Historisk metode

De beskrevne mål for viden, færdigheder og kompetencer understøttes af de specifikke undervisnings- og arbejdsformer beskrevet nedenfor. Samtidig er undervisnings- og arbejdsformer tilrettelagt i overensstemmelse med prøveformen, som beskrevet under Eksamensbestemmelser, der vurderes at udgøre den mest hensigtsmæssige ramme for udprøvning af den studerendes opnåelse af fagets mål.

Den studerende skal efter endt undervisning

• have en teoretisk forståelse af forskellige typer historiske spørgsmål, og deres konsekvenser for valg og anvendelse af kildemateriale samt af teori og begrebsramme
• viden om de centrale teoretiske traditioner og analysemetoder i historiefaget samt fagets tematiske bredde
• kendskab til  digitale analyseredskaber.

Den studerende skal efter endt undervisning

• kunne anvende historisk kildekritik i besvarelsen af konkrete problemstillinger, og kunne argumentere for det hensigtsmæssige ved valget af en kildekritisk analysestrategi
• kunne anvende mindst to yderligere analysestrategier på et grundlæggende niveau med afsæt for eksempel i samfundsteoretiske tilgange, begrebshistorie eller fortællingsteori, og kunne argumentere for det hensigtsmæssige ved valget. Den ene af disse analysestrategier skal eksplicit lægge op til spørgsmål der fokuserer på, hvordan fortiden fremstilles
• kunne vurdere kvaliteten af historiefaglig forskning
• kunne anvende udvalgte digitale analyseredskaber

Den studerende skal efter endt undervisning

• kunne overskue og systematisere et komplekst stofområde
• kunne udvikle viden gennem opstilling og løsning af nye problemstillinger på basis af kvalificerede valg af teori og metoder inden for historiefaget
• kunne forholde sig kritisk til kildemateriale
• kunne anvende digitale analyseredskaber

Centralt i historikerens arbejde står evnen til at stille relevante spørgsmål, overveje hvilke kildematerialer, der skal inddrages for at besvare dem og vælge samt anvende de bedste metoder til at besvare det stillede spørgsmål. Formålet med dette kursus er at udvikle den studerendes forståelse af disse sammenhænge og præsentere en række metoder og analyseredskaber samt at træne den studerende i brugen af dem. Der er fokus på den historiske kildekritik, men også andre metoder til at analysere skriftligt og ikke skriftligt kildemateriale, herunder ikke mindst visuelt kildemateriale introduceres og trænes.

I kurset indgår også en introduktion til og diskussion af digitale analyseredskaber.

Følgende undervisningsformer kan forekomme på kurset: Kurset afvikles som en blanding af forelæsninger og øvelser. 

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning, jf. studieordningens punkt Didaktisk, pædagogisk grundlag og kontakt til forskningsmiljø. Ved undervisningens start oplyser underviseren de studerende om, hvorledes studieaktiviteterne organiseres.

Aktiviteterne på kurset retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen hjemmeopgave, men kan også bestå af andre aktiviteter, ex mundtlige aktiviteter og andet.

Undervisningen i faget aktiverer den studerende i følgende undervisningsrum/studierum:

• Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
• Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede

Der indgives ikke petitum. Ved kursets begyndelse oplyser underviseren, hvilket pensum der skal opgives.

Omfang: 1000 sider, og pensum er fælles for alle undervisningshold i kurset. Den studerende eksamineres i det pensum, der er gældende for den eksamens termin, hvori den studerende tilmelder sig eksamen.

Undervisning, forår 2022:

Fællesforelæsninger de første uger i semestret: mandag kl. 16-18 + torsdag kl. 10-12. Herefter holdundervisning.

Hold 1: Mandag kl. 12-14 + torsdag kl. 8-10

Hold 2: Tirsdag kl. 9-11 + torsdag kl. 16-18

Hold 3: Tirsdag kl. 11-13 + torsdag kl. 10-12

Se nærmere oplysninger i Kalenderfunktionen i It’slearning eller ovenstående skema.