Studieordning for cand.mag. i filosofi
cand.mag. i filosofi og [sidefag]

Kandidatuddannelsen i filosofi

Kandidatuddannelsen i filosofi udbydes i to variationer, den et-faglige og den to-faglige. I den to-faglige kandidatuddannelse bruges de to år på 2 fag, således at 50 ECTS anvendes på et andet fag end filosofi og de 70 ECTS på filosofi. Den et-faglige kandidatuddannelse omfatter 120 ECTS i filosofi.

Formålet med uddannelsen er at give den studerende en række fagspecifikke og fagrelaterede kompetencer – herunder fælles humanistiske.

Enhver kandidatuddannelse giver adgang til at søge ind på en ph.d.-uddannelse.

Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse
Kandidatuddannelsen i filosofi er et 2-årigt fuldtidsstudium, der udgør 120 ECTS.

Uddannelsen sigter mod at give den studerende et bredt og samtidig dybtgående kendskab til filosofien og den filosofiske forskning, en beherskelse af centrale filosofiske undersøgelsesformer og færdigheder i formidling af filosofiske emner. Samtidig giver den de studerende mulighed for at specialisere sig i forskellig retning. 

Uddannelsen indledes med et obligatorisk kursus, Forskningstraditioner og metoder 1, som introducerer til de væsentligste filosofiske forskningstraditioner og de dertil knyttede metoder. 

Kandidatuddannelsen repræsenterer den fulde faglige udbygning af den studerendes samlede studieforløb. Den færdige kandidat vil have opnået faglige og erhvervsmæssige kompetencer, der kvalificerer den studerende til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Kandidaten skal

1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et højt videnskabeligt niveau
2. udtømmende kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt inddrage aktuel international forskning
3. kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet
4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder
5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse
6. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag
7. kunne igangsætte og gennemføre en faglig dialog
8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver
9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi
10. anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt
11. formidle forskningsbaseret viden og diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper
12. kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og forudsætter nye løsningsmodeller samt kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik
13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia
14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling

Kompetencebeskrivelse for den to-faglige kandidatuddannelse
Den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i filosofi er et fuldtidsstudium, der udgør 70 ECTS. Sideløbende hermed læses sidefag i et andet fag på 50 ECTS.

Hvis kandidatuddannelsen med centralt fag i filosofi kombineres med et sidefag ved et andet fakultet ved SDU, udgør kandidatuddannelsen i filosofi 75 ECTS: 70 ECTS inden for det centrale fag og 5 ECTS valgfag, der er relevant for det centrale fag (filosofi). Valgfaget skal godkendes af studienævnet for det centrale fag.

Uddannelsen sigter mod at give den studerende et bredt og samtidig dybtgående kendskab til filosofien og den filosofiske forskning og en beherskelse af centrale filosofiske undersøgelsesformer. Samtidig giver den de studerende mulighed for at specialisere sig i tre forskellige retninger, henholdsvis en retning der drejer sig om forskellige aspekter af viden og videnskab, en praktisk filosofisk og værdiorienteret og en mere historisk og fortolkningsorienteret retning. Uddannelsen giver desuden de studerende et bredt kendskab til filosofien og sætter dem i stand til at varetage forskellige arbejdsfunktioner.

Kandidatuddannelsen repræsenterer den fulde faglige udbygning af den studerendes samlede studieforløb. Den færdige kandidat vil have opnået faglige og erhvervsmæssige kompetencer, der kvalificerer den studerende til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner.

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til "Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb" og kandidatuddannelsen med centralt fag og sidefag inden for den gymnasiale fagrække giver derfor undervisningskompetence i den gymnasiale undervisningssektor. 

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Se ovenfor under Generelle kompetencemål under Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse.

Kompetencebeskrivelse for sidefag i filosofi
Sidefag i filosofi er et fuldtidsstudium, der udgør 50 ECTS på kandidatuddannelsen, og som er en naturlig fortsættelse af sidefaget på 45 ECTS på bacheloruddannelsen. En kandidatuddannelse med centralt fag på 70 ECTS og sidefag på 50 ECTS giver undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren.

For studerende med centralt fag i et af gymnasiefagene inden for naturvidenskab, teknik (+ idræt) samt samfundsvidenskab består sidefaget i filosofi af 75 ECTS. De 50 ECTS som nævnt ovenfor udvides med yderligere 25 ECTS, som er fordelt på disciplinerne Gymnasiepraktik (10 ECTS) samt Videnskabsteori, tværvidenskabelighed og forskningsformidling (15 ECTS).

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til "Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb" og kandidatuddannelsen med centralt fag og sidefag inden for den gymnasiale fagrække giver derfor undervisningskompetence i den gymnasiale undervisningssektor. 

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Se ovenfor under Generelle kompetencemål under Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse.

Studerendes mulighed for kontakt til relevant forskningsmiljø

Aktuel forskning inddrages hyppigt i undervisning og vejledning, og forskningsgrupperne holder løbende arrangementer, som de studerende inviteres til at deltage i, når det er relevant.

De studerendes har adgang til relevante forskningsmiljøer og forskningsaktiviteter formidlet af fagets undervisere. Der udbydes løbende forskningsbaserede aktiviteter som forskningsseminarer og læsekredse, hvor de studerende sammen med en eller flere undervisere beskæftiger sig med emner og litteratur inden for underviserens forskningsområde. Der er desuden arrangementer med inviterede gæsteforelæsere, hvor der er mulighed for de studerende for at blive præsenteret for filosofisk forskning af forskere fra andre institutioner. De studerende har også mulighed for at deltage i konferencer, både ved Syddansk Universitet og andre forskningsinstitutioner. Endelig kan de studerende træffe aftale om at mødes med underviserne og tale om deres og anden forskning, samt de almene betingelser for forskning inden for det filosofiske felt.

Humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning
Humanioramodellen er en platform for udvikling og udformning af aktiverende undervisning og aktiv læring på det Humanistiske Fakultet. Hermed udmønter humanioramodellen Syddansk Universitets principper for uddannelse: aktiverende undervisning og aktiv læring. Modellen tager udgangspunkt i, at aktiv læring realiseres gennem deltagelse i flere forskellige former for undervisning og aktiviteter. Den viser samtidig, hvordan undervisningen kan være aktiverende på forskellig vis.

Humanioramodellen baserer sig på, at forskellige former for undervisningsaktiviteter foregår i forskellige ”rum”, der defineres af underviseres og studerendes respektive roller og ansvar.  Modellen synliggør, at den studerende har forskellige opgaver og roller i løbet af sit studium, herunder at deltage i forskellige aktiviteter og bidrage med en varietet af leverancer.

Studerendes studieaktiviteter organiseres og rammesættes i fire rum:

Underviseren planlægger og gennemfører aktiverende undervisning, herunder

• involverer alle fire rum under hensyntagen til det enkelte fags målbeskrivelse
• tydeliggør hvilket ansvar studerende har i forhold til deltagelse i de forskellige rum
• støtter studerendes tilegnelse af studiekompetence til at arbejde i de forskellige rum
  

Underviseren reflekterer således over hvilke aktiviteter, der kan foregå i de fire rum, og hvordan aktiviteterne hænger sammen med fagets mål og udprøvning. Uddannelsens ledelse sikrer, at de studerende samlet set har aktiviteter i alle fire rum i hvert semester, samt at undervisernes særlige kompetencer og styrkeområder udnyttes bedst muligt i implementeringen af modellen.

Modellen synliggør, at studerende har forskellige former for ansvar, opgaver og roller knyttet til deltagelse i de forskellige studieaktiviteter. Det forventes, at den studerende leverer forskellige typer produkter og ydelser i de forskellige rum. Den studerende bliver således bevidst om og fortrolig med forskellige studieaktiviteter og opgaveformer.

Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
Dette undervisningsrum vil typisk indeholde forelæsninger og holdundervisning med aktiverende elementer, ekskursioner og workshops, hvor studerende deltager aktivt ved for eksempel at stille spørgsmål, reflektere, tage noter og bidrage til diskussioner i grupper og i plenum.
Her kan eksempelvis summemøder, refleksionsspørgsmål, quizzes, udfærdigelse af begrebskort, mm. være aktiverende elementer, som underviseren kan gøre brug af.

Studierum, hvor underviser har planlægningansvar, men ikke er til stede
Dette studierum vil typisk kunne indeholde gruppearbejde, øvelser, opgaveløsning og tilsvarende aktiviteter, som er rammesat af underviseren, og hvor den studerende deltager aktivt.
Eksempler på aktiviteter kan være arbejde med arbejdsspørgsmål til pensum, logbøger, bidrag til blogs eller wikier, indsamling af materiale til egen eller gruppes portfolio, feltarbejde mm.

Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
Dette undervisningsrum vil typisk kunne indeholde gruppeoplæg, vejledning og spørgetimer og lignende aktiviteter inden for rammerne af kurset. Den studerende deltager aktivt ved for eksempel at afholde studenteroplæg, respondere på medstuderendes oplæg evt. med varierende opponentroller, tage initiativ til og forberede vejledning. I alle tilfælde kan der være tale om individuelt såvel som gruppebaseret arbejde.
Dette undervisningsrum kan eksempelvis rumme gruppeoplæg, flipped classroom, peerfeedback, case- og problembased learning, projektvejledning og spørgetimer.

Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede
Dette studierum indeholder den studerendes selvstændige studier, aktiv deltagelse i selvorganiserede læsegrupper og fælles eksamensforberedelse, udarbejdelse af opgaver og andre studieprodukter.

Humanioramodellen er en overordnet model, som gælder for alle uddannelser, som er hjemmehørende under Det Humanistiske Fakultet. Modellen er både en beskrivelse af eksisterende praksis på de humanistiske uddannelser, hvor aktiverende pædagogiske former allerede spiller en stor rolle, og et pejlepunkt i forhold til den videre udvikling af undervisningen på fakultetet. Studienævnet for den enkelte uddannelse afgør i detaljen, hvordan modellen kommer til udtryk i den pågældende uddannelse.

En bestået bacheloruddannelse ved universitetet giver ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde/fagområder, ved samme universitet i direkte forlængelse af den afsluttende bacheloruddannelse.

For den et-faglige kandidatuddannelse i filosofi (120 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i filosofi.
  

For den to-faglige kandidatuddannelse i filosofi (70 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i filosofi i kombination med et gymnasierelevant sidefag. 
  

For kandidatuddannelsen med sidefag i filosofi omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med sidefag (45 ECTS) i filosofi.

• Dansk A-niveau

Følgende bacheloruddannelser fra Syddansk Universitet og fra andre universiteter giver i øvrigt adgang til kandidatuddannelsen:

For den et-faglige kandidatuddannelse i filosofi (120 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i filosofi.
  

For den to-faglige kandidatuddannelse i filosofi (70 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i filosofi i kombination med et gymnasierelevant sidefag. 
  

For kandidatuddannelsen med sidefag i filosofi (50 ECTS/75 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

• En bacheloruddannelse med sidefag i filosofi (45 ECTS).

Generelle bestemmelser
Universitetet kan optage ansøgere på et andet grundlag end dem, der er anført under 

• Punktet Retskrav på optagelse på kandidatuddannelse
• Punktet Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse på kandidatuddannelse

såfremt det vurderes, at ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og universitetet skønner, at ansøgeren kan gennemføre uddannelsen.

Generelle bestemmelser
Universitetet kan bestemme, at ansøgeren skal gennemføre supplerende uddannelsesaktiviteter enten inden studiestart eller senest i løbet af første studieår.

Der henvises til adgangsbekendtgørelsens § 33. 

Den et-faglige kandidatuddannelse i filosofi (120 ECTS) består af

• Konstituerende fagelementer, 110 ECTS
  - herunder speciale, 30 ECTS
• Valgfag, 10 ECTS
  

Den to-faglige kandidatuddannelse i filosofi (70 ECTS) består af

• Konstituerende fagelementer 70 ECTS
  - herunder speciale, 30 ECTS

Hvis den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i filosofi kombineres med et sidefag ved et andet fakultet ved SDU, består kandidatuddannelsen i filosofi af 75 ECTS:

• Konstituerende fagelementer, 70 ECTS
  - herunder speciale, 30 ECTS
• Valgfag, 5 ECTS, der er relevant for det centrale fag. Valgfaget skal godkendes af studienævnet for det centrale fag.

Sidefag i filosofi (50 ECTS) er placeret på kandidatuddannelsens 1. og 2. semester og består af

• Konstituerende fagelementer, 40 ECTS
• Valgfag, 10 ECTS

For studerende med centralt fag i et af gymnasiefagene inden for naturvidenskab, teknik (+ idræt) samt samfundsvidenskab består kandidatuddannelsen med sidefag i filosofi af 75 ECTS i henhold til følgende model:

• Konstituerende fagelementer, 65 ECTS
• Valgfag, 10 ECTS
  

• Deltagelse og gennemførsel af e-læringsforløb

Ved bedømmelsen af kandidatspeciale og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.
 
Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver, specialeafhandlingen og specialeresumeet indgår i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Prøverne kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne prøver bedømmes af én eller flere eksaminatorer og af én eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Interne prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet dansk for uddannelser der udbydes på dansk, med mindre andet er nævnt i eksamensbestemmelserne for den enkelte disciplin. Såfremt bemanding af undervisningen nødvendiggør dette, eller såfremt det er nødvendigt at tage hensyn til internationale studerendes deltagelse i undervisningen, kan studienævnet beslutte, at undervisnings- og/eller eksamenssproget i særlige tilfælde kan være et fremmedsprog.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet engelsk for uddannelser der udbydes på engelsk, med mindre andet er nævnt i fagbeskrivelsen for den enkelte disciplin.

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Studienævnet kan dog træffe anden beslutning herom, jf. eksamensbestemmelserne for det enkelte fag.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

Principper for valg af undervisnings- og prøveformer
Kandidatuddannelsen bygger på et pædagogisk og didaktisk grundsyn som lægger særlig vægt på de studerendes aktive deltagelse i undervisningen, både fordi de studerende derved lettere bliver i stand til at beherske filosofiske tankegange og arbejdsformer og fordi det forventes at en kandidat i filosofi selvstændigt kan træffe fagligt begrundede beslutninger og bl.a. forestå forskningsarbejde. Af hensyn til andre af uddannelsens kompetencemål og vigtigheden af at uddannelsen er baseret på grundforskning, spiller vidensformidling og undervisnings- og læringsformer som forelæsning og selvstudium også en væsentlig rolle i uddannelsen. 

Beskrivelse/definition af undervisnings- og prøveformer

Undervisningsdeltagelse: 
Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 70 % af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået.

Registrering af deltagelse i undervisning sker enten via e-læringssystemet eller skriftlig protokol. Den foretrukne metode meddeles ved semesterstart. Som udgangspunkt kan der kun foretages registrering af tilstedeværelse ved en given undervisningsgang, såfremt den studerende har været fysisk tilstede i lokalet under hele undervisningsgangen.

Forudsætningsaktiviteter og pensumreducerende aktiviteter
For nogle kurser gælder det at der er forudsætninger for at kunne deltage i eksamen. Disse forudsætninger består i kursusaktiviteter som skal være godkendt inden eksamen finder sted. Aktiviteterne kan være fremmøde, oplæg i undervisningen eller aflevering af synopsis. Er en kursusaktivitet ikke godkendt, vil man opnå karakteren ikke bestået ved eksamen. En ny kursusaktivitet skal i nogle tilfælde godkendes forud for nyt eksamensforsøg. Retningslinjerne for forudsætningsaktiviteterne fremgår af de enkelte fagbeskrivelsers afsnit om eksamen.

At der i et kursus er tilknyttet pensumreducerende aktiviteter vil sige at der er mulighed for at få reduceret kursets pensum ved at få godkendt aktiviteter i form af hjemmeopgaver undervejs i kurset. Hvis en aktivitet er godkendt, vil det emne og det pensum der dækker det ikke være en del af den afsluttende eksamen. Godkendelsen vil fremgå af kursets hjemmeside og det er muligt at udskrive en kvittering som kan medbringes til eksamen. Retningslinjerne for de enkelte pensumreducerende aktiviteter fremgår af de enkelte fagbeskrivelsers afsnit om undervisnings-former og afsnit om eksamen.

Det gælder både for forudsætningsaktiviteter og for pensumreducerende aktiviteter at beslutningen om godkendelse træffes af underviser og at der ved en udprøvning ikke er krav om andet forsøg, hvis det første ikke godkendes.

I alle kurser på kandidatuddannelsen afspejler den studerendes studieaktiviteter de kompetencer, der kræves ved eksamen, så der veksles mellem styrkelsen af skriftlige og mundtlige, formidlende og videnskabelige kompetencer, der alle skaber det bedste grundlag for en uddannelsesmæssig progression.  

Undervisningen sigter mod at fremme den studerendes evner inden for skriftlig formidling, mundtlig formidling og samarbejde med udgangspunkt i et højt fagligt niveau. Den studerende vil derfor opleve en løbende vekselvirkning mellem de forskellige studieaktiviteter kurserne imellem, og i visse tilfælde også inden for et givent kursus. Det er den enkelte undervisers ansvar at sikre, hvordan aktiviteterne hænger sammen med kursets mål og eksamensform, mens studieledelsen sikrer, at den studerende samlet set aktiveres i alle humanioramodellens studierum. 

Eksamensformerne er valgt efter følgende kriterier: 

Den mundtlige eksamensform er valgt i det tilfælde, hvor det centrale hensyn er ønsket om at efterprøve den studerendes evne til at overskue et bredere stofområde samt identificere centrale problemstillinger i forhold til stofområdet. Denne eksamensform afprøver ligeledes den studerendes evne til mundtlig fremstilling og formidling. 

Den skriftlige eksamensform er valgt i det tilfælde, hvor det centrale hensyn er ønsket om at efterprøve den studerendes evne til at give en detaljeret fremstilling af et emne eller problemstilling, eller vurdere styrken af divergerende filosofiske positioner. Denne eksamensform afprøver ligeledes den studerendes evne til skriftlig fremstilling og formidling. 

Kombinationen af en skriftlig eksamensform med et produkt er valgt i det tilfælde, hvor det centrale hensyn er ønsket om at efterprøve den studerendes evne til at udvikle et produkt baseret på filosofisk teori, samt evnen til at reflektere kvalificeret over anvendelsen af filosofisk teori i forbindelse med udviklingen af produktet. 

Kombinationen af en skriftlig eksamensform med et formidlingsprodukt er valgt i det tilfælde, hvor det centrale hensyn er ønsket om at efterprøve den studerendes evne til at mestre formidlingen af filosofi i forhold til en specifik formidlingsform baseret på filosofisk teori, samt evnen til at reflektere kvalificeret herover. 

Aflevering af synopser og midtvejsrapporter

Valg af vejleder 

Valgfag

Emnekursus

• demonstrere indgående kendskab til en afgrænset problemstilling inden for filosofisk forskning
  
• demonstrere overblik over relevant forskningslitteratur

• afgrænse og diskutere en specifik problemstilling selvstændigt og velunderbygget inden for et filosofisk forskningsområde

• forholde sig systematisk til arbejdet med en specifik problemstilling
  
• give og modtage konstruktiv kritik

Fordybelsesopgave

Målbeskrivelse - viden

Den studerende skal efter endt undervisning

• demonstrere indgående kendskab til en afgrænset problemstilling inden for filosofisk forskning
• demonstrere overblik over relevant forskningslitteratur

• afgrænse og diskutere en specifik problemstilling selvstændigt og velunderbygget inden for et filosofisk forskningsområde

• formulere et projekt inden for sin valgte grenspecialisering
  
• forholde sig systematisk til arbejdet med en specifik problemstilling
• give og modtage konstruktiv kritik

Afsluttende prøve

Fordybelsesopgaven er en hjemmeopgave, der skrives i forbindelse med et kursus og afleveres efter kursets afslutning. Det er en betingelse for aflevering at vejlederen forinden har godkendt den studerendes midtvejsrapport. Er denne kursusaktivitet ikke godkendt, vil den studerende opnå karakteren ikke bestået ved eksamen.

Midtvejsrapporten skal som minimum indeholde en emneindkredsning, en foreløbig problemformulering, samt overvejelser over valg af litteratur og undersøgelsesmetode. Midtvejsrapporten skal vedlægges opgave og indgår i dens bedømmelse.

Emnet for hjemmeopgaven vælges i samråd med vejleder. Afleveringstidspunkt for både midtvejsrapport og hjemmeopgave fastsættes af studienævnet.

Prøveform: Skriftlig hjemmeopgave (samt forudgående midtvejsrapport)
Censur: Ekstern prøve
Bedømmelse: 7-trinsskala
Vægtning: 10 ECTS

Formidlingsopgave

Målbeskrivelse - viden

• demonstrere kendskab til et selvvalgt filosofisk emne
• demonstrere viden om faglig formidling og formidlingsformater

• fremstille et filosofisk emne i et formidlingsformat der adskiller sig fra en traditionel akademisk opgave (formatet kan fx være et notat, en artikel, en hjemmeside, en pressemeddelelse eller et projektudkast)

• reflektere over valg af formidlingsformat i forhold til det valgte emne
• vælge et opgaveemne inden for sin grenspecialisering

Afsluttende prøve

Formidlingsopgaven skrives i forbindelse med et kursus og afleveres efter kursets afslutning. Den skal indeholde dels et filosofiske formidlingsprodukt (i form af artikel, ansøgning, webproduktion andet, lignende format der kan stå alene), dels en ledsagende rapport hvori der redegøres for de faglige og formidlingsmæssige hensyn der er taget i udarbejdelsen af formidlingsproduktet. Der gives en samlet bedømmelse for det faglige indhold og de formidlingsmæssige refleksioner.

Afleveringstidspunkt for opgaven fastsættes af studienævnet. Emnet skal fastlægges i samråd med vejleder.

Prøveform: Skriftlig hjemmeopgave (evt. med elementer fra andre medier efter aftale med vejleder) i form af formidlingsprodukt samt ledsagerapport.
Censur: Intern censur, to eksaminatorer
Bedømmelse: 7-trinsskala
Vægtning: 10 ECTS

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Der henvises til § 6 i eksamensbekendtgørelsen.

Der er ingen forudsætninger for deltagelse i undervisningen eller prøver med mindre andet er nævnt i beskrivelsen af den enkelte disciplin.

Såfremt det i en given fagbeskrivelsener angivet, at der i det pågældende fag indgår en forudsætningsprøve, gælder følgende:

En forudsætningsprøve er en betingelse for at kunne gå til den afsluttende prøve i det pågældende fag. Forudsætningsprøven skal således være bestået for at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i faget. Studerende, der ikke består forudsætningsprøven, vil have brugt et prøveforsøg i den afsluttende prøve. 

Tilsvarende gælder for reeksamen:
For at kunne deltage i reeksamen i den afsluttende prøve, skal afløsningen (omprøven) for forudsætningsprøven være bestået. Er den studerende tilmeldt reeksamen i den afsluttende prøve uden at have bestået afløsningen til forudsætningsprøven, har den studerende brugt et prøveforsøg til omprøven i den afsluttende prøve.  

Der henvises til Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Generelt gælder, at man ikke må interagere med andre under eksamen, hverken fysisk eller digitalt, herunder via fildelingstjenester f.eks. Google Docs

Mundtlige prøver:

Det fremgår af eksamensbestemmelserne i fagbeskrivelsen for det enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes. Ligeledes fremgår det hvorvidt hjælpemidlerne må benyttes i forberedelsestiden og/eller under eksaminationen.

Hvis der ikke fremgår detaljerede bestemmelser om hjælpemidler i fagbeskrivelsen gælder følgende:

• Ingen hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer og lommeregner.
• Alle skriftlige hjælpemidler samt Alle hjælpemidler minus internet: Man må i trykt eller online format medbringe bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger og lommeregner. Brug af internet er ikke tilladt.
• Alle hjælpemidler: Man må i trykt eller online format medbringe bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger og lommeregner. Brug af internet til informationssøgning er tilladt.                      

Skriftlige stedprøver:

Alle skriftlige stedprøver på universitetet er digitale. Skriftlige stedprøver afvikles således på computer, medmindre andet er angivet i disciplinbeskrivelserne. For skriftlige stedprøver, der afvikles på computer, gælder Syddansk Universitets regelsæt for skriftlige stedprøver. Brug af hovedtelefoner er ikke tilladt, medmindre det er angivet som værende en del af prøven, eller der er givet dispensation. Bemærk, der kan gælde andre regler ved online eksamener. 

Det fremgår af eksamensbestemmelserne i fagbeskrivelsen for det enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes. Hvis der ikke fremgår detaljerede bestemmelser om hjælpemidler i fagbeskrivelsen gælder følgende:

• Ingen hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer og lommeregner 
  
• Alle hjælpemidler minus internet: Man må medbringe skrivematerialer samt i trykt eller online format bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger, lommeregner. Brug af internet er ikke tilladt. 
• Alle hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer samt i trykt eller online format bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger, lommeregner. Brug af internet til informationssøgning er tilladt

Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.

Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, hvis en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve. Såfremt en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve, fremgår det af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve og om den studerende har mulighed for at vælge en individuel prøve.

Hvis en afleveret skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder krav om individualisering eller formkrav fastsat de enkelte fagbeskrivelser, kan opgavebesvarelsen afvises. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse og den studerende har brugt et prøveforsøg, jfr. § 22 i eksamensbekendtgørelsen.

Der henvises til eksamensbekendtgørelsens §§ 13 - 15 og til eksamensbestemmelserne i de respektive fagbeskrivelser.

Sideomfang

• Forside
• Indholdsfortegnelse
• Abstract (resumé)
• Litteraturliste
• Bilag

Studienævnet skal i forbindelse med optagelse behandle ansøgninger om merit jf. adgangsbekendtgørelsens § 37.

Studienævnet skal behandle ansøgninger om forhåndsmerit, såfremt en studerende som del af sin uddannelse ønsker

1. at tage fag på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution,
2. at tage fag på andre danske universiteter eller
3. at tage andre fag på SDU, end dem der indgår i den studieordning, hvorunder den studerende er indskrevet, og som ikke allerede er godkendt af studienævnet som en del af valgfagsudbuddet.

Der henvises til § 55 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag taget f.eks. ved et andet universitet. Generelle bestemmelser om meritoverførsel skal forelægges dekanen. 

Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse.

Der henvises til § 54 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For bachelor- og kandidatstuderende samt professionsbachelorstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Herudover gælder følgende:
Kandidatstuderende på en kandidatuddannelse normeret til 120 ECTS bliver automatisk tilmeldt specialet på 30 ECTS, som ligger over 3. og 4. semester, når de har bestået 40 ECTS på kandidatuddannelsen jf. § 3 stk. 4 i Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU. Framelding kan ikke finde sted. Se desuden punktet Kandidatspeciale.

Kandidatstuderende på en kandidatuddannelse normeret til 150 ECTS bliver automatisk tilmeldt specialet på 30 ECTS, som ligger over 4. og 5. semester, når de har bestået 70 ECTS på kandidatuddannelsen jf. § 3 stk. 4 i Regler om tilmelding til fag og prøver på SDU. Framelding kan ikke finde sted. Se desuden punktet Kandidatspeciale.

Fag udbydes altid i henhold til nyeste studieordning. Der udbydes en ordinær prøve og en omprøve i umiddelbar tilknytning til undervisningens udbud.  Det tredje prøveforsøg udbydes efter næste ordinære udbud af undervisning. Der eksamineres altid efter nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Jf. § 8 i Regler om tilmelding til fag og prøver på SDU fastlægges 2. og 3. prøveforsøg i fag, der udfases eller ikke længere udbydes, således: studerende der ikke består faget ved den ordinære prøve skal tilmelde sig omprøven (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Studerende, der ikke består faget ved omprøven, skal tilmelde sig det 3. prøveforsøg ved den næstkommende eksamenstermin efter sidste ordinære undervisningsudbud (fx hvis sidste ordinære undervisningsudbud var foråret 2016 udbydes det tredje prøveforsøg ved eksamensterminen vinter 2016/2017). Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Der eksamineres altid i henhold til nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Reglerne om udfasning af fag og tilmelding til 2. og 3. prøveforsøg er gældende i henhold til ovenstående med mindre andet er fastsat i den enkelte fagbeskrivelse eller i overgangsbestemmelserne for uddannelsen. Se punktet Overgangsordninger.

I de tilfælde, hvor tilmelding til et fag forudsætter, at et tidligere fag er gennemført og bestået, skal den studerende, som ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg, have mulighed for at tilmelde sig omprøve i samme eksamenstermin (3. prøveforsøg). Universitetet skal sikre, at 3. prøveforsøg i forudsætningsfaget ligger forud for den ordinære prøve i det senere fag. 

Studerende på en et-faglig bacheloruddannelse kan få lov til at være tilmeldt kandidatfag mens bacheloruddannelsen afsluttes, såfremt følgende krav er opfyldt:

1. Den studerende mangler max 15 ECTS på sin bacheloruddannelse.
2. Den studerende har bestået alle fag på 1. og 2. semester samt bachelorprojektet.

Studerende på en to-faglig bacheloruddannelse kan få lov til at være tilmeldt kandidatfag mens bacheloruddannelsen afsluttes, såfremt følgende krav er opfyldt:

1. Den studerende mangler max 15 ECTS fra sit sidefag/tilvalg.
2. Propædeutisk sprog må ikke være en del af de manglende fag.

Der henvises til § 9 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For kandidatstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder SDU’s Regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor og kandidatuddannelser.

Studerende optaget på en kandidatuddannelse skal senest have afsluttet uddannelsen inden for tidsgrænsen normeret studietid + 6 måneder.

Universitetet kan dispensere fra ovenstående, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, formand i en forening under Danmarks Ungdoms Fællesråd eller iværksætter, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.

Der henvises til § 59 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For studerende optaget på en bachelor- og kandidatuddannelse på Det Humanistiske Fakultet den 1. september 2015 eller senere gælder SDU's Regler for studieaktivitet.

Det følger heraf, at Universitetet bringer indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år. Studiestartsprøven opfylder ikke dette krav til studieaktivitet. Studienævnet kan dispensere fra ovenstående studieaktivitetskrav, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Hvis der konstateres manglende studieaktivitet efter 1. studieår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten.

Kandidatspecialet er en større selvstændig hjemmeopgave, som skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.

Specialet udgør 30 ECTS og har et omfang af 60-80 sider. Se afsnittet Uddannelsens terminologi for nærmere bestemmelser om, hvad der er inkluderet i sideomfanget.

Specialet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Der henvises til eksamensbekendtgørelsens § 61. Resuméets omfang og sprog fremgår af fagbeskrivelsen for kandidatspecialet.

Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for følgende tidsrammer:

• Specialefristen løber fra semesterets begyndelse (1. september/1. februar), også selvom den studerende ikke har en godkendt opgaveformulering og vejledningsplan.
• Såfremt den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, bruger denne et eksamensforsøg. Der kan ikke ske afmelding.
• Såfremt den studerende ikke består specialet eller ikke afleverer det inden for den fastsatte frist, fastsættes en nye afleveringsfrist på 3 måneder. Samtidig godkendes en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme em-neområde. Nærmere herom er fastsat nedenfor.  Afleveres specialet ikke inden for denne frist, bruger den studerende endnu et eksamensforsøg.
• Herefter kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg.
• Studienævnet kan dispensere fra ovenstående tidsfrister, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens § 30 stk. 6 - 9.

Det er studielederen, der ifølge reglerne skal godkende opgaveformulering, afleveringstidspunkt og vejledningsplan.

Udmøntning af reglerne ved Det Humanistiske Fakultet

1. Tidsfrister

1a. Forårssemesteret
For studerende, der skal skrive speciale i forårssemesteret, gælder følgende tidsfrister:

a) Den studerende skal i tilmeldingsperioden vedr. 3. semester (maj) selv tilmelde sig specialet med en afleveringsfrist 1. juni det kommende år. Såfremt den studerende ikke selv har tilmeldt sig vil institutionen sørge for, at den studerende bliver tilmeldt jf. punktet Til- og framelding til undervisning og prøver. Dette gælder uanset, om der er indgået en kontrakt.

b) Den studerende skal senest 15. november søge om emne, herunder evt. tilkendegive ønske om vejleder i henhold til det enkelte studiums procedure. Hvis ansøgning ikke indsendes til deadline, kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – herunder at muligheden for at få den ønskede specialevejleder forringes, at specialefristen løber automatisk fra den 1. februar uanset om kontrakten er indgået, samt at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.

c) Hurtigst muligt efter ansøgning om emne og senest 1. december tildeles den studerende en vejleder. Specialeemnet skal i den forbindelse godkendes af en vejleder.

d) Der skal senest 15. januar være indgået specialekontrakt. Hvis kontrakt ikke indgås til deadline kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – herunder at specialefristen løber automatisk fra den 1. februar, og at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.  

1b. Efterårssemesteret
For studerende, der skal skrive speciale i efterårssemesteret, gælder følgende tidsfrister:

a) Den studerende skal i tilmeldingsperioden vedr. forårssemesteret (november) selv tilmelde sig specialet med en afleveringsfrist 2. januar det efterfølgende år (fx tilmelding til F2017 fører frem til en speciale aflevering 2. januar 2018). Såfremt den studerende ikke selv har tilmeldt sig vil institutionen sørge for, at den studerende bliver tilmeldt jf. punktet Til- og framelding til undervisning og prøver. Dette gælder uanset, om der er indgået en kontrakt.

b) Den studerende skal senest 1. juni søge om emne, herunder evt. tilkendegive ønske om vejleder i henhold til det enkelte studiums procedure. Hvis ansøgning ikke indsendes til deadline, kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – herunder at muligheden for at få den ønskede specialevejleder forringes, at specialefristen løber automatisk fra den 1. september uanset om kontrakten er indgået, samt at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.

c) Hurtigst muligt efter ansøgning om emne og senest 15. juni tildeles den studerende en vejleder. Specialeemnet skal i den forbindelse godkendes af en vejleder.

d) Der skal senest 15. august være indgået specialekontrakt. Hvis kontrakt ikke indgås til deadline kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – at specialefristen løber automatisk fra den 1. september, og at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.

2. Specialeprocessen
Specialeprocessen opdeles i tre faser.

Fase 1 Information og vejledning inden specialesemesteret
De studerende får senest på 3. semester af kandidatstudiet tilbud om et undervisningsforløb/en workshop, hvor der både gives almen vejledning i specialeskrivning og vejledning om mulighederne for specifik emnevejledning.

Fase 2 Fastlæggelse af specialets emneområde og kontakt til specialevejleder
I samarbejde med specialevejlederen fastlægges en projektbeskrivelse og en vejledningsplan med henblik på at indgå en specialekontrakt.

Projektbeskrivelsen indeholder følgende emner (ved Det Humanistiske Fakultet forstås en opgaveformulering som en projektbeskrivelse):

• Arbejdstitel
• Problemformulering
• Disposition
• Skitsering af teori/litteratur
• Skitsering af empiri/data
• Metodiske refleksioner
• Arbejdsplan
  

Den studerende og specialevejlederen skal på baggrund af arbejdsplanen udarbejde en vejledningsplan, der indeholder tidspunkter for vejledningsmøder og milepæle i specialeprojektet.

Fase 3 Specialekontrakt
Specialekontrakten består af følgende elementer:

• Kontraktforside
• Vejledningsplan
• Projektbeskrivelse

Specialekontrakten skal indsendes via SDU's digitale platform.

Specialekontrakten skal godkendes af specialevejlederen, der indestår for, at specialets opgaveformulering lever op til kravene i studieordningen, ligesom det er specialevejlederens forpligtelse at sikre, at opgaveformulering og vejledningsplan ikke er for omfattende i forhold til, at specialet kan gennemføres på normeret tid.

Specialekontrakten skal godkendes af studielederen, der dermed godkender projektbeskrivelsen, afleveringstidspunktet og vejledningsplanen.

Studerende og specialevejleder kan efter aftale foretage mindre justeringer i projektbeskrivelse og vejledningsplan under forudsætning af, at specialet fortsat kan realiseres inden for den fastsatte tidsfrist. Ved større ændringer i projektbeskrivelse eller skift af vejleder skal den studerende søge studienævnet.

3. Vejledning i forbindelse med specialet
I henhold til § 30 stk. 7 i uddannelsesbekendtgørelsen skal der godkendes en vejledningsplan for specialevejledningen. På Humaniora gives der 10 timers vejledning inden aflevering. Udarbejdelse af projektbeskrivelse og vejledningsplan er inkluderet i de 10 timer.

De 10 timer omfatter selve vejledningen såvel som den tid vejlederen skal bruge på at forberede sig.  

Hvornår og hvordan vejledningen gives skal fastsættes i vejledningsplanen, som skal afleveres sammen med specialekontrakten. Vejlederen og den studerende skal i vejledningsplanen sikre, at vejledningen fordeles over hele perioden.

I de tilfælde, hvor den studerende ikke afleverer et speciale eller ikke består specialet skal den studerende kontakte vejlederen med henblik på at udarbejde en revideret projektbeskrivelse.

Eksempler på hvordan vejledning kan planlægges:

• Enten 5 møder af en times varighed spredt ud over hele perioden
• Eller 1 møde af en times varighed før indgåelse af kontrakt, 4 møder af en times varighed spredt ud over perioden efter indgåelse af kontrakt
• Eller 2 møder af 30 minutters varighed før indgåelse af kontrakt, 4 møder af en times varighed  
  

4. Hvis specialet ikke afleveres inden for fristen, eller hvis specialet ikke bestås
Hvis specialet ikke afleveres inden for fristen, bruges et eksamensforsøg.

Senest 14 dage efter afleveringsfristens udløb eller senest 14 dage efter offentliggørelse af bedømmelsen skal der indgås en ny kontrakt med en varighed på 3 måneder.

Uanset om den studerende indgår en ny kontrakt eller ej løber 3 måneders fristen fra den dato, hvor den nye kontrakt senest skulle være indgået.

Ifølge bekendtgørelsen skal universitetet godkende en ændret opgaveformulering, der ligger inden for samme emneområde.

Ministeriet har i brev af 13. juli 2007 udtalt, at der med »ændret opgaveformulering« forstås, »at den studerende ikke skal begynde forfra med sit speciale, hvis afleveringsfristen ikke overholdes, men at universitetet ud fra en faglig vurdering skal ændre opgaveformuleringen på en sådan måde, at det svarer til en arbejdsbelastning på yderligere 3 måneder. Dette gælder uanset specialets normering. Den ændrede opgaveformulering skal således justeres i lyset af indholdet af det enkelte speciale – og kan fx være en større eller mindre tilføjelse, ligesom det (som udgangspunkt) ikke er hensigten, at studerende skal begynde forfra med nye eksperimentelle forsøg.«

I overensstemmelsen med dette skal den studerende således indgå en ny specialekontrakt og revidere projektbeskrivelsen i henhold til ovenstående.

Såfremt den studerende til 1. forsøg har fået godkendt en kontrakt og en projektbeskrivelse fastlægges omfanget af arbejdsbelastningen svarende til 3 måneders yderligere arbejde på baggrund af en faglig vurdering af vejlederen og studielederen i fællesskab.

Såfremt den studerende til 1. forsøg ikke har fået godkendt en kontrakt og en projektbeskrivelse fastlægges omfanget af arbejdsbelastningen svarende til 3 måneders yderligere arbejde i henhold til nedenstående:

• 2. forsøg: Specialets omfang øges til mellem 90 og 110 sider
• 3. forsøg: Specialets omfang øges til mellem 120 og 130 sider
  

5. Aflevering af speciale
Specialet afleveres digitalt. Standardiseret forside til speciale skal benyttes. Et afleveret speciale kan ikke trækkes tilbage fra bedømmelse.

Feedback efter aflevering:
Den studerende kan efter henvendelse til specialevejlederen få 30 minutters mundtlig feedback på specialet. Henvendelsen kan normalt ske inden for fire uger (juli undtagen) efter offentliggørelsen af karakteren.

Feedbacken kan omfatte:

• den faglige kvalitet, specialets styrker og svagheder og en begrundelse for specialekarakteren
• en diskussion af bestemte temaer eller argumenter i specialet
• at give tilbagemeldinger på specialeprocessen. Her kan inddrages fx arbejds-formen, brugen af vejledning eller tilrettelæggelse af arbejdet, med henblik på at give den studerende feedback på, om der var uhensigtsmæssige elementer i måden at arbejde på
• den sproglige udformning af specialet, herunder den sproglige kvalitet og sprogets karakter i forhold til målgruppen.
• potentialer i specialet, som fx muligheden for at publicere dele af det eller at give input til, hvilke jobfunktioner eller erhvervsrettede perspektiver, specialet lægger op til.
  

Den studerende skal

• uddybe sit kendskab til områder med relevans for filosofi
• opnå en bredere kompetence inden for filosofi
  

Valgfag kan principielt tages ved en hvilken som helst højere læreanstalt i Danmark eller udlandet, når blot indholdet er af relevans for filosofi. Hvis en studerende ønsker at tage et valgfag ved en anden højere læreanstalt eller et andet studienævn under det humanistiske fakultet, skal vedkommende henvende sig til studienævnet for filosofi og sikre sig, at valgfaget kan godkendes.

Ved eksamen med synopsis indgår denne sammen med den mundtlige præstation i helhedsvurdering af eksamen. 

For KA sidefag filosofi (50 ECTS) for studerende med centralt fag fra HUM gælder, at valgfag skal bedømmes i henhold til 7-trinsskalen.

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, skal indbringes for dekanen senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Aktuelle overgangsordninger fremgår af punktet Overgangsbestemmelser i den/de relevante Fagbeskrivelser. 

Afleveringsfrister
Alle afleveringsfrister for eksamensopgaver, specialer og BA-projekter offentliggøres i studiets samlede eksamensplan. Såfremt afleveringsfristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag betragtes førstkommende hverdag som rettidig aflevering.

ECTS
ECTS, det europæiske meritoverførselssystem, er oprettet under Erasmus-programmet. ECTS-point er en værdi, der tillægges en kursusenhed med henblik på at beskrive den samlede arbejdsindsats, som kræves fra den studerende for at gennemføre denne, i form af undervisningsdeltagelse, forberedelse, evt. opgaveskrivning, eksamensforberedelse mv. 60 ECTS-points svarer til 1 årsværk og til 1680 arbejdstimer for den studerende. Et undervisningsfag på 10 ECTS-point svarer således til 280 arbejdstimer.

Normalside
1 normalside (ns.) = 2400 typeenheder

Time

1 undervisningstime er 45 minutter.

Typeenhed
Herved forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum.