Studieordning for Civilingeniør i fysik og teknologi

Formålet med kandidatuddannelsen er at:

• udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet.

• give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.

• kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne.

Kandidatuddannelsen er et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen.

Kandidatuddannelsen skal kvalificere den studerende til at løse komplicerede tekniske problemer, designe og implementere komplekse teknologiske produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst. Kandidatuddannelsens indhold skal give den studerende avanceret faglig kompetence inden for den valgte ingeniørvidenskabelige retning med mulighed for specialisering.

Kandidatuddannelsen er en heltidsuddannelse, som er normeret til 120 ECTS-point, svarende til en fuldtidsstuderendes arbejde i 22 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 24 måneder. Uddannelsen består af konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet, valgfag samt et kandidatspeciale. 

Dimittender, der har en bacheloruddannelse svarende til den viden, kundskaber og færdigheder, der erhverves gennem en bacheloruddannelse i teknisk videnskab eller diplomingeniøruddannelse, er berettigede til at anvende titlen civilingeniør og betegnelsen cand.polyt. med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse er Master of Science (MSc) in Engineering.

Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser (DSMI)

Bachelor- og kandidatuddannelserne inden for det ingeniørvidenskabelige hovedområde er forskningsbaserede heltidsuddannelser, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet.

Alle uddannelser på SDU er tilrettelagt i overensstemmelse med universitetets bærende principper for uddannelse. For diplom- og civilingeniøruddannelserne er principperne udmøntet i uddannelseskonceptet ’Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser’, fremover benævnt DSMI.

Ved at udbyde og gennemføre ingeniøruddannelser på basis af DSMI sikrer universitetet at de nyuddannede ingeniører fra universitetet er i besiddelse af en høj professionel standard baseret på beherskelse af en række centrale kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet såvel som inden for forskningsverdenen.

Nedenfor er hovedpunkterne fra uddannelseskonceptet gengivet - uddannelseskonceptet DSMI i sin fulde længde findes i elektronisk udgave på fakultetets hjemmeside.

Indhold og kompetencer

• Fagligheden står i centrum, og alle ingeniøruddannelser på SDU har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og udviklingsbaseret undervisning på alle niveauer af uddannelserne, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.

• Uddannelserne skal skabe moderne, helstøbte ingeniører. Lærings- og evalueringsmiljøet er derfor baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i teams og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion. 

• Uddannelserne skal modne de studerende til at kunne løse opgaver i en international kontekst. De studerende færdes gennem hele studiet i et miljø med internationale undervisere og forskere og internationale medstuderende. Rammerne for uddannelserne er tilrettelagt, så det giver gode muligheder for udlandsophold ligesom der vil være krav til de studerende om at gennemføre undervisningsforløb på engelsk.

• Bachelorer uddannet ved SDU har i løbet af deres studie arbejdet i projektgrupper på tværs af sproglige og kulturelle forskelle.

• For at sikre dimittendernes værdi på arbejdsmarkedet umiddelbart efter endt uddannelse, rummer uddannelsen en høj grad af erhvervsrelevans. Samarbejde med virksomheder sikrer, at de studerendes faglighed løbende bringes i anvendelse i konkret og tidssvarende kontekst.

• Bachelorer uddannet ved SDU har i løbet af deres studie udført eksternt projektarbejde i virksomheder. 

• Alle studerende anspores til iværksætteri gennem et lærings- og evalueringsmiljø, som stimulerer de studerendes initiativ, kreativitet og ansvarlighed.

• I bacheloruddannelsen ved SDU er virksomheds- og forretningsforståelse integreret i undervisningen.

• Bachelorer uddannet ved SDU har deltaget i et tværfagligt samarbejde organiseret ud fra princippet om 'Experts in Team Innovation'. Her arbejder den studerende sammen med studerende fra andre ingeniørretninger eller andre uddannelser om løsning af en kompleks, tværfaglig problemstilling i tæt samarbejde med en virksomhed.

Struktur og læringsmiljø

Overordnet kan samspillet mellem studiestruktur, kompetencer samt lærings- og evalueringsmiljøet i ingeniøruddannelserne ved SDU fremstilles således:

• I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt afgørende vægt på, at undervisnings- og eksamensformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Det tilstræbes herved, at de studerende får et meget dynamisk uddannelsesliv, hvor den enkelte forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. Den studerende 'lærer at lære', så han/hun senere kan sætte sig ind i nye og komplekse problemstillinger ligesom den studerende igennem hele studiet anspores til selvstændighed såvel som til samarbejde.

• Med det formål at styrke både den faglige fordybelse og anvendelsen af fagligheden samt den enkeltes fortsatte motivation for faglig og personlig udvikling på et arbejdsmarked under hastig forandring, er der i uddannelseskonceptet bevidst arbejdet med at integrere de teknisk-faglige og de bredere ingeniørkompetencer. 

• Med DSMI tilbyder SDU de studerende et attraktivt og relevant uddannelsesforløb med gode erhvervsmuligheder her og nu. Nøgleordene er aktiverende undervisning og aktiv læring som udmøntes gennem projektorienteret og problembaseret læring. Formålet er at uddanne helstøbte ingeniører med høj faglighed og med de bedste forudsætninger for fortsat personlig og faglig udvikling.

• Teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i Fysik og Teknologi – Syddansk Universitet

Nedenstående liste indeholder de uddannelser, der på nuværende tidspunkt er vurderet som adgangsgivende: 

• Bacheloruddannelse i Fysik, Syddansk Universitet

Fremgår din uddannelse ikke af ovenstående, henvises til uddannelsens specifikke adgangskrav i nedenstående paragraf. 

For at kunne blive optaget på en kandidatuddannelse skal ansøgeren have bestået en relevant, adgangsgivende bacheloruddannelse i teknisk videnskab, en relevant diplomingeniøruddannelse eller en relevant bacheloruddannelse i naturvidenskab.

Ved relevant forstås sådanne uddannelser inden for det elektrotekniske område, mekatronik eller fysik under forudsætning af, at uddannelsen har indeholdt følgende fagligheder :

• Matematiske grundfag (matematik, statistik og signalanalyse): mindst 30 ECTS 
  
• Fysisk og teknologi grundfag (mekanik, elektronik, elektromagnetisme, termisk fysik, kvantemekanik, optik): mindst 45 ECTS

Vær opmærksom på, at for at specifikke fag kan indgå i adgangsvurderingen, skal de være bestået som en del af bacheloruddannelsen. Det betyder, at eventuelle mangler i uddannelsen skal opfyldes som en del af uddannelsen gennem valgfag eller andet eller via supplering efter afsluttet bacheloruddannelse. Der kan suppleres med maksimalt 5 ECTS-point sideløbende med kandidatuddannelsens første semester og op til 10 ECTS-point inden studiestart. For detaljer se nedenstående paragraf.  

Adgang med udenlandsk uddannelsesbaggrund

Ansøgere med en udenlandsk bacheloruddannelse, som opfylder kravene ovenfor, kan optages, hvis uddannelsen på baggrund af en konkret, sammenlignende faglig vurdering vurderes at ækvivalere en adgangsgivende dansk uddannelse. 

Krav til sprogkundskaber

Alle ansøgere skal have bestået engelsk på B-niveau eller tilsvarende med et gennemsnit på mindst 2,0.

For detaljer henvises til SDUs hjemmeside.

2.1 Som udgangspunkt skal den studerende have søgt optagelse på en kandidatuddannelse inden for 5 år efter afsluttet bacheloruddannelse.

Supplering inden afsluttet bacheloruddannelse 

Supplering efter afsluttet bacheloruddannelse 

Supplering med betinget optagelse kan gennemføres i en periode på et halvt år før studiestart og et halvt år efter studiestart. Suppleringen kan således gennemføres inden studiestart, i løbet af første semester på kandidatuddannelsen eller som en kombination heraf. Der kan maksimalt suppleres med 15 ECTS-point. Der er ikke garanti for, at det på alle tidspunkter for studiestart vil være muligt at følge eller få tilbudt supplerende aktiviteter indenfor de krævede fagelementer. 

Supplering udbydes efter reglerne om deltidsuddannelse og er underlagt krav om deltagerbetaling. 

Supplering afviklet sideløbende med uddannelsens første semester må højst udgøre 5 ECTS-point og skal bestås i den eksamenstermin, hvor ordinær prøve udbydes. Der afholdes kun to prøveforsøg i suppleringsfaget.  

Øvrig supplering op til 10 ECTS-point skal ske inden studiestart og være gennemført indenfor en frist fastsat i forbindelse med tilsagn om betinget optag. Supplering afviklet inden studiestart skal bestås i den eksamenstermin, hvor ordinær prøve udbydes, og der afholdes kun to prøveforsøg i suppleringsfag. 

Fagsøjler

Uddannelsen består af tre fagsøjler:

Optik

• Laserfysik og Laserteknologi
• Avanceret Fysisk Optik
• Optisk System Design
• Nanooptik

Nanoteknologi og Nanoengineering

• Faststoffysik
• Quantum Engineering
• Mikro- og Nanofabrikation
• Computational Physics
• Atomfysik, lys-stof vekselvirkning og spektroskopi

Sensorteknologi

• Statistisk Signalbehandling
• Sensor- og Måleteknologi
• Mekaniske Vibrationer
  

Semestertemaer

4. semester: Speciale*

3. semester: Mikroteknologi, Kvanteteknologi, Nanooptik, specialeforberedende valgfag samt mulighed for In-company Project

2. semester: Nanofabrikation, Avanceret Fysisk Optik, Optisk Systemdesign, Computational Physics, og et valgfag

1. semester: Statistisk Signalbehandling, Vibrationer og Sensorteknologi, Laserteknologi, Atomfysik, Faststoffysik  

*Hvis specialet har eksperimentel karakter, kan den studerende vælge at bruge de valgfrie 10 ECTS på 3. semester som en del af specialet. Specialet udvides herved til 40 ECTS. 

Semesterbeskrivelser

1. semester

SEMESTERTEMA

Statistical Signal Processing, Vibrations and Sensor Technology, Laser Physics and Technology, Atomic Physics, Solid State Physics.

VÆRDIARGUMENTATION 

En fælles referenceramme for kandidaterne i Fysik og Teknologi er på et videnskabeligt grundlag, at analysere og modellere fysiske systemer og måledata med henblik på design og realisering af sensorsystemer. Derudover er forståelsen og anvendelsen af kohærent laserlys og atomfysik en meget vigtig forudsætning for at arbejde med optiske sensorer og systemer.

LÆRINGSMÅL 

Den studerende kan:

• forklare og anvende viden om statistisk signalbehandling som grundlag for praktisk anvendelse og videnskabelig analyse
• eksperimentelt bestemme karakteristika for et sensorsystem inklusiv signaltilpasningskredsløb og dataopsamlingshardware
• karakterisere og designe sensorkomponenter med specificerede egenskaber, der optimeres ved brug af blandt andet statistisk signalbehandling
• udføre optiske eksperimenter ved anvendelse af laserteknologi, herunder forstå de kritiske laser parametre, der er vigtige i praktiske anvendelser
• forklare og beskrive svingninger af sammensatte mekaniske systemer samt udføre computerbaseret modellering og analyse af mekaniske svingninger
• anvende formalismen fra kvantemekanik til beskrivelse af atomare og fotoniske systemer og deres interaktioner
• på et kvantemekanisk grundlag, forklare teoretiske modeller for faste stoffers egenskaber, samt anvende modellerne til at udregne mekaniske, termodynamiske, og elektriske egenskaber af faste stoffer

MODULER 

Semesteret indeholder følgende konstituerende, obligatoriske moduler, svarende til 30 ECTS:

• Statistical Signal Processing (T470036101) (5 ECTS)
• Vibrations and Sensor Technology (T470022101) (10 ECTS)
• Laser Physics and Technology (T470005101) (5 ECTS)
• FY541: Atomic Physics (N500041101) (5 ECTS)
  
• FY837: Solid State Physics (N510048101) (5 ECTS)

SAMMENHÆNG

Modulerne på 1. semester danner tilsammen grundlaget for det videre studie på 2. semester.

I T470022101, T470005101 og N500041101 indgår eksperimentelt arbejde, der udføres i projektgrupper.

2. semester

SEMESTERTEMA

Advanced Physical Optics, Optical System Engineering, Computational Physics, Nanofabrication Technology og et valgfag.

VÆRDIARGUMENTATION 

En fælles referenceramme for kandidaterne i Fysik og Teknologi er, på et videnskabeligt grundlag at anvende teori, metoder og praksis inden for avanceret optik og optisk systemdesign. En vigtig generel kompetence er at kunne forstå og anvende numeriske metoder i form af software til at modellere og simulere fysiske effekter i specifikke designs og komponenter – også hvor flere fysiske effekter kobler indbyrdes. Et indgående kendskab til, og færdigheder i fremstillings- og karakteriseringsteknikker inden for nanoteknologi, giver mulighed for at realisere nanostrukturer og komponenter med specifikke egenskaber.

LÆRINGSMÅL 

Den studerende kan:

• forklare og anvende teori om lysets diffraktion, kohærens og polarisation samt redegøre for teknologiske anvendelser af lysets karakteristika og transformation i optiske systemer, ikke-lineære effekter i optiske materialer, fiberoptik og optiske detektorer
• opsætte, gennemføre, vurdere og konkludere på praktiske eksperimenter til undersøgelse eller udnyttelse af specielle lineære og ikke-lineære optiske effekter
• anvende numeriske metoder og software til løsning af partielle differentialligninger (PDE’er) fra praktiske ingeniørrelevante fysiske problemstillinger, herunder anvende simuleringsværktøjer der kan understøtte modellering og simulering af fysiske effekter i specifikke designs og komponenter – også hvor flere fysiske effekter kobler indbyrdes (multifysik)
• designe og realisere et sammensat optisk sensorsystem, herunder udvælge komponenter og udføre analyse af systemperformance
• designe, fremstille og karakterisere nanokomponenter ved hjælp af state-of-the-art procesteknologi og karakteriseringsteknikker

MODULER 

Semesteret indeholder følgende konstituerende, obligatoriske moduler, svarende til 25 ECTS:

• Advanced Physical Optics (T470017101) (10 ECTS)
• Optical System Engineering (T470013101) (5 ECTS)
• Computational Physics (T470018101) (5 ECTS)
• Nanofabrication Technology (T470025101) (5 ECTS)

Derudover indgår der i semestret valgfag svarende til 5 ECTS. 

SAMMENHÆNG

Modulerne på 2. semester danner tilsammen grundlaget for at kunne specialisere sig yderligere på de sidste to semestre.

I kurserne T470017101, T470013101 og T470025101 indgår eksperimentelt arbejde, der udføres i projektgrupper.

3. semester

SEMESTERTEMA 

Microtechnology and Device Fabrication, Nano Optics, Quantum Engineering, specialeforberedende aktiviteter samt mulighed for In-company Project.

VÆRDIARGUMENTATION 

Mikroteknologi- og komponentfremstillingskurset udbygger og uddyber færdigheder og kompetencer inden for nanoteknologiske fremstillings- og karakteriseringsteknikker. Inden for moderne optik, er nanooptik et vigtigt emne som beskæftiger sig med, hvorledes metalliske nanostrukturer kan anvendes til at manipulere lys på nanameterskala, langt under diffraktionsgrænsen samt til at finde nye applikationer inden for nanofotoniske komponenter og sensorer. Derudover vil Kvanteteknologi samt individuelt valgte og formulerede studieaktiviteter udgøre en nødvendig kobling og basis fra de konstituerende fag til det afsluttende speciale. 

LÆRINGSMÅL 

Den studerende kan:

• designe, fremstille og karakterisere mikro-komponenter samt systemer ved hjælp af state-of-the-art procesteknologi og karakteriseringsteknikker
• forklare kvantemekaniske egenskaber for nanoelektronik- og nanofysikkomponenter (quantum wires og quantum dots) samt anvendelse af disse
• forklare hvorledes materialernes og komponenternes fysiske egenskaber ændrer sig, når dimensionerne reduceres, samt hvorledes disse funktionaliteter kan anvendes inden for nye materialer og komponenter
• arbejde med teoretiske og praktiske emner indenfor moderne plasmonteknologi
• dertil kommer de læringsmål, der er beskrevet i de valgfrie kurser samt beskrives i de individuelt formulerede aktiviteter og specialeforberedende aktiviteter

MODULER 

Semestret indeholder følgende konstituerende, obligatoriske moduler, svarende til 15 ECTS:

• Microtechnology and Device Fabrication (T470030101) (5 ECTS)
• Nano Optics (T470008101) (5 ECTS)
• Quantum Engineering (T470021101) (5 ECTS)

Derudover indgår der i semestret valgfag svarende til 15 ECTS.

Hvis den studerende vælger at udarbejde et speciale på 40 ECTS, påbegyndes specialet i 3. semester, hvor det erstatter valgfag for 10 ECTS. 

SAMMENHÆNG

Modulerne på 3. semester samt de valgfrie aktiviteter danner tilsammen det individuelle grundlag for den endelige specialisering.

De valgfrie aktiviteter kan bestå af kurser, individuelle aktiviteter, specialeforberedende aktiviteter og et In-company Project. 

UDLANDSOPHOLD 

Det er muligt at afvikle 3. semester på et udenlandsk universitet, forudsat at kurserne godkendes i Studienævnet.

4. semester

SEMESTERTEMA 

Speciale. 

På 4. semester udarbejdes et speciale på 30 ECTS eller der arbejdes videre med et 40 ECTS speciale påbegyndt på 3. semester.

VÆRDIARGUMENTATION 

Specialet er et projekt, der skal dokumentere den studerendes ingeniørfaglige kompetencer, færdigheder og viden under arbejdet med et for uddannelsen relevant, afgrænset ingeniørfagligt emne.

Den valgte problemstilling kan behandles ud fra et teoretisk, eksperimentelt eller praktisk udgangspunkt.

LÆRINGSMÅL

Den studerende 

• kan redegøre for relevant ingeniørfaglig viden baseret på højeste internationale forskning inden for uddannelsens fagområde
• kan redegøre for og kritisk reflektere over relevant viden inden for uddannelsens fagområde
• kan identificere relevante, videnskabelige problemstillinger indenfor uddannelsens fagområde
• kan vurdere, vælge mellem og anvende videnskabelige metoder, redskaber og færdigheder inden for uddannelsens fagområde
• kan opstille nye analyse- og løsningsmodeller
• kan redegøre for og diskutere relevante professionelle og videnskabelige problemstillinger
• kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller
• kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar
• kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering
• kan formidle forskningsbaseret teknisk viden
• kan formulere sig skriftligt i et klart og forståeligt sprog 

MODULER 

• Master's Thesis - 30 ECTS (T470011101) eller
• Master's Thesis - 40 ECTS (T470019101)

Modulet er obligatorisk.

En eksamen er bestået, når der er opnået bedømmelsen 'bestået' eller karakteren 02 eller derover. 

Kandidatuddannelsen er bestået, når alle eksamener er bestået. 

Eksamen i udlandet

Det Tekniske Fakultet kan bevilge dispensation til afholdelse af eksamen på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, som forhindrer den studerende i at deltage i eksamen i Danmark.

Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af eksamen.

Alle omkostninger ved afholdelse af eksamen samt ved evt. aflysning af eksamen grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde. SDU kan kræve, at beløbet forudbetales. 

Der indgår studiestartsprøve på uddannelsen. Yderligere information om studiestartsprøven er angivet i fagbeskrivelsen. 

Den studerende har 2 forsøg til at bestå studiestartsprøven.

Ved genoptagelse eller genindskrivning skal den studerende bestå studiestartsprøven på ny uanset, at studiestartsprøven er bestået i forbindelse med tidligere indskrivning. Studerende indskrevet på uddannelsen i forbindelse med studieskift er fritaget for studiestartsprøven, hvis denne er bestået i forbindelse med tidligere indskrivning. 

Studienævnet kan dispensere fra reglerne om studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Ved bedømmelse af kandidatspecialet skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne.

Sprogbehandlingen i kandidatspecialet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning.  

Studienævnet kan dispensere fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevant funktionsnedsættelse. Alle opgaver og rapporter skal dog altid være formuleret i et klart og forståeligt sprog.  

Eksamener kan enten være interne eller eksterne.

Interne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere (eksaminatorer). 

Eksterne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere (eksaminatorer) og mindst én censor, der er beskikket  af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 

De eksterne eksamener skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder kandidatspecialet. 

Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne eksamener, ekskl. meritoverførte eksamener. 

På uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges eksamen på dansk, medmindre det er en del af den enkelte eksamens formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk. Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der taler dansk, aflægges eksamen på den studerendes foretrukne sprog (dansk eller engelsk). Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der ikke taler dansk, aflægges eksamen på engelsk.

For uddannelser eller enkeltfag, der udbydes på engelsk, aflægges eksamen på engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

Uddannelsen indeholder en variation af undervisnings- og eksamensformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer. Derudover er uddannelsen baseret på gruppearbejde og tværfaglighed samt på anvendelsesorienteret og forskningsbaseret undervisning.

Særligt vedr. gruppearbejde i undervisning
Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. 

Studerende, som er blevet ekskluderet fra gruppen eller har ikke fået sig en gruppe, skal søge Studienævnet om tilladelse til at udføre gruppearbejde alene.

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksamener/prøver jf. Regler om disciplinære foranstaltninger overfor studerende ved SDU.  

Studienævnet kan dispensere fra fastsatte eksamensvilkår, herunder tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når studienævnet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med øvrige studerende. Det er en forudsætning, at tilbuddet ikke ændrer eksamenens faglige niveau.  

Ved kroniske funktionsnedsættelser kan studienævnet godkende særlige vilkår gældende for eksamener på hele kandidatuddannelsen. For at kunne sikre rettidig behandling af ansøgninger om særlige vilkår er ansøgningsfristen hhv. den 1. oktober for vintereksamensperioden og den 1. marts for sommereksamensperioden.  

Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår ved eksamener.  

Eksamener tilrettelægges som individuelle eksamener eller som en gruppeeksamen. Der skal altid foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.  

Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvis en eksamen er tilrettelagt som en gruppeeksamen, og størrelsen på gruppen fremgår ligeledes af fagbeskrivelsen.  

Det er ikke muligt at vælge en individuel eksamen i de fag, hvor eksamen er en gruppeeksamen medmindre andet er angivet i fagbeskrivelsen bortset fra kandidatspecialet.   

Studerende, der ikke har bestået den ordinære eksamen samt studerende der har været tilmeldt undervisning i det semester, hvor den ordinære eksamen finder sted, men ikke har deltaget i den ordinære eksamen, kan tilmelde sig reeksamen. 

Reeksamen afholdes i samme eksamenstermin som den ordinære eksamen. Eksamensterminen for efterårssemestret er den 2. januar – den 28./29. februar og for forårssemestret den 1. juni – den 31. august. I visse tilfælde kan nogle eksamener afholdes i hhv. december og maj måned. Der afholdes ikke eksamen i juli måned, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende. 

Den studerende skal tilmelde sig reeksamen via Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk i følgende periode:

• den 1.- 20. januar for reeksamen i vintereksamensperioden (=februar)

• den 1.- 20. juni for reeksamen i sommereksamensperioden (=august)

Den studerende kan ikke framelde reeksamen, og der er brugt et eksamensforsøg, hvis den studerende ikke deltager i reeksamen med mindre studienævnet dispenserer fra denne regel om reeksamen. 

Reeksamen kan have en anden eksamens- eller bedømmelsesform end den ordinære eksamen. Evt. ændret eksamensform og betingelserne herfor fremgår af den pågældende fagbeskrivelse. Eksamensformen for kandidatspecialet kan dog ikke ændres.

Konsekvenserne af, at en eksamen ikke er bestået ved 2. forsøg

En studerende, der ikke har deltaget i eller bestået den ordinære eksamen og den dertilhørende reeksamen, kan tilmelde sig til faget, når faget udbydes ordinært næste gang. 

Har den studerende ikke bestået en eksamen ved sit 2. forsøg i fag udbudt af Det Tekniske Fakultet, skal vedkommende deltage i undervisningen på ny og genaflevere alle opgaver forud for næstkommende ordinære eksamen (3. forsøg), medmindre faget ikke længere udbydes.
Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

En bestået eksamen kan ikke tages om. 

En studerende har tre forsøg til at bestå en eksamen. Studiestartsprøven og supplering til kandidatuddannelserne udgør en undtagelse fra denne regel. 

Studienævnet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Spørgsmålet om studieegnethed kan ikke indgå i vurderingen.  

En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge eksamen i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en eksamen. Denne regel gælder ligeledes ikke for studiestartsprøven. 

Ved fornyet indskrivning på samme uddannelse på SDU vil tidligere brugte forsøg blive overført, såfremt der er tale om identiske fag.  

Eksamensforudsætninger ved flere forsøg

Studerende, der har bestået eksamenforudsætninger i et fag, men ikke bestået selve eksamenen i den pågældende eksamensperiode, skal bestå eksamensforudsætningen igen, næste gang det pågældende fag udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

Manglende opfyldelse af eksamensforudsætninger

Opfylder den studerende ikke eksamensforudsætninger, er der brugt et eksamensforsøg, medmindre Studienævnet dispenserer fra denne regel på grund af usædvanlige forhold. 

Udeblivelse fra eksamensaktiviteter

Udebliver en studerende fra eksamen, er der brugt et forsøg. Hvis et fag bliver bedømt med en samlet karakter på baggrund af en helhedsvurdering af flere eksamensaktiviteter, medfører udeblivelse fra én eksamensaktivitet, at den studerende registreres som 'udeblevet' fra hele eksamen. Studienævnet kan dispensere fra denne regler, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 

Alle skriftlige eksamener er digitale.  

Universitetet kan beslutte, at eksamener afholdes virtuelt. Universitetet skal i den forbindelse sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afvikling af den pågældende eksamen.   

Tilladte hjælpemidler vil fremgå af fagbeskrivelsen, semesterplaner eller i Digital Eksamen. Det er ikke tilladt at bruge generativ AI i forbindelse med skriftlige eksamener på Det Tekniske Fakultet. Dette gælder også til skriftlige eksamener, hvor alle hjælpemidler er tilladt, medmindre eksaminator angiver andet. Brugen af generativ AI sidestilles med at få bistand til at besvare eksamensopgaven. 

Det er tilladt at bruge generativ AI i forbindelse med afleveringer og projekter, herunder kandidatspecialet, forudsat at den studerende følger god akademisk praksis og der ikke er tvivl om, hvem der er ophavspersonen til teksten/outputtet.  

Lyd- og billedoptagelser under en eksamen er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af forløbet. Optagelserne foretages da af universitetet. 

Den studerende skal søge om merit for beståede fag fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på kandidatniveau umiddelbart efter indskrivning.

Der henvises til hjemmeside om startmerit på ingeniøruddannelserne på https://mitsdu.dk under ”Studiestart” – ”Startmerit”.   

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved en anden uddannelse eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge Studienævnet om forhåndsmerit for de planlagte uddannelseselementer. 

Studerende, der ønsker at tage på udlandsophold af mindst et semesters varighed, skal have bestået fag svarende til mindst 30 ECTS-point på kandidatuddannelsen på det tidspunkt, den studerende søger om forhåndsmerit. Derudover må udlandsophold ikke lede til studietidsforlængelse.  

Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar. 

Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november. 

Ved godkendelse af forhåndsmerit forpligter den studerende sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført at fremsende dokumentation for beståede studieaktiviteter til SDU. 

Den studerende skal søge om forhåndsmerit på ny, hvis den studerende ikke kan følge en eller flere af de forhåndsmeriterede uddannelsesaktiviteter. 

Studienævnet kan efter faglig vurdering bevilge meritoverførsel for fag gennemført ved en anden videregående uddannelse i Danmark eller i udlandet. 

Højst 2/3 af en kandidatuddannelse må være gennemført i udlandet for, at der kan gives et dansk eksamensbevis, herunder dansk titel. 

Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i anden kandidatuddannelse. 

Mulighederne for merit vil altid afhænge af Studienævnets vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. 

Beståede fagelementer kan kun meritoverføres i tilfælde, hvor fagelementerne er på kandidatniveau. 

Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer på det pågældende studium, eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald mellem allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres på uddannelsen. Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af Studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det studie, hvor den studerende er indskrevet. 

Merit bevilges kun mod fremvisning af et officielt, stemplet og underskrevet karakterbevis over de beståede studieaktiviteter. 

Meritoverførsel med karakter sker kun i tilfælde, hvor karakteren er givet i henhold til 7-trinsskalaen og der er ækvivalens mellem den beståede studieaktivitet og den studieaktivitet, der skal erstattes. Ækvivalensen skal gælde både for det faglige indhold og omfanget målt i ECTS-point. 

Tilmelding
Tilmelding til undervisning og eksamen foregår elektronisk via SDU Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk i overensstemmelse med SDUs regler for tilmelding til fagelementer og eksamener. 

Tilmeldingsperioderne er hhv. den 20.-30. maj for tilmelding til undervisning i efterårssemestret og den 20.-30. november for tilmelding til undervisning i forårssemestret. Tilmeldingsperioderne offentliggøres som opslag på hjemmesiden samt pr. mail til de studerendes SDU-mailadresser.  

Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding til undervisning og den tilhørende ordinære eksamen. Der tilbydes en omprøve i umiddelbar tilknytning herefter.   

Tilmeldingen til såvel obligatoriske fag som valgfag er bindende. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 
Studerende kan dog skifte et valgfag, vedkommende ikke har aflagt forsøg i, ud med et andet valgfag inden for de første tre uger fra semesterstart. Denne mulighed gælder dog ikke sommerskolefag.  

Studerende kan ikke tilmelde sig til fag ud over uddannelsens ramme, medmindre den pågældende studerende er optaget på et af SDUs talentprogrammer, jf. talentbekendtgørelsen. I så fald kan uddannelsens ramme kun overskrides med de studieaktiviteter, der indgår i talentprogrammet.  

Servicetilmelding ved udfasede fag 
En studerende, der har aflagt forsøg i et fag, der udfases, bliver servicetilmeldt de resterende forsøg i faget, når eksamen i det pågældende fag udbydes for sidste gang.  
 
Framelding 
Framelding fra eksamen kan ikke finde sted, og der er brugt et forsøg hvis den studerende ikke deltager i eksamen, medmindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding. En dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende aflægger et forsøg i det pågældende fag.  

Kandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for 2½ år efter studiestart i overensstemmelse med SDUs regler for senest afslutning af bachelor-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Bevilget orlov medregnes ikke i denne tid.  

Studienævnet kan dispensere fra reglerne om maksimal studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. 

Den studerende skal bestå mindst én ECTS-udløsende eksamen i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes, vil den studerende blive udmeldt af uddannelsen. 
Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 

Kandidatspecialet udgør 30 eller 40 ECTS-point. På enkelte uddannelser er der desuden mulighed for at lave et speciale på 60 ECTS-point. For studerende optaget på et 4+4 ph.d.-program udgør specialet 45 ECTS-point.  

Specialet kan skrives individuelt eller i gruppe af to studerende. Den pågældende uddannelsesleder kan tillade, at specialet udarbejdes af maksimalt tre studerende i fællesskab. 

Specialet skal dokumentere den studerendes kompetencer i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Emnet for specialet aftales med en vejleder.  

Et speciale på 30 ECTS-point skal udarbejdes i løbet af 4 måneder, hvorimod et eksperimentelt speciale på 40 eller 60 ECTS-point udarbejdes hen over to hele semestre. Et speciale på 45 ECTS-point for studerende optaget på et 4+4 ph.d.-program udarbejdes hen over fire hele semestre. Startdatoen og afleveringsfristen for specialet er hhv. den første hverdag i september og januar i efterårssemestret, og den første hverdag i hhv. februar og juni måned i forårssemestret. Studienævnet kan dispensere fra ovennævnte frister, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende.  

Specialekontrakten godkendes af vejlederen, uddannelseslederen og studielederen. En kontrakt, der er godkendt af vejleder, uddannelsesleder og studieleder, kan efter startdatoen kun ændres ved en studienævnsdispensation. Titelændringer, der ikke medfører udsættelse af afleveringsfristen, godkendes af vejleder. 

Afleveringsfristen for specialet er bindende. Afleverer den studerende ikke specialerapporten indenfor den fastsatte frist, bruger den studerende et forsøg, og vedkommende skal indgå en tillægskontrakt inden for to uger fra den oprindelige afleveringsdato. Afleveringsfristen forlænges med tre måneder regnet fra denne dato og opgaveformuleringen udvides svarende til tre måneders arbejdsbelastning indenfor det oprindelige emneområde. Fristen kan forlænges yderligere med tre måneder med de samme betingelser. Hver gang en afleveringsfrist overskrides, registreres det som et brugt forsøg. 

Består en studerende ikke sin specialeeksamen, skal den studerende indgå en tillægskontrakt inden for to uger fra afholdelsen af den oprindelige eksamensdato. Tillægskontrakten betyder, at den studerende skal udvide opgaveformuleringen svarende til 3 måneders arbejdsbelastning. Den studerende får tre måneder til at forbedre sit speciale i, hvorefter der afholdes en ny eksamen. 

I situationer, hvor et laboratorieforsøg ikke har kunnet gennemføres, hvor et samarbejde med en virksomhed er brudt sammen, hvor en virksomhed er gået konkurs, eller hvor der er alvorlige faglige problemer med empiri, metodevalg m.v., kan Studienævnet bestemme, at den studerende skal skrive et nyt speciale med et nyt emne og med afleveringsfrist svarende til specialets omfang.  

Kandidatspecialet skal forsynes med et resumé på engelsk. Hvis specialet er skrevet på engelsk, kan resuméet skrives på dansk. Resuméet indgår i bedømmelsen af specialet. 

Der henvises til fagbeskrivelsen for kandidatspecialet og studiets side på mitSDU.dk. 

Studienævnet kan bevilge dispensation til profil- eller specialiseringsskift. Evt. profil- eller specialiseringsskift må ikke lede til studietidsforlængelse.  

Den studerende skal ved indskrivningen på ph.d.-uddannelsen være indskrevet på en civilingeniøruddannelse ved SDU og have afviklet 60 ECTS-point (= de første to semestre) af sin kandidatuddannelse. De resterende 60 ECTS-point afvikles over 2 år på følgende måde: 

• Konstituerende fag fra pågældende kandidatuddannelsens 3 semester, svarende til 15 ECTS-point 
• Speciale på 45 ECTS-point (se § 7.6 for yderligere oplysninger om specialet).

Civilingeniøruddannelsen skal være afsluttet inden for tre år efter kandidatuddannelsens studiestart for studerende indskrevet på 4+4 ph.d.-ordningen. 

En studerende kan efter aftale med en vejleder søge Studienævnet om en individuel studieaktivitet.  

Individuelle studieaktiviteter skal indeholde en beskrivelse af læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, samt bedømmelsesform. 

En individuel studieaktivitet må ikke bruges til at reducere bredden i uddannelsen, og den må ikke overlappe specialet indholdsmæssigt. 

En studerende må som udgangspunkt ikke lave en individuel studieaktivitet samtidigt med at vedkommende skriver et speciale på 40 eller 60-ECTS-point. 

En individuel studieaktivitet må højst have et omfang på 5 ECTS-point, og der kan højst aftales gennemførsel af én studieaktivitet i løbet af hele kandidatuddannelsen. Studienævnet kan i helt særlige situationer afvige fra dette.  

Som udgangspunkt kan individuelle studieaktiviteter kun erstatte konstituerende (obligatoriske) fag i situationer, hvor det konstituerende (obligatoriske) fag ikke længere udbydes, den studerende ikke har aflagt forsøg i pågældende fag, og det ikke er muligt at følge et tilsvarende fag (forhåndsmerit).  

Påbegyndelse af en individuel studieaktivitet kan tidligst ske efter Studienævnets godkendelse.  

På nogle fag er der deltagerbegrænsning. Hvis der er flere tilmeldte til et fag, end begrænsningen angiver, prioriteres de rettidigt tilmeldte. Principperne for prioriteringen er angivet i den enkelte fagbeskrivelse for de fag, hvor der er deltagerbegrænsning. 

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra forsøg, inddrage studieegnethed. 

Den studerende kan indgive en skriftlig klage til universitetet over retlige og  faglige spørgsmål, herunder prøveforløbet ved eksamen.  

Klagen skal sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk) senest 2 uger, efter at bedømmelsen er meddelt den studerende.  

Klager over faglige spørgsmål afgøres af SDU på grundlag af klagen, bedømmernes faglige udtalelse og klagerens evt. bemærkninger til udtalelsen. Afgørelsen kan gå ud på tilbud om ny bedømmelse af skriftlig opgave (ombedømmelse), tilbud om ny eksamen (omprøve), en kombination af disse eller, at klageren ikke får medhold i klagen.  

Der kan ikke klages over faglige spørgsmål i forbindelse med studiestartsprøven. 

Klager over retlige spørgsmål 
Den studerende kan klage over retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) i forbindelse med universitetets afgørelser, herunder afgørelser truffet af Studienævnet. Klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 
Klagen indgives til universitetet senest 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klagen skal være skriftlig. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk). 

Klager over merit og forhåndsmerit – faglige spørgsmål 
Klager over afslag eller delvis afslag på

• forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer
• merit for beståede danske uddannelseselementer 

kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Klagen skal indgives til universitetet senest 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. t. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk).  

Klager over afslag eller delvis afslag på 

• merit for beståede udenlandske uddannelseselementer 

kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk) senest 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  

Ved ikrafttrædelse af denne studieordning udfases tidligere studieordninger, og eksamener/prøver og undervisning i de berørte fag gennemføres sidste gang i takt med udfasningen. For detaljer henvises til den enkelte fagbeskrivelse.  

Studerende på tidligere studieordninger vil fortsat være indskrevet på den gamle studieordning, og vil således ikke blive påvirket af en ny studieordning, medmindre de kommer bagud eller af anden grund søger om overflytning til denne studieordning. 

Studerende på tidligere studieordninger, som ikke følger det normerede studieforløb, vil ikke blive tilbudt særlig undervisning. Studerende der mangler fag, der ikke længere udbydes, skal således erstatte disse fag med fag fra den nye studieordning. Alternativt kan studerende søge Studienævnet om overflytning til en nyere studieordning.  

Ved genindskrivning på uddannelsen træffer uddannelsen beslutning, om den studerende bliver overflyttet på denne studieordning, eller om vedkommende kan fortsætte på den oprindelige studieordning. Efter endt orlov vil den studerende blive indskrevet på sin oprindelige studieordning, medmindre den studerende søger om overflytning til en nyere studieordning.  

Merit ved skift af studieordning

Når en studerende skifter studieordning, vil beståede fag give faglig dækning for obligatoriske fag efter den nye studieordning (jf. nedenstående oversigt). Der overføres kun fag, der er fuldstændigt gennemført og bestået. 

Fag fra tidligere studieordninger, der erstatter fag i denne studieordning:

• Studerende, der har bestået fagene Mechanical Vibrations (T470006101) (5 ECTS) og Sensor and Measurement Technology (T470007101) (5 ECTS) kan få merit for faget Vibrations and Sensor Technology (T470022101) (10 ECTS). Faget Vibrations and Sensor Technology (T470022101) (10 ECTS) registreres som ”Bestået”. 
• Studerende, der har bestået faget FY532: Fysik af kondenserede stoffer 1 (N500010101) (5 ECTS) kan få merit for faget FY548: Faststoffysik (N500054101) (5 ECTS). Faget FY548: Faststoffysik (N500054101) (5 ECTS) registreres med karakter.
• Studerende, der har bestået faget Micro- and Nanofabrication 2 (MC-MICR2U1) (10 ECTS) kan få merit for fagene Nanofabrication Technology (T470025101) (5 ECTS) og Microtechnology and Device Fabrication (T470030101) (5 ECTS). Fagene Nanofabrication Technology (T470025101) (5 ECTS) og Microtechnology and Device Fabrication (T470030101) (5 ECTS) registreres som “Bestået”.
• Studerende, der har bestået faget Statistical Signal Processing (T450016101) (5 ECTS) kan få merit for faget Statistical Signal Processing (T470036101) (5 ECTS). Faget Statistical Signal Processing (T470036101) (5 ECTS) registreres med karakter.
• Studerende, der har bestået faget FY548: Faststoffysik (N500054101) (5 ECTS) kan få merit for faget FY837: Faststoffysik (N510048101) (5 ECTS). Faget FY837: Faststoffysik (N510048101) (5 ECTS) registreres med karakter.