Studieordning for master i international virksomhedskommunikation

Masteruddannelsen i International Virksomhedskommunikation er normeret til 60 ECTS, hvilket svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år, men undervisningen tilrettelægges således, at fuldtidsbeskæftigede kan følge og afslutte uddannelsen over 2 år.

Uddannelsen kan desuden tages som enkeltmoduler. 

Kompetencebeskrivelse 
Formålet med masteruddannelsen i International Virksomhedskommunikation er at give den studerende kvalifikationer gennem fagspecifik og fagrelateret kunnen, viden og metode.

Uddannelsen er en forskningsbaseret erhvervsrettet efter- og videreuddannelse, der har til formål at udvikle den studerendes kompetencer til på et reflekteret videnskabeligt grundlag at analysere, tilrettelægge og løse alle typer af kommunikationsopgaver for alle typer af virksomheder på dansk og engelsk.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:

Dimittenden skal

1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et højt videnskabeligt niveau.
2. kunne systematisere kompleks viden og data, samt kritisk udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet.
3. kunne argumentere på et videnskabeligt grundlag.
4. kunne igangsætte og gennemføre en faglig dialog.
5. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver.
6. anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt.
7. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia.
8. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling.
9. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog.
10. kunne formulere sig om faglige emner på et fremmedsprog.

Sammenhængen mellem kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, uddannelsens kompetencemål og de enkelte fagelementers læringsmål fremgår af bilag 1. Uddannelsens faglige kompetencemål fremgår under Studieforløb.

Studerendes mulighed for kontakt til relevant forskningsmiljø
Uddannelsens discipliner har hver tilknyttet en fagansvarlig forsker, der er forankret i forskningsmiljøer på Det Humanistiske Fakultet. Aktuel forskning inddrages hyppigt i undervisning og vejledning, og forskningsgrupperne holder løbende arrangementer, som de studerende inviteres til at deltage i, når det er relevant.

Humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning
Humanioramodellen er en platform for udvikling og udformning af aktiverende undervisning og aktiv læring på det Humanistiske Fakultet. Hermed udmønter humanioramodellen Syddansk Universitets principper for uddannelse: aktiverende undervisning og aktiv læring. Modellen tager udgangspunkt i, at aktiv læring realiseres gennem deltagelse i flere forskellige former for undervisning og aktiviteter. Den viser samtidig, hvordan undervisningen kan være aktiverende på forskellig vis.

Humanioramodellen baserer sig på, at forskellige former for undervisningsaktiviteter foregår i forskellige ”rum”, der defineres af underviseres og studerendes respektive roller og ansvar. Modellen synliggør, at den studerende har forskellige opgaver og roller i løbet af sit studium, herunder at deltage i forskellige aktiviteter og bidrage med en varietet af leverancer.

Studerendes studieaktiviteter organiseres og rammesættes i fire rum:

Underviseren planlægger og gennemfører aktiverende undervisning, herunder

• involverer alle fire rum under hensyntagen til det enkelte fags målbeskrivelse
• tydeliggør hvilket ansvar studerende har i forhold til deltagelse i de forskellige rum
• støtter studerendes tilegnelse af studiekompetence til at arbejde i de forskellige rum

Underviseren reflekterer således over hvilke aktiviteter, der kan foregå i de fire rum, og hvordan aktiviteterne hænger sammen med fagets mål og udprøvning. Uddannelsens ledelse sikrer, at de studerende samlet set har aktiviteter i alle fire rum i hvert semester, samt at undervisernes særlige kompetencer og styrkeområder udnyttes bedst muligt i implementeringen af modellen.

Modellen synliggør, at studerende har forskellige former for ansvar, opgaver og roller knyttet til deltagelse i de forskellige studieaktiviteter. Det forventes, at den studerende leverer forskellige typer produkter og ydelser i de forskellige rum. Den studerende bliver således bevidst om og fortrolig med forskellige studieaktiviteter og opgaveformer.

Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
Dette undervisningsrum vil typisk indeholde forelæsninger og holdundervisning med aktiverende elementer, ekskursioner og workshops, hvor studerende deltager aktivt ved for eksempel at stille spørgsmål, reflektere, tage noter og bidrage til diskussioner i grupper og i plenum.
Her kan eksempelvis summemøder, refleksionsspørgsmål, quizzes, udfærdigelse af begrebskort, mm. være aktiverende elementer, som underviseren kan gøre brug af.

Studierum, hvor underviser har planlægningansvar, men ikke er til stede
Dette studierum vil typisk kunne indeholde gruppearbejde, øvelser, opgaveløsning og tilsvarende aktiviteter, som er rammesat af underviseren, og hvor den studerende deltager aktivt.
Eksempler på aktiviteter kan være arbejde med arbejdsspørgsmål til pensum, logbøger, bidrag til blogs eller wikier, indsamling af materiale til egen eller gruppes portfolio, feltarbejde mm.

Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
Dette undervisningsrum vil typisk kunne indeholde gruppeoplæg, vejledning og spørgetimer og lignende aktiviteter inden for rammerne af kurset. Den studerende deltager aktivt ved for eksempel at afholde studenteroplæg, respondere på medstuderendes oplæg evt. med varierende opponentroller, tage initiativ til og forberede vejledning. I alle tilfælde kan der være tale om individuelt såvel som gruppebaseret arbejde.
Dette undervisningsrum kan eksempelvis rumme gruppeoplæg, flipped classroom, peerfeedback, case- og problembased learning, projektvejledning og spørgetimer.

Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede
Dette studierum indeholder den studerendes selvstændige studier, aktiv deltagelse i selvorganiserede læsegrupper og fælles eksamensforberedelse, udarbejdelse af opgaver og andre studieprodukter.

Humanioramodellen er en overordnet model, som gælder for alle uddannelser, som er hjemmehørende under Det Humanistiske Fakultet. Modellen er både en beskrivelse af eksisterende praksis på de humanistiske uddannelser, hvor aktiverende pædagogiske former allerede spiller en stor rolle, og et pejlepunkt i forhold til den videre udvikling af undervisningen på fakultetet. Studienævnet for den enkelte uddannelse afgør i detaljen, hvordan modellen kommer til udtryk i den pågældende uddannelse.

Masteruddannelsen i International Virksomhedskommunikation tilbyder studerende med mindst 2 års erhvervserfaring (efter gennemført afgangseksamen) en videregående forskningsbaseret uddannelse i International Virksomhedskommunikation i relation hertil.

Ansøgere skal opfylde følgende krav for at kunne optages:

• ansøgeren skal have gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb.
• ansøgeren skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført afgangseksamen.
• ansøgeren skal beherske dansk og engelsk i skrift og tale.

Ansøgere, der ikke opfylder disse hovedbetingelser, kan optages, hvis ansøgeren ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med hovedbetingelserne.

Kravene gælder såvel for optagelse på den samlede uddannelse som på enkeltmoduler.

• 1. prøveforsøg: den ordinære eksamen, der følger i umiddelbar forlængelse af undervisningens afholdelse
• 2. prøveforsøg: den tilhørende reeksamen i samme eksamenstermin, som den ordinære eksamen
• 3. prøveforsøg: næste ordinære eksamenstermin (ved ordinær eksamen i sommereksamen betyder næste ordinære eksamenstermin den efterfølgende sommereksamen).

• materialer, bøger mv.
• transport
• konsulentydelser
• internater
• eventuelle overnatninger
• forplejning 

Masteruddannelsen i International Virksomhedskommunikation består af

• 3 obligatoriske fag á 15 ECTS, i alt 45 ECTS
• 1 masterprojekt á 15 ECTS 

Masteruddannelsen kan afvikles over 4. semestre. Uddannelsen er opdelt i tre semestre med holdundervisning efterfulgt af et Masterprojekt, som afslutter uddannelsen.

Principper for valg af undervisnings- og prøveformer:

Der arbejdes på uddannelsen med en række forskellige undervisnings- og prøveformer, som hver især er afstemt i forhold til de læringsmål, der er sat for de enkelte fag. I fag med et styrket fokus på tilegnelse af en specifik faglig viden, er undervisningen typisk holdundervisning eller forelæsninger kombineret med øvelser, og eksamensformen kan både være skriftlige opgaver og mundtlig eksamen, der udprøver de studerendes tilegnelse og selvstændige viderebearbejdelse af den pågældende viden. I fag med et tydeligt fokus på færdigheder (selvfølgelig understøttet af viden og kompetence), arbejdes der typisk løbende i undervisningen med disse færdigheder. Sigtet er at skabe sammenhæng mellem læringsmål, arbejdsformer, undervisningsformer og eksamenstype.

Beskrivelse/definition af undervisnings- og prøveformer:

Hjemmeopgave: Hjemmeopgaver kan være bundne eller frie hjemmeopgaver. Bundne hjemmeopgaver betyder, at opgaveformuleringen udarbejdes af underviseren, og at formuleringen tager udgangspunkt i semestrets pensum. Frie hjemmeopgaver betyder, at den studerende med udgangspunkt i semestrets pensum – skriftligt og/eller mundtligt – fremlægger et selvstuderet emne med inddragelse af selvlæst litteratur. Opgaveformuleringen skal godkendes af underviseren. Se de nærmere beskrivelser for hjemmeopgaverne under de pågældende discipliner. 

Portføljeopgave: Portføljeopgaver udarbejdes og afleveres løbende i semestret. Der er tale om mindre skriftlige produkter, der tager udgangspunkt i pensum teori og metoder, og som kan bedømmes løbende og indgår i den samlede bedømmelse af eksamen.   

Mundtlig prøve: Mundtlige prøver kan være med og uden forberedelsestid. Den mundtlige eksamensform er valgt i de tilfælde, hvor den studerendes evne til at overskue et bredere stofområde ønskes efterprøvet. Denne eksamensform afprøver ligeledes den studerendes evne til mundtlig fremstilling og formidling.

Kombineret prøve: Masterprojektet og eksamen i kurset Forandringskommuniaktion - og ledelse i et organisationskulturelt perspektiv udprøves ved en kombineret prøve, der indeholder en fri hjemmeopgave (se under hjemmeopgave), som forsvares ved en mundtlig prøve (se under mundtlig prøve). Den studerende vælger selv emnet for masterprojektet efter aftale med vejlederen.

Blended learning: Masteruddannelsen er tilrettelagt som blended learning, hvilket vil sige, at der kombineres online læring med tilstedeværelsesundervisning. Undervisningen foregår derfor face-2-face på campus, men der vil også være læringsaktiviteter, som foregår online. Læringsaktiviteterne online vil dels være live online undervisning, hvor man deltager via sin computer med headset og webcam.

Der er ingen forudsætninger for deltagelse i undervisningen eller prøver med mindre andet er nævnt i beskrivelsen af den enkelte disciplin.

Såfremt det i en given fagbeskrivelse er angivet, at der i det pågældende fag indgår en forudsætningsprøve, gælder følgende:

En forudsætningsprøve er en betingelse for at kunne gå til den afsluttende prøve i det pågældende fag. Forudsætningsprøven skal således være bestået for at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i faget. Studerende, der ikke består forudsætningsprøven, vil have brugt et prøveforsøg i den afsluttende prøve. 

Tilsvarende gælder for reeksamen:

For at kunne deltage i reeksamen i den afsluttende prøve, skal afløsningen (omprøven) for forudsætningsprøven være bestået. Er den studerende tilmeldt reeksamen i den afsluttende prøve uden at have bestået afløsningen til forudsætningsprøven, har den studerende brugt et prøveforsøg til omprøven i den afsluttende prøve.  

Der henvises til Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Sideomfang
Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser hvilket omfang de enkelte skriftlige eksamensbesvarelser skal have. Omfanget er angivet i normalsider eller antal typeenheder. En normalside svarer til 2400 typeenheder, se nedenfor.

• Forside
• Indholdsfortegnelse
• Abstract (resumé)
• Litteraturliste
• Bilag

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag taget ved en anden dansk masteruddannelse eller en tilsvarende udenlandsk uddannelse. Generelle bestemmelser om meritoverførsel skal forelægges dekanen.

Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse.

Der henvises til § 16 i masterbekendtgørelsen. 

Masterprojektet er en større selvstændig afhandling, der udgør 15 ECTS og som har et omfang på 31-35 normalsider pr. studerende.  Afleveres masterprojektet i en gruppe af 2 studerende er omfanget 46-50 normalsider. Afleveres masterprojektet i en gruppe af 3 studerende er omfanget 61-65 normalsider. Se Generelle regler vedr. formalia for nærmere bestemmelser om, hvad der er inkluderet i sideomfanget. Masterprojektet er et afsluttende projekt.

Masterprojektet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens § 61. Resuméets omfang og sprog fremgår af fagbeskrivelsen for masterprojektet.