Studieordning for Civilingeniør i spiludvikling og læringsteknologi

Formålet med kandidatuddannelsen er at:

• udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet.

• give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.

• kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne.

Kandidatuddannelsen er et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen.

Kandidatuddannelsen skal kvalificere den studerende til at løse komplicerede tekniske problemer, designe og implementere komplekse teknologiske produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst. Kandidatuddannelsens indhold skal give den studerende avanceret faglig kompetence inden for den valgte ingeniørvidenskabelige retning med mulighed for specialisering.

Kandidatuddannelsen er en heltidsuddannelse, som er normeret til 120 ECTS-point, svarende til en fuldtidsstuderendes arbejde i 22 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 24 måneder. Uddannelsen består af konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet, valgfag samt et kandidatspeciale. 

Dimittender, der har en bacheloruddannelse svarende til den viden, kundskaber og færdigheder, der erhverves gennem en bacheloruddannelse i teknisk videnskab eller diplomingeniøruddannelse, er berettigede til at anvende titlen civilingeniør og betegnelsen cand.polyt. med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse er Master of Science (MSc) in Engineering.

Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser (DSMI)

Bachelor- og kandidatuddannelserne inden for det ingeniørvidenskabelige hovedområde er forskningsbaserede heltidsuddannelser, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet.

Alle uddannelser på SDU er tilrettelagt i overensstemmelse med universitetets bærende principper for uddannelse. For diplom- og civilingeniøruddannelserne er principperne udmøntet i uddannelseskonceptet ’Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser’, fremover benævnt DSMI.

Ved at udbyde og gennemføre ingeniøruddannelser på basis af DSMI sikrer universitetet at de nyuddannede ingeniører fra universitetet er i besiddelse af en høj professionel standard baseret på beherskelse af en række centrale kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet såvel som inden for forskningsverdenen.

Nedenfor er hovedpunkterne fra uddannelseskonceptet gengivet - uddannelseskonceptet DSMI i sin fulde længde findes i elektronisk udgave på fakultetets hjemmeside.

Indhold og kompetencer

• Fagligheden står i centrum, og alle ingeniøruddannelser på SDU har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og udviklingsbaseret undervisning på alle niveauer af uddannelserne, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.

• Uddannelserne skal skabe moderne, helstøbte ingeniører. Lærings- og evalueringsmiljøet er derfor baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i teams og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion. 

• Uddannelserne skal modne de studerende til at kunne løse opgaver i en international kontekst. De studerende færdes gennem hele studiet i et miljø med internationale undervisere og forskere og internationale medstuderende. Rammerne for uddannelserne er tilrettelagt, så det giver gode muligheder for udlandsophold ligesom der vil være krav til de studerende om at gennemføre undervisningsforløb på engelsk.

• Bachelorer uddannet ved SDU har i løbet af deres studie arbejdet i projektgrupper på tværs af sproglige og kulturelle forskelle.

• For at sikre dimittendernes værdi på arbejdsmarkedet umiddelbart efter endt uddannelse, rummer uddannelsen en høj grad af erhvervsrelevans. Samarbejde med virksomheder sikrer, at de studerendes faglighed løbende bringes i anvendelse i konkret og tidssvarende kontekst.

• Bachelorer uddannet ved SDU har i løbet af deres studie udført eksternt projektarbejde i virksomheder. 

• Alle studerende anspores til iværksætteri gennem et lærings- og evalueringsmiljø, som stimulerer de studerendes initiativ, kreativitet og ansvarlighed.

• I bacheloruddannelsen ved SDU er virksomheds- og forretningsforståelse integreret i undervisningen.

• Bachelorer uddannet ved SDU har deltaget i et tværfagligt samarbejde organiseret ud fra princippet om 'Experts in Team Innovation'. Her arbejder den studerende sammen med studerende fra andre ingeniørretninger eller andre uddannelser om løsning af en kompleks, tværfaglig problemstilling i tæt samarbejde med en virksomhed.

Struktur og læringsmiljø

Overordnet kan samspillet mellem studiestruktur, kompetencer samt lærings- og evalueringsmiljøet i ingeniøruddannelserne ved SDU fremstilles således:

• I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt afgørende vægt på, at undervisnings- og eksamensformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Det tilstræbes herved, at de studerende får et meget dynamisk uddannelsesliv, hvor den enkelte forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. Den studerende 'lærer at lære', så han/hun senere kan sætte sig ind i nye og komplekse problemstillinger ligesom den studerende igennem hele studiet anspores til selvstændighed såvel som til samarbejde.

• Med det formål at styrke både den faglige fordybelse og anvendelsen af fagligheden samt den enkeltes fortsatte motivation for faglig og personlig udvikling på et arbejdsmarked under hastig forandring, er der i uddannelseskonceptet bevidst arbejdet med at integrere de teknisk-faglige og de bredere ingeniørkompetencer. 

