Studieordning for Master i intelligence- og cyberstudier

Masteruddannelser er forskningsbaserede videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne, der har til formål at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående uddannelsesbaggrund en videregående uddannelse inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt eller flerfagligt område.

En masteruddannelse skal på videnskabeligt grundlag give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som kvalificerer til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Den enkelte masteruddannelse skal sikre, at den studerende er i stand til at anvende fagområdets videnskabelige metoder og begreber i forbindelse med:

• vurdering og løsning af teoretiske og praktiske problemstillinger,

• formidling af faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister,

• styring og udvikling af komplekse arbejdssituationer,

• selvstændig etablering af fagligt og tværfagligt samarbejde, og

• egen faglige udvikling.

En masteruddannelse gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. En masteruddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.

Masteruddannelsen i intelligence og cyber studier er normeret til 60 ECTS, hvilket svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år, men undervisningen tilrettelægges således, at fuldtidsbeskæftigede kan følge og afslutte uddannelsen over 2 år.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Uddannelsen giver ret til betegnelsen Master i Intelligence og cyber studier (MICS) med evt. specialisering i enten Intelligence eller cyber studier. Uddannelsens engelske betegnelse er Master in Intelligence and Cyber Studies (MICS) med evt. specialisering benævnt. Specialisering opnås på 2. og 3. semester gennem for eksempel valg af fag om intelligence eller cyber studier samt mulighed for valgfag, der dækker begge specialiseringer. Det er også muligt at kombinere fagene på tværs i en mere almen profil.

Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer, kan optages som enkeltfagsstuderende, hvis adgangskrav til det pågældende enkeltfag er opfyldt, og hvis universitetet finder optagelse hensigtsmæssig ud fra praktiske forhold, fx. antal pladser på faget og pædagogiske hensyn. Se fagbeskrivelsen for nærmere detaljer.

På grund af den faglige progression anbefales den enkeltfagsstuderende ved valg af fag at have tilegnet sig de samme faglige forudsætninger som de almindelige studerende eller at have bestået eller være tilmeldt Grundfag 1 From Cold War Espionage to Cyberwars: History, Theory, and Practice of intelligence and cybersecurity. 

Uddannelsen udbydes i fællesskab mellem Syddansk Universitet (SDU) og Forsvarsakademiet (FAK). Undervisningen er fordelt mellem de to institutioner med henblik på at drage fordel af de to institutioners forskellige kernekompetencer. Undervisning og internater kan finde sted på begge lokaliteter.

Muligheder for specialiseringer 

• Intelligence
  

I en verden præget af usikkerhed og store mængder information, porøse grænser og digitalisering af stort set alle samfundsrelevante funktioner, udfordres både statslige og private aktører. Det efterretnings- og sikkerhedspolitiske felt er derfor et hurtigt voksende område både som et akademisk disciplin og i en bredere samfundsmæssig kontekst, der strækker sig langt ud over det traditionelle efterretningsmiljø. Mere end nogensinde har nationale regeringer, internationale agenturer og internationale virksomheder udfordringer i forhold til at organisere sig i et komplekst miljø med mange typer aktører, trusler og usikkerhedsmomenter. Intelligence specialiseringen forbereder de studerende på hvordan man styrer, begrænser og i nogle tilfælde, udnytter usikkerhed. På uddannelsen vil de studerende arbejde med den klassiske efterretnings organisation og med variationer af traditionelle og nye former for efterretnings indhentning og -analyse. 

• Cyber 
  

Fjendtlige handlinger i cyberdomænet er en stadig mere nærværende trussel der vil kunne udfordre sammenhængskraften, beslutningstagning og det økonomiske og sociale fundament af enhver organisation, hvad enten der er tale om en stat, en offentlig institution eller en privat virksomhed. Den teknologiske udvikling, digitaliseringen og den øgede afhængighed af netværksbaserede systemer fører til nye sårbarheder for alle. Cyber specialiseringen forbereder de studerende på hvordan aktivt engagement i cyberdomænet kan bidrage til at imødegå risici og til at udnytte cyberdomænets potentiale til fordel for den enkelte virksomhed eller organisation. Cyber specialiseringen oparbejder og styrker evnen til at anvende samfundsvidenskabelige tilgange til cyberstudier med fokus på politiske, økonomiske, og sociale dimensioner af cyberdomænet. Ligeledes vil uddannelsen give praktisk viden og værktøjer om lovgivning på området, cybersikkerhed og cyber awareness.

• Almen profil
  

På den almene profil kan fagene indenfor cyber og intelligence kombineres i en mere almen profil som tilpasses den enkelte studerendes faglige baggrund og interesser. Den studerende kan vælge mellem valgfag og (såfremt der er plads) specialiseringsfag, og workshopfag.

Se §3.2 "studieforløb" for nærmere detaljer.

De bærende principper for uddannelse på Syddansk Universitet er aktiverende undervisning og aktiv læring. Undervisningen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal leve op til disse principper, og de studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for, at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. Det overordnede mål er at øge de studerendes læringsudbytte med afsæt i faglighed, faglig udvikling og pædagogisk nytænkning i et forpligtende læringsfællesskab.

De bærende principper udmøntes på uddannelses- og underviserniveau. Udmøntningens betydning for uddannelsen som helhed fremgår af studieordningen, og betydningen for planlægning og afholdelse af undervisning og eksamen udfoldes i den enkelte fagbeskrivelse og lektionsplan.

Med afsæt i kompetenceprofilen vægter uddannelsen i intelligence og Cyber studier i særlig grad undervisningsformer, som beskrevet herunder.

Studienævnets udfyldende bemærkninger af den lokale udmøntning af de bærende principper i forhold til uddannelsen

De bærende principper for uddannelsen er aktiverende undervisning og aktiv læring der bygger på de studerendes egne praktiske erfaringer. Det overordnede mål er at maksimere de studerendes læringsudbytte med afsæt i faglighed, faglig udvikling og pædagogisk nytænkning i et forpligtende læringsfællesskab. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Forsvarsakademiet har et fælles ansvar for at undervisningen kan leve op til disse principper og de studerende og uddannelsens undervisere har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. De bærende principper udmøntes på uddannelses- og underviserniveau på initiativ af den enkelte studieleder og fagansvarlige underviser med understøttelse fra Institut for Statskundskab på SDU og fra Institut for Militær Teknologi og Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet. Udmøntningens betydning for uddannelsen som helhed fremgår af studieordningen, og betydningen for planlægning og afholdelse af undervisning og eksamen udfoldes i den enkelte fagbeskrivelse og lektionsplan.

Med afsæt i kompetenceprofilen vægter uddannelsen i Intelligence og Cyber Studier i særlig grad undervisningsformer, der sikrer overførsel (transfer) af det lærte fra læringssituationen til den masterstuderendes egen praksis og de intelligence eller cyber-relaterede udfordringer, som denne møder i sit daglige arbejde indenfor offentlige myndigheder, relevante institutioner eller i private virksomheder.

Undervisning og afprøvning/eksamen vil koble konkrete problemstillinger og centrale udfordringer fra deltagerens eget miljø til teori og begreber, som kan hjælpe med at strukturere og styrke arbejdet med de specifikke intelligence eller cyber-relaterede spørgsmål. Denne undervisningsform forudsætter, at deltageren er motiveret til at arbejde aktivt med egen praksis i løbet af uddannelsen, som dermed også kan forvente, at underviserne efter bedste evne sætter sig ind i de praktiske udfordringer, som den masterstuderende møder i sit daglige arbejde.

Faglig og samfundsmæssig forankring

Uddannelsen er forankret i et stærkt og prioriteret sikkerhedspolitisk forskningsmiljø med fokus på samfundsrelevante problemstillinger og konsekvenserne af hastige forandringer på både nationalt, internationalt og globalt plan. Uddannelsen spejler dermed den reelle samfundsudvikling og et stigende behov for ny vidensopbygning og nye kompetencer indenfor både myndighedsværket, internationale institutioner og det private erhvervsliv.

Der er til uddannelsen nedsat et aftagerpanel (Advisory Board), der rådgiver studieledelsen

• med bidrag til fremtidsvisioner og til udvikling af strategier, der reflekterer den samfundsmæssige udvikling og behov,

•  om ændrede kompetencekrav indenfor intelligence og cyber-relaterede spørgsmål

• ved at stille kritiske spørgsmål til uddannelsens overordnede indholdsmæssige og strukturelle planlægning, og

• ved at forholde sig overordnet til interne og eksterne evalueringer af uddannelsen samt ved at give forslag til nye tiltag på uddannelsen.

Uddannelsens faglige kompetencemål fremgår under punktet Studieforløb, se § 3. 

Ansøgeren skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen. Der lægges vægt på, at ansøgerens erhvervserfaring som helhed er relevant for uddannelsen.

Ansøgeren bør have sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at følge engelsksproget undervisning og læse og forstå engelsksproget pensum.

Der kan forventes fag undervist på engelsk. Undervisnings- og eksamenssprog vil fremgå af fagbeskrivelsen.

Se adgangskrav i § 2.3.

Masteruddannelser er betalingsuddannelser i henhold til reglerne i bekendtgørelsen om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen). Der opkræves betaling for deltagelse i undervisningen inkl. eksamen og anden bedømmelse.

Oplysninger om betaling, prisstruktur, og hvad betalingen dækker, kan findes under www.sdu.dk på studiesiden for uddannelsen. Se også punktet Prøveforsøg for bestemmelser omkring prøveforsøg og betaling.  

Universitetet kan bringe indskrivningen til ophør, når betalingen ikke længere dækker.

Studerende, der optages som enkeltfagsstuderende, betaler den aktuelle pris for faget.

Jf. Masterbekendtgørelsen er adgang til uddannelserne betinget af, at ansøgere har gennemført mindst én relevant:

• bacheloruddannelse,

• professionsbacheloruddannelse, 

• mellemlang videregående uddannelse, 

• diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb, eller 

• udenlandsk uddannelse på samme niveau. 

Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. 

Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne ovenfor, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Der kan ikke dispenseres fra erhvervserfaringskravet.

For studerende med eksamen fra Norge, Sverige eller Island gælder at Norsk, Svensk, Islandsk skal være bestået på et niveau så dansksproget undervisning kan følges. 

Adgang til supplerende prøve:
Universitetet vurderer, på baggrund af en fremsendt levnedsbeskrivelse med detaljeret oversigt over beståede uddannelseselementer til dato, om der er grundlag for at tilbyde en supplerende prøve. Adgang til en supplerende prøve gives i det tilfælde, hvor den studerende vurderes at mangle maksimalt 20 ECTS-point i forhold til at opfylde uddannelsesadgangskravet svarende til niveau 6 i den danske kvalifikationsramme. Vurderingen, som er på baggrund af faglige og metodiske kriterier, foretages af studieleder på uddannelsen. 

Den supplerende prøve tilbydes i en periode over fire uger og giver, når bestået, adgang til efterfølgende optagelse på MICS. Ansøger får fire uger til selvstændigt at udarbejde en opgave ud fra et prædefineret spørgsmål relateret til Master i intelligence og cyber studier. Her skal ansøger demonstrere evne til at strukturere en skriftlig opgave og til at argumentere og formidle akademisk. Der tilbydes 1 times vejledning i forløbet. Opgaven bedømmes bestået /ikke bestået.  

Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer, kan optages som enkeltfagsstuderende, hvis adgangskravene til det pågældende enkeltfag er opfyldt af den studerende, og hvis universitetet finder optagelsen hensigtsmæssig ud fra praktiske og pædagogiske hensyn. 

Der udstedes bevis for beståede fag.

Masteruddannelsen i intelligence og cyberstudier består af:

Obligatoriske fag:  afhænger af specialisering, se nedenstående

Valgfrie fag: afhænger af specialisering, se nedenstående

Masterprojekt: 15 ECTS -point

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

En masteruddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb. Uddannelsen giver mulighed for fleksibilitet samt specialisering undervejs. Dertil kommer at undervisningen foregår online eller i koncentrerede undervisningsdage og internat.  Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt med et selvvalgt emne. Uddannelsen kan også afsluttes med et certifikatprojekt efter fuldførelse af fag, der svarer til 30 ECTS-point, idet certificeringsforløbet i alt består af 35 ECTS-point. I et certifikatforløb kan der ikke indgå meriterede fag fra andre uddannelser.

Uddannelsen er opbygget efter et ”tragt-princip”, hvor de studerende i det første semester kan vælge tre grundfag (det første grundfag er obligatorisk for alle der ønsker hele uddannelsen og certifikat) De opbygger tilsammen en bred viden om den historiske og institutionelle udvikling og de praktiske udfordringer inden for området. På 2. semester fokuseres der på praktiske og håndværksmæssige problemstillinger og metoder. Semesteret afsluttes med en praktisk foresight analysis workshop. På 3. semester er der mulighed for fordybelse i valgfag, forberedelse af master projektet samt en intelligence simuleringsworkshop. 4. semester fokuserer udelukkende på masterprojektet.

Uddannelsen består af følgende elementer: 

3 grundfag i cyber og intelligence (á 5 ECTS-point): Grundfag 1: From Cold War Espionage to Cyberwars, som er obligatorisk for alle, der ønsker en hel masteruddannelse (uanset specialisering). Grundfag 2: Global Governance in Times of Transformational Change og grundfag 3: Digital Dilemmas of Human Data. Ved den almene profil skal et af følgende fag indgå: Grundfag 2 eller 3 eller en af de to workshopbaserede kurser, se nedenfor. 

2 praksisbaserede specialiseringskurser indenfor intelligence og cyber (á 10 ECTS-point): Specialiseringsfagene udgøres af hhv. Efteretningsanalyse i en digitaliseret verden og Cybersikkerhed og cyberkrigsstudier. Et specialiseringkursus er obligatorisk for at opnå specialisering i enten intelligence eller cyber.

2 praktiske workshopbaserede kurser (á 5 ECTS-point), som udgøres af hhv. Foresight Analysis Workshop og af Intelligence Analysis Simulation Workshop.

Valgfag indenfor begge specialiseringer (minimum 5 ECTS-point). Mindst ét valgfag indenfor den valgte specialisering er obligatorisk for at opnå specialisering i enten intelligence eller cyber.

På den almene profil er det obligatorisk at den studerende vælger mindst et fag indenfor en konstituerende fagblok på fire fag, nemlig enten et af workshopbaserede fag eller grundfag 2 eller grundfag 3. 

Certifikat (5 ECTS-point). Efter fuldførelse af kurser, der tilsammen udgør 30 ECTS-point, kan studerende vælge at afslutte uddannelsen med et obligatorisk certificeringsforløb

Masterprojektforberedelse (5 ECTS-point). Dette fag er obligatorisk for alle, som ønsker at skrive masterprojekt.

Masterprojekt (15 ECTS-point). Masterprojektet er obligatorisk for alle, som ønsker en mastergrad i intelligence og cyber studier - uanset specialisering. Masterprojektet afslutter uddannelsen.

Semester 1 (efterår) Består af tre grundfag på hver 5 ECTS-point. Grundfag 1 introducerer de centrale begreber og den historiske udvikling. Desuden stilles der stilles skarpt på det institutionelle og lovmæssige grundlag for styring af cyber- og intelligence området på nationalt og internationalt plan. Dette fag anbefales placeret i begyndelsen i studiet. på grundfag 2 undersøges de mange udfordringer forbundet med strategisk planlægning og beslutningstagning i en verden i forandring. På grundfag 3 fokuseres der på de store etiske, juridiske, politiske og metodiske/praktiske spørgsmål og dilemmaer forbundet med cyber- og intelligencesaktivitet.

I semester 2 (Forår) bliver uddannelsen mere praksisorienteret idet de studerende vælger specialiseringsfag i enten intelligence eller cyber eller en almen profil. Der er således mulighed for at vælge mellem at tage 10 ECTS-point i form af et af de to udbudte specialiseringsfag (udbydes på dansk), eller at vælge to 5 ECTS-point forskningsbaserede valgfag (som oftest udbudt på engelsk) om henholdsvis cyber og intelligence eller en blanding heraf. Semester 2 afsluttes med en foresight analysis workshop (5 ECTS-point), hvor den opbyggede viden fra de to semestre afprøves i en praksisorienteret workshop. 

I Semester 3 (Efterår) er der mulighed for yderligere specialisering gennem valg af et forskningsbaseret valgfag i enten intelligence eller cyber samt en praktisk intelligence simulationsøvelse baseret på et cyberscenario. For de studerende, der ønsker at tage den fulde masteruddannelse, vil semesteret indeholde et forberedende fag rettet mod Masterprojektet, hvor der undervises i brug af teori, metode og forskniningsdesign. For studerende der ønsker at afslutte med et certifikatprojekt tilbydes individuel vejledning til certifikatprojektet. 

Semester 4 er dedikeret til masterprojektet, som er en større skriftlig opgave, hvori den studerendes viden, færdigheder og kompetencer i forhold til at anvende videnskabelige teorier og metoder i et fagligt afgrænset emne skal demonstreres. Masterprojektet giver mulighed for at sætte sit eget præg på studieforløbet. Der er f.eks. mulighed for at skrive et erhvervsbaseret projekt i samarbejde med den studerendes arbejdsplads. Ønskes den studerende en specialisering, der skal fremgå på eksamensbeviset, skal masterprojektet skrives indenfor specialiseringen. Masterprojektet afslutter uddannelsen på i alt 60 ECTS-point.

Fleksibilitet Uddannelsen er præget af mulighed for tilpasning til individuelle ønsker og konkrete kompetencebehov. Uddannelsens studieforløb vil afhænge af de valg den studerende tager og beror på:

• om uddannelsen følges som et fuldt masterforløb over 2, 3 eller 4 år

• om der følges som enkeltfag, der eventuelt afsluttes med et certifikatprojekt 

• om intelligence- eller cyber vælges som specialisering

En stor del af uddannelsen udbydes online, mens de praksisorienterede elementer er baseret på tilstedeværelse enten i form af hele undervisningsdage eller som internat. Det anbefales, at man, hvor muligt, deltager i de fælles aktiviteter, der afholdes fysisk i enten København, Odense eller andet steds. Hvert semester starter med en undervisningsdag hvor alle semestrets kurser introduceres, og hvor der afholdes tværfaglige sociale aktiviteter med mulighed for networking på tværs af årgange. 

En eksamen er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, eller karakteren 02 eller derover. Beståede eksamener kan ikke tages om. 

Som hovedregel kan karakteren 00 indgå i bedømmelsen i delprøver. Hvis den samlede eksamen er bestået, kan karakteren 00 ikke tages om. I fag, hvor karakteren 00 og -3 ikke kan indgå i bedømmelsen skal alle delprøver bestås med minimum 02, for at faget kan bestås samlet set. Hvis dette er tilfældet, vil det fremgå af fagbeskrivelsen under Regler. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Uddannelsen er bestået, når der for hvert enkelt fag er opnået en karakter på 02 eller derover eller med bedømmelsen Bestået. Såfremt et fag består af delprøver, fremgår det af de respektive fagbeskrivelser, hvorledes delprøverne vægter i fagets endelige karakter.

Der udregnes ikke et vægtet gennemsnit for uddannelsen.

Fakultetets udfyldende bestemmelser: 
Fakultetet kan i helt ekstraordinære tilfælde give tilladelse til, at det mundtlige masterprojekt afholdes uden for Syddansk Universitet.  

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Studerende kan, når særlige forhold gør sig gældende, ansøge om at aflægge eksamen ved en dansk repræsentation i udlandet eller et andet på forhånd godkendt sted, forudsat at den pågældende repræsentation accepterer dette. Ansøgning skal indsendes til studienævnet senest 6 uger før eksamen. 

Ved bedømmelsen af masterprojektet skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er formuleret på.

Sprogbehandlingen indgår i helhedsbedømmelsen af masterprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål, kan universitetet dispensere fra ovenstående, hvis den studerende dokumenterer en relevant funktionsnedsættelse, jf. eksamensbekendtgørelsens § 11, stk. 5. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser: 
Bedømmelsen af skriftlige arbejder angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Dette vil særligt gøre sig gældende ved større skriftlige arbejder.

Eksamener kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne eksamener bedømmes af én eller flere eksaminatorer og mindst én censor, der er beskikket af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 

Interne eksamener bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

De eksterne eksamener skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder masterprojektet. Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne eksamener, ekskl. meritoverførte eksamener.

Det fremgår af den enkelte fagbeskrivelse om en eksamen er internt eller eksternt bedømt

Eksamener aflægges på fagets undervisningssprog, medmindre formålet med eksamenen helt eller delvist angår sproglige færdigheder i et bestemt sprog.

Eksamener kan dog aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre danskfærdigheder er en del af de faglige læringsmål.

Hvis et fag har haft både dansk og engelsk som undervisningssprog vil det fremgå af fagbeskrivelsen hvilke(t) eksaminationssprog der er gældende for eksamen.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Undervisnings- og eksamenssproget vil fremgå af fagbeskrivelsen. Der kan forventes undervisning på begge sprog i varierende grad, mens eksamenssprog i de fleste tilfælde vil være valgfrit ift. dansk eller engelsk.

Læses faget på dansk, kan eksamen ligeledes aflægges på svensk eller norsk efter aftale med den fagansvarlige eller studieleder.  

Valg af eksamensform i det enkelte fag skal ske under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter og eksamensformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af opfyldelse af fagets læringsmål. 

For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af eksamensformer på tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetence-profil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål

Mundtlige eksaminer uden forberedelse kan afholdes online, når studienævnet har truffet beslutning herom. Det vil fremgå af den enkelte fagbeskrivelse om faget afvikles med online eksamen. Afsluttende projekter forsvares altid med fremmøde. Afvikles faget med online eksamen gælder dette såvel den ordinære eksamen samt efterfølgende reeksamen. 

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksamener jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

Afvises en opgave eller annulleres en eksamen på grund af dokumenterede uregelmæssigheder, kan der opkræves fornyet betaling for reeksamen, hvis forløbet genoptages. For yderligere information henvises til uddannelsens hjemmeside under "Generelle regler for betaling".

Universitetet kan dispensere fra fastsatte eksamens- eller prøvevilkår, herunder tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med øvrige studerende. Det er en forudsætning, at tilbuddet ikke ændrer eksamenens eller prøvens faglige niveau. Der henvises til § 6 i eksamensbekendtgørelsen.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Ansøgning om særlige prøvevilkår søges gennem SPOC med relevant dokumentation for funktionsnedsættelsen, dette kan ske ved indskrivning på første fag på uddannelsen. Afgørelsen vil i så tilfælde gælde særlige forhold på de efterfølgende fag på uddannelsen.  

Hvis der til en eksamen ikke er angivet særlige bestemmelser om reeksamen, gælder det, at reeksamen afholdes som den ordinære eksamen.

Studienævnets bestemmelser:

Reeksamen afholdes som hovedregel for efterårsfagene i februar og for forårsfagene i august. Deltagelse i reeksamen kræver deltagelse i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. 

Bestås reeksamen ikke, har den studerende mulighed for at deltage i næste ordinære eksamen. For sen framelding eller udeblivelse fra eksamen tæller som et eksamensforsøg, og den studerende har ikke ret til at gå til reeksamen.

Studienævnet kan give adgang til reeksamen efter dispensationsansøgning, hvis der er tale om usædvanlige forhold. Usædvanlige forhold er konkrete, individuelle omstændigheder hos den studerende, som man vanskeligt kunne forudse eller er uden skyld i. Travlhed på arbejde er som hovedregel ikke et usædvanligt forhold.

Bevilliger studienævnet dispensation, kan det brugte eksamensforsøg annulleres ved tilstrækkelig og rettidigt fremsendt dokumentation.

Bevilliger studienævnet ikke dispensation, har den studerende mulighed for at deltage i næste ordinære eksamen.

Når sygdom forhindrer den studerende i at deltage i eksamen, har den studerende mulighed for at gå til reeksamen. Det kræver, at mastersekretariatet kontaktes senest på dagen for eksamen, samt at den studerende fremskaffer lægelig dokumentation for sygdommen fra egen læge eller anden involveret instans hurtigst muligt. Erklæringen skal indeholde dato eller periode, hvor man har været syg, og skal falde inden for eksamensperioden. Betaling for lægeattest dækkes af den studerende. Dokumentationen sendes via SPOC senest 14 dage efter eksamensdato. Ved langvarig sygdom kontaktes studienævnet.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Jf. eksamensbekendtgørelsen §4 har den studerende tre forsøg til at bestå en eksamen. 

Fag: Betalingen dækker deltagelse i undervisningen én gang samt potentielt tre eksamensforsøg, som skal afholdes inden for ét studieår. De tre eksamensforsøg omfatter første ordinære eksamen, den efterfølgende reeksamen og næstkommende ordinære eksamen.

Hvis du ønsker at følge undervisningen igen, kan dette ske mod betaling af 50 % af fagets gældende pris. Det forudsætter, at faget oprettes på ny, og at der er ledige pladser på det pågældende hold.

Masterprojekt: For masterprojektet gælder særlige regler, idet betalingen kun dækker to potentielle eksamensforsøg. De to eksamensforsøg omfatter den første ordinære eksamen, evt. reeksamen eller næstkommende ordinære eksamen. Den studerende kan maksimalt være tilmeldt masterprojektet i to sammenhængende semestre. 

Ved et yderligere eksamensforsøg opkræves 50 % af masterprojektets gældende pris. 

De tre eksamensforsøg består af:

• Eksamen efter undervisningen er slut (ordinær eksamen)

• Eksamen tilrettelagt efter ordinær eksamen (reeksamen)

• Næstkommende ordinær eksamen 

Såfremt den studerende ikke opfylder de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i eksamen, er der brugt et eksamensforsøg. En forudsætning kan eksempelvis være deltagelse i undervisning og vil fremgå af fagbeskrivelsen.

Eksamenspensum udgives på fagets side i e-læringsportalen. Der eksamineres altid i nyeste pensum.

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag fra en anden masteruddannelse på deltid. Der henvises til § 16 i masterbekendtgørelsen og studienævnets hjemmeside på mitsdu.dk

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Merit bevilliges efter ansøgning til studienævnet og søges gennem ansøgningsportalen SPOC. Enkeltfag fra SDU og FAKs masteruddannelser udbudt på deltid kan godkendes af studieledelsen på forhånd. Kandidatfag og kurser kan ikke meriteres ind i MICS jf. masterbekendtgørelsens meritbestemmelse. Fag fra øvrige masteruddannelser skal søges igennem studienævnet. Der kan ikke udstedes certifikat på baggrund af merit. 

I studienævnets vurdering, som altid er individuel, indgår flere forhold, herunder omfanget og niveauet af pensum på det pågældende fag, den faglige relevans på MICS samt aktualiteten af faget. Der kan maksimalt opnås merit svarende til i alt 20 ECTS-point.

Tilmelding til undervisning og eksamener:
Tilmeldingsfrist til masteruddannelser og fag fastsættes af universitetet. Tilmeldingsfrist offentliggøres på studiets hjemmeside, mens nuværende studerende kan finde dato på den relevante e-læringsplatform. 

Når en studerende er tilmeldt undervisningen til et fag, er den studerende automatisk tilmeldt den første ordinære eksamen. Tilmelding til efterfølgende eksamensforsøg aftales med uddannelsen i god tid før eksamen.

Framelding til undervisning og eksamener:
Framelding til undervisning sker til mastersekretariatet. Rettidig framelding er henholdsvis den 31. august (efterårets fag) eller den 31. januar (forårets fag). Refusion af deltagerbetalingen kan ikke ske ved senere framelding.

Framelding til eksamen sker til mastersekretariatet. Rettidig framelding giver adgang til eksamen næste gang faget udbydes. Det forudsættes, at betalingen dækker yderligere forsøg. 

Rettidig framelding giver ikke adgang til reeksamen. Ved framelding efter frist registreres den studerende som udeblevet (U), og det tæller som et eksamensforsøg. 

Den studerende skal melde fra til mastersekretariatet senest en uge før første eksamensdato for det enkelte fag.

Første eksamensdato defineres således:

• Skriftlig hjemmeopgave: Dato for aflevering
• Skriftlig hjemmeopgave med bundet emne: Dato for udlevering af opgaveformulering
• Skriftlig stedprøve: Dagen for eksamens afvikling
• Mundtlig eksamen på baggrund af skriftligt produkt: Dato for aflevering af skriftligt produkt
• Mundtlig eksamen: Første eksamensdato

Ved sygdom skal den studerende kontakte mastersekretariatet senest på eksamensdatoen. Kontaktes mastersekretariatet ikke rettidigt, mistes retten til reeksamen, og den studerende kan komme til eksamen næste gang faget udbydes.

Er der tale om usædvanlige forhold, kan den studerende søge dispensation for ovennævnte gennem studienævnet.

Uddannelsen er tilrettelagt over 2 år og skal være færdiggjort inden for maksimalt 4 år. Uddannelsen giver desuden mulighed for fleksibilitet eftersom uddannelsen kan følges over en 4-årig periode, eller hvis relevant, kan afsluttes med et Certifikatprojekt efter fuldførelse af fag, der svarer til 30 ECTS -point. Ansøgningen om studietidsforlængelse søges ved studienævnet. 

Masterprojektet på Master i intelligence og cyber studier udgør 15 ECTS, og er nærmere beskrevet i fagbeskrivelsen. Masterprojektet kan udbydes på heltid efter studienævnets bestemmelse. Masterprojektet afslutter uddannelsen.

Vælges der en specialisering, skal masterprojektet skrives inden for denne. 

Ved valg af specialisering vil dette fremgå af eksamensbeviset med tilføjelse i beviset: Master i intelligence og cyber studier med specialisering i henholdsvis Cyber eller Intelligence.

1. Ansøgere, som har en faglig specialisering i relation til det ansøgte fag, dette dokumenteret ved CV eller lignende dokumentation, Der prioriteres således at 1 point er opfyldt faglig specialisering, og 0 point er ikke opfyldt faglig specialisering.
2. Dertil prioriteres ift. indskrivningsstatus på uddannelsen: 

Der udbydes valgfag på studiet primært i efterårsemestret, men disse kan placeres fleksibelt på uddannelsen. Valgfag kan ligeledes indgå i de 30 ECTS point, der skal beståes, hvis det ønskes at skrive certifikatprojekt efter de 30 ECTS-point er bestået.

Enkeltfag fra SDU og FAKs andre masteruddannelser udbudt på deltid kan godkendes af studieledelsen som valgfag før opstart på faget/fagene. Workshopfagene kan ligeledes udelades og erstattes med valgfag. Fag fra øvrige masteruddannelser på deltid skal søges som forhåndsmerit. Merit for dette imødekommes af studienævnet for EVU. Der søges gennem  SPOC. 

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Klager over eksamener/prøver kan indgives til universitetet. For nærmere information og vejledning om klager over eksamener/prøver henvises til studiets hjemmeside på SDU.dk og eksamensbekendtgørelsens §§ 33-45.

Universitetets endelige afgørelser kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. 

Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer

Studieordningen er den 3. maj 2021 ændret som følger:

• Pkt. 2.3 Adgang til uddannelsen ved brug af en supplerende prøve er tydeliggjort. Adgang til uddannelsen på baggrund af relevante  skandinaviske sprog er tilføjet.

• Pkt.3.2 Kompetenceprofilerne er tilrettede på alle specialiseringerne

• Pkt.7.Rettidig framelding til undervisning og mulighed for refusion af betaling er tilpasset nye datoer

Ændringer til studieordningen godkendt af Studienævn for efter- og videreuddannelse på Samfundsvidenskab og Sundhedsvidenskab den 24. august 2022 og efterfølgende af Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet:

Opdatering af hjemmelsgrundlag med ny eksamensbekendtgørelse med ikrafttræden den 1. september 2022.

Aktuelle overgangsordninger for uddannelsen fremgår af studieforløbene for de relevante årgange

Følgende ændringer er opdateret den 27. februar 2025: 

Eksamens- og prøveformer - opdateret med online eksamener 

Omprøver, Prøveforsøg og Til- og framelding til undervisning og eksamener/prøver - sproglige opdateringer 

Følgende ændringer er opdateret den 18. september 2025

For studerende optaget før den 1. februar 2025 udbydes faget Certifikatprojekt for sidste gang i foråret 2026. Dette fremgår også af fagbeskrivelsen for faget