Studieordning for cand.mag. i religionsstudier
cand.mag. i religionsstudier og [sidefag]

Kandidatuddannelsen i religionsstudier

Kandidatuddannelsen i religionsstudier udbydes i to variationer, den et-faglige og den to-faglige. I den to-faglige kandidatuddannelse bruges de to år på 2 fag, således at 50 ECTS anvendes på et andet fag end religionsstudier og de 70 ECTS på religionsstudier. Den et-faglige kandidatuddannelse omfatter 120 ECTS i religionsstudier.

Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse
Kandidatuddannelsen i religionsstudier  er et 2-årigt fuldtidsstudium, der udgør 120 ECTS.

En kandidatuddannelse i Religionsstudier på 120 ECTS i forlængelse af en bacheloruddannelse på 135 ECTS i Religionsstudier og et tilvalg/sidefag på i alt 45 ECTS giver kandidaten kompetencer, der gør det muligt at forfølge fx følgende karriereveje:

1. Undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren i religionsfaget
2. Færdigheder og kompetencer til at varetage religionsvidenskabelige, kulturelle og interkulturelle forsknings-, undervisnings-, formidlings- og samarbejdsopgaver i den offentlige og private sektor fx inden for forlagsarbejde, konsulentvirksomhed, kommunikation, ministeriel rådgivning eller andre former for kulturformidlende arbejde, der implicerer akademisk funderet viden om religion før og nu, på tværs af kulturer, i og uden for Danmark.
3. Adgang til at søge ind på en ph.d.-uddannelse.

Formålet med uddannelsen er at give den studerende en række fagspecifikke og fagrelaterede kompetencer, herunder fælleshumanistiske kompetencer. Uddannelsen sigter mod at give den studerende et bredt og samtidig dybtgående kendskab til religion og den religionsvidenskabelige forskning samt en beherskelse af centrale religionsvidenskabelige teorier og metoder.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:

Kandidaten skal

1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et højt videnskabeligt niveau
2. udtømmende kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt inddrage aktuel international forskning
3. kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet
4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder
5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse
6. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag
7. kunne igangsætte og gennemføre en faglig dialog
8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver
9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi
10. anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt
11. formidle forskningsbaseret viden og diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper
12. kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og forudsætter nye løsningsmodeller samt kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik
13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia
14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informations-søgning som mundtlig og skriftlig formidling

Kompetencebeskrivelse for den to-faglige kandidatuddannelse
Den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i religionsstudier er et fuldtidsstudium, der udgør 70 ECTS. Sideløbende hermed læses sidefag i et andet fag på 50 ECTS.

Hvis kandidatuddannelsen med centralt fag i religionsstudier kombineres med et sidefag ved et andet fakultet ved SDU, udgør kandidatuddannelsen i religionsstudier  75 ECTS: 70 ECTS inden for det centrale fag og 5 ECTS valgfag, der er relevant for det centrale fag (religionsstudier). Valgfaget skal godkendes af studienævnet for det centrale fag.

En kandidatuddannelse i Religionsstudier i forlængelse af en bachelor i Religionsstudier og et relevant sidefag giver kandidaten kompetencer, der gør det muligt at forfølge fx følgende karriereveje:

1. undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren i begge fag (for religionsfaget gælder, at undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren forudsætter aflagt prøve i Originalsprogsbaseret emne, der efterfølger prøve i propædeutisk sprogindlæring og bevis for samme. Sidstnævnte skal være aflagt inden for bachelordelen af den samlede uddannelse).
2. kompetencer til at varetage religionsvidenskabelige, kulturelle og interkulturelle undervisnings, formidlings- og samarbejdsopgaver i den offentlige og private sektor,
3. adgang til at søge ind på en ph.d.-uddannelse.
   
   Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:
   
   Generelle kompetencemål:
   Se ovenfor under Generelle kompetencemål under Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse.
   
   

Kompetencebeskrivelse for sidefag i religionsstudier 
Sidefag i religionsstudier  er et fuldtidsstudium, der udgør 50 ECTS på kandidatuddannelsen, og som er en naturlig fortsættelse af sidefaget på 45 ECTS på bacheloruddannelsen. En kandidatuddannelse med centralt fag på 70 ECTS og sidefag på 50 ECTS giver undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren.

For studerende med centralt fag i et af gymnasiefagene inden for naturvidenskab, teknik (+ idræt) samt samfundsvidenskab består sidefaget i religionsstudier  af 75 ECTS. De 50 ECTS som nævnt ovenfor udvides med yderligere 25 ECTS, som er fordelt på disciplinerne Gymnasiepraktik (10 ECTS) samt Videnskabsteori, tværvidenskabelighed og forskningsformidling (15 ECTS).

En kandidatuddannelse med centralt fag på 70 ECTS og sidefag på 50/75 ECTS i Religionsstudier giver kandidaten kompetencer, der gør det muligt at forfølge fx følgende karriereveje:

1. Undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren i begge fag. (For religionsfaget gælder, at undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren forudsætter aflagt prøve i Originalsprogsbaseret emne, der efterfølger prøve i propædeutisk sprogindlæring eller bevis for samme. Prøve i propædeutisk sprog skal være aflagt inden for bachelordelen af den samlede uddannelse).
2. Kompetencer til at varetage nogle religionsvidenskabelige, kulturelle og interkulturelle undervisnings, – formidlings- og samarbejdsopgaver i den offentlige og private sektor.
3. Adgang til at søge ind på en ph.d.-uddannelse.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Se ovenfor under Generelle kompetencemål under Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse.

Studerendes mulighed for kontakt til relevant forskningsmiljø

Uddannelsens kurser har hver tilknyttet en fagansvarlig forsker, der er forankret i forskningsmiljøer på Det Humanistiske Fakultet. Aktuel forskning inddrages hyppigt i undervisning og vejledning, og forskningsgrupperne holder løbende arrangementer, som de studerende inviteres til at deltage i, når det er relevant.

Humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning
Humanioramodellen er en platform for udvikling og udformning af aktiverende undervisning og aktiv læring på det Humanistiske Fakultet. Hermed udmønter humanioramodellen Syddansk Universitets principper for uddannelse: aktiverende undervisning og aktiv læring. Modellen tager udgangspunkt i, at aktiv læring realiseres gennem deltagelse i flere forskellige former for undervisning og aktiviteter. Den viser samtidig, hvordan undervisningen kan være aktiverende på forskellig vis.

Humanioramodellen baserer sig på, at forskellige former for undervisningsaktiviteter foregår i forskellige ”rum”, der defineres af underviseres og studerendes respektive roller og ansvar.  Modellen synliggør, at den studerende har forskellige opgaver og roller i løbet af sit studium, herunder at deltage i forskellige aktiviteter og bidrage med en varietet af leverancer.

Studerendes studieaktiviteter organiseres og rammesættes i fire rum:



Underviseren planlægger og gennemfører aktiverende undervisning, herunder

• involverer alle fire rum under hensyntagen til det enkelte fags målbeskrivelse
• tydeliggør hvilket ansvar studerende har i forhold til deltagelse i de forskellige rum
• støtter studerendes tilegnelse af studiekompetence til at arbejde i de forskellige rum
  

Underviseren reflekterer således over hvilke aktiviteter, der kan foregå i de fire rum, og hvordan aktiviteterne hænger sammen med fagets mål og udprøvning. Uddannelsens ledelse sikrer, at de studerende samlet set har aktiviteter i alle fire rum i hvert semester, samt at undervisernes særlige kompetencer og styrkeområder udnyttes bedst muligt i implementeringen af modellen.
Modellen synliggør, at studerende har forskellige former for ansvar, opgaver og roller knyttet til deltagelse i de forskellige studieaktiviteter. Det forventes, at den studerende leverer forskellige typer produkter og ydelser i de forskellige rum. Den studerende bliver således bevidst om og fortrolig med forskellige studieaktiviteter og opgaveformer.

Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
Dette undervisningsrum vil typisk indeholde forelæsninger og holdundervisning med aktiverende elementer, ekskursioner og workshops, hvor studerende deltager aktivt ved for eksempel at stille spørgsmål, reflektere, tage noter og bidrage til diskussioner i grupper og i plenum.
Her kan eksempelvis summemøder, refleksionsspørgsmål, quizzes, udfærdigelse af begrebskort, mm. være aktiverende elementer, som underviseren kan gøre brug af.

Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede
Dette studierum vil typisk kunne indeholde gruppearbejde, øvelser, opgaveløsning og tilsvarende aktiviteter, som er rammesat af underviseren, og hvor den studerende deltager aktivt.
Eksempler på aktiviteter kan være arbejde med arbejdsspørgsmål til pensum, logbøger, bidrag til blogs eller wikier, indsamling af materiale til egen eller gruppes portfolio, feltarbejde mm.

Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
Dette undervisningsrum vil typisk kunne indeholde gruppeoplæg, vejledning og spørgetimer og lignende aktiviteter inden for rammerne af kurset. Den studerende deltager aktivt ved for eksempel at afholde studenteroplæg, respondere på medstuderendes oplæg evt. med varierende opponentroller, tage initiativ til og forberede vejledning. I alle tilfælde kan der være tale om individuelt såvel som gruppebaseret arbejde.
Dette undervisningsrum kan eksempelvis rumme gruppeoplæg, flipped classroom, peerfeedback, case- og problembased learning, projektvejledning og spørgetimer.

Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede
Dette studierum indeholder den studerendes selvstændige studier, aktiv deltagelse i selvorganiserede læsegrupper og fælles eksamensforberedelse, udarbejdelse af opgaver og andre studieprodukter.

Humanioramodellen er en overordnet model, som gælder for alle uddannelser, som er hjemmehørende under Det Humanistiske Fakultet. Modellen er både en beskrivelse af eksisterende praksis på de humanistiske uddannelser, hvor aktiverende pædagogiske former allerede spiller en stor rolle, og et pejlepunkt i forhold til den videre udvikling af undervisningen på fakultetet. Studienævnet for den enkelte uddannelse afgør i detaljen, hvordan modellen kommer til udtryk i den pågældende uddannelse.

En bestået bacheloruddannelse ved universitetet giver ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde/fagområder, ved samme universitet i direkte forlængelse af den afsluttende bacheloruddannelse.

For den et-faglige kandidatuddannelse i religionsstudier (120 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i religionsstudier. 
  

For den to-faglige kandidatuddannelse i religionsstudier  (70 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i religionsstudier

• Dansk A-niveau

Følgende bacheloruddannelser fra Syddansk Universitet og fra andre universiteter giver i øvrigt adgang til kandidatuddannelsen:

For den et-faglige kandidatuddannelse i religionsstudier (120 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i religion/religionsstudier aflagt ved andre danske universiteter svarende til bacheloruddannelsen i religionsstudier ved Syddansk Universitet
• Bacheloruddannelser ved udenlandske universiteter, der efter ansøgning til studienævnet for Religionsstudier vurderes at ækvivalere bacheloruddannelser i religion/religionsstudier ved Syddansk Universitet

For den to-faglige kandidatuddannelse i religionsstudier (120 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i religion/religionsstudier aflagt ved andre danske universiteter og svarende til bacheloruddannelsen i religionsstudier ved Syddansk Universitet

For kandidatuddannelsen med sidefag i religionsstudier  (50 ECTS/75 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med sidefag (45 ECTS) i religion/religionsstudier aflagt ved andre danske universiteter og svarende til bachelorsidefag i religionsstudier ved Syddansk Universitet.

Generelle bestemmelser:

Universitetet kan optage ansøgere på et andet grundlag end dem, der er anført under 

• Punktet Retskrav på optagelse på kandidatuddannelse
• Punktet Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse på kandidatuddannelse

såfremt det vurderes, at ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed. 

Universitetet kan bestemme, at ansøgeren skal gennemføre supplerende uddannelsesaktiviteter enten inden studiestart eller senest i løbet af første studieår.

Der henvises til adgangsbekendtgørelsens § 28 stk. 2 og § 29 stk. 4. 

Den et-faglige kandidatuddannelse i religionsstudier (120 ECTS) består af

• Konstituerende fagelementer, 110 ECTS
  - herunder speciale, 30 ECTS
• Valgfag, 10 ECTS
  

Den to-faglige kandidatuddannelse i religionsstudier  (70 ECTS) består af

• Konstituerende fagelementer 70 ECTS
  - herunder speciale, 30 ECTS

Hvis den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i religionsstudier kombineres med et sidefag ved et andet fakultet ved SDU, består kandidatuddannelsen i religionsstudier af 75 ECTS:

• Konstituerende fagelementer, 70 ECTS
  - herunder speciale, 30 ECTS
• Valgfag, 5 ECTS, der er relevant for det centrale fag. Valgfaget skal godkendes af studienævnet for det centrale fag.

Sidefag i religionsstudier (50 ECTS) er placeret på kandidatuddannelsens 1. og 2. semester og består af

• Konstituerende fagelementer, 40 ECTS
• Valgfag, 10 ECTS

For studerende med centralt fag i et af gymnasiefagene inden for naturvidenskab, teknik (+ idræt) samt samfundsvidenskab består kandidatuddannelsen med sidefag i religionsstudier af 75 ECTS i henhold til følgende model:

• Konstituerende fagelementer, 65 ECTS
• Valgfag, 10 ECTS

Adgang til kandidatuddannelsen i religionsstudier forudsætter en bestået eksamen i en religionsfaglig bacheloruddannelse, eller en uddannelse, der af studienævnet bedømmes som ækvivalerende. For kandidatuddannelsen i religionsstudier kræves en bacheloruddannelse med centralt fag i religionsstudier (135 ECTS). Kandidatuddannelsens adgangskrav er specificeret i studieordningens § 2.

Undervisningen er derfor tilrettelagt således, at den i høj grad bygger på de kundskaber, der er tillært under bacheloruddannelsen. Hvor de studerende på bacheloruddannelsen forventes at opnå grundlæggende færdigheder i ovennævnte teorier og metoder er undervisningen på kandidatuddannelsen rettet mod at opnå sikker viden og at opnå selvstændighed i forhold til egen faglige udvikling.

Uddannelsen er som sådan bygget op som en fortsættelse af bacheloruddannelsen i religionsstudier og forudsætter en hel række kompetencer erhvervet i denne.

• Deltagelse og gennemførsel af e-læringsforløb

Ved bedømmelsen af kandidatspeciale og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.
 
Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver, specialeafhandlingen og specialeresumeet indgår i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Prøverne kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne prøver bedømmes af én eller flere eksaminatorer og af én eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Interne prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet dansk for uddannelser der udbydes på dansk, med mindre andet er nævnt i eksamensbestemmelserne for den enkelte disciplin. Såfremt bemanding af undervisningen nødvendiggør dette, eller såfremt det er nødvendigt at tage hensyn til internationale studerendes deltagelse i undervisningen, kan studienævnet beslutte, at undervisnings- og/eller eksamenssproget i særlige tilfælde kan være et fremmedsprog.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet engelsk for uddannelser der udbydes på engelsk, med mindre andet er nævnt i fagbeskrivelsen for den enkelte disciplin.

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Studienævnet kan dog træffe anden beslutning herom, jf. eksamensbestemmelserne for det enkelte fag.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

Principper for valg af undervisnings- og prøveformer

Kandidatuddannelsen i Religionsstudier bygger på et pædagogisk og didaktisk grundsyn som lægger særlig vægt på den studerendes aktive deltagelse i undervisningen, både fordi den studerende derved lettere bliver i stand til at beherske religionsvidenskabelige tankegange og arbejdsformer, og fordi det forventes, at en kandidat i Religionsstudier selvstændigt kan træffe fagligt begrundede beslutninger og bl.a. forestå forskningsarbejde. Af hensyn til andre af uddannelsens kompetencemål og vigtigheden af, at uddannelsen er baseret på grundforskning, spiller vidensformidling og undervisnings- og læringsformer som forelæsning og selvstudium også en væsentlig rolle i uddannelsen.

Undervisning og eksamen sigter mod at fremme den studerendes evner inden for forskellige former for skriftlig og mundtlig formidling, alene eller i samarbejde med andre, med udgangspunkt i et højt fagligt niveau samt sigte på mulige forskellige anvendelser i senere jobfunktioner.

Den studerende vil derfor opleve en løbende vekselvirkning mellem de forskellige studieaktiviteter kurserne imellem, men også inden for et givent kursus. Det er den enkelte undervisers ansvar at sikre, hvordan aktiviteterne hænger sammen med kursets mål og eksamensform, mens studieledelsen sikrer, at den studerende samlet set aktiveres i alle studieaktiviteter i hvert semester.

Religionsstudiers principper for valg af undervisnings- og prøveformer er endvidere baseret på Syddansk Universitets principper for uddannelse: aktiverende undervisning og aktiv læring, sådan som disse kommer til udtryk i såkaldte 'Humanioramodel': 

Beskrivelse/definition af undervisnings- og prøveformer

Ved en bunden opgave forstås en opgave, der stilles af eksaminator, evt. i samråd med censor.

Ved en fri opgave forstås en opgave, der vælges af eksaminanden efter samråd med eksaminator.

Skriftlige hjemmeopgaver

En skriftlig hjemmeopgave er en fri eller bunden skriftlig opgave, der aflægges som ekstern eller intern prøve. Ved en fri hjemmeopgave godkendes problemformulering af vejlederen. 

Linjeafstanden skal være 1.5. Eventuelt billedstof, som indgår i besvarelsen, kan, ligesom primærtekster, vedlægges som bilag efter aftale med vejleder. Se i øvrigt fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser ved SDU angående sideomfang, normalsider og typeenheder. 

Hvis flere studerende sammen bidrager til opgavebesvarelsen af en skriftlig hjemmeopgave, skal den enkelte studerendes bidrag klart fremgå, således at der kan ske en individuel bedømmelse. Sideantal for opgavebesvarelsen udarbejdet af to respektive tre studerende forøges da med hhv. en faktor 1,5 og 2.0.

Ved en eksamen i form af en rapport forstås en eksamen, hvor den studerende i samråd med en vejleder udarbejder en skriftlig rapport, typisk på baggrund af et projekt og/eller praktikforløb. Længde af rapport fremgår af de enkelte eksamensbestemmelser. 

Mundtlige prøver

Ved en fri mundtlig prøve med synopsis forstås en mundtlig prøve, der afholdes med udgangspunkt i en på forhånd afleveret synopsis.

En mundtlig prøve med synopsis består af to dele: Den skriftlige del, synopsen, danner ud-gangspunkt for den studerendes mundtlige fremstilling, og sidenhen for resten af eksaminationen, som forløber som en dialog mellem den studerende og eksaminator. Der gives én samlet karakter efter endt mundtlig eksamination. 

Synopsen må have et omfang på max. tre eller fem sider á 2400 anslag. I øvrigt henvises til bestemmelserne i studieordningen under de enkelte discipliner. 

Der afsættes mellem 15 – 25 minutter til den mundtlige fremstilling afhængig af den mundtlige prøves varighed. 

Hensigten med en synopsis er at afgrænse og disponere et stof, så det kan uddybes og diskuteres i forbindelse med eksamen. En synopsis skal derfor demonstrere:

• Overblik: Man skal kunne hele sit stof for at kunne vælge og vrage 
• Evne til klar afgrænsning og tilrettelæggelse af et specifikt problem eller emne
• Klar forståelse for teoretiske positioner: Man skal kende og forstå den faglige litteratur
• Klar forståelse for kildernes karakter: Man skal kunne udnytte kilder af enhver art målrettet.

Endvidere skal en synopsis være præget af et klart sprog, en god argumentation, en logisk opbygning og en tydelig intention.

En synopsis har ingen entydig form, og man bestemmer selv den konkrete opbygning af tek-sten. Til gengæld gælder de samme regler, hvad enten man opbygger sin tekst i punktform eller skriver i prosa. Enhver synopsis skal således indeholde følgende:

• Præsentation af emne med begrundelse for emnevalg
• En refleksion over hvorfor og hvordan emnet er fagligt relevant
• En redegørelse og begrundelse for materialevalg, dels den faglige litteratur, dels kilderne 
• En markering af analytiske indfaldsvinkler til stoffet
• En ganske kort konklusion 
• En markering af, hvad man planlægger at uddybe og diskutere til den mundtlige eksamen.

Til den mundtlige eksamen er det altså den studerendes opgave at folde stoffet ud, uddybe, diskutere og forklare. Den skriftlige synopsis skal ikke rumme det hele, men danne grundlag for den videre mundtlige fremstilling.

Synopsens tema, som skal godkendes af underviser, er altså eksaminationens centrale emne, men hverken synopsen eller den mundtlige fremstilling skal berøre hele pensum. Dog er det et krav, at fremstillingen relateres til de dele af pensum, som er af betydning for emnet. Eksaminator og censor må således forvente, at den studerende kan sætte det valgte emne i forbindelse med andre dele af det samlede pensum. 

Synopsen skal ikke gennemgås i enkeltheder ved selve eksaminationen, da den vil være eksaminator og censor bekendt. Den studerendes opgave er - efter kort at have opsummeret de vigtigste punkter - at uddybe, forklare, diskutere og argumentere i forlængelse af det, som synopsen fremlægger. Den studerende må derfor også medbringe yderligere materiale til den mundtlige prøve, f.eks. et talepapir, en PP præsentation, illustrationer og modeller. 

Hvis man er tilmeldt eksamen, men undlader at indlevere en synopsis, registreres man som udeblevet, og man kan ikke møde op til den mundtlige prøve. 

Ved en fri mundtlig prøve med problemformulering forstås en mundtlig prøve, hvor den studerende kan, men ikke skal, medbringe en problemformulering/disposition til eksamen. En sådan må max. fylde 10 linjers normalskrift (12 pkt.) og skal medbringes i 3 eksemplarer (en til den studerende selv, en til hver af eksaminatorerne).

Den studerende lægger for ved eksaminationen. Eksaminator skal ikke begynde med et spørgsmål, medmindre den studerende selv ønsker det.

Den studerende bør forberede et oplæg af mellem 10-15 minutters varighed, men skal være indstillet på, at eksamen skal forløbe som diskussion om eksaminationens emne. Eksaminato-rerne kan altid supplere med spørgsmål til pensum.

Ven en fri mundtlig prøve med udgangspunkt i et oplæg forstås en fri mundtlig prøve, der afholdes med udgangspunkt i et på forhånd afleveret oplæg. Oplæggets form, der er nærmere bestemt, i teksten til de enkelte eksaminer, kan f.eks. være en synopsis (se ovenfor), en radio-, TV- eller videoproduktion, en internetproduktion, en tidsskriftartikel eller lignende. Oplægget færdiggøres og afleveres på et nærmere oplyst tidspunkt før eksamen. 

Ved en bunden mundtlig prøve forstås en mundtlig prøve, hvor eksaminanden med udgangs-punkt i et spørgsmål givet af eksaminator forventes at give en mundtlig sagsfremstilling, der følges af en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Heri ligger også et krav til eksaminanden om at disponere sin sagsfremstilling. 

Ved frie eller bundne mundtlige prøver med forberedelse med alle hjælpemidler må alt, dvs. alle slags bøger, tekster og noter, inklusive elektroniske lagret på egen computer, medtages til forberedelsen, mens man til selve eksaminationen kun må medbringe relevante primærtekster samt noter (på papir) udarbejdet under forberedelsen.

Undervisningsdeltagelse

Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver etc.). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder krav til og tidspunkt for eksempelvis mundtlige og skriftlige opgaver, der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at de af underviseren definerede mundtlige oplæg eller skriftlige opgaver bedømmes til bestået. 

Registrering af deltagelse i undervisning sker via e-læringssystemet. Som udgangspunkt kan der kun foretages registrering af tilstedeværelse ved en given undervisningsgang, såfremt den studerende har været fysisk til stede i lokalet under hele undervisningsgangen.

Uddannelsesspecifikke bestemmelser

Særligt studeret område A

Særligt studeret område A udprøves med en bunden hjemmeopgave

Prøveform: Bunden hjemmeopgave
Sideomfang: 7-10 normalsider
Flere studerende kan bidrage til opgaven: nej.

Varighed: 7 dage
Censur: Ekstern prøve
Bedømmelse: 7-trinsskala
Vægtning: 10 ECTS

Reeksamen er identisk med den ordinære eksamen. 

Særligt studeret område B

Særligt studeret område B udprøves med en fri hjemmeopgave. 

Prøveform: Fri hjemmeopgave
Sideomfang pr. studerende: 1 studerende: 8-12 normalsider, 2 studerende: 12-15 normalsider
Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, max. 2 studerende. Den enkelte studerendes bidrag skal fremgå. Der gives individuelle karakterer.
Censur: Intern prøve
Bedømmelse: 7-trinsskala
Vægtning: 10 ECTS 

Reeksamen er identisk med den ordinære eksamen. 

Religionsvidenskabeligt seminar 

Religionsvidenskabeligt seminar udprøves med en synopsis med mundtlig prøve. 

Prøveform: Synopsis med mundtlig prøve
Censur: Intern prøve
Bedømmelse: 7-trinsskala
Varighed: 35 minutter
Vægtning: 10 ECTS 

Reeksamen er identisk med den ordinære eksamen. 

Generelle bestemmelser
Hvis der til en prøve/eksamen ikke er angivet særlige bestemmelser om omprøve/reeksamen, gælder det, at omprøven afholdes som den ordinære prøve.

Overførsel af brugte prøveforsøg ved indskrivning på samme uddannelse på SDU 
Ved fornyet indskrivning på samme uddannelse på SDU vil tidligere brugte prøveforsøg blive overført, såfremt der er tale om identiske fag. Er der brugt 3 prøveforsøg i et fag, kan der ikke ske indskrivning på en uddannelse, hvor det samme identiske fag indgår, medmindre der foreligger en dispensation.

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Der henvises til § 6 i eksamensbekendtgørelsen.

Der er ingen forudsætninger for deltagelse i undervisningen eller prøver med mindre andet er nævnt i beskrivelsen af den enkelte disciplin.

Såfremt det i en given fagbeskrivelsener angivet, at der i det pågældende fag indgår en forudsætningsprøve, gælder følgende:

En forudsætningsprøve er en betingelse for at kunne gå til den afsluttende prøve i det pågældende fag. Forudsætningsprøven skal således være bestået for at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i faget. Studerende, der ikke består forudsætningsprøven, vil have brugt et prøveforsøg i den afsluttende prøve. 

Tilsvarende gælder for reeksamen:
For at kunne deltage i reeksamen i den afsluttende prøve, skal afløsningen (omprøven) for forudsætningsprøven være bestået. Er den studerende tilmeldt reeksamen i den afsluttende prøve uden at have bestået afløsningen til forudsætningsprøven, har den studerende brugt et prøveforsøg til omprøven i den afsluttende prøve.  

Der henvises til Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Generelt gælder, at man ikke må interagere med andre under eksamen, hverken fysisk eller digitalt, herunder via fildelingstjenester f.eks. Google Docs

Mundtlige prøver:

Det fremgår af eksamensbestemmelserne i fagbeskrivelsen for det enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes. Ligeledes fremgår det hvorvidt hjælpemidlerne må benyttes i forberedelsestiden og/eller under eksaminationen.

Hvis der ikke fremgår detaljerede bestemmelser om hjælpemidler i fagbeskrivelsen gælder følgende:

• Ingen hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer og lommeregner.
• Alle skriftlige hjælpemidler samt Alle hjælpemidler minus internet: Man må i trykt eller online format medbringe bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger og lommeregner. Brug af internet er ikke tilladt.
• Alle hjælpemidler: Man må i trykt eller online format medbringe bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger og lommeregner. Brug af internet til informationssøgning er tilladt.                      

Skriftlige stedprøver:

Alle skriftlige stedprøver på universitetet er digitale. Skriftlige stedprøver afvikles således på computer, medmindre andet er angivet i disciplinbeskrivelserne. For skriftlige stedprøver, der afvikles på computer, gælder Syddansk Universitets regelsæt for skriftlige stedprøver. Brug af hovedtelefoner er ikke tilladt, medmindre det er angivet som værende en del af prøven, eller der er givet dispensation. Bemærk, der kan gælde andre regler ved online eksamener. 

Det fremgår af eksamensbestemmelserne i fagbeskrivelsen for det enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes. Hvis der ikke fremgår detaljerede bestemmelser om hjælpemidler i fagbeskrivelsen gælder følgende:

• Ingen hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer og lommeregner 
  
• Alle hjælpemidler minus internet: Man må medbringe skrivematerialer samt i trykt eller online format bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger, lommeregner. Brug af internet er ikke tilladt. 
• Alle hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer samt i trykt eller online format bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger, lommeregner. Brug af internet til informationssøgning er tilladt

Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.

Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, hvis en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve. Såfremt en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve, fremgår det af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve og om den studerende har mulighed for at vælge en individuel prøve.

Hvis en afleveret skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder krav om individualisering eller formkrav fastsat de enkelte fagbeskrivelser, kan opgavebesvarelsen afvises. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse og den studerende har brugt et prøveforsøg, jfr. § 22 i eksamensbekendtgørelsen.

Der henvises til eksamensbekendtgørelsens §§ 13 - 15 og til eksamensbestemmelserne i de respektive fagbeskrivelser.

Sideomfang

• Forside
• Indholdsfortegnelse
• Abstract (resumé)
• Litteraturliste
• Bilag

Studienævnet skal i forbindelse med optagelse behandle ansøgninger om merit jf. adgangsbekendtgørelsens § 37.

Studienævnet skal behandle ansøgninger om forhåndsmerit, såfremt en studerende som del af sin uddannelse ønsker

1. at tage fag på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution,
2. at tage fag på andre danske universiteter eller
3. at tage andre fag på SDU, end dem der indgår i den studieordning, hvorunder den studerende er indskrevet, og som ikke allerede er godkendt af studienævnet som en del af valgfagsudbuddet.

Der henvises til § 55 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag taget f.eks. ved et andet universitet. Generelle bestemmelser om meritoverførsel skal forelægges dekanen. 

Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse.

Der henvises til § 54 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For bachelor- og kandidatstuderende samt professionsbachelorstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Herudover gælder følgende:
Kandidatstuderende på en kandidatuddannelse normeret til 120 ECTS bliver automatisk tilmeldt specialet på 30 ECTS, som ligger over 3. og 4. semester, når de har bestået 40 ECTS på kandidatuddannelsen jf. § 3 stk. 4 i Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU. Framelding kan ikke finde sted. Se desuden fagbeskrivelsen for Kandidatspecialet.

Kandidatstuderende på en kandidatuddannelse normeret til 150 ECTS bliver automatisk tilmeldt specialet på 30 ECTS, som ligger over 4. og 5. semester, når de har bestået 70 ECTS på kandidatuddannelsen jf. § 3 stk. 4 i Regler om tilmelding til fag og prøver på SDU. Framelding kan ikke finde sted. Se desuden fagbeskrivelsen for Kandidatspecialet.

Fag udbydes altid i henhold til nyeste studieordning. Der udbydes en ordinær prøve og en omprøve i umiddelbar tilknytning til undervisningens udbud.  Det tredje prøveforsøg udbydes efter næste ordinære udbud af undervisning. Der eksamineres altid efter nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Jf. § 8 i Regler om tilmelding til fag og prøver på SDU fastlægges 2. og 3. prøveforsøg i fag, der udfases eller ikke længere udbydes, således: studerende der ikke består faget ved den ordinære prøve skal tilmelde sig omprøven (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Studerende, der ikke består faget ved omprøven, skal tilmelde sig det 3. prøveforsøg ved den næstkommende eksamenstermin efter sidste ordinære undervisningsudbud (fx hvis sidste ordinære undervisningsudbud var foråret 2016 udbydes det tredje prøveforsøg ved eksamensterminen vinter 2016/2017). Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Der eksamineres altid i henhold til nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Reglerne om udfasning af fag og tilmelding til 2. og 3. prøveforsøg er gældende i henhold til ovenstående med mindre andet er fastsat i den enkelte fagbeskrivelse eller i overgangsbestemmelserne for uddannelsen. Se punktet Overgangsordninger.

I de tilfælde, hvor tilmelding til et fag forudsætter, at et tidligere fag er gennemført og bestået, skal den studerende, som ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg, have mulighed for at tilmelde sig omprøve i samme eksamenstermin (3. prøveforsøg). Universitetet skal sikre, at 3. prøveforsøg i forudsætningsfaget ligger forud for den ordinære prøve i det senere fag. 

Der henvises til § 9 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For kandidatstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder SDU’s Regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor og kandidatuddannelser.

Studerende optaget på en kandidatuddannelse skal senest have afsluttet uddannelsen inden for tidsgrænsen normeret studietid + 6 måneder.

Universitetet kan dispensere fra ovenstående, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, formand i en forening under Danmarks Ungdoms Fællesråd eller iværksætter, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.

Der henvises til § 59 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For studerende optaget på en bachelor- og kandidatuddannelse på Det Humanistiske Fakultet den 1. september 2015 eller senere gælder SDU's Regler for studieaktivitet.

Det følger heraf, at Universitetet bringer indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år. Studiestartsprøven opfylder ikke dette krav til studieaktivitet. Studienævnet kan dispensere fra ovenstående studieaktivitetskrav, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Hvis der konstateres manglende studieaktivitet efter 1. studieår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten.

Kandidatspecialet er en større selvstændig hjemmeopgave, eventuelt i kombination med et produkt, som skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.

Specialet udgør 30 ECTS og har et omfang af 60-80 sider (35-45 sider for produktspecialet).  Se afsnittet Terminologi for nærmere bestemmelser om, hvad der er inkluderet i sideomfanget.

Specialet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Der henvises til eksamensbekendtgørelsens § 61. Resuméets omfang og sprog fremgår af fagbeskrivelsen for kandidatspecialet.

Der afholdes specialeworkshop i efterårssemestret. Se fagbeskrivelse for kandidatspeciale.

Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for følgende tidsrammer:

• Specialefristen løber fra semesterets begyndelse (1. september/1. februar), også selvom den studerende ikke har en godkendt opgaveformulering og vejledningsplan.
• Såfremt den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, bruger denne et eksamensforsøg. Der kan ikke ske afmelding.
• Såfremt den studerende ikke består specialet eller ikke afleverer det inden for den fastsatte frist, fastsættes en nye afleveringsfrist på 3 måneder. Samtidig godkendes en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde. Nærmere herom er fastsat nedenfor.  Afleveres specialet ikke inden for denne frist, bruger den studerende endnu et eksamensforsøg.
• Herefter kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg.
• Studienævnet kan dispensere fra ovenstående tidsfrister, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens § 30 stk. 6-9.

Det er studielederen, der ifølge reglerne skal godkende opgaveformulering, tiltænkt produkt, afleveringstidspunkt og vejledningsplan.

Udmøntning af reglerne ved Det Humanistiske Fakultet
1. Tidsfrister
1a. Forårssemesteret
For studerende, der skal skrive speciale i forårssemesteret, gælder følgende tidsfrister:

a) Den studerende skal i tilmeldingsperioden vedr. 3. semester (maj) selv tilmelde sig specialet med en afleveringsfrist 1. juni det kommende år. Såfremt den studerende ikke selv har tilmeldt sig vil institutionen sørge for, at den studerende bliver tilmeldt jf. punktet Til- og framelding til undervisning og prøver. Dette gælder uanset, om der er indgået en kontrakt.

b) Den studerende skal senest 15. november søge om emne, herunder evt. tilkendegive ønske om vejleder i henhold til det enkelte studiums procedure, og om hvorvidt den studerende overvejer at skrive et produktspeciale. Hvis ansøgning ikke indsendes til deadline, kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – herunder at muligheden for at få den ønskede specialevejleder forringes, at specialefristen løber automatisk fra den 1. februar uanset om kontrakten er indgået, samt at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.

c) Hurtigst muligt efter ansøgning om emne og senest 1. december tildeles den studerende en vejleder. Specialeemnet og evt. produkt skal i den forbindelse godkendes af en vejleder.

d) Der skal senest 15. januar være indgået specialekontrakt. Hvis kontrakt ikke indgås til deadline kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – herunder at specialefristen løber automatisk fra den 1. februar, og at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.  

1b. Efterårssemesteret
For studerende, der skal skrive speciale i efterårssemesteret, gælder følgende tidsfrister:

a) Den studerende skal i tilmeldingsperioden vedr. forårssemesteret (november) selv tilmelde sig specialet med en afleveringsfrist 2. januar det efterfølgende år (fx tilmelding til F2017 fører frem til en speciale aflevering 2. januar 2018). Såfremt den studerende ikke selv har tilmeldt sig vil institutionen sørge for, at den studerende bliver tilmeldt jf. punktet Til- og framelding til undervisning og prøver. Dette gælder uanset, om der er indgået en kontrakt.

b) Den studerende skal senest 1. juni søge om emne, herunder evt. tilkendegive ønske om vejleder i henhold til det enkelte studiums procedure. Hvis ansøgning ikke indsendes til deadline, kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – herunder at muligheden for at få den ønskede specialevejleder forringes, at specialefristen løber automatisk fra den 1. september uanset om kontrakten er indgået, samt at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.

c) Hurtigst muligt efter ansøgning om emne og senest 15. juni tildeles den studerende en vejleder.  Specialeemnet skal i den forbindelse godkendes af en vejleder.

d) Der skal senest 15. august være indgået specialekontrakt. Hvis kontrakt ikke indgås til deadline kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – at specialefristen løber automatisk fra den 1. september, og at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.

2. Specialeprocessen
Specialeprocessen opdeles i tre faser.

Fase 1 Information og vejledning inden specialesemesteret
De studerende får senest på 3. semester af kandidatstudiet tilbud om et undervisningsforløb/en workshop, hvor der både gives almen vejledning i specialeskrivning og vejledning om mulighederne for specifik emnevejledning.

Fase 2 Fastlæggelse af specialets emneområde og kontakt til specialevejleder
I samarbejde med specialevejlederen fastlægges en projektbeskrivelse og en vejledningsplan med henblik på at indgå en specialekontrakt.

Projektbeskrivelsen indeholder følgende emner (ved Det Humanistiske Fakultet forstås en opgaveformulering som en projektbeskrivelse):

• Arbejdstitel
• Problemformulering
• Disposition
• Skitsering af teori/litteratur
• Skitsering af empiri/data
• Metodiske refleksioner
• Arbejdsplan
• Evt. produkt, inkl. en beskrivelse af synergien mellem dette og specialets skriftlige del

Den studerende og specialevejlederen skal på baggrund af arbejdsplanen udarbejde en vejledningsplan, der indeholder tidspunkter for vejledningsmøder og milepæle i specialeprojektet.

Fase 3 Specialekontrakt

Specialekontrakten består af følgende elementer:

• Kontraktforside
• Vejledningsplan
• Projektbeskrivelse

Specialekontrakten skal indsendes via den digitale blanketunderstøttelse.

Specialekontrakten skal godkendes af specialevejlederen, der indestår for, at specialets opgaveformulering lever op til kravene i studieordningen, ligesom det er specialevejlederens forpligtelse at sikre, at opgaveformulering og vejledningsplan og udarbejdelse af eventuelt produkt ikke er for omfattende i forhold til, at specialet kan gennemføres på normeret tid.

Specialekontrakten skal godkendes af studielederen, der dermed godkender projektbeskrivelsen, evt. produkt, afleveringstidspunktet og vejledningsplanen.

Studerende og specialevejleder kan efter aftale foretage mindre justeringer i projektbeskrivelse og vejledningsplan under forudsætning af, at specialet fortsat kan realiseres inden for den fastsatte tidsfrist. Ved større ændringer i projektbeskrivelse eller skift af vejleder skal den studerende søge studienævnet.

3. Vejledning i forbindelse med specialet
I henhold til § 30 stk. 7 i Uddannelsesbekendtgørelse skal der godkendes en vejledningsplan for specialevejledningen. På Humaniora gives der 10 timers vejledning inden aflevering. Udarbejdelse af projektbeskrivelse og vejledningsplan er inkluderet i de 10 timer.

De 10 timer omfatter selve vejledningen såvel som den tid vejlederen skal bruge på at forberede sig.  

Hvornår og hvordan vejledningen gives skal fastsættes i vejledningsplanen, som skal afleveres sammen med specialekontrakten. Vejlederen og den studerende skal i vejledningsplanen sikre, at vejledningen fordeles over hele perioden.

I de tilfælde, hvor den studerende ikke afleverer et speciale eller ikke består specialet skal den studerende kontakte vejlederen med henblik på at udarbejde en revideret projektbeskrivelse. Omfanget af vejledning ved et nyt forsøg aftales mellem studerende og vejleder på baggrund af en individuel faglig vurdering.

Eksempler på hvordan vejledning kan planlægges:

• Enten 5 møder af en times varighed spredt ud over hele perioden
• Eller 1 møde af en times varighed før indgåelse af kontrakt, 4 møder af en times varighed spredt ud over perioden efter indgåelse af kontrakt
• Eller 2 møder af 30 minutters varighed før indgåelse af kontrakt, 4 møder af en times varighed  
  

4. Hvis specialet ikke afleveres inden for fristen, eller hvis specialet ikke bestås
Hvis specialet ikke afleveres inden for fristen, bruges et eksamensforsøg.

Senest 14 dage efter afleveringsfristens udløb eller senest 14 dage efter offentliggørelse af bedømmelsen skal der indgås en ny kontrakt med en varighed på 3 måneder.

Uanset om den studerende indgår en ny kontrakt eller ej løber 3 måneders fristen fra den dato, hvor den nye kontrakt senest skulle være indgået.

Ifølge bekendtgørelsen skal universitetet godkende en ændret opgaveformulering, der ligger inden for samme emneområde.

Ministeriet har i brev af 13. juli 2007 udtalt, at der med »ændret opgaveformulering« forstås, »at den studerende ikke skal begynde forfra med sit speciale, hvis afleveringsfristen ikke overholdes, men at universitetet ud fra en faglig vurdering skal ændre opgaveformuleringen på en sådan måde, at det svarer til en arbejdsbelastning på yderligere 3 måneder. Dette gælder uanset specialets normering. Den ændrede opgaveformulering skal således justeres i lyset af indholdet af det enkelte speciale – og kan fx være en større eller mindre tilføjelse, ligesom det (som udgangspunkt) ikke er hensigten, at studerende skal begynde forfra med nye eksperimentelle forsøg.«

I overensstemmelsen med dette skal den studerende således indgå en ny specialekontrakt og revidere projektbeskrivelsen i henhold til ovenstående.

Såfremt den studerende til 1. forsøg har fået godkendt en kontrakt og en projektbeskrivelse fastlægges omfanget af arbejdsbelastningen svarende til 3 måneders yderligere arbejde på baggrund af en faglig vurdering af vejlederen og studielederen i fællesskab.

Såfremt den studerende til 1. forsøg ikke har fået godkendt en kontrakt og en projektbeskrivelse fastlægges omfanget af arbejdsbelastningen svarende til 3 måneders yderligere arbejde i henhold til nedenstående:

2. forsøg: Specialets omfang øges til mellem 90 og 110 sider (for produktspeciale gælder her  mellem 45-55 sider)

3. forsøg: Specialets omfang øges til mellem 120 og 130 sider (for produktspeciale gælder her mellem 55-65 sider)

5. Aflevering af speciale:
Specialet afleveres digitalt. Standardiseret forside til speciale skal benyttes. Et afleveret speciale kan ikke trækkes tilbage fra bedømmelse.


Feedback efter aflevering:
Den studerende kan efter henvendelse til specialevejlederen få 30 minutters mundtlig feedback på specialet. Henvendelsen kan normalt ske inden for fire uger (juli undtagen) efter offentliggørelsen af karakteren.

Feedbacken kan omfatte:

• den faglige kvalitet, specialets styrker og svagheder og en begrundelse for specialekarakteren
• en diskussion af bestemte temaer eller argumenter i specialet
• at give tilbagemeldinger på specialeprocessen. Her kan inddrages fx arbejds-formen, brugen af vejledning eller tilrettelæggelse af arbejdet, med henblik på at give den studerende feedback på, om der var uhensigtsmæssige elementer i måden at arbejde på
• den sproglige udformning af specialet, herunder den sproglige kvalitet og sprogets karakter i forhold til målgruppen.
• potentialer i specialet, som fx muligheden for at publicere dele af det eller at give input til, hvilke jobfunktioner eller erhvervsrettede perspektiver, specialet lægger op til.
  

Den studerende skal 

• uddybe sit kendskab til områder med relevans for [uddannelsen] og/eller 
• styrke sin faglige profil og opnå en bredere kompetence inden for [uddannelsen]og/eller 
• opnå viden, færdigheder eller kompetencer, som i øvrigt understøtter den studerendes employabilitet inden for sit faglige område 

Valgfag kan principielt tages ved en hvilken som helst højere læreanstalt i Danmark eller udlandet, når blot indholdet er af relevans for religionsstudier. Hvis en studerende ønsker at tage et valgfag ved en anden højere læreanstalt eller et andet studienævn under det humanistiske fakultet, skal vedkommende henvende sig til studienævnet for at sikre sig, at valgfaget kan godkendes.

For KA sidefag religionsstudier (50 ECTS) for studerende med centralt fag fra HUM årgang 2023 gælder, at valgfag skal bedømmes i henhold til 7-trinsskalaen.

For KA sidefag religionsstudier (75 ECTS) for studerende med centralt fag fra SAMF, NAT og SUND Optag 2023 gælder, at valgfag skal bedømmes i henhold til 7-trinsskalaen.

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, skal indbringes for dekanen senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Aktuelle overgangsordninger fremgår af punktet Overgangsbestemmelser i den/de relevante Fagbeskrivelser. 

Afleveringsfrister
Alle afleveringsfrister for eksamensopgaver, specialer og BA-projekter offentliggøres i studiets samlede eksamensplan. Såfremt afleveringsfristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag betragtes førstkommende hverdag som rettidig aflevering.

ECTS
ECTS, det europæiske meritoverførselssystem, er oprettet under Erasmus-programmet. ECTS-point er en værdi, der tillægges en kursusenhed med henblik på at beskrive den samlede arbejdsindsats, som kræves fra den studerende for at gennemføre denne, i form af undervisningsdeltagelse, forberedelse, evt. opgaveskrivning, eksamensforberedelse mv. 60 ECTS-points svarer til 1 årsværk og til 1680 arbejdstimer for den studerende. Et undervisningsfag på 10 ECTS-point svarer således til 280 arbejdstimer.

Normalside
1 normalside (ns.) = 2400 typeenheder

Sideomfang
Det fremgår af studieordningens faglige del hvilket omfang de enkelte skriftlige eksamensbesvarelser skal have. Omfanget er angivet i normalsider eller antal typeenheder. En normalside svarer til 2400 typeenheder, se ovenfor.

I beregningen af omfanget af normalsider i en given eksamensbesvarelse tælles fra første typeenhed i indledningen til og med sidste typeenhed i konklusionen. Fodnoter medtælles. Tabeller medtælles med antallet af typeenheder.

Følgende medtælles ikke i omfanget:

• Forside
• Indholdsfortegnelse
• Abstract (resumé)
• Litteraturliste
• Bilag

Manglende opfyldelse af minimumsangivelsen eller en overskridelse af maksimumangivelsen jf. de enkelte fagbeskrivelser medfører, at eksamensbesvarelsen afvises og den studerende har brugt et forsøg jf. § 24 stk. 3 i Eksamensbekendtgørelsen.

Time
1 undervisningstime er 45 minutter.

Typeenhed
Herved forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum.