Studieordning for Bachelor i biologi

Det Naturvidenskabelige Studienævn
Uddannelsestitler:
  • Bachelor i biologi
  • Bachelor of biology
ECTS-point: 180
Byer: Odense
Terminer: Efterår
Ikrafttrædelsesdato:
Gældende for studerende optaget fra og med: 01-09-2016

Version: Arkiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Bachelor i biologi (bachelor (BSc))

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) (BEK nr 114 af 03/02/2015)

Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 1517 af 16/12/2013)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 880 af 26/08/2019)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 876 af 26/08/2019)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 1080 af 28/08/2018)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 597 af 08/03/2015)

Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 263 af 19/03/2019)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 1062 af 30/06/2016)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 861 af 26/08/2019)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 878 af 26/08/2019)

Bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 107 af 12/02/2018)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 892 af 26/08/201)

ECTS-point

180

Studienævn

Det Naturvidenskabelige Studienævn

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Terminer

Efterår

Niveau

Bachelor

§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 1-3
Bachelor- og kandidatuddannelser er selvstændigt afrundede forskningsbaserede uddannelsesforløb på
et fastsat antal ECTS-point (European Credit Transfer System), der skal kvalificere den studerende til
selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden
for et eller flere fagområder. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for
naturvidenskab.

Formålet med bacheloruddannelserne er at:
1. indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder

fagområdet teori og metode, sådan at den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,
2. give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer og
kompetencer, sådan at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og
løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele, og
3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og for at kvalificere sig til
optagelse på en kandidatuddannelse.

§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

Uddannelsens didaktiske og pædagogiske grundlag er baseret på SDU’s bærende principper om
aktiverende undervisning og aktiv læring. Dette implementeres på naturvidenskab i praksis ved
anvendelse af trefase-modellen for undervisning, hvor de tre faser er introfasen, træningsfasen og
studiefasen.

I introfasen skabes den fælles faglige referenceramme for teori, modeller og begreber gennem
underviserens brug af varierende undervisningsmetoder

Træningsfasen bruges af de studerende til at danne egne erfaringer og fordybe sig i stoffet gennem
aktivt arbejde og dialog med underviser.

Studiefasen er det underviser-uafhængige læringsrum der foregår uden undervisers tilstedeværelse
og hvor den studerende selvstændigt opnår faglige, personlige og sociale kompetencer i forhold til
forståelse af og fordybelse i det naturvidenskabelige fagområde.
Indhold, niveau og læringsaktiviteter for fagelementer på bacheloruddannelsernes førsteår er
tilrettelagt under hensyntagen til uddannelsens adgangskrav. (Del)kursus-ansvarlige for kurser, som
bygger direkte oven på viden fra den adgangsgivende ungdomsuddannelse, er altid informeret om
uddannelsens adgangskrav og har adgang til information om det faglige indhold i de centrale
adgangsgivende fag fra ungdomsuddannelsen.

Valg af prøveform i det enkelte fag sker under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som
udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter
og prøveformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af
opfyldelse af fagets læringsmål. For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på
tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder
og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den
studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens
læringsmål.

§ 1.4 - Profiler

BA Centralt fag i biologi et-faglig - optag 1. september 2016

BA Centralt fag i biologi et-faglig - optag 1. september 2017 og 2018

BA Centralt fag i biologi og sidefag inden for naturvidenskab - optag 1. september 2017 og 2018

BA Sidefag i biologi for central fag på naturvidenskab - optag 1. september 2016, 2017 og 2018

BA Sidefag i biologi for central fag i idræt og sundhed - optag 1. september 2016, 2017 og 2018

BA Sidefag i biologi for central fag uden for naturvidenskab - optag 1. september 2016, 2017 og 2018

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Retskrav på optagelse på kandidatuddannelse

n

§ 2.2 - Deltagerbetaling

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Studienævnet henviser til de generelle sider på sdu.dk om takster for efter- og videreuddannelse: http://www.sdu.dk/efter_videreuddannelse/generelle_informationer/deltagerbetaling



§ 2.3 - Adgangskrav

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 10
Adgang til bacheloruddannelserne forudsætter en gymnasial uddannelse samt opfyldelse af specifikke
adgangskrav, jf. bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne
(bacheloradgangsbekendtgørelsen).

Jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 2
Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter en relevant bacheloruddannelse, eller anden relevant
dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse
fremgår af uddannelsens studieordning.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Adgangskravene til den enkelte uddannelse er fastsat i den uddannelsesspecifikke studieordning for
uddannelsen.

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 6 

Bachelor- og kandidatuddannelserne opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. 


Studienævnets supplerende bestemmelser:

3.1.1Bacheloruddannelserne

Bacheloruddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU er bygget op med en struktur bestående af et førsteår med fælles implementering af fakultetets pædagogiske og didaktiske principper, et centralt fag og et eventuelt sidefag placeret på 3. studieår. Uddannelserne tilrettelægges efter en af følgende opbygninger:


a)En et-faglig uddannelse på 180 ECTS


b)En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et tilvalg inden for det naturvidenskabelige fagområde på 45 ECTS. 


c)En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et sidefag på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde. Det centrale fag og sidefaget er inden for den gymnasiale fagrække. 


d)En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et sidefag/tilvalg på 45 ECTS uden for det naturvidenskabelige fagområde. Det centrale fag og sidefaget er inden for den gymnasiale fagrække. 


e)Et sidefag på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde. Sidefaget og det centrale fag er inden for den gymnasiale fagrække.


f)Et tværfagligt tilvalg på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde.


Bacheloruddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU opbygges af konstituerende fagelementer for uddannelsens faglige kompetence og identitet, herunder førsteårsprojekt, innovationsprojekt, fagspecifikke kurser og bachelorprojekt svarende til mindst 90 ECTS. De konstituerende fagelementer indeholder fagets videnskabsteori. Hertil kommer valgfag på mindst 10 ECTS og støttefag.




§ 3.2 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

n  

§ 4 - Kursusbeskrivelser

§ 4.1 - Kursusbeskrivelser

FF500: Introduktion til fag, forskning og fællesskab

BB537: Biologi fra Molekyle til Økosystem

BB525: Zoologi og evolution

BB539: Eksperimentelle metoder

MM554: Matematik for biologi

FF501: Førsteårsprojekt

KE535: Kemi for biologer

FY528: Fysik for Biologi og Farmaci

BB526: Elementær økotoksikologi

BMB530: Grundlæggende biokemi

BB531: Planter, protister og svampe

BB547: Økologi A

BB548: Feltkursus i økologi

BB536: Bæredygtig fremtid

BB511: Zoofysiologi

BB509: Mikrobiologi

NAT511: Naturvidenskabeligt innovationsprojekt

ST520: Anvendt statistik

BMB504: Fundamental Molekylær Biologi

BB512: Population og Evolution

BABB501: Bachelorprojekt i biologi

BABB500: Bachelorprojekt i biologi

FF500a: Studiestartsprøve

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

Bacheloruddannelsen er gennemført, når den studerende har opnået:


a) karakteren 02 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
b) bedømmelsen bestået i alle prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået

c) bedømmelsen godkendt i alle prøver, der bedømmes med godkendt/ikke godkendt og

d) godkendelse af alle prøver, der godkendes ved undervisningsdeltagelse

§ 5.2 - Studiestartsprøven

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 16
Universitetet kan bestemme, at studerende på en bacheloruddannelse skal deltage i og bestå en
studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge,
om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er intern, og der gives bedømmelsen
»Godkendt« eller »Ikke godkendt«. Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter uddannelsens

studiestart, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Hvis
prøven ikke er bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest 3
måneder efter uddannelsens studiestart. Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå.
studiestartsprøven. Universitetet kan dispensere fra forhold omkring studiestartsprøven, hvis der
foreligger usædvanlige forhold. Hvis universitetet modtager en klage over studiestartsprøven,
træffer universitetet en afgørelse, der kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser, når
klagen vedrører retlige spørgsmål.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studiestartsprøven FF500a består af en obligatorisk opgave, og prøven finder sted i september i
tilknytning til kurset FF500 Introduktion til fag, forskning og fællesskab. Studerende har to
prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Andet prøveforsøg afvikles senest tre måneder efter
uddannelsens studiestart.

§ 5.3 - Førsteårsprøven

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 17-19
Universitetet fastsætter i studieordningen for bacheloruddannelsen, hvilke prøver den studerende skal
deltage i inden udgangen af det første studieår efter studiestart (førsteårsprøven). Den studerende skal
senest bestå de prøver, som indgår i førsteårsprøven, inden udgangen af den studerendes andet studieår
efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Universitetet kan fastsætte i
studieordningen, at førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår efter studiestart,
for at den studerende kan fortsætte uddannelsen, uanset om den studerende har gennemført tre
prøveforsøg. Universitetet kan dispensere fra de fastsatte tidsfrister, hvis der foreligger usædvanlige
forhold.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende skal bestå førsteårsprøven inden udgangen af første studieår for at kunne fortsætte på
uddannelsen, også selv om der ikke har været mulighed for tre prøveforsøg. Det fremgår af den
uddannelsesspecifikke studieordning hvilke prøver, der indgår i førsteårsprøven på de enkelte
bacheloruddannelser. I august måned udbydes et tredje prøveforsøg i førsteårsprøven. Der kan dog
være enkelte kurser hvor der kun udbydes to prøveforsøg, men det vil i så fald fremgå af det
anbefalede studieforløb.

§ 5.4 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 26
Ved bedømmelsen af bachelorprojekt, kandidatspeciale og andre større skriftlige opgaver skal der ud
over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. I
studieordningen fastsættes regler om, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår i den samlede
bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog vægtes tungest. Universitetet kan
dispensere for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Bedømmelsen af større skriftlige opgaver angår primært det faglige indhold. Den studerendes staveog
formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om ganske omfattende
markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Relevant dokumenteret funktionsnedsættelse kan
gøre, at der dispenseres fra denne bestemmelse.

§ 5.5 - Interne eller eksterne prøver

Tekst kommer

§ 5.6 - Prøvesprog

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 6
I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk. Har undervisningen i et fag været
gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. I uddannelser, der udbydes på engelsk,
aflægges prøverne på det udbudte sprog. Universitetet kan fravige disse regler.

§ 5.7 - Prøveformer

De studerendes kvalifikationer bedømmes ved eksaminer. Bedømmelsen kan foretages på grundlag af:

a) afsluttende mundtlig eksamen

b) afsluttende skriftlig eksamen
c) praktiske prøver
d) en eller flere skriftlige eller mundtlige eksaminer afholdt i forbindelse med undervisningen
e) en eller flere opgavebesvarelser, kursusarbejder eller rapporter afleveret til bedømmelse i
forbindelse med undervisningen
f) studieophold bedømmes bestået/ikke bestået ved intern prøve (portfolio)
g) deltagelse i undervisning, øvelser, studiekredse, seminarer eller lignende
eller en kombination af to eller flere af punkterne a – g.

Valg af prøveform i det enkelte kursus sker under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som
udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte kursus’ formål, indhold,
læringsaktiviteter og prøveformen, således at eksamensresultatet i det enkelte kursus afspejler den
studerendes grad af opfyldelse af kursets læringsmål. For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en
variation af prøveformer på tværs af kurser, således at de studerende samlet set udprøves i de
forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens
kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den
studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

§ 5.8 - Ordinære prøver

Der afholdes som hovedregel ordinære prøver i tilknytning til undervisningens afslutning i henholdsvis efterårs- og forårssemestret. Kurser afviklet i efterårssemestret eksamineres som hovedregel i januar, mens kurser afviklet i forårssemestret som hovedregel eksamineres i juni. Den nøjagtige placering af prøver vil fremgå af eksamensplanen, som kan ses på fakultetets hjemmeside. Datoer for ordinær prøve for eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres på kursets side i Blackboard.

Afmelding af prøver er ikke muligt efter tilmelding til undervisningen. Såfremt man ikke deltager i prøven, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets hjemmeside.

§ 5.9 - Omprøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14
Det kan fastsættes i studieordningen, at omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den
ordinære prøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet og kandidatspecialet.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Omprøve afholdes for de studerende, der ikke har bestået, udeblevet eller har været syge ved den
forudgående ordinære prøve. Omprøven tager dermed udgangspunkt i, at den studerende har fulgt
undervisningen i kurset.

Datoer for omprøve i eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen,
offentliggøres på kursets side i Blackboard.
For alle kurser under Det Naturvidenskabelige Studienævn med undtagelse af bachelorprojekt og
speciale gælder det, at eksamens- og censurformen ved omprøve kan være en anden end ved den
ordinære prøve. Studielederen for naturvidenskab træffer afgørelse om ændring af prøve- og
censurform efter anmodning fra institutterne. Institutterne har pligt til at orientere de studerende om
ændringen.

Afmelding af omprøver er ikke muligt efter tilmelding. Såfremt man ikke deltager i omprøven, bruger
man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i omprøven på grund af sygdom,
indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen
ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets
hjemmeside.

Såfremt fakultetet har varslet, at et kursus nedlægges, angives det, hvornår den studerende senest skal
aflægge sit tredje prøveforsøg.

§ 5.10 - Prøveforsøg

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 13
Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis
der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan
spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. En studerende, der anden gang skal have sin
undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Universitetet kan dog fastsætte i
studieordningen, at dette ikke gælder for studiestartsprøven. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter
sig praktiske øvelser, kan ikke erstattes af en prøve.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Den studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om yderligere prøveforsøg, såfremt
der foreligger usædvanlige forhold. Der henvises til studienævnets vejledning omdispensationsansøgninger. Studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven.
Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår, også selv om der ikke har været
mulighed for tre prøveforsøg.

§ 5.11 - Forudsætninger for deltagelse i prøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 3
Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at krav om deltagelse i undervisningen eller aflevering af
skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen skal være en forudsætning for, at den
studerende kan aflægge prøve i faget eller fagelementet.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Forudsætningsprøver i et kursus skal beståes inden den ordinære eksamen, som forudsætningsprøven
er knyttet til. Består den studerende ikke forudsætningsprøven inden den ordinære prøve i kurset, kan
den studerende ikke deltage i eksamen og har brugt et prøveforsøg. Forudsætningsprøver, der er
bestået inden første ordinære eksamen, skal ikke gentages ved et eventuelt nyt prøveforsøg.

§ 5.12 - Digitale prøver og hjælpemidler

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 10
Universitetet kan fastsætte regler om anvendelse af computere ved prøverne i studieordningen.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Skriftlige stedprøver afvikles på den studerendes egen computer, medmindre andet er angivet i
kursusbeskrivelsen. For skriftlige stedprøver gælder SDU's regelsæt for brug af computer ved
Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen fremgår af den enkelte kursusbeskrivelse.

Har den studerende særlige SPS-hjælpemidler, skal den studerende på forhånd – senest fire uger før
prøveperiodens start – ansøge Det Naturvidenskabelige Studienævn om tilladelse til brug af disse ved
den pågældende prøve.

§ 5.13 - Særlige prøvevilkår

Tekst kommer

§ 5.14 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Tekst kommer

§ 5.15 - Gruppeprøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 4
Universitetet fastsætter ud fra faglige hensyn, om en prøve tilrettelægges som en individuel prøve eller
som en gruppeprøve. Når en prøve tilrettelægges som en gruppeprøve, fastsætter universitetet samtidig,
hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve, og om den studerende i stedet
kan vælge en individuel prøve. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en
individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer.

Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres,
at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.

Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres.

Når der ikke skal gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse for en skriftlig opgavebesvarelse,
som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende
mundtlig prøve.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Det fremgår af kursusbeskrivelsen, hvorvidt der er gruppeprøve i det enkelte kursus. I forbindelse
med individuelle studieaktiviteter, bachelorprojekter og specialer fastlægges det i samarbejde med
vejlederen, hvorvidt der er mulighed for gruppeprøve. I tilfælde af gruppeprøve anføres alle
studerende på kontrakten, og evalueringen tilpasses gruppeprøven.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen § 17 og Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 4
Ansøgeren skal oplyse om og søge merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uafsluttede
uddannelsesforløb på samme niveau.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende skal hurtigst muligt efter optagelse på studiet ansøge Det Naturvidenskabelige
Studienævn om startmerit på baggrund af tidligere beståede uddannelseselementer fra samme eller
anden uddannelsesinstitution. Studienævnet foretager en konkret meritvurdering af den studerendes
tidligere beståede fagelementer. Der kan kun gives merit, hvis fagelementet har faglig relevans for den
uddannelse, den studerende er optaget på. Hvis Studienævnet vurderer, at meritten er
studietidsforkortende, angives dette i afgørelsen som den studerende modtager fra Studienævnet.

§ 6.2 - Forhåndsmerit

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 38
Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet
universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge
hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Den studerende forpligter sig
til at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke
bestået, til hjemuniversitetet. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede
uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i
uddannelsen ved universitetet.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende skal ansøge Det Naturvidenskabelige Studienævn om forhåndsgodkendelse af merit.
Det påhviler den studerende at ansøge i god tid, således den studerende er sikret en afgørelse inden
ansøgningsfrist på værtsuddannelsesinstitutionen. Den studerende kan få råd og vejledning om niveau
og indhold i de påtænkte kurser hos fagmiljøet.

§ 6.3 - Merit

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 36 og 37
Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. 

Universitetet kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende kan ansøge Det Naturvidenskabelige Studienævn om merit. Det påhviler den studerende at dokumenterer kursets indhold og niveau i form af en kursusbeskrivelse samt opnået resultat.


§ 6.4 - Fritagelser

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 33
Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen,
der alene er fastsat af universitetet

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 7
Universitetet skal fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer på
bachelor- og kandidatuddannelsen, herunder om det er universitetet eller den studerende, der har
ansvaret for tilmeldingen. Universitetet kan fastsætte krav til tilmeldingen opgjort i ECTS-point.
Tilmeldingskravet kan omfatte både nye fag og ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fag fra
forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14
Universitetet skal tillige fastsætte interne regler for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens
ordinære prøver (1. prøveforsøg) og til omprøver (2. og 3. prøveforsøg). Universitetet fastsætter, om det
er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til prøverne, herunder om
tilmelding til et fag eller fagelement samtidig er tilmelding til prøver og omprøver. Universitetet
fastsætter endvidere, om den studerende har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en prøve
eller omprøve.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Det tilstræbes at den enkelte studerende tilmelder sig undervisning svarende til 30 ECTS pr. semester
på det relevante studietrin. Det er tilladt at tilmelde sig mere end 30 ECTS pr. semester.

Der gennemføres to gange årligt tilmelding til undervisningen i kurser udbudt i henholdsvis
efterårssemesteret (20.-30. maj) og forårssemesteret (20.-30- november). Se nærmere om frister for
tilmelding på fakultetets hjemmeside under Årets gang. Tilmeldingen foregår via SDU Student
Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for angivne tidsfrister. Tilmelding til undervisningen giver
adgang til kursets side i e-learn.sdu.dk.

En kursustilmelding er lig med tilmelding til første prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til kurset.
Framelding fra undervisning og prøver kan ikke finde sted efter tilmeldingsperiodens udløb. Deltager
den studerende ikke i prøven er der brugt et prøveforsøg.

Universitetet tilmelder de studerende til hele første studieår på bacheloruddannelsen i forbindelse
med den studerendes indskrivning på SDU.

Tilmelding til andet og tredje prøveforsøg foregår, i fastsatte tilmeldingsperioder, eller ved
henvendelse til Registrering og Legalitet via henvendelsesmodulet SPOC. Tilmelding til andet og tredje
prøveforsøg er bindende, og framelding kan ikke finde sted.

Studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve (første prøveforsøg), tilmelder sig omprøven
(andet prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller tilhørende reeksamensperiode. Studerende, der
ikke har bestået andet prøveforsøg, kan tilmelde sig tredje prøveforsøg, næste gang prøven udbydes
ordinært.

Den studerende tilmeldes automatisk til prøver i kurser, når disse udbydes til eksamen for sidste gang.
Studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om dispensation for afmelding af tilmeldte
kurser og prøver i et givent semester, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om dispensation til deltagelse i omprøve
uden at have aflagt forsøg ved den forudgående ordinære prøve.

§ 7.2 - Tilladelse til at følge kurser på kandidatniveau

§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 5
Bachelor- og kandidatuddannelser skal tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre bacheloruddannelsen på 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder, og fuldføre kandidatuddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen, skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 24 måneder ved studiestart i forårssemestret.Universitetet kan i studieordningen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. 

Studienævnets supplerende bestemmelser: 
Studienævnet henviser til SDU’s regler om tidsgrænser.

En bacheloruddannelser skal være afsluttet på normeret tid + 1 år
En 2-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet på normeret tid + ½ år
En 2½-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet på normeret tid + ½ år

Overgangsbestemmelser for studerende indskrevet før 1. september 2015
3-årige bacheloruddannelser skal være afsluttet den 31. august 2018
2-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet den 28. februar 2018
2½-årig kandidatuddannelse skal være afsluttet den 31. august 2018

Studienævnets tidligere fastsatte regler for tidsgrænser for gennemførelse af naturvidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelser er fortsat gældende for følgende studerende; 

Studerende som er optaget den 1. september 2011 på en bachelorudddannelse skal have afsluttet uddannelsen den 31. august 2017

Studerende som er optaget den 1. februar 2013 på en 2-årige eller en 2½-årige kandidatuddannelse skal have afsluttet uddannelsen den 28. februar 2017. 

Studerende som er optaget 1. september 2013 på en 2-årige eller en 2½-årige kandidatuddannelse skal have afsluttet uddannelsen den 31. august 2017

Overgangsbestemmelser for studerende som er optaget den 1. februar 2015
3-årige bacheloruddannelser skal være afsluttet inden 28. februar 2019
2-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet inden 28. februar 2018

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

Jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen § 34 og Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 20
Universitetet kan fastsætte regler om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 20
Universitetet kan fastsætte regler om, at studerende løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point for hvert studieår. Universitetet skal sikre, at den studerende får mulighed for 3 prøveforsøg i de fag eller fagelementer, som indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav. Universitetet kan tillige fastsætte, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Universitetet kan dispensere fra et studieaktivitetskrav, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Deltagelse i studiestartsprøven tæller ikke med som en del af studieaktivitetskravet om beståelse af mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. 

Studerende der ikke optjener 30 ECTS pr. semester, varsles med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres den studerende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. 

Studieaktivitetskravet på SDU udmøntes som et såkaldt akkumuleret studieaktivitetskrav. I henhold til SDU’s generelle regler for studieaktivitet skal bachelor- og kandidatstuderende bestå minimum 45 ECTS pr. studieår.

Bestemmelserne i dette afsnit omfatter ikke indskrivning under Åben Uddannelse.


§ 7.5 - Speciale

§ 7.6 - Bachelorprojekt

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 16
De konstituerende fagelementer skal indeholde et bachelorprojekt på mindst 10 og højst 20 ECTS.
Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år og skal demonstrere den studerendes evne til på 
kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt
emne.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 22 og 25
Bachelorprojektet bedømmes med karakter efter 7-trinsskalaen og ekstern censur.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 4
Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig
karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 26
Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Hvis bachelorprojektet er skrevet på
et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Bachelorprojektet på de naturvidenskabelige bacheloruddannelser har et omfang på 10 eller 15 ECTS.
Yderligere oplysninger vedrørende indhold og målsætninger findes i kursusbeskrivelsen for det
enkelte bachelorprojekt.

Bachelorprojektet kan udarbejdes af højst fire studerende i fællesskab og afleveres som en skriftlig
rapport. Udarbejdes bachelorprojektet af flere studerende i fællesskab, vil bachelorprojektet indgå i
bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig prøve.

Såfremt bachelorprojektet er skrevet på dansk, udfærdiges resuméet på engelsk. Såfremt
bachelorprojektet er skrevet på engelsk, udfærdiges resuméet på dansk.

Tilmeldingen til bachelorprojektet foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden
for den fastsatte tilmeldingsperiode. Efter tilmelding – dog senest en uge inde i semestret – skal den
studerende aflevere en bachelorprojektkontrakt med tilhørende problemformulering via det
elektroniske blanketsystem (https://blanket.sam.sdu.dk/form/101/submit). Afleveringsfristen for
bachelorprojektet findes i kursusbeskrivelsen for det pågældende bachelorprojekt.

Hvis den studerende ikke afleverer bachelorprojektet inden for den fastsatte tidsfrist eller ikke består,
tæller det som et brugt prøveforsøg. I så fald skal den studerende genaflevere sit bachelorprojekt med
uændret problemformulering i reeksamensperioden.

Studielederen på Naturvidenskab kan, ud fra en begrundet og dokumenteret ansøgning, godkende en
udsættelse af afleveringsfristen, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.

§ 7.7 - Orlov

Jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen § 36 og Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 22
Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henholder sig til, at studerende kan søge orlov fra uddannelsen efter ’Regler om orlov for studerende ved SDU’.


§ 7.8 - Deltagerbegrænsning

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 7
Universitetet fastsætter i studieordningen regler om tilmelding til fag eller fagelementer og om udvælgelseskriterier til valgfag. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium. Universitetet må ikke anvende alder som udvælgelseskriterium.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Enkelte valgfri kurser, der udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, har deltagerbegrænsning. Hvis der er flere tilmeldte til et kursus, end begrænsningen angiver, prioriteres de rettidigt tilmeldte. Principperne for prioriteringen er angivet i den enkelte kursusbeskrivelse for kurser med deltagerbegrænsning.

For ph.d.-kurser gælder det, at ph.d.-studerende til enhver tid vil have førsteprioritet til kurset.

§ 7.9 - Sidefag, tilvalg og valgfag

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 16 og 22
Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte uddannelse valgfag på mindst 10 ECTS-point.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Uddannelserne under Det Naturvidenskabelige Studienævn omfatter valgfag på mindst 10 ECTS-point. Valgfag defineres som udgangspunkt som alle kurser, der udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, og som ikke er obligatoriske på det valgte studium. Valgfag kan defineres mere specifikt i de fagspecifikke studieordninger, ligesom der kan være anført begrænsninger i de enkelte kursusbeskrivelser.

Kurser, hvor der er sammenfald med konstituerende fagelementer (herunder støttefag), eller hvor der er sammenfald med allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres til uddannelsen. 

Kurser på bachelorniveau, der ligger inden for det centrale fags område, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres til kandidatuddannelsen.

Den studerende har pligt til at tilmelde sig valgfag på det relevante studietrin svarende til det antal ECTS, der fremgår af det fagspecifikke studieforløb. Tilmeldingen foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for den fastsatte tidsfrist. Tilmelding til undervisningen giver adgang til kursets side i e-learn.sdu.dk.

Studerende har mulighed for at foretage omvalg af valgfag efter tilmeldingsperioden, dog senest tre uger efter semesterstart. Omvalg forudsætter, at det nye valgfag har samme ECTS-værdi som det oprindeligt valgte valgfag, at der er plads på det ønskede kursus, og at der endnu ikke har været afholdt prøveelementer i nogen af kurserne.

Framelding fra valgfag kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven. 

Studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om udskiftning af valgfag ved særlige omstændigheder. Udskiftning kan ikke finde sted, hvis den studerende har aflagt et eksamensforsøg i valgfaget, som der søges udskiftning af.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

Tekst kommer

§ 8.2 - Klage over eksamen

Tekst kommer

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Tekst kommer

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Hjemmel

Tekst kommer

§ 9.2 - Studienævn

Det Naturvidenskabelige Studienævn

§ 9.3 - Censorkorps

Censorkorps for biologi

§ 9.4 - Koder

Ingen STO-kode fundet

§ 9.6 - Gældende for studerende optaget fra og med

01-09-2016

§ 9.7 - Dato for godkendelse i studienævnet

15-11-2018

§ 9.8 - Dato for Dekanens godkendelse