsfrist. Ved større ændringer i projektbeskrivelse eller skift af vejleder skal den studerende søge studienævnet.

3. Vejledning i forbindelse med specialet
I henhold til § 30 stk. 7 i uddannelsesbekendtgørelsen skal der godkendes en vejledningsplan for specialevejledningen. På Humaniora gives der 10 timers vejledning inden aflevering. Udarbejdelse af projektbeskrivelse og vejledningsplan er inkluderet i de 10 timer.

De 10 timer omfatter selve vejledningen såvel som den tid vejlederen skal bruge på at forberede sig.  

Hvornår og hvordan vejledningen gives skal fastsættes i vejledningsplanen, som skal afleveres sammen med specialekontrakten. Vejlederen og den studerende skal i vejledningsplanen sikre, at vejledningen fordeles over hele perioden. 

I de tilfælde, hvor den studerende ikke afleverer et speciale eller ikke består specialet skal den studerende kontakte vejlederen med henblik på at udarbejde en revideret projektbeskrivelse. Omfanget af vejledning ved et nyt forsøg aftales mellem studerende og vejleder på baggrund af en individuel faglig vurdering.

Eksempler på hvordan vejledning kan planlægges:

• Enten 5 møder af en times varighed spredt ud over hele perioden
  
• Eller 1 møde af en times varighed før indgåelse af kontrakt, 4 møder af en times varighed spredt ud over perioden efter indgåelse af kontrakt
• Eller 2 møder af 30 minutters varighed før indgåelse af kontrakt, 4 møder af en times varighed  

4. Hvis specialet ikke afleveres inden for fristen, eller hvis specialet ikke bestås

Hvis specialet ikke afleveres inden for fristen, bruges et eksamensforsøg.

Senest 14 dage efter afleveringsfristens udløb eller senest 14 dage efter offentliggørelse af bedømmelsen skal der indgås en ny kontrakt med en varighed på 3 måneder.

Uanset om den studerende indgår en ny kontrakt eller ej løber 3 måneders fristen fra den dato, hvor den nye kontrakt senest skulle være indgået.

Ifølge bekendtgørelsen skal universitetet godkende en ændret opgaveformulering, der ligger inden for samme emneområde.

Ministeriet har i brev af 13. juli 2007 udtalt, at der med »ændret opgaveformulering« forstås, »at den studerende ikke skal begynde forfra med sit speciale, hvis afleveringsfristen ikke overholdes, men at universitetet ud fra en faglig vurdering skal ændre opgaveformuleringen på en sådan måde, at det svarer til en arbejdsbelastning på yderligere 3 måneder. Dette gælder uanset specialets normering. Den ændrede opgaveformulering skal således justeres i lyset af indholdet af det enkelte speciale – og kan fx være en større eller mindre tilføjelse, ligesom det (som udgangspunkt) ikke er hensigten, at studerende skal begynde forfra med nye eksperimentelle forsøg.«

I overensstemmelsen med dette skal den studerende således indgå en ny specialekontrakt og revidere projektbeskrivelsen i henhold til ovenstående.

Såfremt den studerende til 1. forsøg har fået godkendt en kontrakt og en projektbeskrivelse fastlægges omfanget af arbejdsbelastningen svarende til 3 måneders yderligere arbejde på baggrund af en faglig vurdering af vejlederen og studielederen i fællesskab.

Såfremt den studerende til 1. forsøg ikke har fået godkendt en kontrakt og en projektbeskrivelse fastlægges omfanget af arbejdsbelastningen svarende til 3 måneders yderligere arbejde i henhold til nedenstående:

• 2. forsøg: Specialets omfang øges til mellem 90 og 110 sider
• 3. forsøg: Specialets omfang øges til mellem 120 og 130 sider
  

5. Aflevering af speciale
Specialet afleveres digitalt. Standardiseret forside til speciale skal benyttes. Et afleveret speciale kan ikke trækkes tilbage fra bedømmelse.

Feedback efter aflevering:
Den studerende kan efter henvendelse til specialevejlederen få 30 minutters mundtlig feedback på specialet. Henvendelsen kan normalt ske inden for fire uger (juli undtagen) efter offentliggørelsen af karakteren.

Feedbacken kan omfatte:

• den faglige kvalitet, specialets styrker og svagheder og en begrundelse for specialekarakteren
• en diskussion af bestemte temaer eller argumenter i specialet
• at give tilbagemeldinger på specialeprocessen. Her kan inddrages fx arbejds-formen, brugen af vejledning eller tilrettelæggelse af arbejdet, med henblik på at give den studerende feedback på, om der var uhensigtsmæssige elementer i måden at arbejde på
• den sproglige udformning af specialet, herunder den sproglige kvalitet og sprogets karakter i forhold til målgruppen.
• potentialer i specialet, som fx muligheden for at publicere dele af det eller at give input til, hvilke jobfunktioner eller erhvervsrettede perspektiver, specialet lægger op til.
  

Den studerende skal

• uddybe sit kendskab til områder med relevans for oldtidskundskab og/eller 
• styrke sin faglige profil og opnå en bredere kompetence inden for oldtidskundskab og/eller 
• opnå viden, færdigheder eller kompetencer, som i øvrigt understøtter den studerendes employabilitet inden for sit faglige område 

Valgfag kan principielt tages ved en hvilken som helst højere læreanstalt i Danmark eller udlandet, når blot indholdet er af relevans for oldtidskundskab. Hvis en studerende ønsker at tage et valgfag ved en anden højere læreanstalt eller et andet studienævn under det humanistiske fakultet, skal vedkommende henvende sig til studienævnet for Historie, Oldtidskundskab, Religionsstudier og Mellemøststudier og sikre sig, at valgfaget kan godkendes.

Bestemmelser for sidefaget

Valgfaget på sidefaget i oldtidskundskab skal bedømmes med 7-trinsskala.

Bestemmelser for tilvalget

Valgfaget på tilvalget i oldtidskundskab skal bedømmes med 7-trinsskala.

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, skal indbringes for dekanen senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Aktuelle overgangsordninger fremgår af punktet Overgangsbestemmelser i den/de relevante Fagbeskrivelser. 

Afleveringsfrister
Alle afleveringsfrister for eksamensopgaver, specialer og BA-projekter offentliggøres i studiets samlede eksamensplan. Såfremt afleveringsfristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag betragtes førstkommende hverdag som rettidig aflevering.

ECTS
ECTS, det europæiske meritoverførselssystem, er oprettet under Erasmus-programmet. ECTS-point er en værdi, der tillægges en kursusenhed med henblik på at beskrive den samlede arbejdsindsats, som kræves fra den studerende for at gennemføre denne, i form af undervisningsdeltagelse, forberedelse, evt. opgaveskrivning, eksamensforberedelse mv. 60 ECTS-points svarer til 1 årsværk og til 1680 arbejdstimer for den studerende. Et undervisningsfag på 10 ECTS-point svarer således til 280 arbejdstimer.

Normalside
1 normalside (ns.) = 2400 typeenheder

Time

1 undervisningstime er 45 minutter.

Typeenhed
Herved forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum.