Studieordning for Master i intelligence- og cyberstudier

Masteruddannelser er forskningsbaserede videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne, der har til formål at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående uddannelsesbaggrund en videregående uddannelse inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt eller flerfagligt område.

En masteruddannelse skal på videnskabeligt grundlag give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som kvalificerer til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Den enkelte masteruddannelse skal sikre, at den studerende er i stand til at anvende fagområdets videnskabelige metoder og begreber i forbindelse med:

• vurdering og løsning af teoretiske og praktiske problemstillinger,

• formidling af faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister,

• styring og udvikling af komplekse arbejdssituationer,

• selvstændig etablering af fagligt og tværfagligt samarbejde, og

• egen faglige udvikling.

En masteruddannelse gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. En masteruddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.

Masteruddannelsen i intelligence -og cyberstudier er normeret til 60 ECTS, hvilket svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år, men undervisningen tilrettelægges således, at fuldtidsbeskæftigede kan følge og afslutte uddannelsen på 2 år. Der er en tidsramme for det samlede studieforløb på maksimalt 4 år. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Uddannelsen giver ret til betegnelsen Master i intelligence- og cyberstudier (MICS). Uddannelsens engelske betegnelse er Master of Intelligence and Cyber Studies (MICS). 

Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer, kan optages som enkeltfagsstuderende, hvis adgangskrav til det pågældende enkeltfag er opfyldt, og hvis universitetet finder optagelse hensigtsmæssig ud fra praktiske forhold, f.eks. antal pladser på faget og pædagogiske hensyn. Se den specifikke fagbeskrivelse for nærmere detaljer.

Uddannelsen udbydes i fællesskab mellem Syddansk Universitet (SDU) og Forsvarsakademiet (FAK). Undervisningen er fordelt mellem de to institutioner med henblik på at drage fordel af institutionernes kernekompetencer. Undervisning, eksamen og internater kan finde sted på begge lokaliteter.

På baggrund af valg af fag kan den studerende specialisere sig indenfor de to hovedemner på uddannelsen intelligence eller cyberstudier Se §3.1 og 3.2  for nærmere detaljer og konsultér uddannelsens hjemmeside for anbefalede fagkombinationer.

Bemærk at specialiseringen ikke vil fremgå af eksamensbeviset.

Studerende, der ønsker at specialisere sig i intelligence, vil oparbejde en profil, der kan håndtere følgende udviklinger:

I en verden præget af usikkerhed og store mængder information, porøse grænser og digitalisering af kritiske funktioner, udfordres mange statslige og private aktører. Det efterretnings- og sikkerhedspolitiske felt er derfor et hurtigt voksende område både som akademisk disciplin og i en samfundsmæssig kontekst, der strækker sig langt ud over det traditionelle efterretningsmiljø. Nationale regeringer, internationale agenturer og virksomheder møder udfordringer i at organisere sig i et komplekst miljø med nye aktører, trusler og usikkerhedsmomenter. Studerende, der specialiserer sig i Intelligence, bliver forberedt på hvordan man styrer, begrænser og udnytter usikkerhed. På uddannelsen vil de studerende arbejde med den klassiske efterretningsorganisation og med variationer af nye former for efterretningsindhentning og -analyse. 

Studerende, der ønsker at specialisere sig i cyberstudier, vil oparbejde en profil, der kan håndtere følgende udviklinger: 

Fjendtlige handlinger i cyberdomænet er en stigende trussel, der udfordrer sammenhængskraft, beslutningstagning og det økonomiske og sociale fundament af enhver organisation, stat, offentlig institution eller privat virksomhed. Den teknologiske udvikling samt den øgede afhængighed af netværksbaserede systemer fører til nye sårbarheder for alle. Studerende, der specialiserer sig i Cyber Studier, bliver forberedt på aktivt at imødegå risici og udnytte cyberdomænets potentiale til fordel for egen virksomhed eller organisation. Den studerende oparbejder evnen til at anvende samfundsvidenskabelige tilgange til cyberproblematikker med fokus på politiske, økonomiske, og sociale dimensioner af cyberdomænet, samt praktisk viden og værktøjer om regulering, cybersikkerhed og cyber awareness.

De bærende principper for uddannelse på Syddansk Universitet er aktiverende undervisning og aktiv læring. Undervisningen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal leve op til disse principper, og de studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for, at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. Det overordnede mål er at øge de studerendes læringsudbytte med afsæt i faglighed, faglig udvikling og pædagogisk nytænkning i et forpligtende læringsfællesskab.

De bærende principper udmøntes på uddannelses- og underviserniveau. Udmøntningens betydning for uddannelsen som helhed fremgår af studieordningen, og betydningen for planlægning og afholdelse af undervisning og eksamen udfoldes i den enkelte fagbeskrivelse og lektionsplan.

Med afsæt i kompetence profilen vægter Master i intelligence- og cyberstudier i særlig grad undervisningsformer, som beskrevet herunder.

Studienævnets udfyldende bemærkninger af den lokale udmøntning af de bærende principper i forhold til uddannelse

De bærende principper for uddannelsen er aktiverende undervisning og aktiv læring der bygger på de studerendes egne praktiske erfaringer. Det overordnede mål er at maksimere de studerendes læringsudbytte med afsæt i faglighed, faglig udvikling og pædagogisk nytænkning i et forpligtende læringsfællesskab. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Forsvarsakademiet har et fælles ansvar for at undervisningen kan leve op til disse principper og de studerende og uddannelsens undervisere har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. De bærende principper udmøntes på uddannelses- og underviser niveau på initiativ af den enkelte studieleder og fagansvarlige underviser med understøttelse fra Institut for Statskundskab på SDU og fra Institut for Militær Teknologi og Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet. Udmøntningens betydning for uddannelsen som helhed fremgår af studieordningen, og betydningen for planlægning og afholdelse af undervisning og eksamen udfoldes i den enkelte fagbeskrivelse og lektionsplan.

Med afsæt i kompetenceprofilen vægter master i intelligence- og cyberstudier i særlig grad undervisningsformer, der sikrer overførsel (transfer) af det lærte fra læringssituationen til den masterstuderendes egen praksis og de intelligence eller cyber-relaterede udfordringer, som denne møder i sit daglige arbejde indenfor offentlige myndigheder, relevante institutioner eller i private virksomheder.

Undervisning og afprøvning/eksamen vil koble konkrete problemstillinger og centrale udfordringer fra deltagerens eget miljø til teori og begreber, som kan hjælpe med at strukturere og styrke arbejdet med de specifikke intelligence eller cyber-relaterede spørgsmål. Denne undervisningsform forudsætter, at deltageren er motiveret til at arbejde aktivt med egen praksis i løbet af uddannelsen, som dermed også kan forvente, at underviserne efter bedste evne sætter sig ind i de praktiske udfordringer, som den masterstuderende møder i sit daglige arbejde.

Faglig og samfundsmæssig forankring

Uddannelsen er forankret i et stærkt og prioriteret sikkerhedspolitisk forskningsmiljø med fokus på samfundsrelevante problemstillinger og konsekvenserne af hastige forandringer på både nationalt, internationalt og globalt plan. Uddannelsen spejler dermed den reelle samfundsudvikling og et stigende behov for ny vidensopbygning og nye kompetencer indenfor både myndighedsværket, internationale institutioner og det private erhvervsliv.

Der er til uddannelsen nedsat et aftagerpanel (Advisory Board), der rådgiver studieledelsen

• med bidrag til fremtidsvisioner og til udvikling af strategier, der reflekterer den samfundsmæssige udvikling og behov,

• om ændrede kompetence krav indenfor intelligence og cyber-relaterede spørgsmål

• ved at stille kritiske spørgsmål til uddannelsens overordnede indholdsmæssige og strukturelle planlægning, og

• ved at forholde sig overordnet til interne og eksterne evalueringer af uddannelsen samt ved at give forslag til nye tiltag på uddannelsen.

Uddannelsens faglige kompetence mål fremgår under punktet Studieforløb, se § 3.2. 

Ansøgeren skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende eksamen. Der lægges vægt på, at ansøgerens erhvervserfaring som helhed er relevant for uddannelsen.

Der kan forventes fag undervist på engelsk. Undervisnings- og eksamenssprog vil fremgå af fagbeskrivelsen.

Ansøgeren bør derfor have sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at følge engelsksproget undervisning og læse og forstå engelsksproget pensum.

Masteruddannelser er betalingsuddannelser i henhold til reglerne i bekendtgørelsen om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen). Der opkræves betaling for deltagelse i undervisningen inkl. eksamen og anden bedømmelse.

Oplysninger om betaling, prisstruktur, og hvad betalingen dækker, kan findes under www.sdu.dk på studiesiden for uddannelsen. Se også punktet Prøveforsøg for bestemmelser omkring prøveforsøg og betaling.  

Universitetet kan bringe indskrivningen til ophør, når betalingen ikke længere dækker.

Studerende, der optages som enkeltfagsstuderende, betaler den aktuelle pris for faget.

Jf. Masterbekendtgørelsen er adgang til uddannelserne betinget af, at ansøgere har gennemført mindst én af følgende uddannelser uanset faglig baggrund: 

• bacheloruddannelse,
• professionsbacheloruddannelse, 
• mellemlang videregående uddannelse, 
• diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb, eller
• udenlandsk uddannelse på samme niveau. 

Ansøgere skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. 

Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne ovenfor, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb. Universitetet kan beslutte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, kan aflægge en supplerende prøve.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Der kan ikke dispenseres fra erhvervserfaringskravet.

For studerende med eksamen fra Norge, Sverige eller Island gælder, at norsk, svensk eller islandsk skal være bestået på et niveau, der muliggør deltagelse i dansksproget undervisning

Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer, kan tage enkeltfag på uddannelsen, hvis adgangskravene er opfyldt af den studerende. 

Der udstedes bevis for beståede fag.

Adgang til en supplerende prøve som kan tilbydes ansøgere, der ikke opfylder ovenstående uddannelseskrav:

Universitetet vurderer, på baggrund af en fremsendt levnedsbeskrivelse med detaljeret oversigt over beståede uddannelseselementer til dato, om der er grundlag for at tilbyde en supplerende prøve. Adgang til en supplerende prøve gives i det tilfælde, hvor den studerende vurderes at mangle maksimalt 20 ECTS-point for at opfylde uddannelseskravet for optagelse. 

Ansøger får fire uger til selvstændigt at udarbejde en opgave ud fra et prædefineret spørgsmål relateret til Master i intelligence- og cyberstudier. Her skal ansøger demonstrere evnen til at strukturere en skriftlig opgave og til at argumentere og formidle akademisk. Der tilbydes en times vejledning i forløbet. Opgaven bedømmes bestået /ikke bestået.   

Masteruddannelsen i intelligence- og cyberstudier består af:

Obligatoriske fag inklusiv masterprojektet:  30 ECTS- point 

Valgfrie fag: 30 ECTS-point 

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

En masteruddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb. Uddannelsen giver mulighed for fleksibilitet samt evt. selvvalgt specialisering gennem valg af fag undervejs. Dertil kommer, at undervisningen foregår online eller i koncentrerede undervisningsdage og/eller internat. Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt med et selvvalgt emne.

Uddannelsen er opbygget efter et ”tragt-princip”, hvor de studerende i det første semester kan vælge mellem tre fag, der fungerer som forudsætningsskabende. De tre fag opbygger en bred viden om den historiske og institutionelle udvikling samt de praktiske udfordringer inden for uddannelsens områder. På 2. semester er der yderligere mulighed for at engagere sig i praksisnære problemstillinger og metoder. På 3. semester kan der tilvælges flere fag, der flugter med den studerendes ønske om at specialisere sig og, hvis målet er at færdiggøre hele masteren, så er 3. semesterfaget Masterprojektforberedelse obligatorisk. Det 4. semester er dedikeret til det afsluttende Masterprojekt.

Der udbydes valgfag fordelt på såvel efterår- som forårssemestret. Valgfagene kan fordeles frit i løbet af de 4 semestre.

Uddannelsen består af følgende elementer:

• Obligatoriske fag på i alt 30 ECTS-point (for fuldførelse af hele uddannelsen): På 1. semester udgøres disse af From Cold War Espionage to Cyberwars (5 ECTS-point) og Digital Dilemmas of Human Data (5 ECTS-point). Disse to fag anbefales derfor ved opstart af uddannelsen. På 3. semester er faget Masterprojektforberedelse (5 ECTS-point) obligatorisk samt et afsluttende Masterprojekt (15 ECTS-point) på 4. semester. 

• Valgfag i alt 30 ECTS-point: Valgfagene giver den studerende mulighed for at specialisere sig ved at vælge kombinationer af fag. Uddannelsens hjemmeside præsenterer anbefalede veje for forskellige ønsker om specialisering.

Fleksibilitet Uddannelsen er præget af mulighed for tilpasning til individuelle ønsker og konkrete kompetence behov. Uddannelsens studieforløb vil afhænge af de valg, den studerende tager undervejs og beror på:

• om uddannelsen følges som et fuldt masterforløb over 2, 3 eller 4 år

• om intelligence- eller cyberfag vægtes

• hvilke valgfag den studerende ønsker skal indgå i uddannelsen

En stor del af uddannelsen udbydes online, men der indgår også mere praksisorienterede elementer, der er baseret på tilstedeværelse, enten i form af hele undervisningsdage eller som seminarophold. Tilstedeværelse kan være obligatorisk, se dette i den enkelte fagbeskrivelse.

Det anbefales, at man, hvor muligt, deltager i de fælles aktiviteter, der afholdes fysisk i Odense eller andet steds.

En eksamen er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, eller karakteren 02 eller derover. Beståede eksamener kan ikke tages om. 

Som hovedregel kan karakteren 00 indgå i bedømmelsen i delprøver. Hvis den samlede eksamen er bestået, kan karakteren 00 ikke tages om. I fag, hvor karakteren 00 og -3 ikke kan indgå i bedømmelsen skal alle delprøver bestås med minimum 02, for at faget kan bestås samlet set. Hvis dette er tilfældet, vil det fremgå af fagbeskrivelsen under Regler. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Uddannelsen er bestået, når der for hvert enkelt fag er opnået en karakter på 02 eller derover eller med bedømmelsen Bestået. Såfremt et fag består af delprøver, fremgår det af de respektive fagbeskrivelser, hvorledes delprøverne vægter i fagets endelige karakter.

Der udregnes ikke et vægtet gennemsnit for uddannelsen.

Fakultetets udfyldende bestemmelser: 
Fakultetet kan i ekstraordinære tilfælde give tilladelse til, at det mundtlige masterprojekt afholdes uden for Syddansk Universitet.  

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Studerende kan, når særlige forhold gør sig gældende, ansøge om at aflægge eksamen ved en dansk repræsentation i udlandet eller et andet på forhånd godkendt sted, forudsat at den pågældende repræsentation accepterer dette. Ansøgning skal indsendes til studienævnet senest 6 uger før eksamen. 

Ved bedømmelsen af masterprojektet skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er formuleret på.

Sprogbehandlingen indgår i helhedsbedømmelsen af masterprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål, kan universitetet dispensere fra ovenstående, hvis den studerende dokumenterer en relevant funktionsnedsættelse, jf. eksamensbekendtgørelsens § 11, stk. 5. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser: 
Bedømmelsen af skriftlige arbejder angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Dette vil særligt gøre sig gældende ved større skriftlige arbejder.

Eksamener kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne eksamener bedømmes af én eller flere eksaminatorer og mindst én censor, der er beskikket af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 

Interne eksamener bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

De eksterne eksamener skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder masterprojektet. Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne eksamener, ekskl. meritoverførte eksamener.

Det fremgår af den enkelte fagbeskrivelse om en eksamen er internt eller eksternt bedømt.

Eksamener aflægges på fagets undervisningssprog, medmindre formålet med eksamenen helt eller delvist angår sproglige færdigheder i et bestemt sprog.

Eksamener kan dog aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre danskfærdigheder er en del af de faglige læringsmål.

Hvis et fag har haft både dansk og engelsk som undervisningssprog vil det fremgå af fagbeskrivelsen hvilke(t) eksaminationssprog, der er gældende for eksamen.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Undervisnings- og eksamenssproget vil fremgå af fagbeskrivelsen. Der kan forventes undervisning på begge sprog i varierende grad, mens eksamenssprog i de fleste tilfælde vil være valgfrit ift. dansk eller engelsk.

Læses et faget på dansk, kan eksamen ligeledes aflægges på svensk eller norsk efter aftale med den fagansvarlige eller studieleder.  

Valg af eksamensform i det enkelte fag skal ske under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter og eksamensformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af opfyldelse af fagets læringsmål. 

For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af eksamensformer på tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetence profil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

Mundtlige eksaminer uden forberedelse kan afholdes online, når studienævnet har truffet beslutning herom. Det vil fremgå af den enkelte fagbeskrivelse om faget afvikles med online eksamen. Afsluttende projekter forsvares altid med fremmøde. Afvikles faget med online eksamen gælder dette såvel den ordinære eksamen samt efterfølgende reeksamen. 

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksamener jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

Afvises en opgave eller annulleres en eksamen på grund af dokumenterede uregelmæssigheder, kan der opkræves fornyet betaling for reeksamen, hvis forløbet genoptages. For yderligere information henvises til uddannelsens hjemmeside under "Generelle regler for betaling".

Universitetet kan dispensere fra fastsatte eksamens- eller prøvevilkår, herunder tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med øvrige studerende. Det er en forudsætning, at tilbuddet ikke ændrer eksamenens eller prøvens faglige niveau. Der henvises til § 6 i eksamensbekendtgørelsen.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Ansøgning om særlige prøvevilkår søges gennem SPOC med relevant dokumentation for funktionsnedsættelsen, dette kan ske ved indskrivning på første fag på uddannelsen. Afgørelsen vil i så tilfælde gælde særlige forhold på de efterfølgende fag på uddannelsen.  

Hvis der til en eksamen ikke er angivet særlige bestemmelser om reeksamen, gælder det, at reeksamen afholdes som den ordinære eksamen.

Studienævnets bestemmelser:
Reeksamen afholdes som hovedregel for efterårsfagene i februar og for forårsfagene i august. Deltagelse i reeksamen kræver deltagelse i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. 

Bestås reeksamen ikke, har den studerende mulighed for at deltage i næste ordinære eksamen. For sen framelding eller udeblivelse fra eksamen tæller som et eksamensforsøg, og den studerende har ikke ret til at gå til reeksamen.

Studienævnet kan give adgang til reeksamen efter dispensationsansøgning, hvis der er tale om usædvanlige forhold. Usædvanlige forhold er konkrete, individuelle omstændigheder hos den studerende, som man vanskeligt kunne forudse eller er uden skyld i. Travlhed på arbejde er som hovedregel ikke et usædvanligt forhold.

Bevilliger studienævnet dispensation, kan det brugte eksamensforsøg annulleres ved tilstrækkelig og rettidigt fremsendt dokumentation.

Bevilliger studienævnet ikke dispensation, har den studerende mulighed for at deltage i næste ordinære eksamen.

Når sygdom forhindrer den studerende i at deltage i eksamen, har den studerende mulighed for at gå til reeksamen. Det kræver, at mastersekretariatet kontaktes senest på dagen for eksamen, samt at man fremskaffer lægelig dokumentation for sygdommen fra egen læge eller anden involveret instans hurtigst muligt. Erklæringen skal indeholde dato eller periode, hvor man har været syg, og skal falde inden for eksamensperioden. Betaling for lægeattest dækkes af den studerende. Dokumentationen sendes via SPOC senest 14 dage efter eksamensdato. Ved langvarig sygdom kontaktes studienævnet.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Jf. eksamensbekendtgørelsen §4 har den studerende tre forsøg til at bestå en eksamen. 

Fag: Betalingen dækker deltagelse i undervisningen én gang samt potentielt tre eksamensforsøg, som skal afholdes inden for ét studieår. De tre eksamensforsøg omfatter første ordinære eksamen, den efterfølgende reeksamen og næstkommende ordinære eksamen.

Hvis du ønsker at følge undervisningen igen, kan dette ske mod betaling af 50 % af fagets gældende pris. Det forudsætter, at faget oprettes på ny, og at der er ledige pladser på det pågældende hold.

Masterprojekt: For masterprojektet gælder særlige regler, idet betalingen kun dækker to potentielle eksamensforsøg. De to eksamensforsøg omfatter den første ordinære eksamen, evt. reeksamen eller næstkommende ordinære eksamen. Den studerende kan maksimalt være tilmeldt masterprojektet i to sammenhængende semestre. 

Ved et yderligere eksamensforsøg opkræves 50 % af masterprojektets gældende pris. 

De tre eksamensforsøg består af:

• Eksamen efter undervisningen er slut (ordinær eksamen)
• Eksamen tilrettelagt efter ordinær eksamen (reeksamen)
• Næstkommende ordinær eksamen 

Såfremt den studerende ikke opfylder de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i en eksamen, er der brugt et eksamensforsøg. Et forudsætningskrav kan eksempelvis være deltagelse i undervisning og vil fremgå af fagbeskrivelsen.

Eksamenspensum udgives på fagets side i e-læringsportalen. Der eksamineres altid i nyeste pensum.

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag fra en anden masteruddannelse på deltid. Der henvises til § 16 i masterbekendtgørelsen og studienævnets hjemmeside på mitsdu.dk

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Merit bevilliges efter ansøgning til studienævnet og søges gennem ansøgningsportalen SPOC. Enkeltfag fra SDU og FAKs masteruddannelser udbudt på deltid kan godkendes af studieledelsen på forhånd. Kandidatfag og kurser kan ikke meriteres ind på MICS uddannelsen jf. masterbekendtgørelsens meritbestemmelse. Fag fra øvrige masteruddannelser skal søges igennem studienævnet.

I studienævnets vurdering, som altid er individuel, indgår flere forhold, herunder omfanget og niveauet af pensum på det pågældende fag, den faglige relevans på MICS samt aktualiteten af faget. Der kan maksimalt opnås merit svarende til i alt 20 ECTS-point.

Tilmelding til undervisning og eksamener:

Tilmeldingsfrist til masteruddannelser og fag fastsættes af universitetet. Tilmeldingsfrist offentliggøres på studiets hjemmeside, mens nuværende studerende kan finde dato på den relevante e-læringsplatform. 

Når en studerende er tilmeldt undervisningen til et fag, er den studerende automatisk tilmeldt den første ordinære eksamen. Tilmelding til efterfølgende eksamensforsøg aftales med uddannelsen i god tid før eksamen.

Framelding til undervisning og eksamener:
Framelding til undervisning sker til mastersekretariatet. Rettidig framelding er henholdsvis den 31. august (efterårets fag) eller den 31. januar (forårets fag). Refusion af deltagerbetalingen kan ikke ske ved senere framelding.

Framelding til eksamen sker til mastersekretariatet. Rettidig framelding giver adgang til eksamen næste gang faget udbydes. Det forudsættes, at betalingen dækker yderligere forsøg. 

Rettidig framelding giver ikke adgang til reeksamen. Ved framelding efter frist registreres den studerende som udeblevet (U), og det tæller som et eksamensforsøg. 

Den studerende skal melde fra til mastersekretariatet senest en uge før første eksamensdato for det enkelte fag.

Første eksamensdato defineres således:

• Skriftlig hjemmeopgave: Dato for aflevering 
• Skriftlig hjemmeopgave med bundet emne: Dato for udlevering af opgaveformulering 
• Skriftlig stedprøve: Dagen for eksamens afvikling 
• Mundtlig eksamen på baggrund af skriftligt produkt: Dato for aflevering af skriftligt produkt
• Mundtlig eksamen: Første eksamensdato 

Ved sygdom skal den studerende kontakte mastersekretariatet senest på eksamensdatoen. Kontaktes mastersekretariatet ikke rettidigt, mistes retten til reeksamen, og den studerende kan komme til eksamen næste gang faget udbydes.

Er der tale om usædvanlige forhold, kan den studerende søge dispensation for ovennævnte gennem studienævnet.

Uddannelsen er tilrettelagt over 2 år og skal være færdiggjort inden for maksimalt 4 år. Uddannelsen giver dermed den studerende mulighed for fleksibilitet, eftersom uddannelsen kan følges over en 4-årig periode. Ansøgningen om studietidsforlængelse, udover de 4 år, søges ved studienævnet og forudsætter dokumenterede usædvanlige forhold.

Masterprojektet på Master i intelligence- og cyberstudier udgør 15 ECTS-point, og er nærmere beskrevet i fagbeskrivelsen. 

Er der deltagerbegrænsning på enkelte fag, er dette beskrevet nærmere i fagbeskrivelsen. Ansøgere optages i prioriteret rækkefølge ud fra følgende kriterier:

• MICS studerende, som har søgt rettidigt, tildeles 2 point.
• Enkeltfagsstuderende, som har søgt rettidigt tildeles 1 point. 
• For sene ansøgere tildeles 0 point.
• 2 point er således maksimum point, mens 0 er minimum. Ved pointlighed prioriteres ansøgere med længst anciennitet på uddannelsen. 

Valgfag kan placeres fleksibelt på uddannelsen.

Enkeltfag fra SDU og FAK´s andre masteruddannelser udbudt på deltid kan godkendes af studieledelsen som valgfag før opstart på faget/fagene. Fag fra øvrige masteruddannelser på deltid skal søges som forhåndsmerit eller, hvis allerede beståede, som merit efter optagelse på studiet. Merit for dette imødekommes af studienævnet for EVU. Der søges gennem SPOC. 

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Klager over eksamener kan indgives til universitetet. For nærmere information og vejledning om klager over eksamener henvises til studiets hjemmeside på SDU.dk og eksamensbekendtgørelsens §§ 33-45.

Universitetets endelige afgørelser kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. 

Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer

Studieordningen er godkendt af Studienævn for efter- og videreuddannelse på Samfundsvidenskab og Sundhedsvidenskab den 25. februar 2025 og efterfølgende af Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Overgangsordning: Studerende optages fra 1. september 2025 på denne studieordning. Studerende, fx enkeltfagsstuderende optaget før september 2025, kan søge studienævnet om overflytning til denne studieordning. 

Aktuelle overgangsordninger for uddannelsen fremgår af studieforløbene for de relevante årgange.