Studieordning for Bachelor i bygningsteknik
- Bachelor i bygningsteknik
- Bachelor of Science in Engineering (Civil Engineering)
§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen
§ 1.1 - Stamblad
Uddannelsestitler
Bachelor i bygningsteknik (BSc)ECTS-point
180Sprog
DanskByer
OdenseNiveau
Bachelor§ 1.2 - Gældende for studerende optaget pr.
§ 1.3 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer
Formålet med bacheloruddannelsen er at
- indføre den studerende i fagområdets videnskabelige discipliner, herunder fagområdets teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen
- give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele
- og give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.
Bacheloruddannelsen er et selvstændigt afrundet forløb og uddannelsen tilrettelægges, så den faglige sammenhæng og progression er sikret. Uddannelsens opbygning sikrer, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence.
Bacheloruddannelsen er en heltidsuddannelse, som er normeret til 180 ECTS-point, svarende til en fuldtidsstuderendes arbejde i 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder. Uddannelsen består af konstituerende fagelementer, andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag og indeholder fagområdets videnskabsteori, valgfag samt et bachelorprojekt.
§ 1.4 - Didaktisk og pædagogisk grundlag
Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser
Bachelor- og kandidatuddannelserne inden for det ingeniørvidenskabelige hovedområde er forskningsbaserede heltidsuddannelser, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet.
Alle uddannelser på SDU er tilrettelagt i overensstemmelse med universitetets bærende principper for uddannelse. For diplom- og civilingeniøruddannelserne er principperne udmøntet i uddannelseskonceptet 'Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser', fremover benævnt DSMI.
Ved at udbyde og gennemføre ingeniøruddannelser på basis af DSMI sikrer universitetet at de nyuddannede ingeniører fra universitetet er i besiddelse af en høj professionel standard baseret på beherskelse af en række centrale kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet såvel som inden for forskningsverdenen.
Nedenfor er hovedpunkterne fra uddannelseskonceptet gengivet - uddannelseskonceptet DSMI i sin fulde længde findes i elektronisk udgave på Det Tekniske Fakultets hjemmeside.
Indhold og kompetencer
- Fagligheden står i centrum, og alle ingeniøruddannelser på SDU har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og undervisning på alle niveauer af uddannelserne, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.
- Uddannelserne skal skabe moderne, helstøbte ingeniører. Lærings- og evalueringsmiljøet er derfor baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i teams og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion.
- Uddannelserne skal modne de studerende til at kunne løse opgaver i en international kontekst. De studerende færdes gennem hele studiet i et miljø med internationale undervisere og forskere, internationale medstuderende og i løbet af studiet vil de studerende også skulle indgå i projektgrupper på tværs af sproglige og kulturelle forskelle. Rammerne for uddannelserne er tilrettelagt, så det giver gode muligheder for udlandsophold ligesom der vil være krav til de studerende om at gennemføre undervisningsforløb på engelsk, jf. § 3.
- For at sikre dimittendernes værdi på arbejdsmarkedet umiddelbart efter endt uddannelse, rummer uddannelserne en høj grad af erhvervsrelevans. Dette sikres primært via eksternt projektsamarbejde med virksomheder. Dette samarbejde sikrer, at de studerendes faglighed løbende bringes i anvendelse i konkret og tidssvarende kontekst.
- Alle studerende anspores til iværksætteri - konkret gennem den i uddannelsen integrerede virksomheds- og forretningsforståelse - og mere generelt gennem et lærings- og evalueringsmiljø, som stimulerer de studerendes initiativ, kreativitet og ansvarlighed.
- I løbet af studiet samarbejder alle studerende mindst én gang med studerende fra andre ingeniørretninger eller andre uddannelser om en løsning af en kompleks, tværfaglig problemstilling i tæt samarbejde med en virksomhed. Dette tværfaglige samarbejde organiseres ud fra princippet om 'Experts in Team Innovation'.
Struktur og læringsmiljø
Overordnet kan samspillet mellem studiestruktur, kompetencer samt lærings- og evalueringsmiljøet i ingeniøruddannelserne ved SDU fremstilles således:
- I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt afgørende vægt på, at undervisnings- og eksamensformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Det tilstræbes herved, at de studerende får et meget dynamisk uddannelsesliv, hvor den enkelte forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. Den studerende "lærer at lære", så han/hun senere hurtigt kan sætte sig ind i nye og komplekse problemstillinger ligesom de studerende igennem hele studiet anspores til selvstændighed såvel som til samarbejde.
- Med det formål at styrke både den faglige fordybelse og anvendelsen af fagligheden samt den enkeltes fortsatte motivation for faglig og personlig udvikling på et arbejdsmarked under hastig forandring, er der i uddannelseskonceptet bevidst arbejdet med at integrere de teknisk-faglige og de bredere ingeniørkompetencer.
- Med DSMI tilbyder SDU de studerende et attraktivt og relevant uddannelsesforløb med gode erhvervsmuligheder her og nu. Nøgleordene er aktiverende undervisning og aktiv læring som udmøntes gennem projektorienteret samarbejde og problembaseret læring. Formålet er at uddanne helstøbte ingeniører med høj faglighed og med de bedste forudsætninger for fortsat personlig og faglig udvikling.
§ 3 - Detaljeret information om uddannelsens opbygning og progression
§ 3 - Uddannelsens titel og profiler
Bachelor i Bygningsteknik, optag 2020
§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur
Bæredygtighed (SDG)
- Vektorregning
- Differentiation og integration
- Vektorfunktioner (parameterfremstilling)
- Hyperbolske funktioner
- Polære funktioner
- Funktioner med flere variable
- Komplekse tal
- Lineær algebra, matrixregning
- Differentialligninger
- Matematiske modeller
- Partielle differentialligninger
- Højere orden, ikke-homogen almindelig differentialligning
- Fourierrækker
- Elementær sandsynlighedsregning
- Sandsynlighedsfordelinger
- Deskriptiv statistik
- Stokastiske variabel
- Konfidensintervaller
- Hypotesetest
- Punktestimation
- Statistisk forsøgsplanlægning
- Laster og lastfordeling
- Kraftsystemer og ligevægtsbetingelser
- Stangkræfter i gitterkonstruktioner
- Statisk ubestemte konstruktioner
- Konstruktioners deformation
- Snitkraftkurver for statisk bestemte og statisk ubestemte konstruktioner
- Statiske areal- og inertimomenter
- Tøjning og deformation
- Normal-, bøjnings-, forskydnings- og vridningsspændinger
- Hovedspændinger
- Brudhypoteser
- Søjler
- Plasticitetsteori
- Termodynamik
- Varmeledning
- Klassisk mekanik
Videnskabsteori og videnskabelige metoder
- Forskningsmetoder
- Forskningsprojektets komponenter og struktur
- Litteraturstudie
- Referencer og referenceværktøjer
- Forskningsprojektledelse
- Empirisk test og anvendt statistik
- Deltagende forskning og borgervidenskab
- Akademisk skrivning
- Grundlæggende geometri og matematisk beskrivelse af former
- Beskrivende geometri (ortogonale tegninger: plan, snit)
- Euklidisk, ikke-euklidisk, differentiel geometri
- Computergrafik - 2D-tegning (skitsering, raster- og vektortegning, CAD)
- Computergrafik - 3D-modellering (Mesh, NURBS, Polygonal, SubD, Volumetric Modelling)
- Visualiseringsteknikker (rendering, virtual reality, animation)
- Teori om arkitektonisk repræsentation og modellering
Bæredygtig udvikling og bygningsdesign
- Historisk perspektiv på branchen
- Bygningsdesign, fra bygningsdele til bygninger og byområder
- Globale udfordringer: urbanisering, bæredygtighed, udvikling og klimaændringer
- Kompleksitet og systemtænkning
- Bæredygtig udvikling: historisk perspektiv, tidslinje og lovgivning
- Bæredygtig udvikling: principper (sociale, økonomiske og miljømæssige perspektiv)
- Bæredygtigt bygningsmiljø i praksis
- Bæredygtige udviklingsmål (generel introduktion og struktur)
- Bæredygtige udviklingsmål (bygningsmiljøspecifikationer)
- Tværfaglighed og deltagelse: grundlæggende forhold til interessenters samarbejde
- Gentænkningssystemer efter design: total design, mestre, milepæle, historiske og moderne eksempler
- Historie perspektiv på By- og byudvikling
- Bysystemer
- Byudfordringer
- Grundlæggende byplanlægning
- Grundlæggende design af byer
- Bæredygtig vs ikke-bæredygtig byudvikling
- Grundlæggende risikoreduktion af Katastrofer
- Klimatilpasning
- Grundlæggende strategiske infrastrukturer (herunder blå / grøn, grå og hybrid)
- Procesdesign (systemkortlægning, fremtidsscenarier, strategisk og handlingsplanlægning)
- Forståelse af bygninger: konstruktioner, bygningsskal, samlinger, bygningsdele
- Forståelse af centrale bygningsdele
- Historisk udvikling
- Byggeprocessen
- Computational Design Fundamentals
- Teoretisk introduktion til computerdesign
- Kompleks og computergeneret geometri (Algebraisk, diskret, parametrisk, topologi)
- Parametrisk modellering
- Generative design
- Introduktion til form-Finding
- Introduktion til optimeringsalgoritmer
- Computational design og digital Fabrikation
- Avancerede beregningsværktøjer
- Beregningsmæssige arbejdsgange til design / analyse / simulering
- Introduktion til arbejdsgange for digital fabrikation
- Grundlæggende programmering
- Finite Element Modellering
- Teoretisk Finite Element Modellering (FEM)
- Centrale koncepter i FEM-analysen
- Principperne bag en statisk FEM
- Principperne bag en FE modal analyse
- Principperne bag en FE ustabilitetsanalyse
- Resultatfortolkning
Konstruktionsteknik
- Trækonstruktioner
- Stålkonstruktioner
- Betonkonstruktioner
- Bygningskonstruktioner
- Samlinger
Materialelære
- Træ
- Stål
- Beton
- Murværk
- Fremstillingsprocesser
- Materialeegenskaber
- Miljøegenskaber og koncepter for LCA
- Vejr og klima
- Principper for miljødesign
- Mikroklimaundersøgelser
- Solar Design
- Vind, luftstrøm, naturlig og mekanisk ventilation
- Principper for komfort
- Facadematerialer
- Facadesystemer
- Facadeplanlægning
- Hygro-termisk analyse (Damptransmission, Dugpunkt, varmeoverførsel / U-værdi)
- Solar design
- Enkel analyse af bygningsenergi
- Byggeriets faglige områder indenfor juridiske og økonomiske aspekter
- Planlægning, økonomi og byggeledelse
- Installationer
- Brand
- Plasticitetsteori
- Geoteknik og fundering
- Urban Resilience
- Vej og anlæg
- Renovation
- Circulær økonomi og LCA
- Digitalt facade design
- Adaptive facader
- Entrepriseret
- anvende grundlæggende matematik og statik / styrkelære
- inddrage FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling samt øvrige relevante bæredygtige løsninger i bygge- og anlægstekniske problemstillinger
- forstå FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og deres implikationer i relation til byggeriområdet
- formidle og indgå i diskussioner om bygningsingeniørfaglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og specialister
- argumentere for valgte metoder og redskaber som anvendes til at løse praktiske og teoretiske problemstillinger
- formidle problemstillinger og løsninger inden for de bygge- og anlægstekniske områder til samarbejdspartnere
- anvende relevante værktøjer i relation til digitalt byggeri til repræsentation af bygningsdele i 2D og 3D
- arbejde projektorienteret
- kan anvende sin dybere indsigt og forståelse for matematik og mekanik til løsning af statiske problemstillinger
- har opnået viden og forståelse for komplekse byggetekniske opgaver inden for de berørte fagområder i semestret
- har opnået en faglig viden, der gør, at den kan forstå og indgå i løsninger af byggetekniske problemstillinger i et helhedsorienteret og tværfagligt perspektiv inden for de berørte fagområder i semestret
- har opnået overordnet indsigt i byggeriets faglige områder indenfor juridiske og økonomiske aspekter
- har opnået teoretisk viden inden for planlægning, økonomi og byggeledelse
- kan forstå FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og deres implikationer i relation til byudvikling
- kan vurdere og anvende anerkendte teorier og videnskabelige metoder inden for uddannelsens og byggeriets faglige områder – herunder juridiske og økonomiske aspekter
- kan inddrage FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling samt øvrige relevante bæredygtige løsninger i bygge- og anlægstekniske problemstillinger
- kan omsætte teori til praksisnære problemstillinger og løsninger inden for økonomi og byggeledelse
- kan formidle og indgå i diskussioner om bygningsingeniørfaglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og specialister inden for de berørte fagområder i semestret
- kan argumentere for valgte metoder og redskaber som anvendes til at løse praktiske og teoretiske problemstillinger inden for de berørte fagområder i semestret
- kan formidle problemstillinger og løsninger inden for de berørte fagområder i semestret til samarbejdspartnere og et bredt udvalg af tilknyttede interessenter
- kan arbejde problembaseret med et projekt
- kan identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til det bygge- og anlægstekniske område
- har opnået viden og forståelse for komplekse byggetekniske opgaver inden for de berørte fagområder i semestret
- har opnået en faglig viden, der gør, at denne kan forstå og indgå i løsninger af byggetekniske problemstillinger i et helhedsorienteret og tværfagligt perspektiv inden for de berørte fagområder i semestret
- har opnået teoretisk viden inden for bygningskonstruktioner af træ og stål
- har opnået et grundlæggende kendskab computational design
- kan forstå og reflektere over grundlæggende teorier, metode og praksis i relation til digitalt byggeri
- kan vurdere og anvende anerkendte teorier og videnskabelige metoder inden for de berørte fagområder i semestret
- kan vurdere og anvende programmeringsværktøjer af relevans for byggeriets faglige områder
- kan omsætte teori til praksisnære problemstillinger og løsninger inden for anlægskonstruktioner
- kan formidle og indgå i diskussioner om bygningsingeniørfaglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og specialister inden for de berørte fagområder i semestret
- kan argumentere for valgte metoder og redskaber som anvendes til at løse praktiske og teoretiske problemstillinger inden for de berørte fagområder i semestret
- kan formidle problemstillinger og løsninger inden for de bygge- og anlægstekniske områder til samarbejdspartnere og et bredt udvalg af tilknyttede interessenter inden for de berørte fagområder i semestret
- kan anvende relevante værktøjer i relation til digitalt byggeri – herunder programmering
- kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhæng
- Selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik
- identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til det bygge- og anlægstekniske område
- har opnået praktisk og teoretisk viden omkring typiske bygningsmaterialer
- har opnået viden og forståelse for komplekse byggetekniske opgaver, der gør denne i stand til at designe, formidle og projektere anlægs- og byggetekniske opgaver inden for de berørte fagområder i semestret.
- har opnået en praktisk og teoretisk viden inden for bygningskonstruktioner, energi og miljø
- kan forstå og reflektere over grundlæggende teorier, metode og praksis i relation til digitalt byggeri.
- kan vurdere og anvende anerkendte teorier og videnskabelige metoder inden for de berørte fagområder i semestret
- kan vurdere og anvende programmeringsværktøjer af relevans for byggeriets faglige områder.
- kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt vælge og begrunde løsningsmuligheder inden for computational design og konstruktioner.
- kan formidle og indgå i diskussioner om bygningsingeniørfaglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og specialister inden for de berørte fagområder i semestret.
- kan argumentere for valgte metoder og redskaber som anvendes til at løse praktiske og teoretiske problemstillinger inden for de berørte fagområder i semestret.
- anvende relevante værktøjer i relation til digitalt byggeri.
- omsætte forsknings- og udviklingsbaseret viden og teknik til løsning af praktiske problemstillinger inden for de berørte fagområder i semestret.
- har opnået viden og forståelse for komplekse byggetekniske opgaver, der gør denne i stand til at designe byggetekniske opgaver inden for de berørte fagområder i semestret
- har opnået en forskningsbaseret og overordnet indsigt i byggeriets faglige områder inden for de berørte fagområder i semestret
- har opnået en praktisk og teoretisk viden inden for bygningskonstruktioner, indeklima og energi
- har opnået et grundlæggende kendskab til facader
- kan vurdere og anvende anerkendte teorier og videnskabelige metoder inden for de berørte fagområder i semestret
- kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt vælge og begrunde løsningsmuligheder inden for byggeriområderne facader og konstruktioner
- kan formidle og indgå i diskussioner om bygningsingeniørfaglige problemstillinger og løsningsmodeller inden for de berørte fagområder i semestret
- kan argumentere for valgte metoder og redskaber som anvendes til at løse praktiske og teoretiske problemstillinger inden for de berørte fagområder i semestret
- kan formidle problemstillinger og løsninger inden for de berørte fagområder i semestret til samarbejdspartnere og et bredt udvalg af tilknyttede interessenter
- kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik
- kan omsætte forsknings- og udviklingsbaseret viden og teknik til løsning af praktiske problemstillinger
- kan beskrive og afgrænse et tværfagligt projektemne, opdele dette og definere snitfladerne mellem faglighederne
- kan beskrive, strukturere og perspektivere en innovationsproces fra ide til marked til forretningsplan
- har opnået viden og forståelse for komplekse byggetekniske opgaver, der gør denne i stand til at designe, formidle og projektere anlægs- og byggetekniske opgaver
- har opnået en faglig viden, der gør, at denne kan forstå og indgå i løsninger af byggetekniske problemstillinger i et helhedsorienteret og tværfagligt perspektiv
- har opnået et forskningsbaseret kendskab til byggeriets praksis og skal kunne se og reflektere over sammenhænge fra teori til praksis
- skal kunne forstå og reflektere over grundlæggende teorier, metode og praksis i relation til digitalt byggeri – herunder digital design og fabrikation
- kan redegøre for centrale videnskabsteoretiske begreber og positioner
- kan vurdere og anvende anerkendte teorier og videnskabelige metoder inden for uddannelsens og byggeriets faglige områder
- kan vurdere og anvende programmeringsværktøjer af relevans for byggeriets faglige områder
- kan argumentere for valgte metoder og redskaber som anvendes til at løse praktiske og teoretiske problemstillinger
- kan formidle problemstillinger og løsninger inden for de bygge- og anlægstekniske områder til samarbejdspartnere og et bredt udvalg af tilknyttede interessenter
- kan anvende relevante værktøjer i relation til digitalt byggeri
- kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhæng
- kan identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til det bygge- og anlægstekniske område
- kan omsætte forsknings- og udviklingsbaseret viden og teknik til løsning af praktiske problemstillinger inden for det bygge- og anlægstekniske område
- kan forklare og reflektere på et forskningsbaseret grundlag over anvendte praksisser og teoretiske metoder
§ 3.1.1 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år
§ 4 - Fagbeskrivelser
§ 4 - Obligatoriske kurser
Bachelor i Bygningsteknik, optag 2020
Applied Engineering 1, Architectural Geometry and Modelling, Sustainable Development for the Built Environment
Ingeniørfagligt grundfag 1 - matematik og mekanik
Ingeniørfaglig grundfag 2: Matematik og mekanik
Design Studio 3 (Urban Design and Planning)
Design Studio 1 — Analysis and Representation of the Built Environment
Anvendt Ingeniørvidenskab 3, Grundlæggende computational design og træ- og stålkonstruktioner
Design Studie 2 - Strukturel Tektonik
Ingeniørfagligt grundfag 3 – Matematik og Fysik
Anvendt Ingeniørvidenskab 2, Bæredygtig byudvikling og Bygningsteknologi
Experts in Team Innovation
§ 5 - Bestemmelser om prøver
§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav
5.1.1 Ved bedømmelse af en eksamen gives karakter efter 7-trins-skalaen. Der kan ligeledes gives bedømmelsen ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ eller ’godkendt’ eller ’ikke-godkendt’. Bachelorprojektet bedømmes altid med karakter efter 7-trins-skalaen.
5.1.2 En eksamen eller et undervisningsforløb er bestået, når karakteren 02 eller derover er opnået, eller der er opnået bedømmelsen ’bestået’ eller ’godkendt’.
5.1.3 Bedømmelsesformene ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ og ’godkendt’ eller ’ikke-godkendt’ må højst dække 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point. Dette gælder dog ikke for meritoverførte eksamener.
5.1.4 Når en studieaktivitets bedømmelsesgrundlag er 'deltagelse i undervisningen', foretages denne bedømmelse af underviser på baggrund af kriterier, som oplyses ved undervisningsforløbets begyndelse. Betingelsen for at opnå bedømmelsen ’bestået’ er, at den studerende har nået de for forløbet fastsatte mål i sådan en grad, at der ved en eksamen ville kunne gives bedømmelsen 'bestået' eller som minimum karakteren 02.
5.1.5 Godkendelsesgrundlaget ved deltagelse kan være et eller flere af følgende:
- tilstedeværelse i undervisningen og ved øvelser
- udførte laboratoriearbejder, porteføljer, rapporter og opgavebesvarelser samt andre praktiske eller teoretiske arbejder
- deltagelse i vejledende intern eksamen
- deltagelse i seminarer
5.1.6 Meddelelse til den studerende om, hvorvidt undervisningsforløbet er ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ skal gives inden semestrets afslutning.
5.1.7 Uddannelsen er fuldført, når den studerende har opnået
- Karakteren 02 eller derover i alle eksamener, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
- Bedømmelsen 'bestået' i alle eksamener, som bedømmes 'bestået’ eller ’ikke-bestået'
- Bedømmelsen 'godkendt' i alle prøver, som bedømmes 'godkendt’ eller ’ikke-godkendt'.
§ 5.2 - Særlige eksamener
5.2.0 Eksamen i udlandet
5.2.0.1 Studienævnet kan bevilge dispensation til afholdelse af eksamen på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, som forhindrer den studerende i at deltage i eksamen i Danmark. Eksamen kan afholdes som videokonference eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger.
5.2.0.2 Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af eksamen.
5.2.0.3 Alle omkostninger ved afholdelse af eksamen samt ved evt. aflysning af eksamen grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde.
§ 5.2.1 - Studiestartsprøven
5.2.1.1 Studerende optaget på en bacheloruddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt er påbegyndt uddannelsen.
5.2.1.2 Den studerende har 2 eksamensforsøg til at bestå studiestartsprøven.
5.2.1.3 Studiestartsprøvens form, indhold og tidsmæssige placering fremgår af fagbeskrivelsen.
5.2.1.4 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
§ 5.2.2 - Førsteårsprøven
5.2.2.1 Inden udgangen af 1. studieår skal den studerende deltage i de eksamener, der ifølge studieordningens uddannelsesspecifikke del indgår i førsteårsprøven. Førsteårsprøven skal i sin helhed være bestået senest inden udgangen af første studieår, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Dette gælder uanset, om den studerende har gennemført 3 eksamensforsøg.
5.2.2.2 Førsteårsprøven på de teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser ved SDU udgøres af fagene på den pågældende uddannelses 1. semester i sin helhed, samt projektfaget på 2. semester, med undtagelse for bacheloruddannelsen i Fysik og Teknologi, hvor førsteårsprøven består af fagene på uddannelsens 1. semester. Det nærmere indhold af førsteårsprøven fremgår af studieordningens semesterbeskrivelser og fagbeskrivelserne.
5.2.2.3 Der udbydes en tredje eksamen i 1. semesterfagene i forårssemestret forud for den ordinære eksamen i projektfaget på 2. semester. Studerende, der ikke har bestået fagene på 1. semester i forbindelse med den ordinære eksamen og reeksamen, kan tilmelde sig tredje eksamen i de ikke-beståede fag fra 1. semester med henblik på at bestå førsteårsprøven.
5.2.2.4 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om førsteårsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. Det er en forudsætning for at følge fag på bacheloruddannelsens 3. semester, at førsteårsprøven er bestået i sin helhed.
§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne
5.3.1 Ved bedømmelsen af bachelorprojekt og andre større skriftlige eksamener skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.
5.3.2 Opgaverne skal være formuleret i et klart og forståeligt sprog. Sprogbehandlingen i de skriftlige eksamener eller i bachelorprojektet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning. Yderligere oplysninger om sprogbehandlingen fremgår af fagbeskrivelserne.
5.3.3 Studienævnet kan dispensere fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevant, specifik funktionsnedsættelse (fx ordblindhed).
§ 5.4 - Interne eller eksterne eksamener
5.4.1 Eksamenerne er enten eksterne eller interne. Eksterne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere og af en eller flere censorer udpeget af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Interne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere.
5.4.2 Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point bedømmes ved ekstern censur. Det gælder dog ikke for meritoverførte eksamener. Uddannelsens væsentlige områder, herunder kandidatspecialet bedømmes med ekstern censur.
§ 5.5 - Undervisnings- og eksamenssprog
Uddannelser der udbydes på dansk
5.5.1 Første til andet semester (1.-2. semester): Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunkt dansk. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk.
5.5.2 Tredje til fjerde semester (3.-4. semester): Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunktet dansk. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk. Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der taler dansk, aflægges eksamen på den studerendes foretrukne sprog (dansk eller engelsk). Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der ikke taler dansk, aflægges eksamen på engelsk.
5.5.3 Femte til sjette semester (5.-6. semester): Udbuds-, undervisnings- og eksamenssproget for alle fag er som udgangspunkt engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.
Uddannelser der udbydes eller undervises på engelsk
5.5.4 For alle semestre gælder følgende: Eksamen aflægges på engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.
Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en eksamen på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke eksamener, der forudsætter fremstilling på dansk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.
§ 5.6 - Undervisnings- og eksamensformer
Formål
Eksamensformer
- mundtlige, skriftlige og praktiske eksamener, projektorienterede forløb samt kombinationer af de forskellige eksamensformer.
Bedømmelse af gruppearbejde
Lyd- og billedoptagelser
Brug af hjælpemidler
§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med eksamener
Disciplinære foranstaltninger
5.7.1 Der træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der
- uretmæssigt skaffer sig eller giver en anden studerende hjælp til besvarelse af en skriftlig opgave eller
- medbringer ikke-tilladte hjælpemidler til en eksamen eller
- udgiver en andens arbejde for sit eget eller
- anvender eget tidligere bedømt arbeje uden henvisning eller
- ellers gør sig skyldig i eksamenssnyd
jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU.
5.7.2 Der kan ligeledes træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der udviser forstyrrende adfærd ved eksamen.
Fejl og mangler ved en eksamen
5.7.3 Opdager en studerende fejl og mangler ved en eksamen, skal vedkommende kontakte bedømmerne (ved mundtlig eksamen) eller eksamenstilsynet (ved skriftlig eksamen).
5.7.4 Ved fejl og mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhjælpe fejlen eller manglen på, kan universitetet annullere eksamen og foranstalte en ekstraordinær eksamen. Reeksamen, der skyldes annullering af den oprindelige eksamen, kan resultere i en lavere karakter.
5.7.5 Ved andre fejl og mangler kan universitetet give tilbud om en ekstraordinær eksamen. Tilbuddet kan gives til alle studerende, hvis eksamen lider af den pågældende fejl eller mangel. En studerende, der har deltaget i den ekstraordinære eksamen, kan vælge at beholde den oprindeligt givne bedømmelse.
§ 5.8 - Særlige vilkår
5.8.1 Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, et andet modersmål end dansk (kun ved uddannelser udbudt på dansk) eller andre tilsvarende vanskeligheder kan søge Studienævnet om særlige eksamensvilkår. Studienævnet bevilger dette, når det vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille den studerende med andre i eksamenssituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af det faglige niveau ved eksamen.
5.8.2 Ansøgningsfristen for særlige eksamensvilkår er hhv. den 1. oktober for vintereksamensperioden og den 1. marts for sommereksamensperioden. Ved kroniske funktionsnedsættelser kan Studienævnet godkende særlige eksamensvilkår for resten af bacheloruddannelsen.
5.8.3 Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om særlige eksamensvilkår.
§ 5.9 - Individuelle eksamener og gruppeeksamener
5.9.1 Ordinær eksamen afholdes i umiddelbar forlængelse af det undervisningsforløb, der skal lede frem til eksamen.
5.9.2 Den studerende skal kunne deltage i eksamen i hele eksamensperioden, dog ikke i juli måned. Dette gælder også i situationer, hvor en planlagt eksamen bliver flyttet pga. force majeure.
§ 5.10 - Reeksamener
5.10.1 Studerende, der ikke har bestået den ordinære eksamen samt studerende der har været tilmeldt undervisning i det semester, hvor den ordinære eksamen finder sted, men ikke har deltaget i den ordinære eksamen, kan tilmelde sig reeksamen.
5.10.2 Reeksamen afholdes i samme eksamenstermin som den ordinære eksamen. Eksamensterminen for efterårssemestret er den 2. januar – den 28./29. februar og for forårssemestret den 1. juni – den 31. august. I visse tilfælde kan nogle eksamener afholdes i hhv. december og maj måned. Der afholdes ikke eksamen i juli måned, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende.
5.10.3 Den studerende skal tilmelde sig reeksamen via Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk i følgende periode:
- den 1.- 20. januar for reeksamen i vintereksamensperioden (=februar)
- den 1.- 20. juni for reeksamen i sommereksamensperioden (=august)
5.10.4 Den studerende kan ikke framelde reeksamen, og der er brugt et eksamensforsøg, hvis den studerende ikke deltager i eksamen, medmindre Studienævnet dispenserer fra denne regel.
5.10.5 Reeksamen kan have en anden eksamens- eller bedømmelsesform end den ordinære eksamen. Evt. ændring i eksamens- eller bedømmelsesformen meddeles de studerende inden eksamens afholdelse. Eksamensformen for bachelorprojektet kan dog ikke ændres.
Konsekvenserne af, at en eksamen ikke er bestået ved 2. eksamensforsøg
5.10.6 En studerende, der ikke har deltaget i eller bestået den ordinære eksamen og den dertilhørende reeksamen, kan tilmelde sig til faget, når det næste gang udbydes ordinært. Den studerende skal overholde tilmeldingsperioden.
5.10.7 Har den studerende ikke bestået en eksamen ved sit 2. eksamensforsøg i fag udbudt af Det Tekniske Fakultet, skal vedkommende deltage i undervisningen og genaflevere alle opgaver forud for næstkommende ordinære eksamen (3. eksamensforsøg), medmindre faget ikke længere udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.
§ 5.11 - Eksamensforsøg
5.11.1 En bestået eksamen kan ikke tages om.
5.11.2 En studerende har 3 forsøg til at bestå en eksamen. Studienævnet kan tillade yderligere eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Førsteårsprøven og studiestartsprøven udgør en undtagelse fra denne regel.
5.11.3 En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge en eksamen i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en eksamen. Derudover gælder denne regel ikke for studiestartsprøven.
§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i eksamener
Manglende opfyldelse af eksamensbetingelser
5.12.1 Opfylder den studerende ikke eksamensbetingelserne, er der brugt et eksamensforsøg medmindre Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Udeblivelse fra eksamensaktiviteter
5.12.2 Udebliver en studerende fra eksamen, er der brugt et eksamensforsøg. Hvis et fag bliver bedømt med en samlet karakter på baggrund af en helhedsvurdering af flere eksamensaktiviteter, medfører udeblivelse fra én eksamensaktivitet, at den studerende registreres som "udeblevet" fra hele eksamen. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Særligt vedr. gruppearbejde
5.12.3 Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. Derfor udføres arbejdet under vejlederens tilsyn. Lever en studerende ikke op til kravet om aktiv deltagelse, kan den pågældende uddannelseskoordinator, efter vejlederens eller uddannelseslederens indstilling herom, beslutte, at den studerende bliver ekskluderet fra gruppen. De kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, om gruppearbejdet er sket tilfredsstillende, fastsættes for det pågældende projekt ved vejledningens begyndelse.
§ 5.13 - Digitale eksamener og hjælpemidler
5.13.1 Gruppeeksamen tilrettelægges som individuel eksamen eller som gruppeeksamen.
5.13.2 Grundlaget for bedømmelse er altid individuelt, og der gives individuelle karakterer.
5.13.3 Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeeksamen. Der kan ikke vælges en individuel eksamen i stedet for gruppeeksamen, bortset i forbindelse med bachelorprojekt.
§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser
§ 6.1 - Startmerit
6.1.1 Den studerende skal søge om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på bachelorniveau umiddelbart efter indskrivningen på den pågældende uddannelse ved Det Tekniske Fakultet.
§ 6.2 - Forhåndsmerit
6.2.1 Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved en anden uddannelse eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge Studienævnet om forhåndsmerit for de planlagte uddannelseselementer.
6.2.2 Studerende, der ønsker at tage på udlandsophold af mindst et semesters varighed, skal have bestået fag svarende til mindst 90 ECTS-point på den pågældende bacheloruddannelse. Derudover må udlandsophold ikke lede til en studietidsforlængelse.
6.2.3 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.
6.2.4 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november.
6.2.5 Godkendelsen af forhåndsmerit forpligter en studerende til at fremsende dokumentation for beståede studieaktiviteter til SDU.
6.2.6 Den studerende skal søge om forhåndsmerit på ny, hvis den studerende ikke kan følge en eller flere af de forhåndsmeriterede uddannelsesaktiviteter.
§ 6.3 - Merit
6.3.1 Studienævnet kan efter faglig vurdering bevilge meritoverførsel for fag gennemført ved en anden videregående uddannelse i Danmark eller i udlandet.
6.3.2 Mulighederne for merit vil altid afhænge af Studienævnets vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.
6.3.2.1 Beståede fagelementer kan kun meritoverføres i tilfælde, hvor fagelementerne er bachelor- eller kandidatniveau.
6.3.3 Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer på det pågældende studium, eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald mellem allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres på uddannelsen. Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af Studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det studie, hvor den studerende er indskrevet.
6.3.4 Merit bevilges kun mod fremvisning af et officielt, stemplet og underskrevet karakterbevis over de beståede studieaktiviteter.
6.3.5 Meritoverførsel med karakter sker kun i tilfælde, hvor karakteren er givet i henhold til 7-trinsskalaen og er er ækvivalens mellem den beståede studieaktivitet og den studieaktivitet, der skal erstattes. Ækvivalensen skal gælde både for det faglige indhold og omfanget målt i ECTS-point.
§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse
§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og eksamener
Tilmelding
7.1.1 Tilmelding til undervisning og eksamener sker i overensstemmelse med SDUs regler for tilmelding til fag og eksamen.
7.1.2 Det er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og eksamen på de enkelte semestre, at den studerende tilmelder sig til semestrets aktiviteter rettidigt.
7.1.2.1 Optagelse på uddannelsen medfører samtidigt tilmelding til 1. og 2. semesters undervisning og ordinære eksamener. Tilmelding til undervisning og ordinære eksamener på de øvrige semestre foregår elektronisk på SDU-Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk.
7.1.2.2 Tilmeldingsperioderne er hhv. den 20.-30. maj for tilmeldingen til undervisningen i efterårssemestret og den 20.-30. november for tilmelding til undervisningen i forårssemestret. Tilmeldingsperioderne offentliggøres som opslag på hjemmesiden samt pr. mail til de studerendes SDU-mailadresser. Det er den studerendes ansvar at holde sig orienteret om fristen for tilmelding.
7.1.3 Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding til undervisning og en tilhørende ordinære eksamen. Tilmeldingen til såvel obligatoriske fag som valgfag er bindende. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. Det er dog muligt at skifte valgfag, jf. 7.1.4
7.1.3.1 Hvis den studerende tilmelder sig til fag ud over 30 ECTS-point pr. semester, er også denne tilmelding bindende, og vil som udgangspunkt medføre, at fag ikke kan afmeldes.
7.1.4 Studerende kan skifte et valgfag, vedkommende ikke har aflagt eksamensforsøg i, ud med et andet valgfag inden for de første tre uger fra semesterstart. Denne mulighed gælder dog ikke sommerskolefag.
7.1.5 Den studerende skal senest tilmelde sig til undervisning og eksamenerne i et fag, når faget sidste gang udbydes.
7.1.6 Det er den studerendes ansvar at kontrollere sine tilmeldinger ved semesterstart.
7.1.7 Studerende kan ikke tilmelde sig til fag ud over uddannelsens ramme, medmindre den pågældende studerende er optaget på et af SDUs talentprogrammer, jf. talentbekendtgørelsen. I så fald kan uddannelsens ramme kun overskrides med de studieaktiviteter, der indgår i talentprogrammet.
Framelding
7.1.8 Framelding fra eksamen kan ikke finde sted, og der er brugt et eksamensforsøg hvis den studerende ikke deltager i eksamenen, medmindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding af et eller flere fag. En dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende aflægger et eksamensforsøg i det pågældende fag.
§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau
7.2.1 Studerende, der er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved SDU, kan søge om dispensation til at følge fag, fagelementer og eksamen på i alt op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse. Studienævnet kan godkende sådanne tilladelser, hvis Studienævnet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag (undervisning og eksamen) på kandidatuddannelsen.
7.2.1.1 Den studerende skal, som udgangspunkt, have bestået alle fag på 1.-4. semester af bacheloruddannelsen ved SDU. Den studerende kan højst følge fag svarende til 30 ECTS-point samlet pr. semester, inklusive de ikke-beståede bachelorfag.
§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet (Maksimal studietid)
Maksimal studietid
7.3.1 Bacheloruddannelsen skal senest være afsluttet 4 år efter studiestart, jf. SDUs regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Bevilget orlov medregnes ikke i denne tid.
7.3.2 Studienævnet kan dispensere fra reglen om maksimal studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.
§ 7.4 - Krav om studieaktivitet
Minimumsbeståkrav
7.4.1 Den studerende skal bestå mindst én ECTS-udløsende prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes, vil den studerende blive udmeldt af sin uddannelse.
7.4.1.1 Studienævnet kan dispensere fra minimumsbeståkravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
§ 7.5 - Bachelorprojekt
7.5.1 Bachelorprojektet placeres på uddannelsens 6. semester. Det skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen.
7.5.2 Bachelorprojektet kan skrives individuelt eller af to studerende. Den pågældende uddannelsesleder kan tillade, at bachelorprojektet udarbejdes af maksimalt tre studerende i fællesskab.
7.5.3 Bachelorprojektet udarbejdes hen over et semester. Startdatoen og afleveringsfristen her hhv. den første hverdag i september og januar i efterårssemestret, og den første hverdag i hhv. februar og juni måned i forårssemestret. Studienævnet kan dispensere fra de fastlagte frister, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende.
7.5.4 Projektkontrakten godkendes af vejleder og pågældende uddannelsesleder. En kontrakt, der er godkendt af vejleder og uddannelsesleder, kan efter startdatoen kun ændres ved en studienævnsdispensation. Titelændringer, der ikke medfører udsættelse af afleveringsfristen, godkendes af vejleder.
7.5.5 Afleveringsfristen for bachelorprojektrapporten er bindende og en overskridelse af fristen vil betyde, at projektet betragtes som ikke bestået, og den studerende må tilmelde sig til undervisning i bachelorprojekt i det efterfølgende semester, indgå en ny bachelorprojektkontrakt og udarbejde et nyt bachelorprojekt. Et nyt projekt defineres som en ny projektbeskrivelse med en ny titel.
7.5.6 Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Det er fastsat i fagbeskrivelsen, hvilket sprog resuméet skal affattes på. Hvis bachelorprojektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Resuméet indgår i bedømmelsen af bachelorprojektet.
§ 7.6 - Skift mellem linjer/profiler
7.6.1 Hvis der er profiler på bacheloruddannelsen, kan Studienævnet bevilge dispensation til profil- eller specialiseringsskift. Evt. profil- eller specialiseringsskift må ikke lede til en forlængelse af den samlede studietid.
§ 7.7 - Individuelle studieaktiviteter
Individuelle studieaktiviteter
7.7.1 En studerende kan efter aftale med en vejleder søge Studienævnet om en individuel studieaktivitet.
7.7.2 Individuelle studieaktiviteter skal indeholde en beskrivelse af læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, samt bedømmelsesform.
7.7.3 En individuel studieaktivitet må ikke bruges til at reducere bredden i uddannelsen, og den må ikke overlappe bachelorprojektet indholdsmæssigt.
7.7.4 En individuel studieaktivitet må som udgangspunkt højst have et omfang på 5 ECTS-point. Studienævnet kan i særlige situationer afvige fra dette.
7.7.5 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Tilsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret, og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.
7.7.6 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Tilsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november. Som udgangspunkt kan individuelle studieaktiviteter kun erstatte konstituerende (obligatoriske) fag i situationer, hvor det konstituerende (obligatoriske) fag ikke længere udbydes, den studerende ikke har aflagt eksamensforsøg i pågældende fag, og det ikke er muligt at følge et modsvarende fag (forhåndsmerit).
§ 7.8 - Deltagerbegrænsning
§ 8 - Dispensation og klagemuligheder
§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet
8.1.1 Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. I visse tilfælde kan Studienævnet dispensere studerende, der er eliteidrætsudøvere, iværksættere eller formænd i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd, fra reglerne i studieordningen og/eller SDUs regler. Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra prøveforsøg, inddrage studieegnethed.
8.1.2 Eventuelle ansøgninger om dispensation fra reglerne i studieordningen skal være skriftlige, begrundende og vedlagt relevant dokumentation. Den studerende skal afholde evt. udgifter i forbindelse med fremskaffelse af dokumentation. Information om ansøgningsfrister findes her.
§ 8.2 - Klage over eksamener
8.2.1 Den studerende kan klage over eksamen eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Klagen kan vedrøre
- retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper);
- eksaminationsgrundlag;
- eksaminationsforløb; og/eller
- bedømmelse
§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser
Klager over retlige forhold
8.3.1. Den studerende kan klage over retlige forhold (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) i forbindelse med universitetets afgørelse, herunder afgørelser truffet af Studienævnet. Klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
8.3. 2 Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk).
Klager over merit og forhåndsmerit
8.3.3 Klager over afslag eller delvis afslag over
- forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer; og
- merit for beståede danske eller udenlandske uddannelseselementer
kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk).
§ 9 - Uddannelsens forankring
§ 9 - Overgangsordninger
9.0.1 Studerende genoptaget og/eller genindskrevet den 1. september 2021 kan ikke få merit for studiestartsprøven på tidligere studieordninger. Med andre ord skal disse studerende bestå studiestartsprøven i september 2021 for at kunne fortsætte på uddannelsen.
9.0.2 Studerende optaget før den 1. september 2015 er omfattet af reglerne for maksimal studietid gældende for disse studerende pr. den 1. september 2015. Mao. skal disse studerende have afsluttet deres bacheloruddannelse inden for 4,5 år efter studiestart, svarende til hhv. 55 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 56 måneder ved studiestart i forårssemestret.
9.0.3 Studiespecifik overgangsordning
Ved ikrafttrædelse af denne studieordning udfases tidligere studieordninger, og eksamen og undervisning i de berørte fag gennemføres sidste gang i takt med udfasningen. For detaljer henvises til den enkelte fagbeskrivelse.
Studerende på tidligere studieordninger vil fortsat være indskrevet på den gamle studieordning, og vil således ikke blive påvirket af en ny studieordning, medmindre de kommer bagud eller af anden grund søger om overflytning til denne studieordning.
Studerende på tidligere studieordninger, som ikke følger det normerede studieforløb, vil ikke blive tilbudt særlig undervisning. Studerende der mangler fag, der ikke længere udbydes, skal således erstatte disse fag med fag fra den nye studieordning. Alternativt kan studerende søge Studienævnet om overflytning til en nyere studieordning.
Orlov og genindskrivning
Ved genindskrivning på uddannelsen bestemmer uddannelsen, om den studerende bliver overflyttet på denne studieordning, eller om vedkommende kan fortsætte på den oprindelige studieordning. Efter endt orlov vil den studerende blive indskrevet på sin oprindelige studieordning, medmindre den studerende søger om overflytning.