Studieordning for Bachelor (BA) i historie

Bacheloruddannelsen med centralt fag i historie

Bacheloruddannelsen med centralt fag i historie er et fuldtidsstudium, der udgør 135 ECTS. I kombination med et tilvalg/sidefag på 45 ECTS opnår den studerende en erhvervskompetence som bachelor (BA) og en faglig kompetence, der giver ret til at søge ind på en kandidatuddannelse.

Kompetencebeskrivelse
Formålet med bacheloruddannelsen med centralt fag i historie er at give den studerende kvalifikationer gennem fagspecifik og fagrelateret kunnen, viden og metode.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Dimittenden skal

1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et videnskabeligt niveau
2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt relatere dette til aktuel forskning
3. kunne systematisere kompleks viden og data samt selektere og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet
4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder
5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse
6. kunne argumentere på et grundlæggende videnskabeligt grundlag
7. kunne indgå i en dialog på et fagligt grundlag
8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver
9. tage kritisk stilling til alle benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi
10. anvende et sprog – skriftligt og/eller mundtligt – der er emneorienteret, klart, præcist og korrekt
11. formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper
12. kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik
13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia
14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling

Sammenhængen mellem kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, uddannelsens kompetencemål og de enkelte fagelementers læringsmål fremgår af bilag 1. Uddannelsens faglige kompetencemål fremgår under punktet Studieforløb.

Sidefag i historie
Sidefag i historie er et fuldtidsstudium, der udgør 95 ECTS, hvoraf 45 ECTS er på bachelorniveau, og 50 ECTS er på kandidatniveau. Sammen med en relevant kandidatuddannelse giver sidefaget på 95 ECTS undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren.

Formålet med bachelorsidefag i historie er at give den studerende kvalifikationer gennem fagspecifik og fagrelateret kunnen, viden og metode.

Sidefagets kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af den samlede bacheloruddannelse, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til sidefagets kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Se ovenfor under Generelle kompetencemål under Bacheloruddannelsen med centralt fag i historie.

Studerendes mulighed for kontakt til relevant forskningsmiljø

Uddannelsens kurser har hver tilknyttet en fagansvarlig forsker, der er forankret i forskningsmiljøer på Det Humanistiske Fakultet. Forskernes aktuelle forskning inddrages hyppigt i undervisning og vejledning, og forskningsgrupperne holder jævnligt møder, workshops og symposier, som de studerende inviteres til at deltage i, når det er relevant.

Historiestuderende har indimellem mulighed for at deltage i konferencer og møder (internationale og nationale) som underviserne deltager i og evt. afholder.

Endvidere kan historiestuderende blive involveret i feltarbejde eller anden research i forbindelse med de forskningsprojekter, som forskere inden for Historie tager del i.

Humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning

Humanioramodellen er en platform for udvikling og udformning af aktiverende undervisning og aktiv læring på det Humanistiske Fakultet. Hermed udmønter humanioramodellen Syddansk Universitets principper for uddannelse: aktiverende undervisning og aktiv læring. Modellen tager udgangspunkt i, at aktiv læring realiseres gennem deltagelse i flere forskellige former for undervisning og aktiviteter. Den viser samtidig, hvordan undervisningen kan være aktiverende på forskellig vis.

Humanioramodellen baserer sig på, at forskellige former for undervisningsaktiviteter foregår i forskellige ”rum”, der defineres af underviseres og studerendes respektive roller og ansvar.  Modellen synliggør, at den studerende har forskellige opgaver og roller i løbet af sit studium, herunder at deltage i forskellige aktiviteter og bidrage med en varietet af leverancer.

Studerendes studieaktiviteter organiseres og rammesættes i fire rum:

Underviseren planlægger og gennemfører aktiverende undervisning, herunder

• involverer alle fire rum under hensyntagen til det enkelte fags målbeskrivelse
• tydeliggør hvilket ansvar studerende har i forhold til deltagelse i de forskellige rum
• støtter studerendes tilegnelse af studiekompetence til at arbejde i de forskellige rum

Underviseren reflekterer således over hvilke aktiviteter, der kan foregå i de fire rum, og hvordan aktiviteterne hænger sammen med fagets mål og udprøvning. Uddannelsens ledelse sikrer, at de studerende samlet set har aktiviteter i alle fire rum i hvert semester, samt at undervisernes særlige kompetencer og styrkeområder udnyttes bedst muligt i implementeringen af modellen.

Modellen synliggør, at studerende har forskellige former for ansvar, opgaver og roller knyttet til deltagelse i de forskellige studieaktiviteter. Det forventes, at den studerende leverer forskellige typer produkter og ydelser i de forskellige rum. Den studerende bliver således bevidst om og fortrolig med forskellige studieaktiviteter og opgaveformer.

Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
Dette undervisningsrum vil typisk indeholde forelæsninger og holdundervisning med aktiverende elementer, ekskursioner og workshops, hvor studerende deltager aktivt ved for eksempel at stille spørgsmål, reflektere, tage noter og bidrage til diskussioner i grupper og i plenum. 
Her kan eksempelvis summemøder, refleksionsspørgsmål, quizzes, udfærdigelse af begrebskort, mm. være aktiverende elementer, som underviseren kan gøre brug af.

Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede
Dette studierum vil typisk kunne indeholde gruppearbejde, øvelser, opgaveløsning og tilsvarende aktiviteter, som er rammesat af underviseren, og hvor den studerende deltager aktivt.
Eksempler på aktiviteter kan være arbejde med arbejdsspørgsmål til pensum, logbøger, bidrag til blogs eller wikier, indsamling af materiale til egen eller gruppes portfolio, feltarbejde mm.

Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
Dette undervisningsrum vil typisk kunne indeholde gruppeoplæg, vejledning og spørgetimer og lignende aktiviteter inden for rammerne af kurset. Den studerende deltager aktivt ved for eksempel at afholde studenteroplæg, respondere på medstuderendes oplæg evt. med varierende opponentroller, tage initiativ til og forberede vejledning. I alle tilfælde kan der være tale om individuelt såvel som gruppebaseret arbejde.
Dette undervisningsrum kan eksempelvis rumme gruppeoplæg, flipped classroom, peerfeedback, case- og problembased learning, projektvejledning og spørgetimer.

Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede
Dette studierum indeholder den studerendes selvstændige studier, aktiv deltagelse i selvorganiserede læsegrupper og fælles eksamensforberedelse, udarbejdelse af opgaver og andre studieprodukter.

Humanioramodellen er en overordnet model, som gælder for alle uddannelser, som er hjemmehørende under Det Humanistiske Fakultet. Modellen er både en beskrivelse af eksisterende praksis på de humanistiske uddannelser, hvor aktiverende pædagogiske former allerede spiller en stor rolle, og et pejlepunkt i forhold til den videre udvikling af undervisningen på fakultetet. Studienævnet for den enkelte uddannelse afgør i detaljen, hvordan modellen kommer til udtryk i den pågældende uddannelse.

Bacheloruddannelsen i historie består af

• Konstituerende fagelementer, 125 ECTS herunder
  - Videnskabsteori, 10 ECTS
  - Bachelorprojekt, 15 ECTS

samt

• Valgfag (område 2), 10 ECTS
  
  

Sidefag i historie (45 ECTS) består af

• Konstituerende fagelementer, 45 ECTS

Bacheloruddannelsen indeholder en tydelig progression gennem alle fem semestre, og i forbindelse med studiestart bliver de nye studerende introduceret til universitetet og til studiet og får både en faglig og social indføring. 

Historiestudiet formidler det brede historiske overblik især i kurset Europa i Verden, der på 1. og 2. semester fokuserer på de lange linjer, store forandringer og brug af historien i verdenshistorien med udgangspunkt i den europæiske og den danske historie. 

Derudover introducerer studiet til historiefaget, dets grundlag og metoder i kurserne Kilder og dokumentation, Kildekritik og Videnskabsteori og historiografi. Disse kurser ligger også på 1. og 2. semester. På 3. semester bliver de suppleret med en indføring i samfundsvidenskabelige metoder og teorier, som der er en lang tradition for at anvende i historiefaget.

I tillæg til oversigtfagene og metode-teorifagene findes områdefagene. Områdefagene er grundstammen på BA-uddannelsen, og disse områdefag har en særlig stærk position på Historiestudiet. Hvert semester udbydes to områdefag, som studerende kan vælge imellem, dog med undtagelse af Område 1: Indføring i et forskningsfelt på første semester, hvor nye studerende bliver indplaceret.

Et områdefag er et undervisningsforløb, hvor man går i dybden med et nærmere afgrænset emne, der fastlægges af underviseren (eller flere undervisere i fællesskab). Undervisning i emne- eller tidsbaserede områder er den bedste måde at få et nært kendskab til, hvad historisk forskning er og også til at få både bredde og dybde i sin historiske viden. Områderne er meget forskellige i indhold, da de udbydes af skiftende undervisere; men de har det til fælles, at de gennemføres af en underviser, der forsker i det emne, der undervises i. Områder er derfor både forskningsbaserede og forskningsorienterede. 

Allerede på 1. semester kommer det første område, Område 1: Ind i et forskningsfelt. Her er fokus på et lidt bredere emne og på at tilegne sig viden herom gennem forskningslitteratur. På Område 1 undervises der med udgangspunkt i et fast pensum, der fører ind i det brede emne og til forskningspositioner deromkring. Desuden vælger de studerende selv en del af deres pensum. Område 1 giver således den studerende et konkret indblik i, hvordan viden om de brede emner og perioder, der introduceres i fx Europa i Verden, er blevet til og løbende diskuteres og kvalificeres i forskningen. 

På 3. og 4. semester følger Område 2-5 med en øget grad af selvstændighed. Her undervises ikke blot i bestemte emner gennem forskning, men også i bestemte metoder og teorier og baseret på relevant kildemateriale. Områderne bliver således i stigende grad forskningsorienterede og indrettet med henblik på, at studerende selvstændigt skal kunne udforske fortiden med brug af relevante og velvalgte teorier, metoder og materialevalg. Den øgede selvstændighed består mere præcist i, at den studerende selv skal søge materialer til en selvstændigt formuleret problemstilling og vise, at fagets håndværk beherskes. Områderne forbereder studerende til at kunne afslutte grunduddannelsen ved selvstændigt at skrive bachelorprojekt på 5. semester. Det er hensigten med områderne, at de ikke blot giver den studerende erfaringer med forskellige metoder og selvstændigt at søge materialer, men også giver mulighed for at fordybe sig og arbejde med konkrete emner, som supplerer den mere overordnede viden fra Europa i verden. Studerende modtager feedback fra underviser i forbindelse med valg af pensum og forudsætningsprøver.

Samlet set giver Område 2-5 progression på tre fronter. For det første øges den studerendes realhistoriske viden, idet områderne fører den studerende ind i fem forskellige emner med tilhørende forskningspositioner. For det andet får den studerende et kendskab til forskellige metodiske og teoretiske rammer, der alle kan videreudbygges senere på studiet i fx BA-opgave eller speciale. For det tredje – og vigtigst – er Område 2-5 udviklet således, at den studerende trænes i stadigt mere selvstændigt at søge, afgrænse, læse og analysere litteratur og kilder. Således optager det selvstændigt oparbejdede pensum en stadigt større del på områderne, ligesom eksamensformerne lægger op til stadigt mere selvstændigt arbejde.

For at sikre en kronologisk spredning i denne viden er det et krav, at mindst ét af områderne 1-5 skal omhandle perioden før 1648 og mindst ét område perioden efter 1648. 

Studiestartsprøven består af følgende elementer:

• Deltagelse og gennemførsel af e-læringsforløb
  
• Undervisningsdeltagelse i første undervisningsgang i semestret i Europa i verden 1

Omprøve er deltagelse i undervisningen i anden undervisningsgang i semestret.

Begge delelementer skal være bestået, for at Studiestartsprøven er bestået som helhed. For nærmere oplysninger om prøven henvises til § 4 Fagbeskrivelsen for studiestartsprøven. Såfremt den studerende ikke består studiestartsprøven, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen.

Generelle bestemmelser om studiestartsprøven

Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter uddannelsens studiestart, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Hvis prøven ikke er godkendt, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest 3 måneder efter uddannelsens studiestart. Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven.

Jf. §28 i Eksamensbekendtgørelsen skal studiestartsprøven klarlægge om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Studiestartsprøven kan derfor ikke meritoverføres fra tidligere uddannelser.

Prøver, som indgår i førsteårsprøven, skal senest bestås inden udgangen af den studerendes første studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. 

I førsteårsprøven indgår følgende prøver (i alt 30 ECTS): 

• Europa i Verden 1, udbydes efter 1. semester og det 3. prøveforsøg er placeret ved eksamensterminen i 2. semester. 
• Videnskabsteori og historiografi med Introduktionsforløbet om verdensmålene samt 
  
• Europa i Verden 2, udbydes efter 2. semester og i disse fag er der kun mulighed for 2 prøveforsøg, da førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af andet semester.  

Generelle bestemmelser om førsteårsprøven

På studier udbudt af Det Humanistiske Fakultet skal førsteårsprøven være bestået senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Der henvises til eksamensbekendtgørelsens § 29.

For de fag, der er placeret på uddannelsens 1. semester, udbydes 1. og 2. prøveforsøg ved vintereksamen, og 3. prøveforsøg i den efterfølgende sommertermin. 

Jf. § 29 stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen udbydes der udelukkende 1. og 2. prøveforsøg ved sommereksamen for de fag, der er placeret på uddannelsens 2. semester.

Ved bedømmelsen af bachelorprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.
 
Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver eller i bachelorprojektet indgår i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Prøverne kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne prøver bedømmes af én eller flere eksaminatorer og af én eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelse.

Interne prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet dansk for uddannelser der udbydes på dansk, med mindre andet er nævnt i fagbeskrivelsen for den enkelte disciplin. Såfremt bemanding af undervisningen nødvendiggør dette, eller såfremt det er nødvendigt at tage hensyn til internationale studerendes deltagelse i undervisningen, kan studienævnet beslutte, at undervisnings- og/eller eksamenssproget i særlige tilfælde kan være et fremmedsprog.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet engelsk for uddannelser der udbydes på engelsk, med mindre andet er nævnt i fagbeskrivelsen for den enkelte disciplin.

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog jf. studieordningens faglige del, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Studienævnet kan dog træffe anden beslutning herom, jf. eksamensbestemmelserne for det enkelte fag.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

Principper for valg af undervisnings- og prøveformer

I alle fag på bacheloruddannelsen afspejler den studerendes studieaktiviteter de kompetencer, der kræves ved eksamen, således at der veksles mellem styrkelsen af sproglige, formidlende og videnskabelige kompetencer i både skriftlige og mundtlige former, som alle skaber et godt grundlag for en uddannelsesmæssig progression og fortrolighed med forskellige studieaktiviteter hos den studerende.  

Undervisningen sigter mod at fremme den studerendes skriftlige og mundtlige formidlingsevner. Den studerende vil derfor opleve en vekselvirkning mellem de forskellige undervisningsaktiviteter fagene imellem, men også inden for et givet fag. Det er den enkelte undervisers ansvar at tilrettelægge aktiviteterne, så undervisningen hænger sammen med fagets mål og eksamensformer, mens studieledelsen sikrer, at de studerende samlet set aktiveres i alle studieaktiviteter i hvert semester.

Eksamensformerne er valgt efter følgende kriterier:

1. Den mundtlige eksamensform er valgt i det tilfælde, hvor den studerendes evne til at overskue et bredere fagområde ønskes efterprøvet, tillige med den studerendes evne til at vise sammenhænge mellem relevante teorier og / eller mellem teori og praksis i henhold til det konkrete fags indholdsbeskrivelse. Eksamensformen er tillige valgt i det tilfælde, hvor den studerendes evne til at formulere sig mundtligt i forhold til det konkrete fags indholdsbeskrivelse ønskes efterprøvet.

2. Den skriftlige eksamensform er valgt i det tilfælde, hvor den studerendes evne til at fordybe sig i et snævrere emne og teoretisk felt ønskes efterprøvet i overensstemmelse med det konkrete fags indholdsbeskrivelse. Denne eksamensform afprøver ligeledes den studerendes evne til skriftlig fremstilling af komplekse faglige problemstillinger.

Beskrivelse/definition af undervisnings- og prøveformer

De metodiske discipliner:

Kurserne Kilder og dokumentation, Kildekritik og Historie og samfundsvidenskabelige metoder samt integration af metode og teori i studiets områdefag repræsenterer grundlaget i historiestudiets metodeundervisning. Her introduceres de studerende til den grundlæggende forbindelse, der er i alle historiske studier mellem problemstilling, kildemateriale og teori- og begrebsramme. Det studeres, hvordan de tre elementer former hinanden indbyrdes, og omdrejningspunktet er praktisk træning med forskellige problemstillingstyper, forskellige teori- og begrebsrammer samt analyse af et bredt kildemateriale.

Undervisningsdeltagelse:

Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået.

Registrering af deltagelse i undervisning sker via e-læringssystemet. Som udgangspunkt kan der kun foretages registrering af tilstedeværelse ved en given undervisningsgang, såfremt den studerende har været fysisk til stede i lokalet under hele undervisningsgangen.

Mundtlig prøve herunder forelæsningseksamen:

Er altid individuel. Med mindre andet er anført sker mundtlig eksamen ved, at underviseren skriftligt stiller den studerende et spørgsmål inden for det opgivne pensum. Ved eksamen i et områdefag kan spørgsmålet tage udgangspunkt i dele af pensum, men besvarelsen skal perspektivere til hele det opgivne pensum.

Eksamensopgivelser:

Se omfangsbestemmelser, pensum og petitum.

Synopsis:

Ordet har flere betydninger. I dette tilfælde menes en kommenteret disposition af et omfang på 3-5 sider. Synopsen anvendes som oftest i forbindelse med vejledning i udarbejdelsen af en individuel fri hjemmeopgave som Bachelorprojekt og speciale.

Bunden hjemmeopgave:

Betyder at underviseren stiller spørgsmålet, som den studerende skal besvare i den for disciplinen gældende tidsramme. 
    
Fri hjemmeopgave:

Er kendetegnet ved, at den studerende selv opstiller problemformulering og derfor ingen anden tidsbegrænsning har end en afleveringsfrist. De eneste frie opgaver på bacheloruddannelsen er Bachelorprojektet og Område 5: Akademisk skriftlighed. 

Forudsætningsprøve:

En sådan kan være en skriveøvelse eller et mundtligt oplæg, og forudsætningsprøven findes på fagene Kildekritik, Historie og samfundsvidenskabelige metoder, Område 3 med anvendt metode og på Bachelorprojektet.  Formålet er at træne den studerendes mundtlige eller skriftlige fremstillingsevne samt sikre udprøvning i hele pensum. Bestået forudsætningsprøve er en forudsætning for deltagelse i den afsluttende prøve.

Følgende discipliner udbydes med skiftende indhold, men udprøves altid i henhold til nedenstående bestemmelser:

Område 1: Ind i et forskningsfelt

Afsluttende prøve:

• Prøveform: Bunden hjemmeopgave 
• Censur: Intern prøve
• Bedømmelse: 7-trinsskala
• Sideomfang: 7-8 normalsider
• Vægtning: 10 ECTS
• Reeksamen: Som ordinær prøve

Område 2 med anvendt metode

Afsluttende prøve:

• Prøveform: Bunden hjemmeopgave
• Varighed: 7 dage
• Omfang: 8-10 normalsider
• Censur: Intern prøve
• Bedømmelse: 7-trinsskalaen
• Vægtning: 10 ECTS
• Reeksamen: Som ordinær prøve

Område 3 med anvendt metode

Forudsætning:

• Prøveform: Mundtlig præsentation
• Censur: Intern prøve
• Bedømmelse: B/IB
• Vægtning: 0 ECTS

Afløsning for forudsætningsprøven: 

• Prøveform: Skriveøvelse
• Sideomfang: 2 - 3 normalsider
• Censur: Intern prøve
• Bedømmelse: B/IB
• Vægtning: 0 ECTS

Afsluttende prøve:

• Prøveform: Mundtlig prøve 
• Varighed: 30 minutter (inkl. censur)
• Forberedelse: 30 minutter
• Censur: Intern prøve med to eksaminatorer
  
• Bedømmelse: 7-trinsskalaen
• Vægtning: 10 ECTS
• Reeksamen: Som ordinær prøve

Område 4: Akademisk mundtlighed

Afsluttende prøve:

• Prøveform: Mundtlig prøve, forelæsningseksamen
• Varighed: 45 minutter (inkl. censur)
• Censur: Ekstern prøve
  
• Bedømmelse: 7-trinsskalaen
• Vægtning: 15 ECTS 
• Reeksamen: Som ordinær prøve

Område 5: Akademisk skriftlighed

Afsluttende prøve:

• Prøveform: Fri hjemmeopgave
• Omfang: 16-20 normalsider
• Censur: Ekstern prøve
  
• Bedømmelse: 7-trinsskalaen
• Vægtning: 15 ECTS
• Reeksamen: Som ordinær prøve

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Der henvises til § 6 i eksamensbekendtgørelsen.

Der er ingen forudsætninger for deltagelse i undervisningen eller prøver med mindre andet er nævnt i beskrivelsen af den enkelte disciplin.

Såfremt det i en given fagbeskrivelse er angivet, at der i det pågældende fag indgår en forudsætningsprøve, gælder følgende:

En forudsætningsprøve er en betingelse for at kunne gå til den afsluttende prøve i det pågældende fag. Forudsætningsprøven skal således være bestået for at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i faget. Studerende, der ikke består forudsætningsprøven, vil have brugt et prøveforsøg i den afsluttende prøve. 

Tilsvarende gælder for reeksamen:
For at kunne deltage i reeksamen i den afsluttende prøve, skal afløsningen (omprøven) for forudsætningsprøven være bestået. Er den studerende tilmeldt reeksamen i den afsluttende prøve uden at have bestået afløsningen til forudsætningsprøven, har den studerende brugt et prøveforsøg til omprøven i den afsluttende prøve.  

Der henvises til Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Generelt gælder, at man ikke må interagere med andre under eksamen, hverken fysisk eller digitalt, herunder via fildelingstjenester f.eks. Google Docs

Mundtlige prøver:

Det fremgår af eksamensbestemmelserne i fagbeskrivelsen for det enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes. Ligeledes fremgår det hvorvidt hjælpemidlerne må benyttes i forberedelsestiden og/eller under eksaminationen.

Hvis der ikke fremgår detaljerede bestemmelser om hjælpemidler i fagbeskrivelsen gælder følgende:

• Ingen hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer og lommeregner.
  
• Alle skriftlige hjælpemidler samt Alle hjælpemidler minus internet: Man må i trykt eller online format medbringe bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger og lommeregner. Brug af internet er ikke tilladt.
• Alle hjælpemidler: Man må i trykt eller online format medbringe bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger og lommeregner. Brug af internet til informationssøgning er tilladt.                      

Skriftlige stedprøver:

Alle skriftlige stedprøver på universitetet er digitale. Skriftlige stedprøver afvikles således på computer, medmindre andet er angivet i disciplinbeskrivelserne. For skriftlige stedprøver, der afvikles på computer, gælder Syddansk Universitets regelsæt for skriftlige stedprøver. Brug af hovedtelefoner er ikke tilladt, medmindre det er angivet som værende en del af prøven, eller der er givet dispensation. Bemærk, der kan gælde andre regler ved online eksamener. 

Det fremgår af eksamensbestemmelserne i fagbeskrivelsen for det enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes. Hvis der ikke fremgår detaljerede bestemmelser om hjælpemidler i fagbeskrivelsen gælder følgende:

• Ingen hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer og lommeregner 
  
• Alle hjælpemidler minus internet: Man må medbringe skrivematerialer samt i trykt eller online format bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger, lommeregner. Brug af internet er ikke tilladt. 
• Alle hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer samt i trykt eller online format bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger, lommeregner. Brug af internet til informationssøgning er tilladt

Brug af generativ AI:
De aktuelt gældende retningslinjer for brug af generativ AI fremgår af uddannelsens studiesider på mitsdu.dk. 

Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.

Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, hvis en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve. Såfremt en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve, fremgår det af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve og om den studerende har mulighed for at vælge en individuel prøve.

Hvis en afleveret skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder krav om individualisering eller formkrav fastsat de enkelte fagbeskrivelser, kan opgavebesvarelsen afvises. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse og den studerende har brugt et prøveforsøg, jfr. § 22 i eksamensbekendtgørelsen.

Der henvises til eksamensbekendtgørelsens §§ 13 - 15 og til eksamensbestemmelserne i de respektive fagbeskrivelser.

Eksamensopgivelser: Ved trykte værker regnes 1 side = 1 trykside. Ved tekster på internettet regnes 1 side = 2400 typeenheder tekst. Film, musik og videooptagelser tæller som hovedregel 1 normalside pr. minuts spilletid.   

Pensum: Eksamensopgivelser, der fastlægges af underviseren. I discipliner med fast pensum skal der ikke afleveres petitumblanket, men pensum tæller med for den enkelte studerende i det pågældende semester, han/hun har haft faget, og der må ikke være gentagelser til petitum. Pensum til eksamen er det, som er gældende for den enkelte disciplin i det semester, hvor der eksamineres og ikke tidligere semestres pensum. 

Petitum: Eksamensopgivelser, der vælges af den studerende og anføres på en petitumblanket. Alle opgivelser på petitum skal figurere i frie hjemmeopgaver. I bundne opgaver skal relevante dele af petitum anvendes. Petitum kan bestå af a) det af underviseren fastsatte pensum samt den studerendes selvvalgte opgivelser eller b) af opgivelser, som den studerende selv vælger, dvs. den studerende kan sammensætte petitum dækkende det antal sider, som skal opgives i pågældende fag, individuelt. Petitum afleveres på SDU's digitale platform og skal være godkendt af underviseren senest henholdsvis den 1. maj og 1. december. Såfremt der ikke er indleveret petitum, kan den studerende ikke gå til eksamen. Der indgives petitum, hvor intet andet er anført. Der må være sammenfald mellem opgivelserne for de enkelte områder eller i forhold til tidligere pensumopgivelser, såfremt det kan begrundes fagligt. I forhold til reeksamen er det ikke nødvendigt at genaflevere petitum ved områder. Finder omprøven sted i et senere semester, skal der indgives petitum på ny.

• Forside
• Indholdsfortegnelse
• Abstract (resumé)
• Litteraturliste
• Bilag

Studienævnet skal i forbindelse med optagelse behandle ansøgninger om merit jf. adgangsbekendtgørelsens § 37.

Studienævnet skal behandle ansøgninger om forhåndsmerit, såfremt en studerende som del af sin uddannelse ønsker

1. at tage fag på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution,
2. at tage fag på andre danske universiteter eller
3. at tage andre fag på SDU, end dem der indgår i den studieordning, hvorunder den studerende er indskrevet, og som ikke allerede er godkendt af studienævnet som en del af valgfagsudbuddet.

Der henvises til § 55 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag taget f.eks. ved et andet universitet. Generelle bestemmelser om meritoverførsel skal forelægges dekanen. Der henvises til § 54 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For bachelor- og kandidatstuderende samt professionsbachelorstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Herudover gælder følgende:
Bachelorstuderende tilmeldes fag på første semester jf. § 3 stk. 2 i Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Fag udbydes altid i henhold til nyeste studieordning. Der udbydes en ordinær prøve og en omprøve i umiddelbar tilknytning til undervisningens udbud. Det tredje prøveforsøg udbydes efter næste ordinære udbud af undervisning. Der eksamineres altid efter nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Jf. § 8 i Regler om tilmelding til fag og prøver på SDU fastlægges 2. og 3. prøveforsøg i fag, der udfases eller ikke længere udbydes, således: studerende der ikke består faget ved den ordinære prøve skal tilmelde sig omprøven (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Studerende, der ikke består faget ved omprøven, skal tilmelde sig det 3. prøveforsøg ved den næstkommende eksamenstermin efter sidste ordinære undervisningsudbud (fx hvis sidste ordinære undervisningsudbud var foråret 2016 udbydes det tredje prøveforsøg ved eksamensterminen vinter 2016/2017). Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Der eksamineres altid i henhold til nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Reglerne om udfasning af fag og tilmelding til 2. og 3. prøveforsøg er gældende i henhold til ovenstående med mindre andet er fastsat i den enkelte fagbeskrivelse eller i overgangsbestemmelserne for uddannelsen. Se punktet Overgangsordninger.

I de tilfælde, hvor tilmelding til et fag forudsætter, at et tidligere fag er gennemført og bestået, skal den studerende, som ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg, have mulighed for at tilmelde sig omprøve i samme eksamenstermin (3. prøveforsøg). Universitetet skal sikre, at 3. prøveforsøg i forudsætningsfaget ligger forud for den ordinære prøve i det senere fag.

Studerende på bacheloruddannelsen kan få lov til at være tilmeldt kandidatfag, mens bacheloruddannelsen afsluttes. Se studieordningen for den relevante kandidatuddannelse for nærmere regler. 

Der henvises til § 9 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For bachelor- og professionsbachelorstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder SDU’s Regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor og kandidatuddannelser.

Studerende optaget på en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse skal senest have afsluttet uddannelsen inden for tidsgrænsen normeret studietid (herunder eventuel propædeutik) + 1 år. 

Universitetet kan dispensere fra ovenstående, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, formand i en forening under Danmarks Ungdoms Fællesråd eller iværksætter, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.

Der henvises til § 59 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For studerende optaget på en bachelor- og kandidatuddannelse på Det Humanistiske Fakultet den 1. september 2015 eller senere gælder SDU’s regler for studieaktivitet.

Det følger heraf, at universitetet bringer indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år. Studiestartsprøven opfylder ikke dette krav til studieaktivitet. Studienævnet kan dispensere fra ovenstående studieaktivitetskrav, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Hvis der konstateres manglende studieaktivitet efter 1. studieår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten.

Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne.

Emnet for bachelorprojektet godkendes af en vejleder.

Bachelorprojektet skal have en vægt på 15 ECTS. Sideomfanget fremgår af fagbeskrivelsen for bachelorprojektet. Se afsnittet Generelle regler vedr. formalia for nærmere bestemmelser om, hvad der er inkluderet i sideomfanget.

Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Der henvises til eksamensbekendtgørelsens § 61. Resuméets omfang og sprog fremgår af fagbeskrivelsen for bachelorprojektet.

Bachelorprojektet placeres på studiets 5. semester.

Den studerendes skal have valgt emne og vejleder i slutningen af 4. semester. Emnerne for projekterne godkendes af vejlederen, og der udbydes vejledningsforløb.

Såfremt der udbydes BA-seminar fremgår det af fagbeskrivelsen for bachelorprojektet.

Der udbydes to ordinære afleveringsfrister (en for sommereksamen og en for vintereksamen) med tilhørende omprøve for BA-projekter. Afleveringsfristerne for ordinær og reeksamen offentliggøres som en del af eksamensplanen.

Vejledning i forbindelse med BA-projektet 

På Humaniora gives der 6 timers vejledning inden aflevering.

De 6 timer omfatter selve vejledningen såvel som den tid vejlederen skal bruge på at forberede sig.  

Hvornår og hvordan vejledningen gives fastsættes i dialog mellem den studerende og vejlederen. Vejlederen skal sikre, at tilbuddet om vejledningen fordeles over hele perioden.

I de tilfælde, hvor den studerende ikke afleverer et BA-projekt eller ikke består BA-projektet, skal den studerende kontakte vejlederen med henblik på afklaring af det videre forløb. Omfanget af vejledning ved et nyt forsøg aftales mellem studerende og vejleder på baggrund af en individuel faglig vurdering.

Eksempler på hvordan vejledning kan planlægges:

• Enten 3 møder af en times varighed spredt ud over hele periode.
• Eller 1 møde af en times varighed før godkendelse af emne, 2 møder af en times varighed spredt ud over perioden efter godkendelse af emne.
• Eller 2 møder af 30 minutters varighed før godkendelse af emne, 2 møder af en times varighed efter godkendelse af emne.
  

Individuelt tilrettelagte tilvalg
På bacheloruddannelser med 135 ECTS centralt fag inkl. bachelorprojekt (15 ECTS) + 45 ECTS sidefag/tilvalg kan der indgå et individuelt tilrettelagt tilvalg.

Tilvalget kan bestå af fag på bachelorniveau fra både SDU, andre universiteter i Danmark og i udlandet og evt. i kombination med et projektorienteret forløb. Endvidere kan tilvalget bestå af fag fra en tidligere uddannelse.

Tilvalget skal have et fagligt sammenhængende forløb.

Disciplinerne skal tilsammen vægte 45 ECTS. Minimum 15 ECTS af det samlede tilvalg skal være bedømt med ekstern censur, og 30 ECTS af tilvalget skal være bedømt efter 7-trinsskalaen.

Der må ikke være sammenfald mellem fag på centralfaget og de 45 ECTS på tilvalget.

Et projektorienteret forløb kan indgå i tilvalget. Det vægter 15 ECTS og bedømmes med bestået/ikke bestået.

Det er ikke muligt at ændre på forhåndsgodkendte fag i et tilvalg, hvis forløbet kan gennemføres som planlagt.

Fagsammensætningen må ikke være studietidsforlængende.

Bachelorer med et individuelt tilrettelagt tilvalg kan kun fortsætte på en et-faglig kandidatuddannelse på centralfaget eller en kandidatuddannelse i et andet fagområde.

Tilvalget skal navngives med en titel inkl. en engelsk oversættelse.

De nærmere frister for ansøgninger om individuelle tilrettelagte tilvalg fremgår af de enkelte uddannelsers studiesider.

På bacheloruddannelsen i historie (135 ECTS) indgår i alt fem fagelementer med skiftende indhold:

• Område 1: Ind i et forskningsfelt på 1. semester,
• Område 2 og 3 med anvendt metode på 3. semester og
• Område 4: Akademisk mundtlighed og Område 5: Akademisk skriftlighed på 4. semester.

På bachelorsidefaget i historie (45 ECTS) indgår et fagelement med skiftende indhold:

• Område 4: Akademisk mundtlighed, som er placeret på 6. semester.

Områdefagene skal give den studerende en klar forståelse for historiefagets tematiske, kronologiske og geografiske bredde. Studienævnet udbyder hvert semester to fag inden for hvert område, som den studerende vælger mellem. For bacheloruddannelsen og det samlede sidefag (BA og KA) skal minimum ét område blandt områderne 1-5 falde i tiden før 1648 og ét efter.

Et kursus med historisk sigte på 10 ECTS, udbudt uden for Historiestudiet, kan erstatte ét Område (Område 2) (valgfag). 

Valgfag kan principielt tages ved en hvilken som helst højere læreanstalt i Danmark eller udlandet, når blot indholdet er af relevans for historiestudiet. Hvis en studerende ønsker at tage et valgfag ved en anden højere læreanstalt eller et andet studienævn under det humanistiske fakultet, skal vedkommende henvende sig til studienævnet og sikre sig, at valgfaget kan godkendes, hvis ikke det er forhåndsgodkendt. Den studerende skal via valgfagene på uddannelsen

• uddybe sit kendskab til områder med relevans for historiestudiet og/eller 
• styrke sin faglige profil og opnå en bredere kompetence inden for historiestudiet og/eller 
• opnå viden, færdigheder eller kompetencer, som i øvrigt understøtter den studerendes employabilitet inden for sit faglige område 

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, skal indbringes for dekanen senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

I henhold til § 64 i uddannelsesbekendtgørelsen kan universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse indbringes for Uddannelses- og forskningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

Aktuelle overgangsordninger fremgår af punktet Overgangsbestemmelser i den/de relevante Fagbeskrivelser. 

Afleveringsfrister
Alle afleveringsfrister for eksamensopgaver, specialer og BA-projekter offentliggøres i studiets samlede eksamensplan. Såfremt afleveringsfristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag betragtes førstkommende hverdag som rettidig aflevering.

ECTS
ECTS, det europæiske meritoverførselssystem, er oprettet under Erasmus-programmet. ECTS-point er en værdi, der tillægges en kursusenhed med henblik på at beskrive den samlede arbejdsindsats, som kræves fra den studerende for at gennemføre denne, i form af undervisningsdeltagelse, forberedelse, evt. opgaveskrivning, eksamensforberedelse mv. 60 ECTS-points svarer til 1 årsværk og til 1680 arbejdstimer for den studerende. Et undervisningsfag på 10 ECTS-point svarer således til 280 arbejdstimer.

Normalside
1 normalside (ns.) = 2400 typeenheder

Time
1 undervisningstime er 45 minutter.

Typeenhed
Herved forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum.