Studieordning for cand.mag. i medievidenskab
cand.mag. i medievidenskab og [sidefag]

Kandidatuddannelsen i medievidenskab

Kandidatuddannelsen i medievidenskab udbydes i to variationer, den et-faglige og den to-faglige. I den to-faglige kandidatuddannelse bruges de to år på 2 fag, således at 50 ECTS anvendes på et andet fag end medievidenskab og de 70 ECTS på medievidenskab. Den et-faglige kandidatuddannelse omfatter 120 ECTS i medievidenskab.

Formålet med uddannelsen er at give den studerende en række fagspecifikke og fagrelaterede kompetencer – herunder fælles humanistiske kompetencer.

Enhver kandidatuddannelse giver adgang til at søge ind på en ph.d.-uddannelse.

Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse
Kandidatuddannelsen i medievidenskab er et 2-årigt fuldtidsstudium, der udgør 120 ECTS.

Kandidatuddannelsen repræsenterer den fulde faglige udbygning af den studerendes samlede studieforløb. Den færdige kandidat vil have opnået faglige og erhvervsmæssige kompetencer, der kvalificerer den studerende til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Kandidaten skal

1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et højt videnskabeligt niveau
2. udtømmende kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt inddrage aktuel international forskning
3. kunne systematisere kompleks viden og data samt kritisk udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet
4. kritisk kunne mestre fagets forskellige teorier og metoder
5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse, som er kontekstsensitiv
6. kunne argumentere på et videnskabeligt niveau
7. kunne igangsætte og gennemføre en faglig dialog
8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver
9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi
10. anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt
11. formidle forskningsbaseret viden og diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper
12. kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og forudsætter nye løsningsmodeller samt kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik
13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia
14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling

Kompetencebeskrivelse for den to-faglige kandidatuddannelse
Den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i medievidenskab er et fuldtidsstudium, der udgør 70 ECTS. Sideløbende hermed læses sidefag i et andet fag på 50 ECTS.

Hvis kandidatuddannelsen med centralt fag i medievidenskab kombineres med et sidefag ved et andet fakultet ved SDU, udgør kandidatuddannelsen i medievidenskab 75 ECTS: 70 ECTS inden for det centrale fag og 5 ECTS valgfag, der er relevant for det centrale fag (medievidenskab). Valgfaget skal godkendes af studienævnet for det centrale fag.

Kandidatuddannelsen repræsenterer den fulde faglige udbygning af den studerendes samlede studieforløb. Den færdige kandidat vil have opnået faglige og erhvervsmæssige kompetencer, der kvalificerer den studerende til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner.

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til "Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb" og kandidatuddannelsen med centralt fag og sidefag inden for den gymnasiale fagrække giver derfor undervisningskompetence i den gymnasiale undervisningssektor.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Se ovenfor under Generelle kompetencemål under Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse.

Kompetencebeskrivelse for sidefag i medievidenskab
Sidefag i medievidenskab er et fuldtidsstudium, der udgør 50 ECTS på kandidatuddannelsen, og som er en naturlig fortsættelse af sidefaget på 45 ECTS på bacheloruddannelsen. En kandidatuddannelse med centralt fag på 70 ECTS og sidefag på 50 ECTS giver undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren.

For studerende med centralt fag i et af gymnasiefagene inden for naturvidenskab, teknik (+ idræt) samt samfundsvidenskab består sidefaget i medievidenskab af 75 ECTS. De 50 ECTS som nævnt ovenfor udvides med yderligere 25 ECTS, som er fordelt på disciplinerne Gymnasiepraktik (10 ECTS) samt Videnskabsteori, tværvidenskabelighed og forskningsformidling (15 ECTS).

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til "Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb" og kandidatuddannelsen med centralt fag og sidefag inden for den gymnasiale fagrække giver derfor undervisningskompetence i den gymnasiale undervisningssektor.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Se ovenfor under Generelle kompetencemål under Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse.

Studerendes mulighed for kontakt til relevant forskningsmiljø
Uddannelsens kurser har hver tilknyttet en fagansvarlig forsker, der er forankret i forskningsmiljøer på Det Humanistiske Fakultet. Aktuel forskning inddrages hyppigt i undervisning og vejledning. Når forskningsgrupperne holder arrangementer, der har interesse for grupper af de studerende, inviteres disse med.

Humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning
Humanioramodellen er en platform for udvikling og udformning af aktiverende undervisning og aktiv læring på det Humanistiske Fakultet. Hermed udmønter humanioramodellen Syddansk Universitets principper for uddannelse: aktiverende undervisning og aktiv læring. Modellen tager udgangspunkt i, at aktiv læring realiseres gennem deltagelse i flere forskellige former for undervisning og aktiviteter. Den viser samtidig, hvordan undervisningen kan være aktiverende på forskellig vis.

Humanioramodellen baserer sig på, at forskellige former for undervisningsaktiviteter foregår i forskellige ”rum”, der defineres af underviseres og studerendes respektive roller og ansvar.  Modellen synliggør, at den studerende har forskellige opgaver og roller i løbet af sit studium, herunder at deltage i forskellige aktiviteter og bidrage med en varietet af leverancer.

Studerendes studieaktiviteter organiseres og rammesættes i fire rum:

Underviseren planlægger og gennemfører aktiverende undervisning, herunder

• involverer alle fire rum under hensyntagen til det enkelte fags målbeskrivelse
• tydeliggør hvilket ansvar studerende har i forhold til deltagelse i de forskellige rum
• støtter studerendes tilegnelse af studiekompetence til at arbejde i de forskellige rum
  

Underviseren reflekterer således over hvilke aktiviteter, der kan foregå i de fire rum, og hvordan aktiviteterne hænger sammen med fagets mål og udprøvning. Uddannelsens ledelse sikrer, at de studerende samlet set har aktiviteter i alle fire rum i hvert semester, samt at undervisernes særlige kompetencer og styrkeområder udnyttes bedst muligt i implementeringen af modellen.

Modellen synliggør, at studerende har forskellige former for ansvar, opgaver og roller knyttet til deltagelse i de forskellige studieaktiviteter. Det forventes, at den studerende leverer forskellige typer produkter og ydelser i de forskellige rum. Den studerende bliver således bevidst om og fortrolig med forskellige studieaktiviteter og opgaveformer.

Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
Dette undervisningsrum vil typisk indeholde forelæsninger og holdundervisning med aktiverende elementer, ekskursioner og workshops, hvor studerende deltager aktivt ved for eksempel at stille spørgsmål, reflektere, tage noter og bidrage til diskussioner i grupper og i plenum.
Her kan eksempelvis summemøder, refleksionsspørgsmål, quizzes, udfærdigelse af begrebskort, mm. være aktiverende elementer, som underviseren kan gøre brug af.

Studierum, hvor underviser har planlægningansvar, men ikke er til stede
Dette studierum vil typisk kunne indeholde gruppearbejde, øvelser, opgaveløsning og tilsvarende aktiviteter, som er rammesat af underviseren, og hvor den studerende deltager aktivt.
Eksempler på aktiviteter kan være arbejde med arbejdsspørgsmål til pensum, logbøger, bidrag til blogs eller wikier, indsamling af materiale til egen eller gruppes portfolio, feltarbejde mm.

Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
Dette undervisningsrum vil typisk kunne indeholde gruppeoplæg, vejledning og spørgetimer og lignende aktiviteter inden for rammerne af kurset. Den studerende deltager aktivt ved for eksempel at afholde studenteroplæg, respondere på medstuderendes oplæg evt. med varierende opponentroller, tage initiativ til og forberede vejledning. I alle tilfælde kan der være tale om individuelt såvel som gruppebaseret arbejde.
Dette undervisningsrum kan eksempelvis rumme gruppeoplæg, flipped classroom, peerfeedback, case- og problembased learning, projektvejledning og spørgetimer.

Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede
Dette studierum indeholder den studerendes selvstændige studier, aktiv deltagelse i selvorganiserede læsegrupper og fælles eksamensforberedelse, udarbejdelse af opgaver og andre studieprodukter.

Humanioramodellen er en overordnet model, som gælder for alle uddannelser, som er hjemmehørende under Det Humanistiske Fakultet. Modellen er både en beskrivelse af eksisterende praksis på de humanistiske uddannelser, hvor aktiverende pædagogiske former allerede spiller en stor rolle, og et pejlepunkt i forhold til den videre udvikling af undervisningen på fakultetet. Studienævnet for den enkelte uddannelse afgør i detaljen, hvordan modellen kommer til udtryk i den pågældende uddannelse.

En bestået bacheloruddannelse ved universitetet giver ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde/fagområder, ved samme universitet i direkte forlængelse af den afsluttende bacheloruddannelse.

For den et-faglige kandidatuddannelse i medievidenskab (120 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i medievidenskab ved Syddansk Universitet
  

For den to-faglige kandidatuddannelse i medievidenskab (70 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i medievidenskab samt et gymnasierettet sidefag ved Syddansk Universitet.
  

For kandidatuddannelsen med sidefag i medievidenskab omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med bachelortilvalg (45 ECTS) i medievidenskab ved Syddansk Universitet.

• Dansk A-niveau

Følgende bacheloruddannelser fra Syddansk Universitet og fra andre universiteter giver i øvrigt adgang til kandidatuddannelsen:

For den et-faglige kandidatuddannelse i medievidenskab (120 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse i International Virksomhedskommunikation og medier med 45 ECTS i mediefag samt et mediefagsrelevant BA-projekt. 
  
• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i medievidenskab ved andre danske universiteter. 
  
• En bacheloruddannelse med 45 ECTS i mediefag. 
• En bacheloruddannelse med centralt fag i dansk og tilvalg i Manuskriptudvikling (45 ECTS).

For den to-faglige kandidatuddannelse i medievidenskab (70 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med et gymnasierettet sidefag samt 100 ECTS i medievidenskab. 

For kandidatuddannelsen med sidefag i medievidenskab (50 ECTS/75 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med sidefag i medievidenskab (45 ECTS). 

Generelle bestemmelser
Universitetet kan optage ansøgere på et andet grundlag end dem, der er anført under 

• Punktet Retskrav på optagelse på kandidatuddannelse
• Punktet Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse på kandidatuddannelse

såfremt det vurderes, at ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed. 

Generelle bestemmelser

Universitetet kan bestemme, at ansøgeren skal gennemføre supplerende uddannelsesaktiviteter enten inden studiestart eller senest i løbet af første studieår.

Der henvises til adgangsbekendtgørelsens § 33.

Den et-faglige kandidatuddannelse i medievidenskab (120 ECTS) består af

• Konstituerende fagelementer, 110 ECTS
  - herunder speciale, 30 ECTS
• Valgfag, 10 ECTS
  

Den to-faglige kandidatuddannelse i medievidenskab  (70 ECTS) består af

• Konstituerende fagelementer 70 ECTS
  - herunder speciale, 30 ECTS

Hvis den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i medievidenskab  kombineres med et sidefag ved et andet fakultet ved SDU, består kandidatuddannelsen i medievidenskab  af 75 ECTS:

• Konstituerende fagelementer, 70 ECTS
  - herunder speciale, 30 ECTS
• Valgfag, 5 ECTS, der er relevant for det centrale fag. Valgfaget skal godkendes af studienævnet for det centrale fag.

Sidefag i medievidenskab  (50 ECTS) er placeret på kandidatuddannelsens 1. og 2. semester og består af

• Konstituerende fagelementer, 40 ECTS
• Valgfag, 10 ECTS

For studerende med centralt fag i et af gymnasiefagene inden for naturvidenskab, teknik (+ idræt) samt samfundsvidenskab består kandidatuddannelsen med sidefag i medievidenskab  af 75 ECTS i henhold til følgende model:

• Konstituerende fagelementer, 65 ECTS
• Valgfag, 10 ECTS
  

Den et-faglige kandidatuddannelse.

Den et-faglige kandidatuddannelse vægter analytiske og kulturteoretiske discipliner for at sikre, at den studerende opnår et højt niveau af viden om forholdet mellem digitale medier og brugerdeltagelse samt teoretisk og empirisk indsigt i digitale mediers potentiale med hensyn til læring og videnstilegnelse. Desuden vægtes det, at den studerende får praktisk indsigt i produktion, kreativitet og markedsføring såvel som viden om forholdet mellem digitale medier og brugerdeltagelse på højeste niveau. Derved opnår den studerende produktionsmæssige kompetencer, som er vigtige i forhold til både underviserjobs og forskellige typer af kommunikations- og mediemedarbejderjobs. Adgangskravene sikrer, at de studerende i forvejen har kendskab til produktionsprocesser. Det er desuden muligt for den studerende selv at tone sit studium i forhold til valg af valgfag.

Samlet er kandidatuddannelsens profil social og kulturel deltagelse igennem digitale medier og den kombinerer nyere medievidenskabelige studier med kreativitets- og læringsteori samt praktisk produktion og digitalt design. Der er en tæt sammenhæng mellem bacheloruddannelse og kandidatuddannelse i forhold til både generelle og fagspecifikke kompetencer, herunder både teoretiske og praktiske, men samtidig har kandidatuddannelsen i Medievidenskab et skarpt fokus på de nyeste medieudviklinger og inddragelse af nyere medievidenskabelige studier i belysningen heraf.

Hvad angår didaktik og læringsaktiviteter, møder den studerende velkendte læringsformer fra bacheloruddannelsen såsom forelæsninger og gruppearbejde, men derudover lægges der vægt på, at den studerende kan evaluere egen arbejdsproces og eget produkt på et teoretisk grundlag. Således understøtter det praktiske produktionselement den studerendes teoretiske refleksion. Igennem den produktionsorienterede undervisning lærer den studerende selvstændigt at anvendeværktøjer til digital medieproduktion og kritisk perspektivere produktionsarbejde i forhold til relevant teori og metode.

Den to-faglige kandidatuddannelse.

Den to-faglige kandidatuddannelse består af et centralt fag i Medievidenskab og et sidefag i et andet fag. 

Den to-faglige kandidatuddannelse vægter analytiske og kulturteoretiske discipliner for at sikre, at den studerende opnår et højt niveau af viden om forholdet mellem digitale medier og brugerdeltagelse samt teoretisk og empirisk indsigt i digitale mediers potentiale med hensyn til læring og videnstilegnelse. Det er desuden muligt for den studerende selv at tone sit studium i forhold til valg af valgfag.

På hele første semester læses sidefag. På andet semester bygges der videre på teoretiske og analytiske perspektiver, som den studerende har opnået kendskab til på bacheloruddannelsen. Den studerende opnår forståelse for samfundsmæssige forhold og for forholdet mellem læring og digitale medier og kompetence til at foretage en konkret undersøgelse af læring ved hjælp af digitale medier. På uddannelsen får den studerende desuden teoretisk, empirisk og metodisk indsigt i forskellige typer af medieinstitutioner og mediesystemer.

Hvad angår didaktik og læringsaktiviteter, møder den studerende velkendte læringsformer fra bacheloruddannelsen såsom forelæsninger og gruppearbejde. Læringsaktiviteterne tilrettelægges med henblik på, at den studerende, igennem øvelser og diskussion opnår solide kritiske og analytiske kompetencer i forhold til centrale og aktuelle medie- og samfundsmæssige problemstillinger.

Sidefag i Medievidenskab (50 ECTS)

Sidefag i Medievidenskab vægter analytiske og kulturteoretiske discipliner for at sikre, at den studerende opnår et højt niveau af viden om forholdet mellem digitale medier, brugerdeltagelse og samfund, og teoretisk og empirisk indsigt i digitale mediers potentiale med hensyn til læring og videnstilegnelse. Desuden vægtes de produktionsmæssige discipliner og kompetencer, som den studerende kan drage nytte af i både underviserjobs og kommunikations- og mediemedarbejderjobs. Det er desuden muligt for den studerende selv at tone sit studium i forhold til valg af valgfag.

Der er en tæt sammenhæng mellem bacheloruddannelse og kandidatuddannelse i forhold til både generelle og fagspecifikke kompetencer, herunder både teoretiske og praktiske, men samtidig har kandidatuddannelsen i Medievidenskab et skarpt fokus på de nyeste medieudviklinger og inddragelse af nyere medievidenskabelige studier i belysningen heraf. Sidefaget læses på de to første semestre af den studerendes overbygning. Den studerende opnår i sit studium forståelse for samfundsmæssige forhold og for forholdet mellem læring og digitale medier og kompetence til at foretage en konkret undersøgelse af læring ved hjælp af digitale medier. På uddannelsen får den studerende desuden produktionskompetencer med hensyn til både digital AV-produktion og video/filmproduktion. 

Hvad angår didaktik og læringsaktiviteter, møder den studerende velkendte læringsformer fra bacheloruddannelsen såsom forelæsninger og gruppearbejde, men derudover lægges der vægt på, at den studerende kan evaluere egen arbejdsproces og eget produkt på et teoretisk grundlag. Således understøtter det praktiske produktionselement den studerendes teoretiske refleksion. Igennem den produktionsorienterede undervisning lærer den studerende selvstændigt at anvende værktøjer til digital medieproduktion og kritisk perspektivere produktionsarbejde i forhold til relevant teori og metode.

Sidefag i Medievidenskab (75 ECTS) 

(kun for studerende med centralt fag i et af gymnasiefagene inden for naturvidenskab, teknik (+ idræt) samt samfundsvidenskab)

Sidefag i Medievidenskab er i særlig grad tilrettelagt med henblik på undervisning i gymnasie-sektoren. Sidefaget vægter analytiske og kulturteoretiske discipliner for at sikre, at den studerende opnår et højt niveau af viden om forholdet mellem digitale medier, brugerdeltagelse og samfund og teoretisk og empirisk indsigt i digitale mediers potentiale med hensyn til læring og videnstilegnelse. Desuden vægtes de produktionsmæssige discipliner og kompetencer, som den studerende kan drage nytte af i både underviserjob og kommunikations- og mediemedarbejderjob. Som en del af studiet skal den studerende i undervisningspraktik og opnår desuden kompetencer inden for tværvidenskabelighed og forskningsformidling. Der bygges videre på de videnskabsteoretiske perspektiver, som den studerende har opnået kendskab til på bacheloruddannelse.

Der er en tæt sammenhæng mellem bacheloruddannelse og kandidatuddannelse i forhold til både generelle og fagspecifikke kompetencer, herunder både teoretiske og praktiske, men samtidig har kandidatuddannelsen i Medievidenskab et skarpt fokus på de nyeste medieudviklinger og inddragelse af nyere medievidenskabelige studier i belysningen heraf. Den studerende opnår i sit studium forståelse for samfundsmæssige forhold og for forholdet mellem læring og digitale medier og kompetence til at foretage en konkret undersøgelse af læring ved hjælp af digitale medier. I forlængelse af bacheloruddannelsen udvikler den studerende sine produktionskompetencer med hensyn til både digital AV-produktion og video/filmproduktion. 

Hvad angår didaktik og læringsaktiviteter, møder den studerende velkendte læringsformer fra bacheloruddannelsen såsom forelæsninger og gruppearbejde, men derudover lægges der vægt på, at den studerende kan evaluere egen arbejdsproces og eget produkt på et teoretisk grundlag. Således understøtter det praktiske produktionselement den studerendes teoretiske refleksion. Igennem den produktionsorienterede undervisning lærer den studerende selvstændigt at anvende værktøjer til digital medieproduktion og kritisk perspektivere produktionsarbejde i forhold til relevant teori og metode.

• Deltagelse og gennemførsel af e-læringsforløb

Ved bedømmelsen af kandidatspeciale og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.
 
Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver, specialeafhandlingen og specialeresumeet indgår i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Prøverne kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne prøver bedømmes af én eller flere eksaminatorer og af én eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Interne prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet dansk for uddannelser der udbydes på dansk, med mindre andet er nævnt i eksamensbestemmelserne for den enkelte disciplin. Såfremt bemanding af undervisningen nødvendiggør dette, eller såfremt det er nødvendigt at tage hensyn til internationale studerendes deltagelse i undervisningen, kan studienævnet beslutte, at undervisnings- og/eller eksamenssproget i særlige tilfælde kan være et fremmedsprog.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet engelsk for uddannelser der udbydes på engelsk, med mindre andet er nævnt i fagbeskrivelsen for den enkelte disciplin.

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Studienævnet kan dog træffe anden beslutning herom, jf. eksamensbestemmelserne for det enkelte fag.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

Principper for valg af undervisnings- og prøveformer
Der arbejdes på uddannelsen med en række forskellige undervisnings- og prøveformer, som hver især er afstemt i forhold til de læringsmål, der er sat for de enkelte fag. I fag med et styrket fokus på tilegnelse af en specifik faglig viden, er undervisningen typisk holdundervisning eller forelæsninger kombineret med øvelser, og eksamensformen kan både være skriftlige opgaver og mundtlig eksamen, der udprøver de studerendes tilegnelse og selvstændige viderebearbejdelse af den pågældende viden. Sigtet er at skabe sammenhæng mellem læringsmål, arbejdsformer, undervisningsformer og eksamenstype.

Beskrivelse/definition af undervisnings- og prøveformer
Undervisningsdeltagelse: 

Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået.

Registrering af deltagelse i undervisning sker via e-læringssystemet. Som udgangspunkt kan der kun foretages registrering af tilstedeværelse ved en given undervisningsgang, såfremt den studerende har været fysisk tilstede i lokalet under hele undervisningsgangen.

Flere studerende kan bidrage til en opgave

Hvis der er mulighed for, at flere studerende kan bidrage til en opgave, vil dette være anført ved den enkelte disciplin. 

Forudsætninger for deltagelse i undervisningen

Der er ingen forudsætninger for deltagelse i undervisningen, med mindre andet er nævnt i beskrivelsen af den enkelte disciplin. 

Fri skriftlig hjemmeopgave

Den frie skriftlige hjemmeopgave er en opgave, hvor fagets indhold og metoder bruges til at besvare en, inden for undervisningsfagets ramme, selvvalgt problemstilling. Den færdige opgave skal fremstå som en systematisk og afrundet behandling af den valgte problemstilling.

Rapport

Ved en eksamen i form af en rapport forstås en eksamen, hvor den studerende i samråd med en vejleder udarbejder en skriftlig rapport, typisk på baggrund af et projekt og/eller projektorienteret forløb. Længde af rapport fremgår af de enkelte eksamensbestemmelser. 

Videorapport

Ved en eksamen i form af en videorapport forstås en eksamen, hvor den studerende i samråd med en vejleder udarbejder en videoproduktion, typisk på baggrund af et projekt og/eller projektorienteret forløb. Længde af videorapporten fremgår af de enkelte eksamensbestemmelser. 
Ved alle videoproduktioner, skal der indsættes SDU logo.

Generelle forhold ved skriftlig eksamen

Sideantallet angivet i eksamensbestemmelserne for den frie skriftlige hjemmeopgave og rapport tæller kun selve opgaveteksten. Dvs. sideantallet er eksklusiv indholdsfortegnelse, litteraturliste, bilag og eventuelle resumeer.

Mundtlig prøve med synopsis

Den studerende udformer en synopsis på max 5 normalsider. En synopsis skal indeholde en problemformulering samt en redegørelse for teorien og metoden, herunder hvordan analysen tænkes foretaget og perspektiveret. 

Til eksaminationen vil den studerende typisk lægge ud med et oplæg eller en præsentation på baggrund af synopsis. Dernæst vil eksaminationen forme sig som en dialog mellem den studerende og eksaminatorerne med udgangspunkt i såvel det skriftlige oplæg (synopsis) som det mundtlige. Hvis den studerende er tilmeldt eksamen men undlader at indlevere en synopsis, registreres den studerende som udeblevet og kan ikke møde op til den mundtlige prøve.

Digital portefølje og prototype

I undervisningsforløbet og til eksamen udarbejder den studerende en digital portefølje, som indeholder udvalgte procesdokumenter (fx storyboard, skitser, tidlige prototyper, evalueringer, gruppeobservationer) samt en egenproduceret film eller prototype. Der skal indsættes SDU logo i alle egenproducerede film.Det skal ikke angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele. Ved den individuelle mundtlige prøve eksamineres den studerende med udgangspunkt i den digitale portefølje og prototype, som dermed indgår i bedømmelsen. Der gives ikke karakter for digital portefølje og prototype. 

Mundtlig prøve med forberedelse

Den studerende trækker et spørgsmål på baggrund af pensum, som besvares i eksaminationen. Der er afsat forberedelsestid.

Sprog, stave- og formuleringsevne

Skriftlige opgaver og rapporter skal overholde normale formkrav til videnskabelig fremstilling, herunder grammatik og retskrivning. Fremstillingen skal være klar, idiomatisk og korrekt, litteraturhenvisninger, og noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med international videnskabelig praksis.

I alle prøver indgår en bedømmelse af eksaminandens skriftlige og/eller mundtlige fremstillingsform. Denne bedømmelse kan påvirke karaktergivningen i både opad og nedadgående retning.

Vejledning

Den studerende har almindeligvis ikke krav på vejledning. Om der på det pågældende fag er afsat timer til vejledning vedrørende opgaveskrivning og eksamination, afhænger af undervisers tilrettelæggelse af undervisningen.

Undervisningsevalueringer 

På hvert fag udføres en mundtlig midtvejsevaluering og en skriftlig slutevaluering (udføres den næstsidste undervisningsgang). Midtvejsevalueringen har til hensigt at rette op på eventuelle uhensigtsmæssigheder i forhold til undervisningsforløbet, mens slutevalueringen har til formål at kvalitetssikre undervisningen fremadrettet.

Den mundtlige midtvejsevaluering tager form som en mundtlig drøftelse mellem studerende og underviser på baggrund af hvilken, underviser udfærdiger en kort skriftlig redegørelse. Denne drøftes efterfølgende i fagkollegiet og studienævnet. I forbindelse med slutevalueringen besvares et spørgeskema. Spørgeskemaet kan besvares anonymt, hvis den studerende ønsker det. Underviseren udarbejder en sammenfatning, som en eller flere studerende fra holdet gennemlæser. Eventuelle kommentarer tilføjes og 1-2 repræsentanter for de studerende underskriver evalueringen sammen med underviseren. Denne sammenskrivning diskuteres på holdet den sidste undervisningsgang og efterfølgende i fagkollegiet og studienævnet, som drøfter kommentarerne og eventuelle forslag til ændringer. 

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Der henvises til § 6 i eksamensbekendtgørelsen.

Der er ingen forudsætninger for deltagelse i undervisningen eller prøver med mindre andet er nævnt i beskrivelsen af den enkelte disciplin.

Såfremt det i en given fagbeskrivelsener angivet, at der i det pågældende fag indgår en forudsætningsprøve, gælder følgende:

En forudsætningsprøve er en betingelse for at kunne gå til den afsluttende prøve i det pågældende fag. Forudsætningsprøven skal således være bestået for at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i faget. Studerende, der ikke består forudsætningsprøven, vil have brugt et prøveforsøg i den afsluttende prøve. 

Tilsvarende gælder for reeksamen:
For at kunne deltage i reeksamen i den afsluttende prøve, skal afløsningen (omprøven) for forudsætningsprøven være bestået. Er den studerende tilmeldt reeksamen i den afsluttende prøve uden at have bestået afløsningen til forudsætningsprøven, har den studerende brugt et prøveforsøg til omprøven i den afsluttende prøve.  

Der henvises til Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Generelt gælder, at man ikke må interagere med andre under eksamen, hverken fysisk eller digitalt, herunder via fildelingstjenester f.eks. Google Docs

Mundtlige prøver:

Det fremgår af eksamensbestemmelserne i fagbeskrivelsen for det enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes. Ligeledes fremgår det hvorvidt hjælpemidlerne må benyttes i forberedelsestiden og/eller under eksaminationen.

Hvis der ikke fremgår detaljerede bestemmelser om hjælpemidler i fagbeskrivelsen gælder følgende:

• Ingen hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer og lommeregner.
• Alle skriftlige hjælpemidler samt Alle hjælpemidler minus internet: Man må i trykt eller online format medbringe bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger og lommeregner. Brug af internet er ikke tilladt.
• Alle hjælpemidler: Man må i trykt eller online format medbringe bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger og lommeregner. Brug af internet til informationssøgning er tilladt.                      

Skriftlige stedprøver:

Alle skriftlige stedprøver på universitetet er digitale. Skriftlige stedprøver afvikles således på computer, medmindre andet er angivet i disciplinbeskrivelserne. For skriftlige stedprøver, der afvikles på computer, gælder Syddansk Universitets regelsæt for skriftlige stedprøver. Brug af hovedtelefoner er ikke tilladt, medmindre det er angivet som værende en del af prøven, eller der er givet dispensation. Bemærk, der kan gælde andre regler ved online eksamener. 

Det fremgår af eksamensbestemmelserne i fagbeskrivelsen for det enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes. Hvis der ikke fremgår detaljerede bestemmelser om hjælpemidler i fagbeskrivelsen gælder følgende:

• Ingen hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer og lommeregner 
  
• Alle hjælpemidler minus internet: Man må medbringe skrivematerialer samt i trykt eller online format bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger, lommeregner. Brug af internet er ikke tilladt. 
• Alle hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer samt i trykt eller online format bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger, lommeregner. Brug af internet til informationssøgning er tilladt

Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.

Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, hvis en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve. Såfremt en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve, fremgår det af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve og om den studerende har mulighed for at vælge en individuel prøve.

Hvis en afleveret skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder krav om individualisering eller formkrav fastsat de enkelte fagbeskrivelser, kan opgavebesvarelsen afvises. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse og den studerende har brugt et prøveforsøg, jfr. § 22 i eksamensbekendtgørelsen.

Der henvises til eksamensbekendtgørelsens §§ 13 - 15 og til eksamensbestemmelserne i de respektive fagbeskrivelser.

Sideomfang

• Forside
• Indholdsfortegnelse
• Abstract (resumé)
• Litteraturliste
• Bilag

Studienævnet skal i forbindelse med optagelse behandle ansøgninger om merit jf. adgangsbekendtgørelsens § 37.

Studienævnet skal behandle ansøgninger om forhåndsmerit, såfremt en studerende som del af sin uddannelse ønsker

1. at tage fag på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution,
2. at tage fag på andre danske universiteter eller
3. at tage andre fag på SDU, end dem der indgår i den studieordning, hvorunder den studerende er indskrevet, og som ikke allerede er godkendt af studienævnet som en del af valgfagsudbuddet.

Der henvises til § 55 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag taget f.eks. ved et andet universitet. Generelle bestemmelser om meritoverførsel skal forelægges dekanen. 

Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse.

Der henvises til § 54 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For bachelor- og kandidatstuderende samt professionsbachelorstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Herudover gælder følgende:
Kandidatstuderende på en kandidatuddannelse normeret til 120 ECTS bliver automatisk tilmeldt specialet på 30 ECTS, som ligger over 3. og 4. semester, når de har bestået 40 ECTS på kandidatuddannelsen jf. § 3 stk. 4 i Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU. Framelding kan ikke finde sted. Se desuden punktet Kandidatspeciale.

Kandidatstuderende på en kandidatuddannelse normeret til 150 ECTS bliver automatisk tilmeldt specialet på 30 ECTS, som ligger over 4. og 5. semester, når de har bestået 70 ECTS på kandidatuddannelsen jf. § 3 stk. 4 i Regler om tilmelding til fag og prøver på SDU. Framelding kan ikke finde sted. Se desuden punktet Kandidatspeciale.

Fag udbydes altid i henhold til nyeste studieordning. Der udbydes en ordinær prøve og en omprøve i umiddelbar tilknytning til undervisningens udbud.  Det tredje prøveforsøg udbydes efter næste ordinære udbud af undervisning. Der eksamineres altid efter nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Jf. § 8 i Regler om tilmelding til fag og prøver på SDU fastlægges 2. og 3. prøveforsøg i fag, der udfases eller ikke længere udbydes, således: studerende der ikke består faget ved den ordinære prøve skal tilmelde sig omprøven (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Studerende, der ikke består faget ved omprøven, skal tilmelde sig det 3. prøveforsøg ved den næstkommende eksamenstermin efter sidste ordinære undervisningsudbud (fx hvis sidste ordinære undervisningsudbud var foråret 2016 udbydes det tredje prøveforsøg ved eksamensterminen vinter 2016/2017). Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Der eksamineres altid i henhold til nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Reglerne om udfasning af fag og tilmelding til 2. og 3. prøveforsøg er gældende i henhold til ovenstående med mindre andet er fastsat i den enkelte fagbeskrivelse eller i overgangsbestemmelserne for uddannelsen. Se punktet Overgangsordninger.

I de tilfælde, hvor tilmelding til et fag forudsætter, at et tidligere fag er gennemført og bestået, skal den studerende, som ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg, have mulighed for at tilmelde sig omprøve i samme eksamenstermin (3. prøveforsøg). Universitetet skal sikre, at 3. prøveforsøg i forudsætningsfaget ligger forud for den ordinære prøve i det senere fag. 

Studerende der ikke har afsluttet deres bacheloruddannelse, kan anmode om at være tilmeldt kandidatfag mens bacheloruddannelsen afsluttes, såfremt følgende krav er opfyldt:

Et-faglige bacheloruddannelser:

1. Den studerende mangler max 15 ECTS på sin bacheloruddannelse.
   
2. Den studerende har bestået alle fag på 1. og 2. semester samt bachelorprojektet.

To-faglige bacheloruddannelser:

1. Den studerende mangler max 15 ECTS fra sit sidefag/tilvalg.
   
2. Propædeutisk sprog må ikke være en del af de manglende fag.

Se i øvrigt Retskrav på optagelse på kandidatuddannelse, Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse på kandidatuddannelse samt Andre adgangsgrundlag til optagelse på kandidatuddannelse. 

Der henvises til § 9 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For kandidatstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder SDU’s Regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor og kandidatuddannelser.

Studerende optaget på en kandidatuddannelse skal senest have afsluttet uddannelsen inden for tidsgrænsen normeret studietid + 6 måneder.

Universitetet kan dispensere fra ovenstående, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, formand i en forening under Danmarks Ungdoms Fællesråd eller iværksætter, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.

Der henvises til § 59 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For studerende optaget på en bachelor- og kandidatuddannelse på Det Humanistiske Fakultet den 1. september 2015 eller senere gælder SDU's Regler for studieaktivitet.

Det følger heraf, at Universitetet bringer indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år. Studiestartsprøven opfylder ikke dette krav til studieaktivitet. Studienævnet kan dispensere fra ovenstående studieaktivitetskrav, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Hvis der konstateres manglende studieaktivitet efter 1. studieår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten.

Kandidatspecialet er en større selvstændig hjemmeopgave, som skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.

Specialet udgør 30 ECTS og har et omfang af 60-80 sider. Se afsnittet Uddannelsens terminologi for nærmere bestemmelser om, hvad der er inkluderet i sideomfanget.

Specialet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Der henvises til eksamensbekendtgørelsens § 61. Resuméets omfang og sprog fremgår af fagbeskrivelsen for kandidatspecialet.

Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for følgende tidsrammer:

• Specialefristen løber fra semesterets begyndelse (1. september/1. februar), også selvom den studerende ikke har en godkendt opgaveformulering og vejledningsplan.
• Såfremt den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, bruger denne et eksamensforsøg. Der kan ikke ske afmelding.
• Såfremt den studerende ikke består specialet eller ikke afleverer det inden for den fastsatte frist, fastsættes en nye afleveringsfrist på 3 måneder. Samtidig godkendes en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde. Nærmere herom er fastsat nedenfor.  Afleveres specialet ikke inden for denne frist, bruger den studerende endnu et eksamensforsøg.
• Herefter kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg.
• Studienævnet kan dispensere fra ovenstående tidsfrister, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens §30 stk. 6 - 9.

Det er studielederen, der ifølge reglerne skal godkende opgaveformulering, afleveringstidspunkt og vejledningsplan.

Udmøntning af reglerne ved Det Humanistiske Fakultet

1. Tidsfrister

1a. Forårssemesteret
For studerende, der skal skrive speciale i forårssemesteret, gælder følgende tidsfrister:

a) Den studerende skal i tilmeldingsperioden vedr. 3. semester (maj) selv tilmelde sig specialet med en afleveringsfrist 1. juni det kommende år. Såfremt den studerende ikke selv har tilmeldt sig vil institutionen sørge for, at den studerende bliver tilmeldt jf. punktet Til- og framelding til undervisning og prøver. Dette gælder uanset, om der er indgået en kontrakt.

b) Den studerende skal senest 15. november søge om emne, herunder evt. tilkendegive ønske om vejleder i henhold til det enkelte studiums procedure. Hvis ansøgning ikke indsendes til deadline, kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – herunder at muligheden for at få den ønskede specialevejleder forringes, at specialefristen løber automatisk fra den 1. februar uanset om kontrakten er indgået, samt at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.

c) Hurtigst muligt efter ansøgning om emne og senest 1. december tildeles den studerende en vejleder. Specialeemnet skal i den forbindelse godkendes af en vejleder.

d) Der skal senest 15. januar være indgået specialekontrakt. Hvis kontrakt ikke indgås til deadline kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – herunder at specialefristen løber automatisk fra den 1. februar, og at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.  

1b. Efterårssemesteret
For studerende, der skal skrive speciale i efterårssemesteret, gælder følgende tidsfrister:

a) Den studerende skal i tilmeldingsperioden vedr. forårssemesteret (november) selv tilmelde sig specialet med en afleveringsfrist 2. januar det efterfølgende år (fx tilmelding til F2017 fører frem til en speciale aflevering 2. januar 2018). Såfremt den studerende ikke selv har tilmeldt sig vil institutionen sørge for, at den studerende bliver tilmeldt jf. punktet Til- og framelding til undervisning og prøver. Dette gælder uanset, om der er indgået en kontrakt.

b) Den studerende skal senest 1. juni søge om emne, herunder evt. tilkendegive ønske om vejleder i henhold til det enkelte studiums procedure. Hvis ansøgning ikke indsendes til deadline, kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – herunder at muligheden for at få den ønskede specialevejleder forringes, at specialefristen løber automatisk fra den 1. september uanset om kontrakten er indgået, samt at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.

c) Hurtigst muligt efter ansøgning om emne og senest 15. juni tildeles den studerende en vejleder. Specialeemnet skal i den forbindelse godkendes af en vejleder.

d) Der skal senest 15. august være indgået specialekontrakt. Hvis kontrakt ikke indgås til deadline kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – at specialefristen løber automatisk fra den 1. september, og at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.

2. Specialeprocessen
Specialeprocessen opdeles i tre faser.

Fase 1 Information og vejledning inden specialesemesteret
De studerende får senest på 3. semester af kandidatstudiet tilbud om et undervisningsforløb/en workshop, hvor der både gives almen vejledning i specialeskrivning og vejledning om mulighederne for specifik emnevejledning.

Fase 2 Fastlæggelse af specialets emneområde og kontakt til specialevejleder
I samarbejde med specialevejlederen fastlægges en projektbeskrivelse og en vejledningsplan med henblik på at indgå en specialekontrakt.

Projektbeskrivelsen indeholder følgende emner (ved Det Humanistiske Fakultet forstås en opgaveformulering som en projektbeskrivelse):

• Arbejdstitel
• Problemformulering
• Disposition
• Skitsering af teori/litteratur
• Skitsering af empiri/data
• Metodiske refleksioner
• Arbejdsplan
  

Den studerende og specialevejlederen skal på baggrund af arbejdsplanen udarbejde en vejledningsplan, der indeholder tidspunkter for vejledningsmøder og milepæle i specialeprojektet.

Fase 3 Specialekontrakt
Specialekontrakten består af følgende elementer:

• Kontraktforside
• Vejledningsplan
• Projektbeskrivelse

Specialekontrakten skal indsendes via den digitale blanketunderstøttelse.

Specialekontrakten skal godkendes af specialevejlederen, der indestår for, at specialets opgaveformulering lever op til kravene i studieordningen, ligesom det er specialevejlederens forpligtelse at sikre, at opgaveformulering og vejledningsplan ikke er for omfattende i forhold til, at specialet kan gennemføres på normeret tid.

Specialekontrakten skal godkendes af studielederen, der dermed godkender projektbeskrivelsen, afleveringstidspunktet og vejledningsplanen.

Studerende og specialevejleder kan efter aftale foretage mindre justeringer i projektbeskrivelse og vejledningsplan under forudsætning af, at specialet fortsat kan realiseres inden for den fastsatte tidsfrist. Ved større ændringer i projektbeskrivelse eller skift af vejleder skal den studerende søge studienævnet.

3. Vejledning i forbindelse med specialet
I henhold til § 30 stk. 7 i uddannelsesbekendtgørelsen skal der godkendes en vejledningsplan for specialevejledningen. På Humaniora gives der 10 timers vejledning inden aflevering. Udarbejdelse af projektbeskrivelse og vejledningsplan er inkluderet i de 10 timer.

De 10 timer omfatter selve vejledningen såvel som den tid vejlederen skal bruge på at forberede sig.  

Hvornår og hvordan vejledningen gives skal fastsættes i vejledningsplanen, som skal afleveres sammen med specialekontrakten. Vejlederen og den studerende skal i vejledningsplanen sikre, at vejledningen fordeles over hele perioden.

Eksempler på hvordan vejledning kan planlægges:

• Enten 5 møder af en times varighed spredt ud over hele perioden
  
• Eller 1 møde af en times varighed før indgåelse af kontrakt, 4 møder af en times varighed spredt ud over perioden efter indgåelse af kontrakt
• Eller 2 møder af 30 minutters varighed før indgåelse af kontrakt, 4 møder af en times varighed  

I de tilfælde, hvor den studerende ikke afleverer et speciale eller ikke består specialet skal den studerende kontakte vejlederen med henblik på at udarbejde en revideret projektbeskrivelse. Omfanget af vejledning ved et nyt forsøg aftales mellem studerende og vejleder på baggrund af en individuel faglig vurdering.

Specialet kan udarbejdes i en gruppe. Der gives følgende antal timer til vejledning:

• 2 studerende: 15 timer
• 3 studerende: 20 timer

Eksempel på gruppe med to studerende:

Når to studerende skriver speciale sammen, har gruppen samlet 15 timers vejledning. Modtager den ene studerende vejledning i én time, er der forbrugt én time. Modtager to studerende vejledning sammen i én time, er der forbrugt én time. Forberedelse til vejledning tæller ikke dobbelt. Hvis vejleder fx forbereder sig 1 time til et vejledningsmøde, tæller dette 1 time, uanset om der deltager én eller flere studerende i vejledningsmødet.

I de tilfælde, hvor en gruppe af studerende ikke afleverer specialet eller ikke består, skal gruppen kontakte vejlederen med henblik på at udarbejde en revideret projektbeskrivelse. Omfanget af vejledning ved et nyt forsøg aftales mellem studerende og vejleder på baggrund af en individuel faglig vurdering.

4. Hvis specialet ikke afleveres inden for fristen, eller hvis specialet ikke bestås
Hvis specialet ikke afleveres inden for fristen, bruges et eksamensforsøg.

Senest 14 dage efter afleveringsfristens udløb eller senest 14 dage efter offentliggørelse af bedømmelsen skal der indgås en ny kontrakt med en varighed på 3 måneder.

Uanset om den studerende indgår en ny kontrakt eller ej løber 3 måneders fristen fra den dato, hvor den nye kontrakt senest skulle være indgået.

Ifølge bekendtgørelsen skal universitetet godkende en ændret opgaveformulering, der ligger inden for samme emneområde.

Ministeriet har i brev af 13. juli 2007 udtalt, at der med »ændret opgaveformulering« forstås, »at den studerende ikke skal begynde forfra med sit speciale, hvis afleveringsfristen ikke overholdes, men at universitetet ud fra en faglig vurdering skal ændre opgaveformuleringen på en sådan måde, at det svarer til en arbejdsbelastning på yderligere 3 måneder. Dette gælder uanset specialets normering. Den ændrede opgaveformulering skal således justeres i lyset af indholdet af det enkelte speciale – og kan fx være en større eller mindre tilføjelse, ligesom det (som udgangspunkt) ikke er hensigten, at studerende skal begynde forfra med nye eksperimentelle forsøg.«

I overensstemmelsen med dette skal den studerende således indgå en ny specialekontrakt og revidere projektbeskrivelsen i henhold til ovenstående.

Såfremt den studerende til 1. forsøg har fået godkendt en kontrakt og en projektbeskrivelse fastlægges omfanget af arbejdsbelastningen svarende til 3 måneders yderligere arbejde på baggrund af en faglig vurdering af vejlederen og studielederen i fællesskab.

Såfremt den studerende til 1. forsøg ikke har fået godkendt en kontrakt og en projektbeskrivelse fastlægges omfanget af arbejdsbelastningen svarende til 3 måneders yderligere arbejde i henhold til nedenstående:

• 2. forsøg: Specialets omfang øges til mellem 90 og 110 sider
• 3. forsøg: Specialets omfang øges til mellem 120 og 130 sider
  

5. Aflevering af speciale
Specialet afleveres digitalt. Standardiseret forside til speciale skal benyttes. Et afleveret speciale kan ikke trækkes tilbage fra bedømmelse.

Feedback efter aflevering:
Den studerende kan efter henvendelse til specialevejlederen få 30 minutters mundtlig feedback på specialet. Henvendelsen kan normalt ske inden for fire uger (juli undtagen) efter offentliggørelsen af karakteren.

Feedbacken kan omfatte:

• den faglige kvalitet, specialets styrker og svagheder og en begrundelse for specialekarakteren
• en diskussion af bestemte temaer eller argumenter i specialet
• at give tilbagemeldinger på specialeprocessen. Her kan inddrages fx arbejds-formen, brugen af vejledning eller tilrettelæggelse af arbejdet, med henblik på at give den studerende feedback på, om der var uhensigtsmæssige elementer i måden at arbejde på
• den sproglige udformning af specialet, herunder den sproglige kvalitet og sprogets karakter i forhold til målgruppen.
• potentialer i specialet, som fx muligheden for at publicere dele af det eller at give input til, hvilke jobfunktioner eller erhvervsrettede perspektiver, specialet lægger op til.
  

Den studerende skal

• uddybe sit kendskab til områder med relevans for medievidenskab og/eller 
• styrke sin faglige profil og opnå en bredere kompetence inden for medievidenskab og/eller 
• opnå viden, færdigheder eller kompetencer, som i øvrigt understøtter den studerendes employabilitet inden for sit faglige område 

Valgfag kan principielt tages ved en hvilken som helst højere læreanstalt i Danmark eller udlandet, når blot indholdet er af relevans for medievidenskab. Hvis en studerende ønsker at tage et valgfag ved en anden højere læreanstalt eller et andet studienævn under det humanistiske fakultet, skal vedkommende henvende sig til studienævnet for Medievidenskab og sikre sig, at valgfaget kan godkendes.

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, skal indbringes for dekanen senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Aktuelle overgangsordninger fremgår af punktet Overgangsbestemmelser i den/de relevante Fagbeskrivelser. 

Afleveringsfrister
Alle afleveringsfrister for eksamensopgaver, specialer og BA-projekter offentliggøres i studiets samlede eksamensplan. Såfremt afleveringsfristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag betragtes førstkommende hverdag som rettidig aflevering.

ECTS
ECTS, det europæiske meritoverførselssystem, er oprettet under Erasmus-programmet. ECTS-point er en værdi, der tillægges en kursusenhed med henblik på at beskrive den samlede arbejdsindsats, som kræves fra den studerende for at gennemføre denne, i form af undervisningsdeltagelse, forberedelse, evt. opgaveskrivning, eksamensforberedelse mv. 60 ECTS-points svarer til 1 årsværk og til 1680 arbejdstimer for den studerende. Et undervisningsfag på 10 ECTS-point svarer således til 280 arbejdstimer.

Normalside
1 normalside (ns.) = 2400 typeenheder

Time

1 undervisningstime er 45 minutter.

Typeenhed
Herved forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum.