Studieordning for cand.mag. i historie
cand.mag. i historie og [sidefag]

Kandidatuddannelsen i historie

Kandidatuddannelsen i Historie udbydes i to variationer, den et-faglige og den to-faglige. Den et-faglige kandidatuddannelse omfatter 120 ECTS i Historie. Den to-faglige kandidatuddannelse består af enten 1) fag på Historie på 70 ECTS og et sidefag på en anden uddannelse end Historie på 50 ECTS eller 2) fag på Historie på 75 ECTS og et sidefag på en anden uddannelse end Historie på et andet fakultet på 75 ECTS.

Historie udbydes også som sidefag på enten 50 ECTS eller 75 ECTS.

Formålet med uddannelsen er at give den studerende en række fagspecifikke og fagrelaterede kompetencer – herunder fælles humanistiske kompetencer.

Enhver kandidatuddannelse giver adgang til at søge ind på en ph.d.-uddannelse.

Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse
Kandidatuddannelsen i historie er et 2-årigt fuldtidsstudium, der udgør 120 ECTS.

Formålet er på højeste akademiske niveau at uddanne historikere, således at den studerende til slut behersker den skriftlige videnskabelige fremstilling i kandidatspecialet med de krav, som dertil hører. I løbet af uddannelsen løser den studerende på egen hånd en række opgaver, der stiller krav om analyse, formidling og projekttilrettelæggelse, således at den færdige kandidat vil stå godt rustet til at møde arbejdsmarkedet i dets bredde, fra den traditionelle aftagerkreds inden for arkiv-, biblioteks- og museumsvæsen, undervisnings- og forskningssektor, til offentlige og private organisationer og erhvervslivet, som de seneste årtier har aftaget flere og flere historikere. Til det aktuelle aftagermarked hører også lokal- og centraladministration og forvaltning.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål, dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Kandidaten skal

1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et højt videnskabeligt niveau
2. udtømmende kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt inddrage aktuel international forskning
3. kunne systematisere kompleks viden og data samt kritisk udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet
4. kritisk kunne mestre fagets forskellige teorier og metoder
5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse
6. kunne argumentere på et videnskabeligt niveau
7. kunne igangsætte og gennemføre en faglig dialog
8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver
9. kunne tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi
10. kunne anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt
11. kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper
12. kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og forudsætter nye løsningsmodeller samt kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik
13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia
14. kunne anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling

Kompetencebeskrivelse for den to-faglige kandidatuddannelse
Den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i historie er et fuldtidsstudium, der udgør 70 ECTS. Sideløbende hermed læses sidefag i et andet fag på 50 ECTS.

Hvis kandidatuddannelsen med centralt fag i historie kombineres med et sidefag ved et andet fakultet ved SDU, udgør kandidatuddannelsen i historie 75 ECTS: 70 ECTS inden for det centrale fag og 5 ECTS valgfag, der er relevant for det centrale fag (historie). Valgfaget skal godkendes af studienævnet for det centrale fag. Se også § 3.1.

Formålet er efter højeste akademiske niveau at uddanne historikere, således at den studerende til slut behersker den skriftlige videnskabelige fremstilling i kandidatspecialet med de krav, som dertil hører. I løbet af uddannelsen løser den studerende på egen hånd en række opgaver, der stiller krav om analyse, formidling og projekttilrettelæggelse, således at den færdige kandidat vil stå godt rustet til at møde arbejdsmarkedet i dets bredde, fra den traditionelle aftagerkreds inden for undervisnings- og forskningssektor, arkiv-, biblioteks- og museumsvæsen, til erhvervslivet, som de seneste årtier har aftaget flere og flere historikere. Til det aktuelle aftagermarked hører også lokal- og centraladministration og forvaltning.

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til "Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb", og kandidatuddannelsen med centralt fag og sidefag inden for den gymnasiale fagrække giver derfor undervisningskompetence i den gymnasiale undervisningssektor.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål, dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Se ovenfor under Generelle kompetencemål under Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse.

Kompetencebeskrivelse for sidefag i historie
Sidefag i historie er et fuldtidsstudium, der udgør 50 ECTS på kandidatuddannelsen, og som er en naturlig fortsættelse af sidefaget på 45 ECTS på bacheloruddannelsen. En kandidatuddannelse med centralt fag på 70 ECTS og sidefag på 50 ECTS giver undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren.

For studerende med centralt fag i et af gymnasiefagene inden for naturvidenskab, teknik (+ idræt) samt samfundsvidenskab består sidefaget i historie af 75 ECTS. De 50 ECTS som nævnt ovenfor udvides med yderligere 25 ECTS, som er fordelt på disciplinerne Gymnasiepraktik (10 ECTS) samt Videnskabsteori, tværvidenskabelighed og forskningsformidling (15 ECTS).

Sidefaget er tilrettelagt i henhold til "Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb", og kandidatuddannelsen med centralt fag og sidefag inden for den gymnasiale fagrække giver derfor undervisningskompetence i den gymnasiale undervisningssektor.

Sidefagets kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål, dimittenden har efter afslutning af den samlede kandidatuddannelse, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til sidefagets kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Se ovenfor under Generelle kompetencemål under Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse.

Studerendes mulighed for kontakt til relevant forskningsmiljø

Uddannelsens kurser har hver tilknyttet en fagansvarlig forsker, der er forankret i forskningsmiljøer på Det Humanistiske Fakultet. Forskernes aktuelle forskning inddrages hyppigt i undervisning og vejledning, og forskningsgrupperne holder jævnligt møder, workshops og symposier, som de studerende inviteres til at deltage i, når det er relevant.

Historiestuderende har mulighed for at deltage i konferencer og møder (internationale og nationale), som underviserne deltager i og evt. afholder.

Endvidere kan historiestuderende blive involveret i feltarbejde eller anden research i forbindelse med de forskningsprojekter, som forskere inden for Historie tager del i.

Humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning

Humanioramodellen er en platform for udvikling og udformning af aktiverende undervisning og aktiv læring på det Humanistiske Fakultet. Hermed udmønter humanioramodellen Syddansk Universitets principper for uddannelse: aktiverende undervisning og aktiv læring. Modellen tager udgangspunkt i, at aktiv læring realiseres gennem deltagelse i flere forskellige former for undervisning og aktiviteter. Den viser samtidig, hvordan undervisningen kan være aktiverende på forskellig vis.

Humanioramodellen baserer sig på, at forskellige former for undervisningsaktiviteter foregår i forskellige ”rum”, der defineres af underviseres og studerendes respektive roller og ansvar.  Modellen synliggør, at den studerende har forskellige opgaver og roller i løbet af sit studium, herunder at deltage i forskellige aktiviteter og bidrage med en varietet af leverancer.

Studerendes studieaktiviteter organiseres og rammesættes i fire rum:

Underviseren planlægger og gennemfører aktiverende undervisning, herunder

• involverer alle fire rum under hensyntagen til det enkelte fags målbeskrivelse
• tydeliggør hvilket ansvar studerende har i forhold til deltagelse i de forskellige rum
• støtter studerendes tilegnelse af studiekompetence til at arbejde i de forskellige rum
  

Underviseren reflekterer således over hvilke aktiviteter, der kan foregå i de fire rum, og hvordan aktiviteterne hænger sammen med fagets mål og udprøvning. Uddannelsens ledelse sikrer, at de studerende samlet set har aktiviteter i alle fire rum i hvert semester, samt at undervisernes særlige kompetencer og styrkeområder udnyttes bedst muligt i implementeringen af modellen.

Modellen synliggør, at studerende har forskellige former for ansvar, opgaver og roller knyttet til deltagelse i de forskellige studieaktiviteter. Det forventes, at den studerende leverer forskellige typer produkter og ydelser i de forskellige rum. Den studerende bliver således bevidst om og fortrolig med forskellige studieaktiviteter og opgaveformer.

Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
Dette undervisningsrum vil typisk indeholde forelæsninger og holdundervisning med aktiverende elementer, ekskursioner og workshops, hvor studerende deltager aktivt ved for eksempel at stille spørgsmål, reflektere, tage noter og bidrage til diskussioner i grupper og i plenum.
Her kan eksempelvis summemøder, refleksionsspørgsmål, quizzes, udfærdigelse af begrebskort, mm. være aktiverende elementer, som underviseren kan gøre brug af.

Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede
Dette studierum vil typisk kunne indeholde gruppearbejde, øvelser, opgaveløsning og tilsvarende aktiviteter, som er rammesat af underviseren, og hvor den studerende deltager aktivt.
Eksempler på aktiviteter kan være arbejde med arbejdsspørgsmål til pensum, logbøger, bidrag til blogs eller wikier, indsamling af materiale til egen eller gruppes portfolio, feltarbejde mm.

Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
Dette undervisningsrum vil typisk kunne indeholde gruppeoplæg, vejledning og spørgetimer og lignende aktiviteter inden for rammerne af kurset. Den studerende deltager aktivt ved for eksempel at afholde studenteroplæg, respondere på medstuderendes oplæg evt. med varierende opponentroller, tage initiativ til og forberede vejledning. I alle tilfælde kan der være tale om individuelt såvel som gruppebaseret arbejde.
Dette undervisningsrum kan eksempelvis rumme gruppeoplæg, flipped classroom, peerfeedback, case- og problembased learning, projektvejledning og spørgetimer.

Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede
Dette studierum indeholder den studerendes selvstændige studier, aktiv deltagelse i selvorganiserede læsegrupper og fælles eksamensforberedelse, udarbejdelse af opgaver og andre studieprodukter.

Humanioramodellen er en overordnet model, som gælder for alle uddannelser, som er hjemmehørende under Det Humanistiske Fakultet. Modellen er både en beskrivelse af eksisterende praksis på de humanistiske uddannelser, hvor aktiverende pædagogiske former allerede spiller en stor rolle, og et pejlepunkt i forhold til den videre udvikling af undervisningen på fakultetet. Studienævnet for den enkelte uddannelse afgør i detaljen, hvordan modellen kommer til udtryk i den pågældende uddannelse.

En bestået bacheloruddannelse giver ret til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse (retskrav). Retten til optagelse forudsætter, at ansøgeren optages på uddannelsen senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse, og at bacheloruddannelsen og den søgte uddannelse gennemføres ved samme universitet.

For den et-faglige kandidatuddannelse i historie (120 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i historie.
  

For den to-faglige kandidatuddannelse i historie (70 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i historie og sidefag (45 ECTS) i et andet fag fra gymnasiefagrækken, der kan fortsættes på kandidatniveau.
  

Følgende bacheloruddannelser fra Syddansk Universitet og fra andre universiteter i Danmark giver i øvrigt adgang til kandidatuddannelsen:

For den et-faglige kandidatuddannelse i historie (120 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i historie fra et dansk universitet. 
  

For den to-faglige kandidatuddannelse i historie (70 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i historie fra et dansk universitet og sidefag (45 ECTS) i et andet fag fra gymnasiefagrækken, der kan fortsættes på kandidatniveau. Der henvises til studieordningen for det relevante sidefag for adgangskrav til sidefagsdelen af den to-faglige kandidatuddannelse

For kandidatuddannelsen med sidefag i historie (50 ECTS/75 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med sidefag (45 ECTS) i historie fra et dansk universitet og centralt fag i et andet fag fra gymnasiefagrækken.  Der henvises til studieordningen for det relevante centrale fag for adgangskrav til dette. 

Generelle bestemmelser
Universitetet kan optage ansøgere på et andet grundlag end dem, der er anført under 

• Punktet Retskrav på optagelse på kandidatuddannelse
• Punktet Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse på kandidatuddannelse

såfremt det vurderes, at ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed. 

Den et-faglige kandidatuddannelse i historie (120 ECTS):
Ansøgere kan efter individuel faglig vurdering optages på kandidatuddannelsen med en anden uddannelse på bachelorniveau end de tidligere nævnte, hvis de opfylder minimum følgende specifikke fagkrav: 

Bacheloruddannelse med centralt fag i historie (135 ECTS), herunder minimum  

• 20 ECTS historiske oversigtskurser 
  
• 20 ECTS grundlæggende historiske metodekurser 
  
• 40 ECTS forskellige historiske områdekurser 
  

Den to-faglige kandidatuddannelse i historie (70 ECTS): 
Ansøgere kan efter individuel faglig vurdering optages på kandidatuddannelsen med en anden uddannelse på bachelorniveau end de tidligere nævnte, hvis de opfylder minimum følgende specifikke fagkrav: 

Bacheloruddannelse med centralt fag i historie (135 ECTS), herunder minimum  

• 20 ECTS historiske oversigtskurser 
  
• 20 ECTS grundlæggende historiske metodekurser 
  
• 40 ECTS forskellige historiske områdekurser 
  

samt bachelorsidefag i et andet fag fra gymnasiefagrækken (45 ECTS), som opfylder de specifikke fagkrav angivet i studieordningen for det pågældende kandidatsidefag. 

Kandidatuddannelsen med sidefag i historie (50 ECTS/75 ECTS):
Ansøgere kan efter individuel faglig vurdering optages på kandidatuddannelsen med en anden uddannelse på bachelorniveau end de tidligere nævnte, hvis de opfylder minimum følgende specifikke fagkrav:

Bacheloruddannelse med sidefag i historie (45 ECTS), herunder minimum

• Historiske oversigtskurser, 20 ECTS
• Grundlæggende historiske metodekurser, 15 ECTS
• Historisk områdekursus, 10 ECTS

samt indskrivning på en to-faglig kandidatuddannelse med centralfag inden for gymnasiefagrækken. Se adgangskrav for det centrale fag i studieordningen for kandidatuddannelsen i det pågældende fag.

Generelle bestemmelser

Universitetet kan bestemme, at ansøgeren skal gennemføre supplerende uddannelsesaktiviteter enten inden studiestart, i løbet af første studieår eller en kombination heraf.

For kandidatuddannelserne i historie gælder: De faglige adgangskrav skal være opfyldt i den adgangsgivende bacheloruddannelse. Det er ikke muligt at supplere med fag ud over bacheloruddannelsen for at opfylde adgangskravene.

Den et-faglige kandidatuddannelse i historie (120 ECTS) består af

• Konstituerende fagelementer, 110 ECTS
  - herunder speciale, 30 ECTS
• Valgfag, 10 ECTS
  

Den to-faglige kandidatuddannelse i historie (70 ECTS) består af

• Konstituerende fagelementer 70 ECTS
  - herunder speciale, 30 ECTS

Hvis den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i historie kombineres med et sidefag ved et andet fakultet ved SDU, består kandidatuddannelsen i historie af 75 ECTS:

• Konstituerende fagelementer, 70 ECTS
  - herunder speciale, 30 ECTS
• Valgfag, 5 ECTS, der er relevant for det centrale fag. Valgfaget skal godkendes af studienævnet for det centrale fag. Valgfaget kan afvikles ved at søge studienævnet om at få faget Område K1 eller K3 opskrevet til 15 ECTS.

Sidefag i historie (50 ECTS) er placeret på kandidatuddannelsens 1. og 2. semester og består af

• Konstituerende fagelementer, 40 ECTS
• Valgfag (område 2), 10 ECTS

For studerende med centralt fag i et af gymnasiefagene inden for naturvidenskab, teknik (+ idræt) samt samfundsvidenskab består kandidatuddannelsen med sidefag i historie af 75 ECTS i henhold til følgende model:

• Konstituerende fagelementer, 65 ECTS
• Valgfag (område 2), 10 ECTS

Uddannelsen forudsætter centralfag i historie, hvor tilegnelse af de grundlæggende metodiske færdigheder er sikret. 

Studiestartsprøven består af følgende elementer:

• Deltagelse og gennemførsel af e-læringsforløb
  

Ved bedømmelsen af kandidatspeciale og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.
 
Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver, specialeafhandlingen og specialeresumeet indgår i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Prøverne kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne prøver bedømmes af én eller flere eksaminatorer og af én eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Interne prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet dansk for uddannelser der udbydes på dansk, med mindre andet er nævnt i eksamensbestemmelserne for den enkelte disciplin. Såfremt bemanding af undervisningen nødvendiggør dette, eller såfremt det er nødvendigt at tage hensyn til internationale studerendes deltagelse i undervisningen, kan studienævnet beslutte, at undervisnings- og/eller eksamenssproget i særlige tilfælde kan være et fremmedsprog.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet engelsk for uddannelser der udbydes på engelsk, med mindre andet er nævnt i fagbeskrivelsen for den enkelte disciplin.

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Studienævnet kan dog træffe anden beslutning herom, jf. eksamensbestemmelserne for det enkelte fag.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

Principper for valg af undervisnings- og prøveformer

I alle fag på kandidatuddannelsen afspejler den studerendes studieaktiviteter de kompetencer, der kræves ved eksamen, således at der veksles mellem styrkelsen af sproglige, formidlende og videnskabelige kompetencer i både skriftlige og mundtlige former, som alle skaber et godt grundlag for en uddannelsesmæssig progression og fortrolighed med forskellige studieaktiviteter hos den studerende.  

Undervisningen sigter mod at fremme den studerendes skriftlige og mundtlige formidlingsevner. Den studerende vil derfor opleve en vekselvirkning mellem de forskellige undervisningsaktiviteter fagene imellem, men også inden for et givet fag. Det er den enkelte undervisers ansvar at tilrettelægge aktiviteterne, så undervisningen hænger sammen med fagets mål og eksamensformer, mens studieledelsen sikrer, at de studerende samlet set aktiveres i alle studieaktiviteter i hvert semester.

Eksamensformerne er valgt efter følgende kriterier:

1. Den mundtlige eksamensform (forelæsningseksamen) er valgt i det tilfælde, hvor den studerendes evne til at overskue et bredere fagområde ønskes efterprøvet, tillige med den studerendes evne til at vise sammenhænge mellem relevante teorier og / eller mellem teori og praksis i henhold til det konkrete fags indholdsbeskrivelse. Eksamensformen er tillige valgt i det tilfælde, hvor den studerendes evne til at formulere sig mundtligt i forhold til det konkrete fags indholdsbeskrivelse ønskes efterprøvet.

2. Den skriftlige eksamensform er valgt i det tilfælde, hvor den studerendes evne til at fordybe sig i et snævrere emne og teoretisk felt ønskes efterprøvet i overensstemmelse med det konkrete fags indholdsbeskrivelse. Denne eksamensform afprøver ligeledes den studerendes evne til skriftlig fremstilling af komplekse faglige problemstillinger.

Beskrivelse/definition af undervisnings- og prøveformer

De metodiske discipliner: 

Kurserne Kilder og dokumentation, Kildekritik og Historie og samfundsvidenskabelige metoder samt integration af metode og teori i studiets områdefag på bacheloruddannelsen og sidefagene repræsenterer grundlaget i historiestudiets metodeundervisning. I KA-områderne styrker og træner de studerende via arbejde med problemstillinger og analyser forståelse for den grundlæggende forbindelse, der er i alle historiske studier mellem problemstilling, kildemateriale og teori- og begrebsramme. Der arbejdes med, hvordan de tre elementer former hinanden indbyrdes. Omdrejningspunktet er praktisk træning med forskellige problemstillingstyper, forskellige metoder, teori- og begrebsrammer samt analyse af diverse kildematerialer.

Undervisningsdeltagelse:

Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået.

Hvis en underviser er nødsaget til med kort varsel at flytte sin undervisning til et andet tidspunkt end der, hvor faget normalt udbydes, tæller den pågældende mødegang ikke med i opgørelsen af, om den studerende har deltaget i mindst 80% af de udbudte gange. Et andet tidspunkt er en anden ugedag og/eller et andet tidspunkt på dagen. Kort varsel er mindre end tre uger.

Registrering af deltagelse i undervisning sker via e-læringssystemet. Som udgangspunkt kan der kun foretages registrering af tilstedeværelse ved en given undervisningsgang, såfremt den studerende har været fysisk til stede i lokalet under hele undervisningsgangen.

Forudsætningsprøve: 

En sådan kan være en skriveøvelse eller et mundtligt oplæg, og forudsætningsprøven findes på kandidatsidefaget på fagene Område 3 med anvendt metode og Historie og samfundsvidenskabelige metoder. Formålet er at træne den studerendes mundtlige eller skriftlige fremstillingsevne samt sikre udprøvning i hele pensum. Bestået forudsætningsprøve er en forudsætning for deltagelse i den afsluttende prøve.

Bunden hjemmeopgave:

Betyder at underviseren stiller spørgsmålet, som den studerende skal besvare i den for disciplinen gældende tidsramme. Anvendes i discipliner med skriftlige afleveringer i de metodiske discipliner på sidefaget. 

Mundtlig prøve herunder forelæsningseksamen:

Er altid individuel. Med mindre andet er anført, sker mundtlig eksamen ved, at underviseren skriftligt stiller den studerende et spørgsmål inden for det opgivne pensum. Ved eksamen i et områdefag kan spørgsmålet inddrage hele det opgivne pensum, men det kan også koncentrere sig om dele heraf. 

Fri hjemmeopgave:

Er kendetegnet ved, at den studerende selv opstiller problemformulering og derfor ingen anden tidsbegrænsning har end en afleveringsfrist. 

Synopsis:

Ordet har flere betydninger. I dette tilfælde menes en kommenteret disposition af et omfang på 2-3 sider. Synopsen anvendes som oftest i forbindelse med vejledning i udarbejdelsen af en individuel fri hjemmeopgave som bachelorprojekt og speciale.

Resumé i forbindelse med kandidatspeciale:

Hvis specialet er forfattet på dansk, norsk eller svensk, skrives resuméet på engelsk eller tysk. Hvis specialet er forfattet på engelsk eller tysk, skrives resuméet på dansk.

• Prøveform: Forelæsningseksamen
• Varighed: 45 minutter inklusive diskussion og votering. Forelæsningen har en varighed af ca. 20 minutter, og resten af tiden afsættes til spørgsmål og censur. Forelæsningens emne og problemstilling skal formuleres af den studerende og godkendes af underviser, 14 dage inden forelæsningen holdes. 
• Censur: Intern med to eksaminatorer
• Bedømmelse: 7-trinsskalaen
• Identifikation: Studiekort – fødselsdato
• Varighed: 45 minutter
• Vægtning: 10 ECTS
• Reeksamen: Som ordinær prøve

Den skriftlige prøve:

