Studieordning for Master i offentlig ledelse (FMOL)

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab
Uddannelsestitler:
  • Master i offentlig ledelse (FMOL)
  • Master of Public Governance (MPG)
ECTS-point: 60
Byer: Odense
Terminer: Efterår, Forårx
Ikrafttrædelsesdato for studieordningen: 01-09-2021
Gældende for studerende optaget fra og med: 01-09-2021

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Master i offentlig ledelse (FMOL) (Master)

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) (BEK nr 19 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) (LBK nr 391 af 10/04/2024)

Bekendtgørelse om merit i universitetsuddannelser (BEK nr 826 af 16/06/2023)

Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på deltid (BEK nr 2272 af 01/12/2021)

Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (BEK nr 2271 af 01/12/2021)

Bekendtgørelse om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 1125 af 04/07/2022)

ECTS-point

60

Studienævn

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Terminer

Efterår, Forår

Niveau

Master

§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Masteruddannelser er forskningsbaserede videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne, der har til formål at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående uddannelsesbaggrund en videregående uddannelse inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt eller flerfagligt område.

En masteruddannelse skal på videnskabeligt grundlag give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som kvalificerer til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Den enkelte masteruddannelse skal sikre, at den studerende er i stand til at anvende fagområdets videnskabelige metoder og begreber i forbindelse med:

  • vurdering og løsning af teoretiske og praktiske problemstillinger,
  • formidling af faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister,
  • styring og udvikling af komplekse arbejdssituationer,
  • selvstændig etablering af fagligt og tværfagligt samarbejde, og
  • egen faglige udvikling.

En masteruddannelse gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. En masteruddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.

Masteruddannelsen i offentlig ledelse er normeret til 60 ECTS-point, hvilket svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år, men undervisningen tilrettelægges således, at fuldtidsbeskæftigede kan følge og afslutte uddannelsen over 6 år. 


§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

De bærende principper for uddannelse på Syddansk Universitet er aktiverende undervisning og aktiv læring. Undervisningen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal leve op til disse principper, og de studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for, at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. Det overordnede mål er at øge de studerendes læringsudbytte med afsæt i faglighed, faglig udvikling og pædagogisk nytænkning i et forpligtende læringsfællesskab.

De bærende principper udmøntes på uddannelses- og underviserniveau på initiativ af den enkelte studieleder og det enkelte studienævn med understøttelse fra institutniveau. Udmøntningens betyd- ning for uddannelsen som helhed fremgår af studieordningen, og betydningen for planlægning De bærende principper udmøntes på uddannelses- og underviserniveau på initiativ af den enkelte studieleder og det enkelte studienævn med understøttelse fra institutniveau. Udmøntningens betyd- ning for uddannelsen som helhed fremgår af studieordningen, og betydningen for planlægning og afholdelse af undervisning og eksamen udfoldes i den enkelte fagbeskrivelse og lektionsplan.

Med afsæt i kompetenceprofilen vægter masteruddannelsen i offentlig ledelse i særlig grad undervisningsformer, der understøtter, at det tillærte tilpasses og overføres fra den konkrete læringskontekst til den studerendes hverdagspraksis og de organisatoriske, styringsmæssige og ledelsesmæssige udfordringer, som denne møder i sit daglige arbejde som offentlig leder. Der vægtes derfor un- dervisning, der kombinerer viden, refleksion og kobling til den studerendes hverdagspraksis og praktiske handlinger. For at understøtte dette bør undervisningen tilstræbe at hjælpe den studerende til at omsætte den tillærte teoretiske viden til egen kontekst, reflektere over egen praksis og færdigheder samt lære af andres erfaringer og udvikle nye kompetencer.

Masteruddannelsen i offentlig ledelse lægger stor vægt på både at være forskningsbaseret og praksisorienteret.

At uddannelsen er forskningsbaseret vil sige:

  •  At undervisningen i høj grad tilrettelægges og gennemføres af aktive forskere inden for de fag- områder der udbydes på uddannelsen
  • At indholdet i fagene afspejler den aktuelt bedste forskningsmæssige viden
  • At de studerende tilegner sig videnskabelig viden, færdigheder, og kompetencer, som kan an- vendes i deres ledelsespraksis

At uddannelsen er praksisorienteret vil sige:

  • At der i tilrettelæggelsen af undervisningen, og særligt dens form, lægges vægt på praksisforankret undervisning
  •  At indholdet i undervisningen i høj grad relaterer sig til de studerendes ledelsespraksis
  • At de studerende tilegner sig praksisrelevant viden, færdigheder og kompetencer, som kan anvendes direkte i deres daglige ledelsesarbejde

Det er således ambitionen med masteruddannelsen i offentlig ledelse, at forskning og praksis er til gensidig inspiration og berigelse ved at forskningen sendes på arbejde i praksis og omvendt. De studerende tilegner sig ny videnskabelig viden, der kan omsættes i deres ledelsespraksis, samtidig med at de inspirerer underviserne til ny forskning og indgår i samarbejde heromkring.

Uddannelsens faglige kompetencemål fremgår under punktet Studieforløb

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Uddannelsens faglige forudsætninger og krav til beskæftigelse/erhvervserfaring

Ansøgeren skal have mindst to års relevant erhvervs- og ledelseserfaring efter adgangsgivende eksamen.
Der lægges vægt på, at ansøgerens erhvervs- og ledelseserfaring som helhed er relevant for uddannelsen.

Ansøgeren bør have sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at følge engelsksproget undervisning og læse og forstå engelsksproget pensum.

§ 2.2 - Deltagerbetaling

Masteruddannelser er betalingsuddannelser i henhold til reglerne i bekendtgørelsen om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen). Der opkræves betaling for deltagelse i undervisningen inkl. eksamen og anden bedømmelse.

Oplysninger om betaling, prisstruktur, og hvad betalingen dækker, kan findes under www.sdu.dk på studiesiden for uddannelsen. Se også § 5.14 prøveforsøg for bestemmelser omkring forsøg og betaling.  

Universitet kan bringe indskrivningen til ophør, når betalingen ikke længere dækker. 

Studerende, der optages som enkeltfagsstuderende fra andre uddannelser, betaler den aktuelle pris for faget.

§ 2.3 - Adgangskrav

 Jf. Masterbekendtgørelsen er adgang til uddannelserne betinget af, at ansøgere har gennemført mindst én af følgende uddannelser uanset faglig baggrund:  

  • bacheloruddannelse,
  • professionsbacheloruddannelse, 
  • mellemlang videregående uddannelse, 
  • diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb, eller 
  • udenlandsk uddannelse på samme niveau. 

Studienævnets uddybende bestemmelser: 
Ansøgere skal have mindst to års relevant ledelseserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant ledelseserfaring kan fx være: 

  • Personaleledelse
  • Faglig ledelse
  • Teamledelse
  • Funktionsledelse (fx viceskoleleder og chefkonsulent)
  • Projektledelse (fx som projektansvarlig og i rollen som chefkonsulent) 

Universitetet kan i enkelte tilfælde optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne ovenfor, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger. Universitetet kan beslutte, at ansøgeren inden studiestarten, skal aflægge en supplerende prøve. 

Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer, kan tage enkeltfag på uddannelsen, hvis adgangskravene er opfyldt af den studerende 

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Uddannelsen udbydes i et samarbejde med Aarhus Universitet, Aarhus BSS. Det fremgår af undervisningsplanen, om et fag udbydes i Odense eller Aarhus.

Masteruddannelsen i offentlig ledelse består af 60 ECTS og fordeles således: 

  • Introduktion til masteruddannelsen (obligatorisk fag) 2,5 ECTS point
  • Faggruppe 1: Grundfag  Alle fag i faggruppe 1 bedømmes med karakter og ekstern censur
  • Faggruppe 2: Ledelsesfag
  • Valgfag:15 ECTS-point med frit valg fra faggruppe 1 og 2
  • Masterprojekt 12,5 ECTS-point
Når den studerende vælger det obligatoriske introduktionsfag til master i offentlig ledelse (2,5 ECTS-point), de obligatoriske 15 ECTS-point fra de 2 faggrupper (i alt 30 ECTS-point) samt valgfrie fag (15 ECTS-point) og masterprojekt (12,5 ECTS-point), vil den studerende få dækket følgende ledelsesfaglige temaer ind, som skal være med i den samlede uddannelse på i alt 60 ECTS- point

  • Personaleledelse og relationel forståelse
  • Ledelse opad og udad i forhold til interessenter
  • Kommunikation
  • Strategi og styring – forventninger og kvalitet, resultater og effekt
  • Udvikling, forandring og innovation

Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt på 12,5 ECTS-point, i forløbet tilbydes to indledende workshops.
Uddannelsen tilrettelægges som deltidsstudium og kan gennemføres over fire semestre som det kortest mulige forløb. Gennemførelse på fire semestre afhænger imidlertid af den samlede søgning til uddannelsen og universitetets deraf følgende mulighed for oprettelse af udbudte fag sammenholdt med den studerendes individuelle valg af fag. Afhængigt af disse to parametre kan længere studieforløb forekomme. Den enkelte studerende kan fordele uddannelsen over 12 semestre, idet uddannelsen skal være afsluttet inden for 6 år efter studiestart. Se tillige § 7.3 i studieordningen vedr. tidsfrister.

Hvis man ønsker af følge fag på andre masterstudier, udbudt på deltid, skal der søges en forhåndsgodkendelse (merit) hos studienævnet for fag, som ikke udbydes på eget studie.

§ 3.2 - Studieforløb

Master i offentlig ledelse

§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4.1 - Fagbeskrivelser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Master i offentlig ledelse

Fagbeskrivelser i studieordningen 

Masterprojekt

Introduktion til Master i offentlig ledelse

§ 5 - Bestemmelser om eksamener og prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

En eksamen er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, eller karakteren 02 eller derover. Beståede eksamener kan ikke tages om. 

Som hovedregel kan karakteren 00 indgå i bedømmelsen i delprøver. Hvis den samlede eksamen er bestået, kan karakteren 00 ikke tages om. I fag, hvor karakteren 00 og -3 ikke kan indgå i bedømmelsen skal alle delprøver bestås med minimum 02, for at faget kan bestås samlet set. Hvis dette er tilfældet, vil det fremgå af fagbeskrivelsen under Regler. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Uddannelsen er bestået, når der for hvert enkelt fag er opnået en karakter på 02 eller derover eller med bedømmelsen Bestået. Såfremt et fag består af delprøver, fremgår det af de respektive fagbeskrivelser, hvorledes delprøverne vægter i fagets endelige karakter.

Der udregnes ikke et vægtet gennemsnit for uddannelsen.

§ 5.2 - Særlige eksamener/prøver

Fakultetets udfyldende bestemmelser: 
Fakultetet kan i helt ekstraordinære tilfælde give tilladelse til, at det mundtlige masterprojekt afholdes uden for Syddansk Universitet. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser: 
Studerende kan, når særlige forhold gør sig gældende, ansøge om at aflægge eksamen ved en dansk repræsentation i udlandet eller et andet på forhånd godkendt sted, forudsat at den pågældende repræsentation accepterer dette. Ansøgning skal indsendes til studienævnet senest 6 uger før eksamen. 

§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne

Ved bedømmelsen af masterprojektet skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er formuleret på.

Sprogbehandlingen indgår i helhedsbedømmelsen af masterprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål, kan universitetet dispensere fra ovenstående, hvis den studerende dokumenterer en relevant funktionsnedsættelse, jf. eksamensbekendtgørelsens § 11, stk. 5. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser: 

Bedømmelsen af skriftlige arbejder angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Dette vil særligt gøre sig gældende ved større skriftlige arbejder.

§ 5.4 - Interne eller eksterne eksamener/prøver

Eksamener kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne eksamener bedømmes af én eller flere eksaminatorer og mindst én censor, der er beskikket af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 

Interne eksamener bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

De eksterne eksamener skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder masterprojektet. Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne eksamener, ekskl. meritoverførte eksamener.

Det fremgår af den enkelte fagbeskrivelse om en eksamen er internt eller eksternt bedømt.

Studienævnets udfyldende bestemmelser: 

Alle fag i faggruppe 1 "Grundfag" bedømmes med ekstern censur. 

§ 5.5 - Eksaminationssprog

Eksamen aflægges på det sprog, undervisningen er gennemført på, medmindre eksaminationen har til formål helt eller delvist at bedømme den studerendes sproglige kompetencer i et andet sprog

Eksamener kan dog aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre danskfærdigheder er en del af de faglige læringsmål.

Hvis et fag har haft både dansk og engelsk som undervisningssprog vil det fremgå af fagbeskrivelsen hvilke(t) eksaminationssprog, der er gældende for eksamen.

§ 5.6 - Eksamens- og prøveformer

Valg af eksamensform i det enkelte fag skal ske under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter og eksamensformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af opfyldelse af fagets læringsmål. 

For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af eksamensformer på tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetence profil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

Mundtlige eksamener uden forberedelse kan afholdes online, når studienævnet har truffet beslutning herom. Det vil fremgå af den enkelte fagbeskrivelse om faget afvikles med online eksamen. Afsluttende projekter forsvares altid med fremmøde.
Afvikles faget med online eksamen gælder dette såvel den ordinære eksamen samt efterfølgende reeksamen.

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med eksamener/prøver

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

Afvises en opgave eller annulleres en eksamen på grund af dokumenterede uregelmæssigheder, kan der opkræves der fornyet betaling for omprøve hvis forløbet genoptages. For yderligere information henvises til uddannelsens hjemmeside under "Generelle regler for betaling".

§ 5.8 - Særlige vilkår

Universitetet kan dispensere fra fastsatte eksamensvilkår, herunder tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med øvrige studerende. Det er en forudsætning, at tilbuddet ikke ændrer eksamenens eller prøvens faglige niveau. Der henvises til § 6 i eksamensbekendtgørelsen.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Ansøgning om særlige prøvevilkår søges gennem SPOC med relevant dokumentation for funktionsnedsættelsen, dette kan ske ved indskrivning på første fag på uddannelsen. Afgørelsen vil i så tilfælde gælde særlige forhold på de efterfølgende fag på uddannelsen.  

§ 5.9 - Individuelle eksamener/prøver og gruppeprøver

Eksamener tilrettelægges enten som individuelle eksamener eller som gruppeeksamener. Uanset eksamensform skal der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation, og der skal gives en individuel karakter.

Det fremgår af den enkelte fagbeskrivelse, hvis en eksamen er tilrettelagt som en gruppeeksamen. Gruppestørrelse, eksaminationstid og muligheden for individuel eksamination fremgår også af fagbeskrivelsen.

Hvis en afleveret skriftlig opgavebesvarelse ikke overholder formkrav fastsat i de enkelte fagbeskrivelser, herunder krav om individualisering, kan opgavebesvarelsen afvises. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse og den studerende har brugt et prøveforsøg, jf. § 22 i eksamensbekendtgørelsen.

Der henvises til eksamensbekendtgørelsens §§ 13, 15 og 23 , stk. 2 og til eksamensbestemmelserne i de respektive fagbeskrivelser.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Antallet af studerende i en gruppeeksamen kan som hovedregel maksimalt være 3. Studienævnet kan beslutte at fravige reglen. Det vil i givet fald fremgå af fagbeskrivelsen. Omfanget af skriftlige opgaver er fastsat således, at omfanget af sider eller tid til mundtlig eksamen ved to personer +50 %, ved tre personer +75%. I skriftlige opgaver, der er udarbejdet af flere studerende, skal det angives, hvilke dele af opgaven/projektet hver enkelt er ansvarlig for. Dog kan indledning, resume og konklusion være fælles.

Hvis det fremgår af fagbeskrivelsen, kan der aflægges gruppeeksamen i stedet for individuel eksamination. 

Ved en individuel mundtlig eksamen, må medstuderende ikke være til stede i eksamenslokalet, før det er deres tur til at blive eksamineret.

§ 5.10 - Omprøver

Hvis der til en eksamen ikke er angivet særlige bestemmelser om reeksamen, gælder det, at reeksamen afholdes som den ordinære eksamen.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Reeksamen afholdes som hovedregel for efterårsfagene i februar og for forårsfagene i august. Deltagelse i reeksamen kræver deltagelse i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. 

Bestås reeksamen ikke, har den studerende mulighed for at deltage i næste ordinære eksamen. For sen framelding eller udeblivelse fra eksamen tæller som et eksamensforsøg, og den studerende har ikke ret til at gå til reeksamen.

Studienævnet kan give adgang til reeksamen efter dispensationsansøgning, hvis der er tale om usædvanlige forhold. Usædvanlige forhold er konkrete, individuelle omstændigheder hos den studerende, som man vanskeligt kunne forudse eller er uden skyld i. Travlhed på arbejde er som hovedregel ikke et usædvanligt forhold.

Bevilliger studienævnet dispensation, kan det brugte eksamensforsøg annulleres ved tilstrækkelig og rettidigt fremsendt dokumentation.
Bevilliger studienævnet ikke dispensation, har den studerende mulighed for at deltage i næste ordinære eksamen.

Når sygdom forhindrer den studerende i at deltage i eksamen, har den studerende mulighed for at gå til reeksamen. Det kræver, at mastersekretariatet kontaktes senest på dagen for eksamen, samt at man fremskaffer lægelig dokumentation for sygdommen fra egen læge eller anden involveret instans hurtigst muligt. Erklæringen skal indeholde dato eller periode, hvor man har været syg, og skal falde inden for eksamensperioden. Betaling for lægeattest dækkes af den studerende. Dokumentationen sendes via SPOC senest 14 dage efter eksamensdato. Ved langvarig sygdom kontaktes studienævnet.

§ 5.11 - Prøveforsøg

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Jf. eksamensbekendtgørelsen §4 har den studerende tre forsøg til at bestå en eksamen. 

Fag: Betalingen dækker deltagelse i undervisningen én gang samt potentielt tre eksamensforsøg, som skal afholdes inden for ét studieår. De tre eksamensforsøg omfatter første ordinære eksamen, den efterfølgende reeksamen og næstkommende ordinære eksamen.

Hvis du ønsker at følge undervisningen igen, kan dette ske mod betaling af 50 % af fagets gældende pris. Det forudsætter, at faget oprettes på ny, og at der er ledige pladser på det pågældende hold.

Masterprojekt: For masterprojektet gælder særlige regler, idet betalingen kun dækker to potentielle eksamensforsøg. De to eksamensforsøg omfatter den første ordinære eksamen, evt. reeksamen eller næstkommende ordinære eksamen. Den studerende kan maksimalt være tilmeldt masterprojektet i to sammenhængende semestre. 

Ved et yderligere eksamensforsøg opkræves 50 % af masterprojektets gældende pris. 

De tre eksamensforsøg består af:

  • Eksamen efter undervisningen er slut (ordinær eksamen)
  • Eksamen tilrettelagt efter ordinær eksamen (reeksamen)
  • Næstkommende ordinær eksamen 

§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i eksamener/prøver

Såfremt den studerende ikke opfylder de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i eksamen, er der brugt et eksamensforsøg. En forudsætning kan eksempelvis være deltagelse i undervisning og vil fremgå af fagbeskrivelsen.

§ 5.13 - Digitale eksamener/prøver og hjælpemidler

Alle skriftlige prøver på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er digitale. 

Tilladte hjælpemidler, herunder internetadgang, vil fremgå af fagbeskrivelsen. Der henvises i øvrigt til SDUs regler for eksamen, som findes på studiets side på www.sdu.dk under "Uddannelsens opbygning"/"Eksamen".

§ 5.14 - Pensumbeskrivelser

Eksamenspensum udgives på fagets side på Itslearning. Eksamenspensum er en del af studieordningen. Retningslinjer for et 5 ECTS-fag er et pensum i omfanget af cirka 500-700 sider afhængigt af sværhedsgrad samt sprog.

Der eksamineres altid i nyeste pensum.

Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, med mindre faget udbydes igen, og prøveformen samt pensum er altid den aktuelt gældende.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Merit

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag fra en anden masteruddannelse. Der henvises til § 16 i masterbekendtgørelsen og studienævnets hjemmeside på mitsdu.dk

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Merit bevilliges efter ansøgning til studienævnet og søges gennem ansøgningsportalen SPOC. 

I studienævnets vurdering, som altid er individuel, indgår flere forhold, herunder omfanget og niveauet af pensum på det pågældende fag, den faglige relevans på uddannelsen samt aktualiteten af faget. Kandidatfag og kurser kan ikke meriteres ind i FMOL jf. masterbekendtgørelsens meritbestemmelse. Fag fra øvrige masteruddannelser skal søges igennem studienævnet. Der kan maksimalt opnås merit svarende til i alt 20 ECTS-point.

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og eksamener/prøver

Tilmelding til undervisning og eksamener:
Tilmeldingsfrist til masteruddannelser og fag fastsættes af universitetet. Tilmeldingsfrist offentliggøres på studiets hjemmeside.

Når en studerende er tilmeldt undervisningen til et fag, er den studerende automatisk tilmeldt den første ordinære eksamen. Tilmelding til efterfølgende eksamensforsøg aftales med uddannelsen i god tid før eksamen.

Framelding til undervisning og eksamener:
Framelding til undervisning sker til mastersekretariatet. Rettidig framelding er henholdsvis den 31. august (efterårets fag) eller den 31. januar (forårets fag). Refusion af deltagerbetalingen kan ikke ske ved senere framelding.

Framelding til eksamen sker til mastersekretariatet. Rettidig framelding giver adgang til eksamen næste gang faget udbydes. Det forudsættes, at betalingen dækker yderligere forsøg.
Rettidig framelding giver ikke adgang til reeksamen. Ved framelding efter frist registreres den studerende som udeblevet (U), og det tæller som et eksamensforsøg. 

Den studerende skal melde fra til mastersekretariatet senest en uge før første eksamensdato for det enkelte fag.

Første eksamensdato defineres således:

  • Skriftlig hjemmeopgave: Dato for aflevering 
  • Skriftlig hjemmeopgave med bundet emne: Dato for udlevering af opgaveformulering 
  • Skriftlig stedprøve: Dagen for eksamens afvikling 
  • Mundtlig eksamen på baggrund af skriftligt produkt: Dato for aflevering af skriftligt produkt
  • Mundtlig eksamen: Første eksamensdato 

Ved sygdom skal den studerende kontakte mastersekretariatet senest på eksamensdatoen. Kontaktes mastersekretariatet ikke rettidigt, mistes retten til reeksamen, og den studerende kan komme til eksamen næste gang faget udbydes.

Er der tale om usædvanlige forhold, kan den studerende søge dispensation for ovennævnte gennem studienævnet.

§ 7.2 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Uddannelsen er tilrettelagt over 2 år og skal være færdiggjort inden for maksimalt 6 år.

Studietidsforlængelse bevilliges efter ansøgning til studienævnet og søges gennem ansøgningsportalen SPOC. Forlængelse forudsætter som regel usædvanlige forhold.

§ 7.3 - Masterprojekt

Masterprojektet på master i offentlig ledelse udgør 12,5 ECTS, og er nærmere beskrevet i fagbeskrivelsen. 

Forudsætningen for tilmelding til masterprojektet er at have bestået minimum 30 ECTS-point og være tilmeldt og/eller bestået 47,5 ECTS-point.

Resuméet vægtes ikke i afvejningen af, hvordan den skriftlige afhandling og den mundtlige eksamination skal vurderes.

Masterprojektet kan udbydes på heltid efter studienævnets bestemmelse.

Masterprojektet afslutter uddannelsen

§ 7.4 - Deltagerbegrænsning

Såfremt der til et fag er deltagerbegrænsning, vil antal fremgå af fagbeskrivelsen.

Studerende, som er tættest på at afslutte uddannelsen, prioriteres før en studerende som er optaget på et senere tidspunkt. Dette for at sikre en korrekt fordeling af ECTS-point i de to faggrupper, inden masterprojektet skrives. 

§ 7.5 - Valgfag

På FMOL er der mulighed for at vælge 15 ECTS-point fag frit på de to faggrupper 1 eller 2. Således kan den studerende tone sin uddannelse med yderligere grundfag eller ledelsesfag. Læses der fag på andre masteruddannelser, vil en merit for disse fag også blive anbragt i en af de to grupper. Merit søges gennem studienævnet inden tilmelding til fag fra andre institutíoner. 

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

§ 8.2 - Klage over eksamener/prøver

Klager over eksamener kan indgives til universitetet. For nærmere information og vejledning om klager over eksamener/prøver henvises til studiets hjemmeside på SDU.dk og eksamensbekendtgørelsens §§ 33-45.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Universitetets endelige afgørelser kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. 

Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Studienævn

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab

§ 9.2 - Censorkorps

Censorkorpset for Statskundskab

§ 9.3 - Ikrafttrædelsesdato for studieordningen

01-09-2021

§ 9.4 - Gældende for studerende optaget fra og med

01-09-2021

§ 9.5 - Dato for godkendelse i studienævnet

24-08-2022

§ 9.6 - Dato for Dekanens godkendelse

29-08-2022

§ 9.7 - Overgangsordninger og studieordningsændringer

Studerende optaget fra 1. september 2021 indskrives på denne studieordning. Udmeldte studerende genindskrives som hovedregel på den nyeste studieordning.


Studieordningsændringer:

I forbindelse med den tidligere studieordning fra 2019 ændres betegnelserne for de overordnede søjler. Den tidligere søjle 1 Ledelsesfaglige grundmoduler ændrede betegnelse til Faggruppe 1: Grundfag. Den tidligere søjle 2: Generiske ledelsesmoduler ændrede betegnelse til Faggruppe 2: Ledelsesfag.

Samtidig flyttes fire fag fra den søjle de hidtil har været placeret under til anden faggruppe. Fagene Offentlig ret i en brydningstid, Personalejura og Nye organisationsformer i den offentlige sektor flyttes fra søjle 2: Generiske ledelsesmoduler til Faggruppe 1: Grundfag. Faget Ledelsesadfærd og performance flyttes fra søjle 1 Ledelsesfaglige grundmoduler til Faggruppe 2: Ledelsesfag.

Studerende, der er optaget før 1. februar 2019 på uddannelsen master i offentlig ledelse (FMOL) vil have mulighed for at placere fagene Offentlig ret i en brydningstid, Personalejura, Nye organisationsformer i den offentlige sektor og Ledelsesadfærd og performance bestået efter tidligere studieordning i både faggruppe 1 og 2.


Ændringer til studieordningen godkendt af Studienævn for efter- og videreuddannelse på Samfundsvidenskab og Sundhedsvidenskab den 24. august 2022 og efterfølgende af Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

  • Opdatering af hjemmelsgrundlag med ny eksamensbekendtgørelse med ikrafttræden den 1. september 2022

Aktuelle overgangsordninger for uddannelsen fremgår af studieforløbene for de relevante årgange


Følgende ændringer er opdateret den 25. februar 2025:

Adgangskrav - sproglig opdatering; eksempler på relevant ledelseserfaring er uddybet

Eksamens- og prøveformer - opdateret med online eksamener 

OmprøverPrøveforsøg og Til- og framelding til undervisning og eksamener/prøver - sproglige opdateringer