translation.lazy-loading-fagbesks
0 /
translation.lazy-loading-profiler
0 /

Studieordning for Bachelor i fysik og teknologi

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
Uddannelsestitler:
  • Bachelor i fysik og teknologi
  • Bachelor of Science in Engineering (Physics and Technology)
ECTS-point: 180
Byer: Odense
Terminer: Efterårx
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2024
Gældende for studerende optaget pr.: 01-09-2023

Version: Godkendt - aktiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Bachelor i fysik og teknologi (BSc)

ECTS-point

180

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Niveau

Bachelor

§ 1.2 - Gældende for studerende optaget pr.

01-09-2023

§ 1.3 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Formålet med bacheloruddannelsen er at

  • indføre den studerende i fagområdets videnskabelige discipliner, herunder fagområdets teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen
  • give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele
  • og give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.

Bacheloruddannelsen er et selvstændigt afrundet forløb og uddannelsen tilrettelægges, så den faglige sammenhæng og progression er sikret. Uddannelsens opbygning sikrer, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence.

Bacheloruddannelsen er en heltidsuddannelse, som er normeret til 180 ECTS-point, svarende til en fuldtidsstuderendes arbejde i 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder. Uddannelsen består af konstituerende fagelementer, andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag og indeholder fagområdets videnskabsteori, valgfag samt et bachelorprojekt.

§ 1.4 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser

Bachelor- og kandidatuddannelserne inden for det ingeniørvidenskabelige hovedområde er forskningsbaserede heltidsuddannelser, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet.

Alle uddannelser på SDU er tilrettelagt i overensstemmelse med universitetets bærende principper for uddannelse. For diplom- og civilingeniøruddannelserne er principperne udmøntet i uddannelseskonceptet 'Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser', herefter benævnt DSMI.  

Ved at udbyde og gennemføre ingeniøruddannelser på basis af DSMI sikrer universitetet at de nyuddannede ingeniører fra universitetet er i besiddelse af en høj professionel standard baseret på beherskelse af en række centrale kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet såvel som inden for forskningsverdenen.

Nedenfor er hovedpunkterne fra uddannelseskonceptet gengivet - uddannelseskonceptet DSMI i sin fulde længde findes i elektronisk udgave på Det Tekniske Fakultets hjemmeside.

Indhold og kompetencer

  • Fagligheden står i centrum, og alle ingeniøruddannelser på SDU har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og undervisning på alle niveauer af uddannelserne, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.
  • Uddannelserne skal skabe moderne, helstøbte ingeniører. Lærings- og evalueringsmiljøet er derfor baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i teams og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion.
  • Uddannelserne skal modne de studerende til at kunne løse opgaver i en international kontekst. De studerende færdes gennem hele studiet i et miljø med internationale undervisere og forskere, internationale medstuderende og i løbet af studiet vil de studerende også skulle indgå i projektgrupper på tværs af sproglige og kulturelle forskelle. Rammerne for uddannelserne er tilrettelagt, så det giver gode muligheder for udlandsophold ligesom der vil være krav til de studerende om at gennemføre undervisningsforløb på engelsk, jf. § 3.
  • For at sikre dimittendernes værdi på arbejdsmarkedet umiddelbart efter endt uddannelse, rummer uddannelserne en høj grad af erhvervsrelevans. Dette sikres primært via eksternt projektsamarbejde med virksomheder. Dette samarbejde sikrer, at de studerendes faglighed løbende bringes i anvendelse i konkret og tidssvarende kontekst.
  • Alle studerende anspores til iværksætteri - konkret gennem den i uddannelsen integrerede virksomheds- og forretningsforståelse - og mere generelt gennem et lærings- og evalueringsmiljø, som stimulerer de studerendes initiativ, kreativitet og ansvarlighed.
  • I løbet af studiet samarbejder alle studerende mindst én gang med studerende fra andre ingeniørretninger eller andre uddannelser om en løsning af en kompleks, tværfaglig problemstilling i tæt samarbejde med en virksomhed. Dette tværfaglige samarbejde organiseres ud fra princippet om 'Experts in Team Innovation'.

Struktur og læringsmiljø

Overordnet kan samspillet mellem studiestruktur, kompetencer samt lærings- og evalueringsmiljøet i ingeniøruddannelserne ved SDU fremstilles således:

  • I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt afgørende vægt på, at undervisnings- og eksamensformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Det tilstræbes herved, at de studerende får et meget dynamisk uddannelsesliv, hvor den enkelte forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. Den studerende "lærer at lære", så han/hun senere hurtigt kan sætte sig ind i nye og komplekse problemstillinger ligesom de studerende igennem hele studiet anspores til selvstændighed såvel som til samarbejde.
  • Med det formål at styrke både den faglige fordybelse og anvendelsen af fagligheden samt den enkeltes fortsatte motivation for faglig og personlig udvikling på et arbejdsmarked under hastig forandring, er der i uddannelseskonceptet bevidst arbejdet med at integrere de teknisk-faglige og de bredere ingeniørkompetencer.
  • Med DSMI tilbyder SDU de studerende et attraktivt og relevant uddannelsesforløb med gode erhvervsmuligheder her og nu. Nøgleordene er aktiverende undervisning og aktiv læring som udmøntes gennem projektorienteret samarbejde og problembaseret læring. Formålet er at uddanne helstøbte ingeniører med høj faglighed og med de bedste forudsætninger for fortsat personlig og faglig udvikling.

§ 3 - Detaljeret information om uddannelsens opbygning og progression

§ 3 - Uddannelsens titel og profiler

Bachelor i fysik og teknologi, optag 2023

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Fagsøjler

De kompetencer, som en bachelor i Fysik og Teknologi erhverver, opbygges ved, at den studerende arbejder med emner fra 6 fagsøjler. Der er en progression inden for alle emner, der leder hen imod den samlede viden samt de endelige kompetencer og færdigheder. De 6 fagsøjler er organiseret omkring et fælles grundlag i matematik, fysik, analog og digital elektronik, programmering samt projektarbejde, som indarbejdes i de respektive fagsøjler. 

De faglige emner bindes sammen på de enkelte semestre af semestertemaer, der danner rammen om et semesterprojekt og en teoretisk gennemgang af de aktuelle emner.

De faglige søjler er:

  1. Analog og digital elektronik
  2. Optik
  3. Fysik og nanoteknologi
  4. Matematisk modellering
  5. Projektledelse og forretningsforståelse
  6. Personlige og læringsmæssige kompetencer


Analog og digital elektronik

  • Kredsløbsteknik
  • Analog og digital elektronik
  • Digital- og mikroprocessorteknik
  • Analog og digital signalbehandling
  • Reguleringsteknik


Optik

  • Grundlæggende optik
  • Optiske komponenter og systemer
  • Optisk måleteknik og laboratoriearbejde


Fysik og nanoteknologi

  • Mekanik og termodynamik
  • Elektromagnetisme
  • Vibrationer
  • Kvantemekanik, statistisk fysik og halvlederfysik
  • Eksperimentel fysik
  • Mikro- og nanoteknologier samt renrumsteknik
  • Anvendelse af fremstillingsteknologier og karakteriseringsteknikker inden for mikro- og nanoteknologi


Matematisk modellering

  • Kalkulus, lineær algebra, vektordifferentialregning, partielle differentialligninger
  • Grundlæggende programmering og statistik
  • Fysisk modellering, matematisk analyse og numeriske metoder
  • Modelleringsværktøjer på computer


Projektledelelse og forretningsforståelse

  • Forretningsplaner og virksomhedsforståelse
  • Projektarbejde og projektledelse
  • Samarbejde og organisation
  • Kommunikation
  • Innovation og planlægning
  • Strategisk planlægning og værktøjer
  • Eksperter i grupper (’Experts in Team Innovation’)


Personlige og læringsmæssige kompetencer

  • Personlige kompetencer: Engagement, initiativ, ansvar, etik og dannelse samt evne til at perspektivere egen læring. 
  • Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale samt formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed.


FN's verdensmål for bæredygtig udvikling

Bacheloruddannelsen i Fysik og Teknologi vil som udgangspunkt inkludere to verdensmål i uddannelsens kernefagligheder og projektarbejde:

Nr. 7: Bæredygtig energi, med særligt fokus på følgende delmål:

  • 7.2: Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt.
  • 7.3: Inden 2030 skal den globale hastighed for forbedring af energieffektiviteten fordobles.


Nr. 9: Industri, innovation og infrastruktur, med særligt fokus på følgende delmål:

  • 9.4: Inden 2030 skal infrastrukturen opgraderes og industrier retrofittes for at gøre dem bæredygtige, med mere effektiv udnyttelse af ressourcer og øget brug af rene og miljøvenlige teknologier og industrielle processer. Alle lande skal handle ud fra deres respektive kapacitet.
  • 9.b: National teknologiudvikling, forskning og innovation i udviklingslande skal støttes, herunder ved at sikre et gunstigt politisk miljø for bl.a. industriel diversificering og højere merværdi for varer.


Arbejdet med verdensmålene skal sætte de studerende i stand til at designe og udvikle egne teknologiske løsninger, der har særligt fokus på ovenstående bæredygtighedsområder. 

Uddannelsen uddanner ingeniører, der i høj grad bidrager til den grønne omstilling, hvor efterspørgslen på nye højteknologiske og bæredygtige løsninger til den moderne og globale verden er i konstant vækst. Det gælder især inden for energisektoren, transportsektoren, fødevaresektoren, sundhedsvæsenet eller rumfartsteknologi.

De studerende vil i løbet af uddannelsen deltage i et tværfakultært forløb om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, der gennemføres for alle studerende på Syddansk Universitet i løbet af første studieår.

Uddannelsens bidrag til den grønne omstilling er desuden beskrevet på uddannelsens hjemmeside.


Semestertemaer


1. semester: Introduktion til fysisk modellering og eksperimenter.

2. semester: Elektromagnetisme og programmering.

3. semester: Digital elektronik, kvantemekanik og mikrosensorfremstilling.

4. semester: Teoretisk og eksperimentel fysik og optik.

5. semester: Regulering og statistik.

6. semester: Vibrationer, numeriske metoder og bachelorprojekt. 

§ 3.1.1 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

For at lette overgangen til den mere selvstændigt styrede studieform på universitetet understøttes den studerendes indlæring og udvikling af intensiv vejledning fra undervisere i form af opgaveløsning i hold under vejledning. Yderligere videreudvikles de fra de gymnasiale uddannelser indlærte kompetencer inden for projektsamarbejde og tværfaglighed. 

For at sikre den faglige sammenhæng fra adgangsgrundlaget tager alle moduler på uddannelsens 1. semester udgangspunkt i den studerendes gymnasiale niveau i matematik og fysik (herunder også elektronik). Der er en klar kontinuitet i forhold til det gymnasiale niveau, idet opgaveregning, bevisførelse og forsøg, som de studerende har været vant til, fortsat fylder en del på 1. semester. De studerende føres fra det gymnasiale niveau med fokus på løsning af typeopgaver over i en introduktion til ingeniøranvendelse, som tager udgangspunkt i praktiske problemstillinger, der adresseres i semesterprojektet og løses på et ingeniørvidenskabeligt grundlag. Semestret bygger således videre på de studerendes gymnasiale kompetencer og danner grundlaget for det videre studium.

§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4 - Obligatoriske kurser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Bachelor i fysik og teknologi, optag 2023

Fagbeskrivelser i studieordningen 

Bachelorprojekt

Mikro- og nanofabrikation

Teoretisk og eksperimentel optik

Studiestartsprøve (BSc FT)

FT506: Førsteårsprojekt

FT507: Lineær algebra og programmering

Digital signalbehandling

FY547: Kvantemekanik II

Elektrodynamik og kredsløbsanalyse

FT509: Numeriske metoder

Vibrationer og partielle differentialligninger

FT508: Digital elektronik

Ingeniørfagets videnskabsteori

FT502: Elektronik

Statistik

Regulering

FT501: Matematisk analyse

FY544: Kvantemekanik I

FY542: Eksperimentel fysik og halvledere

FY550: Statistisk fysik

FT503: Eksperimentel design og modellering

FT504: Elektromagnetisme og optik

FT500: Mekanik og termodynamik

Experts in Team Innovation

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

En eksamen er bestået, når der er opnået bedømmelsen ’bestået’ eller karakteren 02 eller derover.  

Bacheloruddannelsen er bestået, når alle eksamener er bestået. 

§ 5.2 - Særlige eksamener

Eksamen i udlandet

Det Tekniske Fakultet kan bevilge dispensation til afholdelse af eksamen på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, som forhindrer den studerende i at deltage i eksamen i Danmark.  

Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af eksamen. 

Alle omkostninger ved afholdelse af eksamen samt ved evt. aflysning af eksamen grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde. SDU kan kræve, at beløbet forudbetales. 

§ 5.2.1 - Studiestartsprøven

Der indgår studiestartsprøve på uddannelsen. Yderligere information om studiestartsprøven er angivet i fagbeskrivelsen.  

Den studerende har 2 forsøg til at bestå studiestartsprøven. 

Ved genoptagelse eller genindskrivning skal den studerende bestå studiestartsprøven på ny uanset, at studiestartsprøven er bestået i forbindelse med tidligere indskrivning. Studerende indskrevet på uddannelsen i forbindelse med studieskift er fritaget for studiestartsprøven, hvis denne er bestået i forbindelse med tidligere indskrivning.  

Studienævnet kan dispensere fra reglerne om studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 

§ 5.2.2 - Førsteårsprøven

Den studerende skal deltage i de eksamener/prøver, der i henhold til studieordningens uddannelsesspecifikke del indgår i førsteårsprøven, inden udgangen af det første studieår efter studiestart.  

Førsteårsprøven udgøres af følgende: 

  • Alle fag på 1. semester
  • Projektfaget på 2. semester  

For bacheloruddannelsen i Fysik og Teknologi består førsteårsprøven af alle fag på 1. semester.  

Den præcise angivelse af, hvilke fag, der indgår i førsteårsprøven, fremgår af studieordningens semesterbeskrivelser og fagbeskrivelser. 

For de fag, der er placeret på uddannelsens 1. semester, udbydes 1. og 2. forsøg ved vintereksamen, og 3. prøveforsøg i maj måned. For fag, der er placeret på uddannelsens 2. semester, udbydes der udelukkende 1. og 2. forsøg ved sommereksamen. Der er ikke krav om 3 forsøg for fag, der indgår i førsteårsprøven.  

Førsteårsprøven skal være bestået senest inden udgangen af første studieår efter studiestart for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen.  

Det er en forudsætning for at følge fag på bacheloruddannelsens 3. semester, at førsteårsprøven er bestået i sin helhed. 

Studienævnet kan dispensere fra reglerne om førsteårsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. 

§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne

Ved bedømmelsen af bachelorprojekt skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne.  

Sprogbehandlingen i bachelorprojektet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning. 

Studienævnet kan dispensere fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevantfunktionsnedsættelse. Alle opgaver og rapporter skal dog altid være formuleret i et klart og forståeligt sprog 

§ 5.4 - Interne eller eksterne eksamener

Eksamener kan enten være interne eller eksterne.  

Interne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere (eksaminatorer). 

Eksterne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere (eksaminatorer) og mindst en censor, der er beskikket af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.  

De eksterne eksamener skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojektet.  

Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne eksamener, ekskl. meritoverførte eksamener. 

Det fremgår af den enkelte fagbeskrivelse om en eksamen bedømmes internt eller eksternt.  


 

§ 5.5 - Undervisnings- og eksamenssprog

Uddannelser der udbydes på dansk 
 1.-2. semester: Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunkt dansk. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

3.-4. semester: Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunktet dansk. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk. Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der taler dansk, aflægges eksamen på den studerendes foretrukne sprog (dansk eller engelsk). Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der ikke taler dansk, aflægges eksamen på engelsk.

5.-6. semester: Udbuds-, undervisnings- og eksamenssproget for alle fag er som udgangspunkt engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 


Uddannelser der udbydes eller undervises på engelsk 
For alle semestre gælder følgende: Eksamen aflægges på engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

§ 5.6 - Undervisnings- og eksamensformer

Uddannelsen indeholder en variation af undervisnings- og eksamensformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer.  
 
Derudover er uddannelsen baseret på 
 gruppearbejde og tværfaglighed samt på anvendelsesorienteret og forskningsbaseret undervisning. 
 
Særligt vedr. gruppearbejde i undervisning 
Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. Derfor udføres arbejdet under vejlederens tilsyn. Lever en studerende ikke op til kravet om aktiv deltagelse, kan den pågældende uddannelseskoordinator, efter vejlederens eller uddannelseslederens indstilling herom, beslutte, at den studerende bliver ekskluderet fra gruppen. De kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, om gruppearbejdet er sket tilfredsstillende, fastsættes for det pågældende projekt ved vejledningens begyndelse.  
 
Studerende, som er blevet ekskluderet fra gruppen eller har ikke fået sig en gruppe, skal søge Studienævnet om tilladelse til at udføre gruppearbejde alene. 
 
Grupperne består som udgangspunkt af seks studerende. Uddannelseslederen kan dog på baggrund af en individuel, faglig vurdering tillade, at der deltager færre, eller flere studerende i en gruppe. Disse regler gælder ikke for bachelorprojektet.  

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med eksamener

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksamener jf. Regler om disciplinære foranstaltninger overfor studerende ved SDU.  
 

§ 5.8 - Særlige vilkår

Studienævnet kan dispensere fra fastsatte eksamensvilkår, herunder tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når studienævnet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med øvrige studerende. Det er en forudsætning, at tilbuddet ikke ændrer eksamenens faglige niveau.  

Ved kroniske funktionsnedsættelser kan studienævnet godkende særlige vilkår gældende for eksamener på hele bacheloruddannelsen. For at kunne sikre rettidig behandling af ansøgninger om særlige vilkår er ansøgningsfristen hhv. den 1. oktober for vintereksamensperioden og den 1. marts for sommereksamensperioden.  


 Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår ved eksamener/prøver.  

§ 5.9 - Individuelle eksamener og gruppeeksamener

Eksamener tilrettelægges som individuelle eksamener eller som en gruppeeksamen. Der skal altid foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.  

Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvis en eksamen er tilrettelagt som en gruppeeksamen, og størrelsen på gruppen fremgår ligeledes af fagbeskrivelsen.  

Det er ikke muligt at vælge en individuel eksamen i de fag, hvor eksamen er en gruppeprøve med mindre dette er fremgår af fagbeskrivelsen bortset i forbindelse med bachelorprojektet.   

§ 5.10 - Reeksamener

Studerende, der ikke har bestået den ordinære eksamen samt studerende der har været tilmeldt undervisning i det semester, hvor den ordinære eksamen finder sted, men ikke har deltaget i den ordinære eksamen, kan tilmelde sig reeksamen.  

Reeksamen afholdes i samme eksamenstermin som den ordinære eksamen. Eksamensterminen for efterårssemestret er den 2. januar – den 28./29. februar og for forårssemestret den 1. juni – den 31. august. I visse tilfælde kan nogle eksamener afholdes i hhv. december og maj måned. Der afholdes ikke eksamen i juli måned, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende.  

Den studerende skal tilmelde sig reeksamen via Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk i følgende periode:

  • den 1.- 20. januar for omprøve i vintereksamensperioden (=februar) 
  • den 1.- 20. juni for omprøve i sommereksamensperioden (=august) 

Den studerende kan ikke framelde sig reeksamen, og der er brugt et forsøg, hvis den studerende ikke deltager i reeksamen medmindre studienævnet dispenserer fra denne regel om reeksamen. .  

Reeksamen kan have en anden eksamens- eller bedømmelsesform end den ordinære eksamen. Evt. ændret eksamensform og betingelserne herfor fremgår af den pågældende fagbeskrivelse. Eksamensformen for bachelorprojektet kan dog ikke ændres. 

Konsekvenserne af, at en eksamen ikke er bestået ved 2. forsøg 

En studerende, der ikke har bestået den ordinære eksamen og den dertilhørende reeksamen, kan tilmelde sig til faget, når faget udbydes ordinært næste gang.   

Har den studerende ikke bestået en eksamen ved sit 2. forsøg i fag udbudt af Det Tekniske Fakultet, skal vedkommende deltage i undervisningen på ny og genaflevere alle opgaver forud for næstkommende ordinære eksamen (3. forsøg), medmindre faget ikke længere udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

§ 5.11 - Eksamensforsøg

En bestået eksamen kan ikke tages om. 

En studerende har tre forsøg til at bestå en eksamen. Førsteårsprøven og studiestartsprøven udgør en undtagelse fra denne regel. 

Studienævnet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Spørgsmålet om studieegnethed kan ikke indgå i vurderingen.  

En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge eksamen i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en eksamen. Denne regel gælder ligeledes ikke for studiestartsprøven. 

Ved fornyet indskrivning på samme uddannelse på SDU vil tidligere brugte forsøg blive overført, såfremt der er tale om identiske fag.  

§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i eksamener

Eksamensforudsætninger ved flere forsøg 
Studerende, der har bestået eksamensforudsætninger i et fag, men ikke bestået selve eksamen i den pågældende eksamensperiode, skal bestå eksamensforudsætningen igen, næste gang det pågældende fag udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

Manglende opfyldelse af eksamensforudsætninger 
Opfylder den studerende ikke eksamensforudsætningerne, er der brugt et forsøg medmindre Studienævnet dispenserer fra denne regel på grund af usædvanlige forhold.  

Udeblivelse fra eksamensaktiviteter 
Udebliver en studerende fra eksamen, er der brugt et forsøg. Hvis et fag bliver bedømt med en samlet karakter på baggrund af en helhedsvurdering af flere eksamensaktiviteter, medfører udeblivelse fra én eksamensaktivitet, at den studerende registreres som "udeblevet" fra hele eksamen. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 

§ 5.13 - Digitale eksamener og hjælpemidler

Alle skriftlige eksamener er digitale.

Universitetet kan beslutte, at eksamener afholdes virtuelt. Universitetet skal i den forbindelse sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afvikling af den pågældende eksamen.

Tilladte hjælpemidler vil fremgå af fagbeskrivelsen, semesterplaner eller i Digital Eksamen. Det er ikke tilladt at bruge generativ AI i forbindelse med skriftlige eksamener på Det Tekniske Fakultet. Dette gælder også til skriftlige eksamener, hvor alle hjælpemidler er tilladt, medmindre eksaminator angiver andet. Brugen af generativ AI sidestilles med at få bistand til at besvare eksamensopgaven.

Det er tilladt at bruge generativ AI i forbindelse med afleveringer og projekter, herunder bachelorprojektet, forudsat at den studerende følger god akademisk praksis og der ikke er tvivl om, hvem der er ophavspersonen til teksten/outputtet.

Lyd- og billedoptagelser under en eksamen er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af forløbet Optagelserne foretages da af universitetet. 


 

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Den studerende skal søge om merit for beståede fag fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på bachelorniveau umiddelbart efter indskrivning.

Der henvises til hjemmeside om startmerit på ingeniøruddannelserne på https://mitsdu.dk under ”Studiestart” – ”Startmerit”.   

§ 6.2 - Forhåndsmerit

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved en anden uddannelse eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge Studienævnet om forhåndsmerit for de planlagte uddannelseselementer.

Studerende, der ønsker at tage på udlandsophold af mindst et semesters varighed, skal have bestået fag svarende til mindst 90 ECTS-point på bacheloruddannelsen på det tidspunkt, den studerende søger om forhåndsmerit. Derudover må udlandsopholdet ikke lede til studietidsforlængelse.

Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november. 

Ved godkendelse af forhåndsmerit forpligter den studerende sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført at fremsende dokumentation for beståede studieaktiviteter til SDU.

Den studerende skal søge om forhåndsmerit på ny, hvis den studerende ikke kan følge en eller flere af de forhåndsmeriterede uddannelsesaktiviteter. 

§ 6.3 - Merit

Studienævnet kan efter faglig vurdering bevilge meritoverførsel for fag gennemført ved en anden videregående uddannelse i Danmark eller i udlandet.

Mulighederne for merit vil altid afhænge af Studienævnets faglige vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

Beståede fagelementer kan kun meritoverføres i tilfælde, hvor fagelementerne er bachelor- eller kandidatniveau.

Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer på det pågældende studium, eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald mellem allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres på uddannelsen. Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af Studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det studie, hvor den studerende er indskrevet.

Merit bevilges kun mod fremvisning af et officielt, stemplet og underskrevet karakterbevis over de beståede studieaktiviteter.

Meritoverførsel med karakter sker kun i tilfælde, hvor karakteren er givet i henhold til 7-trinsskalaen og er ækvivalens mellem den beståede studieaktivitet og den studieaktivitet, der skal erstattes. Ækvivalensen skal gælde både for det faglige indhold og omfanget målt i ECTS-point. 

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og eksamener

Tilmelding 
Optagelse på bacheloruddannelsen medfører servicetilmelding til 1. og 2. semesters undervisning og ordinære eksamener. 

Tilmelding til undervisning og ordinære eksamener på de øvrige semestre foregår via SDU-Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk i overensstemmelse med SDUs regler for tilmelding til fagelementer og eksamener.

Tilmeldingsperioderne er hhv. den 20.-30. maj for tilmelding til undervisning i efterårssemestret og den 20.-30. november for tilmelding til undervisning i forårssemestret. Tilmeldingsperioderne offentliggøres som opslag på hjemmesiden samt pr. mail til de studerendes SDU-mailadresser.

Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding til undervisning og den tilhørende ordinære eksamen. Der tilbydes en reeksamen i umiddelbar tilknytning herefter.

Tilmeldingen til såvel obligatoriske fag som valgfag er bindende. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Studerende kan dog skifte et valgfag, vedkommende ikke har aflagt forsøg i, ud med et andet valgfag inden for de første tre uger fra semesterstart. Denne mulighed gælder dog ikke sommerskolefag. 

Studerende kan ikke tilmelde sig til fag ud over uddannelsens ramme, medmindre den pågældende studerende er optaget på et af SDUs talentprogrammer, jf. talentbekendtgørelsen. I så fald kan uddannelsens ramme kun overskrides med de studieaktiviteter, der indgår i talentprogrammet. 

Servicetilmelding ved udfasede fag
En studerende, der har aflagt forsøg i et fag, der udfases, bliver servicetilmeldt de resterende forsøg i faget, når eksamen i det pågældende fag udbydes for sidste gang.  

 
Framelding 
Framelding fra eksamen kan ikke finde sted, og der er brugt et forsøg hvis den studerende ikke deltager i eksamen/prøven, medmindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding. En dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende aflægger et forsøg i det pågældende fag.  

§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau

Studerende på bacheloruddannelsen kan søge om tilladelse til at være tilmeldt kandidatfag, mens bacheloruddannelsen færdiggøres.

Den studerende skal, som udgangspunkt, have bestået alle fag på 1.-4. semester af bacheloruddannelsen ved SDU.

Den studerende kan højst følge fag svarende til 30 ECTS-point samlet pr. semester, inklusiv de ikke-beståede bachelorfag.  

§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet (Maksimal studietid)

Maksimal studietid
Bacheloruddannelsen skal senest være afsluttet 4 år efter studiestart, jf. SDUs regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Bevilget orlov medregnes ikke i denne tid.

Studienævnet kan dispensere fra reglen om maksimal studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. 

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

Den studerende skal bestå mindst én ECTS-udløsende eksamen/prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes, vil den studerende blive udmeldt af uddannelsen. 

Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 

§ 7.5 - Bachelorprojekt

Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens 6. semester. Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen.

Bachelorprojektet kan skrives individuelt eller af to studerende. Den pågældende uddannelsesleder kan tillade, at bachelorprojektet udarbejdes af maksimalt tre studerende. 

Bachelorprojektet udarbejdes hen over et semester. Startdatoen og afleveringsfristen her hhv. den første hverdag i september og januar i efterårssemestret, og den første hverdag i hhv. februar og juni måned i forårssemestret. Studienævnet kan dispensere fra de fastlagte frister, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Projektkontrakten godkendes af vejleder og pågældende uddannelsesleder. En kontrakt, der er godkendt af vejleder og uddannelsesleder, kan efter startdatoen kun ændres ved en studienævnsdispensation. Titelændringer, der ikke medfører udsættelse af afleveringsfristen, godkendes af vejleder. 

Afleveringsfristen for bachelorprojektrapporten er bindende og en overskridelse af fristen vil betyde, at projektet betragtes som ikke bestået, og den studerende må tilmelde sig bachelorprojektet i det efterfølgende semester, indgå en ny bachelorprojektkontrakt og udarbejde et nyt bachelorprojekt. Et nyt projekt defineres som en ny projektbeskrivelse med en ny titel. 

Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé på engelsk. Hvis bachelorprojektet er skrevet på engelsk, kan resuméet skrives på dansk, norsk eller svensk. Resuméet indgår i bedømmelsen af bachelorprojektet. 

Der henvises til fagbeskrivelsen for bachelorprojektet og studiets side på https://mitsdu.dk. 

§ 7.6 - Skift mellem linjer/profiler

Hvis der er profiler på bacheloruddannelsen, kan Studienævnet bevilge dispensation til profil- eller specialiseringsskift.

Evt. profil- eller specialiseringsskift må ikke lede til en forlængelse af den samlede studietid.

§ 7.7 - Individuelle studieaktiviteter

En studerende kan efter aftale med en vejleder søge Studienævnet om en individuel studieaktivitet.

Individuelle studieaktiviteter skal indeholde en beskrivelse af læringsmål i form af viden, færdigheder og kompetencer samt bedømmelsesform.

En individuel studieaktivitet må ikke bruges til at reducere bredden i uddannelsen, og den må ikke overlappe bachelorprojektet indholdsmæssigt.

En individuel studieaktivitet må højst have et omfang på 5 ECTS-point, og der kan højst aftales gennemførsel af én studieaktivitet i løbet af hele bacheloruddannelsen. Studienævnet kan i helt særlige situationer afvige fra dette. 

Som udgangspunkt kan individuelle studieaktiviteter kun erstatte konstituerende (obligatoriske) fag i situationer, hvor det konstituerende (obligatoriske) fag ikke længere udbydes, den studerende ikke har aflagt forsøg i pågældende fag, og det ikke er muligt at følge et tilsvarende fag (forhåndsmerit).  

Påbegyndelse af en individuel studieaktivitet kan tidligst ske efter Studienævnets godkendelse.  

§ 7.8 - Deltagerbegrænsning

På nogle fag er der deltagerbegrænsning. Hvis der er flere tilmeldte til et fag, end begrænsningen angiver, prioriteres de rettidigt tilmeldte. Principperne for prioriteringen er angivet i den enkelte fagbeskrivelse for de fag, hvor der er deltagerbegrænsning. 

 

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra forsøg, inddrage studieegnethed. 

§ 8.2 - Klage over eksamener

Den studerende kan indgive en skriftlig klage til universitetet over retlige og faglige spørgsmål, herunder prøveforløbet ved eksamen.

Klagen skal sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk) senest 2 uger, efter at bedømmelsen er meddelt den studerende. 

Klager over faglige spørgsmål afgøres af SDU på grundlag af klagen, bedømmernes faglige udtalelse og klagerens evt. bemærkninger til udtalelsen. Afgørelsen kan gå ud på tilbud om ny bedømmelse af skriftlig opgave (ombedømmelse), tilbud om ny eksamen (reeksamen), en kombination af disse eller, at klageren ikke får medhold i klagen. 

Der kan ikke klages over faglige spørgsmål i forbindelse med studiestartsprøven. 

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Klager over retlige spørgsmål 
Den studerende kan klage over retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) i forbindelse med universitetets afgørelser, herunder afgørelser truffet af Studienævnet. Klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 
Klagen indgives til universitetet senest 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk). 

Klager over merit og forhåndsmerit – faglige spørgsmål 
Klager over afslag eller delvis afslag på 

  • forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer 
  • merit for beståede danske uddannelseselementer 

kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Klagen skal indgives til universitetet senest 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk).  

Klager over afslag eller delvis afslag på 

  • merit for beståede udenlandske uddannelseselementer 

kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk) senest 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9 - Overgangsordninger

Ved ikrafttrædelse af denne studieordning udfases tidligere studieordninger, og eksamener og undervisning i de berørte fag gennemføres sidste gang i takt med udfasningen. For detaljer henvises til den enkelte fagbeskrivelse.  

Studerende på tidligere studieordninger vil fortsat være indskrevet på den gamle studieordning, og vil således ikke blive påvirket af en ny studieordning, medmindre de kommer bagud eller af anden grund søger om overflytning til denne studieordning. 

Studerende på tidligere studieordninger, som ikke følger det normerede studieforløb, vil ikke blive tilbudt særlig undervisning. Studerende der mangler fag, der ikke længere udbydes, skal således erstatte disse fag med fag fra den nye studieordning. Alternativt kan studerende søge Studienævnet om overflytning til en nyere studieordning.  

Ved genindskrivning på uddannelsen træffer uddannelsen beslutning, om den studerende bliver overflyttet på denne studieordning, eller om vedkommende kan fortsætte på den oprindelige studieordning. 

Efter endt orlov vil den studerende blive indskrevet på sin oprindelige studieordning, medmindre den studerende søger om overflytning til en nyere studieordning.  

Merit ved skift af studieordning 

Når en studerende skifter studieordning, vil beståede fag fra tidligere studieordning blive meritoverført i overensstemmelse med nedenstående beskrivelse. Der overføres kun fag, der er fuldstændigt gennemført og bestået.  

Fag fra tidligere studieordninger, der erstatter fag i denne studieordning:

  • Studerende, der har bestået Matematik 1 (T400017101) (10 ECTS) kan få merit for FT501: Matematisk analyse' (N500035101) (10 ECTS). Faget FT501: Matematisk analyse (N500035101) (10 ECTS) registreres med karakter.
  • Studerende, der har bestået Fysik og elektronik (T400016101) (10 ECTS) kan få merit for FT502: Elektronik (T460015101) (5 ECTS). Faget FT502: Elektronik (T460015101) (5 ECTS) registreres med karakter.
  • Studerende, der har bestået Semesterprojekt i dynamiske systemer (T420022101) (10 ECTS) kan få merit for FT503: Eksperimentel Design og Modellering (T460016101) (5 ECTS). Faget FT503: Eksperimentel Design og Modellering (T460016101) (5 ECTS) registreres med karakter.
  • Studerende, der har bestået Quantum Mechanics (T460025101) (5 ECTS) kan få merit for FY544: Kvantemekanik I (N500042101) (5 ECTS). Faget FY544: Kvantemekanik I (N500042101) (5 ECTS) registreres med karakter.
  • Studerende, der har bestået FT505: Digital elektronik og programmering (T460018101) (10 ECTS) kan få merit for FT508: Digital elektronik (T46) (5 ECTS). Faget FT508: Digital elektronik (T46) (5 ECTS) registreres med 'Bestået'.

§ 9.1 - Studienævn

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet

§ 9.2 - Censorkorps

Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps

§ 9.3 - Ikrafttrædelsesdato

01-09-2024

§ 9.4 - Dato for godkendelse i studienævnet

26-04-2024

§ 9.5 - Dato for Dekanens godkendelse

05-09-2023