Studieordning for cand.mag. i tysk
cand.mag. i tysk og [sidefag]

Kandidatuddannelsen i tysk

Kandidatuddannelsen i tysk udbydes i to variationer, den et-faglige og den to-faglige. Den et-faglige kandidatuddannelse omfatter 120 ECTS i Tysk. Den to-faglige kandidatuddannelse består af enten 1) fag på Tysk på 70 ECTS og et sidefag på en anden uddannelse end Tysk på humaniora på 50 ECTS eller 2) fag på Tysk på 75 ECTS og et sidefag på en anden uddannelse end Tysk på et andet fakultet på 75 ECTS.

Tysk udbydes også som sidefag på enten 50 ECTS eller 75 ECTS. 

Formålet med uddannelsen er at give den studerende en række fagspecifikke og fagrelaterede kompetencer – herunder fælles humanistiske kompetencer.

Enhver kandidatuddannelse giver adgang til at søge ind på en ph.d.-uddannelse.

Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse
Kandidatuddannelsen i tysk er et 2-årigt fuldtidsstudium, der udgør 120 ECTS.

Kandidatuddannelsen repræsenterer den fulde faglige udbygning af den studerendes samlede studieforløb. Den færdige kandidat vil have opnået faglige og erhvervsmæssige kompetencer, der kvalificerer den studerende til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Kandidaten skal

1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et højt videnskabeligt niveau
2. udtømmende kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt inddrage aktuel international forskning
3. kunne systematisere kompleks viden og data samt kritisk udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet
4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder
5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse
6. kunne argumentere på et videnskabeligt grundlag
7. kunne igangsætte og gennemføre en faglig dialog
8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver
9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi
10. anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt
11. formidle forskningsbaseret viden og diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper
12. kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og forudsætter nye løsningsmodeller samt kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik
13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia
14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling

Kompetencebeskrivelse for den to-faglige kandidatuddannelse
Den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i tysk er et fuldtidsstudium, der udgør 70 ECTS. Sideløbende hermed læses sidefag i et andet fag på 50 ECTS.

Hvis kandidatuddannelsen med centralt fag i tysk kombineres med et sidefag ved et andet fakultet ved SDU, udgør kandidatuddannelsen i tysk 75 ECTS.

Kandidatuddannelsen repræsenterer den fulde faglige udbygning af den studerendes samlede studieforløb. Den færdige kandidat vil have opnået faglige og erhvervsmæssige kompetencer, der kvalificerer den studerende til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner.

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til "Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb" og kandidatuddannelsen med centralt fag og sidefag inden for den gymnasiale fagrække giver derfor undervisningskompetence i den gymnasiale undervisningssektor. 

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Se ovenfor under Generelle kompetencemål under Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse.

Kompetencebeskrivelse for sidefag i tysk
Sidefag i tysk er et fuldtidsstudium, der udgør 50 ECTS på kandidatuddannelsen, og som er en naturlig fortsættelse af sidefaget på 45 ECTS på bacheloruddannelsen. En kandidatuddannelse med centralt fag på 70 ECTS og sidefag på 50 ECTS giver undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren.

For studerende med centralt fag i et af gymnasiefagene inden for naturvidenskab, teknik (+ idræt) samt samfundsvidenskab består sidefaget i tysk af 75 ECTS. De 50 ECTS som nævnt ovenfor udvides med yderligere 25 ECTS, som er fordelt på disciplinerne Undervisning og praktik (10 ECTS) samt Videnskabsteori, tværvidenskabelighed og forskningsformidling (15 ECTS).

Sidefaget er tilrettelagt i henhold til "Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb" og kandidatuddannelsen med centralt fag og sidefag inden for den gymnasiale fagrække giver derfor undervisningskompetence i den gymnasiale undervisningssektor.

Sidefagets kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af den samlede kandidatuddannelse, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til sidefagets kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Se ovenfor under Generelle kompetencemål under Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse.

Studerendes mulighed for kontakt til relevant forskningsmiljø
Uddannelsens discipliner har hver tilknyttet en fagansvarlig forsker, der er forankret i forskningsmiljøer på Det Humanistiske Fakultet. Aktuel forskning inddrages hyppigt i undervisning og vejledning, og forskningsmiljøerne holder løbende arrangementer, som de studerende inviteres til at deltage i, når det er relevant. 

Humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning
Humanioramodellen er en platform for udvikling og udformning af aktiverende undervisning og aktiv læring på det Humanistiske Fakultet. Hermed udmønter humanioramodellen Syddansk Universitets principper for uddannelse: aktiverende undervisning og aktiv læring. Modellen tager udgangspunkt i, at aktiv læring realiseres gennem deltagelse i flere forskellige former for undervisning og aktiviteter. Den viser samtidig, hvordan undervisningen kan være aktiverende på forskellig vis.

Humanioramodellen baserer sig på, at forskellige former for undervisningsaktiviteter foregår i forskellige ”rum”, der defineres af underviseres og studerendes respektive roller og ansvar.  Modellen synliggør, at den studerende har forskellige opgaver og roller i løbet af sit studium, herunder at deltage i forskellige aktiviteter og bidrage med en varietet af leverancer.

Studerendes studieaktiviteter organiseres og rammesættes i fire rum:

Underviseren planlægger og gennemfører aktiverende undervisning, herunder

• involverer alle fire rum under hensyntagen til det enkelte fags målbeskrivelse
• tydeliggør hvilket ansvar studerende har i forhold til deltagelse i de forskellige rum
• støtter studerendes tilegnelse af studiekompetence til at arbejde i de forskellige rum
  

Underviseren reflekterer således over hvilke aktiviteter, der kan foregå i de fire rum, og hvordan aktiviteterne hænger sammen med fagets mål og udprøvning. Uddannelsens ledelse sikrer, at de studerende samlet set har aktiviteter i alle fire rum i hvert semester, samt at undervisernes særlige kompetencer og styrkeområder udnyttes bedst muligt i implementeringen af modellen.

Modellen synliggør, at studerende har forskellige former for ansvar, opgaver og roller knyttet til deltagelse i de forskellige studieaktiviteter. Det forventes, at den studerende leverer forskellige typer produkter og ydelser i de forskellige rum. Den studerende bliver således bevidst om og fortrolig med forskellige studieaktiviteter og opgaveformer.

Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
Dette undervisningsrum vil typisk indeholde forelæsninger og holdundervisning med aktiverende elementer, ekskursioner og workshops, hvor studerende deltager aktivt ved for eksempel at stille spørgsmål, reflektere, tage noter og bidrage til diskussioner i grupper og i plenum.
Her kan eksempelvis summemøder, refleksionsspørgsmål, quizzes, udfærdigelse af begrebskort, mm. være aktiverende elementer, som underviseren kan gøre brug af.

Studierum, hvor underviser har planlægningansvar, men ikke er til stede
Dette studierum vil typisk kunne indeholde gruppearbejde, øvelser, opgaveløsning og tilsvarende aktiviteter, som er rammesat af underviseren, og hvor den studerende deltager aktivt.
Eksempler på aktiviteter kan være arbejde med arbejdsspørgsmål til pensum, logbøger, bidrag til blogs eller wikier, indsamling af materiale til egen eller gruppes portfolio, feltarbejde mm.

Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
Dette undervisningsrum vil typisk kunne indeholde gruppeoplæg, vejledning og spørgetimer og lignende aktiviteter inden for rammerne af kurset. Den studerende deltager aktivt ved for eksempel at afholde studenteroplæg, respondere på medstuderendes oplæg evt. med varierende opponentroller, tage initiativ til og forberede vejledning. I alle tilfælde kan der være tale om individuelt såvel som gruppebaseret arbejde.
Dette undervisningsrum kan eksempelvis rumme gruppeoplæg, flipped classroom, peerfeedback, case- og problembased learning, projektvejledning og spørgetimer.

Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede
Dette studierum indeholder den studerendes selvstændige studier, aktiv deltagelse i selvorganiserede læsegrupper og fælles eksamensforberedelse, udarbejdelse af opgaver og andre studieprodukter.

Humanioramodellen er en overordnet model, som gælder for alle uddannelser, som er hjemmehørende under Det Humanistiske Fakultet. Modellen er både en beskrivelse af eksisterende praksis på de humanistiske uddannelser, hvor aktiverende pædagogiske former allerede spiller en stor rolle, og et pejlepunkt i forhold til den videre udvikling af undervisningen på fakultetet. Studienævnet for den enkelte uddannelse afgør i detaljen, hvordan modellen kommer til udtryk i den pågældende uddannelse.

En bestået bacheloruddannelse giver ret til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse (retskrav). Retten til optagelse forudsætter, at ansøgeren optages på uddannelsen senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse, og at bacheloruddannelsen og den søgte uddannelse gennemføres ved samme universitet.

For den et-faglige kandidatuddannelse i tysk (120 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i tysk. 
  

For den to-faglige kandidatuddannelse i tysk (70 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i tysk og sidefag (45 ECTS) i et andet fag fra gymnasiefagrækken, der kan fortsættes på kandidatniveau.

• Dansk A-niveau

Følgende bacheloruddannelser fra Syddansk Universitet og fra andre universiteter giver i øvrigt adgang til kandidatuddannelsen:

For den et-faglige kandidatuddannelse i Tysk (120 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag i tysk (135 ECTS) fra et dansk universitet.
• En bacheloruddannelse i International Virksomhedskommunikation med tysk (to fremmedsprog, hvoraf det ene er tysk, tysk og medier, tysk og kommunikation eller tilsvarende) fra SDU eller et andet dansk universitet.
• En bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi-erhvervssprog (Negot) med tysk fra SDU.
• En bacheloruddannelse med sidefag i tysk (45 ECTS) fra SDU. Herudover min. 15 ECTS i det centrale fag, der omhandler tysk litteratur eller tysk historie. 

For den to-faglige kandidatuddannelse i Tysk (70 ECTS/75 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i tysk fra et dansk universitet og sidefag (45 ECTS) i et andet fag fra gymnasiefagrækken, der kan fortsættes på kandidatniveau.
  Der henvises til studieordningen for det relevante sidefag for adgangskrav til sidefagsdelen af den to-faglige kandidatuddannelse.

For kandidatuddannelsen med sidefag i Tysk (50 ECTS/75 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med sidefag (45 ECTS) i tysk fra et dansk universitet og centralt fag i et andet fag fra gymnasiefagrækken.
  Der henvises til studieordningen for det relevante centrale fag for adgangskrav til dette. 

Generelle bestemmelser
Universitetet kan optage ansøgere på et andet grundlag end dem, der er anført under 

• Punktet Retskrav på optagelse på kandidatuddannelse
• Punktet Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse på kandidatuddannelse

såfremt det vurderes, at ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed. 

Den et-faglige kandidatuddannelse i tysk (120 ECTS):
Ansøgere kan efter individuel faglig vurdering optages på kandidatuddannelsen med en anden uddannelse på bachelorniveau end de tidligere nævnte, hvis de opfylder minimum følgende specifikke fagkrav: 

Bacheloruddannelse med centralt fag i tysk (135 ECTS), herunder minimum  

• 20 ECTS inden for tysk litteratur
• 20 ECTS inden for tysk lingvistik
• 10 ECTS inden for tysk historie/samfundsforhold
• Hovedopgave forfattet på tysk på min. 15 ECTS

Den to-faglige kandidatuddannelse i tysk (70 ECTS): 
Ansøgere kan efter individuel faglig vurdering optages på kandidatuddannelsen med en anden uddannelse på bachelorniveau end de tidligere nævnte, hvis de opfylder minimum følgende specifikke fagkrav: 

Bacheloruddannelse med centralt fag i tysk (135 ECTS), herunder minimum  

• 20 ECTS inden for tysk litteratur
• 20 ECTS inden for tysk lingvistik
• 10 ECTS inden for tysk historie/samfundsforhold
• Hovedopgave forfattet på tysk på min. 15 ECTS

samt bachelorsidefag i et andet fag fra gymnasiefagrækken (45 ECTS), som opfylder de specifikke fagkrav angivet i studieordningen for det pågældende kandidatsidefag. 

Kandidatuddannelsen med sidefag i tysk (50 ECTS/75 ECTS):
Ansøgere kan efter individuel faglig vurdering optages på kandidatuddannelsen med en anden uddannelse på bachelorniveau end de tidligere nævnte, hvis de opfylder minimum følgende specifikke fagkrav:

Bacheloruddannelse med sidefag i tysk (45 ECTS), herunder minimum

• 10 ECTS inden for tysk litteratur
• 10 ECTS inden for tysk lingvistik
• 10 ECTS inden for tysk historie/samfundsforhold

samt indskrivning på en to-faglig kandidatuddannelse med centralfag inden for gymnasiefagrækken. Se adgangskrav for det centrale fag i studieordningen for kandidatuddannelsen i det pågældende fag.

Generelle bestemmelser
Universitetet kan bestemme, at ansøgeren skal gennemføre supplerende uddannelsesaktiviteter enten inden studiestart, i løbet af første studieår eller en kombination heraf.

Der henvises til adgangsbekendtgørelsens § 34.

For kandidatuddannelserne i tysk gælder: De faglige adgangskrav skal være opfyldt i den adgangsgivende bacheloruddannelse. Det er ikke muligt at supplere med fag ud over bacheloruddannelsen for at opfylde adgangskravene.

Den et-faglige kandidatuddannelse i tysk (120 ECTS) består af

• Konstituerende fagelementer, 90 ECTS
  - herunder speciale, 30 ECTS
• Valgfag, 10 ECTS
• Projektorienteret forløb, 20 ECTS

Den to-faglige kandidatuddannelse i tysk (70 ECTS) består af

• Konstituerende fagelementer 70 ECTS
  - herunder speciale, 30 ECTS

Hvis den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i tysk kombineres med et sidefag ved et andet fakultet ved SDU, består kandidatuddannelsen i tysk af 75 ECTS:

• Konstituerende fagelementer, 75 ECTS
  - herunder speciale, 30 ECTS

Sidefag i tysk (50 ECTS) er placeret på kandidatuddannelsens 1. og 2. semester og består af

• Konstituerende fagelementer, 40 ECTS
• Valgfag, 10 ECTS

For studerende med centralt fag i et af gymnasiefagene inden for naturvidenskab, teknik (+ idræt) samt samfundsvidenskab består kandidatuddannelsen med sidefag i tysk af 75 ECTS i henhold til følgende model:

• Konstituerende fagelementer, 65 ECTS
• Valgfag, 10 ECTS
  

Den et-faglige kandidatuddannelse i Tysk (120 ECTS) bygger videre på de kompetencer, der er erhvervet på bacheloruddannelsen med centralt fag i Tysk. Gennem emnerne har den studerende mulighed for at gå i dybden med delemner inden for litteratur, kulturhistorie, historie, samfund og sprogvidenskab og arbejde selvstændigt med disse. Den tyske kernefaglighed perspektiveres i valgfaget. Sprogfærdigheden trænes og udbygges i forløbene Videnskabelig kommunikation samt i undervisningen i øvrigt. Gennem det projektorienterede forløb får den studerende mulighed for at omsætte viden, færdighed og kompetencer i praksis. Gennem Karriereprofilkursus får den studerende mulighed for at indtænke og bruge sin kernefaglighed i en praktisk sammenhæng. 

Den to-faglige kandidatuddannelse i Tysk (70/75 ECTS) bygger videre på de kompetencer, der er erhvervet på bacheloruddannelsen med centralt fag i Tysk. Gennem emnerne har den studerende mulighed for at gå i dybden med delemner inden for litteratur, kulturhistorie, historie, samfund og sprogvidenskab og arbejde selvstændigt med disse. Sprogfærdigheden trænes og udbygges i forløbene Videnskabelig kommunikation samt i undervisningen i øvrigt.

Sidefag i Tysk (50 ECTS/75 ECTS) bygger videre på de kompetencer, der er erhvervet i forbindelse med BA-sidefaget. Det brede kendskab til litteratur, kultur og sprog udbygges i kurserne Tysk kulturhistorie til 1900, Tysk kulturhistorie fra 1900 til i dag og Litterært emnefag. Den tyske kernefaglighed perspektiveres i valgfaget. Sprogfærdigheden og historie- og samfundsfagligheden udbygges i kurset Sprog, Samfund og Historie 3.

• Gennemførsel af e-læringsforløb

Ved bedømmelsen af kandidatspeciale og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.
 
Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver, specialeafhandlingen og specialeresumeet indgår i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Prøverne kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne prøver bedømmes af én eller flere eksaminatorer og af én eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Interne prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet dansk for uddannelser der udbydes på dansk, med mindre andet er nævnt i eksamensbestemmelserne for den enkelte disciplin. Såfremt bemanding af undervisningen nødvendiggør dette, eller såfremt det er nødvendigt at tage hensyn til internationale studerendes deltagelse i undervisningen, kan studienævnet beslutte, at undervisnings- og/eller eksamenssproget i særlige tilfælde kan være et fremmedsprog.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet engelsk for uddannelser der udbydes på engelsk, med mindre andet er nævnt i fagbeskrivelsen for den enkelte disciplin.

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Studienævnet kan dog træffe anden beslutning herom, jf. eksamensbestemmelserne for det enkelte fag.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

Grundlag for valg af undervisnings- og prøveformer
Et-faglig kandidatuddannelse

På den et-faglige kandidatuddannelse har den studerende mulighed for at specialisere sig og arbejde selvstændigt med de dele af faget, der interesserer vedkommende i særlig grad, samt udbygge sine færdigheder i skriftligt og mundtligt (akademisk) tysk. I seminarfagene understøtter undervisningsformerne dette, idet den studerende gennem forelæsninger, diskussioner og læsning af pensum arbejder med udvalgte områder i bred forstand og gennem mundtlige oplæg og skriftlige indlæg fokuserer på og går i dybden med udvalgte aspekter af disse. I forløbene i videnskabelig kommunikation arbejdes med skriftlig og mundtlig formidling af fagligt stof i relation til seminarfag. Eksamensformerne understøtter det selvstændige arbejde med specifikke faglige problemstillinger og udviklingen af skriftlig og mundtlig sprogfærdighed i større skriftlige opgaver og i mundtlige eksaminer, hvor den studerende selv definerer en faglig problemstilling og sammensætter et pensum med udgangspunkt i relevant og aktuel forskning. Herudover understøtter mundtlige og skriftlige prøver i et bredere pensum den studerendes evne til at behandle faglige problemstillinger i et bredt perspektiv. I det projektorienterede forløb skal den studerende anvende sin faglighed i en reflekteret praksis, der efterfølgende dokumenteres i en rapport. I specialet arbejder den studerende over længere tid selvstændigt med et selvvalgt fagligt problem under inddragelse af relevant og aktuel forskning.

To-faglig kandidatuddannelse - Centralt fag i Tysk

På den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i Tysk har den studerende mulighed for at specialisere sig og arbejde selvstændigt med de dele af faget, der interesserer vedkommende i særlig grad, samt udbygge sine færdigheder i skriftligt og mundtligt (akademisk) tysk. I seminarfagene understøtter undervisningsformerne dette, idet den studerende gennem forelæsninger, diskussioner og læsning af pensum arbejder med udvalgte områder i bred forstand og gennem mundtlige oplæg og skriftlige indlæg fokuserer på og går i dybden med udvalgte aspekter af disse. I forløbene i videnskabelig kommunikation arbejdes med skriftlig og mundtlig formidling af fagligt stof i relation til seminarfag. Eksamensformerne understøtter det selvstændige arbejde med specifikke faglige problemstillinger og udviklingen af skriftlig og mundtlig sprogfærdighed i en større skriftlig opgave og en mundtlig eksamen, hvor den studerende selv definerer en faglig problemstilling og sammensætter et pensum med udgangspunkt i relevant og aktuel forskning. I specialet arbejder den studerende over længere tid selvstændigt med et selvvalgt fagligt problem under inddragelse af relevant og aktuel forskning.

Sidefag i Tysk

På den to-faglige kandidatuddannelse med sidefag i Tysk udbygger den studerende sit kendskab til og sine kompetencer inden for de forskellige discipliner, der indgår i tyskfaget. Den studerende udbygger sit brede overblik og sin evne til at gå i dybden gennem forelæsninger, diskussioner, læsning af pensum, mundtlige oplæg og skriftlige fremstillinger. Den studerende udbygger sine færdigheder i skriftlig og mundtlig tysk gennem deltagelse i disse aktiviteter og på kurset i Sprog, samfund og historie 3. Eksamensformerne understøtter dette arbejde gennem skriftlige hjemmeopgaver, hvor den studerende selv identificerer et fagligt problem og i arbejdet med dette inddrager relevant og aktuel forskning, samt i mundtlige eksaminer, hvor den studerende prøves i et bredt pensum eller fremlægger en selvvalgt problemstilling med dertil hørende pensum. 

Beskrivelse/definition af undervisnings- og prøveformer

Undervisningsdeltagelse:
Undervisningsdeltagelse forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte gange. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået.

Registrering af deltagelse i undervisning sker via e-læringssystemet. Som udgangspunkt kan der kun foretages registrering af tilstedeværelse ved en given undervisningsgang, såfremt den studerende har været fysisk tilstede i lokalet under hele undervisningsgangen.

Hvis en underviser er nødsaget til med kort varsel at flytte sin undervisning til et andet tidspunkt end der, hvor faget normalt udbydes, tæller den pågældende mødegang ikke med i opgørelsen af, om den studerende har deltaget i mindst 80% af de udbudte undervisningsgange. Et andet tidspunkt er en anden ugedag og/eller et andet tidspunkt på dagen. Kort varsel er mindre end tre uger. 

Fri hjemmeopgave: 
Frie hjemmeopgaver betyder, at den studerende med udgangspunkt i semestrets pensum behandler et selvstuderet emne med inddragelse af relevant litteratur. Opgaveformuleringen skal godkendes af underviseren. Hjemmeopgaver afprøver foruden de fagfaglige kompetencer også den studerendes evne til skriftlig fremstilling og formidling. I enkelte fag indgår skriftlig videnskabelig kommunikation som en integreret del af både kursus og eksamen. Se de nærmere beskrivelser for hjemmeopgaverne under de pågældende discipliner.  

Mundtlig prøve:
Mundtlige prøver er med eller uden synopsis og med eller uden forberedelsestid. Ved de mundtlige prøver med synopsis vælger den studerende et emne og forbereder en præsentation, der sammen med kursets øvrige indhold danner udgangspunkt for en diskussion. En synopsis er en »udvidet disposition«, som den studerende skriver med udgangspunkt i et selvvalgt delemne. Delemnet skal godkendes af underviseren, og det skal ligge inden for rammerne af det i undervisningen behandlede stof. De mundtlige prøver udprøver såvel fagfaglige kompetencer som sproglige og kommunikative færdigheder. I enkelte fag indgår mundtlig videnskabelig kommunikation som en integreret del af både kursus og eksamen. Ved mundtlig prøve med forberedelsestid trækker den studerende et spørgsmål. 

Skriftlige stedprøve: 

En skriftlig stedprøve kan være med eller uden hjælpemidler. Underviseren stiller et eller flere spørgsmål indenfor kursets pensum, som skal besvares af den studerende indenfor den gældende tidsramme.

Eksamensopgivelser:

Se omfangsbestemmelser, pensum og petitum.

Undervisnings- og eksamenssprog
Undervisnings- og eksamenssproget er angivet i eksamensbestemmelserne for den enkelte disciplin. 

Generelle bestemmelser
Hvis der til en prøve/eksamen ikke er angivet særlige bestemmelser om omprøve/reeksamen, gælder det, at omprøven afholdes som den ordinære prøve.

Overførsel af brugte prøveforsøg ved indskrivning på samme uddannelse på SDU 
Ved fornyet indskrivning på samme uddannelse på SDU vil tidligere brugte prøveforsøg blive overført, såfremt der er tale om identiske fag. Er der brugt 3 prøveforsøg i et fag, kan der ikke ske indskrivning på en uddannelse, hvor det samme identiske fag indgår, medmindre der foreligger en dispensation.

Bestemmelser vedr. prøver i seminarfag

På den et-faglige kandidatuddannelse indgår der følgende seminarfag:

• Litterært og kulturhistorisk seminarfag (10 ECTS) - (udbydes på både 1. og 3. semester)
• Historisk seminarfag (10 ECTS) - (udbydes på 1. semester)
• Historisk seminarfag (+ videnskabelig mundtlig kommunikation) (10 ECTS) - (udbydes på 3. semester)
• Sprogvidenskabeligt seminarfag (+ videnskabelig skriftlig kommunikation) (10 ECTS) - (udbydes på 2. semester)

Udbuddet fremgår af studiets side på mitSDU.dk. Såfremt der udbydes flere fag i et semester, skal den studerende vælge et af de udbudte fag. 

På den to-faglige kandidatuddannelse indgår der følgende seminarfag:

• Litterært og kulturhistorisk seminarfag (10 ECTS)
• Historisk seminarfag (+ videnskabelig mundtlig kommunikation) (10 ECTS)
• Sprogvidenskabeligt seminarfag (+ videnskabelig skriftlig kommunikation) (10/15 ECTS)

Udbuddet fremgår af studiets side på mitSDU.dk. Såfremt der udbydes flere fag i et semester, skal den studerende vælge et af de udbudte fag. 

Historisk seminarfag (10 ECTS) 

• Historisk seminarfag (10 ECTS) på 1-faglig KA (1. semester)

• Historisk seminarfag med mundtlig kommunikation (10 ECTS) på 1-faglig KA og 2-faglig KA (3. semester)
• Historisk valgfag (5 ECTS) på BA centralfag
• Historisk valgfag (5 ECTS) på KA sidefag

• omfattende viden om det emneområde, der er genstand for seminarfaget, samt et udvalgt delområde inden for dette i form af teorier, metoder og centrale problemstillinger  
• overblik over den relevante forskningslitteratur  

• bearbejde delområdet ud fra en frugtbar og selvstændigt formuleret problemstilling  
• redegøre sammenhængende og indgående for det udvalgte delområde under inddragelse af forskningslitteraturen  
• perspektivere delområdet til det emneområde, der er genstand for seminarfaget  

• udarbejde et sprogligt velfungerende, struktureret og velargumenteret oplæg med udgangspunkt i den valgte problemformulering 
• reflektere over den valgte teoris og metodes styrker og svagheder  
• inddrage den relevante forskningslitteratur og derigennem perspektivere egne analyser   
• redegøre for og analysere et komplekst stofområde  

• Historisk seminarfag med mundtlig kommunikation (10 ECTS) på 1-faglig KA og 2-faglig KA (3. semester)

• Historisk seminarfag (10 ECTS) på 1-faglig KA (1. semester)
• Historisk valgfag (5 ECTS) på BA centralfag
• Historisk valgfag (5 ECTS) på KA sidefag

• omfattende viden om det emneområde, der er genstand for seminarfaget, samt et udvalgt delområde inden for dette i form af teorier, metoder og centrale problemstillinger
• overblik over den relevante forskningslitteratur

• forståelse for den videnskabelige kommunikations karakteristika og betingelser, særligt med henblik på den mundtlige form
• kendskab til relevante videnskabelige teksttyper og de sproglige udtryksmidler, der er karakteristiske for disse

• bearbejde delområdet ud fra en frugtbar og selvstændigt formuleret problemstilling 
• redegøre sammenhængende og indgående for det udvalgte delområde under inddragelse af forskningslitteraturen
• perspektivere delområdet til det emneområde, der er genstand for seminarfaget

• formulere sig på et varieret, korrekt og i forhold til emnet adækvat mundtligt tysk
• kommunikere klart og velartikuleret
• strukturere sin fremstilling på en klar og overskuelig måde
• inddrage præsentationsværktøjer, fx powerpoint eller prezi, i sin mundtlige fremstilling

• udarbejde en sprogligt velfungerende, struktureret og velargumenteret opgave med udgangspunkt i den valgte problemformulering
• reflektere over den valgte teoris og metodes styrker og svagheder
• inddrage den relevante forskningslitteratur og derigennem perspektivere egne analyser 
• redegøre for og analysere et komplekst stofområde

Hertil kommer de faglige mål for mundtlig kommunikation:
Den studerende skal efter endt undervisning kunne:

• præsentere et fagligt problem i en struktureret, hensigtsmæssig og modtagerorienteret form
• indgå i en fagligt kvalificeret mundtlig diskussion af et fagligt problem inden for emneområdet
• samle op og konkludere på en faglig diskussion
• samarbejde i forbindelse med oplæg

• Hvis den studerende får en ikke-bestået karakter både i fagligt indhold og i mundtlig kommunikation, gennemføres reeksamen i samme form som ordinær eksamen.
• Hvis den studerende består mundtlig kommunikation, men ikke det faglige indhold, gennemføres reeksamen i samme form som ordinær eksamen. Karakteren i mundtlig kommunikation fra den første prøve fastholdes.
• Hvis den studerende består det faglige indhold, men ikke mundtlig kommunikation, indstiller den studerende sig til en særskilt prøve, hvor mundtlig kommunikation prøves på baggrund af en fagligt forpligtende tekst fra pensum (se nedenfor). Den studerende udvælger selv denne tekst og meddeler dette til eksaminator senest 24 timer før eksamen. Karakteren i fagligt indhold fra den første prøve fastholdes

Prøveform: Mundtlig prøve
Censur: Ekstern prøve
Forberedelse: Ingen
Varighed: 20 min.
Pensum: Oplyses i de respektive fagbeskrivelser.

Litterært og kulturhistorisk seminarfag (10 ECTS)

• Litterært og kulturhistorisk seminarfag (10 ECTS) på 1-faglig KA og 2-faglig KA

• Litterært og kulturhistorisk valgfag (5 ECTS) på BA centralfag

• et bredt kendskab til faglige problemstillinger inden for det behandlede emneområde 
• et overordnet kendskab til det behandlede emneområdes teori og metoder 
• et indgående kendskab til et delområde inden for det behandlede emneområde 

• indkredse et fagligt relevant delområde inden for emneområdet og formulere en problemstilling i forhold til dette
• beskrive delområdets position inden for emneområdet
• fremsøge relevant sekundærlitteratur til delområdet

• foretage en struktureret og metodisk reflekteret analyse af det valgte delområde med udgangspunkt i problemformuleringen
• sammenfatte og perspektivere sine iagttagelser til emneområdet
• kommentere sin undersøgelses styrker og svagheder
• forholde sig diskuterende til den valgte sekundærlitteratur

• Skriftlig hjemmeopgave med et omfang på 22-25 normalsider pr. studerende.

• Sideomfang pr. studerende: 15-17 normalsider inkl. noter, ekskl. bibliografi og bilag
• Ved to studerende: 22-25 normalsider i alt inkl. noter, ekskl. bibliografi og bilag
• Ved tre studerende: 33-36 normalsider i alt inkl. noter, ekskl. bibliografi og bilag

• Sprogligt seminarfag med skriftlig videnskabelig kommunikation (10 ECTS) på 1-faglig KA og 2-faglig KA (70 ECTS)
• Sprogligt seminarfag med skriftlig videnskabelig kommunikation (15 ECTS) på 2-faglig KA (75 ECTS)

• Sprogligt valgfag (5 ECTS) på BA centralfag
• Sprogligt valgfag (5 ECTS) på KA sidefag

• et bredt kendskab til faglige problemstillinger inden for det behandlede emneområde 
• et overordnet kendskab til det behandlede emneområdes teori og metoder 
• et indgående kendskab til et delområde inden for det behandlede emneområde 

Hertil kommer de faglige mål for skriftlig videnskabelig kommunikation:
Den studerende skal have:

• forståelse for den videnskabelige kommunikations karakteristika og betingelser, særligt med henblik på den skriftlige form
• kendskab til relevante videnskabelige teksttyper og de sproglige udtryksmidler, der er karakteristiske for disse.

• indkredse et fagligt relevant delområde inden for emneområdet og formulere en problemstilling i forhold til dette
• beskrive delområdets position inden for emneområdet
• fremsøge relevant litteratur til delområdet
• samle og analysere egne relevante data

• anvende sin viden om relevante videnskabelige teksttyper til analyse og vurdering af skriftlige videnskabelige tekster 
• formulere sig på et varieret, korrekt og i forhold til emnet adækvat skriftligt tysk
• strukturere sin fremstilling på en klar og overskuelig måde

• foretage en struktureret og metodisk reflekteret analyse af det valgte delområde med udgangspunkt i problemformuleringen
• sammenfatte og perspektivere sine iagttagelser til emneområdet
• kommentere sin undersøgelses styrker og svagheder
• forholde sig diskuterende til den valgte sekundærlitteratur 

• formidle et fagligt delområde i en struktureret, hensigtsmæssig og modtagerorienteret skriftlig form

• 10 ECTS: Skriftlig hjemmeopgave med et omfang på 22-25 normalsider pr. studerende.
• 15 ECTS: Skriftlig hjemmeopgave med et omfang på 30-35 normalsider pr. studerende

• Sideomfang pr. studerende: 15-17 normalsider inkl. noter, ekskl. bibliografi og bilag
• Ved to studerende: 22-25 normalsider i alt inkl. noter, ekskl. bibliografi og bilag
• Ved tre studerende: 33-36 normalsider i alt inkl. noter, ekskl. bibliografi og bilag

• Sideomfang pr. studerende: 22-25 normalsider inkl. noter, ekskl. bibliografi og bilag
• Ved to studerende: 33-37 normalsider i alt inkl. noter, ekskl. bibliografi og bilag 
• Ved tre studerende: 50-55 normalsider i alt inkl. noter, ekskl. bibliografi og bilag

• Hvis den studerende får en ikke bestået karakter både i fagligt indhold og i skriftlig kommunikation, gennemføres reeksamen i samme form som ordinær eksamen. Den studerende må genbruge problemformuleringen og opgavetekst.
• Hvis den studerende består det faglige indhold, men ikke skriftlig kommunikation, skal den studerende gennemføre reeksamen i samme form som ordinær eksamen. Den studerende må genbruge problemformuleringen og opgavetekst. Karakteren i fagligt indhold fra den første prøve fastholdes.
• Hvis den studerende består videnskabelig skriftlig kommunikation, men ikke det faglige indhold, gennemføres reeksamen i samme form som ordinær eksamen. Den studerende må genbruge problemformuleringen og opgavetekst. Karakteren i skriftlig kommunikation fra den første prøve fastholdes. 

• Hvis en studerende ikke består fagligt indhold og skriftlig kommunikation, kan den studerende vælge at skrive en individuel opgave med ny problemformulering eller at omskrive sin del af gruppeopgaven.
• Hvis en studerende består fagligt indhold, men ikke skriftlig kommunikation, skal den studerende omskrive sin del af gruppeopgaven. Karakteren i fagligt indhold fra den første prøve fastholdes.
• Hvis en studerende består skriftlig kommunikation, men ikke fagligt indhold, kan den studerende vælge at skrive en individuel opgave med ny problemformulering eller at omskrive sin del af gruppeopgaven. Karakteren i skriftlig kommunikation fra den første prøve fastholdes. 

Historisk valgfag (5 ECTS) 

Denne fagbeskrivelse omfatter

• Historisk valgfag (5 ECTS) på BA centralfag
• Historisk valgfag (5 ECTS) på KA sidefag

Kurset samlæses med

• Historisk seminarfag (10 ECTS) på 1-faglig KA (1. semester)
• Historisk seminarfag med mundtlig kommunikation (10 ECTS) på 1-faglig KA og 2-faglig KA (3. semester)

Antal undervisningstimer: 2 timer/uge i et semester

Målbeskrivelse – viden 

Den studerende skal efter endt undervisning have:

• et bredt kendskab til faglige problemstillinger inden for det behandlede emneområde
• et overordnet kendskab til det behandlede emneområdes teori og metoder
• et indgående kendskab til et delområde inden for det behandlede emneområde

Målbeskrivelse - færdigheder

Den studerende skal efter endt undervisning kunne:

• indkredse et fagligt relevant delområde inden for emneområdet og formulere en problemstilling i forhold til dette
• beskrive delområdets position inden for emneområdet 

Målbeskrivelse - kompetencer

Den studerende skal efter endt undervisning kunne:

• sammenfatte og perspektivere sine iagttagelser til emneområdet
• kommentere det behandlede emneområdes teori og metoder
• forholde sig diskuterende til problemstillinger inden for det behandlede emneområde

Feedback:

Der gives mundtlig feedback på mundtlige oplæg.

Afsluttende prøve

Prøveform: Synopsis med mundtlig prøve Den studerende vælger et delområde og en problemformulering, der danner udgangspunkt for en synopsis.  

Afleveringstidspunkt for synopsen offentliggøres som del af den endelige eksamensplan og vil ligge 10 dage før den mundtlige eksamen afholdes. 

Synopsis: 3-4 normalsider

Varighed: 30 min. inkl. censur

Censur: Intern prøve, to eller flere bedømmere

Bedømmelse: 7-trinsskala

Pensum oplyses i de respektive fagbeskrivelser

Omprøven/reeksamen afvikles efter bestemmelserne gældende for den ordinære prøve.  

Uddybende information - bedømmelseskriterier

Under hensyntagen til eksamensformen og det konkrete studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i studieordningens punkt Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer nævnte generelle kompetencemål, især nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 10, og 13 som faget i særlig grad understøtter.

Sprogligt valgfag (5 ECTS) 

Denne fagbeskrivelse omfatter

• Sprogligt valgfag (5 ECTS) på BA centralfag
• Sprogligt valgfag (5 ECTS) på KA sidefag

Kurset samlæses med

• Sprogligt seminarfag med skriftlig videnskabelig kommunikation (10 ECTS) på 1-faglig KA og 2-faglig KA (70 ECTS)
• Sprogligt seminarfag med skriftlig videnskabelig kommunikation (15 ECTS) på 2-faglig KA (75 ECTS)

Antal undervisningstimer: 2 timer/uge i et semester

Målbeskrivelse - viden

Den studerende skal efter endt undervisning have:

• et bredt kendskab til faglige problemstillinger inden for det behandlede emneområde 
• et overordnet kendskab til det behandlede emneområdes teori og metoder 
• et indgående kendskab til et delområde inden for det behandlede emneområde 

Målbeskrivelse - færdigheder

Den studerende skal efter endt undervisning kunne:

• indkredse et fagligt relevant delområde inden for emneområdet og formulere en problemstilling i forhold til dette
• beskrive delområdets position inden for emneområdet
• fremsøge relevant litteratur til delområdet
• samle og analysere egne relevante data

Målbeskrivelse - kompetencer

Den studerende skal efter endt undervisning kunne:

• foretage en struktureret og metodisk reflekteret analyse af det valgte delområde med udgangspunkt i problemformuleringen
• sammenfatte og perspektivere sine iagttagelser til emneområdet
• kommentere sin undersøgelses styrker og svagheder
• forholde sig diskuterende til den valgte sekundærlitteratur 

Feedback: Der gives individuel feedback på problemformulering og undersøgelsesdesign, fx i form af vejledning. 

Afsluttende prøve:

Det sproglige valgfag udprøves ved fri hjemmeopgave, hvor den studerende under vejledning opstiller en selvvalgt problemformulering. 

Fagelementets målbeskrivelse udprøves med en afsluttende eksamen, som foregår i form af en individuel fri skriftlig hjemmeopgave efter nedenstående bestemmelser:

Skriftlig hjemmeopgave med et omfang på 15-17 normalsider pr. studerende.

En del af fagelementets faglige mål kan udprøves løbende i undervisningen. Den løbende prøve omfatter aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse i undervisningen.

Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte gange. Med tilfredsstillende forstås, at oplæg og opgaver bedømmes til bestået. Kravene hertil defineres af underviseren, som meddeler disse krav i begyndelsen af semestret.

Registrering af deltagelse i undervisning sker via e-læringssystemet. Som udgangspunkt kan der kun foretages registrering af tilstedeværelse ved en given undervisningsgang, såfremt den studerende har været fysisk tilstede i lokalet under hele undervisningsgangen. 

For studerende der har valgt at deltage i den løbende prøve, indgår den løbende prøve som en del af bedømmelsen for så vidt angår en del af den frie hjemmeopgave. For disse studerende omfatter den afsluttende eksamen således enten en individuel eller en hjemmeopgave skrevet i grupper af max 3 studerende. Hjemmeopgaven har følgende omfang:

Sideomfang pr. studerende: 9-11 normalsider inkl. noter, ekskl. bibliografi og bilag

Ved to studerende: 13-16 normalsider i alt inkl. noter, ekskl. bibliografi og bilag

Ved tre studerende: 19-23 normalsider i alt inkl. noter, ekskl. bibliografi og bilag

Censur: Intern prøve, en bedømmer

Bedømmelse: 7-trinsskala

Pensum oplyses i de respektive fagbeskrivelser

Uddybende information - bedømmelseskriterier

Under hensyntagen til eksamensformen og det konkrete studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i studieordningens punkt Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer nævnte generelle kompetencemål, især nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 13 og 14, som faget i særlig grad understøtter.

Omprøven/reeksamen afvikles efter bestemmelserne gældende for den ordinære prøve.

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Der henvises til § 6 i eksamensbekendtgørelsen.

Der er ingen forudsætninger for deltagelse i undervisningen eller prøver med mindre andet er nævnt i beskrivelsen af den enkelte disciplin.

Såfremt det i en given fagbeskrivelse er angivet, at der i det pågældende fag indgår en forudsætningsprøve, gælder følgende:

En forudsætningsprøve er en betingelse for at kunne gå til den afsluttende prøve i det pågældende fag. Forudsætningsprøven skal således være bestået for at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i faget. Studerende, der ikke består forudsætningsprøven, vil have brugt et prøveforsøg i den afsluttende prøve. 

Tilsvarende gælder for reeksamen:
For at kunne deltage i reeksamen i den afsluttende prøve, skal afløsningen (omprøven) for forudsætningsprøven være bestået. Er den studerende tilmeldt reeksamen i den afsluttende prøve uden at have bestået afløsningen til forudsætningsprøven, har den studerende brugt et prøveforsøg til omprøven i den afsluttende prøve.  

Der henvises til Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Generelt gælder, at man ikke må interagere med andre under eksamen, hverken fysisk eller digitalt, herunder via fildelingstjenester f.eks. Google Docs

Mundtlige prøver:
Det fremgår af eksamensbestemmelserne i fagbeskrivelsen for det enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes. Ligeledes fremgår det hvorvidt hjælpemidlerne må benyttes i forberedelsestiden og/eller under eksaminationen.

Hvis der ikke fremgår detaljerede bestemmelser om hjælpemidler i fagbeskrivelsen henvises til bestemmelser om hjælpemidler på uddannelsens studiesider på mitsdu.dk                      

Skriftlige stedprøver:
Alle skriftlige stedprøver på universitetet er digitale. Skriftlige stedprøver afvikles således på computer, medmindre andet er angivet i disciplinbeskrivelserne. For skriftlige stedprøver, der afvikles på computer, gælder Syddansk Universitets regelsæt for skriftlige stedprøver. 

Det fremgår af eksamensbestemmelserne i fagbeskrivelsen for det enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes. Ligeledes fremgår det hvorvidt hjælpemidlerne må benyttes i forberedelsestiden og/eller under eksaminationen.

Hvis der ikke fremgår detaljerede bestemmelser om hjælpemidler i fagbeskrivelsen henvises til bestemmelser om hjælpemidler på uddannelsens studiesider på mitsdu.dk

Brug af generativ AI:
De aktuelt gældende retningslinjer for brug af generativ AI fremgår af uddannelsens studiesider på mitsdu.dk. 

Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.

Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, herunder også for afsluttende prøver, hvis en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve. Såfremt en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve, fremgår det af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve og om den studerende har mulighed for at vælge en individuel prøve.

Hvis en afleveret skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder krav om individualisering eller formkrav fastsat de enkelte fagbeskrivelser, kan opgavebesvarelsen afvises. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse og den studerende har brugt et prøveforsøg, jfr. § 22 i eksamensbekendtgørelsen.

Der henvises til eksamensbekendtgørelsens §§ 13 - 15 og til eksamensbestemmelserne i de respektive fagbeskrivelser.

Sideomfang

• Forside
• Indholdsfortegnelse
• Abstract (resumé)
• Litteraturliste
• Bilag

Studienævnet skal i forbindelse med optagelse behandle ansøgninger om merit jf. adgangsbekendtgørelsens § 49.

Studienævnet skal behandle ansøgninger om forhåndsmerit, såfremt en studerende som del af sin uddannelse ønsker

1. at tage fag på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution,
2. at tage fag på andre danske universiteter eller
3. at tage andre fag på SDU, end dem der indgår i den studieordning, hvorunder den studerende er indskrevet, og som ikke allerede er godkendt af studienævnet som en del af valgfagsudbuddet.

Der henvises til § 4 i meritbekendtgørelsen.

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag taget f.eks. ved et andet universitet. Generelle bestemmelser om meritoverførsel skal forelægges dekanen. 

Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse.

Der henvises til § 2 i meritbekendtgørelsen.

For bachelor- og kandidatstuderende samt professionsbachelorstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Fag udbydes altid i henhold til nyeste studieordning. Der udbydes en ordinær prøve og en omprøve i umiddelbar tilknytning til undervisningens udbud.  Det tredje prøveforsøg udbydes efter næste ordinære udbud af undervisning. Der eksamineres altid efter nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Jf. § 8 i Regler om tilmelding til fag og prøver på SDU fastlægges 2. og 3. prøveforsøg i fag, der udfases eller ikke længere udbydes, således: studerende, der ikke består faget ved den ordinære prøve, skal tilmelde sig omprøven (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Framelding kan ikke finde sted. Studerende, der ikke selv tilmelder sig, vil blive tilmeldt af universitetet. Studerende, der ikke består faget ved omprøven, skal tilmelde sig det 3. prøveforsøg ved den næstkommende eksamenstermin efter sidste ordinære undervisningsudbud (fx hvis sidste ordinære undervisningsudbud var foråret 2016, udbydes det tredje prøveforsøg ved eksamensterminen vinter 2016/2017). Framelding kan ikke finde sted. Studerende, der ikke selv tilmelder sig, vil blive tilmeldt af universitetet. Der eksamineres altid i henhold til nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Reglerne om udfasning af fag og tilmelding til 2. og 3. prøveforsøg er gældende i henhold til ovenstående, med mindre andet er fastsat i den enkelte fagbeskrivelse eller i overgangsbestemmelserne for uddannelsen. Se punktet Overgangsordninger.

I de tilfælde, hvor tilmelding til et fag forudsætter, at et tidligere fag er gennemført og bestået, skal den studerende, som ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg, have mulighed for at tilmelde sig omprøve i samme eksamenstermin (3. prøveforsøg). Universitetet skal sikre, at 3. prøveforsøg i forudsætningsfaget ligger forud for den ordinære prøve i det senere fag. 

Studerende der ikke har afsluttet deres bacheloruddannelse, kan ansøge studienævnet om at være tilmeldt kandidatfag, mens bacheloruddannelsen afsluttes. 

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 57 kan tilladelsen gives, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen. 

Se i øvrigt Retskrav på optagelse på kandidatuddannelse, Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse på kandidatuddannelse samt Andre adgangsgrundlag til optagelse på kandidatuddannelse. 

Der henvises til § 49 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For kandidatstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder SDU’s Regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor og kandidatuddannelser.

Studerende optaget på en kandidatuddannelse skal senest have afsluttet uddannelsen inden for tidsgrænsen normeret studietid + 6 måneder.

Universitetet kan dispensere fra ovenstående, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, formand i en forening under Danmarks Ungdoms Fællesråd eller iværksætter, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.

Der henvises til §§ 50-51 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For studerende optaget på en bachelor- og kandidatuddannelse på Det Humanistiske Fakultet den 1. september 2015 eller senere gælder SDU's Regler for studieaktivitet.

Det følger heraf, at Universitetet bringer indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år. Studiestartsprøven opfylder ikke dette krav til studieaktivitet. Studienævnet kan dispensere fra ovenstående studieaktivitetskrav, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Hvis der konstateres manglende studieaktivitet efter 1. studieår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten.

På den 1-faglige kandidatuddannelse i tysk (120 ECTS) indgår fire fagelementer med skiftende indhold: Historisk eller Litterært og kulturhistorisk seminarfag på 1. semester, Sprogligt seminarfag med videnskabelig skriftlig kommunikation på 2. semester, Litterært og kulturhistorisk seminarfag på 3. semester samt Historisk seminarfag med videnskabelig mundtlig kommunikation på 3. semester. 

På den 2-faglige kandidatuddannelsen i tysk (70 og 75 ECTS) indgår tre fagelementer med skiftende indhold:  Sprogligt seminarfag med videnskabelige skriftlig kommunikation på 2. semester, dog 4. semester på 2-faglige kandidatuddannelse 75 ECTS, Litterært og kulturhistorisk seminarfag på 3. semester samt Historisk seminarfag med videnskabelig mundtlig kommunikation på 3. semester. 

På kandidatsidefagene (50 ECTS og 75 ECTS) indgår to fagelementer med skiftende indhold: Historisk valgfag på 1. semester samt Sprogligt valgfag på 2. semester

Den studerende skal:

• uddybe sit kendskab til områder med relevans for litteratur, kultur, sprog og historie og/eller
• styrke sin faglige profil og opnå en bredere kompetence inden for tysk-uddannelsen og/eller 
• opnå viden, færdigheder eller kompetencer, som i øvrigt understøtter den studerendes employabilitet inden for sit faglige område 

Valgfag kan principielt tages ved en hvilken som helst højere læreanstalt i Danmark eller udlandet, når blot indholdet er af relevans for Tysk. Hvis en studerende ønsker at tage et valgfag ved en anden højere læreanstalt eller et andet studienævn under det humanistiske fakultet, skal vedkommende henvende sig til studienævnet for Dansk, Tysk, Engelsk og Filosofi og sikre sig, at valgfaget kan godkendes.

På den et-faglige kandidatuddannelse indgår der følgende valgfag:

• Valgfag (10 ECTS)

På kandidatsidefaget indgår der følgende valgfag:

• Historisk valgfag (5 ECTS)
• Sprogligt valgfag (5 ECTS)
• Valgfag (10 ECTS)

Den studerende kan på 1. semester af KA sidefag vælge Litterært og kulturhistorisk seminarfag (10 ECTS) som valgfag. Der henvises til Særlige bestemmelser vedr. prøver.

Specifikke bestemmelser, herunder eksamensbestemmelser for ovennævnte valgfag, fremgår af Særlige bestemmelser vedr. prøver 

Udbuddet fremgår af studiets side på mitSDU.dk. Såfremt der udbydes flere fag i et semester, skal den studerende vælge et af de udbudte fag. 

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, skal indbringes for dekanen senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

I henhold til § 76 i uddannelsesbekendtgørelsen kan universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse indbringes for Uddannelses- og forskningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

I forhold til klager over meritafgørelser henvises der til §§6-8 i meritbekendtgørelsen. 

Aktuelle overgangsordninger fremgår af punktet Overgangsbestemmelser i den/de relevante Fagbeskrivelser. 

Afleveringsfrister
Alle afleveringsfrister for eksamensopgaver, specialer og BA-projekter offentliggøres i studiets samlede eksamensplan. Såfremt afleveringsfristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag betragtes førstkommende hverdag som rettidig aflevering.

ECTS
ECTS, det europæiske meritoverførselssystem, er oprettet under Erasmus-programmet. ECTS-point er en værdi, der tillægges en kursusenhed med henblik på at beskrive den samlede arbejdsindsats, som kræves fra den studerende for at gennemføre denne, i form af undervisningsdeltagelse, forberedelse, evt. opgaveskrivning, eksamensforberedelse mv. 60 ECTS-points svarer til 1 årsværk og til 1680 arbejdstimer for den studerende. Et undervisningsfag på 10 ECTS-point svarer således til 280 arbejdstimer.

Normalside
1 normalside (ns.) = 2400 typeenheder

Time

1 undervisningstime er 45 minutter.

Typeenhed
Herved forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum.