translation.lazy-loading-fagbesks
0 /
translation.lazy-loading-profiler
0 /

Studieordning for Master i arbejdsmiljøledelse

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
Uddannelsestitler:
  • Master i arbejdsmiljøledelse
  • Master of Occupational Safety and Health Management
ECTS-point: 60
Byer: Odense
Terminer: Efterårx
Ikrafttrædelsesdato: 01-02-2025
Gældende for studerende optaget pr.: 01-09-2025

Version: Arkiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Master i arbejdsmiljøledelse (Master)

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) (BEK nr 19 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse af lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. (LBK nr 579 af 01/06/2014)

Bekendtgørelse om censorordning og censorvirke (BEK nr 920 af 04/07/2024)

Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) (LBK nr 391 af 10/04/2024)

Bekendtgørelse af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (LBK nr 1038 af 30/08/2017)

Bekendtgørelse om merit i universitetsuddannelser (BEK nr 826 af 16/06/2023)

Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser for voksne (BEK nr 1348 af 29/11/2013)

Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på deltid (BEK nr 2272 af 01/12/2021)

Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (BEK nr 2271 af 01/12/2021)

Bekendtgørelse om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 1125 af 04/07/2022)

ECTS-point

60

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Niveau

Master

§ 1.2 - Gældende for studerende optaget pr.

01-09-2025

§ 1.3 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Masteruddannelser er forskningsbaserede videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne. Uddannelserne har til formål at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående uddannelsesbaggrund en videregående uddannelse inden for et specialiseret område eller et bredere perspektiv på et fagligt eller flerfagligt område.

En masteruddannelse skal give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som kvalificerer de studerende til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Den enkelte masteruddannelse tilrettelægges med henblik på at sikre, at de studerende efter gennemført uddannelse er i stand til at anvende fagområdets videnskabelige metoder og begreber i forbindelse med:

  • vurdering og løsning af teoretiske og praktiske problemstillinger,
  • formidling af faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister,
  • styring og udvikling af komplekse arbejdssituationer,
  • selvstændig etablering af fagligt og tværfagligt samarbejde, og
  • egen faglige udvikling.
En masteruddannelse gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. En masteruddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.

Masteruddannelsen i arbejdsmiljøledelse er normeret til 60 ECTS, hvilket svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år, men undervisningen tilrettelægges således, at fuldtidsbeskæftigede kan følge og afslutte uddannelsen over 6 år. 

§ 1.4 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

De bærende principper for masteruddannelsen er aktiverende undervisning og aktiv læring, som udmøntes gennem projektorienteret og problembaseret læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for, at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. 

Masteruddannelsen vægter undervisningsformer, der veksler mellem forelæsninger, workshops, øvelser og projekter, der skal integrere teorier og metoder fra fagområderne og forankre dem i praksis.

Struktur og læringsmiljø

  • Fagligheden står i centrum, og masteruddannelsen har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og udviklingsbaseret undervisning, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.
  • Lærings- og evalueringsmiljøet er baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i grupper og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion. 
  • Løbende feedback og evaluering af den studerendes arbejde er en integreret del af den aktiverende undervisning og anvendes til at understøtte den studerendes aktive læring.
  • I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt vægt på, at undervisnings- og eksamensformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Den enkelte studerende forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. 
  • Gennem et struktureret gruppearbejde, hvor undervisergruppen aktivt er involveret i gruppedannelse og følger gruppernes arbejde, arbejder den studerende aktivt med en eller flere fagligheder i projektarbejdet.
  • Problemorienteret projektarbejde i grupper med inddragelse af en række af uddannelsens fagligheder er en central undervisningsform på masteruddannelsen, der også er meget velegnet, når der skal arbejdes tværfagligt. Når projektet tager udgangspunkt i praksisnære problemstillinger eller faktiske problemstillinger fra en virksomhed, får denne undervisningsform en meget høj grad af autenticitet og lighed med de arbejdsformer, som erhvervslivet efterspørger, og som den studerende møder i sit arbejdsliv.

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Adgangskrav

For at kunne blive optaget på masteruddannelsen skal ansøgeren have bestået en kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse eller en tilsvarende mellemlang videregående uddannelse eller diplomuddannelse. 

Ansøgeren skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. I vurderingen af erhvervserfaringens relevans vil der blive lagt væk på, at ansøgeren som led i dennes arbejdsopgaver har beskæftiget sig med arbejdsmiljøområdet i minimum to år. Dette kan være som arbejdsmiljøleder, -koordinator, -repræsentant, -konsulent eller på anden måde arbejdsmiljøprofessionel.

Ansøgere med udenlandsk eksamen, skal have bestået Studieprøven i dansk som andetsprog (tidligere Dansk Prøve 2). Det er et krav, at alle Studieprøvens 4 delelementer er bestået med karakteren 6 eller derover på 13-skalaen eller 02 på 7-trinsskalaen.

Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder de uddannelsesmæssige betingelser, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have de nødvendige uddannelsesmæssige forudsætninger, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb. I vurderingen af de nødvendige uddannelsesmæssige forudsætninger indgår allerede beståede uddannelseselementer fra tidligere uddannelser svarende til uddannelse eller enkeltfag på kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse eller en tilsvarende mellemlang videregående uddannelse eller diplomuddannelse samt kortere uddannelsesforløb på tilsvarende niveau. 

Hvis det vurderes, at ansøgeren mangler maksimalt 20 ECTS-point i forhold til at opfylde adgangskravet svarende til niveau 6 i den danske kvalifikationsramme, kan ansøgeren tilbydes en supplerende prøve. Vurderingen foretages på baggrund af en fremsendt levnedsbeskrivelse med detaljeret oversigt over beståede uddannelseselementer til dato.

Den supplerende prøve består af et forløb, hvor ansøgeren under vejledning skal udarbejde en konkret opgave til faglig bedømmelse ved uddannelsesledelsen. Ansøger får fire uger til selvstændigt at udarbejde en opgave ud fra et prædefineret spørgsmål relateret til uddannelsen. Her skal denne demonstrere evne til at strukturere en skriftlig opgave og til at argumentere og formidle akademisk. Opgaven bedømmes bestået /ikke bestået og giver ved bestået adgang til masteruddannelsen i arbejdsmiljøledelse i det kommende semester. 

Der kan ikke dispenseres for erhvervserfaringskravet, ej heller for kravet om at dette skal være opfyldt efter endt adgangsgivende uddannelse. 

§ 2.2 - Uddannelsens faglige forudsætninger og krav til erhvervserfaring

Ansøgeren skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse (se ovenstående adgangskrav). 

Ansøgeren bør desuden have tilstrækkelige færdigheder i engelsk til at læse og forstå faglitteratur på engelsk og følge engelsksproget undervisning, da der lejlighedsvist benyttes engelsksproget litteratur og enkelte lektioner kan blive undervist på engelsk. 

§ 2.3 - Deltagerbetaling

Masteruddannelser er betalingsuddannelser i henhold til reglerne i bekendtgørelsen om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen). Der opkræves betaling for deltagelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse.

Oplysninger om betaling, prisstruktur og hvad betalingen dækker, kan findes på universitetets hjemmeside, www.sdu.dk, på studiesiden for uddannelsen.   

Betalingen opkræves en gang pr. semester, og den studerende er ikke bundet til mere end det ene semester. 

Universitet kan bringe indskrivningen til ophør, når betalingen ikke længere dækker. 

§ 3 - Detaljeret information om uddannelsens opbygning og progression

§ 3 - Uddannelsens titel og profiler

Master i arbejdsmiljøledelse, optag september 2025

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Overordnet opbygning og struktur

Masteruddannelse i arbejdsmiljøledelse henvender sig til medarbejdere og ledere i både offentlige og private virksomheder, der arbejder professionelt med arbejdsmiljø i bred forstand. Uddannelsen giver den arbejdsmiljøprofessionelle kompetence til – på et videnskabeligt, tværfagligt og professionelt niveau – systematisk at designe, implementere og evaluere arbejdsmiljøindsatser, som virker i praksis. Det gælder både i en strategisk sammenhæng med kobling til FN’s verdensmål, udvikling af business cases og løsnings- eller reguleringskoncepter og i gennemførelse af de konkrete forandringsprocesser. Uddannelsens dimittender optimeres i deres professionelle tilgang til hverdagsarbejdet med arbejdsmiljø og får kompetencer til at arbejde med arbejdsmiljørelaterede problemstillinger på et bredere og højere niveau i organisationen / virksomheden.

Uddannelsens fagsøjler


I løbet af uddannelsen undervises i emner fra fire gennemgående faglige søjler.

Søjle - Krop, sundhed og arbejde
Arbejdsmiljø og teknologi
Individet, arbejdspladsen og sundhed
Forebyggelse og sundhedsfremme

Søjle - Virksomhed og organisation
Organisation og ledelse
Strategi
Forandringsprocesser

Søjle - Samfund og virksomhed
Arbejdsmiljøregulering
FN’s bæredygtighed, internationalt fokus
Standarder og certificeringer
Arbejdsmarkedsforhold, overenskomster

Søjle - Forskningsbaserede metoder
Kvalitativ og kvantitativ metode
Forskningsbaseret viden og data
Evaluering af arbejdsmiljøindsatser og forretningsprocesser

Uddannelsens semestertemaer


Masteruddannelsen i arbejdsmiljøledelse er bygget op omkring tre grundlæggende og konstituerende horisontale hovedelementer, der hver tager et semester. Uddannelsens første semester indeholder desuden en generel introduktion til arbejdsmiljøledelse.

1. semester: Design af arbejdsmiljøindsatser (15 ECTS)
2. semester: Gennemførelse af arbejdsmiljøindsatser (15 ECTS)
3. semester: Evaluering af arbejdsmiljøindsatser (15 ECTS)
4. semester: Masterprojekt (15 ECTS)

1. -3. semester

I hvert af de første tre semestre udarbejder den studerende et projekt inden for semesterets tema. Med inddragelse af uddannelsens fire fagsøjler tages der udgangspunkt i praktiske cases fra en arbejdsplads.

4. semester

Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt. Masterprojektet er et selvstændigt projekt udført i en arbejdsmiljøkontekst med fokus på både design, gennemførelse og evaluering.

Beskrivelser af uddannelsens semestre og moduler


Semesterbeskrivelse for 1. semester
Semestertema: Design af arbejdsmiljøindsatser

Kompetencemål:
Den studerende skal efter semesteret demonstrere følgende:

Viden
Den studerende skal have viden om:

  • Den historiske udvikling af arbejde, teknologi og arbejdsmiljø- og sundhedsforståelse
  • Regulering af arbejdsmiljø
  • Fysiske og psykiske arbejdsmiljøpåvirkninger og konsekvenser for helbred og arbejde
  • Teori om design af arbejdsmiljøindsatser og etiske problemstillinger
  • Evidensbegrebet og fortolkning af arbejdsmiljøforskning

Færdigheder
Den studerende skal kunne:

  • Kortlægge arbejdsmiljøpåvirkninger og prioritere indsatsområder
  • Anvende behovsanalyse og inddrage interessenter i design af en arbejdsmiljøindsats
  • Inddrage evidens om arbejdsmiljøpåvirkninger og -indsatser og etiske perspektiver i design af arbejdsmiljøindsatser

Kompetencer
Den studerende skal kunne:

  • Praktisk anvende forskningsbaseret viden og metoder til at designe og formidle en arbejdsmiljøind-sats, der tager højde for regulatoriske og etiske perspektiver på en virksomhed

Semesterbeskrivelse for 2. semester
Semestertema: Gennemførelse af arbejdsmiljøindsatser

Kompetencemål:
Den studerende skal efter semesteret demonstrere følgende:

Viden
Den studerende skal have viden om:

  • Grundlæggende principper for organisering og ledelse af private og offentlige virksomheder
  • Forandringsledelse
  • Interventioner i arbejdsmiljø gennem ledelsesfokus, systematisk arbejdsmiljøarbejde og medind-dragelse
  • Roller, relations opbygning og aktivering af ressourcer til arbejdsmiljøindsatser

Færdigheder
Den studerende skal kunne:

  • planlægge og gennemføre en arbejdsmiljøindsats, herunder anvende Interessent- og behovsanalyse
  • kommunikere med og inddrage relevante aktører
  • agere som refleksiv og relations-opbyggende forandringsagent
  • reflektere over gennemførelsen af en arbejdsmiljøindsats ved anvendelse af forskningsbaseret viden og metoder,

Kompetencer
Den studerende skal kunne:

  • skabe organisatorisk forståelse og accept af og gennemføre en arbejdsmiljøindsats.

Semesterbeskrivelse for 3. semester
Semestertema: Evaluering af arbejdsmiljøindsatser

Kompetencemål:
Den studerende skal efter semesteret demonstrere følgende:

Viden
Den studerende skal have viden om:

  • Samfundsmæssig udvikling af arbejdsmarked, teknologi og virksomhedsstrategi
  • Arbejdsmiljøets reguleringsmekanismer nationalt og internationalt
  • Evalueringsteorier og metoder
  • Sygefraværs og fastholdelsesmekanismer
  • Det brede arbejdsmiljøbegreb om rummelighed

Færdigheder
Den studerende skal kunne:

  • Analysere og forbedre kvantitative og kvalitative evalueringsmetoder i egen virksomhed
  • Kendskab til arbejdsmiljø økonomiske analyser fx med inddragelse af sygefravær
  • Inddrage regulering og det brede arbejdsmiljøbegreb til at motivere arbejdsmiljøindsatser
  • Analysere virksomhedens strategiske behov og integrere arbejdsmiljøindsatsen heri

Kompetencer
Den studerende skal kunne:

  • Evaluere arbejdsmiljøindsatser og justere på virksomhedens arbejdsmiljøindsatser ud fra dette data grundlag

Semesterbeskrivelse for 4. semester
Semestertema: Masterprojekt

Uddannelsens faglige progression 

Uddannelsen indhold er efter et introduktionsmodul bygget op omkring de fire fagsøjler. Hvert semester indeholder således vidensbidrag fra alle fire søjler.  

Opgaver mellem undervisningsblokkene og semesterprojektet gennemføres i egne virksomheder under overskrifterne på de tre progredierende semestre: Design, gennemførelse og evaluering af arbejdsmiljøindsatser.  

Sideløbende med undervisning arbejder de studerende med deres semesterprojekt på egne virksomheder. 

Tilrettelæggelse af undervisningen 


Undervisningen har personligt fremmøde og er samlet i blokke a 2-3 dage med 3-4 ugers mellemrum.  

Undervisningen kombinerer oplæg, gruppearbejde og diskussioner baseret på de studerendes praktiske erfaringer samt arbejdspladscases. Mellem undervisningsblokkene udfører de studerende mindre hjemmeopgaver relateret til egne virksomheder. Semesterprojektet udføres fortrinsvist i grupper og de studerende udvælger en værtsvirksomhed. 

Undervisningen suppleres med online vejledning og brug af digitale hjælpemidler.  

Der afholdes en samlet prøve på hvert semester bedømt med karakter efter 7-trinsskalaen. Hele uddannelsen afsluttes med et mundtligt forsvar af masterprojektet. 

§ 3.1.1 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

Uddannelsen indledes med et introduktionsforløb i arbejdsmiljøledelse. Via semesterprojekter og med udgangspunkt i deres praktiske erfaring inden for arbejdsmiljøområdet lærer de studerende at anvende forskningsbaseret viden og udarbejde et systematisk skriftligt projektarbejde. De studerendes erhvervserfaringer og indgående kendskab til deres organisation, dennes opbygning og interessenter er en forudsætning for, at de studerende på relevant vis kan gennemføre de overordnede kompetencemål om at kunne designe, gennemføre og evaluere arbejdsmiljøindsatser på egen virksomhed. Disse kompetencer videreføres i det afsluttende masterprojekt.