• Prøveform: Fri hjemmeopgave
• Censur: Intern
• Bedømmelse: 7-trinsskalaen
• Omfang: 10 - 13 normalsider
• Identifikation: Fulde navn og SDU brugernavn
• Vægtning: 10 ECTS
• Reeksamen: Som ordinær prøve

Område K3

• Prøveform: Forelæsningseksamen
• Varighed: 45 minutter inklusive diskussion og votering. Forelæsningen har en varighed af ca. 20 minutter, og resten af tiden afsættes til spørgsmål og censur. Forelæsningens emne og problemstilling skal formuleres af den studerende og godkendes af underviser,14 dage inden forelæsningen holdes. 
• Censur: Ekstern
• Bedømmelse: 7-trinsskalaen
• Identifikation: Studiekort – fødselsdato
• Varighed: 45 minutter
• Vægtning: 10 ECTS
• Reeksamen: Som ordinær prøve

• Prøveform: Fri hjemmeopgave
• Omfang af opgave: 20-25 normalsider. 
• Censur: Intern
• Bedømmelse: 7-trinsskalaen
• Identifikation: Studiekort – fødselsdato
• Vægtning: 20 ECTS
• Reeksamen: Som ordinær prøve

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Der henvises til § 6 i eksamensbekendtgørelsen.

Der er ingen forudsætninger for deltagelse i undervisningen eller prøver med mindre andet er nævnt i beskrivelsen af den enkelte disciplin.

Såfremt det i en given fagbeskrivelse er angivet, at der i det pågældende fag indgår en forudsætningsprøve, gælder følgende:

En forudsætningsprøve er en betingelse for at kunne gå til den afsluttende prøve i det pågældende fag. Forudsætningsprøven skal således være bestået for at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i faget. Studerende, der ikke består forudsætningsprøven, vil have brugt et prøveforsøg i den afsluttende prøve. 

Tilsvarende gælder for reeksamen:
For at kunne deltage i reeksamen i den afsluttende prøve, skal afløsningen (omprøven) for forudsætningsprøven være bestået. Er den studerende tilmeldt reeksamen i den afsluttende prøve uden at have bestået afløsningen til forudsætningsprøven, har den studerende brugt et prøveforsøg til omprøven i den afsluttende prøve.  

Der henvises til Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Generelt gælder, at man ikke må interagere med andre under eksamen, hverken fysisk eller digitalt, herunder via fildelingstjenester f.eks. Google Docs

Mundtlige prøver:
Det fremgår af eksamensbestemmelserne i fagbeskrivelsen for det enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes. Ligeledes fremgår det hvorvidt hjælpemidlerne må benyttes i forberedelsestiden og/eller under eksaminationen.

Hvis der ikke fremgår detaljerede bestemmelser om hjælpemidler i fagbeskrivelsen henvises til bestemmelser om hjælpemidler på uddannelsens studiesider på mitsdu.dk                      

Skriftlige stedprøver:
Alle skriftlige stedprøver på universitetet er digitale. Skriftlige stedprøver afvikles således på computer, medmindre andet er angivet i disciplinbeskrivelserne. For skriftlige stedprøver, der afvikles på computer, gælder Syddansk Universitets regelsæt for skriftlige stedprøver. 

Det fremgår af eksamensbestemmelserne i fagbeskrivelsen for det enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes. Ligeledes fremgår det hvorvidt hjælpemidlerne må benyttes i forberedelsestiden og/eller under eksaminationen.

Hvis der ikke fremgår detaljerede bestemmelser om hjælpemidler i fagbeskrivelsen henvises til bestemmelser om hjælpemidler på uddannelsens studiesider på mitsdu.dk

Brug af generativ AI:
De aktuelt gældende retningslinjer for brug af generativ AI fremgår af uddannelsens studiesider på mitsdu.dk. 

Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.

Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, herunder også for afsluttende prøver, hvis en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve. Såfremt en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve, fremgår det af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve og om den studerende har mulighed for at vælge en individuel prøve.

Hvis en afleveret skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder krav om individualisering eller formkrav fastsat de enkelte fagbeskrivelser, kan opgavebesvarelsen afvises. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse og den studerende har brugt et prøveforsøg, jfr. § 22 i eksamensbekendtgørelsen.

Der henvises til eksamensbekendtgørelsens §§ 13 - 15 og til eksamensbestemmelserne i de respektive fagbeskrivelser.

Eksamensopgivelser: Ved trykte værker regnes 1 side = 1 trykside. Ved tekster på internettet regnes 1 side = 2400 typeenheder tekst. Film, musik og videooptagelser tæller som hovedregel 1 normalside pr. minuts spilletid.

Pensum: Eksamensopgivelser, der fastlægges af underviseren. I discipliner med fast pensum skal der ikke afleveres petitumblanket, men pensum tæller med for den enkelte studerende i det pågældende semester, han/hun har haft faget, og der må ikke være gentagelser til petitum. Pensum til eksamen er det, som er gældende for den enkelte disciplin i det semester, hvor der eksamineres og ikke tidligere semestres pensum. 

Petitum: Eksamensopgivelser, der vælges af den studerende og anføres på en petitumblanket. Alle opgivelser på petitum skal figurere i frie hjemmeopgaver. I bundne opgaver skal relevante dele af petitum anvendes. Petitum kan bestå af a) det af underviseren fastsatte pensum samt den studerendes selvvalgte opgivelser eller b) af opgivelser, som den studerende selv vælger, dvs. den studerende kan sammensætte petitum dækkende det antal sider, som skal opgives i pågældende fag, individuelt. Petitum afleveres på SDU's digitale platform og skal være godkendt af underviseren senest henholdsvis den 1. maj og 1. december. Fristerne for godkendelse af petitum i forbindelse med reeksamen er senest henholdsvis den 6. januar og 6. juni. 

Såfremt der ikke er indleveret petitum, kan den studerende ikke gå til eksamen. Der indgives petitum, hvor intet andet er anført. Der må være sammenfald mellem opgivelserne for de enkelte områder eller i forhold til tidligere pensumopgivelser, såfremt det kan begrundes fagligt. 

I forhold til reeksamen er det ikke nødvendigt at genaflevere petitum. Har man ikke et godkendt petitum fra ordinær eksamen, skal petitum med det primære kildemateriale være godkendt senest 6. januar.

Finder omprøven sted i et senere semester, og den studerende ikke har et godkendt petitum, skal der indgives petitum. Et allerede godkendt petitum skal ikke indgives på ny. 

Sideomfang

• Forside
• Indholdsfortegnelse
• Abstract (resumé)
• Litteraturliste
• Bilag

Studienævnet skal i forbindelse med optagelse behandle ansøgninger om merit jf. adgangsbekendtgørelsens § 49.

Studienævnet skal behandle ansøgninger om forhåndsmerit, såfremt en studerende som del af sin uddannelse ønsker

1. at tage fag på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution,
2. at tage fag på andre danske universiteter eller
3. at tage andre fag på SDU, end dem der indgår i den studieordning, hvorunder den studerende er indskrevet, og som ikke allerede er godkendt af studienævnet som en del af valgfagsudbuddet.

Der henvises til § 4 i meritbekendtgørelsen.

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag taget f.eks. ved et andet universitet. Generelle bestemmelser om meritoverførsel skal forelægges dekanen. 

Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse.

Der henvises til § 2 i meritbekendtgørelsen.

For bachelor- og kandidatstuderende samt professionsbachelorstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Herudover gælder følgende:

Fag udbydes altid i henhold til nyeste studieordning. Der udbydes en ordinær prøve og en omprøve i umiddelbar tilknytning til undervisningens udbud.  Det tredje prøveforsøg udbydes efter næste ordinære udbud af undervisning. Der eksamineres altid efter nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Jf. § 8 i Regler om tilmelding til fag og prøver på SDU fastlægges 2. og 3. prøveforsøg i fag, der udfases eller ikke længere udbydes, således: studerende der ikke består faget ved den ordinære prøve skal tilmelde sig omprøven (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Studerende, der ikke består faget ved omprøven, skal tilmelde sig det 3. prøveforsøg ved den næstkommende eksamenstermin efter sidste ordinære undervisningsudbud (fx hvis sidste ordinære undervisningsudbud var foråret 2016 udbydes det tredje prøveforsøg ved eksamensterminen vinter 2016/2017). Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Der eksamineres altid i henhold til nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Reglerne om udfasning af fag og tilmelding til 2. og 3. prøveforsøg er gældende i henhold til ovenstående, med mindre andet er fastsat i den enkelte fagbeskrivelse eller i overgangsbestemmelserne for uddannelsen. Se punktet Overgangsordninger.

I de tilfælde, hvor tilmelding til et fag forudsætter, at et tidligere fag er gennemført og bestået, skal den studerende, som ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg, have mulighed for at tilmelde sig omprøve i samme eksamenstermin (3. prøveforsøg). Universitetet skal sikre, at 3. prøveforsøg i forudsætningsfaget ligger forud for den ordinære prøve i det senere fag. 

Studerende der ikke har afsluttet deres bacheloruddannelse, kan ansøge studienævnet om at være tilmeldt kandidatfag, mens bacheloruddannelsen afsluttes. 

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 57 kan tilladelsen gives, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen. 

Se i øvrigt Retskrav på optagelse på kandidatuddannelse, Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse på kandidatuddannelse samt Andre adgangsgrundlag til optagelse på kandidatuddannelse. 

Der henvises til § 49 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For kandidatstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder SDU’s Regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor og kandidatuddannelser.

Studerende optaget på en kandidatuddannelse skal senest have afsluttet uddannelsen inden for tidsgrænsen normeret studietid + 6 måneder.

Universitetet kan dispensere fra ovenstående, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, formand i en forening under Danmarks Ungdoms Fællesråd eller iværksætter, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.

Der henvises til §§ 50-51 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For studerende optaget på en bachelor- og kandidatuddannelse på Det Humanistiske Fakultet den 1. september 2015 eller senere gælder SDU's Regler for studieaktivitet.

Det følger heraf, at Universitetet bringer indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år. Studiestartsprøven opfylder ikke dette krav til studieaktivitet. Studienævnet kan dispensere fra ovenstående studieaktivitetskrav, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Hvis der konstateres manglende studieaktivitet efter 1. studieår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten.

Kandidatområder
På den et-faglige kandidatuddannelse i historie indgår i alt fire fagelementer med skiftende indhold: kandidatområde 1 og 2 på 1. semester og kandidatområde 3 og 4 på 2. semester.

På den to-faglige kandidatuddannelse (70/75 ECTS) indgår to fagelementer med skiftende indhold: kandidatområde 3 på 2. semester og kandidatområde 1 (eller kandidatområde 3) på 3. semester. 

Et kandidatområde er afgrænset kronologisk, geografisk, tematisk og/eller teoretisk og består af en gennemgang af væsentlige aspekter heraf, også set i et historiografisk perspektiv. Kandidatområderne bygger videre på de kundskaber og færdigheder, den studerende har opnået i løbet af BA-uddannelsen. Studienævnet udbyder hvert semester to fag inden for hvert kandidatområde, som den studerende vælger mellem.

Områdefag
På kandidatsidefag i historie (50/75 ECTS) indgår i alt tre fagelementer med skiftende indhold: Område 2 og 3, der er placeret på 1. semester samt Område 5, der er placeret på 2. semester. Områdefagene skal give den studerende en klar forståelse for historiefagets tematiske, kronologiske og geografiske bredde. 

Et-faglig kandidatuddannelse:

• Et kursus med historisk sigte på 10 ECTS, udbudt uden for Historiestudiet, kan erstatte ét kandidatområde (Område 1) (valgfag).

Sidefag:

• Et kursus med historisk sigte på 10 ECTS, udbudt uden for Historiestudiet, kan erstatte ét Område (Område 2) (valgfag). 

Den studerende skal

• uddybe sit kendskab til områder med relevans for historie og/eller 
• styrke sin faglige profil og opnå en bredere kompetence inden for historie og/eller 
• opnå viden, færdigheder eller kompetencer, som i øvrigt understøtter den studerendes employabilitet inden for sit faglige område 

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, skal indbringes for dekanen senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

I henhold til § 76 i uddannelsesbekendtgørelsen kan universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse indbringes for Uddannelses- og forskningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

I forhold til klager over meritafgørelser henvises der til §§6-8 i meritbekendtgørelsen. 

Aktuelle overgangsordninger fremgår af punktet Overgangsbestemmelser i den/de relevante Fagbeskrivelser. 

Afleveringsfrister
Alle afleveringsfrister for eksamensopgaver, specialer og BA-projekter offentliggøres i studiets samlede eksamensplan. Såfremt afleveringsfristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag, betragtes førstkommende hverdag som rettidig aflevering.

ECTS
ECTS, det europæiske meritoverførselssystem, er oprettet under Erasmus-programmet. ECTS-point er en værdi, der tillægges en kursusenhed med henblik på at beskrive den samlede arbejdsindsats, som kræves fra den studerende for at gennemføre denne, i form af undervisningsdeltagelse, forberedelse, evt. opgaveskrivning, eksamensforberedelse mv. 60 ECTS-points svarer til 1 årsværk og til 1680 arbejdstimer for den studerende. Et undervisningsfag på 10 ECTS-point svarer således til 280 arbejdstimer.

Eksamensopgivelser
Ved trykte værker regnes 1 side = 1 trykside. Ved tekster på internettet regnes 1 side = 2400 typeenheder tekst. Film, musik og videooptagelser tæller som hovedregel 1 normalside pr. minuts spilletid.

Normalside
1 normalside (ns.) = 2400 typeenheder

Time

1 undervisningstime er 45 minutter.

Typeenhed
Herved forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum.