Studieordning for Bachelor i Folkesundhedsvidenskab

Undervisningen på bacheloruddannelsen tilrettelægges således, at der gives et grundlæggende og bredt kendskab til folkesundhedsvidenskabelige teorier og metoder, samt færdigheder i at analysere og intervenere i sundhedsrelaterede forhold – herunder opfattelser af, og holdninger til, sundhed på befolkningsniveau samt sundhedsadfærd. Principper for, og redskaber til, udredning af forløb og virkninger af tiltag møntet på eller af betydning for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i en given befolkning præsenteres og vurderes.

Uddannelsen i folkesundhedsvidenskab er tværfaglig og bygger først og fremmest bro mellem sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige forskningsområder og metoder. Videnskabsteori og statistik indgår selvstændigt og integreret i uddannelsens fagelementer.

Uddannelser ved Syddansk Universitet er baseret på bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. De studerende yder en aktiv indsats i undervisningen, i de selvstændige studier og i samarbejde med andre studerende. De studerende yder en fuldtidsindsats og videreudvikler evnen til selvstændigt at tage ansvar for deres faglige udvikling. Underviserne på SDU har ansvar for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen, så den understøtter de studerendes aktive læring. De planlægger undervisning af højt fagligt niveau med klart fokus på læringsmålene for det enkelte fag og for hele uddannelsen. Underviserne støtter, guider og udfordrer de studerende i et læringsfællesskab kendetegnet ved gensidig respekt, åbenhed og engagement. 

Herudover bygger uddannelser ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på fakultetets pædagogiske strategi, der dels indebærer differentierede læringsformer, dels har et særligt fokus på FAIR-princippet, dvs. feedback, aktivitet, individualisering og relevans. Uddannelsen er således planlagt og undervisningen tilrettelagt på en sådan måde, at der er gode muligheder for feedback mellem undervisere og studerende, høj aktivitet blandt studerende, mulighed for individualiserede læringsforløb og for at indhold og form fremtræder relevant for de fremtidige studier og det fremtidige virke. Endvidere er prøver og eksamener tilrettelagt under hensyntagen til anerkendte, forskningsbaserede principper om validitet, reliabilitet, impact på læring, økonomi og acceptabilitet.

I uddannelsen i folkesundhedsvidenskab opnår de studerende deres læringsudbytte ved deltagelse i de planlagte læringsaktiviteter som er enten forelæsninger, problembaseret læring (PBL), team-baseret læring (TBL), holdundervisning, gruppearbejde, e-læring, øvelser, projektarbejde eller studenteroplæg. Uddannelsens fagelementer indeholder forskellige aktiverende læringsformer, og blandt disse spiller problem-baseret læring (PBL) en særlig rolle. Omkring en tredjedel af alle fagelementer involverer PBL, hvor læringsmål og -processer bestemmes af de studerende selv.

Læringsaktiviteterne inddeles i synkrone og asynkrone læringsaktiviteter. Synkrone læringsaktiviteter kan finde sted enten on-site eller online. Asynkrone læringsaktiviteter kan være enten onlineaktiviteter, litteraturlæsning eller hjemmeopgaver. Ved on-site læringsaktiviteter forstås undervisningssituationer, hvor underviser og studerende er på samme tid og samme sted, f.eks. forelæsninger, gruppearbejde eller lign. Ved synkrone online læringsaktiviteter forstås virtuelle undervisningssituationer, hvor underviser og de studerende ikke er samme sted, men mødes virtuelt på samme tid. Dette kan f.eks. være undervisning i virtuelle læringsrum, chat-fora, eller lign. Ved asynkrone online læringsaktiviteter forstås læringsprocesser, hvor den enkelte studerende selv arbejder med f.eks. video podcast, (PBL/TBL) opgaver eller litteratursøgning og læsning. 

Læringsaktiviteterne foregår primært på dansk, mens en del aktiviteter og litteratur er på engelsk.

Det kendetegnende ved bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved SDU er, at uddannelsen er forskningsbaseret, professionsorienteret, samt pædagogisk og didaktisk bygger på constructive alignment.

At uddannelsen er forskningsbaseret vil sige:

• At undervisningen i høj grad tilrettelægges af aktive forskere inden for de forskellige fagområder og at undervisningen delvist gennemføres af disse forskere.
• At indholdet i fagene i høj grad er evidensbaseret og afspejler den nyeste forskningsmæssige viden.
• At de studerende tilegner sig videnskabelig, herunder metodisk, viden, færdigheder, og kompetencer, som kan anvendes både i forsknings- og professionsmæssige sammenhænge.

At uddannelsen er professionsorienteret vil sige:  

• At der i tilrettelæggelsen af undervisningen, og særligt dens form, lægges vægt på praksisforankret undervisning.
  
• At indholdet i undervisningen i høj grad relaterer sig til praksisfelter i folkesundhedsvidenskab.

At uddannelsen pædagogisk og didaktisk bygger på constructive alignment vil sige:

• At fag tilrettelægges og gennemføres, således at der er indbyrdes sammenhæng mellem mål for læringsudbytte, undervisnings- og arbejdsformer og prøveformer, samt at disse afspejler formålet med faget.
• At den studerende gennem de tilrettelagte (og andre) læringsaktiviteter konstruerer deres læreproces og deres læringsudbytte.

Fagbeskrivelser indeholder således en formåls- og overordnet indholdsbeskrivelse, en målbeskrivelse udformet som specifikke mål for læringsudbytte, en beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer samt eksamen. 

Målbeskrivelserne udformet som specifikke mål for læringsudbytte, giver på den ene side undervisere, vejledere og eksaminatorer mulighed for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen og eksamen med henblik på at give den studerende optimale muligheder for at opnå det definerede læringsudbytte samt at graden af målopfyldelse reelt kan vurderes til eksamen. På den anden side gør målbeskrivelser udformet som specifikke mål for læringsudbytte det tydeligt for den studerende, hvilket læringsudbytte de forventes at opnå gennem læringsaktiviteterne samt, at det er graden af opfyldelse af disse mål, som de bliver vurderet på til eksamen. Begge disse forhold knytter an til yderligere tre sammenhængende pædagogiske principper:

Læringsmæssigt samarbejde: Uddannelsen er et læringsmæssigt samarbejde mellem de studerende og uddannelsens undervisere og forskere fra forskellige professionsområder i folkesundhedsvidenskab. Fra uddannelsens side stilles forskellige uddannelsesmæssige ressourcer og ekspertise (faglig såvel som pædagogisk og didaktisk) til rådighed for de studerende. De studerende påtager sig rollen som selvstændige studerende med ansvar for egne læreprocesser og egen uddannelse. 

Pædagogisk mangfoldighed: Uddannelsen er kendetegnet ved pædagogisk mangfoldighed, både hvad gælder undervisning, vejledning, andre arbejdsformer og læringsaktiviteter samt prøveformer, under hensyntagen til de bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring Studerende tilbydes via denne mangfoldighed mulighed for at lære på mange forskellige måder gennem uddannelsen, og således også at udvikle sig som lærende.

Anbefalet litteratur: Uddannelsen angiver til hver enkelt fag anbefalet litteratur. Dette er litteratur, som er velegnet i forhold til at opnå den del af mål for læringsudbytte, som kan opnås via læsning mv. Studerende har således mulighed for at benytte sig af den anbefalede litteratur i forhold til at opnå de definerede mål for læringsudbytte, eller at opnå disse på anden vis. 

Adgangskrav fremgår af bacheloradgangsbekendtgørelsen.

Mindst halvdelen af ansøgerne optages via kvote 1 i den koordinerede tilmelding og udvælges således på basis af karakterer mv. i den adgangsgivende eksamen iht. bekendtgørelse herunder. Resten af ansøgerne optages via kvote 2, hvor udvælgelse sker på basis af test og interview.

1. Diagnose
2. Interventionsplanlægning
3. Implementering og
4. Evaluering

Diagnosedelen er placeret på 1. år med fagene Biostatistik, Sundhedsfaktorer, Kvalitative metoder, Krop og folkesundhed, Epidemiologi og Sundhedsadfærd. Interventionsplanlægning er genspejlet i faget Sundhedsfremme i praksis og Organisation, ledelse og management på 2. år og implementerings- og evalueringsfag findes på 3. år.

Uddannelsen efter adgangsgrundlaget er en adgangsgivende eksamen samt Dansk A, Engelsk B og Matematik A.

Niveau, indhold og læringsaktiviteter på uddannelsens første år er tilrettelagt under hensynstagen til uddannelsens adgangskrav og sætter fokus på udvikling af akademiske færdigheder og studieteknikker.

Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen af bachelorprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Afholdelse og vurdering af prøver sker i henhold til den gældende eksamensbekendtgørelse og karakterbekendtgørelse. 

De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojektet. Mindst en tredjedel af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, om faget bedømmes med intern eller ekstern censur.

For bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab betyder dette, at mindst 60 ECTS skal dokumenteres ved eksterne prøver. 

Eksamen aflægges på dansk, med mindre andet er fastsat i fagbeskrivelsen for det enkelte fag under § 4. Eksamen kan endvidere aflægges på svensk, norsk eller engelsk, med mindre det er en del af prøvens formål at demonstrere færdigheder i dansk.

Undervisningsformer

I uddannelsen anvendes varierede undervisningsformer omfattende forelæsninger og holdundervisning og en række forskellige studenteraktiverende metoder som f.eks. PBL, TBL, øvelser, gruppearbejde, projektarbejde, e-læring, studenteroplæg og vejledning. 

Prøveformer

I uddannelsen anvendes varierede prøveformer.

Definitioner af prøveformer:

Projektopgave med mundtligt forsvar
Projektopgave udarbejdet i grupper eller individuelt. Den enkelte studerende laver herudover et individuelt mundtligt forsvar med afsæt i den afleverede opgave.

Projektopgave uden mundtligt forsvar
Projektopgave udarbejdet i grupper eller individuelt uden mundtligt forsvar. 

Skriftlig opgave med mundtligt forsvar
Skriftlig opgave udarbejdet i grupper eller individuelt med mundtligt forsvar. Opgaven udarbejdes på baggrund af et givent eksamensspørgsmål. Den studerende laver herudover et mundtligt forsvar med afsæt i den afleverede opgave.

Skriftlig opgave uden mundtligt forsvar
Skriftlig opgave udarbejdet i grupper eller individuelt uden mundtligt forsvar. Opgaven udarbejdes på baggrund af et givet eksamensspørgsmål.

Skriftlig prøve
Skriftlig eksamination i pensum. Der eksamineres i et kendt pensum.

Mundtlig prøve
Mundtlig eksamination i et kendt pensum med eller uden forberedelse. Prøven har form af eksamination i et givet eksamensspørgsmål. Den studerende fremlægger, og efterfølgende er der en dialog om eksamensspørgsmålet mellem eksaminanden og eksaminator / censor.

Mundtligt forsvar
Mundtligt forsvar af en allerede afleveret skriftlig opgave udarbejdet af den studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet af flere studerende i samarbejde afvikles det mundtlige forsvar altid individuelt.

Øvelsesrapport
Obligatorisk skriftlig opgave udarbejdet individuelt eller i grupper.

Take-homeopgave
Skriftlig opgave, der uafhængigt af et eksamenslokale, skal udarbejdes i en kortere tidsmæssig afgrænset periode.

Krav til omfang, varighed, brug af hjælpemidler mv. fastsættes i den enkelte fagbeskrivelse.

Prøveformer er valgt efter princippet ”constructive alignment”, dvs. at prøver bliver valgt, som er egnet til at prøve fagets kompetencer. Det betyder, at vidensfeltet f.eks. vil blive prøvet ved skriftlige prøver, forståelses- og reflektionsniveauet ved skriftlige opgaver/mundtlige prøver, typen af færdigheder bl.a. ved projektopgaver, vurdering og beslutning bl.a. i bedømmelsen af bachelorprojektet, formidling f.eks. ved posterpræsentation. 

Krav til skriftlige opgaver

Krav til omfang af skriftlige opgaver angives i fagbeskrivelsen for det pågældende fag. Der kan angives omfang i normalsider eller typeenheder. En normalside udgøres af 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum. Fodnoter tælles med som en typeenhed. Der medregnes ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé, tabeller og figurer.

Yderligere regler kan fastsættes i plan for indhold og forløb.

Ikke-skriftligt analysemateriale som film, video, billeder m.v. kan opgives som litteratur ved skriftlige opgaver. Det nærmere omfang skal aftales og godkendes af underviser eller vejleder. For film- og video opgivelser gælder, at omfanget angives som 1 minut = 1 normalside.

Den studerende skal ved afleveringen i Digital Eksamen angive antal typeenheder for skriftlige opgaver. 

En opgaves omfang kan tilladeligt variere +/- 10% i forhold til det fastsatte antal normalsider pr. studerende.

Skriftlige opgaver, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. 

Skriftlige opgaver afvises ved overskridelse af tidsfrist for aflevering.

Skriftlige stedprøver afholdes digitalt. Den studerende medbringer selv computer ved afholdelse af skriftlige stedprøver. Afhængigt af stedprøvens type anvendes forskellige programmer, som den studerende på forhånd skal installere på egen computer. 

Bachelorprojekt

Vedr. bachelorprojektet henvises til nærmere specifikationer i Retningslinjer for bachelorprojekt.

Der henvises til SDU’s regelsæt om eksamener samt Eksamensbekendtgørelsen.

Universitetet kan i henhold til eksamensbekendtgørelsen § 6 tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre usædvanlige forhold, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ved tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.

Ansøgning om særlige prøvevilkår indsendes via SPOC og behandles af studienævnet.

Der afholdes som hovedregel ordinære prøver i tilknytning til undervisningens afslutning. Den nøjagtige placering af prøver vil fremgå af eksamensplanen på mitsdu. Datoer for ordinære prøver, som afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres via Itslearning.  

Den studerende er automatisk tilmeldt første prøveforsøg (den ordinære prøve), når den studerende er tilmeldt et fag, hvortil der er knyttet en eller flere prøver. 

Studerende, der ikke består den ordinære prøve i et fag, kan tilmelde sig omprøve i faget. Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig omprøven. Adgang til omprøve forudsætter, at man har været tilmeldt den ordinære prøve i faget.

Hvis den studerende har været tilmeldt en prøve, men er udeblevet, har den studerende brugt et prøveforsøg og kan tilmelde sig omprøven.

Hvis den studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve pga. sygdom, har den studerende mulighed for at gå til omprøve.

Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler for sygdom og eksamen.

Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.

En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Undtaget fra denne regel er førsteårsprøven, hvor den studerende kun har krav på 2 prøveforsøg. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af, om der foreligger usædvanlige forhold kan vurdering af studieegnethed ikke indgå.

Eventuelle forudsætninger for deltagelse i prøver fremgår af den enkelte fagbeskrivelse.

Hjælpemidler

Der tillades ikke brug af medbragte hjælpemidler, med mindre dette er specifikt anført i den enkelte fagbeskrivelse.

Generelt skal der ved skriftlige gruppeopgaver, som ikke efterfølges af et mundtligt forsvar, umiddelbart efter forsiden indsættes en side, hvorpå det oplyses hvilke studerende, der har bidraget med hvilke dele af opgaven. Dette skal sikre, at den enkelte studerendes bidrag kan konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. Dog må de indledende afsnit, diskussionsafsnittet og konklusionen gerne udarbejdes i fællesskab.

Nyoptagne studerende har pligt til at oplyse universitetet om tidligere beståede fag på samme niveau fra en anden dansk uafsluttet uddannelse. 

Universitetet træffer disciplinære foranstaltninger i tilfælde af urigtige eller mangelfulde oplysninger, samt i tilfælde hvor den studerende undlader at søge merit.

Afgørelse om startmerit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet studie eller en anden uddannelsesinstitution, f.eks. i forbindelse med et udenlandsophold, kan ansøge SDU om forhåndsmerit.

Fagenes indhold skal kunne ligestilles med indholdet på den uddannelse, som den studerende er indskrevet på. 

Afgørelse om forhåndsmerit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

Studerende, der får forhåndsmerit, skal efter endt eksamen indsende dokumentation på, om de forhåndsmeritterede fag er bestået eller ikke bestået.

Dokumentationen skal indsendes til Registratur via SPOC.

Yderligere oplysninger om ansøgninger til forhåndsmerit findes her. 

Beståede uddannelseselementer fra samme uddannelse på samme niveau i Danmark træder i stedet for uddannelseselementer på denne uddannelse, 

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau kan træde i stedet for uddannelseselementer på bacheloruddannelsen.

Afgørelse om merit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

Tilmelding til undervisning og prøve

Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig undervisningen. Tilmelding til undervisningen sker via Studenterselvbetjeningen. De aktuelle tilmeldingsfrister fremgår af SDU’s hjemmeside. Undervisningstilmelding er lig med tilmelding til 1. prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til faget. 

Fra semesterstart (1. februar / 1. september) og 21 dage frem kan den studerende ændre sine tilmeldinger. Eftertilmelding af fag og prøver kan ske, hvis disse fremgår af listen på Studenterselvbetjeningen. 

Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.

Der henvises i øvrigt til SDU’s regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Afmelding af undervisning og prøver

Fra semesterstart (1. februar / 1. september) og 21 dage frem kan den studerende ændre sine tilmeldinger. Afmelding af fag og prøver kan ske, hvis disse fremgår af listen på Studenterselvbetjeningen.

Når den studerende selv tilmeldt sig til en reeksamen, kan denne afmeldes indtil 14 dage før, at reeksamen finder sted. Afmelding af reeksamen kan ske via Studenterselvbetjeningen. 

Universitetet kan framelde den studerende et fag, hvortil et forudsætningsfag ikke er bestået. Se yderligere under § 4 i den enkelte fagbeskrivelse. 

Universitetet kan dispensere fra reglerne om afmelding af fag og prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller hvis der foreligger usædvanlige forhold jf. Eksamensbekendtgørelsen § 5, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til SDU’s regler for afmelding af fag og prøver på SDU.

Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse. Dette er muligt, hvis den studerende mangler at gennemføre få ECTS på bacheloruddannelsen, og universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 57. 

Studerende, der har gennemført fag eller fagelementer på en kandidatuddannelse efter ovenstående, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse, jf. bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (adgangsbekendtgørelsen).

Bacheloruddannelsen skal være afsluttet inden for normeret studietid + 1 år.

For studerende optaget med studiestart før september 2015 gælder andre tidsfrister for gennemførsel af studiet. Se nedenstående skema:

Studiestart                                            Bachelor

1.september 2015 eller senere              Normeret tid + 1 år

Studienævnet kan dispensere fra gennemførselsfristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold

Studerende skal bestå mindst en ECTS bærende prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år (der må max. være et år mellem, at to ECTS-bærende prøver bestås) 

Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder ovenstående studieaktivitetskrav.

Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Studerende der er mere end 6 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid tilbydes særlig vejledning i form af en individuel samtale.

Forsinkelsessamtaler afholdes af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

SDU's generelle studieregler er gældende for forhold, der ikke er nævnt i eksamensbekendtgørelsen.

Studienævnet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende og stiles til Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig. Der skal anvendes særligt skema til indgivelse af eksamensklage, som findes på fakultetets hjemmeside.

En studerende kan bl.a. klage over:

• retlige spørgsmål
• eksaminationsgrundlaget
• prøveforløbet
• bedømmelsen

Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra tidsfristkravet hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Fakultetet kan ikke træffe afgørelse om at ændre et resultat. Fakultetet kan kun træffe afgørelse i form af følgende:

• ombedømmelse ved nye bedømmere (skriftlig eksamen)
• tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere (mundtlig eksamen)
• afvisning af klagen

Resultatet af en omprøve eller ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter end den oprindelige.

Klager over andre forhold end eksamen, f.eks. vejledning og undervisning, skal stiles til studieledelsen.

Universitetets endelige afgørelser kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. 

Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.