Studieordning for cand.mag. i filosofi
cand.mag. i filosofi og [sidefag]

Kandidatuddannelsen i filosofi

Kandidatuddannelsen i filosofi udbydes i to variationer, den et-faglige og den to-faglige. I den to-faglige kandidatuddannelse bruges de to år på 2 fag, således at 50 ECTS anvendes på et andet fag end filosofi og de 70 ECTS på filosofi. Den et-faglige kandidatuddannelse omfatter 120 ECTS i filosofi.

Formålet med uddannelsen er at give den studerende en række fagspecifikke og fagrelaterede kompetencer – herunder fælles humanistiske.

Enhver kandidatuddannelse giver adgang til at søge ind på en ph.d.-uddannelse.

Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse
Kandidatuddannelsen i filosofi er et 2-årigt fuldtidsstudium, der udgør 120 ECTS.

Uddannelsen sigter mod at give den studerende et bredt og samtidig dybtgående kendskab til filosofien og den filosofiske forskning, en beherskelse af centrale filosofiske undersøgelsesformer og færdigheder i formidling af filosofiske emner. Samtidig giver den de studerende mulighed for at specialisere sig i forskellig retning. 

Uddannelsen indledes med et obligatorisk kursus, Forskningstraditioner og metoder 1, som introducerer til de væsentligste filosofiske forskningstraditioner og de dertil knyttede metoder. 

Kandidatuddannelsen repræsenterer den fulde faglige udbygning af den studerendes samlede studieforløb. Den færdige kandidat vil have opnået faglige og erhvervsmæssige kompetencer, der kvalificerer den studerende til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Kandidaten skal

1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et højt videnskabeligt niveau
2. udtømmende kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt inddrage aktuel international forskning
3. kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet
4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder
5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse
6. kunne argumentere på et videnskabeligt grundlag
7. kunne igangsætte og gennemføre en faglig dialog
8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver
9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi
10. anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt
11. formidle forskningsbaseret viden og diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper
12. kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og forudsætter nye løsningsmodeller samt kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik
13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia
14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling

Kompetencebeskrivelse for den to-faglige kandidatuddannelse
Den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i filosofi er et fuldtidsstudium, der udgør 70 ECTS. Sideløbende hermed læses sidefag i et andet fag på 50 ECTS.

Hvis kandidatuddannelsen med centralt fag i filosofi kombineres med et sidefag ved et andet fakultet ved SDU, udgør kandidatuddannelsen i filosofi 75 ECTS: 70 ECTS inden for det centrale fag og 5 ECTS valgfag, der er relevant for det centrale fag (filosofi). Valgfaget skal godkendes af studienævnet for det centrale fag.

Uddannelsen sigter mod at give den studerende et bredt og samtidig dybtgående kendskab til filosofien og den filosofiske forskning og en beherskelse af centrale filosofiske undersøgelsesformer. Samtidig giver den de studerende mulighed for at specialisere sig i tre forskellige retninger, henholdsvis en retning der drejer sig om forskellige aspekter af viden og videnskab, en praktisk filosofisk og værdiorienteret og en mere historisk og fortolkningsorienteret retning. Uddannelsen giver desuden de studerende et bredt kendskab til filosofien og sætter dem i stand til at varetage forskellige arbejdsfunktioner.

Kandidatuddannelsen repræsenterer den fulde faglige udbygning af den studerendes samlede studieforløb. Den færdige kandidat vil have opnået faglige og erhvervsmæssige kompetencer, der kvalificerer den studerende til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner.

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til "Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb" og kandidatuddannelsen med centralt fag og sidefag inden for den gymnasiale fagrække giver derfor undervisningskompetence i den gymnasiale undervisningssektor. 

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Se ovenfor under Generelle kompetencemål under Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse.

Kompetencebeskrivelse for sidefag i filosofi
Sidefag i filosofi er et fuldtidsstudium, der udgør 50 ECTS på kandidatuddannelsen, og som er en naturlig fortsættelse af sidefaget på 45 ECTS på bacheloruddannelsen. En kandidatuddannelse med centralt fag på 70 ECTS og sidefag på 50 ECTS giver undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren.

For studerende med centralt fag i et af gymnasiefagene inden for naturvidenskab, teknik (+ idræt) samt samfundsvidenskab består sidefaget i filosofi af 75 ECTS. De 50 ECTS som nævnt ovenfor udvides med yderligere 25 ECTS, som er fordelt på disciplinerne Gymnasiepraktik (10 ECTS) samt Videnskabsteori, tværvidenskabelighed og forskningsformidling (15 ECTS).

Sidefaget er tilrettelagt i henhold til "Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb" og kandidatuddannelsen med centralt fag og sidefag inden for den gymnasiale fagrække giver derfor undervisningskompetence i den gymnasiale undervisningssektor. 

Sidefagets kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af den samlede kandidatuddannelse, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til sidefagets kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer.

Generelle kompetencemål:
Se ovenfor under Generelle kompetencemål under Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse.

Studerendes mulighed for kontakt til relevant forskningsmiljø

Uddannelsens discipliner har hver tilknyttet en fagansvarlig forsker, der er forankret i forskningsmiljøer på Det Humanistiske Fakultet.

Aktuel forskning inddrages hyppigt i undervisning og vejledning, og forskningsgrupperne holder løbende arrangementer, som de studerende inviteres til at deltage i, når det er relevant.

De studerendes har adgang til relevante forskningsmiljøer og forskningsaktiviteter formidlet af fagets undervisere. Der udbydes løbende forskningsbaserede aktiviteter som forskningsseminarer og læsekredse, hvor de studerende sammen med en eller flere undervisere beskæftiger sig med emner og litteratur inden for underviserens forskningsområde. Der er desuden arrangementer med inviterede gæsteforelæsere, hvor der er mulighed for de studerende for at blive præsenteret for filosofisk forskning af forskere fra andre institutioner. De studerende har også mulighed for at deltage i konferencer, både ved Syddansk Universitet og andre forskningsinstitutioner. Endelig kan de studerende træffe aftale om at mødes med underviserne og tale om deres og anden forskning, samt de almene betingelser for forskning inden for det filosofiske felt.

Humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning
Humanioramodellen er en platform for udvikling og udformning af aktiverende undervisning og aktiv læring på det Humanistiske Fakultet. Hermed udmønter humanioramodellen Syddansk Universitets principper for uddannelse: aktiverende undervisning og aktiv læring. Modellen tager udgangspunkt i, at aktiv læring realiseres gennem deltagelse i flere forskellige former for undervisning og aktiviteter. Den viser samtidig, hvordan undervisningen kan være aktiverende på forskellig vis.

Humanioramodellen baserer sig på, at forskellige former for undervisningsaktiviteter foregår i forskellige ”rum”, der defineres af underviseres og studerendes respektive roller og ansvar.  Modellen synliggør, at den studerende har forskellige opgaver og roller i løbet af sit studium, herunder at deltage i forskellige aktiviteter og bidrage med en varietet af leverancer.

Studerendes studieaktiviteter organiseres og rammesættes i fire rum:

Underviseren planlægger og gennemfører aktiverende undervisning, herunder

• involverer alle fire rum under hensyntagen til det enkelte fags målbeskrivelse
• tydeliggør hvilket ansvar studerende har i forhold til deltagelse i de forskellige rum
• støtter studerendes tilegnelse af studiekompetence til at arbejde i de forskellige rum
  

Underviseren reflekterer således over hvilke aktiviteter, der kan foregå i de fire rum, og hvordan aktiviteterne hænger sammen med fagets mål og udprøvning. Uddannelsens ledelse sikrer, at de studerende samlet set har aktiviteter i alle fire rum i hvert semester, samt at undervisernes særlige kompetencer og styrkeområder udnyttes bedst muligt i implementeringen af modellen.

Modellen synliggør, at studerende har forskellige former for ansvar, opgaver og roller knyttet til deltagelse i de forskellige studieaktiviteter. Det forventes, at den studerende leverer forskellige typer produkter og ydelser i de forskellige rum. Den studerende bliver således bevidst om og fortrolig med forskellige studieaktiviteter og opgaveformer.

Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
Dette undervisningsrum vil typisk indeholde forelæsninger og holdundervisning med aktiverende elementer, ekskursioner og workshops, hvor studerende deltager aktivt ved for eksempel at stille spørgsmål, reflektere, tage noter og bidrage til diskussioner i grupper og i plenum.
Her kan eksempelvis summemøder, refleksionsspørgsmål, quizzes, udfærdigelse af begrebskort, mm. være aktiverende elementer, som underviseren kan gøre brug af.

Studierum, hvor underviser har planlægningansvar, men ikke er til stede
Dette studierum vil typisk kunne indeholde gruppearbejde, øvelser, opgaveløsning og tilsvarende aktiviteter, som er rammesat af underviseren, og hvor den studerende deltager aktivt.
Eksempler på aktiviteter kan være arbejde med arbejdsspørgsmål til pensum, logbøger, bidrag til blogs eller wikier, indsamling af materiale til egen eller gruppes portfolio, feltarbejde mm.

Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
Dette undervisningsrum vil typisk kunne indeholde gruppeoplæg, vejledning og spørgetimer og lignende aktiviteter inden for rammerne af kurset. Den studerende deltager aktivt ved for eksempel at afholde studenteroplæg, respondere på medstuderendes oplæg evt. med varierende opponentroller, tage initiativ til og forberede vejledning. I alle tilfælde kan der være tale om individuelt såvel som gruppebaseret arbejde.
Dette undervisningsrum kan eksempelvis rumme gruppeoplæg, flipped classroom, peerfeedback, case- og problembased learning, projektvejledning og spørgetimer.

Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede
Dette studierum indeholder den studerendes selvstændige studier, aktiv deltagelse i selvorganiserede læsegrupper og fælles eksamensforberedelse, udarbejdelse af opgaver og andre studieprodukter.

Humanioramodellen er en overordnet model, som gælder for alle uddannelser, som er hjemmehørende under Det Humanistiske Fakultet. Modellen er både en beskrivelse af eksisterende praksis på de humanistiske uddannelser, hvor aktiverende pædagogiske former allerede spiller en stor rolle, og et pejlepunkt i forhold til den videre udvikling af undervisningen på fakultetet. Studienævnet for den enkelte uddannelse afgør i detaljen, hvordan modellen kommer til udtryk i den pågældende uddannelse.

En bestået bacheloruddannelse giver ret til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse (retskrav). Retten til optagelse forudsætter, at ansøgeren optages på uddannelsen senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse, og at bacheloruddannelsen og den søgte uddannelse gennemføres ved samme universitet.

For den et-faglige kandidatuddannelse i filosofi (120 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i filosofi.
  

For den to-faglige kandidatuddannelse i filosofi (70 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i filosofi og sidefag (45 ECTS) i et andet fag fra gymnasiefagrækken, der kan fortsættes på kandidatniveau

Følgende bacheloruddannelser fra Syddansk Universitet og fra andre universiteter giver i øvrigt adgang til kandidatuddannelsen:

For den et-faglige kandidatuddannelse i filosofi (120 ECTS) omfatter dette følgende

bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse i filosofi, Københavns Universitet og Aarhus Universitet
• En bacheloruddannelse i anvendt filosofi, Ålborg Universitet
• En bacheloruddannelse i sociologi og kulturanalyse, Syddansk Universitet
• En bacheloruddannelse i historie fra Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Ålborg Universitet, Roskilde Universitet
• En bacheloruddannelse i medievidenskab fra Syddansk Universitet, Aarhus Universitet,
• En bacheloruddannelse i matematik fra Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Ålborg Universitet, Roskilde Universitet 
• En bacheloruddannelse i fysik fra Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Ålborg Universitet, Roskilde Universitet 
• Humanistisk bachelor, Roskilde Universitet
• Humanistisk-teknologisk bachelor, Roskilde Universitet
• Samfundsvidenskabelig bachelor, Roskilde Universitet 

Det anbefales, at man har en stærk interesse for de filosofiske aspekter af sin adgangsgivende uddannelse. 

professionsbacheloruddannelser:

•  Lærer 
•  Sygeplejerske 
•  Socialrådgiver 
•  Journalist 
•  Ergoterapeut 
•  Fysioterapeut 
•  Pædagog 

For den to-faglige kandidatuddannelse i filosofi (70 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralfag i filosofi/anvendt filosofi (135 ECTS) fra et dansk universitet (KU, AU, AAU) og sidefag (45 ECTS) i et andet fag fra gymnasiefagrækken, der kan fortsættes på kandidatniveau. Der henvises til studieordningen for det relevante sidefag for adgangskrav til sidefagsdelen af den to-faglige kandidatuddannelse.  

For kandidatuddannelsen med sidefag i filosofi (50 ECTS/75 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med sidefag (45 ECTS) i filosofi fra et dansk universitet og centralt fag i et andet fag fra gymnasiefagrækken.  Der henvises til studieordningen for det relevante centrale fag for adgangskrav til dette. 

Generelle bestemmelser
Universitetet kan optage ansøgere på et andet grundlag end dem, der er anført under 

• Punktet Retskrav på optagelse på kandidatuddannelse
• Punktet Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse på kandidatuddannelse

såfremt det vurderes, at ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed.

Den et-faglige kandidatuddannelse i filosofi (120 ECTS): 
Ansøgere kan efter individuel faglig vurdering optages på kandidatuddannelsen med en anden uddannelse på bachelorniveau end de tidligere nævnte, hvis de opfylder minimum følgende specifikke fagkrav: 

• Bacheloruddannelse med centralt fag i filosofi (135 ECTS), herunder minimum 60 ECTS kurser i filosofi.

Den to-faglige kandidatuddannelse i filosofi (70 ECTS):  
Ansøgere kan efter individuel faglig vurdering optages på kandidatuddannelsen med en anden uddannelse på bachelorniveau end de tidligere nævnte, hvis de opfylder minimum følgende specifikke fagkrav: 

• Bacheloruddannelse med centralt fag i filosofi (135 ECTS), herunder minimum 60 ECTS kurser i filosofi
• Bachelorsidefag i et andet fag fra gymnasiefagrækken (45 ECTS), som opfylder de specifikke fagkrav angivet i studieordningen for det pågældende kandidatsidefag. 

Kandidatuddannelsen med sidefag i filosofi (50 ECTS/75 ECTS):
Ansøgere kan efter individuel faglig vurdering optages på kandidatuddannelsen med en anden uddannelse på bachelorniveau end de tidligere nævnte, hvis de opfylder minimum følgende specifikke fagkrav:

Bacheloruddannelse med sidefag i filosofi (45 ECTS), herunder minimum

• 10 ECTS i etik og politisk filosofi
• 5 ECTS i moderne filosofi
• 5 ECTS i antikkens og middelalderens filosofi
• 15 ECTS i metafysik erkendelsesteori
• 10 ECTS i eksistens, praksis og forståelse (moderne kontinental filosofi)

samt indskrivning på en to-faglig kandidatuddannelse med centralfag inden for gymnasiefagrækken. Se adgangskrav for det centrale fag i studieordningen for kandidatuddannelsen i det pågældende fag.

Generelle bestemmelser
Universitetet kan bestemme, at ansøgeren skal gennemføre supplerende uddannelsesaktiviteter enten inden studiestart, i løbet af første studieår eller en kombination heraf. Der henvises til adgangsbekendtgørelsens § 34.

For kandidatuddannelsen i filosofi gælder: De faglige adgangskrav skal være opfyldt i den adgangsgivende bacheloruddannelse. Det er ikke muligt at supplere med fag ud over bacheloruddannelsen for at opfylde adgangskravene.

Den et-faglige kandidatuddannelse i filosofi (120 ECTS) består af

• Konstituerende fagelementer, 110 ECTS
  - herunder speciale, 30 ECTS
• Valgfag, 10 ECTS
  

Den to-faglige kandidatuddannelse i filosofi (70 ECTS) består af

• Konstituerende fagelementer 70 ECTS
  - herunder speciale, 30 ECTS

Hvis den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i filosofi kombineres med et sidefag ved et andet fakultet ved SDU, består kandidatuddannelsen i filosofi af 75 ECTS:

• Konstituerende fagelementer, 75 ECTS
  - herunder speciale, 30 ECTS

Sidefag i filosofi (50 ECTS) er placeret på kandidatuddannelsens 1. og 2. semester og består af

• Konstituerende fagelementer, 40 ECTS
• Valgfag, 10 ECTS

For studerende med centralt fag i et af gymnasiefagene inden for naturvidenskab, teknik (+ idræt) samt samfundsvidenskab består kandidatuddannelsen med sidefag i filosofi af 75 ECTS i henhold til følgende model:

• Konstituerende fagelementer, 65 ECTS
• Valgfag, 10 ECTS
  

• Deltagelse og gennemførsel af e-læringsforløb

Ved bedømmelsen af kandidatspeciale og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.
 
Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver, specialeafhandlingen og specialeresumeet indgår i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Prøverne kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne prøver bedømmes af én eller flere eksaminatorer og af én eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Interne prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet dansk for uddannelser der udbydes på dansk, med mindre andet er nævnt i eksamensbestemmelserne for den enkelte disciplin. Såfremt bemanding af undervisningen nødvendiggør dette, eller såfremt det er nødvendigt at tage hensyn til internationale studerendes deltagelse i undervisningen, kan studienævnet beslutte, at undervisnings- og/eller eksamenssproget i særlige tilfælde kan være et fremmedsprog.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet engelsk for uddannelser der udbydes på engelsk, med mindre andet er nævnt i fagbeskrivelsen for den enkelte disciplin.

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Studienævnet kan dog træffe anden beslutning herom, jf. eksamensbestemmelserne for det enkelte fag.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

Principper for valg af undervisnings- og prøveformer
Kandidatuddannelsen bygger på et pædagogisk og didaktisk grundsyn som lægger særlig vægt på de studerendes aktive deltagelse i undervisningen, både fordi de studerende derved lettere bliver i stand til at beherske filosofiske tankegange og arbejdsformer og fordi det forventes at en kandidat i filosofi selvstændigt kan træffe fagligt begrundede beslutninger og bl.a. forestå forskningsarbejde. Af hensyn til andre af uddannelsens kompetencemål og vigtigheden af at uddannelsen er baseret på grundforskning, spiller vidensformidling og undervisnings- og læringsformer som forelæsning og selvstudium også en væsentlig rolle i uddannelsen. 

I alle kurser på kandidatuddannelsen afspejler den studerendes studieaktiviteter de kompetencer, der kræves ved eksamen, så der veksles mellem styrkelsen af skriftlige og mundtlige, formidlende og videnskabelige kompetencer, der alle skaber det bedste grundlag for en uddannelsesmæssig progression.  

Undervisningen sigter mod at fremme den studerendes evner inden for skriftlig formidling, mundtlig formidling og samarbejde med udgangspunkt i et højt fagligt niveau. Den studerende vil derfor opleve en løbende vekselvirkning mellem de forskellige studieaktiviteter kurserne imellem, og i visse tilfælde også inden for et givent kursus. Det er den enkelte undervisers ansvar at sikre, hvordan aktiviteterne hænger sammen med kursets mål og eksamensform, mens studieledelsen sikrer, at den studerende samlet set aktiveres i alle humanioramodellens studierum. 

Eksamensformerne er valgt efter følgende kriterier: 

Den mundtlige eksamensform er valgt i det tilfælde, hvor det centrale hensyn er ønsket om at efterprøve den studerendes evne til at overskue et bredere stofområde samt identificere centrale problemstillinger i forhold til stofområdet. Denne eksamensform afprøver ligeledes den studerendes evne til mundtlig fremstilling og formidling. 

Den skriftlige eksamensform er valgt i det tilfælde, hvor det centrale hensyn er ønsket om at efterprøve den studerendes evne til at give en detaljeret fremstilling af et emne eller problemstilling, eller vurdere styrken af divergerende filosofiske positioner. Denne eksamensform afprøver ligeledes den studerendes evne til skriftlig fremstilling og formidling. 

Kombinationen af en skriftlig eksamensform med et produkt er valgt i det tilfælde, hvor det centrale hensyn er ønsket om at efterprøve den studerendes evne til at udvikle et produkt baseret på filosofisk teori, samt evnen til at reflektere kvalificeret over anvendelsen af filosofisk teori i forbindelse med udviklingen af produktet. 

Kombinationen af en skriftlig eksamensform med et formidlingsprodukt er valgt i det tilfælde, hvor det centrale hensyn er ønsket om at efterprøve den studerendes evne til at mestre formidlingen af filosofi i forhold til en specifik formidlingsform baseret på filosofisk teori, samt evnen til at reflektere kvalificeret herover. 

Beskrivelse/definition af undervisnings- og prøveformer

Undervisningsdeltagelse: 
Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 70 % af de udbudte undervisningsgange. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået.

Hvis en underviser er nødsaget til med kort varsel at flytte sin undervisning til et andet tidspunkt end der, hvor faget normalt udbydes, tæller den pågældende mødegang ikke med i opgørelsen af, om den studerende har deltaget i mindst 70% af de udbudte gange. Et andet tidspunkt er en anden ugedag og/eller et andet tidspunkt på dagen. Kort varsel er mindre end tre uger.

Registrering af deltagelse i undervisning sker via e-læringssystemet. Som udgangspunkt kan der kun foretages registrering af tilstedeværelse ved en given undervisningsgang, såfremt den studerende har været fysisk tilstede i lokalet under hele undervisningsgangen.

Forudsætningsaktiviteter og pensumreducerende aktiviteter
For nogle kurser gælder det, at der er forudsætninger for at kunne deltage i eksamen. Disse forudsætninger består i kursusaktiviteter, som skal være godkendt inden eksamen finder sted. Aktiviteterne kan være fremmøde, oplæg i undervisningen eller aflevering af synopsis. Er en kursusaktivitet ikke godkendt, vil man opnå karakteren "ikke bestået" ved eksamen. En ny kursusaktivitet skal i nogle tilfælde godkendes forud for nyt eksamensforsøg. Retningslinjerne for forudsætningsaktiviteterne fremgår af de enkelte fagbeskrivelsers afsnit om eksamen.

At der i et kursus er tilknyttet pensumreducerende aktiviteter vil sige, at der er mulighed for at få reduceret kursets pensum ved at få godkendt aktiviteter i form af hjemmeopgaver undervejs i kurset. Hvis en aktivitet er godkendt, vil det emne og det pensum, der dækker det, ikke være en del af den afsluttende eksamen. Godkendelsen vil fremgå af kursets hjemmeside, og det er muligt at udskrive en kvittering, som kan medbringes til eksamen. Retningslinjerne for de enkelte pensumreducerende aktiviteter fremgår af de enkelte fagbeskrivelsers afsnit om undervisningsformer og afsnit om eksamen.

Det gælder både for forudsætningsaktiviteter og for pensumreducerende aktiviteter, at beslutningen om godkendelse træffes af underviser, og at der ved en udprøvning ikke er krav om andet forsøg, hvis det første ikke godkendes.

Aflevering af synopser og midtvejsrapporter

Valg af vejleder 

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Der henvises til § 6 i eksamensbekendtgørelsen.

Der er ingen forudsætninger for deltagelse i undervisningen eller prøver med mindre andet er nævnt i beskrivelsen af den enkelte disciplin.

Såfremt det i en given fagbeskrivelse er angivet, at der i det pågældende fag indgår en forudsætningsprøve, gælder følgende:

En forudsætningsprøve er en betingelse for at kunne gå til den afsluttende prøve i det pågældende fag. Forudsætningsprøven skal således være bestået for at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i faget. Studerende, der ikke består forudsætningsprøven, vil have brugt et prøveforsøg i den afsluttende prøve. 

Tilsvarende gælder for reeksamen:
For at kunne deltage i reeksamen i den afsluttende prøve, skal afløsningen (omprøven) for forudsætningsprøven være bestået. Er den studerende tilmeldt reeksamen i den afsluttende prøve uden at have bestået afløsningen til forudsætningsprøven, har den studerende brugt et prøveforsøg til omprøven i den afsluttende prøve.  

Der henvises til Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Generelt gælder, at man ikke må interagere med andre under eksamen, hverken fysisk eller digitalt, herunder via fildelingstjenester f.eks. Google Docs

Mundtlige prøver:
Det fremgår af eksamensbestemmelserne i fagbeskrivelsen for det enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes. Ligeledes fremgår det hvorvidt hjælpemidlerne må benyttes i forberedelsestiden og/eller under eksaminationen.

Hvis der ikke fremgår detaljerede bestemmelser om hjælpemidler i fagbeskrivelsen henvises til bestemmelser om hjælpemidler på uddannelsens studiesider på mitsdu.dk                      

Skriftlige stedprøver:
Alle skriftlige stedprøver på universitetet er digitale. Skriftlige stedprøver afvikles således på computer, medmindre andet er angivet i disciplinbeskrivelserne. For skriftlige stedprøver, der afvikles på computer, gælder Syddansk Universitets regelsæt for skriftlige stedprøver. 

Det fremgår af eksamensbestemmelserne i fagbeskrivelsen for det enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes. Ligeledes fremgår det hvorvidt hjælpemidlerne må benyttes i forberedelsestiden og/eller under eksaminationen.

Hvis der ikke fremgår detaljerede bestemmelser om hjælpemidler i fagbeskrivelsen henvises til bestemmelser om hjælpemidler på uddannelsens studiesider på mitsdu.dk

Brug af generativ AI:
De aktuelt gældende retningslinjer for brug af generativ AI fremgår af uddannelsens studiesider på mitsdu.dk. 

Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.

Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, herunder også for afsluttende prøver, hvis en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve. Såfremt en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve, fremgår det af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve og om den studerende har mulighed for at vælge en individuel prøve.

Hvis en afleveret skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder krav om individualisering eller formkrav fastsat de enkelte fagbeskrivelser, kan opgavebesvarelsen afvises. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse og den studerende har brugt et prøveforsøg, jfr. § 22 i eksamensbekendtgørelsen.

Der henvises til eksamensbekendtgørelsens §§ 13 - 15 og til eksamensbestemmelserne i de respektive fagbeskrivelser.

Sideomfang

• Forside
• Indholdsfortegnelse
• Abstract (resumé)
• Litteraturliste
• Bilag

Studienævnet skal i forbindelse med optagelse behandle ansøgninger om merit jf. adgangsbekendtgørelsens § 49.

Studienævnet skal behandle ansøgninger om forhåndsmerit, såfremt en studerende som del af sin uddannelse ønsker

1. at tage fag på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution,
2. at tage fag på andre danske universiteter eller
3. at tage andre fag på SDU, end dem der indgår i den studieordning, hvorunder den studerende er indskrevet, og som ikke allerede er godkendt af studienævnet som en del af valgfagsudbuddet.

Der henvises til § 4 i meritbekendtgørelsen.

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag taget f.eks. ved et andet universitet. Generelle bestemmelser om meritoverførsel skal forelægges dekanen. 

Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse.

Der henvises til § 2 i meritbekendtgørelsen.

For bachelor- og kandidatstuderende samt professionsbachelorstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Herudover gælder følgende:

Fag udbydes altid i henhold til nyeste studieordning. Der udbydes en ordinær prøve og en omprøve i umiddelbar tilknytning til undervisningens udbud.  Det tredje prøveforsøg udbydes efter næste ordinære udbud af undervisning. Der eksamineres altid efter nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Jf. § 8 i Regler om tilmelding til fag og prøver på SDU fastlægges 2. og 3. prøveforsøg i fag, der udfases eller ikke længere udbydes, således: studerende der ikke består faget ved den ordinære prøve skal tilmelde sig omprøven (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Studerende, der ikke består faget ved omprøven, skal tilmelde sig det 3. prøveforsøg ved den næstkommende eksamenstermin efter sidste ordinære undervisningsudbud (fx hvis sidste ordinære undervisningsudbud var foråret 2016 udbydes det tredje prøveforsøg ved eksamensterminen vinter 2016/2017). Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Der eksamineres altid i henhold til nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Reglerne om udfasning af fag og tilmelding til 2. og 3. prøveforsøg er gældende i henhold til ovenstående med mindre andet er fastsat i den enkelte fagbeskrivelse eller i overgangsbestemmelserne for uddannelsen. Se punktet Overgangsordninger.

