translation.lazy-loading-fagbesks
0 /
translation.lazy-loading-profiler
0 /

Studieordning for Kandidat i Medicin

Studienævn for medicin
Uddannelsestitler:
  • Kandidat i Medicin
  • Master of Science (MSc) in Medicine
ECTS-point: 180
Byer: Odense
Terminer: Efterår, Forårx
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2022
Gældende for studerende optaget pr.: 01-09-2022

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Kandidat i Medicin (Cand.med)

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 880 af 26/08/2019)

Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 1517 af 16/12/2013)

Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 20 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 22 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) (LBK nr 778 af 07/08/2019)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 892 af 26/08/201)

Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 2285 af 01/12/2021)

Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 69 af 26/01/2023)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 597 af 08/03/2015)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 1212 af 17/08/2020)

Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (BEK nr 2271 af 01/12/2021)

Bekendtgørelse om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 548 af 29/04/2022)

ECTS-point

180

Startår

1950

Studienævn

Studienævn for medicin

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Terminer

Efterår, Forår

Niveau

Kandidat

§ 1.2 - Uddannelsens formål

Formål
Uddannelsen har til formål at kvalificere den studerende til at opnå de kompetencer inden for videnskabelige, parakliniske og kliniske fag, der er nødvendige for efter afsluttet embedseksamen at kunne bestride underordnede lægestillinger på tilfredsstillende måde med hensyn til viden, færdigheder og holdning, herunder lægeetiske forhold, patientsikkerhed, patientinddragelse, samarbejde mellem sundhedsprofessionelle, og evidensbaseret medicin.

Erhvervssigte
Efter afsluttet uddannelse har kandidaten i medicin den viden, færdigheder og kompetencer, der kvalificerer til virksomhed som læge i en underordnet stilling i det danske sundhedsvæsen. Kandidaten kan igangsætte undersøgelse af og behandling af patienter. Kandidaten fremmer og støtter patientens aktive rolle i dennes behandling. Kandidaten indgår i tværfagligt samarbejde omkring patienten i tæt dialog med patienten og dennes pårørende. Kandidaten foretager endvidere videnssøgning og anvender evidensbaserede behandlingsprincipper, følger patientforløbsprogrammer og bidrager med konstruktiv viden og samarbejde i behandlerteamet. Med mindre kandidaten vælger industri- eller forskningsorienteret vej, vil kandidaten efter endt uddannelse påbegynde den kliniske basisuddannelse, der efterfølges af uddannelse til speciallæge.

§ 1.3 - Uddannelsens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag

Uddannelser ved Syddansk Universitet er baseret på bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet.

Herudover bygger uddannelser ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på fakultetets pædagogiske strategi, der dels indebærer differentierede læringsformer, dels har et særskilt fokus på FAIR-princippet, dvs. feedback, aktivitet, individualisering og relevans. Uddannelsen er således planlagt og undervisningen tilrettelagt på en sådan måde, at der er gode muligheder for feedback mellem undervisere og studerende, høj aktivitet blandt studerende, mulighed for individualiserede læringsforløb og for at indhold og from fremtræder relevant for de fremtidige studier og det fremtidige virke. Endvidere er prøver og eksamener tilrettelagt under hensyntagen til anerkendte, forskningsbaserede principper om validitet, reliabilitet, impact på læring, økonomi og acceptabilitet. 

Undervisningen er forskningsbaseret. Det betyder, at undervisning, vejledning og eksamination varetages af det videnskabelige personale. Studiet kombinerer flere forskellige undervisningsformer, bl.a. oplæg ved undervisere og studerende, gruppe- og plenumdiskussioner, e-læring samt forskellige former for skriftlige øvelser og opgaver. Der bliver lagt vægt på studenteraktiverende undervisning. 

§ 1.4 - Profiler

Klinikprofil - Optaget 1. september 2023

Forskningsprofil - Optaget 1. september 2023

International profil - Optaget 1. september 2023

Klinikprofil - Optaget 1. februar 2023

Forskningsprofil - Optaget 1. februar 2023

International profil - Optaget 1. februar 2023

Klinikprofil - Optaget 1. september 2022

Forskningsprofil - Optaget 1. september 2022

International profil - Optaget 1. september 2022

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Retskrav på optagelse

Studerende, der har bestået bacheloruddannelsen i medicin ved SDU med kandidatuddannelse i Odense, har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i medicin på SDU i Odense inden for tre år efter færdiggjort bacheloruddannelse.

Den studerende mister retskravet, hvis vedkommende ikke søger rettidigt.

Den studerende har brugt sit retskrav, hvis vedkommende tilbydes en studieplads på uddannelsen og accepterer pladsen. 

Uddybende information om retskravet.

§ 2.2 - Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse

Direkte adgangsgivende grundlag
Adgang til kandidatuddannelsen i medicin forudsætter en bestået bacheloruddannelse i medicin ved et dansk universitet. 

Ansøgere med en bacheloruddannelse i medicin fra et udenlandsk universitet vil kunne optages, hvis de har gennemført tre års fuldtidsstudier (180 ECTS), der i indhold og omfang ækvivalerer med bacheloruddannelsen i medicin på SDU.

Den adgangsgivende bacheloreksamen må ikke være bestået tidligere end fem år før påbegyndelsen af kandidatuddannelsens 1. semester.

Adgangsbegrænsning
Der optages studerende til studiestart pr. 1. september samt 1. februar.
Hvis universitetet af kapacitetsmæssige årsager ikke kan optage alle ansøgere på kandidatuddannelsen i medicin, vil kvalificerede ansøgere blive prioriteret ud fra nedenstående kriterier:

  • Karaktergennemsnit for adgangsgivende uddannelse
  • En faglig begrundet ansøgning, hvori ansøgeren beskriver sig selv som studerende på SDU i Odense. 
  • Ansøgeren skal skitsere sit mål med kandidatuddannelsen, herunder kendskab til kandidatuddannelsen ved SDU i Odense. 

§ 2.3 - Andre adgangsgrundlag til optagelse

Sprogkrav
Søger du ind på en dansksproget kandidat på baggrund af en dansk uddannelse, hvor undervisningssproget er dansk, skal du ikke dokumentere dine sprogkundskaber yderligere. 

Ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen (også danske statsborgere) skal have bestået dansk A, studieprøven i dansk som andetsprog eller kunne dokumentere tilsvarende danskkundskaber, fx gennem en Individuel kompetencevurdering hos VUC.

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning, struktur og progression

Overordnet opbygning
Kandidatuddannelsen er overordnet opdelt i 3 spor:

  • Klinisk Medicin omfatter uddannelsens konstituerende lægevidenskabelige fag. Sporet består af 10 moduler af forskellig længde. Modulerne har ofte tilknyttet et sideløbende element fra professionssporet, så der opnås integration mellem viden og praktisk/tekniske færdigheder. Det sidste modul er en tværgående opsamling med det formål at forberede den studerende på embedseksamen i medicin og det fremtidige virke som læge.
  • Professionssporet omfatter klinikophold, færdighedstræning og kommunikationstræning. Professionssporet skal sikre, at de studerende har de nødvendige praktisk/tekniske færdigheder og kliniske kompetencer til at modtage, udrede, behandle og informere patienter.
  • Akademikersporet omfatter kendskab til og anvendelse af sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder. Akademikersporet skal sikre, at de studerende kan opsøge, anvende og bidrage til forskningsbaseret viden som grundlag for det kliniske lægearbejde og for den fortsatte udvikling af lægevidenskaben generelt. 

På 5. semester kan der vælges mellem tre forskellige profiler på hver 30 ECTS:

  • Klinikprofil
  • Forskningsprofil
  • International profil

Formål, indhold, fagspecifikke og generelle målbeskrivelser for profilerne:

  • Formålet med de valgfri profiler er at give den enkelte studerende mulighed for at styrke viden, færdigheder og kompetencer indenfor en af de udbudte profiler.
  • Alle studerende afslutter den samlede uddannelse med den samme embedseksamen og har efterfølgende samme karrieremuligheder.
  • Indhold og målbeskrivelser er beskrevet separat for de enkelte profiler.

Valg af profil:

  • Den enkelte studerende angiver ved udgangen af 3. semester en prioriteret rækkefølge af de profiler, hun eller han ønsker at følge.
  • Hvis der er flere ansøgere til en profil, end der er pladser til rådighed, fordeles pladserne efter kriterier opstillet af studienævnet. 
  • Universitetet kan også sætte en grænse for, hvor mange studerende, der mindst skal være på en profil, for at den pågældende profil oprettes.

Principper for tilrettelæggelse af de enkelte fag

  • Patienters og pårørendes perspektiv og inddragelse er et centralt element i undervisning og eksamen.
  • Inddragelse af relevant teknologi og telemedicinske løsninger skal indgå, hvor det er relevant.
  • Teambaseret læring er et gennemgående pædagogisk princip, som indgår i alle fag.
  • Det skal af undervisningen fremgå, hvori det forskningsmæssige belæg for temaer, som behandles, består. Undervisningen skal være forskningsbaseret.
  • Kandidatuddannelsen i medicin bygger videre på bacheloruddannelsen i medicin og er grundlaget for videreuddannelse i form af den kliniske basisuddannelse (KBU) og speciallægeuddannelse.
  • Indholdet i undervisningen er et fælles anliggende for de tværgående/parakliniske og de kliniske specialer, således at den studerende opnår indsigt i og forståelse for disse specialers betydning for de kliniske problemstillinger.
  • Udover de almindeligt forekommende ikke-livstruende sygdomme skal den studerende opnå kendskab til førlighedstruende eller livstruende tilstande, der kræver særlig hurtig diagnostik og intervention, samt eventuelle mere sjældne tilstande såfremt de bidrager til forståelse for og indsigt i fagområdets væsentlige problemstillinger.
  • Undervisningen skal for de væsentligste sygdomme omfatte ætiologi, patogenese, patofysiologi, patoanatomi, epidemiologi, symptomatologi, udredning, forebyggelse, behandling og rehabilitering, og tage udgangspunkt i såvel individ som population. Hvis der i fagets vidensområde er behov for specielle kommunikative og formidlingsmæssige kompetencer, skal dette indgå i undervisningen.
  • Undervisningen skal give den studerende indsigt i egen kapacitet og begrænsning, herunder viden om hvornår og hvilke sygdomstilfælde, der skal visiteres til behandling andetsteds.
  • Sundhedsopfattelser og sundhedsadfærd, herunder forebyggelse, miljømæssige og sociale forhold, skal indgå i undervisningen.
  • Undervisning og eksamen skal lægge vægt på selvstændig informationssøgning, forståelse og kritisk stillingtagen.

Fagenes rækkefølge og den faglige progression
Fagene er opbygget i den angivne rækkefølge af hensyn til, at læring omkring organernes funktioner bygger på hinanden. Kandidatspecialet afslutter kandidatuddannelsen.

Der foretages løbende case-baseret undervisning i direkte dialog med de studerende. Forløbet indeholder akut medicin og træning i genoplivning og intensiv terapi, således at den nyuddannede læge kan bestride en underordnet lægestilling i hospitalsenheder, der modtager og behandler akutte patienter.

De sidste måneder af uddannelsen afsluttes med eksamen, der netop består i caseopgaver af skriftlig, mundtlig og praktisk karakter (Objective Structured Clinical Examination, OSCE).

§ 3.2 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

Kandidatuddannelsen i medicin bygger videre på viden, kompetencer og færdigheder, den studerende har opnået på bacheloruddannelsen i medicin. Kandidatuddannelsen skal øge den studerendes teoretiske viden om sygdomme, deres diagnostik, forebyggelse og behandling. Kandidatuddannelsen skal sikre, at den studerende opøver praktiske kliniske færdigheder og opnår et klinisk kompetenceniveau, som sætter den færdige kandidat i stand til at virke på et forsvarligt startniveau. Uddannelsen skal give den færdige kandidat viden om patientinddragelse, patientforløb, evidensbaseret medicin og tværfagligt samarbejde, og skal give kandidaten en forståelse af sundhedsvæsenets og lægens rolle i lokalt og globalt perspektiv. Endelig skal kandidatuddannelsen i medicin give den studerende en basis for at kunne træffe fremtidige karrierevalg under hensyntagen til egen interesse indenfor lægelige specialer, internationalisering og forskning.

§ 4 - Modulbeskrivelser

§ 4.1 - Modulbeskrivelser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Klinikprofil - Optaget 1. september 2023

Forskningsprofil - Optaget 1. september 2023

International profil - Optaget 1. september 2023

Klinikprofil - Optaget 1. februar 2023

Forskningsprofil - Optaget 1. februar 2023

International profil - Optaget 1. februar 2023

Klinikprofil - Optaget 1. september 2022

Forskningsprofil - Optaget 1. september 2022

International profil - Optaget 1. september 2022

Modulbeskrivelser i studieordningen 

K4: Kommunikation 1, tilknyttet pædiatrisk (gyn-obs), psykiatrisk og almen praksis klinik

K6-K8: Kommunikation 2, tilknyttet medicinsk og kirurgisk klinik

K4: Kommunikation 1, tilknyttet medicinsk og kirurgisk klinik

K1: Hjerte, luftveje og ØNH

K1 og K2: Færdighedstræning

K6-K8: Kommunikation 2, tilknyttet pædiatrisk (gyn-obs), psykiatrisk og almen praksis klinik

International profil: Internationalt ophold

International profil: Profilfag Global sundhed & forskning

Klinikprofil: Ophold

K4 Klinikperiode I - Pædiatri/Gyn-obs. / Psykiatri / Almen praksis

K7 Klinikperiode II - Medicinsk / Kirurgisk

K7 Klinikperiode II - Pædiatri/Gyn-obs. / Psykiatri / Almen praksis

K4: Kommunikation 1, tilknyttet medicinsk og kirurgisk klinik

K6-K8: Kommunikation 2, tilknyttet medicinsk og kirurgisk klinik

K6: Retsmedicin, nyrer og urinveje og kræft

K5-K6: Evidensbaseret medicin

K5-K6: Evidensbaseret medicin

K4: Kommunikation 1, tilknyttet pædiatrisk (gyn-obs), psykiatrisk og almen praksis klinik

K6-K8: Kommunikation 2, tilknyttet pædiatrisk (gyn-obs), psykiatrisk og almen praksis klinik

K1: Hjerte, luftveje og ØNH

K8: Kvinde, mor og barn

K4 Klinikperiode I - Medicinsk / Kirurgisk

Forskningsprofil: Kandidatspeciale

International profil: Kandidatspeciale

Klinikprofil: Kandidatspeciale

K4: Global sundhed og forebyggelse

K5: Nervesystem, somatiske og psykiske sygdomme

K10: Forberedelse til KBU

Klinikprofil: Profilfag

Forskningsprofil: Forskningsformidling

Forskningsprofil: Datahåndtering

K9: Hud, øjne, anvendt farmakologi og ældre

K1 og K2: Færdighedstræning

K8: Patientinddragelse og lægefaglig ledelse

K2: Bevægeapparatet og bloddannende organer

K3: Fordøjelseskanalen, ernæring og metabolisme

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav samt regler om gennemsnitskvotient

Uddannelsen er bestået, når alle uddannelsens fag er bestået med minimum karakteren 02 eller har opnået bedømmelsen Bestået.

Det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient med én decimal. Hver enkelt karakter indgår med vægten 1. I beregningen indgår alene fag, hvori der indgår en talkarakter.

§ 5.2 - Førsteårsprøven


§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen i kandidatspecialer, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

§ 5.4 - Interne eller eksterne prøver

Afholdelse og vurdering af prøver sker i henhold til den gældende Eksamensbekendtgørelse og Karakterbekendtgørelse. 

De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder kandidatspecialet. Mindst en tredjedel af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, om faget bedømmes med intern eller ekstern censur.

§ 5.5 - Prøvesprog

Eksamen aflægges på dansk, med mindre andet er fastsat i fagbeskrivelsen for det enkelte fag under § 4. Hvis undervisningen er foregået på et fremmedsprog, kan eksamen aflægges på dette sprog. Eksamen kan endvidere aflægges på svensk eller norsk, med mindre det er en del af prøvens formål at demonstrere færdigheder i dansk.

§ 5.6 - Undervisnings- og prøveformer

Undervisningsformer
Uddannelsen er et studium, hvor der lægges vægt på, at den studerende erhverver en stor del af sin viden ved selvstudium. For at motivere og stimulere til denne proces anvendes varierende undervisningsformer omfattende forelæsninger og en række forskellige studenteraktiverende metoder som f.eks. Team-Based Learning (TBL), case-undervisning, seminarer og vejledning.

Prøveformer og censur
Prøverne skal teste, at de studerende opnår mål for undervisningen. Prøvens indhold skal over tid vægtes rimeligt i forhold til undervisningens indhold, men de enkelte delelementers omfang i den enkelte prøve kan variere. Således kan specielt mindre elementer i fag fra tid til anden udgøre en forholdsvis stor del af prøven. Prøvens sammensætning og vægtning kan således variere over tid.

Prøveformerne, som bygger på multiple choice og kortsvars-eksaminer, essays og OSCE eksaminer (Objective Structured Clinical Examination) er udvalgt efter deres evne til at afprøve den studerendes opnåelse af fagets mål.

På hjemmesiden findes oversigt over prøveformer; antal ECTS bedømt med henholdsvis ekstern censur eller intern censur og antal ECTS bedømt med enten 7-skalaen eller B/IB fordelt på de 3 spor.

Skriftlige prøver / opgaver

Krav til omfang af skriftlige opgaver angives i fagbeskrivelsen for det pågældende fag. Der kan angives omfang i normalsider eller typeenheder. En normalside udgøres af 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum. Fodnoter tælles med som en typeenhed. Der medregnes ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé, tabeller og figurer.

Yderligere regler kan fastsættes i plan for indhold og forløb.

Ikke-skriftligt analysemateriale som film, video, billeder m.v. kan opgives som litteratur ved skriftlige opgaver. Det nærmere omfang skal aftales og godkendes af underviser eller vejleder. For film- og video opgivelser gælder, at omfanget angives som 1 minut = 1 normalside. Den studerende skal påføre antal typeenheder på forsiden af skriftlige opgaver. 

Skriftlige opgaver, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. 

Skriftlige opgaver afvises ved overskridelse af tidsfrist for aflevering.

Skriftlige stedprøver afholdes digitalt. Den studerende medbringer selv computer ved afholdelse af skriftlige stedprøver. Afhængigt af stedprøvens type anvendes forskellige programmer, som den studerende på forhånd skal installere på egen computer. 

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Der henvises til SDU’s regelsæt om eksamener samt eksamensbekendtgørelsen.

§ 5.8 - Særlige prøvevilkår

Universitetet kan i henhold til Eksamensbekendtgørelsen § 6 tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre usædvanlige forhold, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ved tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.

Ansøgning om særlige prøvevilkår indsendes via SPOC og behandles af studienævnet.

§ 5.9 - Ordinære prøver

Karakter eller bestået/ikke-bestået

  • Prøver bedømmes efter 7-trinsskalaen eller som bestået/ikke-bestået som anført for det enkelte fag. 

Målbeskrivelser og karaktergivning:

  • Målbeskrivelser, angivet i fagbeskrivelserne, er identiske med kriterierne for bedømmelsen bestået/karakteren 12. Dvs. at mål for læringsudbytte angiver, hvad den studerende skal kunne for at opnå karakteren 12 (ved eksamen med 7-trinsskala), hhv. hvad den studerende skal kunne på tilstrækkeligt niveau for at opnå bedømmelsen bestået (ved eksamen med bestået/ikke-bestået). Formuleringen ”på tilstrækkeligt niveau” ved bestået/ikke-bestået, tager udgangspunkt i karakterbekendtgørelsens definition af karakteren 02 og sikrer, at beskrivelsen også er retvisende ved bestået/ikke-bestået eksamener.

Andel af bedømmelser bestået/ikke-bestået:

  • Bedømmelsen bestået/ikke-bestået eller godkendt/ikke-godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. For kandidatuddannelsen betyder dette, at højest 60 ECTS bedømmes på denne måde. 

Skriftlige prøver

  • Krav til omfang af skriftlige opgaver angives i fagbeskrivelsen for det pågældende fag. Der kan angives omfang i normalsider eller typeenheder. En normalside udgøres af 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum. Fodnoter tælles med som en typeenhed. Der medregnes ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé, tabeller og figurer. Yderligere regler kan fastsættes i studieguide.
  • Ikke-skriftligt analysemateriale som film, video, billeder m.v. kan opgives som litteratur ved skriftlige opgaver. Det nærmere omfang skal aftales og godkendes af underviser eller vejleder. For film- og video opgivelser gælder, at omfanget angives som 1 minut = 1 normalside. Den studerende skal påføre antal typeenheder på forsiden af skriftlige opgaver. 
  • Skriftlige opgaver, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. 
  • Skriftlige opgaver afvises ved overskridelse af tidsfrist for aflevering.
  • Skriftlige stedprøver afholdes digitalt. Den studerende medbringer selv computer ved afholdelse af skriftlige stedprøver. Afhængigt af stedprøvens type anvendes forskellige programmer, som den studerende på forhånd skal installere på egen computer.

§ 5.10 - Omprøver

Studerende, der ikke består den ordinære prøve i et fag, kan tilmelde sig omprøve i faget. Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig omprøven. Adgang til omprøve forudsætter, at man har været tilmeldt den ordinære prøve i faget.

Hvis den studerende har været tilmeldt en prøve, men er udeblevet, har den studerende brugt et prøveforsøg og kan tilmelde sig omprøven.

Hvis den studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve pga. sygdom, skal den studerende have mulighed for at gå til omprøve.

Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler for sygdom og eksamen.

Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.

§ 5.11 - Prøveforsøg

En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af, om der foreligger usædvanlige forhold kan vurdering af studieegnethed ikke indgå.

§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i prøver

Eventuelle forudsætninger for deltagelse i prøver fremgår af den enkelte fagbeskrivelse.

§ 5.13 - Digitale prøver og hjælpemidler

Hjælpemidler
Der tillades ikke brug af medbragte hjælpemidler, med mindre det er specifikt anført i fagbeskrivelsen.

Studienævnet kan, hvor der foreligger dokumentation for usædvanlige forhold, bevilge studerende særlige prøvevilkår.

§ 5.14 - Gruppeprøver

Betingelser for evt. gruppeprøver fremgår under fagbeskrivelsen for det pågældende fag.

§ 5.15 - Pensumbeskrivelser

Pensumbeskrivelser / litteratur til det enkelte fag fremgår af Plan for indhold og forløb på Itslearning.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Nyoptagne studerende har pligt til at oplyse universitetet om tidligere beståede uddannelseselementer eller enkeltkurser på samme niveau fra en anden uafsluttet uddannelse. Merit kan kun gives for kurser, der er på samme niveau.

Universitetet træffer disciplinære foranstaltninger i tilfælde af urigtige eller mangelfulde oplysninger, samt i tilfælde hvor den studerende undlader at søge merit.

Afgørelse om startmerit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

§ 6.2 - Forhåndsmerit

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 55, stk. 1.

Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, om uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 55, stk. 2.

Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 55, stk. 3.

Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, eller der ikke er plads på holdet, eller elementerne ikke svarer til niveauet eller andre forhold, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmerit efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 55, stk. 4. 

Afgørelse om forhåndsmerit træffes af studienævnet på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

§ 6.3 - Merit

Beståede uddannelseselementer fra samme uddannelse på samme niveau i Danmark træder i stedet for uddannelseselementer på denne uddannelse, jf. § 53 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau kan træde i stedet for uddannelseselementer på bacheloruddannelsen, jf. § 54 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse, jf. § 54, stk. 2 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

Afgørelse om merit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

Tilmelding til undervisning og prøver

Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig undervisningen. Tilmelding til undervisningen sker via Studentselvbetjeningen. De aktuelle tilmeldingsfrister fremgår af SDU’s hjemmeside. Undervisningstilmelding er lig med tilmelding til 1. prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til faget.

Den studerende kan foretage omvalg af valgfag indtil tre uger efter semesterstart, med mindre forhold i fagbeskrivelsen ikke giver mulighed herfor. Der tages højde for overensstemmelse i ECTS på fag, der ønskes udskiftet og der skal være plads på det nye fag. Omvalg af valgfag må ikke være studietidsforlængende. 

Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.

Der henvises i øvrigt til SDU’s regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Afmelding af undervisning og prøver

Det er ikke muligt at afmelde undervisning eller prøver, herunder omprøver efter tilmeldingsperiodens udløb. Der bruges et forsøg, hvis den studerende udebliver eller ikke deltager i prøven.

Universitetet kan framelde den studerende til et fag, hvortil et forudsætningsfag ikke er bestået, hvis det vil være til væsentlig gene eller fare for andre, hvis forudsætningsfaget ikke er opfyldt eller bestået, inden fagets påbegyndes. Dermed bruges der ikke et prøveforsøg (se dog nedenstående). Se yderligere under den enkelte fagbeskrivelse i §4.

Hvis den studerende ikke består øvrige forudsætningsfag, der ikke kan karakteriseres som værende til væsentlig gene eller fare for andre, selvom der er tale om faglig progression, inden påbegyndelse af undervisningen i det fag, det er en forudsætning for, bruges et prøveforsøg. Se yderligere under den enkelte fagbeskrivelse i §4.

Universitetet kan dispensere fra reglerne om afmelding af undervisning og prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen § 5, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler vedr. eksamen.

§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau

Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 15, stk. 1.

Studerende, der har gennemført fag eller fagelementer på en kandidatuddannelse efter ovenstående, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse, jf. bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (adgangsbekendtgørelsen).

§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Kandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for normeret studietid + 1 år.

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

Studerende skal bestå mindst en prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. 

Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder ovenstående studieaktivitetskrav.

Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Studienævnet må i vurdering om dispensation for studieaktivitetskravet inddrage studieegnethed.

Studerende der er mere end 12 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid tilbydes særlig vejledning i form af en individuel samtale, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 42, stk. 2.

Forsinkelsessamtaler afholdes af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

§ 7.5 - Speciale

Afleveres specialet ikke indenfor den aftalte frist, har den studerende brugt ét eksamensforsøg og specialet betragtes som 'Udeblevet' (U) og dermed ikke bestået. Der skal udarbejdes en ændret opgaveformulering inden for det oprindelige emneområde, og afleveringsdatoen fastsættes til tre måneder efter den oprindelige afleveringsdato. Den ændrede opgaveformulering skal modsvare ca. 3 måneders ekstra specialearbejde.

Bedømmes specialet til ikke bestået (karaktererne '00' eller '-3') udfærdiges ligeledes en ændret opgaveformulering med afleveringsfrist 3 måneder efter at bedømmelsen er offentliggjort.

Såfremt specialet fortsat ikke afleveres eller bestås kan  den studerende få et tredje forsøg efter de samme regler. 

§ 7.6 - Projektorienteret forløb / praktik / individuelt tilrettelagte aktiviteter

Klinik indgår i kandidatuddannelsen i medicin. Hertil kan komme yderligere klinik afhængigt af profilvalg.

§ 7.7 - Orlov

Studerende ved SDU kan bevilges orlov:

  • hvis der foreligger usædvanlige forhold
  • hvis den er begrundet i deltagelse i den prægraduate forskeruddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
  • hvis den er begrundet i fødsel/adoption eller værnepligt/FN-tjeneste, jv. SDU's regler for orlov
  • hvis den studerende er eliteidrætsudøver

Orlov kan som hovedregel bevilges i op til et semester ad gangen. Undtagelsen til dette er:

  • På uddannelser med kvartalsstruktur hvor orlov kan bevilges i op til to kvartaler ad gangen.
  • hvis orloven er begrundet i fødsel/adoption eller værnepligt/FN-tjeneste - her kan der bevilges op til 12 måneders orlov
  • hvis orloven er begrundet i deltagelse i et prægraduat forskningsophold - her kan der bevilliges op til 12 måneders orlov

Såfremt en studerende ønsker at forlænge en bevilget orlov, skal der fremsendes en ny ansøgning om orlov, der dokumenterer behovet for forlængelse. Orlovsansøgninger behandles af Studieservice.

For uddybning henvises til SDU’s regler for orlov.

§ 7.8 - Deltagerbegrænsning

Hvis der er deltagerbegrænsning på et fag, vil det fremgå af fagbeskrivelsen.

§ 7.9 - Valgfag

Alle profiler er sammensat af valgfag og obligatoriske elementer.

Studerende, der følger forskningsprofilen, skal som udgangspunkt tage kurserne i datahåndtering og forskningsformidling. Disse to kurser kan også vælges af studerende på andre profiler, i den udstrækning disse kurser kan indpasses i den enkeltes forløb.
De valgfag som studienævnet for medicin selv måtte udbyde, beskrives som andre fag, og offentliggøres senest 1. maj og 1. november semestret forinden. For at valg som studienævnet udbyder kan gennemføres kræves at mindst 12 studerende har tilmeldt sig.

Fagets og undervisningens tidsmæssige placering

  • 5. semester, 3. år.

Formål, indhold, fagspecifikke og generelle målbeskrivelser for faget

  • Formål, indhold, målbeskrivelser og eksamensformer for valgfagene fremgår af fagbeskrivelsen for det pågældende valgfag. Studienævnet godkender de valgfag, der kan indgå som del i den enkelte profil, ud fra en vurdering af valgfagets faglige niveau og relevans i forhold til målsætningerne for profilen og for den samlede kandidatuddannelse.

Studienævnet godkender ud fra nedenstående målbeskrivelse: 

Viden – den studerende har efter endt fag:

  • Uddybet sin viden om fagområder med relevans for klinisk medicin, professionssporet eller akademikersporet af kandidatuddannelsen i medicin.

Færdigheder – den studerende kan efter endt fag:

  • Redegøre for væsentlige problemstillingen indenfor medicin eller kan udføre væsentlige færdigheder.

Kompetencer - den studerende er efter endt fag: 

  • I stand til at demonstrere viden og færdigheder indenfor kliniske medicin, professionssporet eller akademikersporet.

Undervisnings- og arbejdsformer 

  • Afhænger af det enkelte valgfag.

Eksamen og censur 

  • Afhænger af det enkelte valgfag.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

SDU's generelle studieregler er gældende for forhold, der ikke er nævnt i eksamensbekendtgørelsen.

Studienævnet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra prøveforsøg, inddrage studieegnethed. 

§ 8.2 - Klage over eksamen

Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende og stiles til Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Der skal anvendes særligt skema til indgivelse af eksamensklage, som findes på fakultetets hjemmeside.

En studerende kan bl.a. klage over:

  • retlige spørgsmål
  • eksaminationsgrundlaget
  • prøveforløbet
  • bedømmelsen

Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra tidsfristkravet. Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsen kapitel 9 samt klagevejledningen, som fremgår af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside.

Fakultetet kan ikke træffe afgørelse om at ændre et resultat. Fakultetet kan kun træffe afgørelse i form af følgende:

  • ombedømmelse ved nye bedømmere (skriftlig eksamen)
  • tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere (mundtlig eksamen)
  • afvisning af klagen

Resultatet af en omprøve eller ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter end den oprindelige.

Klager over andre forhold end eksamen, f.eks. vejledning og undervisning, skal stiles til studieledelsen.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Klager over meritafgørelser

I henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen § 57, stk. 1 kan universitetets/studienævnets afgørelser for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Meritankenævnsbekendtgørelsen.

I henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen §57, stk. 2 kan universitetets afgørelser for så vidt angår afslag og delvist afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Klager vedrørende retlige spørgsmål
Studienævnets afgørelser efter Uddannelsesbekendtgørelsen og denne studieordning kan af studerende indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 64.

Klagen skal være begrundet og skal indgives til Universitetet senest to uger efter at studienævnets afgørelse er meddelt den studerende. Universitetet afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere på inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender derefter klagen til Styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Hjemmel


§ 9.2 - Studienævn

Studienævn for medicin

§ 9.3 - Censorkorps

Censorkorps for lægeuddannelsen i Danmark

§ 9.4 - Ikrafttrædelsesdato

01-09-2022

§ 9.5 - Gældende for studerende optaget pr.

01-09-2022

§ 9.6 - Dato for godkendelse i studienævnet

26-04-2023

§ 9.7 - Dato for Dekanens godkendelse

26-04-2023