Studieordning for Sidefag i dansk
Sidefag i dansk

Sidefaget (bachelor- og kandidat) i dansk udbydes som et fuldtidsstudium og et deltidsforløb. Uddannelsen har i begge tilfælde et omfang på 95 ECTS, hvoraf 45 ECTS er på bachelorniveau, og 50 ECTS er på kandidatniveau. Sammen med en relevant kandidatuddannelse giver sidefaget på 95 ECTS undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren. Deltidsuddannelsen er strakt ud over 4 år og samlæses med heltidsuddannelsen. 

Formålet med bachelorsidefag i dansk er at give den studerende kvalifikationer gennem fagspecifik og fagrelateret kunnen, viden og metode.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:

Bachelorniveau:

Dimittenden skal

1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et videnskabeligt niveau
   
2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt relatere dette til aktuel forskning
3. kunne systematisere kompleks viden og data samt selektere og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet
4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder
5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse
6. kunne argumentere på et grundlæggende videnskabeligt grundlag
7. kunne indgå i en dialog på et fagligt grundlag
8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver
9. tage kritisk stilling til alle benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi
10. anvende et sprog – skriftligt og/eller mundtligt – der er emneorienteret, klart, præcist og korrekt
11. formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper
12. kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik 
13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia
14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling

Kandidatniveau:

Dimittenden skal

1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et højt videnskabeligt niveau
2. udtømmende kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt inddrage aktuel international forskning
3. kunne systematisere kompleks viden og data samt kritisk udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet
4. kritisk kunne mestre fagets forskellige teorier og metoder
5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse
6. kunne argumentere på et videnskabeligt niveau
7. kunne igangsætte og gennemføre en faglig dialog
8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver
9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi
10. anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt
11. formidle forskningsbaseret viden og diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper.
12. kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og forudsætter nye løsningsmodeller samt kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik 
13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 
14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling

Sammenhængen mellem kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, uddannelsens kompetencemål og de enkelte fagelementers læringsmål fremgår af bilag 1 Uddannelsens faglige kompetencemål fremgår under Studieforløb.

Studerendes mulighed for kontakt til relevant forskningsmiljø
Uddannelsens discipliner har hver tilknyttet en fagansvarlig forsker, der er forankret i forskningsmiljøer på Det Humanistiske Fakultet. Aktuel forskning inddrages hyppigt i undervisning og vejledning, og forskningsgrupperne holder løbende arrangementer, som de studerende inviteres til at deltage i, når det er relevant.

Den studerende vil løbende gennem anvendelse af autentiske data, forskningsartikler og andet forskningsbaseret litteratur få kendskab til interne og eksterne forskningsmiljøers sigte og resultater. Gennem deltagelse i gæsteforelæsninger, præsentation af underviseres forskningsområder og deltagelse i lokale symposier og evt. konferencer og deltagelse i forskergrupper, tidsskriftredaktion o.l. vil den studerende få yderligere mulighed for at få indsigt i forskningsmiljøer.

Humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning
Humanioramodellen er en platform for udvikling og udformning af aktiverende undervisning og aktiv læring på det Humanistiske Fakultet. Hermed udmønter humanioramodellen Syddansk Universitets principper for uddannelse: aktiverende undervisning og aktiv læring. Modellen tager udgangspunkt i, at aktiv læring realiseres gennem deltagelse i flere forskellige former for undervisning og aktiviteter. Den viser samtidig, hvordan undervisningen kan være aktiverende på forskellig vis.

Humanioramodellen baserer sig på, at forskellige former for undervisningsaktiviteter foregår i forskellige ”rum”, der defineres af underviseres og studerendes respektive roller og ansvar. Modellen synliggør, at den studerende har forskellige opgaver og roller i løbet af sit studium, herunder at deltage i forskellige aktiviteter og bidrage med en varietet af leverancer.

Studerendes studieaktiviteter organiseres og rammesættes i fire rum:

Underviseren planlægger og gennemfører aktiverende undervisning, herunder

• involverer alle fire rum under hensyntagen til det enkelte fags målbeskrivelse
• tydeliggør hvilket ansvar studerende har i forhold til deltagelse i de forskellige rum
• støtter studerendes tilegnelse af studiekompetence til at arbejde i de forskellige rum

Underviseren reflekterer således over hvilke aktiviteter, der kan foregå i de fire rum, og hvordan aktiviteterne hænger sammen med fagets mål og udprøvning. Uddannelsens ledelse sikrer, at de studerende samlet set har aktiviteter i alle fire rum i hvert semester, samt at undervisernes særlige kompetencer og styrkeområder udnyttes bedst muligt i implementeringen af modellen.

Modellen synliggør, at studerende har forskellige former for ansvar, opgaver og roller knyttet til deltagelse i de forskellige studieaktiviteter. Det forventes, at den studerende leverer forskellige typer produkter og ydelser i de forskellige rum. Den studerende bliver således bevidst om og fortrolig med forskellige studieaktiviteter og opgaveformer.

Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
Dette undervisningsrum vil typisk indeholde forelæsninger og holdundervisning med aktiverende elementer, ekskursioner og workshops, hvor studerende deltager aktivt ved for eksempel at stille spørgsmål, reflektere, tage noter og bidrage til diskussioner i grupper og i plenum.
Her kan eksempelvis summemøder, refleksionsspørgsmål, quizzes, udfærdigelse af begrebskort, mm. være aktiverende elementer, som underviseren kan gøre brug af.

Studierum, hvor underviser har planlægningansvar, men ikke er til stede
Dette studierum vil typisk kunne indeholde gruppearbejde, øvelser, opgaveløsning og tilsvarende aktiviteter, som er rammesat af underviseren, og hvor den studerende deltager aktivt.
Eksempler på aktiviteter kan være arbejde med arbejdsspørgsmål til pensum, logbøger, bidrag til blogs eller wikier, indsamling af materiale til egen eller gruppes portfolio, feltarbejde mm.

Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
Dette undervisningsrum vil typisk kunne indeholde gruppeoplæg, vejledning og spørgetimer og lignende aktiviteter inden for rammerne af kurset. Den studerende deltager aktivt ved for eksempel at afholde studenteroplæg, respondere på medstuderendes oplæg evt. med varierende opponentroller, tage initiativ til og forberede vejledning. I alle tilfælde kan der være tale om individuelt såvel som gruppebaseret arbejde.
Dette undervisningsrum kan eksempelvis rumme gruppeoplæg, flipped classroom, peerfeedback, case- og problembased learning, projektvejledning og spørgetimer.

Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede
Dette studierum indeholder den studerendes selvstændige studier, aktiv deltagelse i selvorganiserede læsegrupper og fælles eksamensforberedelse, udarbejdelse af opgaver og andre studieprodukter.

Humanioramodellen er en overordnet model, som gælder for alle uddannelser, som er hjemmehørende under Det Humanistiske Fakultet. Modellen er både en beskrivelse af eksisterende praksis på de humanistiske uddannelser, hvor aktiverende pædagogiske former allerede spiller en stor rolle, og et pejlepunkt i forhold til den videre udvikling af undervisningen på fakultetet. Studienævnet for den enkelte uddannelse afgør i detaljen, hvordan modellen kommer til udtryk i den pågældende uddannelse.

• 1. prøveforsøg: den ordinære eksamen, der følger i umiddelbar forlængelse af undervisningens afholdelse
• 2. prøveforsøg: den tilhørende reeksamen i samme eksamenstermin, som den ordinære eksamen
• 3. prøveforsøg: næste ordinære eksamenstermin (ved ordinær eksamen i sommereksamen betyder næste ordinære eksamenstermin den efterfølgende sommereksamen).

• Konstituerende fagelementer 45 ECTS 

• Konstituerende fagelementer 40 ECTS
• Valgfag 10 ECTS

Sidefag i Dansk på kandidatniveau (75 ECTS) består af

• Konstituerende fagelementer 65 ECTS
• Valgfag 10 ECTS

Eksamensformerne er valgt efter følgende kriterier:

Mundtlig eksamen:
Mundtlig eksamen er valgt i det tilfælde, hvor den studerendes evne til at overskue og analysere et givent stofområde ønskes efterprøvet. Denne eksamensform afprøver ligeledes den studerende evne til mundtlig fremstilling og formidling.

Bunden skriftlig hjemmeopgave:
Bunden skriftlig hjemmeopgave er valgt i det tilfælde, hvor den studerendes evne til at overskue og besvare spørgsmål inden for et bredere stofområde ønskes efterprøvet. Denne eksamensform afprøver ligeledes den studerendes evne til skriftlig fremstilling og formidling.

Fri skriftlig hjemmeopgave:
Fri skriflig hjemmeopgave er valgt i det tilfælde, hvor den studerendes evne til at udvælge og forsybe sig i et snævrere emne ønskes efterprøvet. Denne eksamensform afprøver ligeledes den studerendes evne til skriftlig fremstilling og formidling.

Hvis der til en prøve/eksamen ikke er angivet særlige bestemmelser om omprøve/reeksamen, gælder det, at omprøven afholdes som den ordinære prøve.

Overførsel af brugte prøveforsøg ved indskrivning på samme uddannelse på SDU 
Ved fornyet indskrivning på samme uddannelse på SDU vil tidligere brugte prøveforsøg blive overført, såfremt der er tale om identiske fag. Er der brugt 3 prøveforsøg i et fag, kan der ikke ske indskrivning på en uddannelse, hvor det samme identiske fag indgår, medmindre der foreligger en dispensation.

Der er ingen forudsætninger for deltagelse i undervisningen eller prøver med mindre andet er nævnt i beskrivelsen af den enkelte disciplin.

Såfremt det i en given fagbeskrivelse er angivet, at der i det pågældende fag indgår en forudsætningsprøve, gælder følgende:

En forudsætningsprøve er en betingelse for at kunne gå til den afsluttende prøve i det pågældende fag. Forudsætningsprøven skal således være bestået for at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i faget. Studerende, der ikke består forudsætningsprøven, vil have brugt et prøveforsøg i den afsluttende prøve. 

Tilsvarende gælder for reeksamen:
For at kunne deltage i reeksamen i den afsluttende prøve, skal afløsningen (omprøven) for forudsætningsprøven være bestået. Er den studerende tilmeldt reeksamen i den afsluttende prøve uden at have bestået afløsningen til forudsætningsprøven, har den studerende brugt et prøveforsøg til omprøven i den afsluttende prøve.  

Der henvises til Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

• Ingen hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer og lommeregner.
• Alle skriftlige hjælpemidler samt Alle hjælpemidler minus internet: Man må i trykt eller online format medbringe bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger og lommeregner. Brug af internet er ikke tilladt.
• Alle hjælpemidler: Man må i trykt eller online format medbringe bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger og lommeregner. Brug af internet til informationssøgning er tilladt.                      

• Ingen hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer og lommeregner 
• Alle hjælpemidler minus internet: Man må medbringe skrivematerialer samt i trykt eller online format bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger, lommeregner. Brug af internet er ikke tilladt. 
• Alle hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer samt i trykt eller online format bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger, lommeregner. Brug af internet til informationssøgning er tilladt

Eksamensopgivelser

Ved trykte værker regnes 1 side = 1 trykside. Ved tekster på internettet regnes 1 side = 2400 typeenheder tekst. Film, musik og videooptagelser tæller som hovedregel 1 normalside pr. minuts spilletid.

Sideomfang

Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser hvilket omfang de enkelte skriftlige eksamensbesvarelser skal have. Omfanget er angivet i normalsider eller antal typeenheder. En normalside svarer til 2400 typeenheder, se nedenfor.

• Forside
• Indholdsfortegnelse
• Abstract (resumé)
• Litteraturliste
• Bilag

Studienævnet skal i forbindelse med optagelse behandle ansøgninger om merit jf. adgangsbekendtgørelsens § 32.

Studienævnet skal behandle ansøgninger om forhåndsmerit, såfremt en studerende som del af sin uddannelse ønsker

• at tage fag på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution,
• at tage fag på andre danske universiteter eller
• at tage andre fag på SDU, end dem der indgår i den studieordning, hvorunder den studerende er indskrevet, og som ikke allerede er godkendt af studienævnet som en del af valgfagsudbuddet.

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag taget f.eks. ved et andet universitet. Generelle bestemmelser om meritoverførsel skal forelægges dekanen.

Der henvises til § 54 i uddannelsesbekendtgørelsen. 

Uddannelsen i sidefag i Dansk på deltid skal være gennemført senest 6 år / 12 semestre efter påbegyndelse, der henvises til § 4 stk. 1 i deltidsbekendtgørelsen og til § 9 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Der henvises til studieordningen for det relevante centralfag.

• uddybe sit kendskab til områder med relevans for danskfaget og/eller
• styrke sin faglige profil og opnå en bredere kompetence inden for danskfaget og/eller
• opnå viden, færdigheder eller kompetencer, som i øvrigt understøtter den studerendes employabilitet inden for sit faglige område 

I henhold til § 29 i deltidsbekendtgørelsen kan universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.