Studieordning for Bachelor i Medicin

Uddannelsen har til formål:

• At indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets/fagområdernes teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,
• At give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets/fagområdernes relevante bestanddele, og
• At give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.

Den pædagogiske strategi for medicinuddannelsen er, at tilrettelæggelse af uddannelsen og valg af undervisnings-, lærings- og eksamensformer er valgt ud fra en overordnet, evidensbaseret tilgang.  

På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har vi valgt en tilgang udtrykt i FAIR - principperne, hvilket indebærer at uddannelsen er planlagt og undervisningen tilrettelagt på en sådan måde, at der er de bedste muligheder for Feedback mellem undervisere og studerende, høj Aktivitet blandt studerende, mulighed for Individualiserede læringsforløb og for at indhold og form fremtræder Relevant for de fremtidige studier og det fremtidige virke.

Herudover har vi særlig fokus på at prøver og eksamener er tilrettelagt under hensyntagen til anerkendte, forskningsbaserede principper om validitet, reliabilitet, impact på læring, økonomi og acceptabilitet - dvs. at vi måler det vi vil, vi gør det på ensartet og pålidelig vis, vi er opmærksomme på hvordan prøveformen påvirker de studerendes læring og vi sikrer at omkostninger i forbindelse med prøver står i et fornuftigt forhold til prøvens vigtighed. Endelig er vi opmærksomme på, at vore prøver accepteres som værende ’gode’ af studerende, undervisere og aftagere.

Den pædagogiske strategi betyder ikke, at bestemte undervisnings- og læringsformer (fx TBL el. Case) eller bestemte eksamensformer (fx OSCE el. MCQ) skal anvendes i alle fag. Studieleder, studienævn eller fagansvarlige anvender principperne, når uddannelsen planlægges, evalueres, ændres og/eller justeres. Som rettesnor i dette arbejde anvendes nedenstående spørgsmål:

• Hvilke mål for viden, færdigheder og kompetencer er der for vores uddannelse som helhed og for de enkelte dele?
• Hvilke lærings- og undervisningsmetoder er velegnede til at sikre at de studerende når disse mål?
• Hvilke prøveformer kan teste om målene er nået?
  

Den pædagogiske profil er udmøntet på fag-niveau og er beskrevet detaljeret i de studieguides, der er udarbejdet for alle BA-uddannelsens fag.

Det kendetegnende ved bacheloruddannelsen i medicin ved SDU er, at den er opbygget af integrerede moduler og er begrebs- og principstyret med udgangspunkt i livscyklus. Studieordningen er således:

• Anvendelsesorienteret
• Aftagerorienteret
• Studenteraktiverende
• Kompetencebeskrevet
  

Studerende, optaget på bacheloruddannelsen i medicin med kandidatuddannelse i Odense, har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i medicin på SDU i Odense inden for tre år efter færdiggjort bacheloruddannelse. Den studerende mister retskravet, hvis vedkommende ikke søger rettidigt.

Adgangskrav
Adgangskrav fremgår af bacheloradgangsbekendtgørelsen.

Halvdelen af ansøgerne optages via kvote 1 i den koordinerede tilmelding og udvælges således på basis af karakterer mv. i den adgangsgivende eksamen iht. bekendtgørelse herunder.

Resten af ansøgerne optages via kvote 2, hvor udvælgelse sker på basis af en Multiple Choice test og et Multiple Mini Interview (MMI). Resultatet af Multiple Choice testen afgør, hvem der inviteres til MMI. Resultatet af MMI afgør, hvem der tilbydes pladserne i kvote 2.

Studiestart på bacheloruddannelsen
Der er optagelse én gang om året på bacheloruddannelsen i medicin. Der er dog studiestart to gange om året (omkring 1. september og omkring 1. februar).

Uddannelsen er opdelt i tolv moduler. Hvert modul omfatter 8 ugers undervisning, og afsluttes med en modul-eksamen, der kan bestå af flere elementer. Samtidig er uddannelsen inddelt i tre spor, som løber parallelt hele uddannelsen igennem: biomedicinsporet, akademikersporet og professionssporet. Hvert af de tolv moduler består således af undervisningselementer indenfor to eller flere af de tre spor.

Biomedicinsporet omfatter uddannelsens konstituerende sundhedsvidenskabelige grundfag og grundlæggende samfundsvidenskabelige fag. Det biomedicinske spor skal give bacheloren en omfattende viden om menneskekroppens opbygning og funktion, dets regulatoriske mekanismer på indre og ydre forhold, fra molekyle til det hele menneske, og give de studerende forudsætninger for at forstå sundhed og sygdom i en social, kulturel og etnisk kontekst både for det enkelte individ og i et nationalt og internationalt sundhedsperspektiv. Omfanget af det biomedicinske spor er 113 ECTS points.

Professionssporet omfatter klinikophold, færdighedstræning og kommunikationstræning. Professionssporet skal sikre, at de studerende har grundlæggende kliniske kompetencer til at modtage og udrede patienter. Det samlede omfang af professionssporet er 37 ECTS points.

Akademikersporet omfatter videnskabsteori, videnskabelig metode og informationskompetence. Akademikersporet skal sikre, at de studerende har grundlæggende akademiske kompetencer, herunder at de kan opstille hypoteser og forskningsspørgsmål, søge svar på disse, tolke egne og andres resultater, vurdere videnskabelig litteratur kritisk og analytisk og forstå, hvordan ny viden skabes. Det samlede omfang af akademikersporet er 30 ECTS points.

Intentionen med modellen er at sikre sammenhæng og progression ikke alene i uddannelsens moduler men også i kompetencer indenfor hvert af de tre spor igennem hele den lægelige uddannelse. Opbygningen videreføres således i kandidatuddannelsen i medicin, ligesom tænkningen genfindes i de syv roller i den lægelige videreuddannelse. 

Studieordningen har derfor også til formål at skabe sammenhæng mellem bachelor- og kandidatuddannelsen, at skabe sammenhæng mellem det prægraduate og postgraduate uddannelsesforløb, at skabe basis for livslang læring og personlig udvikling og give den studerende et videnskabeligt baseret grundlag for at kunne bidrage til den fortsatte udvikling indenfor medicin.

Starten på uddannelsen er planlagt med udgangspunkt i de kompetencer, man har opnået med en adgangsgivende eksamen og fagene matematik (niveau A), fysik (niveau B) og kemi (niveau B).

Uddannelsens første modul (B1: Celler og væv, første semester) indeholder således grundlæggende elementer i matematik (brøkregning, parentes-regning, logaritme-regler etc.) og fysik (osmose, diffusion, Ohm’s lov, elektricitetslære etc.). Disse elementer testes hver gang i den afsluttende skriftlige eksamen.

Uddannelsens tredje modul (B3: Molekylær medicin, andet semester) tager udgangspunkt i det niveau, de studerende har opnået med kemi på B-niveau og udbygger derefter deres kompetencer i biokemi og molekylær biologi.

Uddannelsen er bestået, når alle uddannelsens fag er bestået med minimum karakteren 02 eller har opnået bedømmelsen Bestået.

Det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient, med én decimal. Hver enkelt karakter indgår med vægten 1. I beregningen indgår alene fag, hvori der indgår en talkarakter.

§ 5.2.1 For at kunne fortsætte på uddannelsen, skal den studerende, have bestået de prøver, der er en del af førsteårsprøven. Førsteårsprøven har et samlet omfang af 30 ECTS. Er førsteårsprøven ikke bestået i henhold til nedenstående, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen.

§ 5.2.2 Studerende, der er påbegyndt bacheloruddannelsen pr. 1. september 2017 og fremefter, opfylder kravene til førsteårsprøven ved at bestå følgende prøver senest ved udgangen af første studieår:

Modul B1

• Celler og væv
• Akut beredskab
• Studiestartsopgaven
• Introduktionsforløb om verdensmålene for bæredygtig udvikling (gældende for studerende optaget pr. 1. september 2021 og fremefter).

Modul B2

• Bevægeapparatet
• Ekstremiteter og Columna

§ 5.2.3 Studerende, der er påbegyndt bacheloruddannelsen før 1. februar 2017, opfylder kravene til førsteårsprøven ved at bestå mindst 2 ud af 4 nedenstående moduler senest ved udgangen af andet studieår:

Modul B1

• Celler og væv
• Akut beredskab
• Studiestartsopgaven

Modul B2

• Bevægeapparatet
  
• Ekstremiteter og Columna

Modul B3

• Molekylær medicin
• Narrativ Medicin, Introduktion til forløbet ”Mennesker først”

Modul B4

• Genetik
• Sundhedspsykologi
• Professionsetik
• Videnskabelig metode I: Biostatistik - Epidemiologi
  

§ 5.2.4 Bestemmelsen i § 5.2.1 gælder uanset, om den studerende har gennemført 3 prøveforsøg.

§ 5.2.5 Studienævnet kan dispensere fra de fastsatte tidsfrister i § 5.2.1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen af bachelorprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Afholdelse og vurdering af prøver sker i henhold til den gældende eksamensbekendtgørelse og karakterbekendtgørelse. 

De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojektet. Mindst en tredjedel af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, om faget bedømmes med intern eller ekstern censur.

Eksamen aflægges på dansk, med mindre andet er fastsat i fagbeskrivelsen for det enkelte fag under § 4. Eksamen kan endvidere aflægges på svensk eller norsk, med mindre det er en del af prøvens formål at demonstrere færdigheder i dansk.

Undervisningsformer

Uddannelsen er et studium, hvor der lægges vægt på, at den studerende erhverver en stor del af sin viden ved selvstudium. For at motivere og stimulere til denne proces afholdes forelæsninger, holdundervisning og gruppearbejde. Der er endvidere praktiske elementer med laboratorieøvelser, færdighedstræning og klinikophold.

Prøveformer

Eksamen er ens for alle og inddrager både teoretisk viden, praktiske færdigheder og kompetencer.

Prøven bør i udgangspunktet teste bredt i de i studieordningen nedskrevne mål for faget. Den fagansvarlige underviser har ansvaret for, at der for hver prøve - og for prøverne over tid - holdes opsyn med, at der ikke er mål, der systematisk udelades i prøven. Prøvens indhold skal over tid vægtes rimeligt i forhold til undervisningens indhold, men de enkelte delelementers omfang i den enkelte prøve kan variere. Således kan specielt mindre elementer i faget fra tid til anden udgøre en forholdsvis stor del af prøven. Det skal være de studerende bekendt at prøvens sammensætning og vægtning kan variere. Udover at prøvens emnemæssige indhold skal være dækket, skal der også testes indenfor alle niveauer i målsætningen, således at man i høj grad tilstræber prøvning i anvendt viden og ikke alene i lærebogsviden. Den anvendte viden kan være klinisk eller tilhøre de tværgående og parakliniske fag, der indgår i det integrerede fag.

Skriftlige prøver / opgaver

Krav til omfang af skriftlige opgaver angives i fagbeskrivelsen for det pågældende fag. Der kan angives omfang i normalsider eller typeenheder. En normalside udgøres af 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum. Fodnoter tælles med som en typeenhed. Der medregnes ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé, tabeller og figurer.

Yderligere regler kan fastsættes i plan for indhold og forløb.

Ikke-skriftligt analysemateriale som film, video, billeder m.v. kan opgives som litteratur ved skriftlige opgaver. Det nærmere omfang skal aftales og godkendes af underviser eller vejleder. For film- og video opgivelser gælder, at omfanget angives som 1 minut = 1 normalside. Den studerende skal påføre antal typeenheder på forsiden af skriftlige opgaver. 

Skriftlige opgaver, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. 

Skriftlige opgaver afvises ved overskridelse af tidsfrist for aflevering.

Skriftlige stedprøver afholdes digitalt. Den studerende medbringer selv computer ved afholdelse af skriftlige stedprøver. Afhængigt af stedprøvens type anvendes forskellige programmer, som den studerende på forhånd skal installere på egen computer.

Der henvises til SDU’s regelsæt om eksamener samt eksamensbekendtgørelsen.

Universitetet kan i henhold til eksamensbekendtgørelsen § 6 tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre usædvanlige forhold, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ved tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.

Ansøgning om særlige prøvevilkår indsendes via SPOC og behandles af studienævnet.

Der afholdes som hovedregel ordinære prøver i tilknytning til undervisningens afslutning. Den nøjagtige placering af prøver vil fremgå af eksamensplanen på mitsdu. Datoer for ordinære prøver, som afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres via Itslearning. 

Den studerende er automatisk tilmeldt første prøveforsøg (den ordinære prøve), når den studerende er tilmeldt et fag, hvortil der er knyttet en eller flere prøver.

tuderende, der ikke består den ordinære prøve i et fag, kan tilmelde sig omprøve i faget. Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig omprøven. Adgang til omprøve forudsætter, at man har været tilmeldt den ordinære prøve i faget.

Hvis den studerende har været tilmeldt en prøve, men er udeblevet, har den studerende brugt et prøveforsøg og kan tilmelde sig omprøven.

Hvis den studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve pga. sygdom, har den studerende mulighed for at gå til omprøve.

Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler for sygdom og eksamen.

Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.

En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af, om der foreligger usædvanlige forhold kan vurdering af studieegnethed ikke indgå.

Eventuelle forudsætninger for deltagelse i prøver fremgår af den enkelte fagbeskrivelse.

Hjælpemidler

Der tillades ikke brug af medbragte hjælpemidler, med mindre dette er specifikt anført i den enkelte fagbeskrivelse.

Nyoptagne studerende har pligt til at oplyse universitetet om tidligere beståede uddannelseselementer eller enkeltkurser på samme niveau fra en anden uafsluttet uddannelse. Merit kan kun gives for kurser, der er på samme niveau.

Universitetet træffer disciplinære foranstaltninger i tilfælde af urigtige eller mangelfulde oplysninger, samt i tilfælde hvor den studerende undlader at søge merit.

Afgørelse om startmerit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet studie eller en anden uddannelsesinstitution, f.eks. i forbindelse med et udenlandsophold, kan ansøge SDU om forhåndsmerit.

Fagenes indhold skal kunne ligestilles med indholdet på den uddannelse, som den studerende er indskrevet på. 

Afgørelse om forhåndsmerit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

Studerende, der får forhåndsmerit, skal efter endt eksamen indsende dokumentation på, om de forhåndsmeritterede fag er bestået eller ikke bestået.

Dokumentationen skal indsendes til Registratur via SPOC.

Yderligere oplysninger om ansøgninger til forhåndsmerit findes her.

Beståede uddannelseselementer fra samme uddannelse på samme niveau i Danmark træder i stedet for uddannelseselementer på denne uddannelse, 

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau kan træde i stedet for uddannelseselementer på bacheloruddannelsen.

Afgørelse om merit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

Tilmelding til undervisning og prøver

Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig undervisningen. Tilmelding til undervisningen sker via Studenterselvbetjeningen. De aktuelle tilmeldingsfrister fremgår af SDU’s hjemmeside. Undervisningstilmelding er lig med tilmelding til 1. prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til faget. 

Fra semesterstart (1. februar / 1. september) og 21 dage frem kan den studerende ændre sine tilmeldinger. Eftertilmelding af fag og prøver kan ske, hvis disse fremgår af listen på Studenterselvbetjeningen. 

Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.

Der henvises i øvrigt til SDU’s regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Afmelding af undervisning og prøver

Fra semesterstart (1. februar / 1. september) og 21 dage frem kan den studerende ændre sine tilmeldinger. Afmelding af fag og prøver kan ske, hvis disse fremgår af listen på Studenterselvbetjeningen.

Når den studerende selv tilmeldt sig til en reeksamen, kan denne afmeldes indtil 14 dage før, at reeksamen finder sted. Afmelding af reeksamen kan ske via Studenterselvbetjeningen. 

Universitetet kan framelde den studerende et fag, hvortil et forudsætningsfag ikke er bestået. Se yderligere under § 4 i den enkelte fagbeskrivelse. 

Universitetet kan dispensere fra reglerne om afmelding af fag og prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller hvis der foreligger usædvanlige forhold jf. Eksamensbekendtgørelsen § 5, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til SDU’s regler for afmelding af fag og prøver på SDU.

Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen § 15, stk. 1.

Studerende, der har gennemført fag eller fagelementer på en kandidatuddannelse efter ovenstående, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse, jf. bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (adgangsbekendtgørelsen).

Bacheloruddannelsen skal være afsluttet inden for normeret studietid + 1 år.

Studienævnet kan dispensere fra gennemførselsfristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Studerende skal bestå mindst en ECTS bærende prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år (der må max. være et år mellem, at to ECTS-bærende prøver bestås) 

Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder ovenstående studieaktivitetskrav.

Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Studerende der er mere end 6 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid tilbydes særlig vejledning i form af en individuel samtale.

Forsinkelsessamtaler afholdes af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Studerende kan søge om orlov fra uddannelsen jf. SDU's regler for orlov. 

Ikke mulighed for valgfag.

SDU's generelle studieregler er gældende for forhold, der ikke er nævnt i eksamensbekendtgørelsen.

Studienævnet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende og stiles til Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig. Der skal anvendes særligt skema til indgivelse af eksamensklage, som findes på fakultetets hjemmeside.

En studerende kan bl.a. klage over:

• retlige spørgsmål
• eksaminationsgrundlaget
• prøveforløbet
• bedømmelsen

Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra tidsfristkravet hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Fakultetet kan ikke træffe afgørelse om at ændre et resultat. Fakultetet kan kun træffe afgørelse i form af følgende:

• ombedømmelse ved nye bedømmere (skriftlig eksamen)
• tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere (mundtlig eksamen)
• afvisning af klagen

Resultatet af en omprøve eller ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter end den oprindelige.

Klager over andre forhold end eksamen, f.eks. vejledning og undervisning, skal stiles til studieledelsen.

Universitetets endelige afgørelser kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. 

Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.