SPNA800: Speciale i nanobioscience
Kommentar
10011601 (tidligere UVA) er identisk med denne kursusbeskrivelse.
Der skal indsendes en vejlederkontrakt samt problemformulering.
Indsendelse foregår elektronisk via https://blanket.sam.sdu.dk/form/97/submit og skal finde sted senest 1 uge efter semesterstart, men det anbefales, at det sker hurtigst muligt efter tilmelding. Kontrakten skal godkendes af vejleder, undervisningsudvalg og studieleder.
Vær opmærksom på, at det ikke vil være muligt at udfylde en blanket efter fristens udløb, da blanketsystemet lukkes. Systemet vil blive genåbnet ved næste undervisningstilmelding, så du kan udfylde blanket til brug for det kommende semester.
Specialerapporten skal inkludere et resumé over rapportens indhold jf. Eksamensbekendtgørelsen § 24 stk. 2. Såfremt rapporten er skrevet på dansk udfærdiges resuméet på engelsk. Såfremt specialet er skrevet på engelsk, udfærdiges resuméet på dansk.
Indgangskrav
Faglige forudsætninger
Formål
Specialet repræsenterer afslutningen på kandidatuddannelsen i nanobioscience. Gennem specialet demonstrerer den studerende opnåelsen af specialiseret viden indenfor et afgrænset emne i et eller flere områder inden for kemi og fysik (nanobioscience). Samtidigt skal specialet demonstrere, at den studerende har grundlaget for at varetage relevante erhvervsfunktioner inden for nanobioscience, og har erhvervet den faglige viden og de teoretiske og eksperimentelle kvalifikationer, der gør den studerende i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse problemstillinger inden for centrale discipliner i nanobioscience (fysik og kemi). I projektet udforskes en relevant problemstilling, der behandles ud fra et teoretisk og eksperimentelt videnskabeligt synspunkt.
Målbeskrivelse
Indhold
Specialets emne fastlægges i samarbejde med en vejleder, og projektbeskrivelsen godkendes som en del af specialekontrakten af vejleder, institut, og studienævn. Specialeprojektet omfatter en selvstændig afgrænsning, løsning, og perspektivering af resultater vedrørende en fysisk problemstilling med inddragelse af eksperimentelle metoder og studier af fagområdets nyeste internationale forskning.
Litteratur
Eksamensbestemmelser
Eksamenselement a)
Tidsmæssig placering
Afleveringsfrist for specialeprojekter udarbejdet i efterårssemestret er 1. januar.