I de tilfælde, hvor tilmelding til et fag forudsætter, at et tidligere fag er gennemført og bestået, skal den studerende, som ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg, have mulighed for at tilmelde sig omprøve i samme eksamenstermin (3. prøveforsøg). Universitetet skal sikre, at 3. prøveforsøg i forudsætningsfaget ligger forud for den ordinære prøve i det senere fag. 

Studerende der ikke har afsluttet deres bacheloruddannelse, kan ansøge studienævnet om at være tilmeldt kandidatfag, mens bacheloruddannelsen afsluttes. 

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 57 kan tilladelsen gives, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen. 

Se i øvrigt Retskrav på optagelse på kandidatuddannelse, Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse på kandidatuddannelse samt Andre adgangsgrundlag til optagelse på kandidatuddannelse. 

Der henvises til § 49 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For kandidatstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder SDU’s Regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor og kandidatuddannelser.

Studerende optaget på en kandidatuddannelse skal senest have afsluttet uddannelsen inden for tidsgrænsen normeret studietid + 6 måneder.

Universitetet kan dispensere fra ovenstående, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, formand i en forening under Danmarks Ungdoms Fællesråd eller iværksætter, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.

Der henvises til §§ 50-51 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For studerende optaget på en bachelor- og kandidatuddannelse på Det Humanistiske Fakultet den 1. september 2015 eller senere gælder SDU's Regler for studieaktivitet.

Det følger heraf, at Universitetet bringer indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år. Studiestartsprøven opfylder ikke dette krav til studieaktivitet. Studienævnet kan dispensere fra ovenstående studieaktivitetskrav, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Hvis der konstateres manglende studieaktivitet efter 1. studieår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten.

Den studerende skal

• uddybe sit kendskab til områder med relevans for filosofi og/eller 
• styrke sin faglige profil og opnå en bredere kompetence inden for filosofi og/eller 
• opnå viden, færdigheder eller kompetencer, som i øvrigt understøtter den studerendes employabilitet inden for sit faglige område 

Valgfag kan principielt tages ved en hvilken som helst højere læreanstalt i Danmark eller udlandet, når blot indholdet er af relevans for filosofi. Hvis en studerende ønsker at tage et valgfag ved en anden højere læreanstalt eller et andet studienævn under det humanistiske fakultet, skal vedkommende henvende sig til Studienævn for Filosofi og Pædagogik og sikre sig, at valgfaget kan godkendes.

For KA sidefag filosofi (50 ECTS) for studerende med centralt fag fra HUM gælder, at valgfag skal bedømmes i henhold til 7-trinsskalen.

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, skal indbringes for dekanen senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

I henhold til § 76 i uddannelsesbekendtgørelsen kan universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse indbringes for Uddannelses- og forskningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

I forhold til klager over meritafgørelser henvises der til §§6-8 i meritbekendtgørelsen. 

Aktuelle overgangsordninger fremgår af punktet Overgangsbestemmelser i den/de relevante Fagbeskrivelser. 

Afleveringsfrister
Alle afleveringsfrister for eksamensopgaver, specialer og BA-projekter offentliggøres i studiets samlede eksamensplan. Såfremt afleveringsfristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag betragtes førstkommende hverdag som rettidig aflevering.

ECTS
ECTS, det europæiske meritoverførselssystem, er oprettet under Erasmus-programmet. ECTS-point er en værdi, der tillægges en kursusenhed med henblik på at beskrive den samlede arbejdsindsats, som kræves fra den studerende for at gennemføre denne, i form af undervisningsdeltagelse, forberedelse, evt. opgaveskrivning, eksamensforberedelse mv. 60 ECTS-points svarer til 1 årsværk og til 1680 arbejdstimer for den studerende. Et undervisningsfag på 10 ECTS-point svarer således til 280 arbejdstimer.

Normalside
1 normalside (ns.) = 2400 typeenheder

Time
1 undervisningstime er 45 minutter.

Typeenhed
Herved forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum.