translation.lazy-loading-fagbesks
0 /
translation.lazy-loading-profiler
0 /

Studieordning for Kandidat i Farmaci

Studienævn for farmaci
Uddannelsestitler:
  • Kandidat i Farmaci
  • Master of Science (MSc) in Pharmacy
ECTS-point: 120
Byer: Odense
Terminer: Efterår, Forårx
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2016
Gældende for studerende optaget pr.: 01-09-2016

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Kandidat i Farmaci (Cand.pharm)

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 20 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 22 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) (LBK nr 778 af 07/08/2019)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 892 af 26/08/201)

Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 2285 af 01/12/2021)

Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 69 af 26/01/2023)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (BEK nr 849 af 16/06/2023)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 597 af 08/03/2015)

Bekendtgørelse om merit i universitetsuddannelser (BEK nr 826 af 16/06/2023)

Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (BEK nr 2271 af 01/12/2021)

Bekendtgørelse om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 1125 af 04/07/2022)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (Uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 830 af 16/06/2023)

ECTS-point

120

Startår

2010

Studienævn

Studienævn for farmaci

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Terminer

Efterår, Forår

Niveau

Kandidat

§ 1.2 - Uddannelsens formål

Den farmaceutiske uddannelse, som hører under både Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner inden for fagområdet farmaci og andre relaterede fagområder. Kandidatuddannelsen i farmaci beskæftiger sig med videnskaberne, der er rettet mod forståelse og løsning af farmaceutiske, kemisk-biologiske og sundhedsmæssige problemstillinger, og som anvendes i udviklingen, fremstilling, kvalitetssikring og distribution af lægemidler i samfundet.

stk. 1 Formålet med Kandidatuddannelsen er, at:

  • varetage selvstændige farmaceutiske erhvervsfunktioner på både private apoteker og sygehusapoteker, i den primære- og sekundære sundhedssektor, samt i lægemiddelindustrien og hos offentlige myndigheder 
  • forestå produktion, kontrol, kvalitetssikring og overvågning af lægemidler og deres anvendelse i samfundet
  • give den studerende den relevante faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele
  • forberede den farmaceutiske kandidat til at varetage jobfunktioner på det private og offentlige arbejdsmarked som særlig lægemiddelsagkyndig, 
  • reflektere over etiske og samfundsmæssige problemstillinger i sundhedsvæsenet, især indenfor lægemiddelområdet

§ 1.3 - Uddannelsens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag

Uddannelser ved Syddansk Universitet er baseret på bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. 

Herudover bygger uddannelser ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på fakultetets pædagogiske strategi, der dels indebærer differentierede læringsformer, dels har et særligt fokus på FAIR-princippet, dvs. feedback, aktivitet, individualisering og relevans. Uddannelsen er således planlagt og undervisningen tilrettelagt på en sådan måde, at der er gode muligheder for feedback mellem undervisere og studerende, høj aktivitet blandt studerende, mulighed for individualiserede læringsforløb og for at indhold og form fremtræder relevant for de fremtidige studier og det fremtidige virke. Endvidere er prøver og eksamener tilrettelagt under hensyntagen til anerkendte, forskningsbaserede principper om validitet, reliabilitet, impact på læring, økonomi og acceptabilitet. 

Det kendetegnende ved kandidatuddannelsen i farmaci ved SDU er, at uddannelsen er forskningsbaseret, professionsorienteret, samt pædagogisk og didaktisk i samspil med de bærende principper som bygger på constructive alignment. Kurserne på kandidatuddannelsen er således fagligt sammensat så de forbereder de studerende på at bestride de formål og kompetencer som de studerende formodes at have fået tilegnet sig efter en gennemført kandidatuddannelse. Med henblik på udmøntning af de pædagogiske principper og faglige mål, er der for kandidatfagene udarbejdet studieguides, som beskriver kursets formål, evalueringsform, og har specificeret de enkelte fags læringsmål, forventede kompetencer, og anvendte studiematerialer. 

At uddannelsen er forskningsbaseret vil sige:

  • at undervisningen i høj grad tilrettelægges af aktive forskere inden for de forskellige fagområder og at undervisningen delvist gennemføres af disse forskere
  • at indholdet i fagene i høj grad er evidensbaseret og afspejler den nyeste forskningsmæssige viden
  • at de studerende tilegner sig videnskabelig, herunder metodisk, viden, færdigheder, og kompetencer, som kan anvendes både i forsknings- og professionsmæssige sammenhænge.

At uddannelsen er professionsorienteret vil sige:        

  • at der i tilrettelæggelsen af undervisningen, og særligt dens form, lægges vægt på praksisforankret undervisning
  • at undervisningen således delvist gennemføres af farmaceuter og andre relevante specialister, 
  • at indholdet i undervisningen i høj grad relaterer sig til det farmaceutiske praksisfelt 
  • at de studerende tilegner sig professionsrelevant viden, færdigheder og kompetencer, som kan anvendes direkte i deres efterfølgende arbejde som farmaceuter.   

At uddannelsen pædagogisk og didaktisk bygger på constructive alignment vil sige:

  • at fag tilrettelægges og gennemføres, således at der er indbyrdes sammenhæng mellem mål for læringsudbytte, undervisnings- og arbejdsformer og prøveformer, samt at disse afspejler formålet med faget   
  • at den studerende gennem de tilrettelagte (og andre) læringsaktiviteter konstruerer deres læreproces og deres læringsudbytte.

Fagbeskrivelser således en formåls- og overordnet indholdsbeskrivelse, en målbeskrivelse udformet som specifikke mål for læringsudbytte, en beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer samt eksamen. 

Målbeskrivelserne udformet som specifikke mål for læringsudbytte, giver på den ene side undervisere, vejledere og eksaminatorer mulighed for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen og eksamen med henblik på at give den studerende optimale muligheder for at opnå det definerede læringsudbytte samt at graden af målopfyldelse reelt kan vurderes til eksamen. På den anden side gør målbeskrivelser udformet som specifikke mål for læringsudbytte det tydeligt for den studerende, hvilket læringsudbytte de forventes at opnå gennem læringsaktiviteterne samt, at det er graden af opfyldelse af disse mål, som de bliver vurderet på til eksamen. Begge disse forhold knytter an til yderligere tre sammenhængende pædagogiske principper:

Læringsmæssigt samarbejde: Uddannelsen er et læringsmæssigt samarbejde mellem de studerende og uddannelsens undervisere og forskere samt farmaceuter fra forskellige farmaceutiske professionsområder. Fra uddannelsens side stilles forskellige uddannelsesmæssige ressourcer og ekspertise (faglig såvel som pædagogisk og didaktisk) til rådighed for de studerende. De studerende påtager sig rollen som selvstændige studerende med ansvar for egne læreprocesser og egen uddannelse. 

Pædagogisk mangfoldighed: Uddannelsen er kendetegnet ved pædagogisk mangfoldighed, både hvad gælder undervisning, vejledning, andre arbejdsformer og læringsaktiviteter samt prøveformer, under hensyntagen til de bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. Studerende tilbydes via denne mangfoldighed mulighed for at lære på mange forskellige måder gennem uddannelsen, og således også at udvikle sig som lærende.

Anbefalet litteratur: Uddannelsen angiver til hver enkelt fag anbefalet litteratur. Dette er litteratur, som er velegnet i forhold til at opnå den del af mål for læringsudbytte, som kan opnås via læsning mv. Studerende har således mulighed for at benytte sig af den anbefalede litteratur i forhold til at opnå de definerede mål for læringsudbytte, eller at opnå disse på anden vis. 

§ 1.4 - Profiler

Klinisk profil - Optaget 2023

Teknologisk profil med 30 ECTS speciale - Optaget 2023

Teknologisk profil med 45 ECTS speciale - Optaget 2023

Klinisk profil - Optaget 2022

Teknologisk profil med 30 ECTS speciale - Optaget 2022

Teknologisk profil med 45 ECTS speciale - Optaget 2022

Klinisk profil - Optaget 2021

Teknologisk profil med 30 ECTS speciale - Optaget 2021

Teknologisk profil med 45 ECTS speciale - Optaget 2021

Klinisk profil - Optaget 2020

Teknologisk profil med 30 ECTS speciale - Optaget 2020

Teknologisk profil med 45 ECTS speciale - Optaget 2020

Klinisk profil - Optaget 2019

Teknologisk profil med 30 ECTS speciale - Optaget 2019

Teknologisk profil med 45 ECTS speciale - Optaget 2019

Klinisk profil - Optaget 2018 eller tidligere

Teknologisk profil - Optaget 2018 eller tidligere

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Retskrav på optagelse

Studerende, der har bestået bacheloruddannelsen i farmaci på SDU, har retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i farmaci på SDU. 

§ 2.2 - Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse

Studerende, der har bestået bacheloruddannelsen i farmaci på KU, kan optages på kandidatuddannelsen i farmaci på SDU. 

§ 2.3 - Andre adgangsgrundlag til optagelse

Ansøgere kan efter individuel faglig vurdering optages på kandidatuddannelsen med en anden uddannelse på bachelorniveau end de i § 2.1 og § 2.2 nævnte, hvis de kan dokumentere en teoretisk funderet bacheloruddannelse i Farmaci, som opfylder minimum følgende specifikke fagkrav:

  • Grundlæggende farmaci 10 ECTS
  • Grundlæggende kemi 10 ECTS
  • Matematik og statistik 5 ECTS
  • Fysik 5 ECTS
  • Farmaceutisk biologi 10 ECTS
  • Mikrobiologi, molekylær biologi og biokemi 15 ECTS
  • Fysisk kemi 5 ECTS
  • Fysiologi og farmakologi 22,5 ECTS
  • Organisk kemi 10 ECTS
  • Lægemiddelformulering og fremstilling 22,5 ECTS
  • Instrumentel farmaceutisk analyse 10 ECTS
  • Naturstofkemi 5 ECTS
  • Medicinalkemi 5 ECTS
  • Samfundsfarmaci 5 ECTS
  • Toksikologi 10 ECTS
  • Bachelorprojekt min. 10 ECTS
  • Yderligere 20 teoretiske ECTS inden for farmaci 

Der lægges i vurderingen vægt på, at ansøger har tilstrækkelige teoretiske kundskaber inden for ovennævnte fagområder, svarende i fagligt indhold til bacheloruddannelsen i Farmaci fra SDU. 

Den adgangsgivende bacheloruddannelse skal være bestået senest fem år før studiestart. Der kan dispenseres fra dette, hvis ansøger kan dokumentere at have opretholdt sin faglige viden. 

Sprogkrav

Søger du ind på en dansksproget kandidat på baggrund af en dansk uddannelse, hvor undervisningssproget er dansk, skal du ikke dokumentere dine sprogkundskaber yderligere. 

Ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen (også danske statsborgere) skal have bestået dansk A, studieprøven i dansk som andetsprog eller kunne dokumentere tilsvarende danskkundskaber, fx gennem en Individuel kompetencevurdering hos VUC.

Ved optagelse til studiestart 1. februar 2022 eller senere skal studieprøven være bestået med karakteren 7 eller højere. Kravet gælder alene, hvis ansøgeren søger på baggrund af en udenlandsk uddannelse og ikke kan dokumentere sine sprogkundskaber på anden vis, eks. ved bestået Dansk A eller et tilsvarende niveau i svensk, norsk eller islandsk.

§ 2.4 - Supplering

Ikke relevant på denne uddannelse.

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning, struktur og progression

Kandidatuddannelsen i Farmaci er opbygget således:

a) Konstituerende fagelementer for uddannelsens faglige kompetence og identitet – 60 ECTS: 

  • Klinisk farmakologi og terapi A (10 ECTS)
  • Drug transport & drug delivery systems (5 ECTS)
  • Klinisk farmakologi og terapi B (10 ECTS)
  • Lægemiddeludvikling og regulatorisk farmaci (5 ECTS)
  • Studieophold (30 ECTS)

b) Fag på 30 ECTS som udgør enten profilen i Klinisk farmaci eller Teknologisk farmaci.

  • Profil i Klinisk farmaci består af de nedenfor nævnte obligatoriske profilspecifikke fag (25 ECTS) samt valgfag (5 ECTS). Se valgfag her
  • Profil i Teknologisk farmaci består af valgfag på 30 ECTS. Se valgfag her

c) Kandidatspeciale 30 ECTS eller 45 ECTS (teknologisk profil)

Fagenes rækkefølge og den faglige progression

Bacheloruddannelsen udgør det naturvidenskabelige fundament, som kandidatuddannelsen bygges ovenpå. Kandidatuddannelsens første studieår indeholder de konstituerede fag Klinisk farmakologi og terapi A og B, som integrerer farmakologi, patofysiologi og farmakoterapi. Særligt farmakologien er en videreførelse af bachelorfag, og udgør sammen med patofysiologien en ramme for, at de studerende kan tilegne sig viden inden for farmakoterapien. De konstituerede fag Drug transport and drug delivery systems og Lægemiddeludvikling og regulatorisk farmaci har fokus på teknologiske (lægemiddelformulering og fremstilling) og biofarmaceutiske aspekter samt industriel perspektiv vedr. lægemiddeludvikling, produktion og markedsføring. Fagene på 1. studieår giver studerende den faglige baggrund for det obligatoriske praktikophold på apotek/sygehusapotek/sygehus og specialet, som ligger på 2. studieår. Praktikopholdet trækker på kandidatuddannelsens tidligere fag, såvel indenfor farmakoterapi og lægemiddelformuleringer, og binder således uddannelsen sammen. 

Da farmaciuddannelsen er professionsorienteret, er der specifikke indgangskrav på denne del af uddannelsen. Kurserne Klinisk farmakologi og terapi A eller B samt Drug transport and drug delivery systems udgør derfor en del af de obligatoriske fagelementer, som skal være bestået, før den studerende kan påbegynde praktikopholdet.  

§ 3.2 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

Fagene Klinisk farmakologi og terapi A og B indeholder en række forskellige fagelementer, som giver grundlæggende kendskab til sygdomme, deres patofysiologi, mekanismer og behandling. Desuden giver fagene også grundig indsigt i behandling af de mest almindelige grundlæggende sygdomme, og terapiområder. Fagene bygger således oven på de kompetencer som studerende har opnået på bacheloruddannelsen i farmaci indenfor fagområderne: anatomi, farmakologi og fysiologi. 

Drug transport og drug delivery systems indeholder elementer af farmacispecifikke fagelementer, f.eks. biofarmaci, biotilgængelighed, transport, opløsning- og penetration af lægemidler over kroppens membraner. Kurset bygger oven på den basale viden om teknologisk farmaci, som de studerende har opnået via bacheloruddannelsen i farmaci. 

§ 4 - Modulbeskrivelser

§ 4.1 - Modulbeskrivelser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Klinisk profil - Optaget 2023

Teknologisk profil med 30 ECTS speciale - Optaget 2023

Teknologisk profil med 45 ECTS speciale - Optaget 2023

Klinisk profil - Optaget 2022

Teknologisk profil med 30 ECTS speciale - Optaget 2022

Teknologisk profil med 45 ECTS speciale - Optaget 2022

Klinisk profil - Optaget 2021

Teknologisk profil med 30 ECTS speciale - Optaget 2021

Teknologisk profil med 45 ECTS speciale - Optaget 2021

Klinisk profil - Optaget 2020

Teknologisk profil med 30 ECTS speciale - Optaget 2020

Teknologisk profil med 45 ECTS speciale - Optaget 2020

Klinisk profil - Optaget 2019

Teknologisk profil med 30 ECTS speciale - Optaget 2019

Teknologisk profil med 45 ECTS speciale - Optaget 2019

Klinisk profil - Optaget 2018 eller tidligere

Teknologisk profil - Optaget 2018 eller tidligere

Modulbeskrivelser i studieordningen 

KE822: Organisk kemisk analyse og separation

KE806: Videregående syntesemetoder

FA808: Avanceret lægemiddelformulering

FA806: Transportører og ADME

FA807: cGMP of sterile dosage forms

SU809: Dyreforsøgskundskab

BB847: Mundtlig formidling for naturvidenskab

Studieophold

Klinisk Farmakologi & Terapi B

Global Health

BB847: Mundtlig formidling for naturvidenskab

Global Health

Kandidatspeciale 30 ECTS

Studieophold

Studieophold

Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 10 ECTS

Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 15 ECTS

Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 5 ECTS

Klinisk farmakologi og terapi A

Klinisk Farmakologi & Terapi B

Klinisk Farmakologi & Terapi C

Lægemiddeludvikling og regulatorisk farmaci

Sundhedsøkonomisk evaluering

Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 5 ECTS

Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 10 ECTS

Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 15 ECTS

Klinisk Farmakologi & Terapi B

Drug transport & drug delivery systems

Kandidatspeciale 30 ECTS

Kandidatspeciale 45 ECTS

Sundhedsøkonomisk evaluering

Drug transport & drug delivery systems

Lægemiddeludvikling og regulatorisk farmaci

Klinisk Farmakologi & Terapi B

Evidensbaseret lægemiddelanvendelse og biostatistik

Klinisk farmakologi og terapi A

Farmakometri

Klinisk Farmakologi & Terapi C

FA807: cGMP of sterile dosage forms

BB847: Mundtlig formidling for naturvidenskab

Drug transport & drug delivery systems

Klinisk farmakologi og terapi A

Studieophold

Evidensbaseret medicin og systematisk litteratursøgning

Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 5 ECTS

Evidensbaseret lægemiddelanvendelse og biostatistik

Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 10 ECTS

Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 15 ECTS

Klinisk Farmakologi & Terapi B

KE824: Biomolekylære simuleringer

Human Health – sommerskole i sundhedskommunikation og forståelse af mennesket bag sygdom

FA808: Avanceret lægemiddelformulering

BMB839: Good Manufacturing Practice (GMP) i medicinalindustrien

SU809: Dyreforsøgskundskab

KE814: Videregående organisk syntese

KE530: Kvantitativ analytisk kemi

FA805: Eksperimentelle metoder inden for teknologisk farmaci og biofarmaci

NAT817: Mundtlig formidling for naturvidenskab

KE814: Videregående organisk syntese

KE806: Videregående syntesemetoder

FA809: Good Manufacturing Practice (GMP) i Life Science

KE824: Biomolekylære simuleringer

FA802: Mekanistisk Toksikologi

Evidensbaseret medicin og systematisk litteratursøgning

Miljøkemikalier og helbred

Miljøkemikalier og helbred

BMB839: Good Manufacturing Practice (GMP) i medicinalindustrien

BB807: Molekylær toksikologi

KE547: Kemisk biologi

KE530: Kvantitativ analytisk kemi

FA806: Transportører og ADME

FA807: cGMP of sterile dosage forms

FA808: Avanceret lægemiddelformulering

KE806: Videregående syntesemetoder

KE822: Organisk kemisk analyse og separation

SU809: Dyreforsøgskundskab

Drug transport & drug delivery systems

Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 10 ECTS

Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 15 ECTS

Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 5 ECTS

Evidensbaseret lægemiddelanvendelse og biostatistik

Evidensbaseret medicin og systematisk litteratursøgning

Kandidatspeciale 30 ECTS

Kandidatspeciale 45 ECTS

Klinisk Farmakologi & Terapi B

Klinisk Farmakologi & Terapi C

Klinisk farmakologi og terapi A

Lægemiddeludvikling og regulatorisk farmaci

Studieophold

Sundhedsøkonomisk evaluering

NAT817: Mundtlig formidling for naturvidenskab

Human Health – sommerskole om mennesket i sundhedssystemet

KE814: Videregående organisk syntese

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav samt regler om gennemsnitskvotient

Uddannelsen er gennemført, når den studerede har gennemført alle nedenstående punkter:

a) karakteren 02 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
b) bedømmelsen bestået i alle prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået
c) bedømmelsen godkendt i alle prøver, der bedømmes med godkendt/ikke godkendt og
d) godkendelse af alle prøver, der godkendes ved undervisningsdeltagelse

§ 5.2 - Særlige prøver

Ikke relevant på denne uddannelse.

§ 5.3 - Førsteårsprøven


§ 5.4 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen i kandidatspecialer, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

§ 5.5 - Interne eller eksterne prøver

Afholdelse og vurdering af prøver sker i henhold til den gældende Eksamensbekendtgørelse og Karakterbekendtgørelse. 

De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder kandidatspecialet. Mindst en tredjedel af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, om faget bedømmes med intern eller ekstern censur.

§ 5.6 - Prøvesprog

Eksamen aflægges på dansk med mindre andet er fastsat i fagbeskrivelsen for det enkelte fag under § 4. Hvis undervisningen er foregået på et fremmedsprog, kan eksamen aflægges på dette sprog. Eksamen kan endvidere aflægges på svensk eller norsk, med mindre det er en del af prøvens formål at demonstrere færdigheder i dansk.

§ 5.7 - Undervisnings- og prøveformer

Prøveformer er valgt efter princippet ”constructive alignment”, dvs. at der efter hvert fag er en kombination af prøver, som er egnet til at prøve fagets kompetencer. Det betyder, at vidensfeltet f.eks. vil blive prøvet ved skriftlige prøver (MCQ, kortsvarsopgaver o. lign.), forståelses- og reflektionsniveauet ved skriftlige opgaver/mundtlige prøver, typen af færdigheder bl.a. ved vurdering af port folio, vurdering og beslutning bl.a. i bedømmelsen af kandidatprojektet, formidling f.eks. ved poster præsentation. 

Under de enkelte fag angives om der er tale om interne prøver eller eksterne prøver.

§ 5.8 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Der henvises til SDU’s regelsæt om eksamener samt Eksamensbekendtgørelsen.

§ 5.9 - Særlige prøvevilkår

Universitetet kan i henhold til Eksamensbekendtgørelsen § 6 tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre usædvanlige forhold, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ved tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.

Ansøgning om særlige prøvevilkår indsendes via SPOC og behandles af studienævnet.

§ 5.10 - Ordinære prøver

Den ordinære prøve for et fag tilbydes i direkte forlængelse af fagets undervisningsperiode.

§ 5.11 - Omprøver

Studerende, der ikke består den ordinære prøve i et fag, kan tilmelde sig omprøve i faget. Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig omprøven. Adgang til omprøve forudsætter, at man har været tilmeldt den ordinære prøve i faget.

Hvis den studerende har været tilmeldt en prøve, men er udeblevet, har den studerende brugt et prøveforsøg og kan tilmelde sig omprøven.

Hvis den studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve pga. sygdom, skal den studerende have mulighed for at gå til omprøve.

Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler for sygdom og eksamen.

Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.

§ 5.12 - Prøveforsøg

En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af, om der foreligger usædvanlige forhold kan vurdering af studieegnethed ikke indgå.

§ 5.13 - Forudsætninger for deltagelse i prøver

Eventuelle forudsætninger for deltagelse i prøver fremgår af den enkelte fagbeskrivelse.

§ 5.14 - Digitale prøver og hjælpemidler

Der tillades ikke brug af medbragte hjælpemidler, med mindre det er specifikt anført i fagbeskrivelsen.

Studienævnet kan, hvor der foreligger dokumentation for usædvanlige forhold, bevilge studerende særlige prøvevilkår.

§ 5.15 - Gruppeprøver

Ingen relevant tekst her

§ 5.16 - Pensumbeskrivelser

Pensumbeskrivelser / litteratur til det enkelte fag fremgår af Plan for indhold og forløb på Itslearning.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Nyoptagne studerende har pligt til at oplyse universitetet om tidligere beståede uddannelseselementer eller enkeltkurser på samme niveau fra en anden uafsluttet uddannelse. Merit kan kun gives for kurser, der er på samme niveau.

Universitetet træffer disciplinære foranstaltninger i tilfælde af urigtige eller mangelfulde oplysninger, samt i tilfælde hvor den studerende undlader at søge merit.

Afgørelse om startmerit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

§ 6.2 - Forhåndsmerit

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 55, stk. 1.

Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, om uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 55, stk. 2.

Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 55, stk. 3.

Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, eller der ikke er plads på holdet, eller elementerne ikke svarer til niveauet eller andre forhold, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmerit efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 55, stk. 4. 

Afgørelse om forhåndsmerit træffes af studienævnet på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

§ 6.3 - Merit

Beståede uddannelseselementer fra samme uddannelse på samme niveau i Danmark træder i stedet for uddannelseselementer på denne uddannelse, jf. § 53 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau kan træde i stedet for uddannelseselementer på bacheloruddannelsen, jf. § 54 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse, jf. § 54, stk. 2 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

Afgørelse om merit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

Tilmelding til undervisning og prøver

Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig undervisningen. Tilmelding til undervisningen sker via Studentselvbetjeningen. De aktuelle tilmeldingsfrister fremgår af SDU’s hjemmeside. Undervisningstilmelding er lig med tilmelding til 1. prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til faget.

Den studerende kan foretage omvalg af valgfag indtil tre uger efter semesterstart, med mindre forhold i fagbeskrivelsen ikke giver mulighed herfor. Der tages højde for overensstemmelse i ECTS på fag, der ønskes udskiftet og der skal være plads på det nye fag. Omvalg af valgfag må ikke være studietidsforlængende. 

Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.

Der henvises i øvrigt til SDU’s regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Afmelding af undervisning og prøver

Det er ikke muligt at afmelde undervisning eller prøver, herunder omprøver efter tilmeldingsperiodens udløb. Der bruges et forsøg, hvis den studerende udebliver eller ikke deltager i prøven.

Universitetet kan framelde den studerende til et fag, hvortil et forudsætningsfag ikke er bestået, hvis det vil være til væsentlig gene eller fare for andre, hvis forudsætningsfaget ikke er opfyldt eller bestået, inden faget påbegyndes. Dermed bruges der ikke et prøveforsøg (se dog nedenstående). Se yderligere under den enkelte fagbeskrivelse i §4.

Hvis den studerende ikke består øvrige forudsætningsfag, der ikke kan karakteriseres som værende til væsentlig gene eller fare for andre, selvom der er tale om faglig progression, inden påbegyndelse af undervisningen i det fag, det er en forudsætning for, bruges et prøveforsøg. Se yderligere under den enkelte fagbeskrivelse i §4.

Universitetet kan dispensere fra reglerne om afmelding af undervisning og prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen § 5, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler vedr. eksamen.

§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau

Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 15, stk. 1.

Studerende, der har gennemført fag eller fagelementer på en kandidatuddannelse efter ovenstående, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse, jf. bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (adgangsbekendtgørelsen).

§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Kandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for normeret studietid (2 år) + 1/2 år. 

For studerende optaget med studiestart før september 2015 gælder andre tidsfrister for gennemførsel af studiet. Se nedenstående skema.  

Studiestart                        Kandidat - 2-årig

01-09-2015 eller senere    Normeret tid + ½ år

01-02-2015                        28-02-2018

Før 01-02-2015                28-02-2018

Studerende indskrevet før 1. februar 2015 kan være omfattet af regler, hvor tidsfristen for gennemførsel af uddannelsen ligger tidligere end angivet i ovenstående skema. I disse tilfælde gælder den tidsfrist, der er angivet i den pågældende studieordning.

Udskrivning fra studiet

Indskrivningen bringes til ophør, når den studerende:

  • har gennemført uddannelsen
  • er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende har opbrugt sine prøveforsøg
  • er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af uddannelsens regler,
  • melder sig ud af uddannelsen, eller
  • er varigt bortvist fra universitetet.

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

Studerende skal bestå mindst en prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. 

Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder ovenstående studieaktivitetskrav.

Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Studienævnet må i vurdering om dispensation for studieaktivitetskravet inddrage studieegnethed.

Studerende der er mere end 12 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid tilbydes særlig vejledning i form af en individuel samtale, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 42, stk. 2.

Forsinkelsessamtaler afholdes af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

§ 7.5 - Speciale

Afleveres specialet ikke indenfor den aftalte frist, har den studerende brugt ét eksamensforsøg og specialet betragtes som 'Udeblevet' (U) og dermed ikke bestået. Der skal udarbejdes en ændret opgaveformulering inden for det oprindelige emneområde, og afleveringsdatoen fastsættes til tre måneder efter den oprindelige afleveringsdato. Den ændrede opgaveformulering skal modsvare ca. 3 måneders ekstra specialearbejde.

Bedømmes specialet til ikke bestået (karaktererne '00' eller '-3') udfærdiges ligeledes en ændret opgaveformulering med afleveringsfrist 3 måneder efter at bedømmelsen er offentliggjort.

Såfremt specialet fortsat ikke afleveres eller bestås kan  den studerende få et tredje forsøg efter de samme regler. 

§ 7.6 - Skift mellem linjer/profiler

Der kan skiftes mellem profilerne i løbet af det første kvartal på uddannelsen. Et profilskifte skal godkendes af studienævnet.  

§ 7.7 - Kandidatdelen af 4+4 ph.d.-ordningen

Der er pt. ikke nogen der er indskrevet på denne ordning.

§ 7.8 - Projektorienteret forløb / praktik / individuelt tilrettelagte aktiviteter

Kandidatuddannelsen kan inden for den normerede studietid indeholde projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universiteter i Danmark eller i udlandet. I forhold til mere traditionelle studieformer sigter projektorienterede forløb mod at de studerende skal tilegne sig en viden, der går på tværs af fag og fagområder samt ikke mindst at udvikle den enkelte studerendes samarbejds- og formidlingsevner. Desuden handler projektarbejdet om, at de studerende skal lære at angribe en større arbejdsopgave på en effektiv og konstruktiv måde i samarbejde med andre studerende.

stk. 2 Projektorienterede forløb (ISA) skal godkendes af studienævnet. Se yderligere under §4.

§ 7.9 - Orlov

Studerende ved SDU kan bevilges orlov:

  • hvis der foreligger usædvanlige forhold
  • hvis den er begrundet i deltagelse i den prægraduate forskeruddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
  • hvis den er begrundet i fødsel/adoption eller værnepligt/FN-tjeneste, jv. SDU's regler for orlov
  • hvis den studerende er eliteidrætsudøver

Orlov kan som hovedregel bevilges i op til et semester ad gangen. Undtagelsen til dette er:

  • På uddannelser med kvartalsstruktur hvor orlov kan bevilges i op til to kvartaler ad gangen.
  • hvis orloven er begrundet i fødsel/adoption eller værnepligt/FN-tjeneste - her kan der bevilges op til 12 måneders orlov
  • hvis orloven er begrundet i deltagelse i et prægraduat forskningsophold - her kan der bevilliges op til 12 måneders orlov

Såfremt en studerende ønsker at forlænge en bevilget orlov, skal der fremsendes en ny ansøgning om orlov, der dokumenterer behovet for forlængelse. Orlovsansøgninger behandles af Studieservice.

For uddybning henvises til SDU’s regler for orlov.

§ 7.10 - Deltagerbegrænsning

Hvis der er deltagerbegrænsning på et fag, vil det fremgå af fagbeskrivelsen. 

§ 7.11 - Valgfag

Der vil være mulighed for valgfag.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

SDU's generelle studieregler er gældende for forhold, der ikke er nævnt i eksamensbekendtgørelsen.

Studienævnet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra prøveforsøg, inddrage studieegnethed. 

§ 8.2 - Klage over eksamen

Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende og stiles til Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Der skal anvendes særligt skema til indgivelse af eksamensklage, som findes på fakultetets hjemmeside.

En studerende kan bl.a. klage over:

  • retlige spørgsmål
  • eksaminationsgrundlaget
  • prøveforløbet
  • bedømmelsen

Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra tidsfristkravet. Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsen kapitel 9 samt klagevejledningen, som fremgår af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside.

Fakultetet kan ikke træffe afgørelse om at ændre et resultat. Fakultetet kan kun træffe afgørelse i form af følgende:

  • ombedømmelse ved nye bedømmere (skriftlig eksamen)
  • tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere (mundtlig eksamen)
  • afvisning af klagen

Resultatet af en omprøve eller ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter end den oprindelige.

Klager over andre forhold end eksamen, f.eks. vejledning og undervisning, skal stiles til studieledelsen.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Klager over meritafgørelser

I henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen § 57, stk. 1 kan universitetets/studienævnets afgørelser for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Meritankenævnsbekendtgørelsen.

I henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen §57, stk. 2 kan universitetets afgørelser for så vidt angår afslag og delvist afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Klager vedrørende retlige spørgsmål
Studienævnets afgørelser efter Uddannelsesbekendtgørelsen og denne studieordning kan af studerende indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 64.

Klagen skal være begrundet og skal indgives til Universitetet senest to uger efter at studienævnets afgørelse er meddelt den studerende. Universitetet afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere på inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender derefter klagen til Styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Hjemmel

Øvrige rammebestemmelser

Bestemmelserne i denne studieordning sikrer desuden at kandidatuddannelsen i Farmaci er i overensstemmelse med:

  • EU-bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer BEK nr. 53 af 14. januar 2016
  • Bekendtgørelse om apoteker og sygehusapotekers driftsforhold BEK nr. 777 af 1. juni 2022
  • Bekendtgørelse af lov om apoteksvirksomhed LBK nr. 801 af 12. juni 2018
  • Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005
  • Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013

§ 9.2 - Studienævn

Studienævn for farmaci

§ 9.3 - Censorkorps

Censorkorps for de famaceutiske uddannelser i Danmark

§ 9.4 - Ikrafttrædelsesdato

01-09-2016

§ 9.5 - Gældende for studerende optaget pr.

01-09-2016

§ 9.6 - Dato for godkendelse i studienævnet

25-10-2023

§ 9.7 - Dato for Dekanens godkendelse

25-10-2023

§ 9.8 - Overgangsordninger

Der er ingen overgangsordninger og det bliver der heller ikke.