SU503: Farmakologi A

Det Naturvidenskabelige Studienævn

Undervisningssprog: På dansk eller engelsk afhængigt af underviser
EKA: N800009132, N800009102
Censur: Intern prøve, en bedømmer, Ekstern prøve
Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået, 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Forår
Niveau: Bachelor

STADS ID (UVA): N800009101
ECTS-point: 5

Godkendelsesdato: 10-10-2023


Varighed: 1 semester

Version: Godkendt - aktiv

Indgangskrav

Farmaci-studerende kan ikke vælge dette som valgfrit. Endvidere kan det ikke tages af studerende, hvis studieordning indeholder SU516/SU520, SU517, SU518 og SU519 som obligatoriske elementer.

Faglige forudsætninger

Studerende, der følger kurset, forventes at have grundlæggende kendskab til anatomi, proteiners og RNA/DNAs biokemi, cellebiologi og molekylær biologi, samt menneskets fysiologi.

Formål

Kurset har til formål at give den studerende viden om de vigtigste områder inden for farmakologi, dvs. klassisk farmakokinetik (lægemidlers administration, absorption, distribution og elimination), molekylær og cellulær farmakologi (lægemidlers virkninger på det cellulære niveau, herunder lægemiddel-receptor interaktioner og intracellulær signalering), organfarmakologi (lægemidlers virkning på visse organer og deres anvendelse til behandling af almindelige sygdomme) og metoder inden for lægemiddelforskningen. Dette er vigtigt i forhold til at forstå, hvordan lægemidler påvirker det menneskelige legeme, og hvordan det menneskelige legeme påvirker lægemidler.

Kurset bygger oven på den viden, der er erhvervet i kurserne SU501 Anatomi og SU502 Medicinsk Fysiologi, og giver et fagligt grundlag for at studere farmakologi i relation til moderne teknologi og sundhed og anvende dette i fremtidig biomedicinsk forskning.

I forhold til uddannelsens kompetenceprofil har kurset eksplicit fokus på at:
Give kompetence til:
  • at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer
  • indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang på baggrund af gruppebaseret projektarbejde
Give færdigheder i:
  • at kombinere de grundvidenskabelige discipliner med de mere anvendelsesorienterede medicinske discipliner, hvor fokus er på den menneskelige organisme
  • at kunne tilegne sig ny viden på en effektiv og selvstændig måde og kunne anvende denne viden reflekterende
Give viden om:
  • teorier og eksperimentelle metoder inden for molekylærbiologiens og biomedicinens centrale områder 
  • lægemidlers virkninger på organsystemer
  • den videnskabelige terminologi, der anvendes inden for de molekylærbiologiske og biomedicinske fagområder 
  • hvorledes naturvidenskabelig viden opnås ved et samspil mellem teori og eksperiment

Målbeskrivelse

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:
  • Redegøre for grundlæggende begreber i lægemidlers interaktion med receptorer og konsekvenserne for intracellulære signalmekanismer
  • Redegøre for principperne i farmakokinetik, og lave simple beregninger med 1.ordens farmakokinetik
  • Redegøre for grundlæggende begreber i lægemidlers administration, absorption, fordeling og elimination
  • Redegøre for virkningsmekanismen hos lægemidler, der virker på det autonome nervesystem
  • Redegøre for virkningsmekanismer hos almindelige lægemidler, der virker på glatte muskelceller f.eks. hjerte-karsystemet, tarmsystemet og bronkier
  • Redegøre for virkningsmekanismer hos almindelige lægemidler, der bruges til smertelindring og modulering af inflammation.
  • Redegøre for principperne for antimikrobielle lægemidler og virkningsmekanismen hos de vigtigste grupper af antibiotika
  • Nævne og redegøre for almindelige eller typiske bivirkninger ved lægemidler

Indhold

Kurset indeholder følgende faglige hovedområder:
  • Almen farmakologi
  • Receptor- og cellulær farmakologi
  • Farmakokinetik
  • Det autonome nervesystems farmakologi
  • Smertelindrende medicins farmakologi
  • Respirationsvejenes farmakologi
  • Kardiovaskulær farmakologi
  • Antibakterielle lægemidlers farmakologi

    Litteratur

    Se itslearning for pensumlister og yderligere litteraturhenvisninger.

    Eksamensbestemmelser

    Eksamenselement a)

    Tidsmæssig placering

    Forår

    Udprøvninger

    Casefremlæggelse og laboratorierapport

    EKA

    N800009132

    Censur

    Intern prøve, en bedømmer

    Bedømmelse

    Bestået/Ikke bestået

    Identifikation

    Fulde navn og SDU brugernavn

    Sprog

    Følger, som udgangspunkt, undervisningssprog

    Hjælpemidler

    Hjælpemidler tilladt

    ECTS-point

    1

    Uddybende information

    Mundtlig casefremlæggelse og skriftlig laboratorierapport i forbindelse med undervisningen.

    Ved færre end 4 tilmeldte studerende vil reeksamensformen være en afløsningsopgave efter aftale med underviser og en skriftlig laboratorierapport.

    Eksamenselement b)

    Tidsmæssig placering

    Juni

    Udprøvninger

    Skriftlig eksamen

    EKA

    N800009102

    Censur

    Ekstern prøve

    Bedømmelse

    7-trinsskala

    Identifikation

    Studiekort - Eksamensnummer

    Sprog

    Følger, som udgangspunkt, undervisningssprog

    Varighed

    Skriftlig stedprøve - 4 timer

    Hjælpemidler

    Stedprøve:
    Eksamen er uden hjælpemidler. Dog er indbygget standardlommeregner i hhv. Windows/MAC tilladt. Desuden er Maple, Mathematica, Mathcad, MathLab, GeoGebra Apps, R, R-Studio, CAS TI-Nspire, Ms Excel og LibreOffice Calc tilladt. WordMat er tilladt, men anbefales ikke. Brug af WordMat er på eget ansvar og der ydes ikke support ved nedbrud eller andre fejl som er forårsaget af programmet. 

    Internet er ikke tilladt. Du må dog gå ind på system DE-Digital Eksamen i forbindelse med udfyldelse af MCQ-test og besvarelse af fritekstdelen. 

    ECTS-point

    4

    Vejledende antal undervisningstimer

    40 timer per semester

    Undervisningsform

    På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.
    Undervisningsaktiviteter udmønter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

    • Introfase (forelæsning, holdtimer) - Antal timer: 24
    • Træningsfase: Antal timer: 16

    Introfasen består af forelæsninger, hvor der gives en kortfattet introduktion til kursets emner og vejen til kompetenceopnåelse som supplement til studyguiden og lærebogen, som de studerende forventes at studere selvstændigt.

    I træningsfasen opdyrkes kompetencer indenfor kursets centrale dele. I holdtimerne arbejder de studerende med opgaver, de har forberedt hjemmefra. I lab-øvelsen arbejder de studerende selvstændigt med computerbaserede simuleringer, som demonstrerer forskellige farmakologiske stoffers effekt i forhold til kontraktion eller afslapning af glatte muskelceller i en ex vivo like setting (ring preparation).

    I studiefasen forventes de studerende at arbejde med selvstudium af lærebogen og eksempler og opgaver heri. Gamle eksamensopgaver, MCQ-tests samt laboratorierapport som centrale elementer i studiefasen. De studerende forventes også at bruge en del af studiefasen på at samle op på træningsfasens opgaver samt et reservere en mindre del til repetition op til den skriftlige eksamen via selvstudium af lærebogen. 

    Aktiviteter i studiefasen:

    • Skriftlige laboratorierapporter
    • Selvstændig opsamling på intro- og træningsfasen
    • MCQ tests
    • Repetition op til eksamen

    Ansvarlig underviser

    Navn E-mail Institut
    Ulrike Muscha Steckelings usteckelings@health.sdu.dk Institut for Molekylær Medicin

    Yderligere undervisere

    Navn E-mail Institut By
    Carla Maria Lourenco Alves calves@health.sdu.dk Institut for Molekylær Medicin
    Daniel F. J. Ketelhuth ketelhuth@health.sdu.dk Institut for Molekylær Medicin
    Per Svenningsen psvenningsen@health.sdu.dk Institut for Molekylær Medicin

    Skemaoplysninger

    Administrationsenhed

    Biokemi og Molekylær Biologi

    Team hos Uddannelsesjura & Registratur

    NAT

    Udbudssteder

    Odense

    Anbefalede studieforløb

    Overgangsordninger

    Overgangsordninger beskriver, hvordan et kursus erstatter et andet kursus, når der ændres i et studieforløb.
    Hvis der er lavet en overgangsordning for et kursus vil den fremgå af oversigten.
    Se overgangsordninger for alle kurser på Det Naturvidenskabelige Fakultet.