• Med DSMI tilbyder SDU de studerende et attraktivt og relevant uddannelsesforløb med gode erhvervsmuligheder her og nu. Nøgleordene er aktiverende undervisning og aktiv læring som udmøntes gennem projektorienteret og problembaseret læring. Formålet er at uddanne helstøbte ingeniører med høj faglighed og med de bedste forudsætninger for fortsat personlig og faglig udvikling.

• Teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i spiludvikling og læringsteknologi (tidligere lærings- og oplevelsesteknologi) – Syddansk Universitet (retskravsbachelor), forudsat at du er optaget på 2021-studieordningen eller tidligere 

Nedenstående liste indeholder de uddannelser, der på nuværende tidspunkt er vurderet som adgangsgivende. 

• Teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i Robotteknologi – Syddansk Universitet, forudsat at ansøger har bestået eller supplerer med webprogrammeringskurset OK-WP eller tilsvarende. Faget skal være bestået senest ved afslutningen af kandidatuddannelsens 1. semester. 

Fremgår din uddannelse ikke af listen, henvises til uddannelsens specifikke adgangskrav i nedenstående paragraf. 

2. For at kunne blive optaget på en kandidatuddannelse skal ansøgeren have bestået en relevant, adgangsgivende bacheloruddannelse i teknisk videnskab, en relevant diplomingeniøruddannelse eller en relevant bacheloruddannelse i naturvidenskab.

Ved relevant forstås sådanne uddannelser indenfor uddannelsens fagområde under forudsætning af at uddannelsen har indeholdt følgende fagligheder: 

• Webprogrammering 15 ECTS
  
• Udvikling af computerspil 5 ECTS
• Robotteknologi 10 ECTS
• Læringsteori 10 ECTS 
• Interaktionsdesign 10 ECTS

Vær opmærksom på, at for at specifikke fag kan indgå i adgangsvurderingen, skal de være bestået som en del af bacheloruddannelsen. Det betyder, at eventuelle mangler i uddannelsen skal opfyldes som en del af uddannelsen gennem valgfag eller andet eller via supplering efter afsluttet bacheloruddannelse. Der kan suppleres med maksimalt 5 ECTS-point sideløbende med kandidatuddannelsens første semester og op til 10 ECTS-point inden studiestart. For detaljer se nedenstående paragraf.  

Adgang med udenlandsk uddannelsesbaggrund 

Ansøgere med en udenlandsk bacheloruddannelse, som opfylder kravene ovenfor, kan optages, hvis uddannelsen på baggrund af en konkret, sammenlignende faglig vurdering vurderes at ækvivalere en adgangsgivende dansk uddannelse. 

Krav til sprogkundskaber

Ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen (også danske statsborgere) skal have bestået dansk A, studieprøven i dansk som andetsprog eller kunne dokumentere tilsvarende danskkundskaber. Nordiske ansøgere skal dokumentere norsk/svensk/ /islandsk på et niveau svarende til Dansk A.

Derudover skal alle ansøgere have bestået engelsk på B-niveau eller tilsvarende med et gennemsnit på mindst 2,0.

For detaljer henvises til SDUs hjemmeside.

2.1 Som udgangspunkt skal den studerende have søgt optagelse på en kandidatuddannelse inden for 5 år efter afsluttet bacheloruddannelse.

Supplering inden afsluttet bacheloruddannelse 

Supplering efter afsluttet bacheloruddannelse 

Vær opmærksom på, at det ikke er muligt for dig at bestå suppleringsfag i perioden fra du afslutter din bacheloruddannelse, til du bliver optaget på din kandidatuddannelse. Du kan heller ikke bruge fag, der er bestået før du startede på din bacheloruddannelse. Hvis du har færdiggjort din bacheloruddannelse, skal du derfor søge om optagelse på den ønskede kandidatuddannelse, inden du kan tage suppleringsfag. 

Supplering kan gennemføres umiddelbart inden studiestart (fx via sommerkursus) eller i løbet af første semester på kandidatuddannelsen. Suppleringen må samlet set højst udgøre 15 ECTS-point, heraf må supplering afviklet sideløbende med uddannelsens første semester højst udgøre 5 ECTS-point. 

Der afholdes kun to prøveforsøg i suppleringsfag, og faget skal bestås i den eksamenstermin, hvor ordinær prøve udbydes.  

Der er ikke garanti for, at det på alle tidspunkter for studiestart vil være muligt at følge eller få tilbudt supplerende aktiviteter indenfor de krævede fagelementer. 

Supplering udbydes efter reglerne om deltidsuddannelse og er underlagt krav om deltagerbetaling. 

Uddannelsens fagsøjler

De kompetencer, som en kandidat i Spiludvikling og læringsteknologi erhverver, opbygges ved, at den studerende arbejder med emner fra tre fagsøjler, og at der er progression indenfor alle emner, der leder hen imod de endelige kompetencer.

De faglige søjler er:

• Softwareudvikling og robotteknologi
• Domænespecifikke kurser
• Laboratoriearbejde

Softwareudvikling og robotteknologi:

• 3D-modellering
• Udvikling af real-time webapplikationer
• Programmering af robotter og andre fysiske enheder
• Robotter og humanoider

Domænespecifikke kurser:

• Human Computer Interaction (HCI)
• Human Robotic Interaction (HRI)
• Mening i interaktion
• Menneskers kognitive forståelse af deres omverden
• Læring i sociale medier
• Læreprocesser inden for idræt og sundhed
• Kommunikation, målgruppeanalyse og udvalgte formidlingsteknikker
• Anvendelse af simulation i ”serious gaming”og læring

Laboratoriearbejde:

• Anvendelse af et moderne udviklingsmiljø til konstruktion af avancerede 3D-computerspil og simulationer
• Anvendelse af et moderne udviklingsmiljø til konstruktion af avancerede læringsapplikationer i sociale medier

Uddannelsens semestertemaer

4. semester  - Speciale

3. semester - Specialisering gennem valgfag samt specialeforberedelser

2. semester - Lege, spil og læringsapplikationer (software såvel som hardware inklusiv kombinationer)

1. semester - Simulationer og sociale medier

Semester beskrivelse for 1. semester

SEMESTERTEMA

Simulationer og sociale medier

VÆRDIARGUMENTATION

Første og andet semester udgør en helhed. Hovedformålet med semestrene er at sætte den studerende i stand til såvel teoretisk som metodisk at kunne medreflektere betydningen af simulationers anvendelse i læreprocesser og i ”serious gaming”. De studerende skal desuden kunne omsætte denne viden i avancerede, praktiske applikationer. Endvidere sikres, at den studerende tilegner sig forudsætninger for at omsætte de teoretiske og analytiske kompetencer til strategier i relation til iværksættelse af design af læringsmiljøer i sociale medier. Den studerende skal ligeledes bibringes kommunikative og formidlingsmæssige kompetencer i henseende til iværksættelse, brugerdialog og projektevaluering.

De studerende skal også tilegne sig forudsætninger for at kunne programmere robotter og anden hardware til lege- og oplevelsesformål.

KOMPETENCEMÅL

De studerende har følgende kompetencemål på 1. semester:

• få færdigheder i relation til design af it-medieret læring
• evne til at kunne omsætte denne viden i konkrete projektforløb, hvori der indgår digitale læremidler
• forklare samspil mellem mennesker og intelligente systemer
• skabe æstetisk design i den fysiske verden
• reflektere over og anvende kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder til at afdække brugerønsker og –behov i forbindelse med udvikling og analyse af intelligente systemer til spil, leg og læring
• kunne forklare kernefunktionaliteten i en game engine
• kunne håndtere iterativ udvikling af 3D-applikationer
• kunne oversætte komplekse problemstillinger til strukturerede, dynamiske 3Dcomputerspil eller -simulationer
• beherske programmering af avanceret 3D-modellering
• bruge moderne design- og innovationsteknikker til udvikling af digitale prototyper
• kunne anvende human robotic interaction i f.x. en læringspraksis
• have indgående kendskab til de tekniske muligheder for at implementere ideer og koncepter i en kørende 3D-applikation
• udhæve samspillet mellem 3D-applikation og dens indhold i et analytisk såvel som udviklingsorienteret perspektiv
• analysere og fortolke 3D-computerspil og –simulationer
• få et teoretisk kendskab til sociale medier
• få et teoretisk kendskab til læringsmiljøer og –teknologier på sociale medier

MODULER

OK-TDM Advanced Artificial Intelligence for Games (5 ECTS), obligatorisk - fælleskonstituerende

OK-ST1 Social Technology Lab 1 (10 ECTS), obligatorisk - fælleskonstituerende

OK-SML Sociale medier og læring (5 ECTS), obligatorisk - fælleskonstituerende

OK-HRI Human-Robot Interaction (5 ECTS), obligatorisk - fælleskonstituerende

Valgfag (5 ECTS), valgfag

SAMMENHÆNG

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt således, at dens faglige indhold kommer i direkte forlængelse af indholdet af bacheloruddannelsen. Første semester er struktureret således, at det består af kurser, der følger op på nogle af bacheloruddannelsens semestertemaer, ”Spil” og ”Læring”. Disse kurser er tilrettelagt på en sådan måde, at de er umiddelbart tilgængelige i kraft af den baggrund, de studerende har med sig fra bacheloruddannelsen. Af hensyn til studerende på kandidatuddannelsen, som ikke kommer fra Spiludvikliing og læringsteknologis bacheloruddannelse, er kandidatfag i avanceret programmering udskudt til 2. og 3. semester.

Semester beskrivelse for 2. semester.

SEMESTERTEMA

Lege, spil og læringsapplikationer (software såvel som hardware inklusiv kombinationer)

VÆRDIARGUMENTATION

Første og andet semester udgør en helhed. Hovedformålet med semestrene er at sætte den studerende i stand til såvel teoretisk som metodisk at kunne reflektere over lege, spil og læringsapplikationer. De studerende skal desuden kunne omsætte denne viden til at skabe avancerede, praktiske applikationer. Endvidere sikres, at den studerende tilegner sig forudsætninger for at omsætte de teoretiske og analytiske kompetencer til udviklingsstrategier i relation til design af læringsapplikationer til læringsmiljøer. Den studerende skal ligeledes bibringes kommunikative og formidlingsmæssige kompetencer i henseende til iværksættelse, brugerdialog og projektevaluering.

De studerende skal også tilegne sig forudsætninger for at kunne programmere robotter og anden hardware til lege, spil og læringsformål

KOMPETENCEMÅL

På 2. semester lægges op til følgende kompetencemål:

• færdigheder indenfor udviklingsarbejde, kommunikation, målgruppeananlyse og udvalgte formidlingsteknikker, samt forståelse af praksisser.
• færdigheder inden for programmering af fler-bruger web-applikationer
• færdigheder inden for programmering af real-time web-applikationer
• praktisk kendskab til NoSQL databaser
• evne til at kunne omsætte denne viden i konkrete projektforløb, hvori der indgår digitale læremidler
• færdigheder indenfor programmering af robotter og robotteknologi til lege-, spil og læringsformål
• færdigheder indenfor programmering af applikationer til lege, spil og læringsformål.
• reflektere over og anvende kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder til at afdække brugerønsker og -behov i forbindelse med udvikling og analyse af læringsapplikationer til leg, spil og læring.

MODULER

OK-RTW Real-time webapplikationer (5 ECTS), obligatorisk - fælleskonstituerende

OK-PRF Programmering af robotter og andre fysiske enheder (5 ECTS), obligatorisk - fælleskonstituerende

OK-SCS Simulation og computerspil (5 ECTS), obligatorisk - fælleskonstituerende

Valgfag (5 ECTS), valgfag

OK-ST2 Social Technology Lab 2 (10 ECTS), obligatorisk - fælleskonstituerende

SAMMENHÆNG

Horisontalt bindes første og andet semester sammen med temaerne avanceret spiludvikling og læringsapplikationer . De studerende skal omsætte deres viden om leg, spil og læring til digitale kollaborative og sociale systemer. De studerende skal på semestret også videreudvikle deres viden om programmering af robotter og anden hardware.

Semester beskrivelse for 3. semester

SEMESTERTEMA

Specialisering gennem valgfag samt specialeforberedelser

De studerende kan på 3. semester vælge kurser inden for uddannelsens fagsøjler:

• Softwareudvikling og robotteknologi
• Domænespecifikke kurser
• Laboratoriearbejde

Derover skal de studerende forberede sig videnskabsteoretisk på specialet 

KOMPETENCEMÅL

De studerende skal på et specialiseret niveau arbejde med flere af uddannelsens fagsøjler.

Derudover skal de studerende opnå videnskabsteoretiske og metodiske kompetencer som yderligere skal kunne udfoldes i specialet.

MODULER

OK-LT Læring og teknologi (5 ECTS), obligatorisk - fælleskonstituerende

SM-SCM Videnskabelige arbejdsmetoder (5 ECTS), obligatorisk - fælleskonstituerende

OK-ST3 Social Technology Lab 3 (10 ECTS), obligatorisk - fælleskonstituerende

Valgfri pulje (5 ECTS)

Valgfri pulje (5 ECTS)

SAMMENHÆNG

Vertikalt bygger semestret videre på uddannelsens fagsøjler og de studerende vælger selv, hvilke fagsøjler der mest centrale for dem.

Derudover forbereder de studerende sig videnskabsteoretisk på det kommende speciale.

På 3. semester er de studerende selv ansvarlige for at skabe en horisontal sammenhæng mellem uddannelsens fagsøjler.

UDLANDSOPHOLD

Det er muligt at afvikle 3. semester på et udenlandsk universitet, forudsat at kurserne godkendes i Studienævnet.

Semester beskrivelse for 4. semester

SEMESTERTEMA

Specialeprojekt

VÆRDIARGUMENTATION

De studerende skal på 4. semester udarbejde et speciale inden for flere af uddannelsens fagsøjler:

• Softwareudvikling og robotteknologi
• Domænespecifikke kurser
• Laboratoriearbejde

KOMPETENCEMÅL

De studerende skal på et specialiseret niveau arbejde med flere af uddannelsens fagsøjler. 

MODULER

Specialeprojekt (30/40 ECTS), obligatorisk - fælleskonstituerende

SAMMENHÆNG

På 4. semester er de studerende selv ansvarlige for at skabe en horisontal sammenhæng mellem uddannelsens fagsøjler.

En eksamen er bestået, når der er opnået bedømmelsen 'bestået' eller karakteren 02 eller derover. 

Kandidatuddannelsen er bestået, når alle eksamener er bestået. 

Eksamen i udlandet

Det Tekniske Fakultet kan bevilge dispensation til afholdelse af eksamen på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, som forhindrer den studerende i at deltage i eksamen i Danmark.

Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af eksamen.

Alle omkostninger ved afholdelse af eksamen samt ved evt. aflysning af eksamen grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde. SDU kan kræve, at beløbet forudbetales. 

Der indgår studiestartsprøve på uddannelsen. Yderligere information om studiestartsprøven er angivet i fagbeskrivelsen. 

Den studerende har 2 forsøg til at bestå studiestartsprøven.

Ved genoptagelse eller genindskrivning skal den studerende bestå studiestartsprøven på ny uanset, at studiestartsprøven er bestået i forbindelse med tidligere indskrivning. Studerende indskrevet på uddannelsen i forbindelse med studieskift er fritaget for studiestartsprøven, hvis denne er bestået i forbindelse med tidligere indskrivning. 

Studienævnet kan dispensere fra reglerne om studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Ved bedømmelse af kandidatspecialet skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne.

Sprogbehandlingen i kandidatspecialet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning.  

Studienævnet kan dispensere fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevant funktionsnedsættelse. Alle opgaver og rapporter skal dog altid være formuleret i et klart og forståeligt sprog.  

Eksamener kan enten være interne eller eksterne.

Interne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere (eksaminatorer). 

Eksterne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere (eksaminatorer) og mindst én censor, der er beskikket  af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 

De eksterne eksamener skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder kandidatspecialet. 

Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne eksamener, ekskl. meritoverførte eksamener. 

På uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges eksamen på dansk, medmindre det er en del af den enkelte eksamens formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk. Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der taler dansk, aflægges eksamen på den studerendes foretrukne sprog (dansk eller engelsk). Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der ikke taler dansk, aflægges eksamen på engelsk.

For uddannelser eller enkeltfag, der udbydes på engelsk, aflægges eksamen på engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

Uddannelsen indeholder en variation af undervisnings- og eksamensformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer. Derudover er uddannelsen baseret på gruppearbejde og tværfaglighed samt på anvendelsesorienteret og forskningsbaseret undervisning.

Særligt vedr. gruppearbejde i undervisning
Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. 

Studerende, som er blevet ekskluderet fra gruppen eller har ikke fået sig en gruppe, skal søge Studienævnet om tilladelse til at udføre gruppearbejde alene.

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksamener/prøver jf. Regler om disciplinære foranstaltninger overfor studerende ved SDU.  

Studienævnet kan dispensere fra fastsatte eksamensvilkår, herunder tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når studienævnet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med øvrige studerende. Det er en forudsætning, at tilbuddet ikke ændrer eksamenens faglige niveau.  

Ved kroniske funktionsnedsættelser kan studienævnet godkende særlige vilkår gældende for eksamener på hele kandidatuddannelsen. For at kunne sikre rettidig behandling af ansøgninger om særlige vilkår er ansøgningsfristen hhv. den 1. oktober for vintereksamensperioden og den 1. marts for sommereksamensperioden.  

Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår ved eksamener.  

Eksamener tilrettelægges som individuelle eksamener eller som en gruppeeksamen. Der skal altid foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.  

Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvis en eksamen er tilrettelagt som en gruppeeksamen, og størrelsen på gruppen fremgår ligeledes af fagbeskrivelsen.  

Det er ikke muligt at vælge en individuel eksamen i de fag, hvor eksamen er en gruppeeksamen medmindre andet er angivet i fagbeskrivelsen bortset fra kandidatspecialet.   

Studerende, der ikke har bestået den ordinære eksamen samt studerende der har været tilmeldt undervisning i det semester, hvor den ordinære eksamen finder sted, men ikke har deltaget i den ordinære eksamen, kan tilmelde sig reeksamen. 

Reeksamen afholdes i samme eksamenstermin som den ordinære eksamen. Eksamensterminen for efterårssemestret er den 2. januar – den 28./29. februar og for forårssemestret den 1. juni – den 31. august. I visse tilfælde kan nogle eksamener afholdes i hhv. december og maj måned. Der afholdes ikke eksamen i juli måned, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende. 

Den studerende skal tilmelde sig reeksamen via Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk i følgende periode:

• den 1.- 20. januar for reeksamen i vintereksamensperioden (=februar)

• den 1.- 20. juni for reeksamen i sommereksamensperioden (=august)

Den studerende kan ikke framelde reeksamen, og der er brugt et eksamensforsøg, hvis den studerende ikke deltager i reeksamen med mindre studienævnet dispenserer fra denne regel om reeksamen. 

Reeksamen kan have en anden eksamens- eller bedømmelsesform end den ordinære eksamen. Evt. ændret eksamensform og betingelserne herfor fremgår af den pågældende fagbeskrivelse. Eksamensformen for kandidatspecialet kan dog ikke ændres.

Konsekvenserne af, at en eksamen ikke er bestået ved 2. forsøg

En studerende, der ikke har deltaget i eller bestået den ordinære eksamen og den dertilhørende reeksamen, kan tilmelde sig til faget, når faget udbydes ordinært næste gang. 

Har den studerende ikke bestået en eksamen ved sit 2. forsøg i fag udbudt af Det Tekniske Fakultet, skal vedkommende deltage i undervisningen på ny og genaflevere alle opgaver forud for næstkommende ordinære eksamen (3. forsøg), medmindre faget ikke længere udbydes.
Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

En bestået eksamen kan ikke tages om. 

En studerende har tre forsøg til at bestå en eksamen. Studiestartsprøven og supplering til kandidatuddannelserne udgør en undtagelse fra denne regel. 

Studienævnet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Spørgsmålet om studieegnethed kan ikke indgå i vurderingen.  

En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge eksamen i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en eksamen. Denne regel gælder ligeledes ikke for studiestartsprøven. 

Ved fornyet indskrivning på samme uddannelse på SDU vil tidligere brugte forsøg blive overført, såfremt der er tale om identiske fag.  

Eksamensforudsætninger ved flere forsøg

Studerende, der har bestået eksamenforudsætninger i et fag, men ikke bestået selve eksamenen i den pågældende eksamensperiode, skal bestå eksamensforudsætningen igen, næste gang det pågældende fag udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

Manglende opfyldelse af eksamensforudsætninger

Opfylder den studerende ikke eksamensforudsætninger, er der brugt et eksamensforsøg, medmindre Studienævnet dispenserer fra denne regel på grund af usædvanlige forhold. 

Udeblivelse fra eksamensaktiviteter

Udebliver en studerende fra eksamen, er der brugt et forsøg. Hvis et fag bliver bedømt med en samlet karakter på baggrund af en helhedsvurdering af flere eksamensaktiviteter, medfører udeblivelse fra én eksamensaktivitet, at den studerende registreres som 'udeblevet' fra hele eksamen. Studienævnet kan dispensere fra denne regler, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 

Alle skriftlige eksamener er digitale.  

Universitetet kan beslutte, at eksamener afholdes virtuelt. Universitetet skal i den forbindelse sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afvikling af den pågældende eksamen.   

Tilladte hjælpemidler vil fremgå af fagbeskrivelsen, semesterplaner eller i Digital Eksamen. Det er ikke tilladt at bruge generativ AI i forbindelse med skriftlige eksamener på Det Tekniske Fakultet. Dette gælder også til skriftlige eksamener, hvor alle hjælpemidler er tilladt, medmindre eksaminator angiver andet. Brugen af generativ AI sidestilles med at få bistand til at besvare eksamensopgaven. 

Det er tilladt at bruge generativ AI i forbindelse med afleveringer og projekter, herunder kandidatspecialet, forudsat at den studerende følger god akademisk praksis og der ikke er tvivl om, hvem der er ophavspersonen til teksten/outputtet.  

Lyd- og billedoptagelser under en eksamen er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af forløbet. Optagelserne foretages da af universitetet. 

Den studerende skal søge om merit for beståede fag fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på kandidatniveau umiddelbart efter indskrivning.

Der henvises til hjemmeside om startmerit på ingeniøruddannelserne på https://mitsdu.dk under ”Studiestart” – ”Startmerit”.   

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved en anden uddannelse eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge Studienævnet om forhåndsmerit for de planlagte uddannelseselementer. 

Studerende, der ønsker at tage på udlandsophold af mindst et semesters varighed, skal have bestået fag svarende til mindst 30 ECTS-point på kandidatuddannelsen på det tidspunkt, den studerende søger om forhåndsmerit. Derudover må udlandsophold ikke lede til studietidsforlængelse.  

Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar. 

Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november. 

Ved godkendelse af forhåndsmerit forpligter den studerende sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført at fremsende dokumentation for beståede studieaktiviteter til SDU. 

Den studerende skal søge om forhåndsmerit på ny, hvis den studerende ikke kan følge en eller flere af de forhåndsmeriterede uddannelsesaktiviteter. 

Studienævnet kan efter faglig vurdering bevilge meritoverførsel for fag gennemført ved en anden videregående uddannelse i Danmark eller i udlandet. 

Højst 2/3 af en kandidatuddannelse må være gennemført i udlandet for, at der kan gives et dansk eksamensbevis, herunder dansk titel. 

Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i anden kandidatuddannelse. 

Mulighederne for merit vil altid afhænge af Studienævnets vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. 

Beståede fagelementer kan kun meritoverføres i tilfælde, hvor fagelementerne er på kandidatniveau. 

Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer på det pågældende studium, eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald mellem allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres på uddannelsen. Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af Studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det studie, hvor den studerende er indskrevet. 

Merit bevilges kun mod fremvisning af et officielt, stemplet og underskrevet karakterbevis over de beståede studieaktiviteter. 

Meritoverførsel med karakter sker kun i tilfælde, hvor karakteren er givet i henhold til 7-trinsskalaen og der er ækvivalens mellem den beståede studieaktivitet og den studieaktivitet, der skal erstattes. Ækvivalensen skal gælde både for det faglige indhold og omfanget målt i ECTS-point. 

Tilmelding
Tilmelding til undervisning og eksamen foregår elektronisk via SDU Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk i overensstemmelse med SDUs regler for tilmelding til fagelementer og eksamener. 

Tilmeldingsperioderne er hhv. den 20.-30. maj for tilmelding til undervisning i efterårssemestret og den 20.-30. november for tilmelding til undervisning i forårssemestret. Tilmeldingsperioderne offentliggøres som opslag på hjemmesiden samt pr. mail til de studerendes SDU-mailadresser.  

Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding til undervisning og den tilhørende ordinære eksamen. Der tilbydes en omprøve i umiddelbar tilknytning herefter.   

Tilmeldingen til såvel obligatoriske fag som valgfag er bindende. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 
Studerende kan dog skifte et valgfag, vedkommende ikke har aflagt forsøg i, ud med et andet valgfag inden for de første tre uger fra semesterstart. Denne mulighed gælder dog ikke sommerskolefag.  

Studerende kan ikke tilmelde sig til fag ud over uddannelsens ramme, medmindre den pågældende studerende er optaget på et af SDUs talentprogrammer, jf. talentbekendtgørelsen. I så fald kan uddannelsens ramme kun overskrides med de studieaktiviteter, der indgår i talentprogrammet.  

Servicetilmelding ved udfasede fag 
En studerende, der har aflagt forsøg i et fag, der udfases, bliver servicetilmeldt de resterende forsøg i faget, når eksamen i det pågældende fag udbydes for sidste gang.  
 
Framelding 
Framelding fra eksamen kan ikke finde sted, og der er brugt et forsøg hvis den studerende ikke deltager i eksamen, medmindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding. En dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende aflægger et forsøg i det pågældende fag.  

Kandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for 2½ år efter studiestart i overensstemmelse med SDUs regler for senest afslutning af bachelor-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Bevilget orlov medregnes ikke i denne tid.  

Studienævnet kan dispensere fra reglerne om maksimal studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. 

Den studerende skal bestå mindst én ECTS-udløsende eksamen i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes, vil den studerende blive udmeldt af uddannelsen. 
Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 

Kandidatspecialet udgør 30 eller 40 ECTS-point. På enkelte uddannelser er der desuden mulighed for at lave et speciale på 60 ECTS-point. For studerende optaget på et 4+4 ph.d.-program udgør specialet 45 ECTS-point.  

Specialet kan skrives individuelt eller i gruppe af to studerende. Den pågældende uddannelsesleder kan tillade, at specialet udarbejdes af maksimalt tre studerende i fællesskab. 

Specialet skal dokumentere den studerendes kompetencer i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Emnet for specialet aftales med en vejleder.  

Et speciale på 30 ECTS-point skal udarbejdes i løbet af 4 måneder, hvorimod et eksperimentelt speciale på 40 eller 60 ECTS-point udarbejdes hen over to hele semestre. Et speciale på 45 ECTS-point for studerende optaget på et 4+4 ph.d.-program udarbejdes hen over fire hele semestre. Startdatoen og afleveringsfristen for specialet er hhv. den første hverdag i september og januar i efterårssemestret, og den første hverdag i hhv. februar og juni måned i forårssemestret. Studienævnet kan dispensere fra ovennævnte frister, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende.  

Specialekontrakten godkendes af vejlederen, uddannelseslederen og studielederen. En kontrakt, der er godkendt af vejleder, uddannelsesleder og studieleder, kan efter startdatoen kun ændres ved en studienævnsdispensation. Titelændringer, der ikke medfører udsættelse af afleveringsfristen, godkendes af vejleder. 

Afleveringsfristen for specialet er bindende. Afleverer den studerende ikke specialerapporten indenfor den fastsatte frist, bruger den studerende et forsøg, og vedkommende skal indgå en tillægskontrakt inden for to uger fra den oprindelige afleveringsdato. Afleveringsfristen forlænges med tre måneder regnet fra denne dato og opgaveformuleringen udvides svarende til tre måneders arbejdsbelastning indenfor det oprindelige emneområde. Fristen kan forlænges yderligere med tre måneder med de samme betingelser. Hver gang en afleveringsfrist overskrides, registreres det som et brugt forsøg. 

Består en studerende ikke sin specialeeksamen, skal den studerende indgå en tillægskontrakt inden for to uger fra afholdelsen af den oprindelige eksamensdato. Tillægskontrakten betyder, at den studerende skal udvide opgaveformuleringen svarende til 3 måneders arbejdsbelastning. Den studerende får tre måneder til at forbedre sit speciale i, hvorefter der afholdes en ny eksamen. 

I situationer, hvor et laboratorieforsøg ikke har kunnet gennemføres, hvor et samarbejde med en virksomhed er brudt sammen, hvor en virksomhed er gået konkurs, eller hvor der er alvorlige faglige problemer med empiri, metodevalg m.v., kan Studienævnet bestemme, at den studerende skal skrive et nyt speciale med et nyt emne og med afleveringsfrist svarende til specialets omfang.  

Kandidatspecialet skal forsynes med et resumé på engelsk. Hvis specialet er skrevet på engelsk, kan resuméet skrives på dansk. Resuméet indgår i bedømmelsen af specialet. 

Der henvises til fagbeskrivelsen for kandidatspecialet og studiets side på mitSDU.dk. 

Studienævnet kan bevilge dispensation til profil- eller specialiseringsskift. Evt. profil- eller specialiseringsskift må ikke lede til studietidsforlængelse.  

Den studerende skal ved indskrivningen på ph.d.-uddannelsen være indskrevet på en civilingeniøruddannelse ved SDU og have afviklet 60 ECTS-point (= de første to semestre) af sin kandidatuddannelse. De resterende 60 ECTS-point afvikles over 2 år på følgende måde: 

• Konstituerende fag fra pågældende kandidatuddannelsens 3 semester, svarende til 15 ECTS-point 
• Speciale på 45 ECTS-point (se § 7.6 for yderligere oplysninger om specialet).

Civilingeniøruddannelsen skal være afsluttet inden for tre år efter kandidatuddannelsens studiestart for studerende indskrevet på 4+4 ph.d.-ordningen. 

En studerende kan efter aftale med en vejleder søge Studienævnet om en individuel studieaktivitet.  

Individuelle studieaktiviteter skal indeholde en beskrivelse af læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, samt bedømmelsesform. 

En individuel studieaktivitet må ikke bruges til at reducere bredden i uddannelsen, og den må ikke overlappe specialet indholdsmæssigt. 

En studerende må som udgangspunkt ikke lave en individuel studieaktivitet samtidigt med at vedkommende skriver et speciale på 40 eller 60-ECTS-point. 

En individuel studieaktivitet må højst have et omfang på 5 ECTS-point, og der kan højst aftales gennemførsel af én studieaktivitet i løbet af hele kandidatuddannelsen. Studienævnet kan i helt særlige situationer afvige fra dette.  

Som udgangspunkt kan individuelle studieaktiviteter kun erstatte konstituerende (obligatoriske) fag i situationer, hvor det konstituerende (obligatoriske) fag ikke længere udbydes, den studerende ikke har aflagt forsøg i pågældende fag, og det ikke er muligt at følge et tilsvarende fag (forhåndsmerit).  

Påbegyndelse af en individuel studieaktivitet kan tidligst ske efter Studienævnets godkendelse.  

På nogle fag er der deltagerbegrænsning. Hvis der er flere tilmeldte til et fag, end begrænsningen angiver, prioriteres de rettidigt tilmeldte. Principperne for prioriteringen er angivet i den enkelte fagbeskrivelse for de fag, hvor der er deltagerbegrænsning. 

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra forsøg, inddrage studieegnethed. 

Den studerende kan indgive en skriftlig klage til universitetet over retlige og  faglige spørgsmål, herunder prøveforløbet ved eksamen.  

Klagen skal sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk) senest 2 uger, efter at bedømmelsen er meddelt den studerende.  

Klager over faglige spørgsmål afgøres af SDU på grundlag af klagen, bedømmernes faglige udtalelse og klagerens evt. bemærkninger til udtalelsen. Afgørelsen kan gå ud på tilbud om ny bedømmelse af skriftlig opgave (ombedømmelse), tilbud om ny eksamen (omprøve), en kombination af disse eller, at klageren ikke får medhold i klagen.  

Der kan ikke klages over faglige spørgsmål i forbindelse med studiestartsprøven. 

Klager over retlige spørgsmål 
Den studerende kan klage over retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) i forbindelse med universitetets afgørelser, herunder afgørelser truffet af Studienævnet. Klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 
Klagen indgives til universitetet senest 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klagen skal være skriftlig. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk). 

Klager over merit og forhåndsmerit – faglige spørgsmål 
Klager over afslag eller delvis afslag på

• forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer
• merit for beståede danske uddannelseselementer 

kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Klagen skal indgives til universitetet senest 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. t. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk).  

Klager over afslag eller delvis afslag på 

• merit for beståede udenlandske uddannelseselementer 

kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk) senest 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  

Ved ikrafttrædelse af denne studieordning udfases tidligere studieordninger, og eksamener/prøver og undervisning i de berørte fag gennemføres sidste gang i takt med udfasningen. For detaljer henvises til den enkelte fagbeskrivelse.  

Studerende på tidligere studieordninger vil fortsat være indskrevet på den gamle studieordning, og vil således ikke blive påvirket af en ny studieordning, medmindre de kommer bagud eller af anden grund søger om overflytning til denne studieordning. 

Studerende på tidligere studieordninger, som ikke følger det normerede studieforløb, vil ikke blive tilbudt særlig undervisning. Studerende der mangler fag, der ikke længere udbydes, skal således erstatte disse fag med fag fra den nye studieordning. Alternativt kan studerende søge Studienævnet om overflytning til en nyere studieordning.  

Ved genindskrivning på uddannelsen træffer uddannelsen beslutning, om den studerende bliver overflyttet på denne studieordning, eller om vedkommende kan fortsætte på den oprindelige studieordning. Efter endt orlov vil den studerende blive indskrevet på sin oprindelige studieordning, medmindre den studerende søger om overflytning til en nyere studieordning.  

Merit ved skift af studieordning

Der er ikke grundlag for merit fra tidligere studieordninger.