Studieordning for Akademisk overbygningsuddannelse i klimatilpasning

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 1-4

§ 1. Bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser er selvstændigt afrundede forskningsbaserede uddannelsesforløb på et fastsat antal ECTS-point (European Credit Transfer System), der skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder, jf. stk. 2.

Formålet med akademiske overbygningsuddannelser er at

1) udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet og

2) give den studerende faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets eller fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.

Studienævnets supplerende bestemmelser: 

Den akademiske overbygningsuddannelse i klimatilpasning lægger særlig vægt på tværfagligt projektarbejde og praktisk erfaring inden for samfundets tilpasninger til klimaforandringer. Uddannelsen giver en bred teoretisk viden om behovet for og effekterne af klimatilpasning samt rammerne for dette. Endvidere giver uddannelsen praktisk erfaring med metoder og værktøjer til klimatilpasning samt projektledelse. Dette opnås ved case- og projektbaseret undervisning som bygger ovenpå den lærte teori, så de studerende får praktisk erfaring i at gennemføre deres egne klimatilpasningsprojekter. Projekterne er tværfaglige og kan være i samarbejde med virksomheder og/eller organisationer.  

Den akademiske overbygningsuddannelse i Klimatilpasning har til hovedformål at uddanne dimittender, der har:

• videregående og praktiske kundskaber inden for klimatilpasning
• kvalifikationer, der sigter mod at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder og institutioner samt hos myndigheder
• særlig fokus på praktiske færdigheder indenfor projektstyring og redskaber og værktøjer i forbindelse med klimatilpasningsprojekter

Læringsudbytte 

Læringsudbyttet for uddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet beskrives i henhold til ”Kvalitetsrammen for videregående uddannelser” via tre overordnede kategorier:

Viden: Denne kategori er specifikt relateret til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker forståelses- og refleksionsniveauet inden for et fagområde i relation til områdets begreber, teorier, metoder eller videnskabelige problemstillinger.

Færdigheder: Denne kategori er rettet eksplicit mod varetagelsen af praktiske færdigheder, professionel etik og ansvarlighed.

Kompetencer: Kategorien omhandler dimittendernes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Disse kompetencer er almene kompetencer, der ikke er snævert koblet til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker f.eks. evne til analyse og abstrakt tænkning, en vidensøgende indstilling, evne til at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, kommunikative færdigheder og evne til at tilegne sig ny viden og strukturere egen læring.

Der er ingen bacheloruddannelser, der giver retskrav til de akademiske overbygningsuddannelser på Det Naturvidenskabelige Fakultet: 

• AO i Klimatilpasning: Ingen retskrav
• AO i Miljøkemi og forvaltning: Ingen retskrav

Jf. 28 Adgangsbekendtgørelsen

Adgang til en akademisk overbygningsuddannelse forudsætter, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende akademisk bacheloruddannelse.

Studienævnets bestemmelser

- Bacheloruddannelsen i agrobiologi

- Bacheloruddannelsen i arkitektur

- BSc in Engineering in Applied Industial Electronics

- BSc in Engineering in Chemical Engineering and Biotechnology

- BSc in Engineering in Electronics

- BSc in Engineering in General Engineering

- BSc in Engineering in Innovation and Business

- BSc in Engineering in Mechatronics

- BSc in Engineering in Product Development and Innovation

- Bacheloruddannelsen i biokemi

- Bacheloruddannelsen i biokemi og molekylær biologi

- Bacheloruddannelsen i biologi

- Bacheloruddannelsen i biologi – bioteknologi

- Bacheloruddannelsen i biomedicin

- Bacheloruddannelsen i business administration and sociology

- Civilingeniøruddannelsen i arkitektur og design

- Civilingeniøruddannelsen i bioteknologi

- Civilingeniøruddannelsen i by, energi- og miljøplanlægning

- Civilingeniøruddannelsen i bygge- og anlægskonstruktion

- Civilingeniøruddannelsen i byggeri

- Civilingeniøruddannelsen i byggeri og anlæg

- Civilingeniøruddannelsen i byggeteknologi

- Civilingeniøruddannelsen i bygningsdesign

- Civilingeniøruddannelsen i bæredygtigt design

- Civilingeniøruddannelsen i bæredygtigt energidesign

- Civilingeniøruddannelsen i teknisk videnskab computerteknologi

- Civilingeniøruddannelsen i design og innovation

- Civilingeniøruddannelsen i energi

- Civilingeniøruddannelsen i energiteknologi

- Civilingeniøruddannelsen i Fysik og nanoteknologi

- Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi

- Civilingeniøruddannelsen i geofysik og rumteknologi

- Civilingeniøruddannelsen i globale forretningssystemer

- Civilingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi

- Civilingeniøruddannelsen i kemi og teknologi

- Civilingeniøruddannelsen i kemiteknologi

- Civilingeniøruddannelsen i kunstig intelligens og data

- Civilingeniøruddannelsen i kvantitativ biologi og sygdomsmodellering

- Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi

- Civilingeniøruddannelsen i maskin og produktion

- Civilingeniøruddannelsen i matematik og teknologi

- Civilingeniøruddannelsen i matematik-teknologi

- Civilingeniøruddannelsen i medicin og teknologi

- Civilingeniøruddannelsen i miljøvidenskab

- Civilingeniøruddannelsen i nanoteknologi

- Civilingeniøruddannelsen i netværksteknologi og it

- Civilingeniøruddannelsen i produkt- og designpsykologi

- Civilingeniøruddannelsen i produktion og konstruktion

- Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi

- Civilingeniøruddannelsen i software engineering

- Civilingeniøruddannelsen i softwareteknologi

- Civilingeniøruddannelsen i strategisk analyse og systemdesign

- Civilingeniøruddannelsen i sundhedsteknologi

- Civilingeniøruddannelsen i teknisk biomedicin

- Civilingeniøruddannelsen i vand, bioressourcer og miljømanagement

- Civilingeniøruddannelsen i veldfærdsteknologi

- Bacheloruddannelsen i datalogi

- Bacheloruddannelsen i datalogi-økonomi

- Bacheloruddannelsen i economics and business administration

- Bacheloruddannelsen i erehvervsøkonomi

- Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA

- Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA (projektledelse)

- Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-erhvervsret, HA (jur.)

- Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-filosofi, HA (fil.)

- Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-informationsteknologi, HA (it.)

- Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-jura, HA (jur.)

- Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-matematik, HA (mat.)

- Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-virksomhedskommunikation, HA(kom.)

- Bacheloruddannelsen i eruopean studies

- Bacheloruddannelsen i europæisk business, HA i europæisk business

- Bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik

- Bacheloruddannelsen i fysik

- Bacheloruddannelsen i fysiske fag (fysik, strofysik, geofysik, meteorologi,kvantefysik, bio- og medicinsk fysik)

- Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring

- Bacheloruddannelsen i geografi

- Bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik

- Bacheloruddannelsen i geologi-geoscience

- Bacheloruddannelsen i geoscience

- Bacheloruddannelsen i informationsteknologi

- Bacheloruddannelsen i innovation og digitalisering

- Bacheloruddannelsen i international business

- Bacheloruddannelsen i international business and politics

- Bacheloruddannelsen i shipping and trade

- Bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi

- Bacheloruddannelsen i journalistik

- Bacheloruddannelsen i jura

- Bacheloruddannelsen i kemi

- Bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur

- Bacheloruddannelsen i market and management anthropology

- Bacheloruddannelsen i medialogi

- Bacheloruddannelsen i molekylær medicin

- Bacheloruddannelsen i naturressourcer

- Bacheloruddannelsen i naturvidenskabelig bacheloruddannelse

- Bacheloruddannelsen i naturvidenskabelig international bacheloruddannelse

- Bacheloruddannelsen i politik og administration

- Bacheloruddannelsen i politik og økonomi

- Bacheloruddannelsen i samfundsfag

- Bacheloruddannelsen i samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse

- Bacheloruddannelsen i samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse +journalistik + andet fag

- Bacheloruddannelsen i statskundskab

- Bacheloruddannelsen i teknoantropologi

- Bacheloruddannelsen i økonom

• Fagelementets danske og engelske titel
• Fagelementets niveau (bachelor-, kandidat- eller ph.d.-kurser)
• Ansvarligt institut og underviser
• Omfang i ECTS-point 
• Indgangskrav
• Forventede forudsætninger
• Formål
• Målbeskrivelse
• Indhold
• Undervisningssprog
• Prøveform
• Undervisningsform
• Tidsmæssig placering
• Hvornår fagelementet sidst er opdateret

Kursusbeskrivelsens nummer angiver niveauet:

• 2XX: Ph.d.-kurser
• 5XX: Bachelorkurser
• 8XX: Kandidatkurser
• 9xx: AO-kurser (Akademisk Overbygningsuddannelse)

• Hvornår der udbydes undervisning for sidste gang.
• Hvornår der udbydes prøver for sidste gang.
• Hvilken undervisning du eventuelt skal følge i stedet for ophørt undervisning.
• Hvilken/hvilke prøver du skal gennemføre i stedet for den/de prøver der ikke længere udbydes. 
• Eventuelle bestemmerlser om merit fra ophørte studieordninger til nyeste studieordning.
• Eventuelle bestemmelser om servicetilmelding til prøver. 
• Hvorvidt udmeldelse kan ske, hvis overgangsreglerne ikke følges.

Jf. Karakterbekendtgørelsen §§9-10

Bedømmelse af præstationer skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag, fag- eller uddannelseselement (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning).

Bedømmelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder de mål for faget, fag- eller uddannelseselementet, som er fastsat i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse, studieordningen m.v.

Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen for de enkelte fag, fag- eller uddannelseselementer, som afsluttes med en prøve.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §2

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 21

Eksamen eller prøven aflægges på fagelementets undervisningssprog, medmindre formålet med aktiviteten helt eller delvist angår sproglige færdigheder i et bestemt sprog. 

Eksamen eller prøven kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre danskfærdigheder er en del af de faglige læringsmål.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 12
Universitetet kan afvige fra den fastsatte eksamens- eller prøveform ved en omprøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet, kandidatspeciale, masterprojekt og akademisk overbygningsprojekt. En eventuel alternativ eksamens- eller prøveform skal fremgå af studieordningen, herunder betingelserne for, hvornår den alternative eksamens- eller prøveform bringes i anvendelse.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Omprøve afholdes for de studerende, der ikke har bestået, udeblevet eller har været syge ved den forudgående ordinære prøve. Omprøven tager dermed udgangspunkt i, at den studerende har fulgt undervisningen i kurset.

Datoer for omprøve i eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres på kursets side i itslearning.

For alle kurser under Det Naturvidenskabelige Studienævn med undtagelse af bachelorprojekt og speciale gælder det, at eksamens- og censurformen ved omprøve kan være en anden end ved den ordinære prøve. Det vil fremgå af kursusbeskrivelsen, hvis der er en anden prøveform ved omprøver, og hvilke kriterier, der udløser den alternative prøveform.

Afmelding af omprøver er ikke muligt efter tilmelding. Såfremt man ikke deltager i omprøven, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i omprøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets hjemmeside.

Såfremt fakultetet har varslet, at et kursus nedlægges, angives det, hvornår den studerende senest skal aflægge sit tredje prøveforsøg.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 4

En bestået eksamen eller prøve kan ikke tages om. En studerende har tre forsøg til at bestå en eksamen eller prøve. En studerende har brugt et forsøg, hvis pågældende ikke opfylder eventuelt fastsatte eksamensforudsætninger. Universitetet kan dispensere med henblik på yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Spørgsmålet om studieegnethed kan ikke indgå i vurderingen

Jf. Eksamensbekendtgørelsen 12, stk. 3: 

En studerende har ret til at aflægge eksamen eller prøve i stedet for at få sin undervisningsdeltagelse bedømt på ny. Dette gælder dog ikke for studiestartsprøven, den afsluttende eksamen og fagelementer, der omfatter praktiske øvelser.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om yderligere prøveforsøg, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Der henvises til studienævnets vejledning om dispensationsansøgninger. Studerende har to prøveforsøg til at bestå Studiestartsprøven

Eksamensbekendtgørelsen § 7

Universitetet kan fastsætte betingelser for, at en studerende kan deltage i en delprøve eller fageksamen (eksamensforudsætning).

Studieordningen kan indeholde oplysning om, hvordan den studerende på anden vis kan opfylde eksamensforudsætningen, hvis vedkommende ikke har opfyldt de oprindeligt fastsatte forudsætninger, herunder studerende, der f.eks. på grund af sygdom ikke har opfyldt eksamensforudsætningen.

 Eksamensforudsætningen skal være opfyldt, før den studerende første gang deltager i fageksamen eller delprøven.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Forudsætningsprøver i et kursus skal beståes inden den ordinære eksamen, som forudsætningsprøven er knyttet til. Består den studerende ikke forudsætningsprøven inden den ordinære prøve i kurset, kan den studerende ikke deltage i eksamen men har brugt et prøveforsøg. Forudsætningsprøver, der er bestået inden første ordinære eksamen, skal ikke gentages ved et eventuelt nyt prøveforsøg.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 12
Universitetet kan fastsætte regler om anvendelse af computere ved prøverne i studieordningen.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Skriftlige stedprøver afvikles på den studerendes egen computer, medmindre andet er angivet i kursusbeskrivelsen. For skriftlige stedprøver gælder SDU's regelsæt for brug af computer ved skriftlige stedprøver. 

Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen fremgår af den enkelte kursusbeskrivelse.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 6

Universitetet kan dispensere fra fastsatte eksamens- eller prøvevilkår, herunder tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med øvrige studerende. Det er en forudsætning, at tilbuddet ikke ændrer prøvens eller eksamenens faglige niveau.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for studerende, der har et andet modersmål end dansk.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende skal fremsende en ansøgning til Det Naturvidenskabelige Studienævn senest fire uger inden starten af den relevante eksamensperiode, hvortil der ønskes særlige prøvevilkår. Studienævnet har mulighed for at tildele den studerende særlige prøvevilkår til en hel uddannelse ad gangen. 

Ansøgningen skal være studienævnet i hænde senest 30. marts for ansøgninger vedrørende sommereksamensterminen og senest 30. oktober for eksamener vedrørende vintereksamensterminen. Ansøgninger indsendt efter disse frister risikerer at blive afvist med henvisning til, at det ikke er praktisk muligt at sikre de ansøgte prøvevilkår.

Ved enkelte prøveformer er det på grund af eksamensformen ikke muligt at tilbyde en studerende ekstra tid ved eksamen.

Det påhviler den studerende at kontakte kursets studiesekretær senest 10 hverdage før eksamensdatoen og gøre opmærksom på, at den studerende ønsker at gøre brug af særlige prøvevilkår. Såfremt dette ikke overholdes, mister den studerende retten til særlige prøvevilkår.

Eksamensuregelmæssigheder er en forseelse, som universitetet betragter som en alvorlig overtrædelse af de disciplinære regler. Der henvises til Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU. 

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 13-15

Universitetet kan bestemme, at en eksamen tilrettelægges som en gruppeprøve.

Universitetet fastsætter nærmere regler i studieordningen om gruppeprøver, herunder gruppestørrelse, eksaminationstid og muligheden for at vælge individuel eksamination.

Ved den afsluttende eksamen har den studerende ret til at udarbejde opgavebesvarelsen individuelt og at aflægge individuelt mundtligt forsvar.

Er den afsluttende skriftlige opgavebesvarelse i den afsluttende eksamen udarbejdet i en gruppe, har den enkelte studerende ret til at aflægge individuelt mundtligt forsvar.

 Ved skriftlige gruppeprøver kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres (individualisering). Universitetet fastsætter krav om individualisering i studieordningen.

Hvis den enkelte gruppedeltagers bidrag ikke skal bedømmes selvstændigt, kan den skriftlige opgavebesvarelse indgå i bedømmelsen ved et efterfølgende mundtligt forsvar.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Det fremgår af kursusbeskrivelsen, hvorvidt der er gruppeprøve i det enkelte kursus. I forbindelse med individuelle studieaktiviteter, bachelorprojekter og specialer fastlægges det i samarbejde med vejlederen, hvorvidt der er mulighed for gruppeprøve inden for kursusbeskrivelsens rammer. I tilfælde af gruppeprøve anføres alle studerende på kontrakten, og evalueringen tilpasses gruppeprøven.

Jf. Adgangsbekendtgørelsen §37

En ansøger skal oplyse om og søge merit for beståede fag fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau. Universitetet fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger, i tilfælde af at ansøgeren afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende skal hurtigst muligt efter optagelse på studiet ansøge Det Naturvidenskabelige Studienævn om startmerit på baggrund af tidligere beståede uddannelseselementer fra samme eller anden uddannelsesinstitution. Studienævnet foretager en konkret meritvurdering af den studerendes tidligere beståede fagelementer. Der kan kun gives merit, hvis fagelementet har faglig relevans for den uddannelse, den studerende er optaget på. 

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 55
Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Den studerende forpligter sig til at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende skal ansøge Det Naturvidenskabelige Studienævn om forhåndsgodkendelse af merit. Det påhviler den studerende at ansøge i god tid, således den studerende er sikret en afgørelse inden ansøgningsfrist på værtsuddannelsesinstitutionen. Den studerende kan få råd og vejledning om niveau og indhold i de påtænkte kurser hos fagmiljøet.

Der kan ikke gives forhåndsmerit til kurser, hvor den studerende har aflagt et eller flere prøveforsøg. 

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 53 og 54

Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. 

Universitetet kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende kan ansøge Det Naturvidenskabelige Studienævn om merit. Det påhviler den studerende at dokumentere kursets indhold og niveau i form af en kursusbeskrivelse samt opnået resultat.

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 45
Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Studienævnets supplerende bestemmelser

Det er studienævnets praksis at bevilge fritagelse for konstituerende kursus, såfremt den studerende kan dokumentere at have bestået kurser på samme faglige niveau, med mindst samme omfang og med samme faglige indhold, som det kursus på den pågældende studieordning, der skal fritages.

Det er studienævnets praksis at bevilge fritagelse fra de fastsatte krav for et valgfagsmodul, hvis der kan dokumenteres et usædvanligt forhold, der reelt hindrer dig i at efterleve disse.

Uddannelsesbekendtgørelsen § 11

Universitetet skal fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fagelementer på uddannelsen, herunder om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Universitetet kan fastsætte krav til tilmeldingen opgjort i ECTS-point. Tilmeldingskravet kan omfatte både nye fag og ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fag fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår.

Eksamensbekendtgørelsen § 5

Universitetet skal fastsætte regler om tilmelding til og framelding af eksamener og prøver, herunder regler om afmelding på grund af sygdom. Universitetet kan fastsætte krav om, at de studerende hvert studieår tilmelder sig til eksamener og prøver svarende til højst 60 ECTS-point, ud over eksamener og prøver fra forudgående studieår. Studerende kan ikke deltage i eksamener og prøver inden for uddannelsen, hvis pågældende har meldt sig ud af uddannelsen i hele eller dele af det relevante semester. Universitetets internt fastsatte regler efter stk. 1 skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside. Universitetet kan dispensere fra stk. 1 og 2, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Det tilstræbes at den enkelte studerende tilmelder sig undervisning svarende til 30 ECTS pr. semester på det relevante studietrin. Det er tilladt at tilmelde sig mere end 30 ECTS pr. semester.

Der gennemføres to gange årligt tilmelding til undervisningen i kurser udbudt i henholdsvis efterårssemesteret (20.-30. maj) og forårssemesteret (20.-30- november). Se nærmere om frister for tilmelding på studiesiderne. Tilmeldingen foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for angivne tidsfrister. Tilmelding til undervisningen giver adgang til kursets side i itslearning. 

En kursustilmelding er lig med tilmelding til første prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til kurset. Framelding fra undervisning og prøver kan ikke finde sted efter tilmeldingsperiodens udløb. Deltager den studerende ikke i prøven er der brugt et prøveforsøg.

Universitetet tilmelder de studerende til hele første studieår på bacheloruddannelsen i forbindelse med den studerendes indskrivning på SDU. 

Tilmelding til andet og tredje prøveforsøg foregår, i fastsatte tilmeldingsperioder, eller ved henvendelse til Registrering og Legalitet via henvendelsesmodulet SPOC. Tilmelding til andet og tredje prøveforsøg er bindende, og framelding kan ikke finde sted.

Studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve (første prøveforsøg), kan tilmelde sig omprøven (andet prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller tilhørende reeksamensperiode. Studerende, der ikke har bestået andet prøveforsøg, kan tilmelde sig tredje prøveforsøg, næste gang prøven udbydes ordinært.

Den studerende tilmeldes automatisk til prøver i kurser, når disse udbydes til eksamen for sidste gang. 

Studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om dispensation til afmelding af tilmeldte kurser og prøver i et givent semester, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om dispensation til deltagelse i omprøve uden at have aflagt forsøg ved den forudgående ordinære prøve.

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §12 

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 6-8

Bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser skal tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre bacheloruddannelsen på 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder, og fuldføre kandidatuddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen, skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 24 måneder ved studiestart i forårssemestret. Bachelor- og kandidatuddannelser kan tillige tilrettelægges som deltidsuddannelse, jf. universitetsloven. Den akademiske overbygningsuddannelse skal kunne gennemføres på 10 måneder ved studiestart i efterårssemesteret og 12 måneder ved studiestart i forårssemesteret.

Universitetet kan i studieordningen for bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. Ved fastsættelse af maksimale studietider skal universitetet ved uddannelsens tilrettelæggelse sikre, at den studerende har mulighed for 3 prøveforsøg, jf. bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), i uddannelsens fag eller fagelementer

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henviser til SDU’s regler om maksimale studietider for uddannelser

• En bacheloruddannelse skal være afsluttet på normeret tid + 1 år
• En 2-årige kandidatuddannelse skal være afsluttet på normeret tid + ½ år
• En 2½-årige kandidatuddannelse skal være afsluttet på normeret tid + ½ år
• En akademisk overbygningsuddannelse være afsluttet på normeret tid + 1 år
• En erhvervskandidatuddannelse skal være afsluttet på normeret tid + 1/2 år

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 59

Universitetet kan fastsætte regler om, at studerende løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studieaktivitetskravet kan udgøre højst 45 ECTS-point hvert studieår. Universitetet skal sikre, at den studerende får mulighed for tre prøveforsøg.

Universitetet kan tillige fastsætte efter stk. 1, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen fastsætter universitetet interne regler for, hvilke studerende, der er iværksættere.

Universitetet kan dispensere fra et studieaktivitetskrav fastsat efter stk. 1, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende ikke har bestået mindst én prøve (ECTS-belagt prøve) i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Deltagelse i studiestartsprøven tæller ikke med som en del af studieaktivitetskravet om beståelse af mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. 

Studerende der ikke optjener 30 ECTS pr. semester, varsles med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres den studerende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. 

Bestemmelserne i dette afsnit omfatter ikke indskrivning under Åben Uddannelse.

jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §26

Det akademiske overbygningsprojekt skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Projektet kan udarbejdes på baggrund af et samarbejde mellem den studerende og en eller flere relevante aftagere. Projektet skal afslutte uddannelsen. Dog må den studerende mangle op til to fag for at have gennemført uddannelsen, efter at projektet er bestået.

Universitetet godkender opgaveformuleringen for projektet og fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for projektet og en plan for vejledning af den studerende. Projektet skal påbegyndes og afleveres inden for den tidsramme, der er fastsat herfor i studieordningen for den enkelte uddannelse, og som gælder for heltidsuddannelse.

Hvis den studerende ikke afleverer projektet inden for den fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på 2 måneder. Hvis den studerende ikke afleverer projektet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje prøveforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler som gælder for andet prøveforsøg.

Reglerne finder tilsvarende anvendelse for projekter, hvis den studerende ved bedømmelsen ikke opnår mindst karakteren 02. I særlige tilfælde kan universitetet dog bestemme, at den studerende skal skrive et nyt projekt med et nyt emne. 

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 61

Bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Resumeet kan skrives på dansk, hvis opgaven er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk. I studieordningen fastsættes, hvorledes resumeet indgår i den samlede bedømmelse, og hvilke sprog resumeet kan eller skal skrives på.

Studienævnets bestemmelser

På de akademiske overbygningsuddannelser har det akademiske overbygningsprojekt et omfang på 15 ECTS. 

Overbygningsprojektet er den del af uddannelsen, hvor den studerende selvstændigt dokumenterer evnen til på videnskabeligt grundlag at identificere, analysere og kritisk bearbejde faglige problemstillinger. Overbygningsprojektet dokumenterer endvidere den studerendes evne til at afgive en skriftlig afrapportering af det gennemførte arbejde. Yderligere oplysninger vedrørende indhold og målsætninger findes i kursusbeskrivelsen for det enkelte overbygningsprojekt. 

Et akademisk overbygningsprojekt består af følgende elementer:

  − Et teoretisk projekt

  − En rapport, der afleveres til bedømmelse og indgår i eksamen.

  − En eksamen, der indledes med et foredrag. Formen af eksamen varierer på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Efter foredraget kan der eksamineres i rapporten og foredraget. Den studerendes foredrag indgår i den samlede bedømmelse.

Akademisk overbygningsprojekt kan udarbejdes i grupper og afleveres som en skriftlig rapport. Udarbejdes projektet af flere studerende i fællesskab, vil projektet indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig prøve.

Tilmeldingen til akademisk overbygningsprojekt foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for den fastsatte tilmeldingsperiode. Efter tilmelding – dog senest en uge inde i semestret – skal den studerende aflevere en kontrakt med tilhørende problemformulering via det elektroniske blanketsystem (https://blanket.sam.sdu.dk/form/97/submit). Afleveringsfristen for projektet findes i kursusbeskrivelsen for det pågældende projekt.

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 43-44

En studerende kan få orlov fra sin uddannelse, efter regler der fastsættes af universitetet. I orlovsperioden kan den studerende ikke deltage i undervisning eller prøver. Universitetet kan fastsætte regler, der tillader den studerende at deltage i prøver, på trods af at den studerende har eller har haft orlov.

En bachelorstuderende kan få orlov, efter at pågældende har gennemført første studieår. En kandidatstuderende kan få orlov, efter at vedkommende har gennemført første semester. Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste.

Reglerne i § 13 b i lov om forsvarets personel finder anvendelse for studerende, der tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet eller tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet.

Universitetet kan dispensere, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henholder sig til, at studerende kan søge orlov fra uddannelsen efter ’Regler om orlov for studerende ved SDU’.

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 11

Universitetet fastsætter i studieordningen regler om tilmelding til fag eller fagelementer og om udvælgelseskriterier til valgfag. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium. Universitetet må ikke anvende alder som udvælgelseskriterium.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Enkelte valgfri kurser, der udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, har deltagerbegrænsning. Hvis der er flere tilmeldte til et kursus, end begrænsningen angiver, prioriteres de rettidigt tilmeldte. Principperne for prioriteringen er angivet i den enkelte kursusbeskrivelse for kurser med deltagerbegrænsning.

For ph.d.-kurser gælder det, at ph.d.-studerende til enhver tid vil have førsteprioritet til kurset.

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 26

Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte uddannelse valgfag på mindst 10 ECTS-point.

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 45

Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Generelle ordensregler 

Der henvises til SDU’s ordensregler og bestemmelser om disciplinære foranstaltninger. 

For laboratoriearbejde specificeres endvidere, at studerende, der deltager i laboratoriearbejde, af sikkerhedsmæssige årsager ikke må indtage eller være påvirket af alkohol eller andre rusmidler. 

De studerende har, jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 1 stk. 6, pligt til at rette sig efter anvisninger og påbud fra universitetets ansatte, herunder bortvisning fra laboratoriet.

Overtrædelse af retningslinjerne kan i henhold til Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 5 medføre sanktioner.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 36
Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er meddelt. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er oplyst for meddelelsen af bedømmelsen.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Klager indsendes til nat-klager@sdu.dk. Der henvises til Det Naturvidenskabelige Fakultets informationsside om eksamensklager.

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 57

Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).

Universitetets afgørelser for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 64

Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 46.

Universitetets endelige afgørelser kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagefristen er 2 uger, fra den dag afgørelsen er meddelt.

Klagen indgives til universitetet, der udarbejder en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst en uge. Universitetet sender herefter den samlede sag til behandling i styrelsen.

• Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 2285 af 01.december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid
• Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 2271 af 1.december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser
• Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
• Universitetsadgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 35 af 13. januar 2022 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid
• Talentbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 597 af 8. marts 2015 om talentinitiativer på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
• Ph.d.-bekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner
• Meritankenævnsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 880 af 26. august 2019 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser 

Overgangsordninger beskriver, hvordan et kursus erstatter et andet kursus, når der ændres i et studieforløb.