BB547: Økologi A

• Give kompetence til at indgå i fagligt samarbejde og strukturere egen læring på baggrund af gruppearbejde
• Give en viden om og refleksiv forståelse for biologiens videnskabelige teori, om eksperimentelle metoder og sikkerheden omkring disse, om aktuelle forskningsemner, og om disses anvendelse i diskussionen af biologiske emner.

• Forklare vandets kredsløb
• Forklare stofkredsløb, herunder næringssaltomsætning og begrænsende faktorer for primærproduktion i ferskvands- og marine miljøer
• Forklare abiotiske faktorers betydning for biologiske processer og biologisk struktur i økosystemer
• Forklare og analysere artssammensætningen af samfund i akvatiske- og terrestriske økosystemer
• Forklare betydningen af flora, fauna og mikroorganismer for produktion og nedbrydning af organisk stof og næringsstofkredsløb i akvatiske- og terrestriske økosystemer
• Analysere den miljømæssige tilstand af konkrete økosystemer ved anvendelse af generel økologisk viden
• Forstå økologiens centrale problemstillinger og fagudtryk
• Kunne analysere økologiske data (fx i miljørapporter) og ud fra disse kunne beskrive dominerende processer og miljøtilstanden i økosystemer
• Kunne forholde sig kvantitativt til masser (stofpuljer), omsætningshastigheder og massebalancer for organisk stof og næringssalte (herunder nitrogen og fosfor) i økosystemer
• På et overordnet plan at kunne forstå de ændringer økosystemerne har gennemgået samt de ændringer, der evt. kan følge af yderligere menneskeskabte påvirkninger og klimaændringer

1. Beskrivelse af samfund i akvatiske- og terrestriske økosystemer
2. Betydningen af flora, fauna og mikroorganismer for produktion og nedbrydning af organisk stof og næringsstofkredsløb i akvatiske- og terrestriske økosystemer
3. Fysiske og kemiske forhold i jord og deres betydning for jordbundsudvikling
4. Vandets kredsløb
5. Stofkredsløb, herunder næringssaltomsætning og begrænsende faktorer for primærproduktion i ferskvands- og marine miljøer.
6. Abiotiske faktorers betydning for biologiske processer og biologisk struktur i de frie vandmasser og i sedimenter.
7. Med udgangspunkt i miljørapporter gennemgås forskellige cases
8. Vandrammedirektivet og de nationale vandplaner bliver belyst med baggrund i retableringspotentialet for ålegræs i Odense Fjord. Simple økologiske modeller vil blive benyttet i analyserne.

Se itslearning for pensumlister og yderligere litteraturhenvisninger.

På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

• Introfase (forelæsning, holdtimer) - Antal timer: 38
• træningsfase: Antal timer: 24, heraf 24 timer eksaminatorie

Hvert af emnerne ferskvandsøkologi, terrestrisk økologi, og marin økologi indledes med et antal dobbeltforelæsninger og afsluttes med eksaminatorier, hvor den tilegnede viden bringes i anvendelse. Kurset har en overvægt at introfase; men bør vurderes sammen med BB548: Feltkursus i økologi, som er helt overvejende træningsfase med felt- og laboratorieøvelser samt gruppe projektarbejde.

Aktiviteter i studiefasen Studiefase: 100 timer
a.Forberedelse til forelæsninger og eksaminatorier, herunder forberedelse i grupper