Studieordning for Master i offentlig ledelse (FMOL)
- Master i offentlig ledelse (FMOL)
- Master of Public Governance (MPG)
§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen
§ 1.1 - Stamblad
Uddannelsestitler
Master i offentlig ledelse (FMOL) (Master)Bekendtgørelser
Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) (BEK nr 19 af 09/01/2020)
Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på deltid (BEK nr 2272 af 01/12/2021)
Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (BEK nr 2271 af 01/12/2021)
Bekendtgørelse om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 548 af 29/04/2022)
ECTS-point
60Studienævn
Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskabSprog
DanskByer
OdenseTerminer
Efterår, ForårNiveau
Master§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer
Masteruddannelser er forskningsbaserede videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne, der har til formål at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående uddannelsesbaggrund en videregående uddannelse inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt eller flerfagligt område.
En masteruddannelse skal på videnskabeligt grundlag give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som kvalificerer til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Den enkelte masteruddannelse skal sikre, at den studerende er i stand til at anvende fagområdets videnskabelige metoder og begreber i forbindelse med:
- vurdering og løsning af teoretiske og praktiske problemstillinger,
- formidling af faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister,
- styring og udvikling af komplekse arbejdssituationer,
- selvstændig etablering af fagligt og tværfagligt samarbejde, og
- egen faglige udvikling.
En masteruddannelse gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. En masteruddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.
Masteruddannelsen i offentlig ledelse er normeret til 60 ECTS-point, hvilket svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år, men undervisningen tilrettelægges således, at fuldtidsbeskæftigede kan følge og afslutte uddannelsen over 6 år.
§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag
De bærende principper for uddannelse på Syddansk Universitet er aktiverende undervisning og aktiv læring. Undervisningen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal leve op til disse principper, og de studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for, at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. Det overordnede mål er at øge de studerendes læringsudbytte med afsæt i faglighed, faglig udvikling og pædagogisk nytænkning i et forpligtende læringsfællesskab.
De bærende principper udmøntes på uddannelses- og underviserniveau på initiativ af den enkelte studieleder og det enkelte studienævn med understøttelse fra institutniveau. Udmøntningens betyd- ning for uddannelsen som helhed fremgår af studieordningen, og betydningen for planlægning De bærende principper udmøntes på uddannelses- og underviserniveau på initiativ af den enkelte studieleder og det enkelte studienævn med understøttelse fra institutniveau. Udmøntningens betyd- ning for uddannelsen som helhed fremgår af studieordningen, og betydningen for planlægning og afholdelse af undervisning og eksamen udfoldes i den enkelte fagbeskrivelse og lektionsplan.
Med afsæt i kompetenceprofilen vægter masteruddannelsen i offentlig ledelse i særlig grad undervisningsformer, der understøtter, at det tillærte tilpasses og overføres fra den konkrete læringskontekst til den studerendes hverdagspraksis og de organisatoriske, styringsmæssige og ledelsesmæssige udfordringer, som denne møder i sit daglige arbejde som offentlig leder. Der vægtes derfor un- dervisning, der kombinerer viden, refleksion og kobling til den studerendes hverdagspraksis og praktiske handlinger. For at understøtte dette bør undervisningen tilstræbe at hjælpe den studerende til at omsætte den tillærte teoretiske viden til egen kontekst, reflektere over egen praksis og færdigheder samt lære af andres erfaringer og udvikle nye kompetencer.
Masteruddannelsen i offentlig ledelse lægger stor vægt på både at være forskningsbaseret og praksisorienteret.
At uddannelsen er forskningsbaseret vil sige:
- At undervisningen i høj grad tilrettelægges og gennemføres af aktive forskere inden for de fag- områder der udbydes på uddannelsen
- At indholdet i fagene afspejler den aktuelt bedste forskningsmæssige viden
- At de studerende tilegner sig videnskabelig viden, færdigheder, og kompetencer, som kan an- vendes i deres ledelsespraksis
At uddannelsen er praksisorienteret vil sige:
- At der i tilrettelæggelsen af undervisningen, og særligt dens form, lægges vægt på praksisforankret undervisning
- At indholdet i undervisningen i høj grad relaterer sig til de studerendes ledelsespraksis
- At de studerende tilegner sig praksisrelevant viden, færdigheder og kompetencer, som kan anvendes direkte i deres daglige ledelsesarbejde
Det er således ambitionen med masteruddannelsen i offentlig ledelse, at forskning og praksis er til gensidig inspiration og berigelse ved at forskningen sendes på arbejde i praksis og omvendt. De studerende tilegner sig ny videnskabelig viden, der kan omsættes i deres ledelsespraksis, samtidig med at de inspirerer underviserne til ny forskning og indgår i samarbejde heromkring.
Uddannelsens faglige kompetencemål fremgår under punktet Studieforløb
§ 2 - Indskrivning
§ 2.1 - Uddannelsens faglige forudsætninger og krav til beskæftigelse/erhvervserfaring
Ansøgeren skal have mindst to års relevant erhvervs- og ledelseserfaring efter adgangsgivende eksamen. Der lægges vægt på, at ansøgerens erhvervs- og ledelseserfaring som helhed er relevant for uddannelsen.
Ansøgeren bør have sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at følge engelsksproget undervisning og læse og forstå engelsksproget pensum.
§ 2.2 - Deltagerbetaling
Masteruddannelser er betalingsuddannelser i henhold til reglerne i bekendtgørelsen om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen). Der opkræves betaling for deltagelse i undervisningen inkl. eksamen og anden bedømmelse.
Oplysninger om betaling, prisstruktur, og hvad betalingen dækker, kan findes under www.sdu.dk på studiesiden for uddannelsen. Se også punktet Prøveforsøg for bestemmelser omkring prøveforsøg og betaling.
Universitet kan bringe indskrivningen til ophør, når betalingen ikke længere dækker.
Studerende, der optages som enkeltfagsstuderende fra andre uddannelser, betaler den aktuelle pris for faget.
§ 2.3 - Adgangskrav
Jf. Masterbekendtgørelsen er adgang til uddannelserne er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst én relevant:
- bacheloruddannelse,
- professionsbacheloruddannelse,
- mellemlang videregående uddannelse,
- diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb, eller
- udenlandsk uddannelse på samme niveau.
Ansøgere skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne ovenfor, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver.
Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Adgang til FMOL uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har bestået mindst en af følgende adgangsgivende uddannelser:
- En bacheloruddannelse (BSc) fx i statskundskab, jura eller økonomi
- En professionsbacheloruddannelse fx inden for pædagogik, undervisning, sygepleje eller socialrådgiver
- En diplomuddannelse i ledelse
Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer, kan optages som enkeltfagsstuderende, hvis forudsætningerne i henhold til adgang (se ovenfor) er opfyldt; hvis adgangskravene til det pågældende enkeltfag er opfyldt af den studerende, og hvis universitetet finder optagelsen hensigtsmæssig ud fra praktiske og pædagogiske hensyn. På grund af den faglige progression forventes den enkeltfagsstuderende at have tilegnet sig de samme faglige forudsætninger som den almindelige studerende.
Der udstedes bevis for beståede fag.
§ 3 - Struktur og progression
§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur
Uddannelsen udbydes i et samarbejde med Aarhus Universitet, Aarhus BSS. Det fremgår af uddannelsesplanen tilgængelig på hjemmesiden, om et fag læses i henholdsvist Odense eller Aarhus.
Masteruddannelsen i offentlig ledelse består af 60 ECTS og fordeles således:
- Introduktion til masteruddannelsen (obligatorisk fag) 2,5 ECTS point
- Faggruppe 1: Grundfag Alle fag i faggruppe 1 bedømmes med karakter og ekstern censur
- Faggruppe 2: Ledelsesfag
- Valgfag:15 ECTS-point med frit valg fra faggruppe 1 og 2
- Masterprojekt 12,5 ECTS-point
- Personaleledelse og relationel forståelse
- Ledelse opad og udad i forhold til interessenter
- Kommunikation
- Strategi og styring – forventninger og kvalitet, resultater og effekt
- Udvikling, forandring og innovation
Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt på 12,5 ECTS-point, i forløbet tilbydes to indledende workshops.
Uddannelsen tilrettelægges som deltidsstudium og kan gennemføres over fire semestre som det kortest mulige forløb. Gennemførelse på fire semestre afhænger imidlertid af den samlede søgning til uddannelsen og universitetets deraf følgende mulighed for oprettelse af udbudte fag sammenholdt med den studerendes individuelle valg af fag. Afhængigt af disse to parametre kan længere studieforløb forekomme. Den enkelte studerende kan fordele uddannelsen over 12 semestre, idet uddannelsen skal være afsluttet inden for 6 år efter studiestart. Se tillige § 7.3 i studieordningen vedr. tidsfrister.
Hvis man ønsker af følge fag på andre masterstudier, udbudt på deltid, skal der søges en forhåndsgodkendelse (merit) hos studienævnet for fag, som ikke udbydes på eget studie.
§ 3.2 - Studieforløb
Master i offentlig ledelse
§ 4 - Fagbeskrivelser
§ 4.1 - Fagbeskrivelser
Master i offentlig ledelse
Masterprojekt
Introduktion til Master i offentlig ledelse
§ 5 - Bestemmelser om eksamener og prøver
§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav
En eksamen/prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, eller karakteren 02 eller derover. Beståede eksamener/prøver kan ikke tages om.
Som hovedregel kan karakteren 00 indgå i bedømmelsen i delprøver. Hvis den samlede eksamen er bestået, kan karakteren 00 ikke tages om. I fag, hvor karakteren 00 og -3 ikke kan indgå i bedømmelsen skal alle delprøver bestås med minimum 02, for at faget kan bestås samlet set. Hvis dette er tilfældet, vil det fremgå af fagbeskrivelsen under Regler.
Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Uddannelsen er bestået, når der for hvert enkelt fag er opnået en karakter på 02 eller derover eller med bedømmelsen Bestået. Såfremt et fag består af delprøver, fremgår det af de respektive fagbeskrivelser, hvorledes delprøverne vægter i fagets endelige karakter.
Der udregnes ikke et vægtet gennemsnit for uddannelsen.
§ 5.2 - Særlige eksamener/prøver
§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne
Ved bedømmelsen af masterprojektet skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.
Sprogbehandlingen indgår i helhedsbedømmelsen af masterprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.
Medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål, kan universitetet dispensere fra ovenstående, hvis den studerende dokumenterer en relevant funktionsnedsættelse, jf. eksamensbekendtgørelsens § 11, stk. 5.
Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Bedømmelsen af skriftlige arbejder angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Dette vil særligt gøre sig gældende ved større skriftlige arbejder.
§ 5.4 - Interne eller eksterne eksamener/prøver
Eksamener/prøver kan enten være eksterne eller interne.
Eksterne eksamener/prøver bedømmes af én eller flere eksaminatorer og mindst én censor, der er beskikket af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Interne eksamener/prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.
De eksterne eksamener/prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder masterprojektet. Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne eksamener/prøver, ekskl. meritoverførte eksamener/prøver.
Det fremgår af den enkelte fagbeskrivelse om en eksamen/prøve er internt eller eksternt bedømt.
Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Alle fag i faggruppe 1 "Grundfag" bedømmes med ekstern censur.
§ 5.5 - Eksaminationssprog
Eksamener/prøver aflægges på fagets undervisningssprog, medmindre formålet med eksamenen/prøven helt eller delvist angår sproglige færdigheder i et bestemt sprog.
Eksamener/prøver kan dog aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre danskfærdigheder er en del af de faglige læringsmål.
Hvis et fag har haft både dansk og engelsk som undervisningssprog vil det fremgå af fagbeskrivelsen hvilke(t) eksaminationssprog der er gældende for eksamen/prøven.
§ 5.6 - Eksamens- og prøveformer
Valg af eksamens-/prøveform i det enkelte fag skal ske under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter og eksamens-/prøveformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af opfyldelse af fagets læringsmål.
For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af eksamens-/prøveformer på tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.
§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med eksamener/prøver
Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.
Afvises en opgave eller annulleres en eksamen/prøve på grund af dokumenterede uregelmæssigheder, kan der opkræves der fornyet betaling for omprøve hvis forløbet genoptages. For yderligere information henvises til uddannelsens hjemmeside under "Generelle regler for betaling".
§ 5.8 - Særlige vilkår
Universitetet kan dispensere fra fastsatte eksamens- eller prøvevilkår, herunder tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med øvrige studerende. Det er en forudsætning, at tilbuddet ikke ændrer eksamenens eller prøvens faglige niveau. Der henvises til § 6 i eksamensbekendtgørelsen.
Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Ansøgning om særlige prøvevilkår søges gennem SPOC med relevant dokumentation for funktionsnedsættelsen, dette kan ske ved indskrivning på første fag på uddannelsen. Afgørelsen vil i så tilfælde gælde særlige forhold på de efterfølgende fag på uddannelsen.
§ 5.9 - Individuelle eksamener/prøver og gruppeprøver
§ 5.10 - Omprøver
Hvis der til en eksamen/prøve ikke er angivet særlige bestemmelser om omprøven, gælder det, at omprøven afholdes som den ordinære eksamen/prøve.
En eventuel alternativ eksamens- eller prøveform ved en omprøve fremgår af fagbeskrivelsen, herunder betingelserne for, hvornår den alternative eksamens- eller prøveform bringes i anvendelse.
Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Omprøve afholdes som hovedregel for efterårsfagene i februar og for forårsfagene i august. Studienævnet kan beslutte at afholde yderligere omprøver i næstfølgende eksamenstermin. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Deltagelse i omprøven kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen/prøve i samme eksamenstermin.
Studerende, som har deltaget i en ordinær eksamen/prøve uden at have bestået denne, har mulighed for at gå op til omprøve i samme prøvetermin. Bestås omprøven ikke, har den studerende mulighed for at deltage i næste ordinære eksamen/prøve. For sen framelding eller udeblivelse fra eksamen/prøven tæller som et prøveforsøg, og den studerende har ikke ret til at gå til omprøve.
Studienævnet kan give adgang til omprøve efter dispensationsansøgning, såfremt der er tale om usædvanlige forhold. Usædvanlige forhold vedrører konkrete, individuelle forhold hos den enkelte studerende, som man vanskeligt kunne forudse eller er uden skyld i. Travlhed på arbejde er fx ikke et usædvanligt forhold.
Bevilliger studienævnet dispensation, annulleres det brugte prøveforsøg. Bevilliger studienævnet ikke dispensation, har den studerende mulighed for at deltage i næste ordinære prøve.
Når sygdom forhindrer den studerende i at deltage i en eksamen/prøve, har man mulighed for at gå til omprøve. Dette kræver at mastersekretariatet kontaktes senest på dagen for eksamen/prøven, samt man fremskaffer lægelig dokumentation for sygdommen fra egen sædvanlige læge eller anden relevant instans hurtigst muligt. Erklæringen skal indeholde dato eller periode, hvor man har været syg, og denne skal falde inden for eksamensperioden. Betaling for lægeattest dækkes af den studerende. Dokumentationen sendes til mastersekretariatet via SPOC hurtigst muligt, dog senest inden en måned efter eksamens-/prøvedato. Ved langvarig sygdom kontaktes studienævnet.
Består den studerende ikke omprøven, er man ikke berettiget til ny omprøve, men man har mulighed for at deltage i næste ordinære eksamen/prøve.
For masterprojektet gælder, at studerende som opnår bedømmelsen 00 eller derunder, får lejlighed til at bearbejde projektet, så det kan bedømmes på ny.
§ 5.11 - Prøveforsøg
Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Betalingen dækker deltagelse i undervisningen én gang samt potentielt 3 prøveforsøg, som skal afholdes inden for et studieår. For masterprojektet gælder særlige regler, idet betalingen dækker 2 prøveforsøg; den ordinære prøve og en eventuel omprøve.
De 3 prøveforsøg består af:
- Prøven, der følger umiddelbart efter faget eller modulets gennemførelse.
- Den tilhørende omprøve (hvis man ikke består ved ordinære prøve) samt.
- Det næste ordinære prøveforsøg, som afholdes inden for et år efter første ordinære eksamen
§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i eksamener/prøver
Såfremt den studerende ikke opfylder de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i eksamen/prøven, er der brugt et prøveforsøg. En forudsætning kan eksempelvis være deltagelse i undervisning og vil fremgå af fagbeskrivelsen.
§ 5.13 - Digitale eksamener/prøver og hjælpemidler
§ 5.14 - Pensumbeskrivelser
Eksamenspensum udgives på studiets eksamensside. Eksamenspensum er en del af studieordningen. Retningslinjer for et 5 ECTS-fag er et pensum i omfanget af cirka 500-700 sider afhængigt af sværhedsgrad samt sprog.
Der eksamineres altid i nyeste pensum.
Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, med mindre faget udbydes igen, og prøveformen samt pensum er altid den aktuelt gældende.
§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser
§ 6.1 - Merit
Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag fra en anden masteruddannelse. Der henvises til § 16 i masterbekendtgørelsen og studienævnets hjemmeside om merit på SDU.dk
Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Merit bevilliges efter ansøgning til studienævnet og søges gennem ansøgningsportalen SPOC.
I studienævnets vurdering, som altid er individuel, indgår flere forhold, herunder omfanget og niveauet af pensum på det pågældende fag, den faglige relevans på FMOLsamt aktualiteten af faget. Kandidatfag og kurser kan ikke meriteres ind i FMOL jf masterbekendtgørelsens meritbestemmelse. Fag fra øvrige masteruddannelser skal søges igennem studienævnet.Der kan maksimalt opnås merit svarende til i alt 20 ECTS-point.
§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse
§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og eksamener/prøver
Tilmelding til undervisning og eksamener/prøver:
Tilmeldingsfrist til masteruddannelser og fag fastsættes af universitetet. Tilmeldingsfrist offentliggøres på studiets hjemmeside.
Når en studerende er tilmeldt undervisningen til et fag, er den studerende automatisk tilmeldt den første ordinære eksamen/prøve. Tilmelding til efterfølgende prøveforsøg aftales med uddannelsen i god tid før eksamen/prøven.
Framelding til undervisning og eksamener/prøver:
Framelding til undervisning sker til mastersekretariatet. Rettidig framelding er henholdsvis den 31. august (efterårets fag) eller den 31. januar (forårets fag). Refusion af deltagerbetalingen kan ikke ske ved senere framelding.
Framelding til eksamen/prøve sker til mastersekretariatet. Fristen for framelding til en eksamen/prøve (ordinær såvel som omprøve) er fastsat således, at rettidig framelding giver ret til et prøveforsøg, næste gang der afholdes ordinær eksamen/prøve i faget. Det forudsættes, at betalingen dækker yderligere forsøg. Rettidig framelding giver ikke ret til at gå op til omprøvedatoen tilrettelagt i samme semester som den ordinære eksamen/prøve. For sen framelding medfører, at eksamen/prøven registreres som et brugt prøveforsøg.
Følgende frameldingsfrister er gældende: Eksaminanden skal melde fra til mastersekretariatet senest ugedagen før første eksamensdag for det enkelte fag. Første eksamensdag fastsættes således:
- Skriftlig hjemmeopgave: Dato for aflevering
- Skriftlig hjemmeopgave med bundet emne/udleverede spørgsmål: Dagen for udlevering af emne/spørgsmål
- Skriftlig stedprøve er selve dagen
- Mundtlig på baggrund af skriftligt produkt er datoen for aflevering af det skriftlige produkt
- Mundtlig eksamen/prøve er dagen for selve eksamen/prøven, dog første eksamensdag, hvis eksamen/prøven løber over flere dage
Ved sygdom på eksamensdagen, skal mastersekretariatet kontaktes senest på eksamensdagen. Gør eksaminanden ikke det, mistes retten til et omprøveforsøg, og man kan først gå op til næste ordinære eksamen/prøve.
Er der tale om særlige forhold, fx sygdom eller andre uforudsete hændelser, kan der søges dispensation for ovennævnte gennem studienævnet. Dokumentation for de særlige forhold skal medsendes.
§ 7.2 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet
Uddannelsen er tilrettelagt over 2 år og skal være færdiggjort inden for maksimalt 6 år.
Studietidsforlængelse bevilliges efter ansøgning til studienævnet og søges gennem ansøgningsportalen SPOC. Forlængelse forudsætter som regel usædvanlige forhold.
§ 7.3 - Masterprojekt
Masterprojektet på master i offentlig ledelse udgør 12,5 ECTS, og er nærmere beskrevet i fagbeskrivelsen.
Forudsætningen for tilmelding til masterprojektet er at have bestået minimum 30 ECTS-point og være tilmeldt og/eller bestået 47,5 ECTS-point.
Resuméet vægtes ikke i afvejningen af, hvordan den skriftlige afhandling og den mundtlige eksamination skal vurderes.
Masterprojektet kan udbydes på heltid efter studienævnets bestemmelse.
Masterprojektet afslutter uddannelsen,
§ 7.4 - Deltagerbegrænsning
Såfremt der til et fag er deltagerbegrænsning, vil antal fremgå af fagbeskrivelsen.
Studerende, som er tættest på at afslutte uddannelsen, prioriteres før en studerende som er optaget på et senere tidspunkt. Dette for at sikre en korrekt fordeling af ECTS-point i de to faggrupper, inden masterprojektet skrives.
§ 7.5 - Valgfag
§ 8 - Dispensation og klagemuligheder
§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet
Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.
§ 8.2 - Klage over eksamener/prøver
Klager over eksamener/prøver kan indgives til universitetet. For nærmere information og vejledning om klager over eksamener/prøver henvises til studiets hjemmeside på SDU.dk og eksamensbekendtgørelsens §§ 33-45.
§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser
Universitetets endelige afgørelser kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål.
Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.
§ 9 - Uddannelsens forankring
§ 9.1 - Studienævn
§ 9.2 - Censorkorps
Censorkorpset for Statskundskab
§ 9.3 - Ikrafttrædelsesdato for studieordningen
§ 9.4 - Gældende for studerende optaget fra og med
§ 9.5 - Dato for godkendelse i studienævnet
§ 9.6 - Dato for Dekanens godkendelse
§ 9.7 - Overgangsordninger og studieordningsændringer
Studerende optaget fra 1. september 2021 indskrives på denne studieordning. Udmeldte studerende genindskrives som hovedregel på den nyeste studieordning.
Ændringer til studieordningen godkendt af Studienævn for efter- og videreuddannelse på Samfundsvidenskab og Sundhedsvidenskab den 24. august 2022 og efterfølgende af Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet:
- Opdatering af hjemmelsgrundlag med ny eksamensbekendtgørelse med ikrafttræden den 1. september 2022
Aktuelle overgangsordninger for uddannelsen fremgår af studieforløbene for de relevante årgange