
Studieordning for Master i matematik
- Master i matematik
§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen
§ 1.1 - Stamblad
Uddannelsestitler
Master i matematik (master i)Bekendtgørelser
Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) (BEK nr 19 af 09/01/2020)
Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på deltid (BEK nr 2272 af 01/12/2021)
Bekendtgørelse om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 1125 af 04/07/2022)
Bekendtgørelse om censorordning og censorvirke (BEK nr 920 af 04/07/2024)
ECTS-point
60Studienævn
Naturvidenskabeligt studienævnSprog
DanskByer
OdenseTerminer
ForårNiveau
Master§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer
Masteruddannelsen er en forskningsbaseret videregående uddannelse inden for videreuddannelsessystemet for voksne, der har til formål at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående erhversrettet grunduddannelse og videregående uddnannelse inden for et specialiseret område eller i bredere perspektiv på et fagligt eller fler fagligt område.
En masteruddannelse skal på videnskabeligt grundlag give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som kvalificerer til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Den enkelte masteruddannelse skal sikre, at den studerende er i stand til at anvende fagområdets videnskabelige metoder og begreber i forbindelse med
1) vurdering og løsning af teoretiske og praktiske problemstillinger,
2) formidling af faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister,
3) styring og udvikling af komplekse arbejdssituationer,
4) selvstændig etablering af fagligt og tværfagligt samarbejde, og
5) egen faglige udvikling
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Masteruddannelsen i matematik med henblik på undervisning på de gymnasiale uddannelser har til formål at give uddannelsens studerende kompetencer til at kunne undervise i matematik på de gymnasiale uddannelser, jf. Undervisningsministeriets retningslinjer.
Læringsudbytte
Læringsudbyttet for uddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet beskrives i henhold til ”Kvalitetsrammen for videregående uddannelser” via tre overordnede kategorier:
- Viden: Denne kategori er specifikt relateret til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker forståelses- og refleksionsniveauet inden for et fagområde i relation til områdets begreber, teorier, metoder eller videnskabelige problemstillinger.
- Færdigheder: Denne kategori er rettet eksplicit mod varetagelsen af praktiske færdigheder, professionel etik og ansvarlighed.
- Kompetencer: Kategorien omhandler dimittendernes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Disse kompetencer er almene kompetencer, der ikke er snævert koblet til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker f.eks. evne til analyse og abstrakt tænkning, en vidensøgende indstilling, evne til at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, kommunikative færdigheder og evne til at tilegne sig ny viden og strukturere egen læring.
§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag
Uddannelsens didaktiske og pædagogiske grundlag er baseret på SDU’s bærende principper om aktive-rende undervisning og aktiv læring. Dette implementeres på naturvidenskab i praksis gennem variation i undervisningsformer, herunder åbne arbejdsprocesser, der understøtter studerendes læring, selvstyring og initiativ med henblik på at sikre høj faglighed og dybdelæring.
Lærerstyrede undervisningstimer suppleres med former, hvor studerende har medansvar for undervis-ningstilrettelæggelsen og tilegner sig stof igennem f.eks. cases eller projekter. Inspiration hertil findes i Det Naturvidenskabelige Fakultets version af studieaktivitetsmodellen, som beskrevet i den pædagogi-ske ramme. Dermed opnår studerende relevante kompetencer og kompetencebevidsthed, selvstændig-hed og faglig nysgerrighed.
De studerende inddrages i dialog og forventningsafstemning om rollefordelingen i undervisningen. Stu-diegrupper anvendes for at styrke den faglige diskussion og flowet i undervisningen samt de studerendes fagligt sociale integration.
Uddannelsen tilrettelægges og koordineres således, at der er sammenhæng og progression i uddannelsens elementer, og at uddannelsen udgør en helhed.
Valg af prøveform i det enkelte fag sker under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af opfyldelse af fagets læringsmål. For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.
§ 1.4 - Profiler
Master i matematik - optag 1.september 2021, 2023 og 2025
§ 2 - Indskrivning
§ 2.1 - Deltagerbetaling
Universitetet opkræver betaling for deltagelse i undervisningen inkl. eksamen og anden bedømmelse. Betalingen omfatter det antal eksamensforsøg, der er mulighed for efter reglerne for den enkelte uddannelse, medmindre universitetet i vilkårene udtrykkeligt har fastsat, at betalingen kun omfatter et lavere antal, dog mindst to forsøg.
Studienævnet henviser til de generelle sider på sdu.dk om takster for efter- og videreuddannelse.
§ 2.2 - Adgangskrav
Jf. Masterbekendtgørelsen § 9
Universitetet fastsætter i studieordningen regler om krav til ansøgerens relevante uddannelsesmæssige faglige forudsætninger. Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har
- en naturvidenskabelig/teknisk kandidatuddannelse
- mindst to års relevant erhvervserfaring
- bestået minimum 30 ECTS matematik på universitetsniveau. Heri skal emnerne differential- og integralregning, lineær algebra samt statistik og sandsynlighedsteori svarende til mindst 20 ECTS indgå.
Følgende kandidatuddannelser giver som minimum adgang til masteruddannelsen i matematik
- Civilingeniøruddannelse i Bioteknologi fra Aalborg Universitet
- Civilingeniøruddannelse i Medicinsk bioteknologi fra Aalborg Universitet
- Civilingeniøruddannelse i Kemi fra Aalborg Universitet
- Civilingeniøruddannelse i Matematik og teknologi fra Aalborg Universitet
- Civilingeniøruddannelse i Materialeteknologi fra Aalborg Universitet
- Civilingeniøruddannelse i Byggeri fra Aarhus Universitet
- Civilingeniøruddannelse i Byggeteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet
- Civilingeniøruddannelse i Bygningsdesign fra Danmarks Tekniske Universitet
- Civilingeniøruddannelse i Fysik og teknik fra Syddansk Universitet
- Kandidatuddannelse med centralt fag i Fysik fra Syddansk Universitet, Københavns Universitet eller Aarhus Universitet
- Kandidatuddannelse med centralt fag i Datalogi fra Københavns Universitet eller Aarhus Universitet
- Kandidatuddannelse i Økonomi (cand.polit.) fra Københavns Universitet
- Kandidatuddannelse i Erhvervsøkonomi og matematik (cand. merc.(mat)) fra Copenhagen Business School
Følgende anses som relevant erhvervserfaring i forbindelse med optagelse på masteruddannelsen i matematik.
- undervisning på gymnasiale uddannelser
- ansættelser, der har haft fokus på formidling eller anvendelse af matematik
Der kan på grundlag af en individuel vurdering give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder de nævnte forudsætninger, men som på et andet grundlag skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Kravet om erhvervserfaring er ufravigeligt.
§ 3 - Struktur og progression
§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur
Modulbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fagelement. Modulbeskrivelser kan opdateres to gange årligt efter studienævnets godkendelse.
De til enhver tid godkendte modulbeskrivelser kan ses i læseplanen på Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside.
Den til enhver tid gældende læseplan og de gældende modulbeskrivelser indeholder oplysning om:
- Fagelementets danske titel
- Ansvarligt institut og underviser
- Omfang i ECTS-point
- Indgangskrav
- Forventede forudsætninger
- Formål
- Målbeskrivelse
- Indhold
- Undervisningssprog
- Prøveform
- Undervisnings- og arbejdsform
- Tidsmæssig placering
- Hvornår fagelementet sidst er opdateret
Overgangsregler
Studerende på ordinære- og deltidsuddannelser kan opleve, at undervisning eller prøver som er en del af uddannelsen ikke længere bliver udbudt. Ligeledes vil en studieordning kunne ophøre og erstattes af en ny studieordning. Den studerende vil blive informeret om, hvilke konsekvenser ophøret af undervisning, prøver eller studieordning vil have for deres videre studieforløb. I forbindelse med, at undervisning, prøver eller studieordning ophører, vil der blive opstillet en række overgangsregler.
Af overgangsreglerne vil der fremgå følgende:
- Hvornår der udbydes undervisning for sidste gang.
- Hvornår der udbydes prøver for sidste gang.
- Hvilken undervisning du eventuelt skal følge i stedet for ophørt undervisning.
- Hvilken/hvilke prøver du skal gennemføre i stedet for den/de prøver der ikke længere udbydes.
- Eventuelle bestemmerlser om merit fra ophørte studieordninger til nyeste studieordning.
- Eventuelle bestemmelser om servicetilmelding til prøver.
- Hvorvidt udmeldelse kan ske, hvis overgangsreglerne ikke følges.
§ 4 - Kursusbeskrivelser
§ 4.1 - Kursusbeskrivelser
Master i matematik - optag 1.september 2021, 2023 og 2025
MM103: Algebra I
MM104: Geometri I
MM108: Masterprojekt i matematik
MM109: Matematisk analyse 2
MM107: Dynamiske modeller og fagsamspil
MM106: Videnskabsteori og historie
MM100: Diskret matematik
MM101: Analyse 1
MM102: Matematik som undervisningsfag
MM105: Sandsynlighedsregning og statistik
§ 5 - Bestemmelser om prøver
§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav
Masteruddannelsen er gennemført, når den studerede har opnået:
a) karakteren 02 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
b) bedømmelsen bestået i alle prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået
c) bedømmelsen godkendt i alle prøver, der bedømmes med godkendt/ikke godkendt og
d) godkendelse af alle prøver, der godkendes ved undervisningsdeltagelse
§ 5.2 - Studiestartsprøven
§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver
Den studerendes stave- og formuleringsevne skal indgå ved bedømmelsen af bachelorprojekter, kandidatspecialer, akademiske overbygningsprojekter og masterprojekter. Det skal fremgå af studieordningen, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår.
Universitet kan dispensere, hvis den studerende dokumenterer en relevant funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.
§ 5.4 - Bedømmelse af eksamen og prøver
Bedømmelse af præstationer skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag, fag- eller uddannelseselement (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning).
Bedømmelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder de mål for faget, fag- eller uddannelseselementet, som er fastsat i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse, studieordningen m.v.
Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen for de enkelte fag, fag- eller uddannelseselementer, som afsluttes med en prøve.
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 2Eksterne eksamener eller prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojekt, kandidatspeciale, afsluttende hovedopgave og masterprojekt. De eksterne eksamener eller prøver skal udgøre mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point, ekskl. meritoverførte eksamener eller prøver.
§ 5.5 - Prøvesprog
Eksamen eller prøven aflægges på fagelementets undervisningssprog, medmindre formålet med aktiviteten helt eller delvist angår sproglige færdigheder i et bestemt sprog.
Eksamen eller prøven kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre danskfærdigheder er en del af de faglige læringsmål.
§ 5.6 - Prøveformer
De studerendes kvalifikationer bedømmes ved eksaminer. Bedømmelsen kan foretages på grundlag af:
- a) afsluttende mundtlig eksamen
- b) afsluttende skriftlig eksamen
- c) praktiske prøver
- d) en eller flere skriftlige eller mundtlige eksaminer afholdt i forbindelse med undervisningen
- e) en eller flere opgavebesvarelser, kursusarbejder eller rapporter afleveret til bedømmelse i forbindelse med undervisningen
- f) studieophold bedømmes bestået/ikke bestået ved intern prøve (portfolio)
- g) deltagelse i undervisning, øvelser, studiekredse, seminarer eller lignende
eller en kombination af to eller flere af punkterne a – g.
Valg af prøveform i det enkelte modul sker under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte moduls formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således at eksamensresultatet i det enkelte modul afspejler den studerendes grad af opfyldelse af modulets læringsmål. For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af moduler, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.
§ 5.7 - Ordinære prøver
Der afholdes som hovedregel ordinære prøver i tilknytning til undervisningens afslutning i henholdsvis efterårs- og forårssemestret. Kurser afviklet i efterårssemestret eksamineres som hovedregel i januar, mens kurser afviklet i forårssemestret som hovedregel eksamineres i juni. Den nøjagtige placering af prøver vil fremgå af eksamensplanen. Datoer for ordinær prøve for eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres i itslearning.
Afmelding af prøver er ikke muligt efter tilmelding til undervisningen. Såfremt man ikke deltager i prøven, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets hjemmeside.
§ 5.8 - Omprøver
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 12, stk 2
Universitetet kan afvige fra den fastsatte eksamens- eller prøveform ved en omprøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet, kandidatspeciale, afsluttende hovedopgave og masterprojekt. En eventuel alternativ eksamens- eller prøveform skal fremgå af studieordningen, herunder betingelserne for, hvornår den alternative eksamens- eller prøveform bringes i anvendelse.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Omprøve afholdes for de studerende, der ikke har bestået, udeblevet eller har været syge ved den forudgående ordinære prøve. Omprøven tager dermed udgangspunkt i, at den studerende har fulgt undervisningen i kurset.
Datoer for omprøve i eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres på kursets side i itslearning.
For alle kurser under Det Naturvidenskabelige Fakultet med undtagelse af bachelorprojekt, speciale og afsluttende hovedopgave vil det fremgå af kursusbeskrivelsen, hvis der er en anden prøveform ved omprøver, og hvilke kriterier, der udløser den alternative prøveform.
Afmelding af omprøver er mulig inden 14 dage inden eksamens start. Såfremt man ikke deltager i omprøven, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i omprøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets hjemmeside.
Såfremt fakultetet har varslet, at et kursus nedlægges, angives det, hvornår den studerende senest skal aflægge sit tredje prøveforsøg.
§ 5.9 - Prøveforsøg
En bestået eksamen eller prøve kan ikke tages om. En studerende har tre forsøg til at bestå en eksamen eller prøve. En studerende har brugt et forsøg, hvis pågældende ikke opfylder eventuelt fastsatte eksamensforudsætninger. Universitetet kan dispensere med henblik på yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Spørgsmålet om studieegnethed kan ikke indgå i vurderingen
En studerende har ret til at aflægge eksamen eller prøve i stedet for at få sin undervisningsdeltagelse bedømt på ny. Dette gælder dog ikke for studiestartsprøven, den afsluttende eksamen og fagelementer, der omfatter praktiske øvelser.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om yderligere prøveforsøg, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Der henvises til studienævnets vejledning om dispensationsansøgninger.
§ 5.10 - Forudsætninger for deltagelse i prøver
Universitetet kan fastsætte betingelser for, at en studerende kan deltage i en delprøve eller fageksamen (eksamensforudsætning).
Studieordningen kan indeholde oplysning om, hvordan den studerende på anden vis kan opfylde eksamensforudsætningen, hvis vedkommende ikke har opfyldt de oprindeligt fastsatte forudsætninger, herunder studerende, der f.eks. på grund af sygdom ikke har opfyldt eksamensforudsætningen.
Eksamensforudsætningen skal være opfyldt, før den studerende første gang deltager i fageksamen eller delprøven.
Forudsætningsprøver i et kursus skal beståes inden den ordinære eksamen, som forudsætningsprøven er knyttet til. Består den studerende ikke forudsætningsprøven inden den ordinære prøve i kurset, kan den studerende ikke deltage i eksamen men har brugt et prøveforsøg. Forudsætningsprøver, der er bestået inden første ordinære eksamen, skal ikke gentages ved et eventuelt nyt prøveforsøg
§ 5.11 - Digitale prøver og hjælpemidler
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 12, stk 4
Universitetet kan fastsætte regler om anvendelse af computere ved prøverne i studieordningen.
Skriftlige stedprøver afvikles på den studerendes egen computer, medmindre andet er angivet i kursusbeskrivelsen. For skriftlige stedprøver gælderSDU's regelsæt for brug af computer ved skriftlige stedprøver.
Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen fremgår af den enkelte kursusbeskrivelse og kan være uddybet i SDUs e-læringssystem.
§ 5.12 - Særlige prøvevilkår
Universitetet kan dispensere fra fastsatte eksamens- eller prøvevilkår, herunder tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med øvrige studerende. Det er en forudsætning, at tilbuddet ikke ændrer prøvens eller eksamenens faglige niveau.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for studerende, der har et andet modersmål end dansk.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende skal fremsende en ansøgning til Studienævnet vedrørende den eksamen, der ønskes særlige prøvevilkår til. Studienævnet har mulighed for at tildele den studerende særlige prøvevilkår til en hel uddannelse ad gangen.
Ansøgningen skal være studienævnet i hænde senest 30. marts for ansøgninger vedrørende sommereksamensterminen og senest 30. oktober for eksamener vedrørende vintereksamensterminen. Ansøgninger indsendt efter disse frister risikerer at blive afvist med henvisning til, at det ikke er praktisk muligt at sikre de ansøgte prøvevilkår.
Ved enkelte prøveformer er det på grund af eksamensformen ikke muligt at tilbyde en studerende ekstra tid ved eksamen.
§ 5.13 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver
Eksamensuregelmæssigheder er en forseelse, som universitetet betragter som en alvorlig overtrædelse af de disciplinære regler. Der henvises til Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU.
§ 5.14 - Gruppeprøver
Universitetet kan bestemme, at en eksamen tilrettelægges som en gruppeprøve.
Universitetet fastsætter nærmere regler i studieordningen om gruppeprøver, herunder gruppestørrelse, eksaminationstid og muligheden for at vælge individuel eksamination.
Ved den afsluttende eksamen har den studerende ret til at udarbejde opgavebesvarelsen individuelt og at aflægge individuelt mundtligt forsvar.
Er den afsluttende skriftlige opgavebesvarelse i den afsluttende eksamen udarbejdet i en gruppe, har den enkelte studerende ret til at aflægge individuelt mundtligt forsvar.
Ved skriftlige gruppeprøver kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres (individualisering). Universitetet fastsætter krav om individualisering i studieordningen.
Hvis den enkelte gruppedeltagers bidrag ikke skal bedømmes selvstændigt, kan den skriftlige opgavebesvarelse indgå i bedømmelsen ved et efterfølgende mundtligt forsvar.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Det fremgår af kursusbeskrivelsen, hvorvidt der er gruppeprøve i det enkelte kursus. I forbindelse med individuelle studieaktiviteter, bachelorprojekter og specialer fastlægges det i samarbejde med vejlederen, hvorvidt der er mulighed for gruppeprøve inden for kursusbeskrivelsens rammer. I tilfælde af gruppeprøve anføres alle studerende på kontrakten, og evalueringen tilpasses gruppeprøven.
§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser
§ 6.1 - Startmerit
§ 6.2 - Forhåndsmerit
§ 6.3 - Merit
I det enkelte tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet kan universitetet godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden masteruddannelse efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden godkendt dansk masteruddannelse eller tilsvarende udenlandsk uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse.
Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse.
Afgørelser om merit træffes på grundlag af en faglig vurdering.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende kan ansøge Det Naturvidenskabelige Studienævn om merit. Det påhviler den studerende at dokumentere kursets indhold og niveau i form af en modulbeskrivelse samt opnået resultat.
§ 6.4 - Fritagelser
Det skal fremgå af studieordningen, at universitetet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. Dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold.
§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse
§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 5
Universitetet skal fastsætte regler om tilmelding til og framelding af eksamener og prøver, herunder regler om afmelding på grund af sygdom. Universitetet kan fastsætte krav om, at de studerende hvert studieår tilmelder sig til eksamener og prøver svarende til højst 60 ECTS-point, ud over eksamener og prøver fra forudgående studieår. Studerende kan ikke deltage i eksamener og prøver inden for uddannelsen, hvis pågældende har meldt sig ud af uddannelsen i hele eller dele af det relevante semester. Universitetets internt fastsatte regler skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside. Universitetet kan dispensere, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.
Studienævnets supplerende bestemmelser:Det tilstræbes at den enkelte studerende tilmelder sig undervisning svarende til 30 ECTS pr. semester på det relevante studietrin. Det er tilladt at tilmelde sig mere end 30 ECTS pr. semester.
Universitetet tilmelder de studerende til hele første semester på bacheloruddannelsen i forbindelse med den studerendes indskrivning på SDU.
Der gennemføres to gange årligt tilmelding til undervisningen i kurser udbudt i henholdsvis efterårssemesteret (20.-30. maj) og forårssemesteret (20.-30- november). Se nærmere om frister for tilmelding på studiesiderne. Tilmeldingen foregår via SDU Studenterselvbetjening inden for angivne tidsfrister. Tilmelding til undervisningen giver adgang til kursets side i itslearning.
En kursustilmelding er lig med tilmelding til første prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til kurset. Framelding fra undervisning og prøver kan ikke finde sted efter tilmeldingsperiodens udløb.
Studerende kan til-og framelde kurser fra semesterstart og 21 dage frem, hvor følgende frister gælder:
- 1. februar for forårssemesteret
- 1. september for efterårssemesteret
Eftertilmelding til kurser forudsætter, at der er ledige pladser på kurset, og at kurset kan indgå i den studerendes studieordning.
Framelding kan ikke finde sted, hvis et prøveforsøg er påbegyndt. Deltager den studerende ikke i eksamen, bruges der et prøveforsøg. I fagelementer, hvor udprøvningen alene er deltagelse i undervisningen, anses eksamen for begyndt ved undervisningsstart.
Afvigelse fra generelle regler for framelding
Det er angivet i kursusbeskrivelsen, hvis kurset er undtaget muligheden for framelding.
Omprøver - Tilmelding til andet og tredje prøveforsøg
Tilmleding til andet og tredje prøveforsøg foregår i fastsatte tilmeldingsperioder via SDU Studenterselvbetjening eller ved henvendelse til Uddannelsesjura og registratur via henvendelsesmodulet SPOC.
Studerende kan afmelde en tilmeldt omprøve indtil 14 dage inden afvikling af omprøven. Der kan ikke ske framelding efter fristens udløb.
Studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve (første prøveforsøg), kan tilmelde sig omprøven (andet prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller tilhørende reeksamensperiode.
Studerende, der ikke har bestået, kan tilmelde sig næste prøveforsøg (andet prøveforsøg eller tredje prøveforsøg), næste gang prøven udbydes ordinært.
Den studerende tilmeldes automatisk til prøver i kurser, når disse udbydes til eksamen for sidste gang.
Studerende kan søge Studienævnet om dispensation til afmelding af tilmeldte kurser og prøver i et givent semester, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Studerende kan søge Studienævnet om dispensation til deltagelse i omprøve uden at have aflagt forsøg ved den forudgående ordinære prøve.
§ 7.2 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet
Jf. Masterbekendtgørelsen §6, stk 5
Universitetet fastsætter i studieordningen regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt den.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsuddannelse over to år. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter indskrivningen.
§ 7.3 - Krav om studieaktivitet
§ 7.4 - Masterprojekt
Et afsluttende masterprojekt, der dokumenterer, at niveauet for uddannelsen er opnået. Masterprojektet skal udgøre mindst 12 og højst 20 ECTS-point.. Emnet for masterprojektet skal på forhånd være godkendt af universitetet.
§ 7.5 - Orlov
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henholder sig til, at studerende kan søge orlov fra uddannelsen efter ’Regler om orlov for studerende ved SDU'.
§ 7.6 - Deltagerbegrænsning
§ 7.7 - Sidefag, tilvalg og valgfag
§ 8 - Dispensation og klagemuligheder
§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet samt ordensregler
Generelle ordensregler
Der henvises til SDU’s ordensregler og bestemmelser om disciplinære foranstaltninger.
For laboratoriearbejde specificeres endvidere, at studerende, der deltager i laboratoriearbejde, af sikkerhedsmæssige årsager ikke må indtage eller være påvirket af alkohol eller andre rusmidler.
De studerende har, jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 1 stk. 6, pligt til at rette sig efter anvisninger og påbud fra universitetets ansatte, herunder bortvisning fra laboratoriet.
Overtrædelse af retningslinjerne kan i henhold til Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 5 medføre sanktioner.
§ 8.2 - Klage over eksamen
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 38
Den studerende kan indgive en skriftlig klage til universitetet over retlige og faglige spørgsmål, herunder prøveforløbet, ved en fageksamen, delprøve eller afsluttende eksamen. Klagefristen er 2 uger, efter at bedømmelsen er blevet meddelt. Klagefristen beregnes tidligst fra det tidspunkt, hvor universitetet har oplyst, at bedømmelsen bliver meddelt.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Klager indsendes via klageblanketten via SPOC. Der henvises til Det Naturvidenskabelige Fakultets informationsside om eksamensklager.
§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser
Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes Styrelsen for Forskning og Uddannelse af den, afgørelsen vedrører (klageren), når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.
Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen).
§ 9 - Uddannelsens forankring
§ 9.1 - Hjemmel
- Masterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr 19 af 9. januar 2020 om masteruddannelser ved universiteterne
- Deltidsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr 2272 af 1. december 2021 om deltidsuddannelse ved universiteterne
- Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 2271 af 1.december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser
- Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
- Meritankenævnsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 826 af 16. juni 2023 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser
§ 9.2 - Studienævn
§ 9.3 - Censorkorps
Censorkorps for matematik
§ 9.4 - Koder
§ 9.5 - Ikrafttrædelsesdato
§ 9.6 - Gældende for studerende optaget fra og med
§ 9.7 - Dato for godkendelse i studienævnet
§ 9.8 - Dato for Dekanens godkendelse
§ 10 - Terminologi
§ 10.1 - Uddannelsens terminologi
Jf. masterbekendtgørelsen § 6
En masteruddannelse udbydes efter reglerne om deltidsuddannelse og uddannelsen er normeret til 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. Uddannelses tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på indtil 3 år.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Masteruddannelsen i matematik er tilrettelagt som deltidsuddannelse over 2 år.