§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4 - Obligatoriske kurser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Master i arbejdsmiljøledelse, optag september 2025

Fagbeskrivelser i studieordningen 

Design af arbejdsmiljøindsatser

Gennemførelse af arbejdsmiljøindsatser

Evaluering af arbejdsmiljøindsatser

Masterprojekt

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

En eksamen eller et undervisningsforløb er bestået, når karakteren 02 eller derover er opnået, eller der er opnået bedømmelsen ’bestået’. 

Masteruddannelsen er bestået, når alle eksamener er bestået.

§ 5.2 - Særlige eksamener

Eksamen i udlandet

Det Tekniske Fakultet kan bevilge dispensation til afholdelse i helt ekstraordinære situationer til, at det mundtlige masterforsvar afholdes uden for SDU.

Det Tekniske Fakultet kan i tilfælde af fx udstationering eller bopæl i udlandet, tillade at eksamener gennemføres på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet. Ansøgning herom skal være Studienævnet i hænde senest 6 uger før eksamen.

Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af forsvaret.

Alle omkostninger ved afholdelse af eksamen samt ved evt. aflysning af eksamen grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde. SDU kan kræve, at beløbet forudbetales. 

§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne

Ved bedømmelsen af masterprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræsentationen er affattet på.

Opgaverne skal være formuleret i et klart og forståeligt sprog. Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver eller i masterprojektet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning. Yderligere oplysninger om sprogbehandlingen fremgår af fagbeskrivelserne. 

Studienævnet kan bevilge dispensation fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevant, specifik funktionsnedsættelse (fx ordblindhed). 

§ 5.4 - Interne eller eksterne eksamener

Eksamenerne er enten eksterne eller interne.

Interne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere (eksaminatorer).

Eksterne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere (eksaminatorer) og mindst én censor, der er beskikket af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 

Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne eksamener, ekskl. meritoverførte eksamener. Uddannelsens væsentlige områder herunder masterprojektet bedømmes med ekstern censur. 

§ 5.5 - Undervisnings- og eksamenssprog

På uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges eksamen på dansk, medmindre det er en del af den enkelte eksamens formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk. Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der taler dansk, aflægges eksamen på den studerendes foretrukne sprog (dansk eller engelsk). Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der ikke taler dansk, aflægges eksamen på engelsk.

Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

§ 5.6 - Undervisnings- og eksamensformer

Uddannelsen indeholder en variation af undervisnings- og eksamensformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer. Derudover er uddannelsen baseret på gruppearbejde og tværfaglighed samt på anvendelsesorienteret og forskningsbaseret undervisning.

Særligt vedr. gruppearbejde i undervisning

Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. 

Studerende, som er blevet ekskluderet fra gruppen eller har ikke fået sig en gruppe, skal søge Studienævnet om tilladelse til at udføre gruppearbejde alene.


§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med eksamener

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksamener/prøver jf. Regler om disciplinære foranstaltninger overfor studerende ved SDU.  

§ 5.8 - Særlige vilkår

Studienævnet kan dispensere fra fastsatte eksamensvilkår, herunder tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når studienævnet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med øvrige studerende. Studerende med funktionsnedsættelse skal leve op til de samme faglige fag krav som øvrige studerende, og det er en forudsætning, at tilbuddet ikke ændrer eksamenens faglige niveau.  

Ved kroniske funktionsnedsættelser kan studienævnet godkende særlige vilkår gældende for eksamener på hele kandidatuddannelsen. For at kunne sikre rettidig behandling af ansøgninger om særlige vilkår er ansøgningsfristen hhv. den 1. oktober for vintereksamensperioden og den 1. marts for sommereksamensperioden.  

Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår ved eksamener.  

§ 5.9 - Individuelle eksamener og gruppeeksamener

Eksamener tilrettelægges som individuelle eksamener eller som en gruppeeksamen. Der skal altid foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.  

Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvis en eksamen er tilrettelagt som en gruppeeksamen, og størrelsen på gruppen fremgår ligeledes af fagbeskrivelsen.  

Det er ikke muligt at vælge en individuel eksamen i de fag, hvor eksamen er en gruppeeksamen medmindre andet er angivet i fagbeskrivelsen bortset fra masterprojektet.   

§ 5.10 - Reeksamener

Studerende, der ikke har bestået den ordinære eksamen samt studerende der har været tilmeldt undervisning i det semester, hvor den ordinære eksamen finder sted, men ikke har deltaget i den ordinære eksamen, kan tilmelde sig reeksamen. 

Reeksamen afholdes i samme eksamenstermin som den ordinære eksamen. Eksamensterminen for efterårssemestret er den 2. januar – den 7. marts og for forårssemestret den 1. juni – den 31. august. I visse tilfælde kan nogle eksamener afholdes i hhv. december og maj måned. Der afholdes ikke eksamen i juli måned, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende. 

Reeksamen kan have en anden eksamens- eller bedømmelsesform end den ordinære eksamen. Evt. ændret eksamensform og betingelserne herfor fremgår af den pågældende fagbeskrivelse. Eksamensformen for masterprojektet kan dog ikke ændres.

For masterprojektet gælder, at studerende som opnår bedømmelsen 00 eller derunder, får mulighed for at bearbejde projektet, så det kan bedømmes på ny. 

Konsekvenserne af, at en eksamen ikke er bestået ved 2. forsøg
En studerende, der ikke har deltaget i eller bestået den ordinære eksamen og den dertilhørende reeksamen, kan tilmelde sig til faget, når faget udbydes ordinært næste gang. 

Har den studerende ikke bestået en eksamen ved sit 2. forsøg i fag udbudt af Det Tekniske Fakultet, skal vedkommende deltage i undervisningen på ny og genaflevere alle opgaver forud for næstkommende ordinære eksamen (3. forsøg), medmindre faget ikke længere udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

§ 5.11 - Eksamensforsøg

En bestået eksamen kan ikke tages om.

En studerende har 3 forsøg til at bestå en eksamen. Studienævnet kan tillade yderligere eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. 

En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge eksamen i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en eksamen.

§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i eksamener

Manglende opfyldelse af eksamensbetingelser
Opfylder den studerende ikke eksamensbetingelserne, er der brugt et eksamensforsøg, medmindre Studienævnet dispenserer fra denne regel på grund af usædvanlige forhold. 
Udeblivelse fra eksamensaktiviteter
Udebliver en studerende fra eksamen, er der brugt et eksamensforsøg. Hvis et fag bliver bedømt med en samlet karakter på baggrund af flere eksamensaktiviteter, medfører udeblivelse fra én eksamensaktivitet, at den studerende registreres som udeblevet fra hele eksamen. Studienævnet kan dispensere fra disse regler, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 
Særligt vedr. gruppearbejde
Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. Derfor udføres arbejdet under vejlederens tilsyn. Lever en studerende ikke op til kravet om aktiv deltagelse, kan den pågældende uddannelseskoordinator efter vejlederens eller uddannelseslederens indstilling herom, beslutte, at den studerende bliver ekskluderet fra gruppen. De kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, om projektarbejdet er sket tilfredsstillende, fastsættes for det pågældende projekt ved vejledningens begyndelse. 

§ 5.13 - Digitale eksamener og hjælpemidler

Alle skriftlige eksamener er digitale.  

Universitetet kan beslutte, at eksamener afholdes virtuelt. Universitetet skal i den forbindelse sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afvikling af den pågældende eksamen.   

Tilladte hjælpemidler vil fremgå af fagbeskrivelsen, semesterplaner eller i Digital Eksamen. Det er ikke tilladt at bruge generativ AI i forbindelse med skriftlige eksamener på Det Tekniske Fakultet. Dette gælder også til skriftlige eksamener, hvor alle hjælpemidler er tilladt, medmindre eksaminator angiver andet. Brugen af generativ AI sidestilles med at få bistand til at besvare eksamensopgaven. 

Det er tilladt at bruge generativ AI i forbindelse med afleveringer og projekter, herunder masterprojektet, forudsat at den studerende følger god akademisk praksis og der ikke er tvivl om, hvem der er ophavspersonen til teksten/outputtet.  

Lyd- og billedoptagelser under en eksamen er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af forløbet. Optagelserne foretages da af universitetet. 

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Merit

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag fra en anden masteruddannelse.

Merit bevilliges efter ansøgning til Studienævnet via SPOC. Afgørelser om merit træffes på grundlag af en faglig vurdering (herunder indgår vurdering om omfang af niveau af pensum på det pågældende fag. Derudover vurderes på, hvorvidt faget har faglig relevans for uddannelsen). 

Merit bevilges kun mod fremvisning af et officielt, stemplet og underskrevet karakterbevis over de beståede studieaktiviteter. 

Meritoverførsel med karakter sker kun i tilfælde, hvor karakteren er givet i henhold til 7-trinsskalaen og der er ækvivalens mellem den beståede studieaktivitet og den studieaktivitet, der skal erstattes. Ækvivalensen skal gælde både for det faglige indhold og omfanget målt i ECTS-point. 

Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer på masteruddannelsen, eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald mellem allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres på uddannelsen. Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af Studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det studie, hvor den studerende er indskrevet. 

Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse. 

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og eksamener

Tilmelding til undervisning og ordinære eksamener

Tilmelding til undervisning og eksamener foregår elektronisk på SDU-Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk i overensstemmelse med SDUs regler for tilmelding til fag og eksamen.

Tilmeldingsperioderne er hhv. den 20.-30. maj for tilmelding til undervisning i efterårssemesteret og den 20.-30. november for tilmelding til undervisning i forårssemesteret. Tilmeldingsperioderne offentliggøres som opslag på hjemmesiden samt pr. mail til de studerendes SDU-mailadresser. Det er den studerendes ansvar at holde sig orienteret om fristen for tilmelding. 

Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding til undervisning og den tilhørende ordinære eksamen. Der tilbydes en reeksamen i umiddelbar tilknytning herefter.   

Studerende kan ikke tilmelde sig til fag ud over uddannelsens ramme, medmindre den pågældende studerende er optaget på et af SDUs talentprogrammer, jf. Talentbekendtgørelsen. I så fald kan uddannelsens ramme kun overskrides med de studieaktiviteter, der indgår i talentprogrammet.

Servicetilmelding ved udfasede fag 

En studerende, der har aflagt forsøg i et fag, der udfases, bliver servicetilmeldt de resterende forsøg i faget, når eksamen i det pågældende fag udbydes for sidste gang.  

Tilmelding til reeksamen

Reeksamenerne afholdes 

  • den 7. februar – den 7. marts i vintereksamensperioden, og
  • den 1.-31. august sommereksamensperioden. 

Tilmelding til reeksamen forudsætter, at den studerende har været tilmeldt den ordinære eksamen i samme eksamensperiode. 
Tilmelding til reeksamen foregår via SDU-studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk i tilmeldingsperioderne: 

  • den 1.-20. januar for reeksamen i vintereksamensperioden
  • den 1.-20. juni for reeksamen i sommereksamensperioden.

Framelding

Ordinære eksamener

Tilmeldingen til såvel obligatoriske fag som valgfag er som udgangspunkt bindende. Studerende kan dog i de fleste fag fortryde tilmeldingen via https://sso.sdu.dk senest

  • den 21. september for undervisning i efterårssemestret, og 
  • den 21. februar for undervisning i forårssemestret.

En senere framelding forudsætter en studienævnsdispensation, og der er brugt et forsøg hvis den studerende ikke deltager i eksamen, medmindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding. En dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende aflægger et forsøg i det pågældende fag.  

Tilmelding til bl.a. udfasede fag, summer school, fag der alene bedømmes ved fremmøde, ingeniørpraktik og afgangsprojekt er bindende. Disse fag kan ikke frameldes uden en studienævnsdispensation. Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvis et fag ikke kan afmeldes.

Reeksamener

Studerende kan framelde reeksamen via https://sso.sdu.dk op til to uger før den pågældende reeksamen afholdes. En senere framelding forudsætter en studienævnsdispensation, og der er brugt et forsøg hvis den studerende ikke deltager i eksamen, medmindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding. En dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende deltager i den pågældende reeksamen.  

§ 7.2 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet (Maksimal studietid)

Maksimal studietid

Masteruddannelsen er tilrettelagt over 2 år, og skal være afsluttet inden for 6 år efter studiestart. 

Studienævnet kan dispensere fra reglerne om maksimal studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.

§ 7.3 - Krav om studieaktivitet


§ 7.4 - Masterprojekt

Masterprojektet udgør 15 ECTS, og er nærmere beskrevet i fagbeskrivelsen. 

Forudsætningen for tilmelding til masterprojektet fremgår ligeledes i fagbeskrivelsen. 

Resuméet vægtes ikke i afvejningen af, hvordan den skriftlige afhandling og den mundtlige eksamination skal vurderes.

Masterprojektet kan udbydes på heltid efter studienævnets bestemmelse.

Masterprojektet afslutter uddannelsen. 

§ 7.5 - Individuelle studieaktiviteter


§ 7.6 - Deltagerbegrænsning

Universitetet kan fastsætte begrænsninger for valg af fag og for valg af emner til projektarbejderne. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier, hvis der er et begrænset antal pladser til at følge et fag. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Eventuelle ansøgninger om dispensation fra reglerne i studieordningen skal være skriftlige og vedlagt relevant dokumentation. Den studerende skal afholde evt. udgifter i forbindelse med fremskaffelse af dokumentation. 

§ 8.2 - Klage over eksamener

Den studerende kan indgive en skriftlig klage til universitetet over retlige og faglige spørgsmål, herunder prøveforløbet ved eksamen. 

Klagen skal sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk) senest 2 uger, efter at bedømmelsen er meddelt den studerende. 

Klager over faglige spørgsmål afgøres af SDU på grundlag af klagen, bedømmernes faglige udtalelse og klagerens evt. bemærkninger til udtalelsen. Afgørelsen kan gå ud på tilbud om ny bedømmelse af skriftlig opgave (ombedømmelse), tilbud om ny eksamen/prøve (omprøve), en kombination af disse eller, at klageren ikke får medhold i klagen. 

Der kan ikke klages over faglige spørgsmål i forbindelse med studiestartsprøven.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Klager over retlige spørgsmål
Den studerende kan klage over retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) i forbindelse med universitetets afgørelser, herunder afgørelser truffet af Studienævnet. Klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 

Klagen indgives til universitetet senest 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klagen skal være skriftlig. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk).

Klager over merit og forhåndsmerit - Faglige spørgsmål
Klager over faglige spørgsmål (dvs. om den studerendes erhvervede kvalifikationer kan erstatte dele af den pågældende uddannelse) ved afslag eller delvis afslag i forbindelse med ansøgning om 
  • merit for beståede danske uddannelseselementer
kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk). 

Klager over faglige spørgsmål (dvs. om den studerendes erhvervede kvalifikationer kan erstatte dele af den pågældende uddannelse) ved afslag eller delvis afslag i forbindelse med ansøgning om
  • merit for beståede udenlandske uddannelseselementer
kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk) senest 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. 

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9 - Overgangsordninger

Studerende optaget fra 1. september 2022 indskrives på denne studieordning. Udmeldte studerende genindskrives som hovedregel på den nyeste studieordning.

Når du skifter studieordning, vil beståede fag fra tidligere studieordning blive meritoverført. Der overføres kun fag, der er fuldstændigt gennemført og bestået.  
Du kan se ændringerne og mulighederne for merit i denne oversigt.

§ 9.1 - Studienævn

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet

§ 9.2 - Censorkorps

Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps

§ 9.3 - Ikrafttrædelsesdato

01-02-2025

§ 9.4 - Dato for godkendelse i studienævnet

19-12-2024

§ 9.5 - Dato for Dekanens godkendelse

13-12-2024