Studieordning for Kandidat i Medicin

Formål
Uddannelsen har til formål at kvalificere den studerende til at opnå de kompetencer inden for videnskabelige, parakliniske og kliniske fag, der er nødvendige for efter afsluttet embedseksamen at kunne bestride underordnede lægestillinger på tilfredsstillende måde med hensyn til viden, færdigheder og holdning, herunder lægeetiske forhold, patientsikkerhed, patientinddragelse, samarbejde mellem sundhedsprofessionelle, og evidensbaseret medicin.

Erhvervssigte
Efter afsluttet uddannelse har kandidaten i medicin den viden, færdigheder og kompetencer, der kvalificerer til virksomhed som læge i en underordnet stilling i det danske sundhedsvæsen. Kandidaten kan igangsætte undersøgelse af og behandling af patienter. Kandidaten fremmer og støtter patientens aktive rolle i dennes behandling. Kandidaten indgår i tværfagligt samarbejde omkring patienten i tæt dialog med patienten og dennes pårørende. Kandidaten foretager endvidere videnssøgning og anvender evidensbaserede behandlingsprincipper, følger patientforløbsprogrammer og bidrager med konstruktiv viden og samarbejde i behandlerteamet. Med mindre kandidaten vælger industri- eller forskningsorienteret vej, vil kandidaten efter endt uddannelse påbegynde den kliniske basisuddannelse, der efterfølges af uddannelse til speciallæge.

Uddannelser ved Syddansk Universitet er baseret på bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet.

Herudover bygger uddannelser ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på fakultetets pædagogiske strategi, der dels indebærer differentierede læringsformer, dels har et særskilt fokus på FAIR-princippet, dvs. feedback, aktivitet, individualisering og relevans. Uddannelsen er således planlagt og undervisningen tilrettelagt på en sådan måde, at der er gode muligheder for feedback mellem undervisere og studerende, høj aktivitet blandt studerende, mulighed for individualiserede læringsforløb og for at indhold og from fremtræder relevant for de fremtidige studier og det fremtidige virke. Endvidere er prøver og eksamener tilrettelagt under hensyntagen til anerkendte, forskningsbaserede principper om validitet, reliabilitet, impact på læring, økonomi og acceptabilitet. 

Undervisningen er forskningsbaseret. Det betyder, at undervisning, vejledning og eksamination varetages af det videnskabelige personale. Studiet kombinerer flere forskellige undervisningsformer, bl.a. oplæg ved undervisere og studerende, gruppe- og plenumdiskussioner, e-læring samt forskellige former for skriftlige øvelser og opgaver. Der bliver lagt vægt på studenteraktiverende undervisning. 

Følgende bacheloruddannelse fra SDU giver retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i Medicin, Odense:

• Bachelor i medicin fra SDU, med kandidat i Odense

Følgende bacheloruddannelser opfylder adgangskravene til optagelse og kan give adgang til kandidatuddannelsen i medicin:

• Bachelor i medicin fra SDU, med kandidat i Esbjerg
• Bachelor i medicin fra AU, KU og AAU

Den adgangsgivende bacheloreksamen må ikke være bestået tidligere end fem år før påbegyndelsen af kandidatuddannelsens 1. semester.

Ansøgere kan efter individuel faglig vurdering optages på kandidatuddannelsen med en anden bacheloruddannelse i medicin (180 ECTS) end de i § 2.1 og § 2.2 nævnte, hvis de opfylder minimum følgende specifikke fagkrav:

• 55 ECTS i Anatomi 
• 29 ECTS i Fysiologi
• 10 ECTS i Biokemi og/eller Molekylærbiologi
• 5 ECTS i Farmakologi
• 10 ECTS i Immunologi og/eller mikrobiologi
• 5 ECTS i Genetik
• 5 ECTS i Patologi
• 10 ECTS i Klinik og/eller kommunikation
• 10 ECTS i videnskabelig metode (F.eks. epidemiologi, biostatistik, videnskabsteori, etik)
• Yderligere 41 ECTS point indenfor medicinske fagområder

Den adgangsgivende bacheloreksamen må ikke være bestået tidligere end fem år før påbegyndelsen af kandidatuddannelsens 1. semester.

Sprogkrav

Alle ansøgere skal opfylde sprogkravet om bestået Dansk A. Se yderligere information om muligheder for opfyldelse af sprogkrav på SDU’s hjemmeside (www.sdu.dk - Uddannelse - Kandidatuddannelser - Adgangskrav og optagelse - Sprogkrav).

Overordnet opbygning
Kandidatuddannelsen er overordnet opdelt i 3 spor:

• Klinisk Medicin omfatter uddannelsens konstituerende lægevidenskabelige fag. Sporet består af 10 moduler af forskellig længde. Modulerne har ofte tilknyttet et sideløbende element fra professionssporet, så der opnås integration mellem viden og praktisk/tekniske færdigheder. Det sidste modul er en tværgående opsamling med det formål at forberede den studerende på embedseksamen i medicin og det fremtidige virke som læge.
• Professionssporet omfatter klinikophold, færdighedstræning og kommunikationstræning. Professionssporet skal sikre, at de studerende har de nødvendige praktisk/tekniske færdigheder og kliniske kompetencer til at modtage, udrede, behandle og informere patienter.
• Akademikersporet omfatter kendskab til og anvendelse af sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder. Akademikersporet skal sikre, at de studerende kan opsøge, anvende og bidrage til forskningsbaseret viden som grundlag for det kliniske lægearbejde og for den fortsatte udvikling af lægevidenskaben generelt. 

På 5. semester kan der vælges mellem tre forskellige profiler på hver 30 ECTS:

• Klinikprofil
• Forskningsprofil
  
• International profil
  

Formål, indhold, fagspecifikke og generelle målbeskrivelser for profilerne:

• Formålet med de valgfri profiler er at give den enkelte studerende mulighed for at styrke viden, færdigheder og kompetencer indenfor en af de udbudte profiler.
• Alle studerende afslutter den samlede uddannelse med den samme embedseksamen og har efterfølgende samme karrieremuligheder.
• Indhold og målbeskrivelser er beskrevet separat for de enkelte profiler.

Valg af profil:

• Den enkelte studerende angiver ved udgangen af 3. semester en prioriteret rækkefølge af de profiler, hun eller han ønsker at følge.
• Hvis der er flere ansøgere til en profil, end der er pladser til rådighed, fordeles pladserne efter kriterier opstillet af studienævnet. 
• Universitetet kan også sætte en grænse for, hvor mange studerende, der mindst skal være på en profil, for at den pågældende profil oprettes.
  
  

Principper for tilrettelæggelse af de enkelte fag

• Patienters og pårørendes perspektiv og inddragelse er et centralt element i undervisning og eksamen.
• Inddragelse af relevant teknologi og telemedicinske løsninger skal indgå, hvor det er relevant.
  
• Teambaseret læring er et gennemgående pædagogisk princip, som indgår i alle fag.
  
• Det skal af undervisningen fremgå, hvori det forskningsmæssige belæg for temaer, som behandles, består. Undervisningen skal være forskningsbaseret.
• Kandidatuddannelsen i medicin bygger videre på bacheloruddannelsen i medicin og er grundlaget for videreuddannelse i form af den kliniske basisuddannelse (KBU) og speciallægeuddannelse.
  
• Indholdet i undervisningen er et fælles anliggende for de tværgående/parakliniske og de kliniske specialer, således at den studerende opnår indsigt i og forståelse for disse specialers betydning for de kliniske problemstillinger.
• Udover de almindeligt forekommende ikke-livstruende sygdomme skal den studerende opnå kendskab til førlighedstruende eller livstruende tilstande, der kræver særlig hurtig diagnostik og intervention, samt eventuelle mere sjældne tilstande såfremt de bidrager til forståelse for og indsigt i fagområdets væsentlige problemstillinger.
• Undervisningen skal for de væsentligste sygdomme omfatte ætiologi, patogenese, patofysiologi, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, behandling og rehabilitering, og tage udgangspunkt i såvel individ som population. Hvis der i fagets vidensområde er behov for specielle kommunikative og formidlingsmæssige kompetencer, skal dette indgå i undervisningen.
  
• Undervisningen skal give den studerende indsigt i egen kapacitet og begrænsning, herunder viden om hvornår og hvilke sygdomstilfælde, der skal visiteres til behandling andetsteds.
  
• Sundhedsopfattelser og sundhedsadfærd, herunder forebyggelse, miljømæssige og sociale forhold, skal indgå i undervisningen.
  
• Undervisning og eksamen skal lægge vægt på selvstændig informationssøgning, forståelse og kritisk stillingtagen.

Fagenes rækkefølge og den faglige progression
Fagene er opbygget i den angivne rækkefølge af hensyn til, at læring omkring organernes funktioner bygger på hinanden. Kandidatspecialet afslutter kandidatuddannelsen.

Der foretages løbende case-baseret undervisning i direkte dialog med de studerende. Forløbet indeholder akut medicin og træning i genoplivning og intensiv terapi, således at den nyuddannede læge kan bestride en underordnet lægestilling i hospitalsenheder, der modtager og behandler akutte patienter.

De sidste måneder af uddannelsen afsluttes med eksamen, der netop består i caseopgaver af skriftlig, mundtlig og praktisk karakter (Objective Structured Clinical Examination, OSCE).

Kandidatuddannelsen i medicin bygger videre på viden, kompetencer og færdigheder, den studerende har opnået på bacheloruddannelsen i medicin. Kandidatuddannelsen skal øge den studerendes teoretiske viden om sygdomme, deres diagnostik, forebyggelse og behandling. Kandidatuddannelsen skal sikre, at den studerende opøver praktiske kliniske færdigheder og opnår et klinisk kompetenceniveau, som sætter den færdige kandidat i stand til at virke på et forsvarligt startniveau. Uddannelsen skal give den færdige kandidat viden om patientinddragelse, patientforløb, evidensbaseret medicin og tværfagligt samarbejde, og skal give kandidaten en forståelse af sundhedsvæsenets og lægens rolle i lokalt og globalt perspektiv. Endelig skal kandidatuddannelsen i medicin give den studerende en basis for at kunne træffe fremtidige karrierevalg under hensyntagen til egen interesse indenfor lægelige specialer, internationalisering og forskning.

Uddannelsen er bestået, når alle uddannelsens fag er bestået med minimum karakteren 02 eller har opnået bedømmelsen Bestået.

Det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient med én decimal. Hver enkelt karakter indgår med vægten 1. I beregningen indgår alene fag, hvori der indgår en talkarakter.

Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen i kandidatspecialer, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Afholdelse og vurdering af prøver sker i henhold til den gældende Eksamensbekendtgørelse og Karakterbekendtgørelse. 

De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder kandidatspecialet. Mindst en tredjedel af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, om faget bedømmes med intern eller ekstern censur.

Eksamen aflægges på dansk, med mindre andet er fastsat i fagbeskrivelsen for det enkelte fag under § 4. Eksamen kan endvidere aflægges på svensk eller norsk, med mindre det er en del af prøvens formål at demonstrere færdigheder i dansk.

Undervisningsformer
Uddannelsen er et studium, hvor der lægges vægt på, at den studerende erhverver en stor del af sin viden ved selvstudium. For at motivere og stimulere til denne proces anvendes varierende undervisningsformer omfattende forelæsninger og en række forskellige studenteraktiverende metoder som f.eks. Team-Based Learning (TBL), case-undervisning, seminarer og vejledning.

Prøveformer og censur
Prøverne skal teste, at de studerende opnår mål for undervisningen. Prøvens indhold skal over tid vægtes rimeligt i forhold til undervisningens indhold, men de enkelte delelementers omfang i den enkelte prøve kan variere. Således kan specielt mindre elementer i fag fra tid til anden udgøre en forholdsvis stor del af prøven. Prøvens sammensætning og vægtning kan således variere over tid.

Prøveformerne, som bygger på multiple choice og kortsvars-eksaminer, essays og OSCE eksaminer (Objective Structured Clinical Examination) er udvalgt efter deres evne til at afprøve den studerendes opnåelse af fagets mål.

På hjemmesiden findes oversigt over prøveformer; antal ECTS bedømt med henholdsvis ekstern censur eller intern censur og antal ECTS bedømt med enten 7-skalaen eller B/IB fordelt på de 3 spor.

Skriftlige prøver / opgaver

Krav til omfang af skriftlige opgaver angives i fagbeskrivelsen for det pågældende fag. Der kan angives omfang i normalsider eller typeenheder. En normalside udgøres af 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum. Fodnoter tælles med som en typeenhed. Der medregnes ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé, tabeller og figurer.

Yderligere regler kan fastsættes i plan for indhold og forløb.

Ikke-skriftligt analysemateriale som film, video, billeder m.v. kan opgives som litteratur ved skriftlige opgaver. Det nærmere omfang skal aftales og godkendes af underviser eller vejleder. For film- og video opgivelser gælder, at omfanget angives som 1 minut = 1 normalside. Den studerende skal påføre antal typeenheder på forsiden af skriftlige opgaver. 

Skriftlige opgaver, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. 

Skriftlige opgaver afvises ved overskridelse af tidsfrist for aflevering.

Skriftlige stedprøver afholdes digitalt. Den studerende medbringer selv computer ved afholdelse af skriftlige stedprøver. Afhængigt af stedprøvens type anvendes forskellige programmer, som den studerende på forhånd skal installere på egen computer. 

Der henvises til SDU’s regelsæt om eksamener samt eksamensbekendtgørelsen.

Universitetet kan i henhold til Eksamensbekendtgørelsen § 6 tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre usædvanlige forhold, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ved tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.

Ansøgning om særlige prøvevilkår indsendes via SPOC og behandles af studienævnet.

Karakter eller bestået/ikke-bestået

• Prøver bedømmes efter 7-trinsskalaen eller som bestået/ikke-bestået som anført for det enkelte fag. 

Målbeskrivelser og karaktergivning:

• Målbeskrivelser, angivet i fagbeskrivelserne, er identiske med kriterierne for bedømmelsen bestået/karakteren 12. Dvs. at mål for læringsudbytte angiver, hvad den studerende skal kunne for at opnå karakteren 12 (ved eksamen med 7-trinsskala), hhv. hvad den studerende skal kunne på tilstrækkeligt niveau for at opnå bedømmelsen bestået (ved eksamen med bestået/ikke-bestået). Formuleringen ”på tilstrækkeligt niveau” ved bestået/ikke-bestået, tager udgangspunkt i karakterbekendtgørelsens definition af karakteren 02 og sikrer, at beskrivelsen også er retvisende ved bestået/ikke-bestået eksamener.

Andel af bedømmelser bestået/ikke-bestået:

• Bedømmelsen bestået/ikke-bestået eller godkendt/ikke-godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. For kandidatuddannelsen betyder dette, at højest 60 ECTS bedømmes på denne måde. 

Skriftlige prøver

• Krav til omfang af skriftlige opgaver angives i fagbeskrivelsen for det pågældende fag. Der kan angives omfang i normalsider eller typeenheder. En normalside udgøres af 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum. Fodnoter tælles med som en typeenhed. Der medregnes ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé, tabeller og figurer. Yderligere regler kan fastsættes i studieguide.
• Ikke-skriftligt analysemateriale som film, video, billeder m.v. kan opgives som litteratur ved skriftlige opgaver. Det nærmere omfang skal aftales og godkendes af underviser eller vejleder. For film- og video opgivelser gælder, at omfanget angives som 1 minut = 1 normalside. Den studerende skal påføre antal typeenheder på forsiden af skriftlige opgaver. 
• Skriftlige opgaver, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. 
• Skriftlige opgaver afvises ved overskridelse af tidsfrist for aflevering.
• Skriftlige stedprøver afholdes digitalt. Den studerende medbringer selv computer ved afholdelse af skriftlige stedprøver. Afhængigt af stedprøvens type anvendes forskellige programmer, som den studerende på forhånd skal installere på egen computer.

Studerende, der ikke består den ordinære prøve i et fag, kan tilmelde sig omprøve i faget. Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig omprøven. Adgang til omprøve forudsætter, at man har været tilmeldt den ordinære prøve i faget.

Hvis den studerende har været tilmeldt en prøve, men er udeblevet, har den studerende brugt et prøveforsøg og kan tilmelde sig omprøven.

Hvis den studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve pga. sygdom, skal den studerende have mulighed for at gå til omprøve.

Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler for sygdom og eksamen.

Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.

En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af, om der foreligger usædvanlige forhold kan vurdering af studieegnethed ikke indgå.

Eventuelle forudsætninger for deltagelse i prøver fremgår af den enkelte fagbeskrivelse.

Hjælpemidler

Der tillades ikke brug af medbragte hjælpemidler, med mindre det er specifikt anført i fagbeskrivelsen.

Nyoptagne studerende har pligt til at oplyse universitetet om tidligere beståede uddannelseselementer eller enkeltkurser på samme niveau fra en anden uafsluttet uddannelse. Merit kan kun gives for kurser, der er på samme niveau.

Universitetet træffer disciplinære foranstaltninger i tilfælde af urigtige eller mangelfulde oplysninger, samt i tilfælde hvor den studerende undlader at søge merit.

Afgørelse om startmerit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet studie eller en anden uddannelsesinstitution, f.eks. i forbindelse med et udenlandsophold, kan ansøge SDU om forhåndsmerit.

Fagenes indhold skal kunne ligestilles med indholdet på den uddannelse, som den studerende er indskrevet på. 

Afgørelse om forhåndsmerit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

Studerende, der får forhåndsmerit, skal efter endt eksamen indsende dokumentation på, om de forhåndsmeritterede fag er bestået eller ikke bestået.

Dokumentationen skal indsendes til Registratur via SPOC.

Yderligere oplysninger om ansøgninger til forhåndsmerit findes her.

Beståede uddannelseselementer fra samme uddannelse på samme niveau i Danmark træder i stedet for uddannelseselementer på denne uddannelse

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau kan træde i stedet for uddannelseselementer på bacheloruddannelsen

Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse

Afgørelse om merit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

Tilmelding til undervisning og prøver

Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig undervisningen. Tilmelding til undervisningen sker via Studenterselvbetjeningen. De aktuelle tilmeldingsfrister fremgår af SDU’s hjemmeside. Undervisningstilmelding er lig med tilmelding til 1. prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til faget. 

Fra semesterstart (1. februar / 1. september) og 21 dage frem kan den studerende ændre sine tilmeldinger. Eftertilmelding af fag og prøver kan ske, hvis disse fremgår af listen på Studenterselvbetjeningen. 

Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.

Der henvises i øvrigt til SDU’s regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Afmelding af undervisning og prøver

Fra semesterstart (1. februar / 1. september) og 21 dage frem kan den studerende ændre sine tilmeldinger. Afmelding af fag og prøver kan ske, hvis disse fremgår af listen på Studenterselvbetjeningen.

Når den studerende selv tilmeldt sig til en reeksamen, kan denne afmeldes indtil 14 dage før, at reeksamen finder sted. Afmelding af reeksamen kan ske via Studenterselvbetjeningen. 

Universitetet kan framelde den studerende et fag, hvortil et forudsætningsfag ikke er bestået. Se yderligere under § 4 i den enkelte fagbeskrivelse. 

Universitetet kan dispensere fra reglerne om afmelding af fag og prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller hvis der foreligger usædvanlige forhold jf. Eksamensbekendtgørelsen § 5, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til SDU’s regler for afmelding af fag og prøver på SDU.

Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 15, stk. 1.

Studerende, der har gennemført fag eller fagelementerpå en kandidatuddannelse efter ovenstående, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse, jf. bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (adgangsbekendtgørelsen).

Kandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for normeret studietid + 1 år.

Studerende skal bestå mindst en ECTS bærende prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år (der må max. være et år mellem, at to ECTS-bærende prøver bestås).

Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder ovenstående studieaktivitetskrav.

Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 

Studerende der er mere end 6 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid tilbydes særlig vejledning i form af en individuel samtale,

Forsinkelsessamtaler afholdes af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Afleveres specialet ikke indenfor den aftalte frist, har den studerende brugt ét eksamensforsøg og specialet betragtes som 'Udeblevet' (U) og dermed ikke bestået. Der skal udarbejdes en ændret opgaveformulering inden for det oprindelige emneområde, og afleveringsdatoen fastsættes til tre måneder efter den oprindelige afleveringsdato. Den ændrede opgaveformulering skal modsvare ca. 3 måneders ekstra specialearbejde.

Bedømmes specialet til ikke bestået (karaktererne '00' eller '-3') udfærdiges ligeledes en ændret opgaveformulering med afleveringsfrist 3 måneder efter at bedømmelsen er offentliggjort.

Såfremt specialet fortsat ikke afleveres eller bestås ved andet prøveforsøg kan  den studerende få et tredje prøveforsøg efter de samme regler. 

Klinik indgår i kandidatuddannelsen i medicin. Hertil kan komme yderligere klinik afhængigt af profilvalg.

Studerende kan søge om orlov fra uddannelsen jf. SDU’s regler for orlov.

Alle profiler er sammensat af valgfag og obligatoriske elementer.

Studerende, der følger forskningsprofilen, skal som udgangspunkt tage kurserne i datahåndtering og forskningsformidling. Disse to kurser kan også vælges af studerende på andre profiler, i den udstrækning disse kurser kan indpasses i den enkeltes forløb.
De valgfag som studienævnet for medicin selv måtte udbyde, beskrives som andre fag, og offentliggøres senest 1. maj og 1. november semestret forinden. For at valg som studienævnet udbyder kan gennemføres kræves at mindst 12 studerende har tilmeldt sig.

Fagets og undervisningens tidsmæssige placering

• 5. semester, 3. studieår.

Formål, indhold, fagspecifikke og generelle målbeskrivelser for faget

• Formål, indhold, målbeskrivelser og eksamensformer for valgfagene fremgår af fagbeskrivelsen for det pågældende valgfag. Studienævnet godkender de valgfag, der kan indgå som del i den enkelte profil, ud fra en vurdering af valgfagets faglige niveau og relevans i forhold til målsætningerne for profilen og for den samlede kandidatuddannelse.

Studienævnet godkender ud fra nedenstående målbeskrivelse: 

Viden – den studerende har efter endt fag:

• Uddybet sin viden om fagområder med relevans for klinisk medicin, professionssporet eller akademikersporet af kandidatuddannelsen i medicin.

Færdigheder – den studerende kan efter endt fag:

• Redegøre for væsentlige problemstillingen indenfor medicin eller kan udføre væsentlige færdigheder.

Kompetencer - den studerende er efter endt fag: 

• I stand til at demonstrere viden og færdigheder indenfor kliniske medicin, professionssporet eller akademikersporet.

Undervisnings- og arbejdsformer 

• Afhænger af det enkelte valgfag.

Eksamen og censur 

• Afhænger af det enkelte valgfag.

SDU's generelle studieregler er gældende for forhold, der ikke er nævnt i eksamensbekendtgørelsen.

Studienævnet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende og stiles til Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig. Der skal anvendes særligt skema til indgivelse af eksamensklage, som findes på fakultetets hjemmeside.

En studerende kan bl.a. klage over:

• retlige spørgsmål
• eksaminationsgrundlaget
• prøveforløbet
• bedømmelsen

Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra tidsfristkravet hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Fakultetet kan ikke træffe afgørelse om at ændre et resultat. Fakultetet kan kun træffe afgørelse i form af følgende:

• ombedømmelse ved nye bedømmere (skriftlig eksamen)
• tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere (mundtlig eksamen)
• afvisning af klagen
  

Resultatet af en omprøve eller ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter end den oprindelige.

Klager over andre forhold end eksamen, f.eks. vejledning og undervisning, skal stiles til studieledelsen.

Universitetets endelige afgørelser kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. 

Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.