Studieordning for Bachelor i energisystemer

Formålet med bacheloruddannelsen er at

• indføre den studerende i fagområdets videnskabelige discipliner, herunder fagområdets teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen

• give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele

• og give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.

Bacheloruddannelsen er et selvstændigt afrundet forløb og uddannelsen tilrettelægges, så den faglige sammenhæng og progression er sikret. Uddannelsens opbygning sikrer, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence.

Bacheloruddannelsen er en heltidsuddannelse, som er normeret til 180 ECTS-point, svarende til en fuldtidsstuderendes arbejde i 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder. Uddannelsen består af konstituerende fagelementer, andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag og indeholder fagområdets videnskabsteori, valgfag samt et bachelorprojekt.

Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser

Bachelor- og kandidatuddannelserne inden for det ingeniørvidenskabelige hovedområde er forskningsbaserede heltidsuddannelser, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet.

Alle uddannelser på SDU er tilrettelagt i overensstemmelse med universitetets bærende principper for uddannelse. For diplom- og civilingeniøruddannelserne er principperne udmøntet i uddannelseskonceptet 'Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser', herefter benævnt DSMI.  

Ved at udbyde og gennemføre ingeniøruddannelser på basis af DSMI sikrer universitetet at de nyuddannede ingeniører fra universitetet er i besiddelse af en høj professionel standard baseret på beherskelse af en række centrale kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet såvel som inden for forskningsverdenen.

Nedenfor er hovedpunkterne fra uddannelseskonceptet gengivet - uddannelseskonceptet DSMI i sin fulde længde findes i elektronisk udgave på Det Tekniske Fakultets hjemmeside.

Indhold og kompetencer

• Fagligheden står i centrum, og alle ingeniøruddannelser på SDU har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og undervisning på alle niveauer af uddannelserne, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.
• Uddannelserne skal skabe moderne, helstøbte ingeniører. Lærings- og evalueringsmiljøet er derfor baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i teams og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion.
• Uddannelserne skal modne de studerende til at kunne løse opgaver i en international kontekst. De studerende færdes gennem hele studiet i et miljø med internationale undervisere og forskere, internationale medstuderende og i løbet af studiet vil de studerende også skulle indgå i projektgrupper på tværs af sproglige og kulturelle forskelle. Rammerne for uddannelserne er tilrettelagt, så det giver gode muligheder for udlandsophold ligesom der vil være krav til de studerende om at gennemføre undervisningsforløb på engelsk, jf. § 3.
• For at sikre dimittendernes værdi på arbejdsmarkedet umiddelbart efter endt uddannelse, rummer uddannelserne en høj grad af erhvervsrelevans. Dette sikres primært via eksternt projektsamarbejde med virksomheder. Dette samarbejde sikrer, at de studerendes faglighed løbende bringes i anvendelse i konkret og tidssvarende kontekst.
• Alle studerende anspores til iværksætteri - konkret gennem den i uddannelsen integrerede virksomheds- og forretningsforståelse - og mere generelt gennem et lærings- og evalueringsmiljø, som stimulerer de studerendes initiativ, kreativitet og ansvarlighed.
• I løbet af studiet samarbejder alle studerende mindst én gang med studerende fra andre ingeniørretninger eller andre uddannelser om en løsning af en kompleks, tværfaglig problemstilling i tæt samarbejde med en virksomhed. Dette tværfaglige samarbejde organiseres ud fra princippet om 'Experts in Team Innovation'.

Struktur og læringsmiljø

Overordnet kan samspillet mellem studiestruktur, kompetencer samt lærings- og evalueringsmiljøet i ingeniøruddannelserne ved SDU fremstilles således:

• I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt afgørende vægt på, at undervisnings- og eksamensformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Det tilstræbes herved, at de studerende får et meget dynamisk uddannelsesliv, hvor den enkelte forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. Den studerende "lærer at lære", så han/hun senere hurtigt kan sætte sig ind i nye og komplekse problemstillinger ligesom de studerende igennem hele studiet anspores til selvstændighed såvel som til samarbejde.
• Med det formål at styrke både den faglige fordybelse og anvendelsen af fagligheden samt den enkeltes fortsatte motivation for faglig og personlig udvikling på et arbejdsmarked under hastig forandring, er der i uddannelseskonceptet bevidst arbejdet med at integrere de teknisk-faglige og de bredere ingeniørkompetencer.
  
• Med DSMI tilbyder SDU de studerende et attraktivt og relevant uddannelsesforløb med gode erhvervsmuligheder her og nu. Nøgleordene er aktiverende undervisning og aktiv læring som udmøntes gennem projektorienteret samarbejde og problembaseret læring. Formålet er at uddanne helstøbte ingeniører med høj faglighed og med de bedste forudsætninger for fortsat personlig og faglig udvikling.
  

Konstituerende fagsøjler

Den studerende på bacheloruddannelsen i Energisystemer opbygger sine kompetencer ved at arbejde med en række forskellige emner og fagligheder indenfor uddannelsens fem fagsøjler. Indenfor hver fagsøjle er de forskellige emner placeret, så der sikres faglig progression igennem hele uddannelsen.

• Energisystemer, teknologier og samfund
• Samfund og projektledelse
• Grundlæggende ingeniørfagligheder
• Almene akademiske fagligheder

Indhold af fagsøjle: 

Energisystemer, teknologier og samfund

• Det samlede energisystem
• Energikonvertering
• Energitransmission og lager
• Energisystemets miljø- og klimaaspekter
• Lovgivningsmæssig regulering og energimarkeder

Samfund og projektledelse

• Samfunds- og selskabsøkonomi
• Legale rammevilkår
• Politisk regulering
• Energimarkeder
• Projektledelse.

Grundlæggende ingeniørfagligheder

• Matematik
• Matematisk modellering
• Internetteknologi
• Programmering
• Datahåndtering og analyse
• Numeriske metoder
• Statistik
• Fysik
• Termodynamik
• Reguleringsteknik
• Kredsløbsteori
• Elektrofysik
• Effektelektronik
• Varmetransport
• Fluidmekanik
• Optimering

Almene akademiske fagligheder

• Videnskabsteori
• Personlige kompetencer
• Læringsmæssige kompetencer
• ”Experts in Team Innovation”

Uddannelsens semestertemaer

1. semester - Energisystemet

2. semester - Energikonvertering

3. semester - El-systemer

4. semester - Fjernvarme-systemer

5. semester - Experts in Team Innovation samt Energi og omverdenen

6. semester - Smart Energi og Specialisering

Semesterbeskrivelse for 1. semester

SEMESTERTEMA - Energisystemet

VÆRDIARGUMENTATION

Det er væsentligt for en energisystem-ingeniør at have overblikket over hele energisystemet fra udvinding af naturlige energiformer til omsætning af energi til energitjenester. Semesteret skal derfor bibringe den studerende kompetencer, der kan strukturere energisystemet således at den studerende får et overblik over det samlede energisystem på et overordnet niveau. Den studerende skal endvidere have kendskab til virkemåden af de vigtigste energiteknologier i energisystemet, og kunne modellere de danske energistrømme. Temaet introducerer den studerende til tre helt centrale kompetencer for energisystem-ingeniøren:

• Overblik over værdikæden og modellering af energistrømme 
• Indsamling, behandling, præsentation og evaluering af data fra eksterne databaser
• Analyse og beskrivelse af teknologiernes og systemets virkemåde

Det er vigtigt, at de nye studerende hurtigt får indblik i de personlige og læringsmæssige kompetencer, der er nødvendige for gennemførelse af studiet og for de jobs, uddannelsen retter sig imod. 

Arbejds- og undervisningsformen skal derfor styrke de studerendes samarbejdsevne og evne til projektarbejde, samt deres studieteknik og evne til selvstændigt at opsøge, vurdere og formidle viden. Endelig er det væsentligt, at det ingeniørfaglige videnskabsteoretiske grundlag tilegnes.

KOMPETENCEMÅL

Faglige kompetencer:

Den studerende skal på 1. semester

• kunne redegøre for den samlede værdikæde fra udvinding af naturlige energiformer og til omsætning af energi til energitjenester
• analysere og redegøre for de danske energistrømme, herunder at indsamle relevante forbrugs- og produktionsdata fra officielle databaser
• på overordnet niveau kende virkemåden af de vigtigste teknologier i energisystemet, og kunne redegøre for deres styrker og svagheder 
• kunne anvende basale kundskaber indenfor matematik, fysik og energibalancer på problematikker indenfor energisystemet.
• Kende, og kunne redegøre for, basal repræsentation af data i computere samt fundamentale datastrukturer, programmeringsmetoder og data analyse og visualiserings teknikker.
• Kunne anvende basale programmeringsværktøjer til data analyse og visualisering.
• Anvende og fortolke centrale videnskabelige begreber og metoder, på og i det ingeniørfaglige område
• Analysere det videnskabelige arbejde og strukturen indenfor ingeniørfaget såvel som i virksomheder

Personlige kompetencer:

Engagement, initiativ, ansvar, etik og dannelse samt evne til at perspektivere egen læring. 

Den studerende kan: 

• udføre et projekt efter projektfasemodel, specielt med fokus på problemanalyse, planlægning og formidling.
• alene og i samarbejde med andre målsætte, planlægge og strukturere arbejdsopgaver, herunder i et gruppesamarbejde foretage en hensigtsmæssig arbejdsdeling af opgaverne
• samarbejde i grupper, herunder have kende til processer som henholdsvis kan hæmme og fremme et gruppearbejde
• formidle et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form, i såvel tekst, grafik som i mundtlig form. 

Læringsmæssige kompetencer: 

Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale samt formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed. 

Den studerende kan: 

• anvende den problemorienterede og projektorganiserede læringsform. Det indebærer, at den studerende udviser en høj grad af selvstændighed og initiativ
• søge, vurdere og forvalte viden
• vurdere relevansen og kvaliteten af eget og andres arbejde
• Anvende og fortolke centrale videnskabelige begreber på og i det ingeniørfaglige område. 

SEMESTERINDHOLD

T600028101 - Matematik (5 ECTS)

T600029101 - Fysik (5 ECTS)

T600005101 - Data Engineering and Programming (5 ECTS)

T600030101 - Videnskabsteori og praksis (5 ECTS)

T600031101 - Energisystemer (10 ECTS)

Videnskabsteori og praksis indeholder desuden et tværfagligt e-læringsforløb om verdensmålene for bæredygtig udvikling.

Modulerne er obligatoriske og indgår som en del af førsteårsprøven.

SAMMENHÆNG

Semesterets tema betinger en multidisciplinær sammensætning af semesteret, der består af fagsøjlerne: 

• Energisystemer, teknologier og samfund
• Grundlæggende ingeniørfagligheder
• Almene akademiske fagligheder og videnskabsteori og praksis

I modulet indgår et semesterprojektet, som har et omfang af 7 ECTS point og udføres i grupper. Projektgrupperne sammensættes af semesterkoordinatoren. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på semesteret.

For at lette overgangen til den mere selvstændigt styrede studieform på universitetet videreudvikles de fra de gymnasiale uddannelser indlærte kompetencer indenfor projektsamarbejde og tværfaglighed under intensiv vejledning. Dette vil være særligt udpræget ved arbejdet med semesterprojektet. 

For at sikre den faglige sammenhæng fra adgangsgrundlaget tager modulet på uddannelsens 1. semester udgangspunkt i den studerendes niveau i matematik og fysik og videreudvikler disse kompetencer både direkte i f.eks. faglighederne matematik og fysik og f.eks. i fagligheden Energisystemer der bringer de studerende kompetencer over i ingeniøranvendelser. En grundlæggende introduktion til data analyse og programmering sikre, sammen med de øvrige fagelementer på første semester og det tilhørende semesterprojekt, at den studerendes gymnasiale kompetencer bliver brugt som grundlag for det videre studium.

Semesterbeskrivelse for 2. semester

SEMESTERTEMA - Energikonvertering

VÆRDIARGUMENTATION

Bacheloren i energisystemer skal kende virkemåden af de vigtigste energikonverteringsteknologier og kunne modellere og dimensionere forskellige typer anlæg, så de opfylder lovgivningsmæssige rammer og givne energibehov. Herudover skal bacheloren i energisystemer kunne opstille beslutningsgrundlag for investeringer i energianlæg og teknologiudviklingsaktiviteter. Semestret skal derfor bibringe den studerende kompetencer, der gør det muligt at modellere og dimensionere energikonverteringer på fossile og vedvarende energianlæg samt viden om de lovgivningsmæssige og markedsmæssige rammer for denne konvertering. På 1. semester har den studerende fået et overordnet kendskab til el- og varmeproduktionsteknologierne. På 2. semester bliver der gået i dybden med en række udvalgte teknologier.

KOMPETENCEMÅL

Faglige kompetencer:

Den studerende skal:

• erhverve sig et grundlæggende kendskab til produktion af el og varme baseret på forskellige energikilder
• modellere og dimensionere forskellige typer af energikonverteringsanlæg
• kunne finde produktions-profiler for de vigtigste VE-teknologier i givne geografiske områder
• kunne analysere beslutningsgrundlag i forbindelse med etablering af elproduktionsanlæg og teknologiudviklingsaktiviteter
• anvende basale kundskaber indenfor matematik, termodynamik og fysik på problematikker indenfor energikonvertering
• kunne redegøre for lovgivningsmæssige aspekter på dansk og EU-plan samt kende de vigtigste markedsrammer inden for energiområdet
• kunne redegøre for hvordan elmarkedet og andre energimarkeder fungerer

Personlige kompetencer: 

Den studerende får øget viden og erfaring vedrørende: 

• hvordan man gennemfører projekter fra idé-fase til slutdokumentation
• hvordan man i samarbejde med andre foretager en hensigtsmæssig arbejdsdeling af opgaverne
• hvordan man samarbejder i grupper om fælles mål, og hvordan man løser samarbejdsproblemer
• hvordan man formidler et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form, i såvel tekst, grafik som i mundtlig form.

Læringsmæssige kompetencer: 

Den studerende får øget viden og erfaring om

• hvordan man udvælger, indsamler, analyser og vurderer relevant datamateriale
• hvordan man formidler arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed
• hvordan man anvender en hensigtsmæssig studiestrategi ved at vælge den tilgang, der passer bedst til den givne problemstilling
• hvordan man bedømmer andres arbejde og giver feedback

SEMESTERINDHOLD

T600001101 – Energikonvertering (15 ECTS)

T600002101 – Politisk regulering og energimarkeder (5 ECTS)

T600000101 – Matematisk Modellering og Termodynamik (10 ECTS)

Modulerne er obligatoriske. Energikonvertering indgår som en del af førsteårsprøven.

SAMMENHÆNG

Semesterets tema betinger en multidisciplinær sammensætning af semesteret, som bygger på og videreudvikler elementer fra 1. semester, og som består af fagsøjlerne:

• Energisystemer, teknologier og samfund
• Grundlæggende ingeniørfagligheder
• Almene akademiske fagligheder

I modulet Energikonvertering indgår et semesterprojektet, som har et omfang af 10 ECTS point og udføres i grupper. Projektgrupperne sammensættes af semesterkoordinatoren i samarbejde med de studerende. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på semesteret.

På 2. semester fortsættes processen med lede den studerende over i den selvstændigt styrede studieform på universitetet. Især arbejdet med semesterprojektet vil afspejle, at den studerende nu skal kunne formå både at arbejde selvstændigt og at fungere i projektgruppen. 

For at sikre den faglige sammenhæng fra adgangsgrundlaget udvikles den studerendes kompetencer fortsat under hensyntagen til det gymnasiale niveau afspejlet i uddannelsens adgangskrav. Dette kommer især til udtryk i nye ingeniørfagligheder, der introduceres, som f.eks. i faglighederne Matematik og modellering, Termodynamik og Politisk regulering og energimarkeder. Stærk progression mellem semestrets øvrige fagelementer og faglighederne på 1. semester sikrer at den studerende kommer sikkert over i resten af studiets semestre.

Semesterbeskrivelse for 3. semester

SEMESTERTEMA - El-systemer

VÆRDIARGUMENTATION

Det er væsentligt for bacheloren i energisystemer at kunne arbejde med transmission og distribution og lagring af elektrisk energi, herunder transport og fordeling fra energikilden til det sted, hvor energien skal anvendes. Herudover skal bacheloren vide, hvordan man kontrollerer og regulerer balancen mellem elforbrug og -produktion. Semesteret skal derfor bibringe den studerende kompetencer, der gør ham/hende i stand til at håndtere fremtidens el-distribution og -lagring. På 1. semester har den studerende fået en overordnet viden om el-transmission og -distribution. På 3. semester bliver der gået i dybden inden for dette område.

KOMPETENCEMÅL

Den studerende får:

• et grundlæggende kendskab til transport og lagring af elektrisk energi
• basale kundskaber indenfor elektrofysik, kredsløbsteori og effektelektronik og forstår at anvende dem på problematikker inden for energitransport og lagring
• kendskab til ”state-of-the-art” inden for de tekniske løsninger til energitransport og lagring

Den studerende kan:

• foretage systemberegninger på transport og distribution af elektrisk energi
• beregne tab i de forskellige typer af el forsyningsnet
• redegøre for de forskellige typer af forsyningsnets rolle i forbindelse med balancering af produktion og forbrug
• analysere beslutningsgrundlag for investeringer i transmission, distribution og lagring af elektrisk energi.

Personlige kompetencer: 

Den studerende får øget viden og erfaring vedrørende:  

• hvordan man gennemfører projekter fra idé-fase til slutdokumentation
• hvordan man planlægger og gennemfører analyser
• hvordan man i samarbejde med andre foretager en hensigtsmæssig arbejdsdeling af opgaverne
• hvordan man samarbejder i grupper om fælles mål, og hvordan man løser samarbejdsproblemer
• hvordan man formidler et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form, i såvel tekst, grafik som i mundtlig form.

Læringsmæssige kompetencer: 

Den studerende får øget viden og erfaring om

• hvordan man udvælger, indsamler, analyser og vurderer relevant datamateriale
• hvordan man evaluerer analyseresultater
• hvordan man formidler projektresultater
• hvordan man anvender en hensigtsmæssig studiestrategi ved at vælge den tilgang, der passer bedst til den givne problemstilling
• hvordan man bedømmer andres arbejde og giver feedback

SEMESTERINDHOLD

T600026101 – Power System Modelling and Analysis (5 ECTS)

T460015101 - FT502: Elektronik (5 ECTS)

T600009101 – Elsystemer (15 ECTS)

T600010101 – Lovgivning & Økonomi (5 ECTS)

Modulerne er obligatoriske.

SAMMENHÆNG

Semesterets omdrejningspunkt er modulet El-Systemer. Her arbejdes med el transmission og lager og specifikt med det danske el-system. Derudover indeholder semesteret ligeledes et samfundsfagligt element omkring lovgivning og økonomi, som støtter op omkring lovgivning på det danske energimarked, som er vigtig for distribution af lagerdelen på både 3. og 4. semester. Semesterets tema betinger en multidisciplinær sammensætning af semesteret, der består af fagsøjlerne: 

• Energisystemer, teknologier og samfund
• Grundlæggende ingeniørfagligheder
• Almene akademiske fagligheder

I modulet El-systemer indgår et semesterprojektet, som har et omfang af 10 ECTS point og udføres i mindre grupper af studerende. Projektgrupperne sammensættes af de studerende. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave det er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på semesteret.

Semesterbeskrivelse for 4. semester

SEMESTERTEMA - Fjernvarme systemer 

VÆRDIARGUMENTATION

Det andet vigtige danske energitransmissions system er det strømningsbaserede som f.eks. fjernvarmenettet. Fagligt hører her også gasdistribution, og det er vigtigt at kunne arbejde med transmission og distribution og lagring af energi, som er flowbaseret. Som en generel grundlæggende faglighed er det også nødvendigt for energi bacheloren at kende til basal optimering af energisystemer, herunder at inddrage økonomiske parametre i sin optimering. På 1. og 2. semester har den studerende fået en overordnet viden om strømningsbaseret energitransmission og distribution. På 4. semester bliver der gået i dybden inden for dette område.

KOMPETENCEMÅL

Den studerende får:

• et grundlæggende kendskab til transport og lagring af naturgas og fjernvarme
• basale kundskaber indenfor flowberegninger og optimering og forstår at anvende dem på problematikker inden for flowbaseret transport og lagring
• kendskab til ”state-of-the-art” inden for de tekniske løsninger til energitransport og lagring

Den studerende kan:

• foretage systemberegninger på transport og distribution af gas og fjernvarme
• beregne tab i de forskellige typer af forsyningsnet
• redegøre for de forskellige typer af forsyningsnets rolle i forbindelse med balancering af produktion og forbrug
• analysere beslutningsgrundlag for investeringer i transmission, distribution og lagring af flow-baserede energibærere
• Beregne nødvendige stikprøvestørrelser i simple set-ups
• Anvende enkle grafiske eksplorative teknikker, herunder histogram normal-plot og box-plot 

Personlige kompetencer: 

Den studerende får øget viden og erfaring vedrørende: 

• hvordan man planlægger og gennemfører analyser
• hvordan man formidler et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form, i såvel tekst, grafik som i mundtlig form.
• hvordan man vurderer og udvælger standardregulatorer og foretage dimensionering af standardregulatorer ved brug af analytiske metoder og gængse indstillingsregler

Læringsmæssige kompetencer: 

Den studerende får øget viden og erfaring om:

• hvordan man formidler projektresultater
• hvordan man anvender en hensigtsmæssig studiestrategi ved at vælge den tilgang, der passer bedst til den givne problemstilling
• hvordan man bedømmer eget og andres arbejde og giver feedback

SEMESTERINDHOLD

T600016101 - Flow and Heat transfer (5 ECTS)

T600012101 - Engineering Optimization (5 ECTS)

T600011101 - Control Engineering (5 ECTS)

T600020101 - District Heating Systems (15 ECTS)

Modulerne er obligatoriske.

SAMMENHÆNG

Omdrejningspunktet på semestret er 15 ECTS modulet District Heating Systems. Kurset Flow and Heat Transfer støtter op om dette med grundlæggende ingeniørfagligheder. I District Heating Systems arbejdes med produktions, transmissions og lager teknologier og de kobles til kurset Engineering Optimization, som bibringer grundfagligheden optimering til uddannelsen. 

Semesterets tema dækkes af følgende fagsøjler: 

• Energisystemer, teknologier og samfund
• Grundlæggende ingeniørfagligheder
• Almene akademiske fagligheder

I modulet indgår et semesterprojektet, som har et omfang af 10 ECTS point og udføres i mindre grupper af studerende. Projektgrupperne sammensættes af semesterkoordinatoren i samarbejde med de studerende. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på semesteret.

Semesterbeskrivelse for 5. semester

SEMESTERTEMA - Energi og omverdenen

VÆRDIARGUMENTATION

Den studerende skal på dette semester dels tilegne sig en ingeniørmæssig grundfaglighed, dels udvikle kompetencer i tværfagligt samarbejde. Endvidere giver semestret mulighed for specialisering gennem tre valgfrie moduler eller gennem mulighed for ophold ved et andet universitet. Denne specialisering ligger naturligt op til den yderligere specialisering, der kommer til at foregå på 6. semester med bachelorprojektet.

KOMPETENCEMÅL

Den studerende skal på 5. semester kunne: 

• styre udviklingen og gennemførelsen af mindre projekter
• Anvende og fortolke centrale statistiske begreber som model, estimation, konfidensinterval og hypotesetest
• Beregne og fortolke simple statistiske størrelser, herunder gennemsnit, spredning, varians, median og fraktiler
• udvælger, indsamler, analyser og vurderer relevant datamateriale

SEMESTERINDHOLD

T580007101 - Statistics (5 ECTS)

T700012101 – Experts in Team Innovation (10 ECTS)

Alle modulerne er obligatoriske. Derudover indgår der i semestret valgfag svarende til 15 ECTS.

SAMMENHÆNG

5. semesters tema understøttes hovedsageligt af modulet Experts in Team Innovation, hvori det er den studerendes opgave at bidrage med den energifaglige forståelse i integrerede løsninger i samspil med andre faggrupper. Den grundfaglige del understøttes af modulet Statistik. Derudover har semesteret tre valgfrie fag, som sammen med den generelle karakter af det grundfaglige modul giver den studerende mulighed for at vælge at tage 5. semester ved et andet universitet.

Semesterets tema dækkes af følgende fagsøjler: 

• Energisystemer, teknologier og samfund
• Samfund og projektledelse
• Grundlæggende ingeniørfagligheder
• Almene akademiske fagligheder

INTERNATIONALISERING

Studerende opfordres til at afvikle 5. semester på et udenlandsk universitet. Vær opmærksom på at kurserne skal godkendes af studienævnet. Alternativt kan studerende følge et IaH-forløb på SDU. Se § 5 for specifikke IaH-fag.

Semesterbeskrivelse for 6. semester

SEMESTERTEMA - Smart Energi og Specialisering

VÆRDIARGUMENTATION

I semesteret er der fokus på, at den studerende demonstrerer overblik, selvstændighed samt beherskelse af de centrale fagligheder i uddannelsen. Dette dokumenteres via bachelorprojektet. Overblikket over komponenter i et afgrænset energisystem ligger centralt i modulerne Microgrids og Energy Management, som vil bidrage til perspektivering af ethvert bachelorprojekt samt give et overblik over nye avancerede metoder i fremtidens energisystem. Derudover vil der blive arbejdet med brændstof produktion og integration, biomassebrændstof, herunder teknologier og muligheder samt gasnettets integration i energisystemet.

KOMPETENCEMÅL

Gennem arbejdet med bachelorprojektet udbygger den studerende sin viden og kritiske forståelse af ingeniørfagets teorier og principper og styrker sine færdigheder i professionel og innovativ problemløsning i forhold til en kompleks ingeniørfaglig problemstilling. Udarbejdelsen af bachelorprojektet styrker endvidere den studerendes kompetence til at forvalte et komplekst fagligt projekt, herunder 

• at foretage en kompleks problemanalyse
• at overskue et bredt sæt af løsningsstrategier
• at formulere og afgrænse et problem
• at planlægge sin tid og sine ressourcer
• at forene teori og praksis i udarbejdelse af en løsning på et konkret problem
• at formidle resultaterne og den opnåede viden 

Endvidere skal den studerende kunne gennemskue og forstå energisystemers integration i samfundet og forbinde produktion, distribution og forbrug af energi i en syntese af de forudgående semestres temaer.

SEMESTERINDHOLD

T600004101 – Bachelor Project (15 ECTS)

T600017101 – Microgrids (5 ECTS)

T600027101 - Energy Management (5 ECTS)

T600021101 - Renewable hydrocarbons and transport sector integration (5 ECTS)

Ovenstående moduler er obligatoriske. 

SAMMENHÆNG

Gennem udarbejdelse af bachelorprojektet får den studerende mulighed for at opnå viden om og erfaring med professionel problemløsning. Bachelorprojektet giver den studerende mulighed for at profilere sin bacheloruddannelse og opbygger fundamentet for den studerendes overgang til kandidatuddannelsen.

Semesterets tema dækkes af følgende fagsøjler: 

• Almene akademiske fagligheder
• Uddrag af de andre fagsøjler. 

En eksamen er bestået, når der er opnået bedømmelsen ’bestået’ eller karakteren 02 eller derover.  

Bacheloruddannelsen er bestået, når alle eksamener er bestået. 

Eksamen i udlandet

Det Tekniske Fakultet kan bevilge dispensation til afholdelse af eksamen på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, som forhindrer den studerende i at deltage i eksamen i Danmark.  

Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af eksamen. 

Alle omkostninger ved afholdelse af eksamen samt ved evt. aflysning af eksamen grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde. SDU kan kræve, at beløbet forudbetales. 

Der indgår studiestartsprøve på uddannelsen. Yderligere information om studiestartsprøven er angivet i fagbeskrivelsen.  

Den studerende har 2 forsøg til at bestå studiestartsprøven. 

Ved genoptagelse eller genindskrivning skal den studerende bestå studiestartsprøven på ny uanset, at studiestartsprøven er bestået i forbindelse med tidligere indskrivning. Studerende indskrevet på uddannelsen i forbindelse med studieskift er fritaget for studiestartsprøven, hvis denne er bestået i forbindelse med tidligere indskrivning.  

Studienævnet kan dispensere fra reglerne om studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 

Den studerende skal deltage i de eksamener/prøver, der i henhold til studieordningens uddannelsesspecifikke del indgår i førsteårsprøven, inden udgangen af det første studieår efter studiestart.  

Førsteårsprøven udgøres af følgende: 

• Alle fag på 1. semester
• Projektfaget på 2. semester  

For bacheloruddannelsen i Fysik og Teknologi består førsteårsprøven af alle fag på 1. semester.  

Den præcise angivelse af, hvilke fag, der indgår i førsteårsprøven, fremgår af studieordningens semesterbeskrivelser og fagbeskrivelser. 

For de fag, der er placeret på uddannelsens 1. semester, udbydes 1. og 2. forsøg ved vintereksamen, og 3. prøveforsøg i maj måned. For fag, der er placeret på uddannelsens 2. semester, udbydes der udelukkende 1. og 2. forsøg ved sommereksamen. Der er ikke krav om 3 forsøg for fag, der indgår i førsteårsprøven.  

Førsteårsprøven skal være bestået senest inden udgangen af første studieår efter studiestart for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen.  

Det er en forudsætning for at følge fag på bacheloruddannelsens 3. semester, at førsteårsprøven er bestået i sin helhed. 

Studienævnet kan dispensere fra reglerne om førsteårsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. 

Ved bedømmelsen af bachelorprojekt skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne.  

Sprogbehandlingen i bachelorprojektet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning. 

Studienævnet kan dispensere fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevantfunktionsnedsættelse. Alle opgaver og rapporter skal dog altid være formuleret i et klart og forståeligt sprog 

Eksamener kan enten være interne eller eksterne.  

Interne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere (eksaminatorer). 

Eksterne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere (eksaminatorer) og mindst en censor, der er beskikket af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.  

De eksterne eksamener skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojektet.  

Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne eksamener, ekskl. meritoverførte eksamener. 

Det fremgår af den enkelte fagbeskrivelse om en eksamen bedømmes internt eller eksternt.  

Uddannelser der udbydes på dansk 
 1.-2. semester: Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunkt dansk. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

3.-4. semester: Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunktet dansk. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk. Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der taler dansk, aflægges eksamen på den studerendes foretrukne sprog (dansk eller engelsk). Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der ikke taler dansk, aflægges eksamen på engelsk.

5.-6. semester: Udbuds-, undervisnings- og eksamenssproget for alle fag er som udgangspunkt engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

Uddannelser der udbydes eller undervises på engelsk 
For alle semestre gælder følgende: Eksamen aflægges på engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

Uddannelsen indeholder en variation af undervisnings- og eksamensformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer.  
 
Derudover er uddannelsen baseret på 
 gruppearbejde og tværfaglighed samt på anvendelsesorienteret og forskningsbaseret undervisning. 
 
Særligt vedr. gruppearbejde i undervisning 
Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. Derfor udføres arbejdet under vejlederens tilsyn. Lever en studerende ikke op til kravet om aktiv deltagelse, kan den pågældende uddannelseskoordinator, efter vejlederens eller uddannelseslederens indstilling herom, beslutte, at den studerende bliver ekskluderet fra gruppen. De kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, om gruppearbejdet er sket tilfredsstillende, fastsættes for det pågældende projekt ved vejledningens begyndelse.  
 
Studerende, som er blevet ekskluderet fra gruppen eller har ikke fået sig en gruppe, skal søge Studienævnet om tilladelse til at udføre gruppearbejde alene. 
 
Grupperne består som udgangspunkt af seks studerende. Uddannelseslederen kan dog på baggrund af en individuel, faglig vurdering tillade, at der deltager færre, eller flere studerende i en gruppe. Disse regler gælder ikke for bachelorprojektet.  

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksamener jf. Regler om disciplinære foranstaltninger overfor studerende ved SDU.  
 

Studienævnet kan dispensere fra fastsatte eksamensvilkår, herunder tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når studienævnet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med øvrige studerende. Det er en forudsætning, at tilbuddet ikke ændrer eksamenens faglige niveau.  

Ved kroniske funktionsnedsættelser kan studienævnet godkende særlige vilkår gældende for eksamener på hele bacheloruddannelsen. For at kunne sikre rettidig behandling af ansøgninger om særlige vilkår er ansøgningsfristen hhv. den 1. oktober for vintereksamensperioden og den 1. marts for sommereksamensperioden.  

 Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår ved eksamener/prøver.  

Eksamener tilrettelægges som individuelle eksamener eller som en gruppeeksamen. Der skal altid foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.  

Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvis en eksamen er tilrettelagt som en gruppeeksamen, og størrelsen på gruppen fremgår ligeledes af fagbeskrivelsen.  

Det er ikke muligt at vælge en individuel eksamen i de fag, hvor eksamen er en gruppeprøve med mindre dette er fremgår af fagbeskrivelsen bortset i forbindelse med bachelorprojektet.   

Studerende, der ikke har bestået den ordinære eksamen samt studerende der har været tilmeldt undervisning i det semester, hvor den ordinære eksamen finder sted, men ikke har deltaget i den ordinære eksamen, kan tilmelde sig reeksamen.  

Reeksamen afholdes i samme eksamenstermin som den ordinære eksamen. Eksamensterminen for efterårssemestret er den 2. januar – den 28./29. februar og for forårssemestret den 1. juni – den 31. august. I visse tilfælde kan nogle eksamener afholdes i hhv. december og maj måned. Der afholdes ikke eksamen i juli måned, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende.  

Den studerende skal tilmelde sig reeksamen via Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk i følgende periode:

• den 1.- 20. januar for omprøve i vintereksamensperioden (=februar) 
• den 1.- 20. juni for omprøve i sommereksamensperioden (=august) 

Den studerende kan ikke framelde sig reeksamen, og der er brugt et forsøg, hvis den studerende ikke deltager i reeksamen medmindre studienævnet dispenserer fra denne regel om reeksamen. .  

Reeksamen kan have en anden eksamens- eller bedømmelsesform end den ordinære eksamen. Evt. ændret eksamensform og betingelserne herfor fremgår af den pågældende fagbeskrivelse. Eksamensformen for bachelorprojektet kan dog ikke ændres. 

Konsekvenserne af, at en eksamen ikke er bestået ved 2. forsøg 

En studerende, der ikke har bestået den ordinære eksamen og den dertilhørende reeksamen, kan tilmelde sig til faget, når faget udbydes ordinært næste gang.   

Har den studerende ikke bestået en eksamen ved sit 2. forsøg i fag udbudt af Det Tekniske Fakultet, skal vedkommende deltage i undervisningen på ny og genaflevere alle opgaver forud for næstkommende ordinære eksamen (3. forsøg), medmindre faget ikke længere udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

En bestået eksamen kan ikke tages om. 

En studerende har tre forsøg til at bestå en eksamen. Førsteårsprøven og studiestartsprøven udgør en undtagelse fra denne regel. 

Studienævnet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Spørgsmålet om studieegnethed kan ikke indgå i vurderingen.  

En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge eksamen i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en eksamen. Denne regel gælder ligeledes ikke for studiestartsprøven. 

Ved fornyet indskrivning på samme uddannelse på SDU vil tidligere brugte forsøg blive overført, såfremt der er tale om identiske fag.  

Eksamensforudsætninger ved flere forsøg 
Studerende, der har bestået eksamensforudsætninger i et fag, men ikke bestået selve eksamen i den pågældende eksamensperiode, skal bestå eksamensforudsætningen igen, næste gang det pågældende fag udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

Manglende opfyldelse af eksamensforudsætninger 
Opfylder den studerende ikke eksamensforudsætningerne, er der brugt et forsøg medmindre Studienævnet dispenserer fra denne regel på grund af usædvanlige forhold.  

Udeblivelse fra eksamensaktiviteter 
Udebliver en studerende fra eksamen, er der brugt et forsøg. Hvis et fag bliver bedømt med en samlet karakter på baggrund af en helhedsvurdering af flere eksamensaktiviteter, medfører udeblivelse fra én eksamensaktivitet, at den studerende registreres som "udeblevet" fra hele eksamen. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 

Alle skriftlige eksamener er digitale.

Universitetet kan beslutte, at eksamener afholdes virtuelt. Universitetet skal i den forbindelse sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afvikling af den pågældende eksamen.

Tilladte hjælpemidler vil fremgå af fagbeskrivelsen, semesterplaner eller i Digital Eksamen. Det er ikke tilladt at bruge generativ AI i forbindelse med skriftlige eksamener på Det Tekniske Fakultet. Dette gælder også til skriftlige eksamener, hvor alle hjælpemidler er tilladt, medmindre eksaminator angiver andet. Brugen af generativ AI sidestilles med at få bistand til at besvare eksamensopgaven.

Det er tilladt at bruge generativ AI i forbindelse med afleveringer og projekter, herunder bachelorprojektet, forudsat at den studerende følger god akademisk praksis og der ikke er tvivl om, hvem der er ophavspersonen til teksten/outputtet.

Lyd- og billedoptagelser under en eksamen er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af forløbet Optagelserne foretages da af universitetet. 

Den studerende skal søge om merit for beståede fag fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på bachelorniveau umiddelbart efter indskrivning.

Der henvises til hjemmeside om startmerit på ingeniøruddannelserne på https://mitsdu.dk under ”Studiestart” – ”Startmerit”.   

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved en anden uddannelse eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge Studienævnet om forhåndsmerit for de planlagte uddannelseselementer.

Studerende, der ønsker at tage på udlandsophold af mindst et semesters varighed, skal have bestået fag svarende til mindst 90 ECTS-point på bacheloruddannelsen på det tidspunkt, den studerende søger om forhåndsmerit. Derudover må udlandsopholdet ikke lede til studietidsforlængelse.

Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november. 

Ved godkendelse af forhåndsmerit forpligter den studerende sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført at fremsende dokumentation for beståede studieaktiviteter til SDU.

Den studerende skal søge om forhåndsmerit på ny, hvis den studerende ikke kan følge en eller flere af de forhåndsmeriterede uddannelsesaktiviteter. 

Studienævnet kan efter faglig vurdering bevilge meritoverførsel for fag gennemført ved en anden videregående uddannelse i Danmark eller i udlandet.

Mulighederne for merit vil altid afhænge af Studienævnets faglige vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

Beståede fagelementer kan kun meritoverføres i tilfælde, hvor fagelementerne er bachelor- eller kandidatniveau.

Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer på det pågældende studium, eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald mellem allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres på uddannelsen. Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af Studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det studie, hvor den studerende er indskrevet.

Merit bevilges kun mod fremvisning af et officielt, stemplet og underskrevet karakterbevis over de beståede studieaktiviteter.

Meritoverførsel med karakter sker kun i tilfælde, hvor karakteren er givet i henhold til 7-trinsskalaen og er ækvivalens mellem den beståede studieaktivitet og den studieaktivitet, der skal erstattes. Ækvivalensen skal gælde både for det faglige indhold og omfanget målt i ECTS-point. 

Tilmelding 
Optagelse på bacheloruddannelsen medfører servicetilmelding til 1. og 2. semesters undervisning og ordinære eksamener. 

Tilmelding til undervisning og ordinære eksamener på de øvrige semestre foregår via SDU-Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk i overensstemmelse med SDUs regler for tilmelding til fagelementer og eksamener.

Tilmeldingsperioderne er hhv. den 20.-30. maj for tilmelding til undervisning i efterårssemestret og den 20.-30. november for tilmelding til undervisning i forårssemestret. Tilmeldingsperioderne offentliggøres som opslag på hjemmesiden samt pr. mail til de studerendes SDU-mailadresser.

Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding til undervisning og den tilhørende ordinære eksamen. Der tilbydes en reeksamen i umiddelbar tilknytning herefter.

Tilmeldingen til såvel obligatoriske fag som valgfag er bindende. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Studerende kan dog skifte et valgfag, vedkommende ikke har aflagt forsøg i, ud med et andet valgfag inden for de første tre uger fra semesterstart. Denne mulighed gælder dog ikke sommerskolefag. 

Studerende kan ikke tilmelde sig til fag ud over uddannelsens ramme, medmindre den pågældende studerende er optaget på et af SDUs talentprogrammer, jf. talentbekendtgørelsen. I så fald kan uddannelsens ramme kun overskrides med de studieaktiviteter, der indgår i talentprogrammet. 

Servicetilmelding ved udfasede fag
En studerende, der har aflagt forsøg i et fag, der udfases, bliver servicetilmeldt de resterende forsøg i faget, når eksamen i det pågældende fag udbydes for sidste gang.  

 
Framelding 
Framelding fra eksamen kan ikke finde sted, og der er brugt et forsøg hvis den studerende ikke deltager i eksamen/prøven, medmindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding. En dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende aflægger et forsøg i det pågældende fag.  

Studerende på bacheloruddannelsen kan søge om tilladelse til at være tilmeldt kandidatfag, mens bacheloruddannelsen færdiggøres.

Den studerende skal, som udgangspunkt, have bestået alle fag på 1.-4. semester af bacheloruddannelsen ved SDU.

Den studerende kan højst følge fag svarende til 30 ECTS-point samlet pr. semester, inklusiv de ikke-beståede bachelorfag.  

Maksimal studietid
Bacheloruddannelsen skal senest være afsluttet 4 år efter studiestart, jf. SDUs regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Bevilget orlov medregnes ikke i denne tid.

Studienævnet kan dispensere fra reglen om maksimal studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. 

Den studerende skal bestå mindst én ECTS-udløsende eksamen/prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes, vil den studerende blive udmeldt af uddannelsen. 

Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 

Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens 6. semester. Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen.

Bachelorprojektet kan skrives individuelt eller af to studerende. Den pågældende uddannelsesleder kan tillade, at bachelorprojektet udarbejdes af maksimalt tre studerende. 

Bachelorprojektet udarbejdes hen over et semester. Startdatoen og afleveringsfristen her hhv. den første hverdag i september og januar i efterårssemestret, og den første hverdag i hhv. februar og juni måned i forårssemestret. Studienævnet kan dispensere fra de fastlagte frister, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Projektkontrakten godkendes af vejleder og pågældende uddannelsesleder. En kontrakt, der er godkendt af vejleder og uddannelsesleder, kan efter startdatoen kun ændres ved en studienævnsdispensation. Titelændringer, der ikke medfører udsættelse af afleveringsfristen, godkendes af vejleder. 

Afleveringsfristen for bachelorprojektrapporten er bindende og en overskridelse af fristen vil betyde, at projektet betragtes som ikke bestået, og den studerende må tilmelde sig bachelorprojektet i det efterfølgende semester, indgå en ny bachelorprojektkontrakt og udarbejde et nyt bachelorprojekt. Et nyt projekt defineres som en ny projektbeskrivelse med en ny titel. 

Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé på engelsk. Hvis bachelorprojektet er skrevet på engelsk, kan resuméet skrives på dansk, norsk eller svensk. Resuméet indgår i bedømmelsen af bachelorprojektet. 

Der henvises til fagbeskrivelsen for bachelorprojektet og studiets side på https://mitsdu.dk. 

Hvis der er profiler på bacheloruddannelsen, kan Studienævnet bevilge dispensation til profil- eller specialiseringsskift.

Evt. profil- eller specialiseringsskift må ikke lede til en forlængelse af den samlede studietid.

En studerende kan efter aftale med en vejleder søge Studienævnet om en individuel studieaktivitet.

Individuelle studieaktiviteter skal indeholde en beskrivelse af læringsmål i form af viden, færdigheder og kompetencer samt bedømmelsesform.

En individuel studieaktivitet må ikke bruges til at reducere bredden i uddannelsen, og den må ikke overlappe bachelorprojektet indholdsmæssigt.

En individuel studieaktivitet må højst have et omfang på 5 ECTS-point, og der kan højst aftales gennemførsel af én studieaktivitet i løbet af hele bacheloruddannelsen. Studienævnet kan i helt særlige situationer afvige fra dette. 

Som udgangspunkt kan individuelle studieaktiviteter kun erstatte konstituerende (obligatoriske) fag i situationer, hvor det konstituerende (obligatoriske) fag ikke længere udbydes, den studerende ikke har aflagt forsøg i pågældende fag, og det ikke er muligt at følge et tilsvarende fag (forhåndsmerit).  

Påbegyndelse af en individuel studieaktivitet kan tidligst ske efter Studienævnets godkendelse.  

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra forsøg, inddrage studieegnethed. 

Den studerende kan indgive en skriftlig klage til universitetet over retlige og faglige spørgsmål, herunder prøveforløbet ved eksamen.

Klagen skal sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk) senest 2 uger, efter at bedømmelsen er meddelt den studerende. 

Klager over faglige spørgsmål afgøres af SDU på grundlag af klagen, bedømmernes faglige udtalelse og klagerens evt. bemærkninger til udtalelsen. Afgørelsen kan gå ud på tilbud om ny bedømmelse af skriftlig opgave (ombedømmelse), tilbud om ny eksamen (reeksamen), en kombination af disse eller, at klageren ikke får medhold i klagen. 

Der kan ikke klages over faglige spørgsmål i forbindelse med studiestartsprøven. 

Klager over retlige spørgsmål 
Den studerende kan klage over retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) i forbindelse med universitetets afgørelser, herunder afgørelser truffet af Studienævnet. Klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 
Klagen indgives til universitetet senest 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk). 

Klager over merit og forhåndsmerit – faglige spørgsmål 
Klager over afslag eller delvis afslag på 

• forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer 
• merit for beståede danske uddannelseselementer 

kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Klagen skal indgives til universitetet senest 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk).  

Klager over afslag eller delvis afslag på 

• merit for beståede udenlandske uddannelseselementer 

kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk) senest 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  

Ved ikrafttrædelse af denne studieordning udfases tidligere studieordninger, og eksamener og undervisning i de berørte fag gennemføres sidste gang i takt med udfasningen. For detaljer henvises til den enkelte fagbeskrivelse.  

Studerende på tidligere studieordninger vil fortsat være indskrevet på den gamle studieordning, og vil således ikke blive påvirket af en ny studieordning, medmindre de kommer bagud eller af anden grund søger om overflytning til denne studieordning. 

Studerende på tidligere studieordninger, som ikke følger det normerede studieforløb, vil ikke blive tilbudt særlig undervisning. Studerende der mangler fag, der ikke længere udbydes, skal således erstatte disse fag med fag fra den nye studieordning. Alternativt kan studerende søge Studienævnet om overflytning til en nyere studieordning.  

Ved genindskrivning på uddannelsen træffer uddannelsen beslutning, om den studerende bliver overflyttet på denne studieordning, eller om vedkommende kan fortsætte på den oprindelige studieordning. 

Efter endt orlov vil den studerende blive indskrevet på sin oprindelige studieordning, medmindre den studerende søger om overflytning til en nyere studieordning.  

Merit ved skift af studieordning

Når en studerende skifter studieordning, vil beståede fag fra tidligere studieordning blive meritoverført i overensstemmelse med nedenstående beskrivelse. Der overføres kun fag, der er fuldstændigt gennemført og bestået.   

• T600028101 Matematik (5 ECTS) og T600029101 Fysik (5 ECTS) erstatter T600007101 Matematik og fysik (10 ECTS). Brugte eksamensforsøg overføres. 

• T600031101 Energisystemer ET1-ESY10 (10 ECTS) og T600030101 Videnskabsteori og Praksis ET1-VTP (5 ECTS) erstatter T600024101 Energisystemer ET1-ESY (15 ECTS). Brugte eksamensforsøg overføres ikke. 

• T600026101 Power System Modelling and Analysis (ET3-PFN5, 5 ECTS) and T460015101 FT502: Elektronik (FT-502, 5 ECTS) erstatter T600022101 Power Network Fundamentals (ET3-PNF, 10 ECTS). Brugte eksamensforsøg overføres ikke. 

• T600027101 Energy Management ( ET6-EM, 5 ECTS) erstatter T600018101 Demand Side Management (ET6-DSM, 5 ECTS). Brugte eksamensforsøg overføres.