translation.lazy-loading-fagbesks
0 /
translation.lazy-loading-profiler
0 /

Studieordning for Master i arbejdsmiljøledelse

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
Uddannelsestitler:
  • Master i arbejdsmiljøledelse
  • Master of Occupational Safety and Health Management
ECTS-point: 60
Byer: Odense
Terminer: Efterårx
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2023
Gældende for studerende optaget pr.: 01-09-2023

Version: Arkiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Master i arbejdsmiljøledelse (Master)

ECTS-point

60

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Niveau

Master

§ 1.2 - Gældende for studerende optaget pr.

01-09-2023

§ 1.3 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Masteruddannelser er forskningsbaserede videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne. Uddannelserne har til formål at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående uddannelsesbaggrund en videregående uddannelse inden for et specialiseret område eller et bredere perspektiv på et fagligt eller flerfagligt område.

En masteruddannelse skal give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som kvalificerer de studerende til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Den enkelte masteruddannelse tilrettelægges med henblik på at sikre, at de studerende efter gennemført uddannelse er i stand til at anvende fagområdets videnskabelige metoder og begreber i forbindelse med:

  • vurdering og løsning af teoretiske og praktiske problemstillinger,
  • formidling af faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister,
  • styring og udvikling af komplekse arbejdssituationer,
  • selvstændig etablering af fagligt og tværfagligt samarbejde, og
  • egen faglige udvikling.
En masteruddannelse gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. En masteruddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.

Masteruddannelsen i arbejdsmiljøledelse er normeret til 60 ECTS, hvilket svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år, men undervisningen tilrettelægges således, at fuldtidsbeskæftigede kan følge og afslutte uddannelsen over 6 år. 

§ 1.4 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

De bærende principper for masteruddannelsen er aktiverende undervisning og aktiv læring, som udmøntes gennem projektorienteret og problembaseret læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for, at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. 

Masteruddannelsen vægter undervisningsformer, der veksler mellem forelæsninger, workshops, øvelser og projekter, der skal integrere teorier og metoder fra fagområderne og forankre dem i praksis.

Struktur og læringsmiljø

  • Fagligheden står i centrum, og masteruddannelsen har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og udviklingsbaseret undervisning, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.
  • Lærings- og evalueringsmiljøet er baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i grupper og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion. 
  • Løbende feedback og evaluering af den studerendes arbejde er en integreret del af den aktiverende undervisning og anvendes til at understøtte den studerendes aktive læring.
  • I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt vægt på, at undervisnings- og eksamensformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Den enkelte studerende forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. 
  • Gennem et struktureret gruppearbejde, hvor undervisergruppen aktivt er involveret i gruppedannelse og følger gruppernes arbejde, arbejder den studerende aktivt med en eller flere fagligheder i projektarbejdet.
  • Problemorienteret projektarbejde i grupper med inddragelse af en række af uddannelsens fagligheder er en central undervisningsform på masteruddannelsen, der også er meget velegnet, når der skal arbejdes tværfagligt. Når projektet tager udgangspunkt i praksisnære problemstillinger eller faktiske problemstillinger fra en virksomhed, får denne undervisningsform en meget høj grad af autenticitet og lighed med de arbejdsformer, som erhvervslivet efterspørger, og som den studerende møder i sit arbejdsliv.

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Adgangskrav

For at kunne blive optaget på masteruddannelsen skal ansøgeren have bestået en relevant kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse eller en tilsvarende mellemlang videregående uddannelse eller diplomuddannelse. 

Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. I vurderingen af erhvervserfaringens relevans vil der blive lagt væk på, at ansøgeren som led i dennes arbejdsopgaver har beskæftiget sig med arbejdsmiljøområdet i minimum to år. Dette kan være som arbejdsmiljøleder, -koordinator, -repræsentant, -konsulent eller på anden måde arbejdsmiljøprofessionel.

Ansøgere med udenlandsk eksamen skal have bestået Studieprøven i dansk som andetsprog (tidligere Dansk Prøve 2). Det er et krav, at alle Studieprøvens 4 delelementer er bestået med karakteren 6 eller derover på 13-skalaen eller 02 på 7-trinsskalaen.

Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne ovenfor, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb.

§ 2.2 - Uddannelsens faglige forudsætninger og krav til erhvervserfaring

Ansøgeren skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. I vurderingen af erhvervserfaringens relevans vil der blive lagt vægt på, at ansøgeren som led i dennes arbejdsopgaver har beskæftiget sig med arbejdsmiljøområdet i minimum to år. Dette kan være som arbejdsmiljøleder, -koordinator, -repræsentant, -konsulent eller på anden måde arbejdsmiljøprofessionel.

Ansøgeren bør desuden have tilstrækkelige færdigheder i engelsk til at læse og forstå faglitteratur på engelsk og følge engelsksproget undervisning, da der lejlighedsvist benyttes engelsksproget litteratur og enkelte lektioner kan blive undervist på engelsk. 

§ 2.3 - Deltagerbetaling

Masteruddannelser er betalingsuddannelser i henhold til reglerne i bekendtgørelsen om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen). Der opkræves betaling for deltagelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse.

Oplysninger om betaling, prisstruktur og hvad betalingen dækker, kan findes på universitetets hjemmeside, www.sdu.dk, på studiesiden for uddannelsen.   

Betalingen opkræves en gang pr. semester, og den studerende er ikke bundet til mere end det ene semester. 

Universitet kan bringe indskrivningen til ophør, når betalingen ikke længere dækker. 

§ 3 - Detaljeret information om uddannelsens opbygning og progression

§ 3 - Uddannelsens titel og profiler

Master i arbejdsmiljøledelse, optag september 2023

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Overordnet opbygning og struktur

Masteruddannelse i arbejdsmiljøledelse henvender sig til medarbejdere og ledere i både offentlige og private virksomheder, der arbejder professionelt med arbejdsmiljø i bred forstand. Uddannelsen giver den arbejdsmiljøprofessionelle kompetence til – på et videnskabeligt, tværfagligt og professionelt niveau – systematisk at designe, implementere og evaluere arbejdsmiljøindsatser, som virker i praksis. Det gælder både i en strategisk sammenhæng med kobling til FN’s verdensmål, udvikling af business cases og løsnings- eller reguleringskoncepter og i gennemførelse af de konkrete forandringsprocesser. Uddannelsens dimittender optimeres i deres professionelle tilgang til hverdagsarbejdet med arbejdsmiljø og får kompetencer til at arbejde med arbejdsmiljørelaterede problemstillinger på et bredere og højere niveau i organisationen / virksomheden.

Uddannelsens fagsøjler


I løbet af uddannelsen undervises i emner fra fire gennemgående faglige søjler.

Søjle - Krop, sundhed og arbejde
Arbejdsmiljø og teknologi
Individet, arbejdspladsen og sundhed
Forebyggelse og sundhedsfremme

Søjle - Virksomhed og organisation
Organisation og ledelse
Strategi
Forandringsprocesser

Søjle - Samfund og virksomhed
Arbejdsmiljøregulering
FN’s bæredygtighed, internationalt fokus
Standarder og certificeringer
Arbejdsmarkedsforhold, overenskomster

Søjle - Forskningsbaserede metoder
Kvalitativ og kvantitativ metode
Forskningsbaseret viden og data
Evaluering af arbejdsmiljøindsatser og forretningsprocesser

Uddannelsens semestertemaer


Masteruddannelsen i arbejdsmiljøledelse er bygget op omkring tre grundlæggende og konstituerende horisontale hovedelementer, der hver tager et semester. Uddannelsens første semester indeholder desuden en generel introduktion til arbejdsmiljøledelse.

1. semester: Design af arbejdsmiljøindsatser (15 ECTS)
2. semester: Gennemførelse af arbejdsmiljøindsatser (15 ECTS)
3. semester: Evaluering af arbejdsmiljøindsatser (15 ECTS)
4. semester: Masterprojekt (15 ECTS)

1. -3. semester

I hvert af de første tre semestre udarbejder den studerende et projekt inden for semesterets tema. Med inddragelse af uddannelsens fire fagsøjler tages der udgangspunkt i praktiske cases fra en arbejdsplads.

4. semester

Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt. Masterprojektet er et selvstændigt projekt udført i en arbejdsmiljøkontekst med fokus på både design, gennemførelse og evaluering.

Beskrivelser af uddannelsens semestre og moduler


Semesterbeskrivelse for 1. semester
Semestertema: Design af arbejdsmiljøindsatser

Kompetencemål:
Den studerende skal efter semesteret demonstrere følgende:

Viden
Den studerende skal have viden om:

  • Den historiske udvikling af arbejde, teknologi og arbejdsmiljø- og sundhedsforståelse
  • Regulering af arbejdsmiljø
  • Fysiske og psykiske arbejdsmiljøpåvirkninger og konsekvenser for helbred og arbejde
  • Teori om design af arbejdsmiljøindsatser og etiske problemstillinger
  • Evidensbegrebet og fortolkning af arbejdsmiljøforskning

Færdigheder
Den studerende skal kunne:

  • Kortlægge arbejdsmiljøpåvirkninger og prioritere indsatsområder
  • Anvende behovsanalyse og inddrage interessenter i design af en arbejdsmiljøindsats
  • Inddrage evidens om arbejdsmiljøpåvirkninger og -indsatser og etiske perspektiver i design af arbejdsmiljøindsatser

Kompetencer
Den studerende skal kunne:

  • Praktisk anvende forskningsbaseret viden og metoder til at designe og formidle en arbejdsmiljøind-sats, der tager højde for regulatoriske og etiske perspektiver på en virksomhed

Semesterbeskrivelse for 2. semester
Semestertema: Gennemførelse af arbejdsmiljøindsatser

Kompetencemål:
Den studerende skal efter semesteret demonstrere følgende:

Viden
Den studerende skal have viden om:

  • Grundlæggende principper for organisering og ledelse af private og offentlige virksomheder
  • Forandringsledelse
  • Interventioner i arbejdsmiljø gennem ledelsesfokus, systematisk arbejdsmiljøarbejde og medind-dragelse
  • Roller, relations opbygning og aktivering af ressourcer til arbejdsmiljøindsatser

Færdigheder
Den studerende skal kunne:

  • planlægge og gennemføre en arbejdsmiljøindsats, herunder anvende Interessent- og behovsanalyse
  • kommunikere med og inddrage relevante aktører
  • agere som refleksiv og relations-opbyggende forandringsagent
  • reflektere over gennemførelsen af en arbejdsmiljøindsats ved anvendelse af forskningsbaseret viden og metoder,

Kompetencer
Den studerende skal kunne:

  • skabe organisatorisk forståelse og accept af og gennemføre en arbejdsmiljøindsats.

Semesterbeskrivelse for 3. semester
Semestertema: Evaluering af arbejdsmiljøindsatser

Kompetencemål:
Den studerende skal efter semesteret demonstrere følgende:

Viden
Den studerende skal have viden om:

  • Samfundsmæssig udvikling af arbejdsmarked, teknologi og virksomhedsstrategi
  • Arbejdsmiljøets reguleringsmekanismer nationalt og internationalt
  • Evalueringsteorier og metoder
  • Sygefraværs og fastholdelsesmekanismer
  • Det brede arbejdsmiljøbegreb om rummelighed

Færdigheder
Den studerende skal kunne:

  • Analysere og forbedre kvantitative og kvalitative evalueringsmetoder i egen virksomhed
  • Kendskab til arbejdsmiljø økonomiske analyser fx med inddragelse af sygefravær
  • Inddrage regulering og det brede arbejdsmiljøbegreb til at motivere arbejdsmiljøindsatser
  • Analysere virksomhedens strategiske behov og integrere arbejdsmiljøindsatsen heri

Kompetencer
Den studerende skal kunne:

  • Evaluere arbejdsmiljøindsatser og justere på virksomhedens arbejdsmiljøindsatser ud fra dette data grundlag

Semesterbeskrivelse for 4. semester
Semestertema: Masterprojekt

Uddannelsens faglige progression 

Uddannelsen indhold er efter et introduktionsmodul bygget op omkring de fire fagsøjler. Hvert semester indeholder således vidensbidrag fra alle fire søjler.  

Opgaver mellem undervisningsblokkene og semesterprojektet gennemføres i egne virksomheder under overskrifterne på de tre progredierende semestre: Design, gennemførelse og evaluering af arbejdsmiljøindsatser.  

Sideløbende med undervisning arbejder de studerende med deres semesterprojekt på egne virksomheder. 

Tilrettelæggelse af undervisningen 


Undervisningen har personligt fremmøde og er samlet i blokke a 2-3 dage med 3-4 ugers mellemrum.  

Undervisningen kombinerer oplæg, gruppearbejde og diskussioner baseret på de studerendes praktiske erfaringer samt arbejdspladscases. Mellem undervisningsblokkene udfører de studerende mindre hjemmeopgaver relateret til egne virksomheder. Semesterprojektet udføres fortrinsvist i grupper og de studerende udvælger en værtsvirksomhed. 

Undervisningen suppleres med online vejledning og brug af digitale hjælpemidler.  

Der afholdes en samlet prøve på hvert semester bedømt med karakter efter 7-trinsskalaen. Hele uddannelsen afsluttes med et mundtligt forsvar af masterprojektet. 

§ 3.1.1 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

Uddannelsen indledes med et introduktionsforløb i arbejdsmiljøledelse. Via semesterprojekter og med udgangspunkt i deres praktiske erfaring inden for arbejdsmiljøområdet lærer de studerende at anvende forskningsbaseret viden og udarbejde et systematisk skriftligt projektarbejde. De studerendes erhvervserfaringer og indgående kendskab til deres organisation, dennes opbygning og interessenter er en forudsætning for, at de studerende på relevant vis kan gennemføre de overordnede kompetencemål om at kunne designe, gennemføre og evaluere arbejdsmiljøindsatser på egen virksomhed. Disse kompetencer videreføres i det afsluttende masterprojekt.

§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4 - Obligatoriske kurser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Master i arbejdsmiljøledelse, optag september 2023

Fagbeskrivelser i studieordningen 

Design af arbejdsmiljøindsatser

Gennemførelse af arbejdsmiljøindsatser

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

5.1.1 Ved bedømmelse af en eksamen gives karakter efter 7-trinsskalaen. Der kan ligeledes gives bedømmelsen ’bestået’ eller ’ikke-bestået’. Masterprojektet bedømmes altid med karakter efter 7-trins-skalaen. 

5.1.2 En eksamen eller et undervisningsforløb er bestået, når karakteren 02 eller derover er opnået, eller der er opnået bedømmelsen ’bestået’. 

5.1.3 Bedømmelsesformen ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ må højst dække 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point. Dette gælder dog ikke for meritoverførte eksamener. 

5.1.4 Når en studieaktivitets bedømmelsesgrundlag er 'deltagelse i undervisningen', foretages denne bedømmelse af underviser på baggrund af kriterier, som oplyses ved undervisningsforløbets begyndelse. Betingelsen for at opnå bedømmelsen ’bestået’ er, at den studerende har nået de for forløbet fastsatte mål i sådan en grad, at der ved en eksamen ville kunne gives bedømmelsen 'bestået' eller som minimum karakteren 02. 

5.1.5 Godkendelsesgrundlaget ved deltagelse kan være et eller flere af følgende:

  • tilstedeværelse i undervisningen og ved øvelser.
  • udførte porteføljer, rapporter og opgavebesvarelser samt andre praktiske eller teoretiske arbejder.
  • deltagelse i vejledende intern eksamen.
  • deltagelse i seminarer.

5.1.6 Meddelelse til den studerende om, hvorvidt undervisningsforløbet er ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ skal gives inden semestrets afslutning.

5.1.7 Masteruddannelsen er bestået, når den studerende har opnået

Karakteren 02 eller derover i alle eksamener, som bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Bedømmelsen 'bestået' i alle eksamener, som bedømmes 'bestået’ eller ’ikke-bestået'.

§ 5.2 - Særlige eksamener

Eksamen i udlandet

5.2.0.1 Studienævnet kan i helt ekstraordinære situationer give tilladelse til, at mundtlige masterforsvar afholdes uden for SDU. 

5.2.0.2 Studienævnet kan i tilfælde af fx udstationering eller bopæl i udlandet, få tilladelse til at gennemføre eksamener på en dansk repræsentation eller andre på forhånd fastsatte steder i udlandet. Ansøgning herom skal være Studienævnet i hænde senest 6 uger før eksamen. 

5.2.0.3 Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af forsvaret.

5.2.0.4 Alle omkostninger ved afholdelse af eksamen samt ved evt. aflysning af eksamen grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde. SDU kan kræve, at beløbet forudbetales. 

§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne

5.3.1 Ved bedømmelsen af masterprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræsentationen er affattet på.

5.3.2 Opgaverne skal være formuleret i et klart og forståeligt sprog. Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver eller i masterprojektet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning. Yderligere oplysninger om sprogbehandlingen fremgår af fagbeskrivelserne. 

5.3.3 Studienævnet kan bevilge dispensation fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevant, specifik funktionsnedsættelse (fx ordblindhed). 

§ 5.4 - Interne eller eksterne eksamener

5.4.1 Eksamenerne er enten eksterne eller interne. Eksterne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere og af en eller flere censorer udpeget af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Interne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere. 

5.4.2 Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point bedømmes ved ekstern censur. Det gælder dog ikke for meritoverførte eksamener. Uddannelsens væsentlige områder herunder masterprojektet bedømmes med ekstern censur. 

§ 5.5 - Undervisnings- og eksamenssprog

5.5.1 På uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges eksamen på dansk, medmindre det er en del af den enkelte eksamens formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre eksamens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. 

5.5.2 På uddannelser eller enkeltfag, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges eksamen på dette sprog, medmindre det er en del af den enkelte eksamens formål at dokumentere eksaminandens færdigheder i et andet sprog. Det samme gælder, hvis undervisningen i et fag har været meddelt på et fremmedsprog. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

5.5.3 Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en eksamen på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke eksamen, der forudsætter fremstilling på dansk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

§ 5.6 - Undervisnings- og eksamensformer

Formål
5.6.1 Formålet med eksamen er at bedømme, i hvilken grad den enkelte studerende opfylder de faglige mål, der er fastsat i studieordningen. 
Eksamensformer

5.6.2 Uddannelsen indeholder en variation af eksamensformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer. Eksamensformerne skal tilgodese det enkelte fags/fagelements formål og kan være fx 

  • mundtlige, skriftlige, take-homeeksamen, seminar og praktiske eksamener, projektorienterede forløb,  samt kombinationer af de forskellige eksamensformer.
  • et seminar er en undervisnings- og eksamensform, hvor alle studerende i seminarkredsen skal skrive en opgave. Opgaverne diskuteres herefter i seminarkredsen, og de studerende skiftes til at forsvare egen opgave, opponere mod andres opgave og være ”almene” diskussionsdeltagere.
5.6.3 Evt. krav om deltagelse i undervisningen eller krav om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen som forudsætning for, at den studerende kan aflægge eksamen i faget, fremgår af den pågældende fagbeskrivelse. 

5.6.4 Alle skriftlige stedprøver afvikles på computer i henhold til SDUs Regelsæt for skriftlige stedprøver. 
Bedømmelse af gruppearbejde
5.6.5 Projekter udføres normalt af grupper af studerende. Grupperne består som udgangspunkt af 6 studerende. Uddannelseslederen kan dog på baggrund af en individuel, faglig vurdering tillade, at der deltager færre eller flere studerende i en gruppe. Disse regler gælder ikke for masterprojektet. 
Lyd- og billedoptagelser
5.6.6 Lyd- og billedoptagelser under en eksamen er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af eksamensforløbet. Optagelserne foretages da af universitetet.
Brug af hjælpemidler
5.6.7 Brug af hjælpemidler ved eksamen fremgår af de de enkelte fagbeskrivelser og/eller semesterplaner.

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med eksamener

Disciplinære foranstaltninger

5.7.1 Der træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der

  • uretmæssigt skaffer sig eller giver en anden studerende hjælp til besvarelse af en skriftlig opgave eller
  • medbringer ikke-tilladte hjælpemidler til en eksamen eller
  • udgiver en andens arbejde for sit eget eller
  • anvender eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning eller
  • ellers gør sig skyldig i eksamenssnyd.

5.7.2 Der kan ligeledes træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der udviser forstyrrende adfærd ved eksamen.

5.7.3 Afvises en opgave eller annulleres en prøve på grund af dokumenterede uregelmæssigheder, opkræves der efterfølgende betaling for omprøve hvis forløbet genoptages

Jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU.

Fejl og mangler ved en eksamen

5.7.4 Opdager en studerende fejl og mangler ved en eksamen, skal vedkommende kontakte bedømmerne (ved mundtlig eksamen) eller eksamenstilsynet (ved skriftlig eksamen).

5.7.5 Ved fejl og mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhjælpe fejlen eller manglen på, kan universitetet annullere eksamen og foranstalte en ekstraordinær reeksamen. Reeksamen, der skyldes annullering af den oprindelige eksamen, kan resultere i en lavere karakter.

5.7.6 Ved andre væsentlige fejl og mangler kan universitetet give tilbud om en ekstraordinær eksamen. Tilbuddet skal gives til alle berørte studerende. En studerende kan vælge at beholde den oprindeligt givne bedømmelse, selvom vedkommende har deltaget i den ekstraordinære reeksamen.  

§ 5.8 - Særlige vilkår

5.8.1 Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, et andet modersmål end dansk (gælder kun på uddannelser udbudt på dansk) kan søge studienævnet om særlige eksamensvilkår. Studienævnet bevilger dette, når det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille den studerende med andre i eksamenssituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af det faglige niveau ved eksamen. 

5.8.2 Ansøgningsfristen for særlige eksamensvilkår er hhv. den 1. oktober for vintereksamensperioden og den 1. marts for sommereksamensperioden. Ved kroniske funktionsnedsættelser kan Studienævnet godkende særlige eksamensvilkår for hele masteruddannelsen.

5.8.3 Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om tildeling af særlige eksamensvilkår. 

§ 5.9 - Individuelle eksamener og gruppeeksamener

5.9.1 Ordinær eksamen afholdes i umiddelbar forlængelse af det undervisningsforløb, der skal lede frem til prøven. Dette er typisk i januar for fag, der udbydes i efterårssemestret og i juni for fag, der udbydes i forårssemestret.  

5.9.2 Den studerende skal kunne deltage i eksamener i hele eksamensperioden, dog ikke i juli måned. Dette gælder også i situationer, hvor en planlagt eksamen bliver flyttet pga. force majeure.

§ 5.10 - Reeksamener

5.10.1 Studerende, der ikke har bestået den ordinære eksamen samt studerende der har været tilmeldt undervisning i det semester, hvor den ordinære eksamen finder sted, men ikke har deltaget i den ordinære eksamen, kan tilmelde sig reeksamen. 

5.10.2 Reeksamen afholdes i samme eksamenstermin som den ordinære eksamen. Eksamensterminen for efterårssemestret er den 2. januar – den 28./29. februar og for forårssemestret den 1. juni – den 31. august. I visse tilfælde kan nogle eksamener afholdes i hhv. december og maj måned. Der afholdes ikke eksamen i juli måned, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende. 

5.10.3 Den studerende skal tilmelde sig reeksamen via Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk, i følgende periode:
  • den 1.- 20. januar for reeksamen i vintereksamensperioden (=februar)
  • den 1.- 20. juni for reeksamen i sommereksamensperioden (=august)
5.10.4 Den studerende kan ikke framelde reeksamen, og der er brugt et eksamensforsøg, hvis den studerende ikke deltager i eksamen, medmindre Studienævnet dispenserer fra denne regel.

5.10.5 Reeksamen kan have en anden eksamens- eller bedømmelsesform end den ordinære eksamen. Evt. ændring i eksamens- eller bedømmelsesformen meddeles de studerende inden eksamens afholdelse. Eksamensformen for masterprojektet kan dog ikke ændres.

5.10.6 For masterprojektet gælder, at studerende som opnår bedømmelsen 00 eller derunder, får mulighed for at bearbejde projektet, så det kan bedømmes på ny. 

§ 5.11 - Eksamensforsøg

5.11.1 En bestået eksamen kan ikke tages om.

5.11.2 En studerende har 3 forsøg til at bestå en eksamen. Studienævnet kan tillade yderligere eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. 

5.11.3 En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge eksamen i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en eksamen.

§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i eksamener

Manglende opfyldelse af eksamensbetingelser
5.12.1 Opfylder den studerende ikke eksamensbetingelserne, er der brugt et eksamensforsøg, medmindre Studienævnet dispenserer fra denne regel på grund af usædvanlige forhold. 
Udeblivelse fra eksamensaktiviteter
5.12.2 Udebliver en studerende fra eksamen, er der brugt et eksamensforsøg. Hvis et fag bliver bedømt med en samlet karakter på baggrund af flere eksamensaktiviteter, medfører udeblivelse fra én eksamensaktivitet, at den studerende registreres som udeblevet fra hele eksamen. Studienævnet kan dispensere fra disse regler, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 
Særligt vedr. gruppearbejde
5.12.3 Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. Derfor udføres arbejdet under vejlederens tilsyn. Lever en studerende ikke op til kravet om aktiv deltagelse, kan den pågældende uddannelseskoordinator efter vejlederens eller uddannelseslederens indstilling herom, beslutte, at den studerende bliver ekskluderet fra gruppen. De kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, om projektarbejdet er sket tilfredsstillende, fastsættes for det pågældende projekt ved vejledningens begyndelse. 

§ 5.13 - Digitale eksamener og hjælpemidler

5.13.1 Gruppeeksamen tilrettelægges som individuel eksamen eller som gruppeeksamen. 

5.13.2 Grundlaget for bedømmelse er altid individuelt, og der gives individuelle karakterer. 

5.13.3 Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeeksamen. Der kan ikke vælges en individuel eksamen i stedet for gruppeeksamen, bortset i forbindelse med masterprojektet.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Merit

6.1.1 Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag fra en anden masteruddannelse.

6.1.2 Merit bevilliges efter ansøgning til Studienævnet via SPOC. Afgørelser om merit træffes på grundlag af en faglig vurdering (herunder indgår vurdering om omfang af niveau af pensum på det pågældende fag. Derudover vurderes på, hvorvidt faget har faglig relevans for uddanenlsen. 

6.1.3 Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse. 

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og eksamener

Tilmelding
7.1.1 Tilmelding til undervisning og eksamener sker i overensstemmelse med SDUs regler for tilmelding til fag og eksamen.

7.1.2 Det er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og eksamen på de enkelte semestre, at den studerende tilmelder sig semestrets aktiviteter rettidigt.

7.1.2.1Tilmelding til undervisning og eksamen foregår elektronisk på SDU-Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk.

7.1.2.2 Tilmeldingsperioderne er hhv. den 20.-30. maj for tilmelding til undervisning i efterårssemesteret og den 20.-30. november for tilmelding til undervisning i forårssemesteret. Tilmeldingsperioderne offentliggøres som opslag på hjemmesiden samt pr. mail til de studerendes SDU-mailadresser. Det er den studerendes ansvar at holde sig orienteret om fristen for tilmelding. 

7.1.3 Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding til undervisning og den tilhørende ordinære eksamen. Tilmeldingen er bindende for både obligatoriske fag og valgfag. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. Det er dog muligt at skifte valgfag, jf. § 7.1.4.

7.1.3.1 Hvis den studerende tilmelder sig fag ud over 30 ECTS-point pr. semester, er også denne tilmelding bindende og vil som udgangspunkt medføre, at fag ikke kan afmeldes. 

7.1.4 Studerende kan skifte et valgfag, vedkommende ikke har aflagt eksamensforsøg i, ud med et andet valgfag inden for de første tre uger fra semesterstart. Denne mulighed gælder dog ikke sommerskolefag.

7.1.5 Den studerende skal senest tilmelde sig til undervisning og eksamenerne i et fag, når faget sidste gang udbydes.

7.1.6 Det er den studerendes ansvar at kontrollere sine tilmeldinger ved semesterstart.

7.1.7 Studerende kan ikke tilmelde sig til fag ud over uddannelsens ramme, medmindre den pågældende studerende er optaget på et af SDUs talentprogrammer, jf. Talentbekendtgørelsen. I så fald kan uddannelsens ramme kun overskrides med de studieaktiviteter, der indgår i talentprogrammet.

7.1.8 Den studerende tilmeldes automatisk til prøver i eksamener, når disse udbydes for sidste gang. 

Framelding
7.1.9 Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et eksamensforsøg hvis den studerende ikke deltager i eksamenen, medmindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding af et eller flere fag. En dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende aflægger et eksamensforsøg i det pågældende fag.

§ 7.2 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet (Maksimal studietid)

Maksimal studietid

7.2.1 Masteruddannelsen er tilrettelagt over 2 år, og skal være afsluttet inden for 6 år efter studiestart. 

7.2.2 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om maksimal studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.

§ 7.3 - Krav om studieaktivitet


§ 7.4 - Masterprojekt

§ 7.6.1 Masterprojektet udgør 15 ECTS, og er nærmere beskrevet i fagbeskrivelsen. 

§ 7.6.2 Forudsætningen for tilmelding til masterprojektet fremgår ligeledes i fagbeskrivelsen. 

§ 7.6.3 Resuméet vægtes ikke i afvejningen af, hvordan den skriftlige afhandling og den mundtlige eksamination skal vurderes.

§ 7.6.4 Masterprojektet kan udbydes på heltid efter studienævnets bestemmelse.

§ 7.6.5 Masterprojektet afslutter uddannelsen. 

§ 7.5 - Individuelle studieaktiviteter


§ 7.6 - Deltagerbegrænsning

Universitetet kan fastsætte begrænsninger for valg af fag og for valg af emner til projektarbejderne. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier, hvis der er et begrænset antal pladser til at følge et fag. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

8.1.1 Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

8.1.2 Eventuelle ansøgninger om dispensation fra reglerne i studieordningen skal være skriftlige, begrundende og vedlagt relevant dokumentation. Den studerende skal afholde evt. udgifter i forbindelse med fremskaffelse af dokumentation. Information om ansøgningsfrister findes her. 

§ 8.2 - Klage over eksamener

8.2.1 Den studerende kan klage over eksamen eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Klagen kan vedrøre
  • retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper);
  • eksaminationsgrundlag;
  • eksaminationsforløb; og/eller
  • bedømmelse.
Klagen skal indgives af den studerende til universitetet senest 14 dage efter offentliggørelse af eksamensresultatet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk). 

8.2.2 Universitetet afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen kan gå ud på tilbud om ombedømmelse, tilbud om reeksamen eller at klageren ikke får medhold i klagen. Ombedømmelse og reeksamen kan resultere i lavere karakter. Der kan ikke klages over eksaminationsgrundlag, eksamensforløb eller bedømmelse i forbindelse med studiestartsprøven.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Klager over retlige forhold
8.3.1 Den studerende kan klage over retlige forhold (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) i forbindelse med universitetets afgørelse, herunder afgørelser truffet af Studienævnet. Klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

8.3.2 Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk). 

Klager over merit og forhåndsmerit
Faglige spørgsmål

8.3.3 Klager over faglige spørgsmål (dvs. om den studerendes erhvervede kvalifikationer kan erstatte dele af den pågældende uddannelse) ved afslag eller delvis afslag i forbindelse med ansøgning om 

  • merit for beståede danske eller udenlandske uddannelseselementer
kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk). 

Retlige spørgsmål

8.3.4 Klager over retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) ved afslag eller delvis afslag i forbindelse med ansøgning om 
  • merit for beståede danske eller udenlandske uddannelseselementer
kan indbringes for rektor v/Rektorsekretariatet efter reglerne i Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk). 

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9 - Overgangsordninger


§ 9.1 - Studienævn

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet

§ 9.2 - Censorkorps

Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps

§ 9.3 - Ikrafttrædelsesdato

01-09-2023

§ 9.4 - Dato for godkendelse i studienævnet

06-11-2023

§ 9.5 - Dato for Dekanens godkendelse

03-05-2023