Studieordning for Kandidat i biokemi og molekylærbiologi

Det Naturvidenskabelige Studienævn
Uddannelsestitler:
  • Kandidat i biokemi og molekylærbiologi
ECTS-point: 120
Byer: Odense
Terminer: Efterårx
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2023
Gældende for studerende optaget fra og med: 01-09-2021

Version: Arkiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Kandidat i biokemi og molekylærbiologi (cand.scient.)

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 880 af 26/08/2019)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 597 af 08/03/2015)

Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (BEK nr 2271 af 01/12/2021)

Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 2285 af 01/12/2021)

Bekendtgørelse om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 1125 af 04/07/2022)

Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 69 af 26/01/2023)

ECTS-point

120

Studienævn

Det Naturvidenskabelige Studienævn

Sprog

Engelsk

Byer

Odense

Terminer

Efterår

Niveau

Kandidat

§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 1-4
§ 1. Bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser er selvstændigt afrundede forskningsbaserede uddannelsesforløb på et fastsat antal ECTS-point (European Credit Transfer System), der skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder. 

 Formålet med kandidatuddannelserne er at
 1) udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet,

 2) give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets eller fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og

 3) kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelsen.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den naturvidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelse i biokemi og molekylær biologi beskæftiger sig med de kemiske processer, der foregår i cellen, mellem celler og mellem organer; processer der skaber den dynamik, som karakteriserer den levende organisme. Biokemi er også ”livets kemi”. Molekylær biologien beskriver, hvordan den genetiske information, som DNA’ets gener indeholder, bliver udtrykt i cellen og overført fra den oprindelige modercelle til døtrecellerne i forbindelse med celledeling. Grænsen mellem disse to videnskabelige discipliner er ikke længere så klart defineret, fordi udtrykkelse af genetisk information også er en biokemisk proces, mens cellens biokemiske reaktioner reguleres via genekspression. I biokemi og molekylær biologi ligger også grundlæggende dele af cellebiologien, genetikken og mikrobiologien. Desuden spiller bioinformatik, der er computerbaseret fortolkning af komplekse eksperimentelle data, en stadig større rolle. Biokemi og molekylær biologi anvender viden og metoder fra andre naturvidenskabelige discipliner – specielt kemien; men også biologi, matematik og fysik er nødvendige forudsætninger for fuldt at forstå fagenes teori og den eksperimentelle del. 

Kandidatuddannelsen i biokemi og molekylær biologi har til hovedformål at uddanne kandidater, der har:

  • videregående kundskaber inden for det naturvidenskabelige fagområde
  • indgående kendskab til forsknings- og udviklingsarbejde i grænseområdet mellem biokemi og molekylær biologi, såvel nationalt som internationalt
  • de nødvendige forudsætninger for et videre forskningsbaseret studium, herunder til ph.d.-uddannelse

Læringsudbytte 
Læringsudbyttet for uddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet beskrives i henhold til ”Kvalitetsrammen for videregående uddannelser” via tre overordnede kategorier:

  • Viden: Denne kategori er specifikt relateret til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker forståelses- og refleksionsniveauet inden for et fagområde i relation til områdets begreber, teorier, metoder eller videnskabelige problemstillinger.
  • Færdigheder: Denne kategori er rettet eksplicit mod varetagelsen af praktiske færdigheder, professionel etik og ansvarlighed.
  • Kompetencer: Kategorien omhandler dimittendernes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Disse kompetencer er almene kompetencer, der ikke er snævert koblet til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker f.eks. evne til analyse og abstrakt tænkning, en vidensøgende indstilling, evne til at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, kommunikative færdigheder og evne til at tilegne sig ny viden og strukturere egen læring.

§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

Uddannelsens didaktiske og pædagogiske grundlag er baseret på SDU’s bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. Dette implementeres på naturvidenskab i praksis ved anvendelse af trefase-modellen for undervisning, hvor de tre faser er introfasen, træningsfasen og studiefasen.

  • I introfasen skabes den fælles faglige referenceramme for teori, modeller og begreber gennem underviserens brug af varierende undervisningsmetoder
  • Træningsfasen bruges af de studerende til at danne egne erfaringer og fordybe sig i stoffet gennem aktivt arbejde og dialog med underviser.
  • Studiefasen er det underviser-uafhængige læringsrum der foregår uden undervisers tilstedeværelse og hvor den studerende selvstændigt opnår faglige, personlige og sociale kompetencer i forhold til forståelse af og fordybelse i det naturvidenskabelige fagområde.

Indhold, niveau og læringsaktiviteter for fagelementer på bacheloruddannelsernes førsteår er tilrettelagt under hensyntagen til uddannelsens adgangskrav. (Del)kursus-ansvarlige for kurser, som bygger direkte oven på viden fra den adgangsgivende ungdomsuddannelse, er altid informeret om uddannelsens adgangskrav og har adgang til information om det faglige indhold i de centrale adgangsgivende fag fra ungdomsuddannelsen.

Valg af prøveform i det enkelte fag sker under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af opfyldelse af fagets læringsmål. For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

§ 1.4 - Profiler

KA Centralt fag i biokemi og molekylær biologi et-faglig - optag 1. september 2023

KA Centralt fag i biokemi og molekylær biologi et-faglig - optag 1. september 2021 og 2022

KA Centralfag i Biokemi og molekylær biologi med særligt tilvalg i Kemi - optag 1. september 2021 og 2022 (udbydes ikke længere)

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Retskrav på optagelse

Jf. Adgangsbekendtgørelsen § 26
En bestået bacheloruddannelse giver ret til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse (retskrav). Universitetet kan bestemme, at retskravet tillige omfatter en akademisk overbygningsuddannelse. Retten til optagelse forudsætter, at ansøgeren optages på uddannelsen senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse, og at bacheloruddannelsen og den søgte uddannelse gennemføres ved samme universitet

Retskrav til uddannelsen
Følgende bacheloruddannelse giver retskrav til uddannelsen: 

§ 2.2 - Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse

Studienævnets supplerende bestemmelser:
I henhold til Adgangsbekendtgørelsen § 28 giver følgende bacheloruddannelser direkte adgang til kandidatuddannelsen i biokemi og molekylær biologi ved Syddansk Universitet:

  • Bacheloruddannelser i Biokemi og Molekylær Biologi fra Syddansk Universitet (Retskrav på optagelse
  • Biomedicin fra Syddansk Universitet
  • Bacheloruddannelser i Molekylær Medicin og Molekylærbiologi fra Århus Universitet
  • Bacheloruddannelser i Molekylær Biomedicin, Biologi – Bioteknologi og Biokemi fra Københavns Universitet

§ 2.3 - Andre adgangsgrundlag til optagelse

Øvrige bacheloruddannelser med fagelementer inden for biokemi og molekylær biologi svarende til mindst 60 ECTS kan være adgangsgivende. 

§ 2.4 - Deltagerbetaling

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henviser til de generelle sider på sdu.dk om takster for efter- og videreuddannelse

§ 2.5 - Adgangskrav

Jf. Adgangsbekendtgørelsen §28
 Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende bacheloruddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §15
Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en akademisk overbygningsuddannelse eller en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på den akademiske overbygningsuddannelse eller kandidatuddannelsen.



Sprogkrav

Uddannelsen udbydes på: Dansk 

Bemærk: Ved optagelse til studiestart 1. februar 2023 og frem udbydes uddannelsens som en dansksproget uddannelse. Det betyder, at studerende ikke skal opfylde krav om engelskkundskaber. Hvis studerende søger optagelse på baggrund af en udenlandsk adgangsgivende eksamen, skal de i stedet dokumentere dansk-kvalifikationer svarende til Dansk A

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 10
 Bachelor- og kandidatuddannelserne opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Kandidatuddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU tilrettelægges ud fra en af følgende opbygninger:

a) En kandidatuddannelse bestående af et centralt fag på 120 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, inkl. et eksperimentelt speciale på 60 ECTS. 

b) En kandidatuddannelse bestående af et centralt fag på 120 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, inkl. et teoretisk eller eksperimentelt speciale på 30 ECTS. 

c) En kandidatuddannelse, der bygger videre på bacheloruddannelsen, som tilrettelægges med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser, opbygget af et centralt fag på 75 ECTS, inkl. et eksperimentelt eller teoretisk speciale på 30 ECTS, kombineret med et sidefag på 45 ECTS fra et andet naturvidenskabeligt fagområde. Det centrale fag og sidefaget indgår i den gymnasiale fagrække, og undervisningen tilrettelægges, så de faglige mindstekrav er opfyldt, jf. Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i gymnasiale uddannelser.

d) En kandidatuddannelse, der bygger videre på bacheloruddannelsen, som tilrettelægges med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser, opbygget af et centralt fag på 75 ECTS, inkl. et eksperimentelt eller teoretisk speciale på 30 ECTS, kombineret med et sidefag på 75 ECTS fra et andet fagområde end naturvidenskab, hvor de 30 ECTS af sidefaget udgør studietidsforlængelse. Det centrale fag og sidefaget skal indgå i den gymnasiale fagrække og undervisningen tilrettelægges, så de faglige mindstekrav er opfyldt, jf. Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i gymnasiale uddannelser. 

e) Et sidefag på 75 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der skal kombineres med et centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde. Det centrale fag og sidefaget skal indgå i den gymnasiale fagrække.

f) En kandidatuddannelse, der bygger videre på bacheloruddannelsen (hovedfag og sidefag), som tilrettelægges med fokus på tværfagligheden, opbygget af et centralt fag på 75 ECTS, inkl. et eksperimentelt eller teoretisk speciale på 30 ECTS eller 40 ECTS, kombineret med et tilvalg på 45 ECTS fra et andet naturvidenskabeligt fagområde.

Uddannelserne er opbygget i semesterstruktur.

Kandidatuddannelsen i biokemi og molekylær biologi er et forskningsbaseret studium med betydelig vægt på eksperimentelle metoder inden for biokemi og molekylær biologi. 


Kursusbeskrivelser – generelt 

Kursusbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fagelement. Kursusbeskrivelser kan opdateres to gange årligt efter studienævnets godkendelse.

De til enhver tid godkendte kursusbeskrivelser kan ses i læseplanen på studiesiderne. 

Den til enhver tid gældende læseplan og de gældende kursusbeskrivelser indeholder oplysning om:

  • Fagelementets danske og engelske titel
  • Fagelementets niveau (bachelor-, kandidat- eller ph.d.-kurser)
  • Ansvarligt institut og underviser
  • Omfang i ECTS-point 
  • Indgangskrav
  • Forventede forudsætninger
  • Formål
  • Målbeskrivelse
  • Indhold
  • Undervisningssprog
  • Prøveform
  • Undervisningsform
  • Tidsmæssig placering
  • Hvornår fagelementet sidst er opdateret

Kursusbeskrivelsens nummer angiver niveauet:

  • 2XX: Ph.d.-kurser
  • 5XX: Bachelorkurser
  • 8XX: Kandidatkurser
  • 9xx: Akademisk overbygningsuddannelse (AO)

Ved mindre end fem tilmeldte studerende kan kurset have en anden undervisningsform end den angivet i den godkendte kursusbeskrivelse. Ved mindre end fem tilmeldte til et valgfrit kursus, kan kurset aflyses.

For at sikre uddannelsernes progression og kvalitet indeholder kursusbeskrivelserne en beskrivelse af, hvordan det enkelte kursus relaterer sig til den enkelte uddannelses øvrige kurser og bidrager til uddannelsens kompetenceprofil.


Overgangsregler 

Studerende på ordinære- og deltidsuddannelser kan opleve, at undervisning eller prøver som er en del af uddannelsen ikke længere bliver udbudt. Ligeledes vil en studieordning kunne ophøre og erstattes af en ny studieordning. Den studerende vil blive informeret om, hvilke konsekvenser ophøret af undervisning, prøver eller studieordning vil have for deres videre studieforløb. I forbindelse med, at undervisning, prøver eller studieordning ophører, vil der blive opstillet en række overgangsregler.

