BMB543: Biomedicinsk Mikrobiologi

Studerende, der følger kurset, forventes at:

• Have kendskab til fundamental biologi, kemi og mikrobiologi, som undervist på kurserne BMB533 og BMB507.
• Have kendskab til litteratursøgning.
• Kunne anvende Word.

Kurset har til formål at de studerende opnår viden om bakteriers patogene egenskaber og sygdomsmæssige betydning. De studerende stifter bekendtskab med patogene bakteriers interaktion med værtsorganismer og indføres i de grundlæggende molekylære mekanismer, der ligger til grund for bakteriers sygdomsfremkaldende evne. Endvidere bliver de studerende indført i metodekritisk gennemgang af forskningspublikationer, samt bliver sat i stand til at reflektere over innovative aspekter indenfor biomedicinsk mikrobiologi.

Kurset bygger oven på den viden, der er erhvervet i kurserne BMB533 Molekylær biologi og proteinkemi samt BMB507 Fundamental mikrobiologi, og giver et fagligt grundlag for at tilegne sig viden relateret til emner inden for molekylærbiologi og infektionsimmunologi senere i uddannelsen.

I forhold til uddannelsens kompetenceprofil har kurset eksplicit fokus på at:

• Give kompetence til at undersøge problemstillinger inden for fagområder relateret til molekylærbiolog og mikrobiologi.
• Give færdigheder i metodekritisk gennemgang af originallitteratur.
• Give viden om og forståelse for bakteriers sygdomsmæssige betydning.
• Give færdigheder i at sætte begrebet innovation i en faglig kontekst samt belyse sammenhænge imellem innovation, mikrobiologi og sundhed

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• Redegøre for bakteriers sygdomsmæssige betydning.
• Beskrive patogene bakteriers interaktion med en værtsorganisme.
• Beskrive de molekylære mekanismer der ligger til grund for bakteriers sygdomsfremkaldende evne.
• Redegøre for grundlæggende molekylærbiologiske metoder til undersøgelse af vært-patogen interaktioner.
• Planlægge og gennemføre et teoretisk projektarbejde baseret på forskningspublikationer.
• Søge efter forskningspublikationer, som er relevante for projektet, og benytte den fundne information i relation til projektet.
• Anvise muligheder for anvendelsesorienteret brug af teoretisk viden
• Beskrive overordnede koncepter i innovationsprocesser og disses relevans for faglig innovation

På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen. Undervisningsaktiviteter udmønter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

• Introfase (forelæsning) - Antal timer: 20
• Træningsfase: Antal timer: 10, heraf 6 timer eksaminatorier og 4 timer vejledningsmøder

Kurset forudsætter aktiv deltagelse og kendskab til dialogbaserede forelæsninger.

Introfasen består af forelæsninger, hvor dialog primært skabes via summemøder med sidemanden samt underviser i plenum. I forelæsningerne gives en introduktion til kursets emner og vejen til kompetenceopnåelse som supplement til kursets litteratur (forskningsartikler) som de studerende forventes at studere selvstændigt.
Træningsfasen er baseret på eksaminatorietimer, hvor de studerende opnår træning i forståelse af metoder og resultater præsenteret i originale forskningsartikler, samt ved vejledningstimer med en af kursets undervisere omkring kursets projektopgave.
I studiefasen forventes den studerende at arbejde med selvstudium af kursets litteratur (forskningsartikler) samt spørgsmål til eksaminatorietimerne. Endvidere forventes den studerende at indgå i en projektgruppe, hvor gruppen søger relevant litteratur (forskningsartikler) til opgaven, forbereder spørgsmål til møder med vejleder og skriver en fælles projektrapport

Aktiviteter i studiefasen:

• Projektarbejde i grupper á 5-6 studerende; litteratursøgning; forberedelser til møder med vejleder; skrivning af projektrapport.
• Selvstændig forberedelse til eksaminatorietimer; læse forskningsartikler samt forberede besvarelser af spørgsmål til disse.