translation.lazy-loading-fagbesks
0 /
translation.lazy-loading-profiler
0 /

Studieordning for Bachelor i fysik og teknologi

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
Uddannelsestitler:
  • Bachelor i fysik og teknologi
  • Bachelor of Science in Engineering (Physics and Technology)
ECTS-point: 180
Byer: Odense
Terminer: Efterårx
Ikrafttrædelsesdato: 01-02-2024
Gældende for studerende optaget pr.: 01-09-2022

Version: Godkendt - aktiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Bachelor i fysik og teknologi (BSc)

ECTS-point

180

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Niveau

Bachelor

§ 1.2 - Gældende for studerende optaget pr.

01-09-2022

§ 1.3 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Formålet med bacheloruddannelsen er at

  • indføre den studerende i fagområdets videnskabelige discipliner, herunder fagområdets teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen
  • give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele
  • og give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.

Bacheloruddannelsen er et selvstændigt afrundet forløb og uddannelsen tilrettelægges, så den faglige sammenhæng og progression er sikret. Uddannelsens opbygning sikrer, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence.

Bacheloruddannelsen er en heltidsuddannelse, som er normeret til 180 ECTS-point, svarende til en fuldtidsstuderendes arbejde i 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder. Uddannelsen består af konstituerende fagelementer, andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag og indeholder fagområdets videnskabsteori, valgfag samt et bachelorprojekt.

§ 1.4 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser

Bachelor- og kandidatuddannelserne inden for det ingeniørvidenskabelige hovedområde er forskningsbaserede heltidsuddannelser, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet.

Alle uddannelser på SDU er tilrettelagt i overensstemmelse med universitetets bærende principper for uddannelse. For diplom- og civilingeniøruddannelserne er principperne udmøntet i uddannelseskonceptet 'Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser', herefter benævnt DSMI.  

Ved at udbyde og gennemføre ingeniøruddannelser på basis af DSMI sikrer universitetet at de nyuddannede ingeniører fra universitetet er i besiddelse af en høj professionel standard baseret på beherskelse af en række centrale kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet såvel som inden for forskningsverdenen.

Nedenfor er hovedpunkterne fra uddannelseskonceptet gengivet - uddannelseskonceptet DSMI i sin fulde længde findes i elektronisk udgave på Det Tekniske Fakultets hjemmeside.

Indhold og kompetencer

  • Fagligheden står i centrum, og alle ingeniøruddannelser på SDU har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og undervisning på alle niveauer af uddannelserne, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.
  • Uddannelserne skal skabe moderne, helstøbte ingeniører. Lærings- og evalueringsmiljøet er derfor baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i teams og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion.
  • Uddannelserne skal modne de studerende til at kunne løse opgaver i en international kontekst. De studerende færdes gennem hele studiet i et miljø med internationale undervisere og forskere, internationale medstuderende og i løbet af studiet vil de studerende også skulle indgå i projektgrupper på tværs af sproglige og kulturelle forskelle. Rammerne for uddannelserne er tilrettelagt, så det giver gode muligheder for udlandsophold ligesom der vil være krav til de studerende om at gennemføre undervisningsforløb på engelsk, jf. § 3.
  • For at sikre dimittendernes værdi på arbejdsmarkedet umiddelbart efter endt uddannelse, rummer uddannelserne en høj grad af erhvervsrelevans. Dette sikres primært via eksternt projektsamarbejde med virksomheder. Dette samarbejde sikrer, at de studerendes faglighed løbende bringes i anvendelse i konkret og tidssvarende kontekst.
  • Alle studerende anspores til iværksætteri - konkret gennem den i uddannelsen integrerede virksomheds- og forretningsforståelse - og mere generelt gennem et lærings- og evalueringsmiljø, som stimulerer de studerendes initiativ, kreativitet og ansvarlighed.
  • I løbet af studiet samarbejder alle studerende mindst én gang med studerende fra andre ingeniørretninger eller andre uddannelser om en løsning af en kompleks, tværfaglig problemstilling i tæt samarbejde med en virksomhed. Dette tværfaglige samarbejde organiseres ud fra princippet om 'Experts in Team Innovation'.

Struktur og læringsmiljø

Overordnet kan samspillet mellem studiestruktur, kompetencer samt lærings- og evalueringsmiljøet i ingeniøruddannelserne ved SDU fremstilles således:

  • I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt afgørende vægt på, at undervisnings- og eksamensformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Det tilstræbes herved, at de studerende får et meget dynamisk uddannelsesliv, hvor den enkelte forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. Den studerende "lærer at lære", så han/hun senere hurtigt kan sætte sig ind i nye og komplekse problemstillinger ligesom de studerende igennem hele studiet anspores til selvstændighed såvel som til samarbejde.
  • Med det formål at styrke både den faglige fordybelse og anvendelsen af fagligheden samt den enkeltes fortsatte motivation for faglig og personlig udvikling på et arbejdsmarked under hastig forandring, er der i uddannelseskonceptet bevidst arbejdet med at integrere de teknisk-faglige og de bredere ingeniørkompetencer.
  • Med DSMI tilbyder SDU de studerende et attraktivt og relevant uddannelsesforløb med gode erhvervsmuligheder her og nu. Nøgleordene er aktiverende undervisning og aktiv læring som udmøntes gennem projektorienteret samarbejde og problembaseret læring. Formålet er at uddanne helstøbte ingeniører med høj faglighed og med de bedste forudsætninger for fortsat personlig og faglig udvikling.

§ 3 - Detaljeret information om uddannelsens opbygning og progression

§ 3 - Uddannelsens titel og profiler

Bachelor i fysik og teknologi, optag 2022

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Fagsøjler

De kompetencer, som en bachelor i Fysik og Teknologi erhverver, opbygges ved, at den studerende arbejder med emner fra 6 fagsøjler. Der er en progression inden for alle emner, der leder hen imod den samlede viden samt de endelige kompetencer og færdigheder. De 6 fagsøjler er organiseret omkring et fælles grundlag i matematik, fysik, analog og digital elektronik, programmering samt projektarbejde, som indarbejdes i de respektive fagsøjler. 

De faglige emner bindes sammen på de enkelte semestre af semestertemaer, der danner rammen om et semesterprojekt og en teoretisk gennemgang af de aktuelle emner.

De faglige søjler er:

  1. Elektronik og grundlæggende elektroteknik
  2. Optik
  3. Fysik og nanoteknologi
  4. Matematisk modellering og signalbehandling
  5. Projektledelse og forretningsforståelse
  6. Personlige og læringsmæssige kompetencer


Elektronik og grundlæggende elektroteknik

  • Kredsløbsteknik
  • Analog og digital elektronik
  • Digital- og mikroprocessorteknik
  • Elektromagnetisme
  • Sensorteknologi og måleteknik
  • Analog og digital signalbehandling
  • Reguleringsteknik


Optik

  • Grundlæggende optik, elektromagnetisme og vektordifferentialregning
  • Halvlederfysik
  • Optiske komponenter og systemer
  • Optisk måleteknik og laboratoriearbejde


Fysik og nanoteknologi

  • Mekanik, termodynamik og elektromagnetisme
  • Kvantemekanik, statistisk fysik og halvlederfysik
  • Eksperimentel fysik
  • Mikro- og nanoteknologier samt renrumsteknik
  • Anvendelse af fremstillingsteknologier og karakteriseringsteknikker inden for mikro- og nanoteknologi


Matematisk modellering og signalbehandling

  • Grundlæggende programmering og statistik
  • Fysisk modellering, matematisk analyse, lineær algebra og numeriske metoder
  • Modelleringsværktøjer på computer
  • Digital signalbehandling


Projektledelelse og forretningsforståelse

  • Forretningsplaner og virksomhedsforståelse
  • Projektarbejde og projektledelse
  • Samarbejde og organisation
  • Kommunikation
  • Eksperter i grupper (’Experts in Team Innovation’)
  • Innovation og planlægning
  • Strategisk planlægning og værktøjer


Personlige og læringsmæssige kompetencer

  • Personlige kompetencer: Engagement, initiativ, ansvar, etik og dannelse samt evne til at perspektivere egen læring. 
  • Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale samt formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed.


FN's verdensmål for bæredygtig udvikling

Bacheloruddannelsen i Fysik og Teknologi vil som udgangspunkt inkludere to verdensmål i uddannelsens kernefagligheder og projektarbejde:

Nr. 7: Bæredygtig energi, med særligt fokus på følgende delmål:

  • 7.2: Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt.
  • 7.3: Inden 2030 skal den globale hastighed for forbedring af energieffektiviteten fordobles.


Nr. 9: Industri, innovation og infrastruktur, med særligt fokus på følgende delmål:

  • 9.4: Inden 2030 skal infrastrukturen opgraderes og industrier retrofittes for at gøre dem bæredygtige, med mere effektiv udnyttelse af ressourcer og øget brug af rene og miljøvenlige teknologier og industrielle processer. Alle lande skal handle ud fra deres respektive kapacitet.
  • 9.b: National teknologiudvikling, forskning og innovation i udviklingslande skal støttes, herunder ved at sikre et gunstigt politisk miljø for bl.a. industriel diversificering og højere merværdi for varer.


Arbejdet med verdensmålene skal sætte de studerende i stand til at designe og udvikle egne teknologiske løsninger, der har særligt fokus på ovenstående bæredygtighedsområder. 

Uddannelsen uddanner ingeniører, der i høj grad bidrager til den grønne omstilling, hvor efterspørgslen på nye højteknologiske og bæredygtige løsninger til den moderne og globale verden er i konstant vækst. Det gælder især inden for energisektoren, transportsektoren, fødevaresektoren, sundhedsvæsenet eller rumfartsteknologi.

De studerende vil i løbet af uddannelsen deltage i et tværfakultært forløb om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, der gennemføres for alle studerende på Syddansk Universitet i løbet af første studieår.

Uddannelsens bidrag til den grønne omstilling er desuden beskrevet på uddannelsens hjemmeside.


Semestertemaer


1. semester: Introduktion til modellering og eksperimenter.

2. semester: Elektromagnetisme og mikrocontroller-baseret måleopstilling.

3. semester: Videregående modellering og mikrosensorfremstilling.

4. semester: Teoretisk og eksperimentel fysik og optik.

5. semester: Regulering og statistik.

6. semester: Numeriske metoder, svingningslære og bachelorprojekt. 


Semesterbeskrivelser


1. semester


SEMESTERTEMA

Introduktion til modellering og eksperimenter. 


VÆRDIARGUMENTATION

Et centralt aspekt ved ingeniørarbejde er at kunne indsamle informationer om et system gennem målinger og observationer, og på grundlag af disse og kendskab til de lovmæssigheder, der styrer systemet, kunne beskrive systemet i form af gyldige matematiske modeller, der f.eks. gennem simulering kan give øget indsigt i systemets adfærd.

Temaet introducerer derfor tre helt centrale ingeniørkompetencer:

  • at indsamle viden om et system gennem målinger og observationer.
  • at indfange alle væsentlige træk ved en problemstilling og beskrive dem i form af en matematisk model af problemet.
  • at analysere og beskrive systemers adfærd gennem en modelbaseret simulering af systemet. 


Det er vigtigt, at de nye studerende hurtigt får indblik i de personlige og læringsmæssige kompetencer, der er nødvendige for gennemførelse af studiet og for de jobs uddannelsen retter sig imod. Arbejds- og undervisningsformen skal derfor styrke de studerendes samarbejdsevne og evne til projektarbejde, samt deres studieteknik og evne til selvstændigt at opsøge, vurdere og formidle viden.


KOMPTENCEMÅL

Læringsudbyttet i semestrets kurser fremgår af kursusbeskrivelserne, der er beskrevet i henhold til Den Danske Kvalifikationsrammes kategorier: Kompetencer, færdigheder og viden.

I det følgende opdeles og beskrives semestrets overordnede kompetencemål som faglige, personlige og læringsmæssige mål.


Faglige

Den studerende kan:

  • forklare grundlæggende love og begreber inden for mekanik, termodynamik og elektroteknik samt beskrive et system ved hjælp af systemets parametre og deres sammenhænge.
  • gennemføre videnskabeligt baserede og reproducerbare forsøg på simple fysiske og tekniske systemer. Det indebærer, at den studerende selvstændigt kan planlægge og udføre eksperimentelle undersøgelser, kan fortage analyse af opsamlede data samt præsentere hele forsøget på en overskuelig og systematisk form.
  • kombinere anvendelsen af analytiske metoder med computerbaserede hjælpeværktøjer, herunder matematik- og simuleringsprogrammer. Med disse værktøjer vil den studerende være i stand til at løse mere komplekse og teknisk mere dækkende problemstillinger.
  • kombinere målinger, beregninger og simuleringer, dels for at opnå større indsigt i problemstillingen og dels for at evaluere modellerne og evt. forfine disse.
  • beskrive et elektrisk og et mekanisk systems tilstand ved hjælp af basale parametre.
  • anvende matematikken som et værktøj til at koble parametrene i tid og rum, der frembringer systemets tilstandsligninger.
  • anvende analogier mellem forskellige (elektriske og mekaniske) domæners beskrivende parametre og dermed vise en fælles struktur i systemernes tilstandsligninger.
  • beskrive, hvorledes modeller kan bestemme, forudsige og eftervise (simulere) sammenhænge mellem et systems parametre eller parametrenes tidsafhængighed.
  • demonstrere og vise forståelse for matematisk logik, matematiske regler og metoder samt kan anvende disse regler og metoder til at analysere og vurdere simple fysiske og tekniske problemer. Herunder kan den studerende anvende matematikken som værktøj til dels at opstille regnemodeller, der konkret, entydigt og generaliseret beskriver de indre sammenhænge i et fysisk system, og dels beskriver systemets dynamiske adfærd.


Personlige: Engagement, initiativ, ansvar, etik og dannelse samt evne til at perspektivere egen læring.

Den studerende kan:

  • udføre et projekt efter en projektfasemodel, specielt med fokus på problemanalyse, planlægning og formidling.
  • alene og i samarbejde med andre målsætte, planlægge og strukturere arbejdsopgaver, herunder i et gruppesamarbejde foretage en hensigtsmæssig arbejdsdeling af opgaverne.
  • samarbejde i grupper. herunder have kendskab til processer som henholdsvis kan hæmme og fremme et gruppearbejde.
  • formidle et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form, i såvel tekst, grafik som i mundtlig form.


Læringsmæssige: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale samt formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed.

Den studerende kan:

  • anvende den problemorienterede og projektorganiserede læringsform. Det indebærer, at den studerende udviser en høj grad af selvstændighed og initiativ.
  • søge, vurdere og forvalte viden.
  • vurdere relevansen og kvaliteten af eget og andres arbejde.


SEMESTERINDHOLD

  • FT500: Mekanik og termodynamik (N500034101) (10 ECTS)
  • FT501: Matematisk analyse (N500035101) (10 ECTS)
  • FT502: Elektronik (T460015101) (5 ECTS)
  • FT503: Eksperimentel design og modellering (T460016101) (5 ECTS)

Modulerne er obligatoriske og udgør førsteårsprøven. 


SAMMENHÆNG

Sammenhængen mellem semestrets fagligheder fremgår af fagbeskrivelserne.

Semestret indeholder et semesterprojektet (T460016101), som har et omfang af 5 ECTS point og udføres i grupper. Projektgrupperne sammensættes af semesterkoordinatoren. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på semestret.


2. semester


SEMESTERTEMA

Elektromagnetisme og mikrocontroller-baseret måleopstilling.


VÆRDIARGUMENTATION

På uddannelsens 1. semester har den studerende beskæftiget sig med, hvorledes der i den ideelle verden kan opstilles modeller for simple elektriske og fysiske systemer, og derigennem forudsige systemernes opførsel.

I den reelle verden er de forholdsvis simple analytiske modeller ofte ikke tilstrækkelige til at beskrive systemers adfærd. Den virkelige verden er ofte mere kompleks, end vi magter at beskrive analytisk. Derfor kan man supplere eller erstatte analytiske modeller med empiriske modeller, der er baseret på systematiske stimuleringer og observationer af systemet, der skal modelleres. Denne fremgangsmåde indebærer måling, opsamling, lagring og bearbejdning af information om systemerne. 

Systemerne realiseres på baggrund af modellerne med henblik på at kunne observere tilstande i systemet og/eller dets omgivelser, samt eventuelt styre tilstande i systemet.


KOMPETENCEMÅL

Den studerende skal på 2. semester kunne opbygge et system bestående af:

  • en sensor, som omsætter målingen af en fysisk parameter til et målbart elektrisk signal.
  • en forstærker, som typisk er opbygget af en eller flere operationsforstærkere.
  • konvertering af signalet fra en analog repræsentation til en tidsdiskret og digital repræsentation.
  • en mikroprocessor, der styrer måleopstillingen og dataopsamlingen samt evt. foretager en databehandling inden alle data transmitteres til en PC.
  • en PC, hvorpå der foretages en dataanalyse og -lagring.

Resultatet af databehandlingen i mikroprocessoren, henholdsvis dataanalysen i PC’en kan præsenteres via mikroprocessoren og en aktuator kan eventuelt påvirke og/eller styre et fysisk system.


Læringsudbyttet i semestrets kurser fremgår af kursusbeskrivelserne, der er beskrevet i henhold til Den Danske Kvalifikationsrammes kategorier: Kompetencer, færdigheder og viden.

I det følgende opdeles og beskrives semestrets overordnede kompetencemål som faglige, personlige og læringsmæssige mål.


Faglige

Den studerende kan:

  • beskrive og analysere elektriske, magnetiske og optiske fænomener
  • udføre eksperimenter til undersøgelse af elektromagnetiske effekter
  • udføre analog signalkonditionering - i form af forstærkning og eventuel filtrering – under antagelse af ideelle komponenter. 
  • analysere og syntetisere digitale kombinatoriske kredsløb og deres interface til det analoge domæne, på baggrund af viden om grundlæggende digitale begreber, metoder og værktøjer.
  • designe, programmere og interface indlejrede mikrocontroller-baserede systemer.
  • opstille algoritmer til behandling af data til og procesudførelse, samt programmere disse i et assemblersprog.
  • opstille algoritmer for behandling/analyse af data samt programmere disse algoritmer i et objektorienteret sprog.
  • anvende halvlederkomponenter i simple switch-kredsløb.
  • designe, implementere og anvende en eksperimentel måleopstilling, hvor en mikrocontroller styrer opstillingen, foretager dataopsamlingen og eventuelt foretager en del af dataanalysen.


Personlige: Samarbejde, projektfasemodel, problemløsning og formidling.

Den studerende kan:

  • strukturere projektarbejdet efter en projektfasemodel specielt med fokus på: Idefase, problemløsning og formidling. På 1. semester blev der fokuseret på problemanalyse, planlægning og formidling.
  • alene og i samarbejde med andre målsætte, planlægge og strukturere arbejdsopgaver. Herunder i et gruppesamarbejde kunne foretage en hensigtsmæssig arbejdsdeling af opgaverne.
  • samarbejde i grupper. Herunder beskrive processer som henholdsvis kan hæmme og fremme et gruppearbejde.
  • formidle et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form, i såvel tekst, grafik som i mundtligt form.

Den studerende:

  • har kendskab til mulige deltagerfunktioner og -roller i forbindelse med gruppearbejde. 


Læringsmæssige: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale samt formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed.

Den studerende kan:

  • anvende den problemorienterede og projektorganiserede læringsform, hvor der skal udvises en høj grad af selvstændighed og initiativ.
  • anvende en hensigtsmæssig studiestrategi: Kan benytte forskellige tilgange til at erhverve sig viden.
  • bedømme andres arbejde (peer-assessment).


SEMESTERINDHOLD

  • FT504: Elektromagnetisme og optik (N500039101) (10 ECTS)
  • FT505: Digital elektronik og programmering (T460018101) (10 ECTS)
  • FT506: Førsteårsprojekt (T460028101) (10 ECTS)

Førsteårsprojekt (T460028101) omfatter desuden et tværfagligt e-læringsforløb om verdensmålene for bæredygtig udvikling (1 ECTS). 

Modulerne er obligatoriske.


SAMMENHÆNG

Semestret indeholder et førsteårsprojekt (T460028101), som har et omfang af 10 ECTS point og udføres i grupper. Projektgrupperne sammensættes af semesterkoordinatoren. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på 1. og 2. semester.


3. semester


SEMESTERTEMA

Videregående modellering og mikrosensorfremstilling.


VÆRDIARGUMENTATION

På uddannelsens to første semestre har den studerende beskæftiget sig med, hvorledes der i den ideelle verden kan opstilles modeller for elektriske og fysiske systemer, og derigennem forudsige de respektive systemers opførsel. Og den studerende har beskæftiget sig med ideelle systemmodeller gennem observation og karakterisering af systemernes tilstand. Observationerne er foretaget med et måleapparatur baseret på en given transducer med tilhørende simpel signalkonditionering og dataopsamling via en mikrocontroller.      

På grundlag af viden om og modeller for de grundlæggende fysiske love skal den studerende kunne specificere, designe, modellere og implementere en sensor med et specificeret konditioneringskredsløb. Sensoren skal realiseres med fremstillingsprocesser inden for mikro- og nanoteknologi.

De studerendes kompetencer inden for matematik udbygges med et kursus i videregående matematisk analyse som forberedelse til 4. semesters emner inden for kvantemekanik, optik og statistisk fysik.  


KOMPETENCEMÅL

Den studerende skal på 3. semester kunne udvikle en sensor på baggrund af: 

  • design af sensor og signalkonditioneringselementer ud fra analytisk opstillede overføringsfunktioner, som er udledt på baggrund af fysiske, elektriske og matematiske modeller.
  • validering af designet gennem simulering.
  • fremstillingsprocesser og karakteringsteknikker inden for mikroteknologi
  • realisering af sensoren og afprøvning ved målinger, herunder validering i forhold til kravspecifikationerne. 

og kunne:

  • anvende en færdig sensor i en konkret måleteknisk sammenhæng, herunder forestå forsøgsplanlægning og statistisk behandling af forsøgsresultater.
  • sammenligne den fremstillede sensors karakteristika med en tilsvarende kommerciel sensor.


Et vigtigt element er at kunne sammenligne målinger med beregninger og simuleringer, dels for at evaluere/forfine modellerne og dels for at opnå større indsigt i modellernes gyldighedsområde.

Læringsudbyttet i semestrets kurser fremgår af kursusbeskrivelserne, der er beskrevet i henhold til Den Danske Kvalifikationsrammes kategorier: Kompetencer, færdigheder og viden.

I det følgende opdeles og beskrives semestrets overordnede kompetencemål som faglige, personlige og læringsmæssige mål.


Faglige

Den studerende kan:

  • beskrive og analysere elektriske, magnetiske og elektromagnetiske felter på baggrund af Maxwell's fire ligninger.
  • forklare og anvende matematiske modeller for, og udføre simuleringer på, filterkredsløb bestående af analoge komponenter, ud fra specifikke krav til et analogt signals udseende, form og nøjagtighed, samt sammenligne beregningerne, simuleringer og målinger.
  • forstå og anvende nogle af de procesteknologier og karakteriseringsteknikker, der indgår i fremstillingen af en sensor ved anvendelse af mikroteknologi.
  • fremstille og karakterisere en færdigudviklet sensor realiseret ved hjælp af mikroteknologi.
  • foretage statistisk behandling af forsøgs- og måleresultater.
  • opstille og løse partielle differentialligninger, som beskriver konkrete fysiske/tekniske systemer, herunder have kendskab til specielle funktioner (Legendre, Bessel, Hermit Laguerre, Chebychev), som kan være løsninger til disse ligninger.
  • anvende metoder og begreber inden for lineær algebra (vektorrum og funktionsrum).


Personlige: Samarbejde, projektfasemodel, problemløsning og formidling.

Den studerende:

  • kan strukturere projektarbejder efter en projektfasemodel med faserne: Problemanalyse, idefase, planlægning, problemløsning, konklusion og formidling.
  • er fortrolig med alene og i samarbejde med andre at målsætte, planlægge, arbejdsdele og strukturere arbejdsopgaver. 
  • kan anvende processer, der fremmer et gruppearbejde.
  • kan håndtere de forskellige deltagerfunktioner og -roller, der kan opstå i forbindelse med gruppearbejde. 
  • kan formidle et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form, i såvel tekst, grafik som i mundtligt form.


Læringsmæssige: Refleksion, samarbejde, selvstændighed og assessment.

Den studerende kan:

  • anvende den problemorienterede og projektorganiserede læringsform, hvor der udvises en høj grad af selvstændighed og initiativ.
  • anvende en hensigtsmæssig studiestrategi, og anvende forskellige tilgange til at erhverve sig viden.
  • bedømme kvaliteten og relevansen af andres arbejde (peer-assessment).
  • bedømme kvaliteten og relevansen af eget arbejde (self-assessment).


SEMESTERINDHOLD

  • Fourieranalyse og kredsløbsanalyse (T460030101) (5 ECTS)
  • Videregående matematisk analyse (T460021101) (5 ECTS)
  • Mikro- og nanofabrikation (T460022101) (15 ECTS)
  • FY544: Kvantemekanik I (N500042101) (5 ECTS)

Modulerne er obligatoriske. 


SAMMENHÆNG

Semestret indeholder et semesterprojekt (T460022101), som har et omfang af 10 ECTS point og udføres i grupper. Projektgrupperne sammensættes af semesterkoordinatoren. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på semestret.


4. semester


SEMESTERTEMA

Teoretisk og eksperimentel fysik og optik.


VÆRDIARGUMENTATION

På uddannelsens tre første semestre har den studerende beskæftiget sig med et bredt elektroteknisk grundlag omfattende modeldannelse, simulering, computerbaseret måling og styring, elektromagnetiske felter, analog signalbehandling samt mikro- og nanoteknologi.

I dette semester fokuseres der på teori og eksperimentelle metoder og teknikker inden for fysik generelt, og optik specifikt. 

Uddannelsens hovedområde inden for fysik styrkes med kurserne inden for statistisk fysik, halvlederfysik, kvantemekanik og optik. Ligeledes udbygges kompetencerne inden for eksperimentelle metoder og teknikker med kurserne i optik samt eksperimentel fysik og halvledere. 

Optik er en klassisk videnskab, hvis teknologiske betydning har været stærkt stigende i de senere år, især efter udviklingen af den første laser i 1960'erne. Det er derfor væsentligt at have en grundlæggende forståelse af optiske fænomener.

Da uddannelsen generelt har meget fokus på eksperimentelle teknikker og metoder, herunder målinger, er det vigtigt, at der ligeledes opnås faglige kompetencer inden for digital signalbehandling og –analyse.


KOMPETENCEMÅL

Den studerende skal på 4. semester: 

  • kunne forstå og anvende teorier, metoder og praksis inden for fysikken og optikken. 
  • forstå og beskrive optiske fænomener ved hjælp af Maxwells elektromagnetiske teori og gennem kvantitativ behandling, vurdere teknologiske anvendelser. 
  • opnå fortrolighed med at arbejde i et fysiklaboratorium og i et optiklaboratorium, især gennem udførelse af eksperimentelle målinger, der demonstrerer teknologiske anvendelser.
  • gennem projektorienteret undervisningsform, og ved eksperimentelle forsøg, opbygge velfungerende fysiske og optiske målesystemer, som kan anvendes til mangeartede praktiske måleopgaver både i det interne såvel som i det eksterne miljø.
  • arbejde med grundlaget for kvantemekanik og statistisk fysik.
  • anvende termodynamikkens love og Maxwells relationer.
  • kunne forklare og anvende metoder til digital signalanalyse og signalbehandling.


Læringsudbyttet i semestrets kurser fremgår af kursusbeskrivelserne, der er beskrevet i henhold til Den Danske Kvalifikationsrammes kategorier: Kompetencer, færdigheder og viden.

I det følgende opdeles og beskrives semestrets overordnede kompetencemål som faglige, personlige og læringsmæssige mål.


Faglige

Den studerende kan:

  • forklare den grundlæggende bølgeoptik. 
  • forklare geometrisk optik og geometrisk optik på matrixform.
  • foretage praktiske og eksperimentelt arbejde i et fysiklaboratorium og i et optisk laboratorium, især gennem udførelse af målinger, der demonstrerer teknologiske anvendelser.
  • forklare grundbegreberne inden for kvantemekanik, statistisk fysik og optik. 
  • kvalitativt forklare og anvende den kvantemekaniske bølgemekanik.
  • forstå og forklare fysiske systemers statistiske egenskaber, herunder mekanismerne bag halvleder-baserede komponenter
  • kunne forklare og anvende metoder til digital signalanalyse og signalbehandling.
  • planlægge, udføre og dokumentere konkrete/eksperimentelle fysiske og optiske målinger/forsøg samt selv tilegne sig den yderligere teoretiske og praktiske viden, der er nødvendig for at gennemføre de givne eksperimenter og projekter.


Personlige 

Den studerende kan:

  • anvende en situationsbestemt projektprocesmodel. 


Læringsmæssige 

Den studerende kan:

  • vurdere eget kompetenceniveau (self-assessment). 
  • anvende løbende evaluering/feedback med peer-assessment. 


SEMESTERINDHOLD

  • Teoretisk og eksperimentel optik (T460023101) (10 ECTS)
  • Digital signalbehandling (T420035101) (5 ECTS)
  • FY542: Eksperimentel fysik og halvledere (N500033101) (5 ECTS)
  • FY547: Kvantemekanik II (N500049101) (5 ECTS)
  • FY550: Statistisk fysik (N500052101) (5 ECTS)

Modulerne er obligatoriske. 


SAMMENHÆNG

Modulernes teoretiske og eksperimentelle indhold er et nødvendigt grundlag for at kunne udvikle og anvende avancerede fysiske og optiske modeller og eksperimentelle teknikker. Flere eksperimentelle arbejder indgår i T460023101 og N500033101, som har et samlet omfang af 15 ECTS point og udføres i mindre grupper, der sammensættes af underviseren i samarbejde med de studerende.


5. semester


SEMESTERTEMA

Regulering og statistik.


VÆRDIARGUMENTATION

Tværfagligt samarbejde er et centralt element i Fysik og Teknologi -bachelorens kompetenceprofil. Det at kunne arbejde i dybden med specielle dele af uddannelsens fagområder er en anden af bachelorens kompetencer. Begge disse kompetencer udbygges gennem det tværfaglige samarbejde i Experts in Team Innovation med studerende fra andre uddannelser. Herigennem tydeliggøres relevansen af de forskellige fagligheder i uddannelsens obligatoriske del.

Samtidig med dette tværfaglige arbejde uddybes og styrkes uddannelsens kernekompetencer med regulering og statistik.

Et væsentligt arbejdsområde for civilingeniøren i Fysik og Teknologi er at gøre fysiske parametre i omgivelserne tilgængelige for analog behandling ved at transformere fysiske parametre til elektriske signaler ved hjælp af sensorer. Sensorsignalerne udnyttes i mere komplekse systemer ikke kun til overvågning, men også til at styre eller regulere en proces. Derfor er et grundlæggende kendskab til reguleringsteknik nødvendig for at kunne arbejde med overvågning og styring af opstillinger og processer. I et system, som indeholder transformationen fra fysisk til elektrisk signal, signalkonditionering og regulering benyttes overføringsfunktioner og matematiske modeller til at foretage en samlet systemanalyse. 

Da denne uddannelse i høj grad beskæftiger sig med eksperimentelle metoder og undersøgelser er statistik er et meget vigtigt element i uddannelsen til bearbejdelse og fortolkning af eksperimentelle måledata.


KOMPETENCEMÅL

Den studerende skal på 5. semester kunne: 

  • beskrive, problemformulere og udføre et tværfagligt projektarbejde sammen med studerende fra andre uddannelsesretninger.
  • anvende de i reguleringsteknisk henseende almindelige matematiske modeller og grafiske metoder til analyse af lineære og kontinuere reguleringssystemer. 
  • forklare og anvende de grundlæggende begreber, modeller og metoder inden for statistik.
  • kunne forstå og anvende grundlæggende teorier, metoder og praksis inden for de selvvalgte valgfrie kurser.


SEMESTERINDHOLD

  • Regulering (T460029101) (5 ECTS)
  • Statistik (T460013101) (5 ECTS)
  • Experts in Team Innovation (T700012101) (10 ECTS) 

Modulerne er obligatoriske.

Derudover indgår der i semestret valgfag svarende til 10 ECTS.


SAMMENHÆNG

De studerende gennemfører et projekt med en tværfaglig problemstilling som en del af Experts in Team Innovation (T700012101). Forretningsplan og innovation er en integreret del af projektarbejdet. 

T460013101 modulets teori og metoder er essentiel for behandlingen og fortolkningen af eksperimentelle måledata.


UDLANDSOPHOLD 

Studerende opfordres til at afvikle 5. semester på et udenlandsk universitet. Vær opmærksom på at kurserne skal godkendes i studienævnet. Alternativt kan studerende følge et IaH-forløb på SDU. Se i øvrigt afsnittet om studieforløb for specifikke IaH-fag.


6. semester


SEMESTERTEMA

Numeriske metoder, svingningslære og bachelorprojekt.


VÆRDIARGUMENTATION

I semestret er der fokus på, at den studerende demonstrerer overblik, selvstændighed og beherskelse af de centrale fagligheder i uddannelsen. Dette dokumenteres via bachelorprojektet.

Derudover uddybes kompetencen inden for numeriske metoder og svingningslære.

Endelig er det væsentligt, at det ingeniørfaglige videnskabsteoretiske grundlag tilegnes.


KOMPETENCEMÅL

Den studerende skal på 6. semester:

  • kunne formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsens fagligheder gennem udførelse af et bachelorprojekt. 
  • redegøre for de vigtigste ingeniørfaglige videnskabsteoretiske begreber, herunder etiske problemstillinger, og hvorledes disse bør iagttages i forbindelse med ingeniørarbejde.
  • anvende numeriske metoder til løsning af matematiske problemstillinger hentet fra praktiske ingeniørrelevante eksempler, gennemføre numeriske beregninger og vurdere fejlkilderne i udregningerne.
  • opstille matematiske modeller, der beskriver transversal, longitudinal og torsions svingninger i et mekanisk system (endeligt antal frihedsgrader og kontinuerte systemer). 
  • analysere svingningsformer for både frie og tvungne svingninger af dæmpede og udæmpede systemer.


SEMESTERINDHOLD

  • Svingningslære (T160010101) (5 ECTS)
  • Numeriske metoder (T540009101) (7 ECTS)  
  • Ingeniørfagets videnskabsteori (T540008101) (3 ECTS)
  • Bachelorprojekt (T460004101) (15 ECTS)

Modulerne er obligatoriske.


SAMMENHÆNG

Gennem udarbejdelse af et større projekt (bachelorprojektet) får den studerende mulighed for at opnå viden om og erfaring med professionel problemløsning og kan anvende de metoder og redskaber, der er indlært gennem studiet. Som en del af perspektiveringen er det vigtigt også at forholde sig til de rammer, som den grundlæggende ingeniørvidenskabelige tilgang giver. 

§ 3.1.1 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

For at lette overgangen til den mere selvstændigt styrede studieform på universitetet understøttes den studerendes indlæring og udvikling af intensiv vejledning fra undervisere i form af opgaveløsning i hold under vejledning. Yderligere videreudvikles de fra de gymnasiale uddannelser indlærte kompetencer inden for projektsamarbejde og tværfaglighed. 

For at sikre den faglige sammenhæng fra adgangsgrundlaget tager alle moduler på uddannelsens 1. semester udgangspunkt i den studerendes gymnasiale niveau i matematik og fysik (herunder også elektronik). Der er en klar kontinuitet i forhold til det gymnasiale niveau, idet opgaveregning, bevisførelse og forsøg, som de studerende har været vant til, fortsat fylder en del på 1. semester. De studerende føres fra det gymnasiale niveau med fokus på løsning af typeopgaver over i en introduktion til ingeniøranvendelse, som tager udgangspunkt i praktiske problemstillinger, der adresseres i semesterprojektet og løses på et ingeniørvidenskabeligt grundlag. Semestret bygger således videre på de studerendes gymnasiale kompetencer og danner grundlaget for det videre studium.

§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4 - Obligatoriske kurser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Bachelor i fysik og teknologi, optag 2022

Fagbeskrivelser i studieordningen 

FT503: Eksperimentel design og modellering

Digital signalbehandling

FT504: Elektromagnetisme og optik

Bachelorprojekt

Statistik

FT502: Elektronik

Videregående matematisk analyse

FT505: Digital elektronik og programmering

Mikro- og nanofabrikation

Teoretisk og eksperimentel optik

Studiestartsprøve (BSc FT)

FT506: Førsteårsprojekt

Regulering

Fourieranalyse og kredsløbsanalyse

Numerical Methods

Svingningslære

Experts in Team Innovation

FY544: Kvantemekanik I

Ingeniørfagets videnskabsteori

FY542: Eksperimentel fysik og halvledere

FY550: Statistisk fysik

FT500: Mekanik og termodynamik

FT501: Matematisk analyse

FY547: Kvantemekanik II

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

En eksamen er bestået, når der er opnået bedømmelsen ’bestået’ eller karakteren 02 eller derover.  

Bacheloruddannelsen er bestået, når alle eksamener er bestået. 

§ 5.2 - Særlige eksamener

Eksamen i udlandet

Det Tekniske Fakultet kan bevilge dispensation til afholdelse af eksamen på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, som forhindrer den studerende i at deltage i eksamen i Danmark.  

Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af eksamen. 

Alle omkostninger ved afholdelse af eksamen samt ved evt. aflysning af eksamen grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde. SDU kan kræve, at beløbet forudbetales. 

§ 5.2.1 - Studiestartsprøven

Der indgår studiestartsprøve på uddannelsen. Yderligere information om studiestartsprøven er angivet i fagbeskrivelsen.  

Den studerende har 2 forsøg til at bestå studiestartsprøven. 

Ved genoptagelse eller genindskrivning skal den studerende bestå studiestartsprøven på ny uanset, at studiestartsprøven er bestået i forbindelse med tidligere indskrivning. Studerende indskrevet på uddannelsen i forbindelse med studieskift er fritaget for studiestartsprøven, hvis denne er bestået i forbindelse med tidligere indskrivning.  

Studienævnet kan dispensere fra reglerne om studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 

§ 5.2.2 - Førsteårsprøven

Den studerende skal deltage i de eksamener/prøver, der i henhold til studieordningens uddannelsesspecifikke del indgår i førsteårsprøven, inden udgangen af det første studieår efter studiestart.  

Førsteårsprøven udgøres af følgende: 

  • Alle fag på 1. semester
  • Projektfaget på 2. semester  

For bacheloruddannelsen i Fysik og Teknologi består førsteårsprøven af alle fag på 1. semester.  

Den præcise angivelse af, hvilke fag, der indgår i førsteårsprøven, fremgår af studieordningens semesterbeskrivelser og fagbeskrivelser. 

For de fag, der er placeret på uddannelsens 1. semester, udbydes 1. og 2. forsøg ved vintereksamen, og 3. prøveforsøg i maj måned. For fag, der er placeret på uddannelsens 2. semester, udbydes der udelukkende 1. og 2. forsøg ved sommereksamen. Der er ikke krav om 3 forsøg for fag, der indgår i førsteårsprøven.  

Førsteårsprøven skal være bestået senest inden udgangen af første studieår efter studiestart for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen.  

Det er en forudsætning for at følge fag på bacheloruddannelsens 3. semester, at førsteårsprøven er bestået i sin helhed. 

Studienævnet kan dispensere fra reglerne om førsteårsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. 

§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne

Ved bedømmelsen af bachelorprojekt skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne.  

Sprogbehandlingen i bachelorprojektet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning. 

Studienævnet kan dispensere fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevantfunktionsnedsættelse. Alle opgaver og rapporter skal dog altid være formuleret i et klart og forståeligt sprog 

§ 5.4 - Interne eller eksterne eksamener

Eksamener kan enten være interne eller eksterne.  

Interne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere (eksaminatorer). 

Eksterne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere (eksaminatorer) og mindst en censor, der er beskikket af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.  

De eksterne eksamener skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojektet.  

Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne eksamener, ekskl. meritoverførte eksamener. 

Det fremgår af den enkelte fagbeskrivelse om en eksamen bedømmes internt eller eksternt.  


 

§ 5.5 - Undervisnings- og eksamenssprog

Uddannelser der udbydes på dansk 
 1.-2. semester: Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunkt dansk. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

3.-4. semester: Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunktet dansk. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk. Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der taler dansk, aflægges eksamen på den studerendes foretrukne sprog (dansk eller engelsk). Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der ikke taler dansk, aflægges eksamen på engelsk.

5.-6. semester: Udbuds-, undervisnings- og eksamenssproget for alle fag er som udgangspunkt engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 


Uddannelser der udbydes eller undervises på engelsk 
For alle semestre gælder følgende: Eksamen aflægges på engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

§ 5.6 - Undervisnings- og eksamensformer

Uddannelsen indeholder en variation af undervisnings- og eksamensformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer.  
 
Derudover er uddannelsen baseret på 
 gruppearbejde og tværfaglighed samt på anvendelsesorienteret og forskningsbaseret undervisning. 
 
Særligt vedr. gruppearbejde i undervisning 
Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. Derfor udføres arbejdet under vejlederens tilsyn. Lever en studerende ikke op til kravet om aktiv deltagelse, kan den pågældende uddannelseskoordinator, efter vejlederens eller uddannelseslederens indstilling herom, beslutte, at den studerende bliver ekskluderet fra gruppen. De kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, om gruppearbejdet er sket tilfredsstillende, fastsættes for det pågældende projekt ved vejledningens begyndelse.  
 
Studerende, som er blevet ekskluderet fra gruppen eller har ikke fået sig en gruppe, skal søge Studienævnet om tilladelse til at udføre gruppearbejde alene. 
 
Grupperne består som udgangspunkt af seks studerende. Uddannelseslederen kan dog på baggrund af en individuel, faglig vurdering tillade, at der deltager færre, eller flere studerende i en gruppe. Disse regler gælder ikke for bachelorprojektet.  

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med eksamener

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksamener jf. Regler om disciplinære foranstaltninger overfor studerende ved SDU.  
 

§ 5.8 - Særlige vilkår

Studienævnet kan dispensere fra fastsatte eksamensvilkår, herunder tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når studienævnet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med øvrige studerende. Det er en forudsætning, at tilbuddet ikke ændrer eksamenens faglige niveau.  

Ved kroniske funktionsnedsættelser kan studienævnet godkende særlige vilkår gældende for eksamener på hele bacheloruddannelsen. For at kunne sikre rettidig behandling af ansøgninger om særlige vilkår er ansøgningsfristen hhv. den 1. oktober for vintereksamensperioden og den 1. marts for sommereksamensperioden.  


 Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår ved eksamener/prøver.  

§ 5.9 - Individuelle eksamener og gruppeeksamener

Eksamener tilrettelægges som individuelle eksamener eller som en gruppeeksamen. Der skal altid foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.  

Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvis en eksamen er tilrettelagt som en gruppeeksamen, og størrelsen på gruppen fremgår ligeledes af fagbeskrivelsen.  

Det er ikke muligt at vælge en individuel eksamen i de fag, hvor eksamen er en gruppeprøve med mindre dette er fremgår af fagbeskrivelsen bortset i forbindelse med bachelorprojektet.   

§ 5.10 - Reeksamener

Studerende, der ikke har bestået den ordinære eksamen samt studerende der har været tilmeldt undervisning i det semester, hvor den ordinære eksamen finder sted, men ikke har deltaget i den ordinære eksamen, kan tilmelde sig reeksamen.  

Reeksamen afholdes i samme eksamenstermin som den ordinære eksamen. Eksamensterminen for efterårssemestret er den 2. januar – den 28./29. februar og for forårssemestret den 1. juni – den 31. august. I visse tilfælde kan nogle eksamener afholdes i hhv. december og maj måned. Der afholdes ikke eksamen i juli måned, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende.  

Den studerende skal tilmelde sig reeksamen via Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk i følgende periode:

  • den 1.- 20. januar for omprøve i vintereksamensperioden (=februar) 
  • den 1.- 20. juni for omprøve i sommereksamensperioden (=august) 

Den studerende kan ikke framelde sig reeksamen, og der er brugt et forsøg, hvis den studerende ikke deltager i reeksamen medmindre studienævnet dispenserer fra denne regel om reeksamen. .  

Reeksamen kan have en anden eksamens- eller bedømmelsesform end den ordinære eksamen. Evt. ændret eksamensform og betingelserne herfor fremgår af den pågældende fagbeskrivelse. Eksamensformen for bachelorprojektet kan dog ikke ændres. 

Konsekvenserne af, at en eksamen ikke er bestået ved 2. forsøg 

En studerende, der ikke har bestået den ordinære eksamen og den dertilhørende reeksamen, kan tilmelde sig til faget, når faget udbydes ordinært næste gang.   

Har den studerende ikke bestået en eksamen ved sit 2. forsøg i fag udbudt af Det Tekniske Fakultet, skal vedkommende deltage i undervisningen på ny og genaflevere alle opgaver forud for næstkommende ordinære eksamen (3. forsøg), medmindre faget ikke længere udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

§ 5.11 - Eksamensforsøg

En bestået eksamen kan ikke tages om. 

En studerende har tre forsøg til at bestå en eksamen. Førsteårsprøven og studiestartsprøven udgør en undtagelse fra denne regel. 

Studienævnet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Spørgsmålet om studieegnethed kan ikke indgå i vurderingen.  

En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge eksamen i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en eksamen. Denne regel gælder ligeledes ikke for studiestartsprøven. 

Ved fornyet indskrivning på samme uddannelse på SDU vil tidligere brugte forsøg blive overført, såfremt der er tale om identiske fag.  

§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i eksamener

Eksamensforudsætninger ved flere forsøg 
Studerende, der har bestået eksamensforudsætninger i et fag, men ikke bestået selve eksamen i den pågældende eksamensperiode, skal bestå eksamensforudsætningen igen, næste gang det pågældende fag udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

Manglende opfyldelse af eksamensforudsætninger 
Opfylder den studerende ikke eksamensforudsætningerne, er der brugt et forsøg medmindre Studienævnet dispenserer fra denne regel på grund af usædvanlige forhold.  

Udeblivelse fra eksamensaktiviteter 
Udebliver en studerende fra eksamen, er der brugt et forsøg. Hvis et fag bliver bedømt med en samlet karakter på baggrund af en helhedsvurdering af flere eksamensaktiviteter, medfører udeblivelse fra én eksamensaktivitet, at den studerende registreres som "udeblevet" fra hele eksamen. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 

§ 5.13 - Digitale eksamener og hjælpemidler

Alle skriftlige eksamener er digitale.

Universitetet kan beslutte, at eksamener afholdes virtuelt. Universitetet skal i den forbindelse sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afvikling af den pågældende eksamen.

Tilladte hjælpemidler vil fremgå af fagbeskrivelsen, semesterplaner eller i Digital Eksamen. Det er ikke tilladt at bruge generativ AI i forbindelse med skriftlige eksamener på Det Tekniske Fakultet. Dette gælder også til skriftlige eksamener, hvor alle hjælpemidler er tilladt, medmindre eksaminator angiver andet. Brugen af generativ AI sidestilles med at få bistand til at besvare eksamensopgaven.

Det er tilladt at bruge generativ AI i forbindelse med afleveringer og projekter, herunder bachelorprojektet, forudsat at den studerende følger god akademisk praksis og der ikke er tvivl om, hvem der er ophavspersonen til teksten/outputtet.

Lyd- og billedoptagelser under en eksamen er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af forløbet Optagelserne foretages da af universitetet. 


 

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Den studerende skal søge om merit for beståede fag fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på bachelorniveau umiddelbart efter indskrivning.

Der henvises til hjemmeside om startmerit på ingeniøruddannelserne på https://mitsdu.dk under ”Studiestart” – ”Startmerit”.   

§ 6.2 - Forhåndsmerit

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved en anden uddannelse eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge Studienævnet om forhåndsmerit for de planlagte uddannelseselementer.

Studerende, der ønsker at tage på udlandsophold af mindst et semesters varighed, skal have bestået fag svarende til mindst 90 ECTS-point på bacheloruddannelsen på det tidspunkt, den studerende søger om forhåndsmerit. Derudover må udlandsopholdet ikke lede til studietidsforlængelse.

Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november. 

Ved godkendelse af forhåndsmerit forpligter den studerende sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført at fremsende dokumentation for beståede studieaktiviteter til SDU.

Den studerende skal søge om forhåndsmerit på ny, hvis den studerende ikke kan følge en eller flere af de forhåndsmeriterede uddannelsesaktiviteter. 

§ 6.3 - Merit

Studienævnet kan efter faglig vurdering bevilge meritoverførsel for fag gennemført ved en anden videregående uddannelse i Danmark eller i udlandet.

Mulighederne for merit vil altid afhænge af Studienævnets faglige vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

Beståede fagelementer kan kun meritoverføres i tilfælde, hvor fagelementerne er bachelor- eller kandidatniveau.

Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer på det pågældende studium, eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald mellem allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres på uddannelsen. Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af Studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det studie, hvor den studerende er indskrevet.

Merit bevilges kun mod fremvisning af et officielt, stemplet og underskrevet karakterbevis over de beståede studieaktiviteter.

Meritoverførsel med karakter sker kun i tilfælde, hvor karakteren er givet i henhold til 7-trinsskalaen og er ækvivalens mellem den beståede studieaktivitet og den studieaktivitet, der skal erstattes. Ækvivalensen skal gælde både for det faglige indhold og omfanget målt i ECTS-point. 

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og eksamener

Tilmelding 
Optagelse på bacheloruddannelsen medfører servicetilmelding til 1. og 2. semesters undervisning og ordinære eksamener. 

Tilmelding til undervisning og ordinære eksamener på de øvrige semestre foregår via SDU-Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk i overensstemmelse med SDUs regler for tilmelding til fagelementer og eksamener.

Tilmeldingsperioderne er hhv. den 20.-30. maj for tilmelding til undervisning i efterårssemestret og den 20.-30. november for tilmelding til undervisning i forårssemestret. Tilmeldingsperioderne offentliggøres som opslag på hjemmesiden samt pr. mail til de studerendes SDU-mailadresser.

Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding til undervisning og den tilhørende ordinære eksamen. Der tilbydes en reeksamen i umiddelbar tilknytning herefter.

Tilmeldingen til såvel obligatoriske fag som valgfag er bindende. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Studerende kan dog skifte et valgfag, vedkommende ikke har aflagt forsøg i, ud med et andet valgfag inden for de første tre uger fra semesterstart. Denne mulighed gælder dog ikke sommerskolefag. 

Studerende kan ikke tilmelde sig til fag ud over uddannelsens ramme, medmindre den pågældende studerende er optaget på et af SDUs talentprogrammer, jf. talentbekendtgørelsen. I så fald kan uddannelsens ramme kun overskrides med de studieaktiviteter, der indgår i talentprogrammet. 

Servicetilmelding ved udfasede fag
En studerende, der har aflagt forsøg i et fag, der udfases, bliver servicetilmeldt de resterende forsøg i faget, når eksamen i det pågældende fag udbydes for sidste gang.  

 
Framelding 
Framelding fra eksamen kan ikke finde sted, og der er brugt et forsøg hvis den studerende ikke deltager i eksamen/prøven, medmindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding. En dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende aflægger et forsøg i det pågældende fag.  

§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau

Studerende på bacheloruddannelsen kan søge om tilladelse til at være tilmeldt kandidatfag, mens bacheloruddannelsen færdiggøres.

Den studerende skal, som udgangspunkt, have bestået alle fag på 1.-4. semester af bacheloruddannelsen ved SDU.

Den studerende kan højst følge fag svarende til 30 ECTS-point samlet pr. semester, inklusiv de ikke-beståede bachelorfag.  

§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet (Maksimal studietid)

Maksimal studietid
Bacheloruddannelsen skal senest være afsluttet 4 år efter studiestart, jf. SDUs regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Bevilget orlov medregnes ikke i denne tid.

Studienævnet kan dispensere fra reglen om maksimal studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. 

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

Den studerende skal bestå mindst én ECTS-udløsende eksamen/prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes, vil den studerende blive udmeldt af uddannelsen. 

Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 

§ 7.5 - Bachelorprojekt

Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens 6. semester. Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen.

Bachelorprojektet kan skrives individuelt eller af to studerende. Den pågældende uddannelsesleder kan tillade, at bachelorprojektet udarbejdes af maksimalt tre studerende. 

Bachelorprojektet udarbejdes hen over et semester. Startdatoen og afleveringsfristen her hhv. den første hverdag i september og januar i efterårssemestret, og den første hverdag i hhv. februar og juni måned i forårssemestret. Studienævnet kan dispensere fra de fastlagte frister, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Projektkontrakten godkendes af vejleder og pågældende uddannelsesleder. En kontrakt, der er godkendt af vejleder og uddannelsesleder, kan efter startdatoen kun ændres ved en studienævnsdispensation. Titelændringer, der ikke medfører udsættelse af afleveringsfristen, godkendes af vejleder. 

Afleveringsfristen for bachelorprojektrapporten er bindende og en overskridelse af fristen vil betyde, at projektet betragtes som ikke bestået, og den studerende må tilmelde sig bachelorprojektet i det efterfølgende semester, indgå en ny bachelorprojektkontrakt og udarbejde et nyt bachelorprojekt. Et nyt projekt defineres som en ny projektbeskrivelse med en ny titel. 

Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé på engelsk. Hvis bachelorprojektet er skrevet på engelsk, kan resuméet skrives på dansk, norsk eller svensk. Resuméet indgår i bedømmelsen af bachelorprojektet. 

Der henvises til fagbeskrivelsen for bachelorprojektet og studiets side på https://mitsdu.dk. 

§ 7.6 - Skift mellem linjer/profiler

Hvis der er profiler på bacheloruddannelsen, kan Studienævnet bevilge dispensation til profil- eller specialiseringsskift.

Evt. profil- eller specialiseringsskift må ikke lede til en forlængelse af den samlede studietid.

§ 7.7 - Individuelle studieaktiviteter

En studerende kan efter aftale med en vejleder søge Studienævnet om en individuel studieaktivitet.

Individuelle studieaktiviteter skal indeholde en beskrivelse af læringsmål i form af viden, færdigheder og kompetencer samt bedømmelsesform.

En individuel studieaktivitet må ikke bruges til at reducere bredden i uddannelsen, og den må ikke overlappe bachelorprojektet indholdsmæssigt.

En individuel studieaktivitet må højst have et omfang på 5 ECTS-point, og der kan højst aftales gennemførsel af én studieaktivitet i løbet af hele bacheloruddannelsen. Studienævnet kan i helt særlige situationer afvige fra dette. 

Som udgangspunkt kan individuelle studieaktiviteter kun erstatte konstituerende (obligatoriske) fag i situationer, hvor det konstituerende (obligatoriske) fag ikke længere udbydes, den studerende ikke har aflagt forsøg i pågældende fag, og det ikke er muligt at følge et tilsvarende fag (forhåndsmerit).  

Påbegyndelse af en individuel studieaktivitet kan tidligst ske efter Studienævnets godkendelse.  

§ 7.8 - Deltagerbegrænsning

På nogle fag er der deltagerbegrænsning. Hvis der er flere tilmeldte til et fag, end begrænsningen angiver, prioriteres de rettidigt tilmeldte. Principperne for prioriteringen er angivet i den enkelte fagbeskrivelse for de fag, hvor der er deltagerbegrænsning. 

 

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra forsøg, inddrage studieegnethed. 

§ 8.2 - Klage over eksamener

Den studerende kan indgive en skriftlig klage til universitetet over retlige og faglige spørgsmål, herunder prøveforløbet ved eksamen.

Klagen skal sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk) senest 2 uger, efter at bedømmelsen er meddelt den studerende. 

Klager over faglige spørgsmål afgøres af SDU på grundlag af klagen, bedømmernes faglige udtalelse og klagerens evt. bemærkninger til udtalelsen. Afgørelsen kan gå ud på tilbud om ny bedømmelse af skriftlig opgave (ombedømmelse), tilbud om ny eksamen (reeksamen), en kombination af disse eller, at klageren ikke får medhold i klagen. 

Der kan ikke klages over faglige spørgsmål i forbindelse med studiestartsprøven. 

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Klager over retlige spørgsmål 
Den studerende kan klage over retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) i forbindelse med universitetets afgørelser, herunder afgørelser truffet af Studienævnet. Klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 
Klagen indgives til universitetet senest 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk). 

Klager over merit og forhåndsmerit – faglige spørgsmål 
Klager over afslag eller delvis afslag på 

  • forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer 
  • merit for beståede danske uddannelseselementer 

kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Klagen skal indgives til universitetet senest 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk).  

Klager over afslag eller delvis afslag på 

  • merit for beståede udenlandske uddannelseselementer 

kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk) senest 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9 - Overgangsordninger

Ved ikrafttrædelse af denne studieordning udfases tidligere studieordninger, og eksamener og undervisning i de berørte fag gennemføres sidste gang i takt med udfasningen. For detaljer henvises til den enkelte fagbeskrivelse.  

Studerende på tidligere studieordninger vil fortsat være indskrevet på den gamle studieordning, og vil således ikke blive påvirket af en ny studieordning, medmindre de kommer bagud eller af anden grund søger om overflytning til denne studieordning. 

Studerende på tidligere studieordninger, som ikke følger det normerede studieforløb, vil ikke blive tilbudt særlig undervisning. Studerende der mangler fag, der ikke længere udbydes, skal således erstatte disse fag med fag fra den nye studieordning. Alternativt kan studerende søge Studienævnet om overflytning til en nyere studieordning.  

Ved genindskrivning på uddannelsen træffer uddannelsen beslutning, om den studerende bliver overflyttet på denne studieordning, eller om vedkommende kan fortsætte på den oprindelige studieordning. 

Efter endt orlov vil den studerende blive indskrevet på sin oprindelige studieordning, medmindre den studerende søger om overflytning til en nyere studieordning.  

Merit ved skift af studieordning 

Når en studerende skifter studieordning, vil beståede fag fra tidligere studieordning blive meritoverført i overensstemmelse med nedenstående beskrivelse. Der overføres kun fag, der er fuldstændigt gennemført og bestået.  

Fag fra tidligere studieordninger, der erstatter fag i denne studieordning:

  • Studerende, der har bestået Matematik 1 (T400017101) (10 ECTS) kan få merit for FT501: Matematisk analyse' (N500035101) (10 ECTS). Faget FT501: Matematisk analyse (N500035101) (10 ECTS) registreres med karakter.
  • Studerende, der har bestået Fysik og elektronik (T400016101) (10 ECTS) kan få merit for FT502: Elektronik (T460015101) (5 ECTS). Faget FT502: Elektronik (T460015101) (5 ECTS) registreres med karakter.
  • Studerende, der har bestået Semesterprojekt i dynamiske systemer (T420022101) (10 ECTS) kan få merit for FT503: Eksperimentel Design og Modellering (T460016101) (5 ECTS). Faget FT503: Eksperimentel Design og Modellering (T460016101) (5 ECTS) registreres med karakter.
  • Studerende, der har bestået Elektromekanisk systemdesign A (T400001101) (10 ECTS) kan få merit for FT505: Digital elektronik og programmering (T460018101) (10 ECTS). Faget FT505: Digital elektronik og programmering (T460018101) (10 ECTS) registreres med karakter.
  • Fourieranalyse og kredsløbsanalyse (T460026101) (5 ECTS) og Regulering (T460029101) (5 ECTS) erstatter Regulering, matematik og kredsløbsanalyse (T460020101) (10 ECTS). Brugte eksamensforsøg overføres.
  • Fourieranalyse og kredsløbsanalyse (T460026101) (5 ECTS) og Regulering (T460029101) (5 ECTS) erstatter Regulering, fourieranalyse og kredsløbsanalyse (T460026101) (10 ECTS). Brugte eksamensforsøg overføres. 
  • Studerende, der har bestået Quantum Mechanics (T460025101) (5 ECTS) kan få merit for FY544: Kvantemekanik I (N500042101) (5 ECTS). Faget FY544: Kvantemekanik I (N500042101) (5 ECTS) registreres med karakter.

§ 9.1 - Studienævn

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet

§ 9.2 - Censorkorps

Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps

§ 9.3 - Ikrafttrædelsesdato

01-02-2024

§ 9.4 - Dato for godkendelse i studienævnet

08-11-2023

§ 9.5 - Dato for Dekanens godkendelse

05-09-2023