
Studieordning for Kandidat i Audiologi
- Kandidat i Audiologi
- Master of Science (MSc) in Audiology
§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen
§ 1.1 - Stamblad
Uddannelsestitler
Kandidat i Audiologi (Cand.scient i audiologi)Bekendtgørelser
Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid og erhvervskandidatuddannelser (BEK nr 288 af 17/02/2026)
Bekendtgørelse om merit i universitetsuddannelser (BEK nr 1122 af 19/09/2025)
Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (BEK nr 1121 af 19/09/2025)
Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) (LBK nr 391 af 10/04/2024)
Bekendtgørelse om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 1125 af 04/07/2022)
Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 911 af 25/06/2025)
Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid og erhvervskandidatuddannelser (BEK nr 1119 af 19/09/2025)
ECTS-point
120Startår
2008Studienævn
Studienævn for audiologiSprog
DanskByer
OdenseTerminer
EfterårNiveau
Kandidat§ 1.2 - Uddannelsens formål
Kandidatuddannelsen i audiologi er en 2-årig forskningsbaseret fuldtidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.
Kandidatuddannelsen i audiologi er en tværfaglig forskningsbaseret uddannelse, der bygger videre på de kompetencer den studerende har erhvervet på bacheloruddannelsen i audiologi. Dimittenden erhverver sig specialiseret viden, færdigheder og kompetencer i teori og praksis inden for audiologiens delområder. Dimittenden har forståelse for og kan anvende relevante videnskabelige metoder og forskningsteknikker. Dimittenden kan formidle og diskutere faglige sammenhænge systematisk og struktureret på evidensbaseret grundlag, og kan indgå i fagligt samarbejde og udvikling. Uddannelsen uddanner dimittender der kan:
- bestride erhverv med behov for specialiseret audiologisk viden og kompetence inden for audiologiens delområder
- varetage specialiserede opgaver inden for audiologien på en forskningsbaseret baggrund
- bestride stillinger med varetagelse af audiologiske opgaver og styring i det offentlige og private praksisfelt
- styre udviklingsopgaver på det teknisk audiologiske felt i praksis
- deltage i udviklings- og forskningsarbejde i høreapparat- og måleindustri
- udføre videnskabeligt arbejde som ph.d.-studerende på universitet
§ 1.3 - Uddannelsens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag
Uddannelser ved SDU er baseret på bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. Ledelse, underviserne og de studerende har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet.
Uddannelser ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet bygger på fakultetets pædagogiske strategi, der dels indebærer differentierede læringsformer, dels har et særskilt fokus på FAIR-principperne, dvs. feedback, aktivitet, individualisering og relevans. Uddannelsen er således planlagt og undervisningen tilrettelagt på en sådan måde, at der er gode muligheder for feedback mellem undervisere og studerende, høj aktivitet blandt studerende, mulighed for individualiserede læringsforløb og for at indhold og form fremtræder relevant for studier og det fremtidige virke.
Studiet kombinerer flere forskellige undervisningsformer, bl.a. oplæg ved undervisere og studerende, gruppe- og plenumdiskussioner, e-læring samt forskellige former for skriftlige øvelser og opgaver. Endvidere er prøver og eksamener tilrettelagt under hensyntagen til anerkendte, forskningsbaserede principper om validitet, reliabilitet, impact på læring, økonomi og acceptabilitet - dvs. prøven måler det, der er hensigten med prøven, der udprøves på ensartet og pålidelig vis, der er i tilrettelæggelsen opmærksomhed på, hvordan prøveformen påvirker de studerendes læring, og det sikres, at omkostninger i forbindelse med prøver står i et fornuftigt forhold til prøvens vigtighed. Endelig er der opmærksomhed på, at prøverne accepteres som værende ’retvisende’ af studerende, undervisere og aftagere.
§ 1.4 - Profiler
Kandidatuddannelsen i Audiologi - optaget 2026
Kandidatuddannelsen i Audiologi - optaget 2025
Kandidatuddannelsen i Audiologi - optaget 2024
Kandidatuddannelsen i Audiologi - optaget 2023
Kandidatuddannelsen i Audiologi - optaget 2022
Kandidatuddannelsen i Audiologi - optaget 2021
Kandidatuddannelsen i Audiologi - optaget 2020
Kandidatuddannelsen med specialisering i pædagogisk Audiologi - kun optag 2020 - 2022 for retskravsstuderende
§ 2 - Indskrivning
§ 2.1 - Retskrav på optagelse
§ 2.2 - Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse
- Audiologiske målemetoder II (5 ECTS)
- Høreapparatbehandling II eller Høreapparatbehandling III (5 ECTS)
- Færdighedstræning (5 ECTS)
§ 2.3 - Andre adgangsgrundlag til optagelse
Ansøgere kan efter individuel faglig vurdering optages på kandidatuddannelsen med en anden uddannelse på bachelorniveau end de i § 2.1 og § 2.2 nævnte, hvis de opfylder minimum følgende specifikke fagkrav:
- Fagrelevant anatomi, fysiologi og neurofysiologi/neurologi (15 ECTS)
- Medicinsk audiologi (15 ECTS)
- Matematik/Akustik (10 ECTS)
- Målemetoder (10 ECTS)
- Høreapparatbehandling (10 ECTS)
- Sprogvidenskab/Fonetik/ Psykolingvistik (5 ECTS)
- Psykologi/Pædagogisk audiologi/Kommunikation (10 ECTS)
§ 2.4 - Supplering
Den relevante bachelor- eller professionsbacheloruddannelse kan maksimalt suppleres med 25 ECTS. Bemærk, at undervisningen i Færdighedstræning og Høreapparatbehandling III ligger i august, men eksamen ligger i vinterterminen.
Supplering sideløbende med første semester skal være afsluttet inden 1. marts i det andet semester efter studiestart.
Supplering sker med krav om deltagerbetaling. Suppleringsfag skal bestås i den ordinære eksamensperiode. Der gives kun to eksamensforsøg.
Muligheden for supplering i forbindelse med optagelse afhænger af udbuddet af suppleringsfag på SDU i forbindelse med det pågældende optag. Er et fag ikke i udbud på SDU det pågældende semester, kan der ikke tilbydes optagelse på betingelse af supplering.
§ 3 - Struktur og progression
§ 3.1 - Overordnet opbygning, struktur og progression
Kandidatuddannelsen i audiologi består af
- Konstituerende fagelementer, 105 ECTS
- herunder speciale, 30 ECTS
- Valgfag, 15 ECTS
§ 3.2 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år
Kandidatuddannelsen i audiologi bygger videre på de videns-, færdigheds- og kompetenceniveauer af teoretisk, metodisk og praktisk karakter, der er opnået i løbet af bacheloruddannelsen. Kandidatuddannelsen skal øge den studerendes teoretiske viden om sygdomme, undersøgelsesmetoder, forebyggelse og behandling.
Kandidatuddannelsen styrker de analytiske og refleksive færdigheder samt faglig selvstændighed.
Kandidatuddannelsen sikrer desuden at den studerende opøver praktiske kliniske færdigheder og opnår et klinisk kompetenceniveau, som sætter den færdige kandidat i stand til at virke selvstændigt.
§ 4 - Fagbeskrivelser
§ 4.1 - Fagbeskrivelser
Kandidatuddannelsen i Audiologi - optaget 2026
Kandidatuddannelsen i Audiologi - optaget 2025
Kandidatuddannelsen i Audiologi - optaget 2024
Kandidatuddannelsen i Audiologi - optaget 2023
Kandidatuddannelsen i Audiologi - optaget 2022
Kandidatuddannelsen i Audiologi - optaget 2021
Kandidatuddannelsen i Audiologi - optaget 2020
Kandidatuddannelsen med specialisering i pædagogisk Audiologi - kun optag 2020 - 2022 for retskravsstuderende
Høreapparatbehandling - overgangsordning på kandidatuddannelsen
Hørelsens fysiologi og patofysiologi
Færdighedstræning - overgangsordning på kandidatuddannelsen
Signalanalyse
Avanceret høreapparatteknik
Videnskabelig metode og analyse i audiologi
Videregående Akustik
Profylaktisk audiologi
Aktuelle emner i høreapparatforskning
Børneaudiologi
Cochlear Implant
Patientkontakt i audiologisk klinik
Psykoakustik
Avanceret høreapparatteknik
Børneaudiologi
Klinisk audiologisk praktik
Projektorienteret forløb - KA
Videregående Audiologiske Målemetoder
Tinnitus, Hyperakusis, Morbus Ménirère: udredning, graduering og undervisning
Videnskabelig metode og analyse i audiologi
Hørelsens fysiologi og patofysiologi
Signalanalyse
Kandidatspeciale
Sprog, kommunikation og kognition i behandlingsforløb
Videregående Audiologiske Målemetoder
Tinnitus, Hyperakusis, Morbus Ménirère: udredning, graduering og undervisning
Kandidatspeciale
Human Health – sommerskole i sundhedskommunikation og forståelse af mennesket bag sygdom
Videregående Akustik
Psykoakustik
Cochlear Implant
Profylaktisk audiologi
Videnskabelig metode og analyse i audiologi
Aktuelle emner i høreapparatforskning
Klinisk audiologisk praktik
Projektledelse
Videregående Akustik
Cochlear Implant
DS812: Introduktion til Basale Biostatistiske Begreber og Regression
Aktuelle emner i høreapparatforskning
Human Health – sommerskole om mennesket i sundhedssystemet
Tinnitus, Hyperakusis, Morbus Ménirère: udredning, graduering og undervisning
Profylaktisk audiologi
Klinisk audiologi i Zimbabwe
Patientkontakt i audiologisk klinik
Avanceret høreapparatteknik
Børneaudiologi
Signalanalyse
Tinnitus og Hyperakusis: udredning, graduering og undervisning
Projektorienteret forløb - KA
Hørelsens fysiologi og patofysiologi
Cochlear Implant
Klinisk audiologisk praktik
Videnskabelig metode og analyse i audiologi
Psykoakustik
Videregående Akustik
Projektorienteret forløb - KA
Patientkontakt i audiologisk klinik
Hørelsens fysiologi og patofysiologi
Signalanalyse
Tinnitus og Hyperakusis: udredning, graduering og undervisning
Projektledelse
Evaluering af audiologiske metoder
Kandidatspeciale
Børneaudiologi
Profylaktisk audiologi
Videnskabelig metode og analyse i logopædi og audiologi
DS812: Introduktion til Basale Biostatistiske Begreber og Regression
Aktuelle emner i høreapparatforskning
Profylaktisk audiologi
Cochlear Implant
Psykoakustik
Videregående Akustik
Projektorienteret forløb - KA
Kandidatspeciale
Klinisk audiologi i Zimbabwe
Avanceret høreapparatteknik
Hørelsens fysiologi og patofysiologi
DS812: Introduktion til Basale Biostatistiske Begreber og Regression
Klinisk audiologisk praktik
Projektledelse
Patientkontakt i audiologisk klinik
Evaluering af audiologiske metoder
Videnskabelig metode og analyse i logopædi og audiologi
Signalanalyse
Børneaudiologi
Tinnitus og Hyperakusis: udredning, graduering og undervisning
§ 5 - Bestemmelser om prøver
§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav samt regler om gennemsnitskvotient
Uddannelsen er bestået, når alle uddannelsens fag er bestået med minimum karakteren 02 eller har opnået bedømmelsen Bestået.
Det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient, med én decimal. Hver enkelt karakter indgår med vægten 1. I beregningen indgår alene fag, hvori der indgår en talkarakter.
§ 5.2 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver
Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen i større skriftlige opgaver, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.
Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.
§ 5.3 - Interne eller eksterne prøver
Afholdelse og vurdering af prøver sker i henhold til den gældende Eksamensbekendtgørelse og Karakterbekendtgørelse.
De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder kandidatspecialet. Mindst en tredjedel af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, om faget bedømmes med intern eller ekstern censur.
§ 5.4 - Prøvesprog
Eksamen aflægges på dansk, med mindre andet er fastsat i fagbeskrivelsen for det enkelte fag under § 4. Eksamen kan endvidere aflægges på svensk eller norsk, med mindre det er en del af prøvens formål at demonstrere færdigheder i dansk.
§ 5.5 - Undervisnings- og prøveformer
Undervisningsformer
- Uddannelsen er et studium, hvor der lægges vægt på, at den studerende erhverver en stor del af sin viden ved selvstudium. For at motivere og stimulere til denne proces afholdes forelæsninger, holdundervisning og gruppearbejde. Der er endvidere praktiske elementer med laboratorieøvelser, færdighedstræning og klinikophold
Prøveformer
- Prøveformer er valgt efter princippet ”constructive alignment”, dvs. at der i forbindelse med hvert fag er en enkeltstående test eller en kombination af prøver, som er egnet til at prøve modulets kompetencer. Det betyder, at vidensfeltet f.eks. kan blive prøvet ved skriftlige prøver (MCQ, kortsvarsopgaver o. lign.), forståelses- og reflektionsniveauet ved skriftlige opgaver/mundtlige prøver, typen af færdigheder bl.a. ved vurdering af port folio, vurdering og beslutning bl.a. i bedømmelsen af specialet, formidling f.eks. ved poster præsentation
- Der lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til de fagspecifikke og generelle målbeskrivelser. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad
- Under de enkelte fag angives om der er tale om interne prøver, eller eksterne prøver
- Ved skriftlige eksaminer uden hjælpemidler er det tilladt at bruge stavekontrol. Tilføjelsesprogrammer fra Word er ikke tilladt (eks. WordMat)
Skriftlige prøver / opgaver
- Krav til omfang af skriftlige opgaver angives i fagbeskrivelsen for det pågældende fag. Der kan angives omfang i normalsider eller typeenheder. En normalside udgøres af 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum. Fodnoter tælles med som en typeenhed. Der medregnes ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé, tabeller og figurer.
- Yderligere regler kan fastsættes i plan for indhold og forløb.
- Ikke-skriftligt analysemateriale som film, video, billeder m.v. kan opgives som litteratur ved skriftlige opgaver. Det nærmere omfang skal aftales og godkendes af underviser eller vejleder. For film- og video opgivelser gælder, at omfanget angives som 1 minut = 1 normalside. Den studerende skal påføre antal typeenheder på forsiden af skriftlige opgaver.
- Skriftlige opgaver, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse.
- Skriftlige opgaver afvises ved overskridelse af tidsfrist for aflevering.
- Skriftlige stedprøver afholdes digitalt. Den studerende medbringer selv computer ved afholdelse af skriftlige stedprøver. Afhængigt af stedprøvens type anvendes forskellige programmer, som den studerende på forhånd skal installere på egen computer.
§ 5.6 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver
Der henvises til SDU’s regelsæt om eksamener samt Eksamensbekendtgørelsen.
§ 5.7 - Særlige prøvevilkår
Universitetet kan i henhold til Eksamensbekendtgørelsen § 7 tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre usædvanlige forhold, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ved tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.
Ansøgning om særlige prøvevilkår indsendes via SPOC og behandles af studienævnet.
§ 5.8 - Ordinære prøver
Der afholdes som hovedregel ordinære prøver i tilknytning til undervisningens afslutning. Den nøjagtige placering af prøver vil fremgå af eksamensplanen på mitsdu. Datoer for ordinære prøver, som afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres via Itslearning.
Den studerende er automatisk tilmeldt første prøveforsøg (den ordinære prøve), når den studerende er tilmeldt et fag, hvortil der er knyttet en eller flere prøver.
§ 5.9 - Omprøver
Studerende, der ikke består den ordinære prøve i et fag, kan tilmelde sig omprøve i faget. Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig omprøven. Adgang til omprøve forudsætter, at man har været tilmeldt den ordinære prøve i faget
Hvis den studerende har været tilmeldt en prøve, men er udeblevet, har den studerende brugt et prøveforsøg og kan tilmelde sig omprøven
Hvis den studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve pga. sygdom, skal den studerende have mulighed for at gå til omprøve
Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler for sygdom og eksamen
Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang
§ 5.10 - Prøveforsøg
En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af, om der foreligger usædvanlige forhold kan vurdering af studieegnethed ikke indgå.
§ 5.11 - Forudsætninger for deltagelse i prøver
Eventuelle forudsætninger for deltagelse i prøver fremgår af den enkelte fagbeskrivelse.
§ 5.12 - Digitale prøver og hjælpemidler
Hjælpemidler
Der tillades ikke brug af medbragte hjælpemidler, med mindre det er specifikt anført i fagbeskrivelsen.
§ 5.13 - Pensumbeskrivelser
§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser
§ 6.1 - Startmerit
Nyoptagne studerende har pligt til at oplyse universitetet om tidligere beståede fag på samme niveau fra en anden dansk uafsluttet uddannelse.
Universitetet træffer disciplinære foranstaltninger i tilfælde af urigtige eller mangelfulde oplysninger, samt i tilfælde hvor den studerende undlader at søge merit.
Afgørelse om startmerit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.
§ 6.2 - Forhåndsmerit
Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet studie eller en anden uddannelsesinstitution, f.eks. i forbindelse med et udenlandsophold, kan ansøge SDU om forhåndsmerit.
Fagenes indhold skal kunne ligestilles med indholdet på den uddannelse, som den studerende er indskrevet på.
Afgørelse om forhåndsmerit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.
Studerende, der får forhåndsmerit, skal efter endt eksamen indsende dokumentation på, om de forhåndsmeritterede fag er bestået eller ikke bestået.
Dokumentationen skal indsendes til Registratur via SPOC.
Yderligere oplysninger om ansøgninger til forhåndsmerit findes her.
§ 6.3 - Merit
Beståede uddannelseselementer fra samme uddannelse på samme niveau i Danmark træder i stedet for uddannelseselementer på denne uddannelse
Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau kan træde i stedet for uddannelseselementer på bacheloruddannelsen
Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse
Afgørelse om merit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.
§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse
§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver
Tilmelding til undervisning og prøver
Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig undervisningen. Tilmelding til undervisningen sker via Studenterselvbetjeningen. De aktuelle tilmeldingsfrister fremgår af SDU’s hjemmeside. Undervisningstilmelding er lig med tilmelding til 1. prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til faget.
Fra semesterstart (1. februar / 1. september) og 21 dage frem kan den studerende ændre sine tilmeldinger. Eftertilmelding af fag og prøver kan ske, hvis disse fremgår af listen på Studenterselvbetjeningen.
Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.
Der henvises i øvrigt til SDU’s regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.
Afmelding af undervisning og prøver
Fra semesterstart (1. februar / 1. september) og 21 dage frem kan den studerende ændre sine tilmeldinger. Afmelding af fag og prøver kan ske, hvis disse fremgår af listen på Studenterselvbetjeningen.
Når den studerende selv tilmeldt sig til en reeksamen, kan denne afmeldes indtil 14 dage før, at reeksamen finder sted. Afmelding af reeksamen kan ske via Studenterselvbetjeningen.
Universitetet kan framelde den studerende et fag, hvortil et forudsætningsfag ikke er bestået. Se yderligere under § 4 i den enkelte fagbeskrivelse.
Universitetet kan dispensere fra reglerne om afmelding af fag og prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller hvis der foreligger usædvanlige forhold jf. Eksamensbekendtgørelsen § 5, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til SDU’s regler for afmelding af fag og prøver på SDU.
§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau
Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse. Dette er muligt, hvis den studerende mangler at gennemføre få ECTS på bacheloruddannelsen, og universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 57.
§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet
Kandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for normeret studietid + 1/2 år.
§ 7.4 - Krav om studieaktivitet
Studerende skal bestå mindst en ECTS bærende prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år (der må max. være et år mellem, at to ECTS-bærende prøver bestås).
Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder ovenstående studieaktivitetskrav.
Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Studerende der er mere end 6 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid tilbydes særlig vejledning i form af en individuel samtale,
Forsinkelsessamtaler afholdes af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
§ 7.5 - Speciale
Kandidatspecialet skal være placeret på uddannelsens sidste studieår. Den studerende skal dermed have bestået 60 ECTS (svarende til et studieår), inden specialeperioden kan påbegyndes.
Universiteterne har ikke lovhjemmel til at dispensere fra denne regel.
Afleveres specialet ikke indenfor den aftalte frist, har den studerende brugt ét eksamensforsøg og specialet betragtes som 'Udeblevet' (U) og dermed ikke bestået. Der skal udarbejdes en ændret opgaveformulering inden for det oprindelige emneområde. Den ændrede opgaveformulering svarer til en arbejdsbelastning på tre måneder. Der fastsættes en ny afleveringsdato på tre måneder samtidig med, at den ændrede opgaveformulering godkendes.
Bedømmes specialet til ikke bestået (karaktererne '00' eller '-3') udfærdiges ligeledes en ny opgaveformulering med afleveringsfrist 3 måneder efter at bedømmelsen er offentliggjort.
Såfremt specialet fortsat ikke afleveres eller bestås ved andet prøveforsøg, kan den studerende få et tredje prøveforsøg efter de samme regler.
§ 7.6 - Orlov
Studerende kan søge om orlov fra uddannelsen jf. SDU's regler for orlov.
§ 7.7 - Deltagerbegrænsning
§ 7.8 - Valgfag
§ 8 - Dispensation og klagemuligheder
§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet
SDU's generelle studieregler er gældende for forhold, der ikke er nævnt i eksamensbekendtgørelsen.
Studienævnet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.
§ 8.2 - Klage over eksamen
Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende og stiles til Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig. Der skal anvendes særligt skema til indgivelse af eksamensklage, som findes på fakultetets hjemmeside.
En studerende kan bl.a. klage over:
- retlige spørgsmål
- eksaminationsgrundlaget
- prøveforløbet
- bedømmelsen
Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra tidsfristkravet hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Fakultetet kan ikke træffe afgørelse om at ændre et resultat. Fakultetet kan kun træffe afgørelse i form af følgende:
- ombedømmelse ved nye bedømmere (skriftlig eksamen)
- tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere (mundtlig eksamen)
- afvisning af klagen
Resultatet af en omprøve eller ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter end den oprindelige.
Klager over andre forhold end eksamen, f.eks. vejledning og undervisning, skal stiles til studieledelsen.
§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser
Universitetets endelige afgørelser kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål.
Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.