Af overgangsreglerne vil der fremgå følgende: 

  • Hvornår der udbydes undervisning for sidste gang.
  • Hvornår der udbydes prøver for sidste gang.
  • Hvilken undervisning de studerende eventuelt skal følge i stedet for ophørt undervisning.
  • Hvilken/hvilke prøver de studerende skal gennemføre i stedet for den/de prøver, der ikke længere udbydes. 
  • Eventuelle bestemmelser om merit fra ophørte studieordninger til nyeste studieordning.
  • Eventuelle bestemmelser om servicetilmelding til prøver. 
  • Hvorvidt udmeldelse kan ske, hvis overgangsreglerne ikke følges.

§ 4 - Kursusbeskrivelser

§ 4.1 - Kursusbeskrivelser

Profilopdelte kursusbeskrivelser 

KA Centralt fag i biokemi og molekylær biologi et-faglig - optag 1. september 2023

KA Centralt fag i biokemi og molekylær biologi et-faglig - optag 1. september 2021 og 2022

KA Centralfag i Biokemi og molekylær biologi med særligt tilvalg i Kemi - optag 1. september 2021 og 2022 (udbydes ikke længere)

Kursusbeskrivelser i studieordningen 

SPBMB801: Speciale i biokemi og molekylær biologi

BMB842: Avanceret cellebiologi

BMB845: Funktionel analyse af molekylære interaktioner

BMB830: Biostatistik i R I

BMB821: Specialeforberedende kursus

KE801: Uorganisk kemi B

KE826: Spektroskopi

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

Kandidatuddannelsen er gennemført, når den studerede har opnået: 

a)  karakteren 02 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
b)  bedømmelsen bestået i alle prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået
c)  bedømmelsen godkendt i alle prøver, der bedømmes med godkendt/ikke godkendt og
d)  godkendelse af alle prøver, der godkendes ved undervisningsdeltagelse

§ 5.2 - Studiestartsprøven

Eksamensbekendtgørelsen § 28.

Universitetet kan bestemme, at studerende skal bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er intern, og der gives bedømmelsen bestået eller ikke bestået.

Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter studiestart, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Hvis prøven ikke er bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest 3 måneder efter studiestarten. Den studerende har to forsøg til at bestå studiestartsprøven.

Studienævnets supplerende bestemmelser

Hvis der indgår studiestartsprøve på uddannelsen, er dette angivet i det anbefalet studieforløb. Yderligere information om studiestartsprøven er angivet i kursusbeskrivelsen. 

Studiestartsprøven afholdes i forbindelse med studiestart i hhv. september og februar. Studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Andet prøveforsøg afvikles senest tre måneder efter uddannelsens studiestart.

Såfremt det kan dokumenteres, at den studerende er eller vil være i stand til aktivt at påbegynde sin uddannelse, er det studienævnets praksis at bevilge dispensation fra studiestartsprøven i tilfælde af dokumenteret alvorlig sygdom eller tilsvarende dokumenteret sygdom i nærmeste familie, eller dermed sammenlignelige dokumenterede personlige forhold, der forhindret i deltagelse i de udbudte prøveforsøg i studiestartsprøven. 

Studienævnet vægter, at det er prøvens formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Vurderingen af, hvorvidt der kan dispenseres fra studiestartsprøven, afhænger dermed ikke alene af, at der kan dokumenteres et usædvanligt forhold, der har hindret deltagelse i prøven.

§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

Eksamensbekendtgørelsen§ 11

Den studerendes stave- og formuleringsevne skal indgå ved bedømmelsen af bachelorprojekter, kandidatspecialer, akademiske overbygningsprojekter og masterprojekter. Det skal fremgå af studieordningen, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår.

Universitet kan dispensere, hvis den studerende dokumenterer en relevant funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Bedømmelsen af større skriftlige opgaver angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave-og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om ganske omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Relevant dokumenteret funktionsnedsættelse kan gøre, at der dispenseres fra denne bestemmelse.

For kandidatspecialet gælder det, at der ved fastlæggelse af karakteren foretages en samlet vurdering af rapport, resumé og mundtlig eksamination.

§ 5.4 - Bedømmelse af eksamen og prøver

Jf. Karakterbekendtgørelsen §§23

Bedømmelse af præstationer skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag, fag- eller uddannelseselement (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning).

Bedømmelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder de mål for faget, fag- eller uddannelseselementet, som er fastsat i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse, studieordningen m.v.

Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen for de enkelte fag, fag- eller uddannelseselementer, som afsluttes med en prøve.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §2

Formålet med en eksamen eller prøve er at bedømme, i hvilken grad den enkelte studerende opfylder de målbeskrivelser, som er fastsat for fagelementet.
Universitetet fastsætter målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen for de enkelte fagelementer i uddannelsens studieordning, herunder fagbeskrivelser.

Jf. Karakterbekendtgørelsen § 9

 En prøve er bestået, når den studerende opnår mindst karakteren 02.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 10-11 
Universitetet fastsætter i studieordningen, om eksamen er intern eller ekstern. Interne eksamener eller prøver bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere (eksaminatorer). Eksterne eksamener eller prøver bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere (eksaminatorer) og mindst en censor, der er beskikket af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 

Eksterne eksamener eller prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt. De eksterne eksamener eller prøver skal udgøre mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point, ekskl. meritoverførte eksamener eller prøver.

Eksamener eller prøver kan bedømmes efter 7-trins-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala, eller som »bestået« eller »ikke-bestået«.

Universitetet fastsætter bedømmelsesformen for det enkelte fagelement i studieordningen eller fagets fagbeskrivelse.  Bedømmelsesformen »bestået« eller »ikke-bestået« må dække højst 1/3 af uddannelsens fagelementer opgjort i ECTS-point. Meritoverførte resultater indgår dog ikke i opgørelsen.

Bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt skal bedømmes efter 7-trins-skalaen.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Målbeskrivelsen for det enkelte kursus svarer til, at den studerende får karakteren 12 for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Målbeskrivelserne fremgår af de enkelte kursusbeskrivelser.

§ 5.5 - Prøvesprog

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 21

Eksamen eller prøven aflægges på fagelementets undervisningssprog, medmindre formålet med aktiviteten helt eller delvist angår sproglige færdigheder i et bestemt sprog. 

Eksamen eller prøven kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre danskfærdigheder er en del af de faglige læringsmål.

§ 5.6 - Prøveformer

De studerendes kvalifikationer bedømmes ved eksaminer. Bedømmelsen kan foretages på grundlag af:

    a) afsluttende mundtlig eksamen
    b) afsluttende skriftlig eksamen
    c) praktiske prøver
    d) en eller flere skriftlige eller mundtlige eksaminer afholdt i forbindelse med undervisningen
    e) en eller flere opgavebesvarelser, kursusarbejder eller rapporter afleveret til bedømmelse i forbindelse med undervisningen
    f) studieophold bedømmes bestået/ikke bestået ved intern prøve (portfolio)
    g) deltagelse i undervisning, øvelser, studiekredse, seminarer eller lignende
    eller en kombination af to eller flere af punkterne a – g.

Valg af prøveform i det enkelte kursus sker under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte kursus’ formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således at eksamensresultatet i det enkelte kursus afspejler den studerendes grad af opfyldelse af kursets læringsmål.

For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af kurser, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

§ 5.7 - Ordinære prøver

Der afholdes som hovedregel ordinære prøver i tilknytning til undervisningens afslutning i henholdsvis efterårs- og forårssemestret. Kurser afviklet i efterårssemestret eksamineres som hovedregel i januar, mens kurser afviklet i forårssemestret som hovedregel eksamineres i juni. Den nøjagtige placering af prøver vil fremgå af eksamensplanen. Datoer for ordinær prøve for eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres i itslearning.

Afmelding af prøver er ikke muligt efter tilmelding til undervisningen. Såfremt man ikke deltager i prøven, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets hjemmeside.

§ 5.8 - Omprøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 12
Universitetet kan afvige fra den fastsatte eksamens- eller prøveform ved en omprøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet, kandidatspeciale, masterprojekt og akademisk overbygningsprojekt. En eventuel alternativ eksamens- eller prøveform skal fremgå af studieordningen, herunder betingelserne for, hvornår den alternative eksamens- eller prøveform bringes i anvendelse.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Omprøve afholdes for de studerende, der ikke har bestået, udeblevet eller har været syge ved den forudgående ordinære prøve. Omprøven tager dermed udgangspunkt i, at den studerende har fulgt undervisningen i kurset.

Datoer for omprøve i eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres på kursets side i itslearning.

For alle kurser under Det Naturvidenskabelige Studienævn med undtagelse af bachelorprojekt og speciale gælder det, at eksamens- og censurformen ved omprøve kan være en anden end ved den ordinære prøve. Det vil fremgå af kursusbeskrivelsen, hvis der er en anden prøveform ved omprøver, og hvilke kriterier, der udløser den alternative prøveform.

Afmelding af omprøver er ikke muligt efter tilmelding. Såfremt man ikke deltager i omprøven, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i omprøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets hjemmeside.

Såfremt fakultetet har varslet, at et kursus nedlægges, angives det, hvornår den studerende senest skal aflægge sit tredje prøveforsøg.

§ 5.9 - Prøveforsøg

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 4

En bestået eksamen eller prøve kan ikke tages om. En studerende har tre forsøg til at bestå en eksamen eller prøve. En studerende har brugt et forsøg, hvis pågældende ikke opfylder eventuelt fastsatte eksamensforudsætninger. Universitetet kan dispensere med henblik på yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Spørgsmålet om studieegnethed kan ikke indgå i vurderingen

Jf. Eksamensbekendtgørelsen 12, stk. 3: 

En studerende har ret til at aflægge eksamen eller prøve i stedet for at få sin undervisningsdeltagelse bedømt på ny. Dette gælder dog ikke for studiestartsprøven, den afsluttende eksamen og fagelementer, der omfatter praktiske øvelser.


Studiestartsprøve

Eksamensbekendtgørelsen § 28.

Universitetet kan bestemme, at studerende skal bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er intern, og der gives bedømmelsen bestået eller ikke bestået.

Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter studiestart, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Hvis prøven ikke er bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest 3 måneder efter studiestarten. Den studerende har to forsøg til at bestå studiestartsprøven.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om yderligere prøveforsøg, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Der henvises til studienævnets vejledning om dispensationsansøgninger. Studerende har to prøveforsøg til at bestå Studiestartsprøven


§ 5.10 - Forudsætninger for deltagelse i prøver

Eksamensbekendtgørelsen § 7

Universitetet kan fastsætte betingelser for, at en studerende kan deltage i en delprøve eller fageksamen (eksamensforudsætning).


Studienævnets supplerende bestemmelser:

Forudsætningsprøver i et kursus skal bestås inden den ordinære eksamen, som forudsætningsprøven er knyttet til. Består den studerende ikke forudsætningsprøven inden den ordinære prøve i kurset, kan den studerende ikke deltage i eksamen, men har brugt et prøveforsøg. Forudsætningsprøver, der er bestået inden første ordinære eksamen, skal ikke gentages ved et eventuelt nyt prøveforsøg.

§ 5.11 - Digitale prøver og hjælpemidler

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 12
Universitetet kan fastsætte regler om anvendelse af computere ved prøverne i studieordningen.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Skriftlige stedprøver afvikles på den studerendes egen computer, medmindre andet er angivet i kursusbeskrivelsen. For skriftlige stedprøver gælder SDU's regelsæt for brug af computer ved skriftlige stedprøver. 

Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen fremgår af den enkelte kursusbeskrivelse.

§ 5.12 - Særlige prøvevilkår

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 6

Universitetet kan dispensere fra fastsatte eksamens- eller prøvevilkår, herunder tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med øvrige studerende. Det er en forudsætning, at tilbuddet ikke ændrer prøvens eller eksamenens faglige niveau.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for studerende, der har et andet modersmål end dansk.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende skal fremsende en ansøgning til Det Naturvidenskabelige Studienævn senest fire uger inden starten af den relevante eksamensperiode, hvortil der ønskes særlige prøvevilkår. Studienævnet har mulighed for at tildele den studerende særlige prøvevilkår til en hel uddannelse ad gangen. 

Ansøgningen skal være studienævnet i hænde senest 30. marts for ansøgninger vedrørende sommereksamensterminen og senest 30. oktober for eksamener vedrørende vintereksamensterminen. Ansøgninger indsendt efter disse frister risikerer at blive afvist med henvisning til, at det ikke er praktisk muligt at sikre de ansøgte prøvevilkår.

Ved enkelte prøveformer er det på grund af eksamensformen ikke muligt at tilbyde en studerende ekstra tid ved eksamen.

Det påhviler den studerende at kontakte kursets studiesekretær senest 10 hverdage før eksamensdatoen og gøre opmærksom på, at den studerende ønsker at gøre brug af særlige prøvevilkår. Såfremt dette ikke overholdes, mister den studerende retten til særlige prøvevilkår.

§ 5.13 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Eksamensuregelmæssigheder er en forseelse, som universitetet betragter som en alvorlig overtrædelse af de disciplinære regler. Der henvises til Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU. 

§ 5.14 - Gruppeprøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 13-15

Universitetet kan bestemme, at en eksamen tilrettelægges som en gruppeprøve.

Universitetet fastsætter nærmere regler i studieordningen om gruppeprøver, herunder gruppestørrelse, eksaminationstid og muligheden for at vælge individuel eksamination.

Ved den afsluttende eksamen har den studerende ret til at udarbejde opgavebesvarelsen individuelt og at aflægge individuelt mundtligt forsvar.

Er den afsluttende skriftlige opgavebesvarelse i den afsluttende eksamen udarbejdet i en gruppe, har den enkelte studerende ret til at aflægge individuelt mundtligt forsvar.

Ved skriftlige gruppeprøver kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres (individualisering). Universitetet fastsætter krav om individualisering i studieordningen.

Hvis den enkelte gruppedeltagers bidrag ikke skal bedømmes selvstændigt, kan den skriftlige opgavebesvarelse indgå i bedømmelsen ved et efterfølgende mundtligt forsvar.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Det fremgår af kursusbeskrivelsen, hvorvidt der er gruppeprøve i det enkelte kursus. I forbindelse med individuelle studieaktiviteter, bachelorprojekter og specialer fastlægges det i samarbejde med vejlederen, hvorvidt der er mulighed for gruppeprøve inden for kursusbeskrivelsens rammer. I tilfælde af gruppeprøve anføres alle studerende på kontrakten, og evalueringen tilpasses gruppeprøven.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Jf. Adgangsbekendtgørelsen §37

En ansøger skal oplyse om og søge merit for beståede fag fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau. Universitetet fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger, i tilfælde af at ansøgeren afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende skal hurtigst muligt efter optagelse på studiet ansøge Det Naturvidenskabelige Studienævn om startmerit på baggrund af tidligere beståede uddannelseselementer fra samme eller anden uddannelsesinstitution. Studienævnet foretager en konkret meritvurdering af den studerendes tidligere beståede fagelementer. Der kan kun gives merit, hvis fagelementet har faglig relevans for den uddannelse, den studerende er optaget på. 

§ 6.2 - Forhåndsmerit

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 55
Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Den studerende forpligter sig til at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende skal ansøge Det Naturvidenskabelige Studienævn om forhåndsgodkendelse af merit. Det påhviler den studerende at ansøge i god tid, således den studerende er sikret en afgørelse inden ansøgningsfrist på værtsuddannelsesinstitutionen. Den studerende kan få råd og vejledning om niveau og indhold i de påtænkte kurser hos fagmiljøet.

Der kan ikke gives forhåndsmerit til kurser, hvor den studerende har aflagt et eller flere prøveforsøg. 

§ 6.3 - Merit

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 53 og 54

Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. 

Universitetet kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende kan ansøge Det Naturvidenskabelige Studienævn om merit. Det påhviler den studerende at dokumentere kursets indhold og niveau i form af en kursusbeskrivelse samt opnået resultat.

§ 6.4 - Fritagelser

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 45
Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Studienævnets supplerende bestemmelser

Det er studienævnets praksis at bevilge fritagelse for konstituerende kursus, såfremt den studerende kan dokumentere at have bestået kurser på samme faglige niveau, med mindst samme omfang og med samme faglige indhold, som det kursus på den pågældende studieordning, der skal fritages.

Det er studienævnets praksis at bevilge fritagelse fra de fastsatte krav for et valgfagsmodul, hvis der kan dokumenteres et usædvanligt forhold, der reelt hindrer den studerende i at efterleve disse.

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

Uddannelsesbekendtgørelsen § 11

Universitetet skal fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fagelementer på uddannelsen, herunder om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Universitetet kan fastsætte krav til tilmeldingen opgjort i ECTS-point. Tilmeldingskravet kan omfatte både nye fag og ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fag fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår.

Eksamensbekendtgørelsen § 5

Universitetet skal fastsætte regler om tilmelding til og framelding af eksamener og prøver, herunder regler om afmelding på grund af sygdom. Universitetet kan fastsætte krav om, at de studerende hvert studieår tilmelder sig til eksamener og prøver svarende til højst 60 ECTS-point, ud over eksamener og prøver fra forudgående studieår. Studerende kan ikke deltage i eksamener og prøver inden for uddannelsen, hvis pågældende har meldt sig ud af uddannelsen i hele eller dele af det relevante semester. Universitetets internt fastsatte regler skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside. Universitetet kan dispensere, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.


Studienævnets supplerende bestemmelser:
Det tilstræbes at den enkelte studerende tilmelder sig undervisning svarende til 30 ECTS pr. semester på det relevante studietrin. Det er tilladt at tilmelde sig mere end 30 ECTS pr. semester.

Der gennemføres to gange årligt tilmelding til undervisningen i kurser udbudt i henholdsvis efterårssemesteret (20.-30. maj) og forårssemesteret (20.-30- november). Se nærmere om frister for tilmelding på studiesiderne. Tilmeldingen foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for angivne tidsfrister. Tilmelding til undervisningen giver adgang til kursets side i itslearning. 

En kursustilmelding er lig med tilmelding til første prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til kurset. Framelding fra undervisning og prøver kan ikke finde sted efter tilmeldingsperiodens udløb. Deltager den studerende ikke i prøven er der brugt et prøveforsøg.

Universitetet tilmelder de studerende til hele første semester på bacheloruddannelsen i forbindelse med den studerendes indskrivning på SDU. 

Tilmelding til andet og tredje prøveforsøg foregår, i fastsatte tilmeldingsperioder, eller ved henvendelse til Registrering og Legalitet via henvendelsesmodulet SPOC. Tilmelding til andet og tredje prøveforsøg er bindende, og framelding kan ikke finde sted.

Studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve (første prøveforsøg), kan tilmelde sig omprøven (andet prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller tilhørende reeksamensperiode. Studerende, der ikke har bestået andet prøveforsøg, kan tilmelde sig tredje prøveforsøg, næste gang prøven udbydes ordinært.

Den studerende tilmeldes automatisk til prøver i kurser, når disse udbydes til eksamen for sidste gang. 

Studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om dispensation til afmelding af tilmeldte kurser og prøver i et givent semester, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om dispensation til deltagelse i omprøve uden at have aflagt forsøg ved den forudgående ordinære prøve.

§ 7.2 - Tilladelse til at følge kurser på kandidatniveau

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §15

Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en akademisk overbygningsuddannelse eller en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på den akademiske overbygningsuddannelse eller kandidatuddannelsen.

Studerende, der har gennemført fag eller fagelementer på akademisk overbygningsuddannelse eller en kandidatuddannelse, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Ansøgning om tilladelse til at følge kurser fra kandidatuddannelsen før bacheloruddannelsen er bestået indsendes til Optagelse og Vejledning. Studienævnet henviser til de generelle retningslinjer. 

§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 6-8

Bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser skal tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre bacheloruddannelsen på 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder, og fuldføre kandidatuddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen, skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 24 måneder ved studiestart i forårssemestret. Bachelor- og kandidatuddannelser kan tillige tilrettelægges som deltidsuddannelse, jf. universitetsloven. Den akademiske overbygningsuddannelse skal kunne gennemføres på 10 måneder ved studiestart i efterårssemesteret og 12 måneder ved studiestart i forårssemesteret.

Universitetet kan i studieordningen for bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. Ved fastsættelse af maksimale studietider skal universitetet ved uddannelsens tilrettelæggelse sikre, at den studerende har mulighed for 3 prøveforsøg, jf. bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), i uddannelsens fag eller fagelementer

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henviser til SDU’s regler om maksimale studietider for uddannelser

  • En bacheloruddannelse skal være afsluttet på normeret tid + 1 år
  • En 2-årige kandidatuddannelse skal være afsluttet på normeret tid + ½ år
  • En 2½-årige kandidatuddannelse skal være afsluttet på normeret tid + ½ år
  • En akademisk overbygningsuddannelse være afsluttet på normeret tid + 1 år
  • En erhvervskandidatuddannelse skal være afsluttet på normeret tid + 1/2 år

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 59+60

Universitetet kan fastsætte regler om, at studerende løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studieaktivitetskravet kan udgøre højst 45 ECTS-point hvert studieår. Universitetet skal sikre, at den studerende får mulighed for tre prøveforsøg.

Universitetet kan tillige fastsætte, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen fastsætter universitetet interne regler for, hvilke studerende, der er iværksættere.

Universitetet kan dispensere fra et studieaktivitetskrav, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende ikke har bestået mindst én prøve (ECTS-belagt prøve) i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Deltagelse i studiestartsprøven tæller ikke med som en del af studieaktivitetskravet om beståelse af mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. 

Studerende der ikke optjener 30 ECTS pr. semester, varsles med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres den studerende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. 

Bestemmelserne i dette afsnit omfatter ikke indskrivning under Åben Uddannelse.

§ 7.5 - Speciale

Formål, omfang og frister 

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 30

Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS-point, og hvis det er af eksperimentel karakter op til 60 ECTS-point.

Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet skal placeres på kandidatuddannelsens sidste studieår.

Universitetet godkender opgaveformuleringen for kandidatspecialet og fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledning af den studerende. Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for den tidsramme, der i studieordningen for den enkelte uddannelse er fastsat herfor.

Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den i fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder.  Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje prøveforsøg efter samme regler som gælder for andet prøveforsøg.

Reglerne finder tilsvarende anvendelse for specialer, hvis den studerende ved bedømmelsen ikke opnår mindst karakteren 02. I særlige tilfælde kan universitetet dog bestemme, at den studerende skal skrive et nyt speciale med et nyt emne og med afleveringsfrist, der svarer til normeringen. 

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 61

Bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Resumeet kan skrives på dansk, hvis opgaven er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk. I studieordningen fastsættes, hvorledes resumeet indgår i den samlede bedømmelse, og hvilke sprog resumeet kan eller skal skrives på.


Bedømmelse af speciale 

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 11
Bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt skal bedømmes efter 7-trins-skalaen.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 15
Ved skriftlige gruppeprøver kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres (individualisering). Universitetet fastsætter krav om individualisering i studieordningen.


Studienævnets supplerende bestemmelser:
På de naturvidenskabelige kandidatuddannelser har teoretiske specialer et omfang på 30 ECTS, mens specialer af eksperimentel karakter har et omfang på 30, 40 eller 60 ECTS.

Specialet er den del af kandidatuddannelsen, hvor den studerende selvstændigt dokumenterer evnen til på videnskabeligt grundlag at identificere, analysere og kritisk bearbejde faglige problemstillinger. For de eksperimentelle specialer skal der demonstreres en evne til at planlægge og gennemføre et praktisk orienteret projekt inden for en afgrænset tidsperiode. Specialet dokumenterer endvidere den studerendes evne til at afgive en skriftlig afrapportering af det gennemførte arbejde. Yderligere oplysninger vedrørende indhold og målsætninger findes i kursusbeskrivelsen for det enkelte speciale.

Specialestudiet består af følgende elementer:
  − Et eksperimentelt og/eller teoretisk projekt.
  − En specialerapport, der afleveres til bedømmelse og indgår i specialeeksamen.
  − En specialeeksamen, der indledes med et foredrag.
Efter foredraget kan der eksamineres i specialerapporten og foredraget. Den studerendes foredrag indgår i den samlede bedømmelse.

Specialet kan udarbejdes af højst to studerende i fællesskab og afleveres som en skriftlig rapport. Udarbejdes specialet af flere studerende i fællesskab, vil specialet indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig prøve.

Tilmeldingen til specialet foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for den fastsatte tilmeldingsperiode. Efter tilmelding – dog senest en uge inde i semestret – skal den studerende aflevere en specialekontrakt med tilhørende problemformulering via det elektroniske blanketsystem (SPOC)  Afleveringsfristen for specialet findes i kursusbeskrivelsen for det pågældende speciale.

Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist eller specialet ikke bestås, skal der udarbejdes en ændret opgaveformulering der ligger inden for samme emneområde. Den ændrede opgaveformulering skal – uanset specialets normering – svare til en arbejdsbelastning på yderligere 3 måneder og være studielederen i hænde senest 14 dage efter den oprindelige
afleveringsfrist eller offentliggørelsen af eksamensresultatet. Efter de 14 dages udløb påbegynder perioden på de 3 nye måneder. Afleveringsfristen er således 3 måneder og 14 dage efter den oprindelige afleveringsfrist eller offentliggørelsen af eksamensresultatet.

Såfremt kandidatspecialet er skrevet på dansk, udfærdiges resuméet på engelsk. Såfremt specialet er skrevet på engelsk, udfærdiges resuméet på dansk.

Studielederen på Naturvidenskab kan, ud fra en begrundet og dokumenteret ansøgning, godkende en udsættelse af afleveringsfristen, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.

§ 7.6 - Kandidatdelen af 4+4 ph.d.-ordningen

Jf. Ph.d.-bekendtgørelsen § 5
Universitetet kan bestemme, at ph.d.-uddannelsesforløbet påbegyndes i tilknytning til kandidatuddannelsesforløbet, men det skal sikres, at det samlede uddannelsesforløb er af samme omfang og på samme niveau som gældende regler for kandidat- og ph.d.-forløbene. Universitetet fastsætter regler herom. Studerende, der er optaget under disse vilkår, skal have mulighed for at afslutte kandidatuddannelsen.

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 11
Studerende, som sideløbende er indskrevet på en kandidat- og ph.d.-uddannelse, skal årligt tilmeldes uddannelseselementer på kandidat- og ph.d.-uddannelsen, så tilmeldingen samlet følger SDU’s regelsæt for tilmelding til fag og prøver. 

§ 7.7 - Orlov

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 43-44

En studerende kan få orlov fra sin uddannelse, efter regler der fastsættes af universitetet. I orlovsperioden kan den studerende ikke deltage i undervisning eller prøver. Universitetet kan fastsætte regler, der tillader den studerende at deltage i prøver, på trods af at den studerende har eller har haft orlov.

En bachelorstuderende kan få orlov, efter at pågældende har gennemført første studieår. En kandidatstuderende kan få orlov, efter at vedkommende har gennemført første semester. Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste.

Universitetet kan dispensere, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henholder sig til, at studerende kan søge orlov fra uddannelsen efter ’Regler om orlov for studerende ved SDU’.

§ 7.8 - Deltagerbegrænsning

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 11

Universitetet fastsætter i studieordningen regler om tilmelding til fag eller fagelementer og om udvælgelseskriterier til valgfag. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium. Universitetet må ikke anvende alder som udvælgelseskriterium.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Enkelte valgfri kurser, der udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, har deltagerbegrænsning. Hvis der er flere tilmeldte til et kursus, end begrænsningen angiver, prioriteres de rettidigt tilmeldte. Principperne for prioriteringen er angivet i den enkelte kursusbeskrivelse for kurser med deltagerbegrænsning.

For ph.d.-kurser gælder det, at ph.d.-studerende til enhver tid vil have førsteprioritet til kurset.

§ 7.9 - Sidefag, tilvalg og valgfag

Sidefag

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 20 og 31

Bacheloruddannelser, der giver adgang til kandidatuddannelser med sidefag, skal opbygges af et centralt fag og et sidefag, hvor det centrale fag udgør hovedvægten på uddannelsen. Det centrale fag og sidefaget skal være inden for den gymnasiale fagrække.

Kandidatuddannelser, som bygger videre på bacheloruddannelser, og som tilrettelægges med henblik på, at den studerende opnår faglig kompetence til at kunne undervise på de gymnasiale uddannelser, opbygges sådan, at uddannelserne består af det centrale fag og sidefaget. Det centrale fag udgør hovedvægten af uddannelsen, og sidefagets fag eller fagelementer på bachelor- og kandidatuddannelsen udgør mindst 90 ECTS-point.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

På bacheloruddannelserne under Det Naturvidenskabelige Fakultet er sidefag placeret på tredje studieår. På kandidatuddannelserne under Det Naturvidenskabelige Fakultet er sidefag placeret på andet og tredje semester, dog også på første semester for sidefaget i fysik.  

For studerende med et ikke-naturvidenskabeligt centralfag kan sidefaget være placeret anderledes.

Tilmelding til bachelorsidefag skal finde sted inden 1. maj på andet studieår via https://dans.stads.dk. Studienævnet henviser til de generelle retningslinjer for tilmelding.  Tilmelding til kandidatsidefag finder sted i forbindelse med ansøgning om optagelse på kandidatuddannelsen, og forudsætter at det tilhørende bachelorsidefag er gennemført. 


Tilvalg

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 21

Universitetet kan træffe bestemmelse om, at kandidatuddannelser, der består af et centralt fag, skal kombineres med et tilvalg inden for eller uden for det centrale fags fagområde. Tilvalget kan bestå enten af fagpakker sammensat af universitetet eller af valgfag sammensat af den studerende. Universitetet kan bestemme, at valgfag sammensat af den studerende skal godkendes af universitetet.

Studienævnet supplerende bestemmelser:

Det Naturvidenskabelige Studienævn har sammensat et bachelortilvalg i biologisk antropologi, rettet mod studerende med et ikke-naturvidenskabeligt centralfag. På de naturvidenskabelige uddannelser er der ikke mulighed for, at studerende kan sammensætte individuelle tilvalg.


Valgfag 

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 19, 26 og 30
Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte uddannelse valgfag på mindst 10 ECTS-point.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Uddannelserne under Det Naturvidenskabelige Studienævn omfatter valgfag på mindst 10 ECTS-point. Valgfag defineres som udgangspunkt som alle kurser, der udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, og som ikke er obligatoriske på det valgte studium. Valgfag kan defineres mere specifikt i de fagspecifikke studieordninger, ligesom der kan være anført begrænsninger i de enkelte kursusbeskrivelser.

Kurser, hvor der er sammenfald med konstituerende fagelementer (herunder støttefag), eller hvor der er sammenfald med allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres til uddannelsen. 

Kurser på bachelorniveau, der ligger inden for det centrale fags område, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres til kandidatuddannelsen.

Den studerende har pligt til at tilmelde sig valgfag på det relevante studietrin svarende til det antal ECTS, der fremgår af det fagspecifikke studieforløb. Tilmeldingen foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for den fastsatte tidsfrist. Tilmelding til undervisningen giver adgang til kursets side i itslearning. 

Studerende har mulighed for at foretage omvalg af valgfag efter tilmeldingsperioden, dog senest tre uger efter semesterstart. Omvalg forudsætter, at det nye valgfag har samme ECTS-værdi som det oprindeligt valgte valgfag, at der er plads på det ønskede kursus og at der endnu ikke har været afviklet prøve i en eller flere dele af kurset.

Tilmelding til valgfag er bindende, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven. Den studerende har mulighed for at søge studienævnet om afmelding af valgfag for et givent semester. Valgfaget vil dog fortsat være en del af den studerendes forløb og skal bestås inden afslutning af uddannelsen. 

Udskiftning kan ikke finde sted, hvis den studerende har aflagt et prøveforsøg i en eller flere dele af valgfaget, som der søges udskiftning af. Studienævnet har ikke kompetence til at behandle sådanne ansøgninger fra de studerende. Studienævnet henviser til universitetets generelle information herom. 

Efter perioden for omvalg af valgfag, kan den studerende søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om udskiftning af valgfag ved særlige omstændigheder, forudsat at den studerende endnu ikke har aflagt prøveforsøg i en eller flere af kursets dele.

I tilfælde af, at et valgfag ikke længere udbydes, vil den studerende få særskilt besked om, at undervisningen ophører, og at udbuddet af prøver ligeledes har en tidsmæssig begrænsning. Information herom vil ligeledes fremgå af kursusbeskrivelsen. 

§ 7.10 - Talent

Jf. Talentbekendtgørelsen §§ 1 og 2
Uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område kan udbyde talentinitiativer i form af ekstra uddannelsesaktiviteter til talentfulde studerende, der er optaget på en videregående heltidsuddannelse ved institutionen, og enkeltfag fra en bachelor-, professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse ved institutionen til talentfulde elever på ungdomsuddannelser og øvrige maritime uddannelser. De enkelte institutioner fastsætter regler om talentinitiativer inden for bekendtgørelsens rammer.

Formålet med udbud af ekstra uddannelsesaktiviteter er at understøtte og styrke indsatsen for særligt talentfulde studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner, sådan at en begrænset andel af de dygtigste og højt motiverede studerende får større faglige udfordringer end gennem de krav, der stilles ved den uddannelse, de er optaget på, samt får anerkendelse herfor på eksamensbeviset.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studerende under Det Naturvidenskabelige Studienævn har mulighed for at ansøge om deltagelse i tværfakultære eller fakultære talentprogrammer og ekstracurriculære aktiviteter. Der kan indstilles til udmærkelser på eksamensbeviset på baggrund af gennemførelse af sådanne aktiviteter. Studienævnet henviser til SDU’s side om talentprogram.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet samt ordensregler

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 45

Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.


Generelle ordensregler 

Der henvises til SDU’s ordensregler og bestemmelser om disciplinære foranstaltninger. 

For laboratoriearbejde specificeres endvidere, at studerende, der deltager i laboratoriearbejde, af sikkerhedsmæssige årsager ikke må indtage eller være påvirket af alkohol eller andre rusmidler. 

De studerende har, jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 1 stk. 6, pligt til at rette sig efter anvisninger og påbud fra universitetets ansatte, herunder bortvisning fra laboratoriet.

Overtrædelse af retningslinjerne kan i henhold til Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 5 medføre sanktioner.

§ 8.2 - Klage over eksamen

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 36
Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er meddelt. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er oplyst for meddelelsen af bedømmelsen.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Klager indsendes til nat-klager@sdu.dk. Der henvises til Det Naturvidenskabelige Fakultets informationsside om eksamensklager.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 57

Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).

Universitetets afgørelser for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 64

Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 46.

Universitetets endelige afgørelser kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagefristen er 2 uger, fra den dag afgørelsen er meddelt.

Klagen indgives til universitetet, der udarbejder en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst en uge. Universitetet sender herefter den samlede sag til behandling i styrelsen.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Hjemmel

  • Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 2285 af 01.december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid
  • Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 2271 af 1.december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser
  • Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1125 af 4.juli 2022 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
  • Universitetsadgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 69 af 26. januar 2023 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid
  • Talentbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 597 af 8. marts 2015 om talentinitiativer på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
  • Ph.d.-bekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner
  • Meritankenævnsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1517 af 16.December 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser 

§ 9.2 - Studienævn

Det Naturvidenskabelige Studienævn

§ 9.3 - Censorkorps

Censorkorps for biologi

§ 9.4 - Koder

Ingen STO-kode fundet

§ 9.5 - Ikrafttrædelsesdato

01-09-2023

§ 9.6 - Gældende for studerende optaget fra og med

01-09-2021

§ 9.7 - Dato for godkendelse i studienævnet

21-05-2023

§ 9.8 - Dato for Dekanens godkendelse

§ 9.9 - Overgangsordninger

Overgangsordninger beskriver, hvordan et kursus erstatter et andet kursus, når der ændres i et studieforløb.
Hvis der er lavet en overgangsordning for et kursus vil den fremgå af oversigten.
Se overgangsordninger for alle kurser på Det Naturvidenskabelige Fakultet.

§ 10 - Terminologi

§ 10.1 - Uddannelsens terminologi

ECTS og arbejdsbelastning

ECTS står for European Credit Transfer System. ECTS-point er en angivelse af den tids- eller arbejdsmæssige belastning ved et uddannelsesforløb. 

60 ECTS-point svarer til ét års fuldtidsstudium. 1 ECTS-point svarer til en arbejdsbelastning mellem 25-30 timer. ECTS- point kan meritoverføres både nationalt og internationalt.