Studieordning for Diplomingeniør i kemi- og bioteknologi

Diplomingeniøruddannelsen har til formål at kvalificere den studerende til nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor han/hun skal: 

• omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer. 

• kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder.

• selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver.

• planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer.

• indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.

Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse.

Diplomingeniøruddannelsen er normeret til 3½ årsværk. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point. Uddannelsens længde svarer således til 210 ECTS-point. Herudover gennemføres værkstedspraktik. 

Diplomingeniøruddannelsen indeholder

• obligatoriske fagelementer

• tilvalgsfag

• værkstedspraktik

• ingeniørpraktik

• bachelorprojekt (fremover benævnt afgangsprojekt).

Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser

Diplomingeniøruddannelsen er en professions- og udviklingsbaseret videregående uddannelse, der kvalificerer den studerende til at udøve erhvervsfunktioner og fungere selvstændigt inden for det ingeniørfaglige område. Formålet med uddannelsen er desuden at kvalificere den studerende til videreuddannelse

Alle uddannelser på SDU er tilrettelagt i overensstemmelse med universitetets bærende principper for uddannelse. For diplom- og civilingeniøruddannelserne er principperne udmøntet i uddannelseskonceptet 'Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser', fremover benævnt DSMI.  

Ved at udbyde og gennemføre ingeniøruddannelser på basis af DSMI sikrer universitetet at de nyuddannede ingeniører fra universitetet er i besiddelse af en høj professionel standard baseret på beherskelse af en række centrale kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet såvel som inden for forskningsverdenen.

Nedenfor er hovedpunkterne fra uddannelseskonceptet gengivet - uddannelseskonceptet DSMI i sin fulde længde findes i elektronisk udgave på Det Tekniske Fakultets hjemmeside.

Indhold og kompetencer

Fagligheden står i centrum, og alle ingeniøruddannelser på SDU har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og undervisning på alle niveauer af uddannelserne, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.

Uddannelserne skal skabe moderne, helstøbte ingeniører. Lærings- og evalueringsmiljøet er derfor baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i teams og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion.

Uddannelserne skal modne de studerende til at kunne løse opgaver i en international kontekst. De studerende færdes gennem hele studiet i et miljø med internationale undervisere og forskere, internationale medstuderende og i løbet af studiet vil de studerende også skulle indgå i projektgrupper på tværs af sproglige og kulturelle forskelle. Rammerne for uddannelserne er tilrettelagt, så det giver gode muligheder for udlandsophold ligesom der vil være krav til de studerende om at gennemføre undervisningsforløb på engelsk, jf. § 3.

For at sikre dimittendernes værdi på arbejdsmarkedet umiddelbart efter endt uddannelse, rummer uddannelserne en høj grad af erhvervsrelevans. Dette sikres primært gennem de studerendes deltagelse i den integrerede ingeniørpraktik og via eksternt projektsamarbejde med virksomheder. Disse aktiviteter sikrer, at de studerendes faglighed løbende bringes i anvendelse i konkret og tidssvarende kontekst.

Alle studerende anspores til iværksætteri - konkret gennem den i uddannelsen integrerede virksomheds- og forretningsforståelse - og mere generelt gennem et lærings- og evalueringsmiljø, som stimulerer de studerendes initiativ, kreativitet og ansvarlighed.

I løbet af studiet samarbejder alle studerende mindst én gang med studerende fra andre ingeniørretninger eller andre uddannelser om en løsning af en kompleks, tværfaglig problemstilling i tæt samarbejde med en virksomhed. Dette tværfaglige samarbejde organiseres ud fra princippet om 'experts in teams'.

Struktur og læringsmiljø

Overordnet kan samspillet mellem studiestruktur, kompetencer samt lærings- og evalueringsmiljøet i ingeniøruddannelserne ved SDU fremstilles således:

I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt afgørende vægt på, at undervisnings- og eksamensformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Det tilstræbes herved, at de studerende får et meget dynamisk uddannelsesliv, hvor den enkelte forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. Den studerende "lærer at lære", så han/hun senere hurtigt kan sætte sig ind i nye og komplekse problemstillinger ligesom de studerende igennem hele studiet anspores til selvstændighed såvel som til samarbejde.

Med det formål at styrke både den faglige fordybelse og anvendelsen af fagligheden samt den enkeltes fortsatte motivation for faglig og personlig udvikling på et arbejdsmarked under hastig forandring, er der i uddannelseskonceptet bevidst arbejdet med at integrere de teknisk-faglige og de bredere ingeniørkompetencer.

Med DSMI tilbyder SDU de studerende et attraktivt og relevant uddannelsesforløb med gode erhvervsmuligheder her og nu. Nøgleordene er aktiverende undervisning og aktiv læring som udmøntes gennem projektorienteret samarbejde og problembaseret læring. Formålet er at uddanne helstøbte ingeniører med høj faglighed og med de bedste forudsætninger for fortsat personlig og faglig udvikling.

Uddannelsens fagsøjler 

FN’s Verdensmål

FN’s bæredygtighedsmål indgår som en naturlig del i enhver kemi- og bioteknologiingeniørs uddannelse. Der undervises derfor løbende i bæredygtighedsmålende under uddannelsen. Det kan fremhæves, at første semesterprojektet giver en introduktion til verdensmålene og de studerende arbejder i dybden med at udpege og relaterer relevante bæredygtighedsmål til den i projektet behandlede proces samt at undgå negative effekter fra processen. Dette forstærkes på 5. semester, hvor der undervises i verdensmålene i relation til innovation i forbindelse med Experts in Team Innovation.

Kemiingeniørernes faglige kompetencer kan primært henføres til otte faglige søjler: 

• Kemiteknik
  
• Almen, uorganisk og organisk kemi
  
• Bioteknologi
  
• Fysisk kemi og materialer
  
• Miljø og ledelse
  
• Matematiske og fysiske modeller
  
• IT og eksperimentel metode
  
• Personlige og læringsmæssige kompetencer

Kemiteknik 

Formål: At sikre kemiingeniørernes kernekompetencer inden for udvikling, modellering, dimensionering, design og optimering af udstyr og processer til fremstilling af kemiske og biokemiske produkter. De samme metoder bruges endvidere ved industriel fødevareproduktion og til løsning af forureningsproblemer. 

Det er de kemitekniske kompetencer, der primært adskiller diplomingeniører i kemi- og bioteknologi fra beslægtede fag. Fagsøjlen Kemiteknik definerer således diplomingeniøren i kemi- og bioteknologi. 

Emner 

Energi- og massebalancer for 

• Rene stoffer, blandinger
  
• Enkelt- og flerfasesystemer
  
• Integrale og differentielle balancer 
  

Varme- og stoftransport

• Varmevekslere, inddampere
  
• Ikke-stationær varmetransport
  
• Køling
  
• Termiske maskiner
  
• Pumper, rørsystemer
  
• Fluidmekanik

Separation og oprensning af blandinger 

• Sigtning, filtrering
• Membranseparation
  
• Absorption, destillation, stripning

Kemisk reaktionsteknik og reaktorlære 

• Reaktionskinetik
  
• Batch, ideale og reale gennemstrømningsreaktorer
  
• Katalyse
  

Proces- og produktdesign 

• Separationssekvenser
  
• Varmevekslernetværk, pinchmetoder
  
• Processimulering og -optimering
  
• Materialevalg
  

Almen, uorganisk og organisk kemi 

Formål: At sikre diplomingeniører i kemi- og bioteknologi et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til kemiske begreber og til metoder inden for analytisk kemi og kemisk syntese, så de på grundlag af relevant faglitteratur kan formulere og løse problemstillinger, der optræder i forbindelse med erhverv og videre studier. 

Emner 

Almen kemi 

• Kemisk ligevægt
  
• Termodynamik
  
  

Uorganisk kemi 

• De vigtigste grundstoffers kemiske forbindelser
  
• Elektronstruktur, kemisk binding
  
• Reaktionstyper
  
• Identifikation af uorganiske forbindelser
  
• Kvalitativ og kvantitativ analyse

Organisk kemi 

• Carbonhydrider
  
• Funktionelle grupper
  
• Stereokemi
  
• Reaktionsmekanismer
  
• Syntese og oprensning
  

Bioteknologi 

Formål: At sikre diplomingeniører i kemi- og bioteknologi et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til begreber og metoder inden for fødevareproduktion og –kvalitet, bioteknologi og industrielle fermenteringsprocesser til formulering og løsning af vigtige, erhvervsrelevante problemstillinger. 

Emner 

Grundlæggende bioteknologi 

• Biomolekyler
  
• Enzymer
  
• Cellebiologi og metabolisme
  
• Mikrobiologisk vækst
  
• Genetik

Fødevareteknologi 

• Fødevarers sammensætning
  
• Fødevarers stabilitet, vandaktivitet
  
• Varmebehandling, frysning og tørring
  

Fermenteringsteknologi 

• Screeningsprocedurer til mikroorganismer
  
• Industrielle substrater
  
• Reaktortyper
  
• Procesovervågning og –styring
  
• Oprensning af fermenteringsprodukter

Fysisk kemi og materialer 

Formål: At sikre diplomingeniører i kemi- og bioteknologi et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til materialelærens og den fysiske kemis begreber, teorier og metoder, så de kan anvende denne viden ved materialevalg og til formulering og løsning af kemitekniske problemstillinger i industrien, og så de har grundlag for fortsatte studier. 

Emner 

Energifunktioner 

• Tilstandsfunktioner og tilstandsligninger for ideale og reale systemer
  
• Termodynamikkens hovedsætninger

Ligevægte 

• Kemisk reaktion og varmeeffekter
  
  

Kinetik 

• Reaktionsordner og hastighedsudtryk
  
• Temperaturafhængighed
  

Blandinger 

• Faseforhold og stofseparation
  
• Kolligative egenskaber 
  
• Kolloid- og kapilarkemi

Elektrokemi 

• Nernsts ligning
  
• Ligevægtsdiagrammer
  
• Reaktionshastighed
  
• Elektrolytters egenskaber
  

Stoftransport 

• Diffusion og Ficks love
  

Materialer 

• Materialetyper
  
• Mikrostrukturer 
  
• Faseforhold
  
• Mekaniske og elektriske egenskaber
  
• Korrosion

Miljø og ledelse 

Formål: At sikrediplomingeniører i kemi- og bioteknologi et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til begreber og metoder inden for miljø og arbejdsmiljø samt et kendskab til økonomiske forhold, så de kan vurdere, rådgive og træffe beslutninger inden for disse erhvervsrelevante områder.

Emner 

Arbejdsmiljø 

• Risikovurdering og arbejdshygiejniske brugsanvisninger

Miljø 

• Miljøpåvirkninger fra stoffer af kemisk og biokemisk oprindelse
• Identifikation og vurdering af miljøpåvirkninger
• Bæredygtighedsmål og -principper
• Optimering af ressource- og materialeforbrug

Kvalitetsstyring 

• Kvalitetsledelse ved laboratoriearbejde

Økonomi 

• Estimering af etablerings- og driftsomkostninger for procesanlæg
  

Matematiske og fysiske modeller 

Formål: At sikre diplomingeniører i kemi- og bioteknologi et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til begreber, teorier og metoder inden for fagområder, som er nødvendige for at de kan udbygge deres faglige kompetencer og påtage sig de forventede erhvervsfunktioner. 

Emner 

Matematiske og fysiske modeller 

• Valg og anvendelse af matematiske metoder til løsning af ingeniørmæssige problemstillinger
  
• Differentiations- og integrationsteknikker
  
• Numeriske metoder
  
• Laplace-transformationer
  
• Lineær algebra
  
• Komplekse tal
  
• Statistiske metoder
  
• Systemafgrænsning, modelopstilling, parametervurdering
  
• Partikelmekanik
  
• Fluidmekanik
  
• Grundlæggende elektromagnetisme

IT og eksperimentel metode 

Formål: At sikre diplomingeniører i kemi- og bioteknologi et kendskab til begreber og metoder inden for fagområder, som er nødvendige for, at de kan udbygge deres faglige kompetencer og påtage sig de forventede erhvervsfunktioner.

Emner 

IT 

• Anvendelse af beregningsprogrammer til kemiingeniørmæssige beregninger
• Processimulering, systemanalyse og –syntese
• Dataanalyse, statistik
• Modellering af molekylers struktur og egenskaber

Eksperimentelle metoder og færdigheder 

• Sikkert og selvstændigt laboratoriearbejde
• Nøjagtighed og præcision i arbejdet med laboratorie- og pilotskalaudstyr
• Forsøgsplanlægning
• Slutninger på grundlag af eksperimentelt arbejde
• Instrumentelle analysemetoder
• Validering, dokumentation og vurdering af anvendelighed af instrumentelle metoder

Personlige og læringsmæssige kompetencer 

Formål: At sikre at den studerende gennem hele studieforløbet udvikler personlige og læringsmæssige kompetencer med henblik på, at diplomingeniører i kemi- og bioteknologi kan udfylde de forventede jobfunktioner 

Personlige kompetencer:

• Engagement 
  
• Initiativ 
  
• Ansvar 
  
• Etik 
  
• Dannelse 
  
• Evne til at perspektivere egen læring 

Læringsmæssige kompetencer: 

• Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale 
  
• Formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed.  

Udover de obligatoriske fag udbydes en vifte af valgfag til supplering af kompetencerne på ovenstående områder.

Uddannelsens semestertemaer 

Diplomingeniører i kemi- og bioteknologis kompetencer opbygges gennem de studerendes arbejde med den tekniske kemi- og bioteknologis centrale problemstillinger og den tilhørende teoretiske baggrund. Herudover har hvert enkelt semester fokus på andre af kemiingeniørfagets vigtige temaer: De faglige emner bindes sammen af semesterprojekter af stigende sværhedsgrad både med hensyn til faglig dybde og med hensyn til kravene til de studerendes selvstændige arbejde. 

Uddannelsens semestertemaer 

Semester       Semestertemaer 

     7                Afgangsprojekt

     6                Ingeniørpraktik 

     5                Innovation og iværksætteri i den kemiske og biokemiske industri 

     4                Instrumentel analytisk kemi og anvendt statistik 

     3                Bioteknologiske processer og kemiske enhedsoperationer 

     2                Anvendt strømningslære, varmeoverførsel, termodynamik og materialevalg

     1                Kemisk produktion og miljø 

Igennem 1. 2. 3. og 5. semester arbejder de studerende med teori og projekter af stigende dybde og kompleksitet inden for industrielle fagområder. Samtidig stiger kravene til selvstændig projektformulering, informationssøgning og formidling.  

De studerendes arbejde på 4. semester er fokuseret på analysemetoder og anvendt statistik. Lovgivning, administrative rammer, miljø- og kvalitetsstandarder indgår i projekterne på de første fem semestre og i valgfag. 

På 6. semester er de studerende i ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. På 7. semester udføres afgangsprojekt inden for et valgfrit kemiingeniørrelevant område. 

En eksamen er bestået, når der er opnået bedømmelsen ’bestået’ eller karakteren 02 eller derover.  

Diplomingeniøruddannelsen er bestået, når alle eksamener er bestået.  

Eksamener i udlandet 
Det Tekniske Fakultet kan bevilge dispensation til afholdelse af eksamen på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, som forhindrer den studerende i at deltage i eksamen i Danmark.  

Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af eksamen. 

Alle omkostninger ved afholdelse af eksamen samt ved evt. aflysning af eksamen grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde. SDU kan kræve, at beløbet forudbetales. 

Der indgår studiestartsprøve på uddannelsen. Yderligere information om studiestartsprøven er angivet i fagbeskrivelsen.  

Den studerende har 2 forsøg til at bestå studiestartsprøven. 

Ved genoptagelse eller genindskrivning skal den studerende bestå studiestartsprøven på ny uanset, at studiestartsprøven er bestået i forbindelse med tidligere indskrivning. Studerende indskrevet på uddannelsen i forbindelse med studieskift er fritaget for studiestartsprøven, hvis denne er bestået i forbindelse med tidligere indskrivning.  

Studienævnet kan dispensere fra reglerne om studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 

Den studerende skal deltage i de eksamener, der i henhold til studieordningens uddannelsesspecifikke del indgår i førsteårsprøven, inden udgangen af det første studieår efter studiestart.  

Førsteårsprøven udgøres af følgende:

• Alle fag på 1. semester
• Projektfaget på 2. semester  

Den præcise angivelse af, hvilke fag, der indgår i førsteårsprøven, fremgår af studieordningens semesterbeskrivelser og fagbeskrivelser.

For de fag, der er placeret på uddannelsens 1. semester, udbydes 1. og 2. forsøg ved vintereksamen, og 3. prøveforsøg i maj måned. For fag, der er placeret på uddannelsens 2. semester, udbydes der udelukkende 1. og 2. forsøg ved sommereksamen. Der er ikke krav om 3 forsøg for fag, der indgår i førsteårsprøven.

Førsteårsprøven skal være bestået senest inden udgangen af første studieår efter studiestart for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. 

Det er en forudsætning for at følge fag på diplomingeniøruddannelsen 3. semester, at førsteårsprøven er bestået i sin helhed.

Studienævnet kan dispensere fra reglerne om førsteårsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. 

Ved bedømmelsen af afgangsprojektet skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne.

Sprogbehandlingen i afgangsprojektet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning.

Studienævnet kan dispensere fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevantfunktionsnedsættelse. Alle opgaver og rapporter skal dog altid være formuleret i et klart og forståeligt sprog 

Eksamener kan enten være interne eller eksterne.

Interne eksamener/prøver bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere (eksaminatorer).

Eksterne eksamener/prøver bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere (eksaminatorer) og mindst en censor, der er beskikket af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

De eksterne eksamener skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder afgangsprojektet.

Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne eksamener, ekskl. meritoverførte eksamener.

Det fremgår af den enkelte fagbeskrivelse om en eksamen/prøve bedømmes internt eller eksternt.  

1.-2. semester: Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunkt dansk. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

3-4. semester: Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunktet dansk. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk. Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der taler dansk, aflægges eksamen på den studerendes foretrukne sprog (dansk eller engelsk). Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der ikke taler dansk, aflægges eksamen på engelsk.

5.-7. semester: Udbuds-, undervisnings- og eksamenssproget for alle fag er som udgangspunkt engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

Uddannelser der udbydes eller undervises på engelsk 

For alle semestre gælder følgende: Eksamen/prøven aflægges på engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

Uddannelsen indeholder en variation af undervisnings- og eksamensformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer. 

Derudover er uddannelsen baseret på gruppearbejde og tværfaglighed samt på anvendelsesorienteret og forskningsbaseret undervisning. 
 
Særligt vedr. gruppearbejde i undervisning
Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. Derfor udføres arbejdet under vejlederens tilsyn. Lever en studerende ikke op til kravet om aktiv deltagelse, kan den pågældende uddannelseskoordinator, efter vejlederens eller uddannelseslederens indstilling herom, beslutte, at den studerende bliver ekskluderet fra gruppen. De kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, om gruppearbejdet er sket tilfredsstillende, fastsættes for det pågældende projekt ved vejledningens begyndelse.

Studerende, som er blevet ekskluderet fra gruppen eller har ikke fået sig en gruppe, skal søge Studienævnet om tilladelse til at udføre gruppearbejde alene.

Grupperne består som udgangspunkt af seks studerende. Uddannelseslederen kan dog på baggrund af en individuel, faglig vurdering tillade, at der deltager færre, eller flere studerende i en gruppe. Disse regler gælder ikke for afgangsprojektet.  

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd  eller forstyrrende adfærd ved eksamener jf. Regler om disciplinære foranstaltninger overfor studerende ved SDU.  
 

Studienævnet kan dispensere fra fastsatte eksamensvilkår, herunder tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når studienævnet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med øvrige studerende. Det er en forudsætning, at tilbuddet ikke ændrer eksamenens faglige niveau.  

Ved kroniske funktionsnedsættelser kan studienævnet godkende særlige vilkår gældende for eksamener på hele diplomingeniøruddannelsen. For at kunne sikre rettidig behandling af ansøgninger om særlige vilkår er ansøgningsfristen hhv. den 1. oktober for vintereksamensperioden og den 1. marts for sommereksamensperioden.

Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår ved eksamener.

Eksamener tilrettelægges som individuelle eksamener eller som en gruppeeksamen. Der skal altid foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.  

Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvis en eksamen er tilrettelagt som en gruppeeksamen, og størrelsen på gruppen fremgår ligeledes af fagbeskrivelsen. 

Det er ikke muligt at vælge en individuel eksamen i de fag, hvor eksamen er en gruppeprøve medmindre dette er angivet i fagbeskrivelsen bortset i forbindelse med afgangsprojektet.   

Studerende, der ikke har bestået den ordinære eksamen samt studerende der har været tilmeldt undervisning i det semester, hvor den ordinære eksamen finder sted, men ikke har deltaget i den ordinære eksamen, kan tilmelde sig reeksamen. 

Reeksamen afholdes i samme eksamenstermin som den ordinære eksamen. Eksamensterminen for efterårssemestret er den 2. januar – den 28./29. februar og for forårssemestret den 1. juni – den 31. august. I visse tilfælde kan nogle eksamener afholdes i hhv. december og maj måned. Der afholdes ikke eksamen i juli måned, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende. 

Den studerende skal tilmelde sig reeksamen via Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk i følgende periode:

• den 1.- 20. januar for reeksamen i vintereksamensperioden (=februar) 
• den 1.- 20. juni for reeksamen i sommereksamensperioden (=august) 

Den studerende kan ikke framelde sig reeksamen, og der er brugt et forsøg, hvis den studerende ikke deltager i reeksamen medmindre studienævnet dispenserer fra denne regel.  

Omprøven kan have en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære eksamen/prøve. Evt. ændret eksamen/prøveform og betingelserne herfor fremgår af den pågældende fagbeskrivelse. Eksamensformen for afgangsprojektet kan dog ikke ændres.

Konsekvenserne af, at en eksamen/prøve ikke er bestået ved 2. forsøg 

En studerende, der ikke har bestået den ordinære eksamen og den dertilhørende reeksamen, kan tilmelde sig til faget, når faget udbydes ordinært næste gang.   

Har den studerende ikke bestået en eksamen ved sit 2. forsøg i fag udbudt af Det Tekniske Fakultet, skal vedkommende deltage i undervisningen på ny og genaflevere alle opgaver forud for næstkommende ordinære eksamen (3. forsøg), medmindre faget ikke længere udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

En bestået eksamen kan ikke tages om.

En studerende har tre forsøg til at bestå en eksamen. Førsteårsprøven og studiestartsprøven udgør en undtagelse fra denne regel.

Studienævnet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Spørgsmålet om studieegnethed kan ikke indgå i vurderingen.

En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge eksamen i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en eksamen/prøve. Denne regel gælder ligeledes ikke for studiestartsprøven.

Ved fornyet indskrivning på samme uddannelse på SDU vil tidligere brugte forsøg blive overført, såfremt der er tale om identiske fag.  

Eksamensforudsætninger ved flere forsøg 
Studerende, der har bestået eksamensforudsætninger i et fag, men ikke bestået selve eksamen i den pågældende eksamensperiode, skal bestå eksamensforudsætningen igen, næste gang det pågældende fag udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

Manglende opfyldelse af eksamensforudsætninger 
Opfylder den studerende ikke eksamensforudsætningerne, er der brugt et forsøg medmindre Studienævnet dispenserer fra denne regel på grund af usædvanlige forhold.  

Udeblivelse fra eksamensaktiviteter 
Udebliver en studerende fra eksamen, er der brugt et forsøg. Hvis et fag bliver bedømt med en samlet karakter på baggrund af en helhedsvurdering af flere eksamensaktiviteter, medfører udeblivelse fra én eksamensaktivitet, at den studerende registreres som "udeblevet" fra hele eksamen. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 

Alle skriftlige eksamener er digitale. 

Universitetet kan beslutte, at eksamener afholdes virtuelt. Universitetet skal i den forbindelse sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afvikling af den pågældende eksamen/prøve.

Tilladte hjælpemidler vil fremgå af fagbeskrivelsen, semesterplaner eller i Digital Eksamen. Det er ikke tilladt at bruge generativ AI i forbindelse med skriftlige eksamener/prøver på Det Tekniske Fakultet. Dette gælder også til skriftlige eksamener, hvor alle hjælpemidler er tilladt, medmindre eksaminator angiver andet. Brugen af generativ AI sidestilles med at få bistand til at besvare eksamensopgaven.

Det er tilladt at bruge generativ AI i forbindelse med afleveringer og projekter, herunder afgangsprojektet, forudsat at den studerende følger god akademisk praksis og der ikke er tvivl om, hvem der er ophavspersonen til teksten/outputtet. 

Lyd- og billedoptagelser under en eksamen/prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af forløbet Optagelserne foretages da af universitetet. 

Den studerende skal søge om merit for beståede fag fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme uddannelsesniveau umiddelbart efter indskrivning.

Der henvises til hjemmeside om startmerit på ingeniøruddannelserne på https://mitsdu.dk under ”Studiestart” – ”Startmerit”.   

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved en anden uddannelse eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge Studienævnet om forhåndsmerit for de planlagte uddannelseselementer.

Studerende, der ønsker at tage på udlandsophold af mindst et semesters varighed, skal have bestået fag svarende til mindst 90 ECTS-point på diplomingeniøruddannelsen på det tidspunkt, den studerende søger om forhåndsmerit. Derudover må udlandsopholdet ikke lede til studietidsforlængelse.

Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november.

Ved godkendelse af forhåndsmerit forpligter den studerende sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført at fremsende dokumentation for beståede studieaktiviteter til SDU.

Den studerende skal søge om forhåndsmerit på ny, hvis den studerende ikke kan følge en eller flere af de forhåndsmeriterede uddannelsesaktiviteter. 

Studienævnet kan efter faglig vurdering bevilge meritoverførsel for fag gennemført ved en anden videregående uddannelse i Danmark eller i udlandet.

Mulighederne for merit vil altid afhænge af Studienævnets faglige vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer på det pågældende studium, eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald mellem allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres på uddannelsen. Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af Studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det studie, hvor den studerende er indskrevet.

Merit bevilges kun mod fremvisning af et officielt, stemplet og underskrevet karakterbevis over de beståede studieaktiviteter.

Meritoverførsel med karakter sker kun i tilfælde, hvor karakteren er givet i henhold til 7-trinsskalaen og er ækvivalens mellem den beståede studieaktivitet og den studieaktivitet, der skal erstattes. Ækvivalensen skal gælde både for det faglige indhold og omfanget målt i ECTS-point. 

Værkstedskurserne
Hvis der er værkstedskurser på diplomingeniøruddannelsen, kan den enkelte uddannelse bestemme, at studerende med en afsluttet erhvervsuddannelse, der er relevant for det pågældende optagelsesområde, samt studerende der er optaget på ingeniøruddannelsen på grundlag af htx med teknikfag, der er relevante for det pågældende optagelsesområde, får deres praktiske erfaringer meritoverført til værkstedspraktikken og således ikke skal deltage i værkstedspraktikken. Disse studerende informeres skriftligt herom fra SDU. Andre studerende, som måtte ønske fritagelse henvises til den pågældende uddannelseskoordinator. 

Ingeniørpraktik
Ingeniørpraktikken udgør en integreret del af diplomingeniøruddannelsen, og derfor gives der under normale omstændigheder ikke fritagelse for deltagelse heri. Skulle helt særlige forhold gøre sig gældende, kan en ansøgning om fritagelse for deltagelse i ingeniørpraktikken stiles til Studienævnet, som efter en individuel vurdering vil træffe den endelige afgørelse.  

Optagelse på diplomingeniøruddannelsen medfører servicetilmelding til 1. og 2. semesters undervisning og ordinære eksamener. 

Tilmelding til undervisning og ordinære eksamener på de øvrige semestre foregår via SDU-Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk i overensstemmelse med SDUs regler for tilmelding til fagelementer og eksamener.  

Tilmeldingsperioderne er hhv. den 20.-30. maj for tilmelding til undervisning i efterårssemestret og den 20.-30. november for tilmelding til undervisning i forårssemestret. Tilmeldingsperioderne offentliggøres som opslag på hjemmesiden samt pr. mail til de studerendes SDU-mailadresser.  
Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding til undervisning og den tilhørende ordinære eksamen. Der tilbydes en reeksamen i umiddelbar tilknytning til undervisningens udbud.    
 
Tilmeldingen til såvel obligatoriske fag som valgfag er bindende. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold.  
Studerende kan dog skifte et valgfag, vedkommende ikke har aflagt forsøg i, ud med et andet valgfag inden for de første tre uger fra semesterstart. Denne mulighed gælder dog ikke sommerskolefag.  
Studerende kan ikke tilmelde sig til fag ud over uddannelsens ramme, medmindre den pågældende studerende er optaget på et af SDUs talentprogrammer, jf. talentbekendtgørelsen. I så fald kan uddannelsens ramme kun overskrides med de studieaktiviteter, der indgår i talentprogrammet.  
 
Servicetilmelding ved udfasede fag 
En studerende, der har aflagt forsøg i et fag, der udfases, bliver servicetilmeldt de resterende forsøg i faget, når eksamen i det pågældende fag udbydes for sidste gang.  
 
Framelding 
Framelding fra eksamen kan ikke finde sted, og der er brugt et forsøg hvis den studerende ikke deltager i eksamen, medmindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding. En dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende aflægger et forsøg i det pågældende fag.  
 

Maksimal studietid
Diplomingeniøruddannelsen skal senest være afsluttet 4 ½ år efter studiestart, jf. SDUs regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Bevilget orlov medregnes ikke i denne tid. 

Studienævnet kan dispensere fra reglen, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. 

Den studerende skal bestå mindst én ECTS-udløsende eksamen/prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes, vil den studerende blive udmeldt af uddannelsen. 

Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 

Afgangsprojektet er placeret på uddannelsens 7. semester. Afgangsprojektet skal indeholde en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. 

Projektet udføres normalt af to studerende i fællesskab. Den pågældende uddannelsesleder kan tillade, at afgangsprojektet udarbejdes af en studerende alene eller af maksimalt tre studerende i fællesskab.

Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. 

Valg af emne til afgangsprojektet skal senest have fundet sted, når 7. semester påbegyndes. 

Afgangsprojektet udarbejdes hen over et semester. Startdatoen og afleveringsfristen for afgangsprojektet er hhv. den første hverdag i september og januar i efterårssemestret, og den første hverdag i hhv. februar og juni måned i forårssemestret. Studienævnet kan dispensere fra de fastlagte frister, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. 

Projektkontrakten godkendes af vejleder og pågældende uddannelsesleder. En kontrakt, der er godkendt af vejleder og uddannelsesleder kan efter startdatoen kun ændres ved en dispensation bevilget af Studienævnet. Titelændringer, der ikke medfører udsættelse af afleveringsfristen, godkendes af vejleder.

Afleveringsfristen i afgangsprojektkontrakten er bindende og en overskridelse vil betyde, at projektet betragtes som ikke bestået, og den studerende må tilmelde sig til undervisning i det efterfølgende semester, indgå en ny afgangsprojektkontrakt og udarbejde et nyt afgangsprojekt. Et nyt projekt defineres som en ny projektbeskrivelse med ny titel. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende.  

Afgangsprojekt skal forsynes med et resumé på engelsk. Hvis afgangsprojektet er skrevet på engelsk, kan resuméet skrives på dansk, svensk eller norsk. Resuméet indgår i bedømmelsen af afgangsprojektet.

Der henvises til fagbeskrivelsen for afgangsprojektet og studiets side på https://mitsdu.dk. 

Hvis der er profiler på diplomingeniøruddannelsen, kan Studienævnet bevilge dispensation til profil- eller specialiseringsskift. Evt. profil- eller specialiseringsskift må ikke lede til en forlængelse af den samlede studietid.

En studerende kan efter aftale med en vejleder søge Studienævnet om en individuel studieaktivitet. 

Individuelle studieaktiviteter skal indeholde en beskrivelse af læringsmål i form af viden, færdigheder og kompetencer samt bedømmelsesform. 

En individuel studieaktivitet må ikke bruges til at reducere bredden i uddannelsen, og den må ikke overlappe afgangsprojektet indholdsmæssigt. 

En individuel studieaktivitet må højst have et omfang på 5 ECTS-point, og der kan højst aftales gennemførsel af én studieaktivitet i løbet af hele diplomingeniøruddannelsen. Studienævnet kan i helt særlige situationer afvige fra dette.  

Som udgangspunkt kan individuelle studieaktiviteter kun erstatte konstituerende (obligatoriske) fag i situationer, hvor det konstituerende (obligatoriske) fag ikke længere udbydes, den studerende ikke har aflagt forsøg i pågældende fag, og det ikke er muligt at følge et tilsvarende fag (forhåndsmerit).  

Påbegyndelse af en individuel studieaktivitet kan tidligst ske efter Studienævnets godkendelse.  

På nogle fag er der deltagerbegrænsning. Hvis der er flere tilmeldte til et fag, end begrænsningen angiver, prioriteres de rettidigt tilmeldte. Principperne for prioriteringen er angivet i den enkelte fagbeskrivelse for de fag, hvor der er deltagerbegrænsning. 

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra forsøg, inddrage studieegnethed. 

Den studerende kan indgive en skriftlig klage til universitetet over retlige og faglige spørgsmål, herunder prøveforløbet ved eksamen.

Klagen skal sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk) senest 2 uger, efter at bedømmelsen er meddelt den studerende. 

Klager over faglige spørgsmål afgøres af SDU på grundlag af klagen, bedømmernes faglige udtalelse og klagerens evt. bemærkninger til udtalelsen. Afgørelsen kan gå ud på tilbud om ny bedømmelse af skriftlig opgave (ombedømmelse), tilbud om ny eksamen (reeksamen), en kombination af disse eller, at klageren ikke får medhold i klagen.  

Der kan ikke klages over faglige spørgsmål i forbindelse med studiestartsprøven. 

Klager over retlige spørgsmål 
Den studerende kan klage over retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) i forbindelse med universitetets afgørelser, herunder afgørelser truffet af Studienævnet. Klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Klagen indgives til universitetet senest 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk).

Klager over merit og forhåndsmerit – faglige spørgsmål 
Klager over afslag eller delvis afslag på 

• forhåndsmerit 
• merit  

kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagen skal indgives til universitetet senest 4 uger efter, at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk). 

Ved ikrafttrædelse af denne studieordning udfases tidligere studieordninger, og eksamener og undervisning i de berørte fag gennemføres sidste gang i takt med udfasningen. For detaljer henvises til den enkelte fagbeskrivelse. 

Studerende på tidligere studieordninger vil fortsat være indskrevet på den gamle studieordning, og vil således ikke blive påvirket af en ny studieordning, medmindre de kommer bagud eller af anden grund søger om overflytning til denne studieordning.

Studerende på tidligere studieordninger, som ikke følger det normerede studieforløb, vil ikke blive tilbudt særlig undervisning. Studerende der mangler fag, der ikke længere udbydes, skal således erstatte disse fag med fag fra den nye studieordning. Alternativt kan studerende søge Studienævnet om overflytning til en nyere studieordning. 

Ved genindskrivning på uddannelsen træffer uddannelsen beslutning, om den studerende bliver overflyttet på denne studieordning, eller om vedkommende kan fortsætte på den oprindelige studieordning. 

Efter endt orlov vil den studerende blive indskrevet på sin oprindelige studieordning, med mindre den studerende søger om overflytning til en nyere studieordning.  

Merit
Når en studerende skifter studieordning, vil beståede fag give faglig dækning for obligatoriske fag efter den nye studieordning (jf. nedenstående tabel). Der overføres kun fag, der er fuldstændigt gennemført og bestået. 

Følgende fag fra tidligere studieordninger 

• 2014-15: K-IFG3-U2 (10 ECTS) )/ KE505 – Organisk kemi (10 ECTS)
• 2015: 10009701 / KE504 (5 ECTS), 2013-14: 10008001 / KE504 (5 ECTS), 2007-12: 10002101 / KE504 (5 ECTS)/ KE505 – Organisk kemi (10 ECTS)
• 2016-2019: K-TESP-U1 (5 ECTS)/KE501 (10ECTS)/ KE528 - Indledende uorganisk kemi (5 ECTS)/ KE505 – Organisk kemi (10 ECTS)

Erstatter følgende fag fra denne studieordning 

• Grundlæggende uorganisk og organisk (10 ECTS) + Industrielle separationsprocesser (5 ECTS), Fysisk Kemi (5 ECTS), Teknisk Spektroskopi (5 ECTS), Organisk Kemi (5 ECTS), Naturstofkemi (5 ECTS)