Studieordning for Master i matematik

Jf. masterbekendtgørelsen § 1-2
Masteruddannelsen er en forskningsbaseret videregående uddannelse inden for videreuddannelsessystemet for voksne, der har til formål at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående erhversrettet grunduddannelse og videregående uddnannelse inden for et specialiseret område eller i bredere perspektiv på et fagligt eller fler fagligt område.   

En masteruddannelse skal på videnskabeligt grundlag give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som kvalificerer til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Den enkelte masteruddannelse skal sikre, at den studerende er i stand til at anvende fagområdets videnskabelige metoder og begreber i forbindelse med

1) vurdering og løsning af teoretiske og praktiske problemstillinger,
2) formidling af faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister,
3) styring og udvikling af komplekse arbejdssituationer,
4) selvstændig etablering af fagligt og tværfagligt samarbejde, og
5) egen faglige udvikling

Studienævnets supplerende bestemmelser: 
Masteruddannelsen i matematik med henblik på undervisning på de gymnasiale uddannelser har til formål at give uddannelsens studerende kompetencer til at kunne undervise i matematik på de gymnasiale uddannelser, jf. Undervisningsministeriets retningslinjer. 

Læringsudbytte 

Læringsudbyttet for uddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet beskrives i henhold til ”Kvalitetsrammen for videregående uddannelser” via tre overordnede kategorier:

• Viden: Denne kategori er specifikt relateret til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker forståelses- og refleksionsniveauet inden for et fagområde i relation til områdets begreber, teorier, metoder eller videnskabelige problemstillinger.
• Færdigheder: Denne kategori er rettet eksplicit mod varetagelsen af praktiske færdigheder, professionel etik og ansvarlighed.
• Kompetencer: Kategorien omhandler dimittendernes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Disse kompetencer er almene kompetencer, der ikke er snævert koblet til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker f.eks. evne til analyse og abstrakt tænkning, en vidensøgende indstilling, evne til at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, kommunikative færdigheder og evne til at tilegne sig ny viden og strukturere egen læring.

Uddannelsens didaktiske og pædagogiske grundlag er baseret på SDU’s bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. Dette implementeres på naturvidenskab i praksis ved anvendelse af trefase-modellen for undervisning, hvor de tre faser er introfasen, træningsfasen og studiefasen.

• I introfasen skabes den fælles faglige referenceramme for teori, modeller og begreber gennem underviserens brug af varierende undervisningsmetoder
• Træningsfasen bruges af de studerende til at danne egne erfaringer og fordybe sig i stoffet gennem aktivt arbejde og dialog med underviser.
• Studiefasen er det underviser-uafhængige læringsrum der foregår uden undervisers tilstedeværelse og hvor den studerende selvstændigt opnår faglige, personlige og sociale kompetencer i forhold til forståelse af og fordybelse i det naturvidenskabelige fagområde.

Valg af prøveform i det enkelte fag sker under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af opfyldelse af fagets læringsmål. For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

Deltidsbekendtgørelsen § 15

Universitetet opkræver betaling for deltagelse i undervisningen inkl. eksamen og anden bedømmelse. Betalingen omfatter det antal eksamensforsøg, der er mulighed for efter reglerne for den enkelte uddannelse, medmindre universitetet i vilkårene udtrykkeligt har fastsat, at betalingen kun omfatter et lavere antal, dog mindst to forsøg.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henviser til de generelle sider på sdu.dk om takster for efter- og videreuddannelse: http://www.sdu.dk/efter_videreuddannelse/generelle_informationer/deltagerbetaling 

Jf. Masterbekendtgørelsen § 9
Universitetet fastsætter i studieordningen regler om krav til ansøgerens relevante uddannelsesmæssige faglige forudsætninger. Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

Studienævnets supplerende bestemmelser: 
Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har

• en naturvidenskabelig/teknisk kandidatuddannelse 
• mindst to års relevant erhvervserfaring
• bestået minimum 30 ECTS matematik på universitetsniveau. Heri skal emnerne differential- og integralregning, lineær algebra samt statistik og sandsynlighedsteori svarende til mindst 20 ECTS indgå.

Følgende kandidatuddannelser giver som minimum adgang til masteruddannelsen i matematik

• Civilingeniør i Bioteknologi (AAU)
• Civiliingeniør i medicinsk bioteknologi (AAU)
• Civilingeniør i kemi (AAU)
• Civilingeniør i matematik og teknologi (AAU)
• Civilingeniør i materialeteknologi (AAU)
• Civilingeniør i Byggeteknologi, Bygningsdesign (DTU, AU)
• Civilingeniør i fysik og teknik (SDU)
• Kandidat med hovedfag i Fysik
• Kandidat med hovedfag i datalogi (AU, KU)
• Cand. polit. (KU)
• Cand. merc. (mat) (CBS)

Følgende anses som relevant erhvervserfaring i forbindelse med optagelse på masteruddannelsen i matematik. 

• undervisning på gymnasiale uddannelser
• ansættelser, der har haft fokus på formidling eller anvendelse af matematik 

Der kan på grundlag af en individuel vurdering give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder de nævnte forudsætninger, men som på et andet grundlag skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Kravet om erhvervserfaring er ufravigeligt.

Jf. masterbekendtgørelsen § 11
Indholdet af den enkelte uddannelse skal fremgå af studieordningen. Dog skal den enkelte uddannelse omfatte følgende:

1) Obligatoriske moduler svarende til mindst 30 ECTS-point. Modulerne skal være konstituerende for uddannelsens identitet og kompetenceprofil.

2) Et afsluttende masterprojekt, der dokumenterer, at niveauet for uddannelsen er opnået. Masterprojektet skal udgøre mindst 12 og højst 20 ECTS-point. Emnet for masterprojektet skal på forhånd være godkendt af universitetet.

Uddannelsen kan endvidere indeholde et antal valgfrie moduler eller egentlige specialiseringsmoduler. Hvis uddannelsen tilrettelægges med specialiseringer, skal masterprojektet udarbejdes inden for specialiseringen.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Masteruddannelsen i matematik er opbygget med henblik på at give kandidater med et andet fag end matematik de nødvendige kompetencer til at kunne undervise i matematik på de gymnasiale uddannelser. Udover de faglige kompetencer, som er angivet i de faglige mindstekrav, indeholder modulerne forskellige perspektiver relevant for gymnasieundervisningen i matematik. De forskellige perspektiver inkluderer stofdidaktik, hvorledes IT meningsfuldt integreres i undervisningen og fagsamspil og modellering. Undervejs møder den masterstuderende undervisningsmetoder, der afspejler den kommende lærergerning og som skaber sammenhæng mellem universitetsmatematikken og gymnasiematematikken. 

Modulbeskrivelser– generelt 
Modulbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fagelement. Modulbeskrivelser kan opdateres to gange årligt efter studienævnets godkendelse.

De til enhver tid godkendte modulbeskrivelser kan ses i læseplanen. 

Den til enhver tid gældende læseplan og de gældende modulbeskrivelser indeholder oplysning om:

• Fagelementets danske titel
• Ansvarligt institut og underviser
• Omfang i ECTS-point 
• Indgangskrav
• Forventede forudsætninger
• Formål
• Målbeskrivelse
• Indhold
• Undervisningssprog
• Prøveform
• Undervisnings- og arbejdsform
• Tidsmæssig placering
• Hvornår fagelementet sidst er opdateret
  
  

Overgangsregler 
Studerende på ordinære- og deltidsuddannelser kan opleve, at undervisning eller prøver som er en del af uddannelsen ikke længere bliver udbudt. Ligeledes vil en studieordning kunne ophøre og erstattes af en ny studieordning. Den studerende vil blive informeret om, hvilke konsekvenser ophøret af undervisning, prøver eller studieordning vil have for deres videre studieforløb. I forbindelse med, at undervisning, prøver eller studieordning ophører, vil der blive opstillet en række overgangsregler.

Af overgangsreglerne vil der fremgå følgende: 

• Hvornår der udbydes undervisning for sidste gang.
• Hvornår der udbydes prøver for sidste gang.
• Hvilken undervisning du eventuelt skal følge i stedet for ophørt undervisning.
• Hvilken/hvilke prøver du skal gennemføre i stedet for den/de prøver der ikke længere udbydes. 
• Eventuelle bestemmelser om merit fra ophørte studieordninger til nyeste studieordning.
• Eventuelle bestemmelser om servicetilmelding til prøver. 
• Hvorvidt udmeldelse kan ske, hvis overgangsreglerne ikke følges.

Masteruddannelsen er gennemført, når den studerede har opnået: 

a)  karakteren 02 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
b)  bedømmelsen bestået i alle prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået
c)  bedømmelsen godkendt i alle prøver, der bedømmes med godkendt/ikke godkendt og
d)  godkendelse af alle prøver, der godkendes ved undervisningsdeltagelse

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 21

Eksamen eller prøven aflægges på fagelementets undervisningssprog, medmindre formålet med aktiviteten helt eller delvist angår sproglige færdigheder i et bestemt sprog. 

Eksamen eller prøven kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre danskfærdigheder er en del af de faglige læringsmål.

De studerendes kvalifikationer bedømmes ved eksaminer. Bedømmelsen kan foretages på grundlag af:

• a) afsluttende mundtlig eksamen
• b) afsluttende skriftlig eksamen
• c) praktiske prøver
• d) en eller flere skriftlige eller mundtlige eksaminer afholdt i forbindelse med undervisningen
• e) en eller flere opgavebesvarelser, kursusarbejder eller rapporter afleveret til bedømmelse i forbindelse med undervisningen
• f) studieophold bedømmes bestået/ikke bestået ved intern prøve (portfolio)
• g) deltagelse i undervisning, øvelser, studiekredse, seminarer eller lignende 

eller en kombination af to eller flere af punkterne a – g.

Valg af prøveform i det enkelte modul sker under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte moduls formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således at eksamensresultatet i det enkelte modul afspejler den studerendes grad af opfyldelse af modulets læringsmål. For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af moduler, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

Der afholdes som hovedregel ordinære prøver i tilknytning til undervisningens afslutning i henholdsvis efterårs- og forårssemestret. Kurser afviklet i efterårssemestret eksamineres som hovedregel i januar, mens kurser afviklet i forårssemestret som hovedregel eksamineres i juni. Den nøjagtige placering af prøver vil fremgå af eksamensplanen. Datoer for ordinær prøve for eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres i itslearning.

Afmelding af prøver er ikke muligt efter tilmelding til undervisningen. Såfremt man ikke deltager i prøven, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets hjemmeside.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 12
Universitetet kan afvige fra den fastsatte eksamens- eller prøveform ved en omprøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet, kandidatspeciale, masterprojekt og akademisk overbygningsprojekt. En eventuel alternativ eksamens- eller prøveform skal fremgå af studieordningen, herunder betingelserne for, hvornår den alternative eksamens- eller prøveform bringes i anvendelse

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Omprøve afholdes for de studerende, der ikke har bestået, udeblevet eller har været syge ved den forudgående ordinære prøve. Omprøven tager dermed udgangspunkt i, at den studerende har fulgt undervisningen i kurset.

Datoer for omprøve i eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres på modulets side i itslearning. 

Det Naturvidenskabelige Studienævn kan godkende at modulerne kan have en anden eksamens- og censurformen ved omprøve end ved den ordinære prøve. Studielederen for naturvidenskab træffer afgørelse om ændring af prøve- og censurform efter anmodning fra institutterne. Institutterne har pligt til at orientere de studerende om ændringen. Dette gælder dog ikke for masterprojektet.  Det vil fremgå af kursusbeskrivelsen, hvis der er en anden prøveform ved omprøver, og hvilke kriterier, der udløser den alternative prøveform.

Ønsker den studerende ikke at deltage i den allerede tilmeldte omprøve, skal den studerende afmelde sig prøven senest 14 dage før afholdelsen af prøven. Såfremt man ikke deltager i en tilmeldt omprøve, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i omprøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets hjemmeside.

Såfremt fakultetet har varslet, at et modul nedlægges, angives det, hvornår den studerende senest skal aflægge sit tredje prøveforsøg. 

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 4

En bestået eksamen eller prøve kan ikke tages om. En studerende har tre forsøg til at bestå en eksamen eller prøve. En studerende har brugt et forsøg, hvis pågældende ikke opfylder eventuelt fastsatte eksamensforudsætninger. Universitetet kan dispensere med henblik på yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Spørgsmålet om studieegnethed kan ikke indgå i vurderingen

Jf. Eksamensbekendtgørelsen 12, stk. 3: 

En studerende har ret til at aflægge eksamen eller prøve i stedet for at få sin undervisningsdeltagelse bedømt på ny. Dette gælder dog ikke for studiestartsprøven, den afsluttende eksamen og fagelementer, der omfatter praktiske øvelser.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om yderligere prøveforsøg, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Der henvises til studienævnets vejledning om dispensationsansøgninger. 

Eksamensbekendtgørelsen § 7

Universitetet kan fastsætte betingelser for, at en studerende kan deltage i en delprøve eller fageksamen (eksamensforudsætning).

Studieordningen kan indeholde oplysning om, hvordan den studerende på anden vis kan opfylde eksamensforudsætningen, hvis vedkommende ikke har opfyldt de oprindeligt fastsatte forudsætninger, herunder studerende, der f.eks. på grund af sygdom ikke har opfyldt eksamensforudsætningen.

 Eksamensforudsætningen skal være opfyldt, før den studerende første gang deltager i fageksamen eller delprøven.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Forudsætningsprøver i et kursus skal beståes inden den ordinære eksamen, som forudsætningsprøven er knyttet til. Består den studerende ikke forudsætningsprøven inden den ordinære prøve i kurset, kan den studerende ikke deltage i eksamen men har brugt et prøveforsøg. Forudsætningsprøver, der er bestået inden første ordinære eksamen, skal ikke gentages ved et eventuelt nyt prøveforsøg

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 12
Universitetet kan fastsætte regler om anvendelse af computere ved prøverne i studieordningen.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Skriftlige stedprøver afvikles på den studerendes egen computer, medmindre andet er angivet i kursusbeskrivelsen.  Yderligere information kan læses under 'Brug af IT-udstyr i forbindelse med din skriftlige stedprøve' på SDU's hjemmeside.

Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen fremgår af den enkelte modulbeskrivelse.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 6

Universitetet kan dispensere fra fastsatte eksamens- eller prøvevilkår, herunder tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med øvrige studerende. Det er en forudsætning, at tilbuddet ikke ændrer prøvens eller eksamenens faglige niveau.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for studerende, der har et andet modersmål end dansk.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende skal fremsende en ansøgning til Det Naturvidenskabelige Studienævn senest fire uger inden starten af den relevante eksamensperiode, hvortil der ønskes særlige prøvevilkår. Studienævnet har mulighed for at tildele den studerende særlige prøvevilkår til en hel uddannelse ad gangen. 

Ansøgningen skal være studienævnet i hænde senest 30. marts for ansøgninger vedrørende sommereksamensterminen og senest 30. oktober for eksamener vedrørende vintereksamensterminen. Ansøgninger indsendt efter disse frister risikerer at blive afvist med henvisning til, at det ikke er praktisk muligt at sikre de ansøgte prøvevilkår.

Ved enkelte prøveformer er det på grund af eksamensformen ikke muligt at tilbyde en studerende ekstra tid ved eksamen.

Det påhviler den studerende at kontakte kursets studiesekretær senest 10 hverdage før eksamensdatoen og gøre opmærksom på, at den studerende ønsker at gøre brug af særlige prøvevilkår. Såfremt dette ikke overholdes, mister den studerende retten til særlige prøvevilkår.

Eksamensuregelmæssigheder er en forseelse, som universitetet betragter som en alvorlig overtrædelse af de disciplinære regler. Der henvises til Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU. 

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 13-15

Universitetet kan bestemme, at en eksamen tilrettelægges som en gruppeprøve.

Universitetet fastsætter nærmere regler i studieordningen om gruppeprøver, herunder gruppestørrelse, eksaminationstid og muligheden for at vælge individuel eksamination.

Ved den afsluttende eksamen har den studerende ret til at udarbejde opgavebesvarelsen individuelt og at aflægge individuelt mundtligt forsvar.

Er den afsluttende skriftlige opgavebesvarelse i den afsluttende eksamen udarbejdet i en gruppe, har den enkelte studerende ret til at aflægge individuelt mundtligt forsvar.

 Ved skriftlige gruppeprøver kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres (individualisering). Universitetet fastsætter krav om individualisering i studieordningen.

Hvis den enkelte gruppedeltagers bidrag ikke skal bedømmes selvstændigt, kan den skriftlige opgavebesvarelse indgå i bedømmelsen ved et efterfølgende mundtligt forsvar.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Det fremgår af kursusbeskrivelsen, hvorvidt der er gruppeprøve i det enkelte kursus. I forbindelse med individuelle studieaktiviteter, bachelorprojekter og specialer fastlægges det i samarbejde med vejlederen, hvorvidt der er mulighed for gruppeprøve inden for kursusbeskrivelsens rammer. I tilfælde af gruppeprøve anføres alle studerende på kontrakten, og evalueringen tilpasses gruppeprøven.

Jf. Masterbekendtgørelsen § 16

I det enkelte tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet kan universitetet godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden masteruddannelse efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden godkendt dansk masteruddannelse eller tilsvarende udenlandsk uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse.

Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse.

Afgørelser om merit træffes på grundlag af en faglig vurdering

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende kan ansøge Det Naturvidenskabelige Studienævn om merit. Det påhviler den studerende at dokumentere kursets indhold og niveau i form af en modulbeskrivelse samt opnået resultat.

Uddannelsesbekendtgørelsen § 11

Universitetet skal fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fagelementer på uddannelsen, herunder om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Universitetet kan fastsætte krav til tilmeldingen opgjort i ECTS-point. Tilmeldingskravet kan omfatte både nye fag og ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fag fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår.

Eksamensbekendtgørelsen § 5

Universitetet skal fastsætte regler om tilmelding til og framelding af eksamener og prøver, herunder regler om afmelding på grund af sygdom. Universitetet kan fastsætte krav om, at de studerende hvert studieår tilmelder sig til eksamener og prøver svarende til højst 60 ECTS-point, ud over eksamener og prøver fra forudgående studieår. Studerende kan ikke deltage i eksamener og prøver inden for uddannelsen, hvis pågældende har meldt sig ud af uddannelsen i hele eller dele af det relevante semester. Universitetets internt fastsatte regler efter stk. 1 skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside. Universitetet kan dispensere fra stk. 1 og 2, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Det tilstræbes at den enkelte studerende tilmelder sig undervisning svarende til 30 ECTS pr. semester på det relevante studietrin. Det er tilladt at tilmelde sig mere end 30 ECTS pr. semester.

Der gennemføres to gange årligt tilmelding til undervisningen i kurser udbudt i henholdsvis efterårssemesteret (20.-30. maj) og forårssemesteret (20.-30- november). Se nærmere om frister for tilmelding på studiesiderne. Tilmeldingen foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for angivne tidsfrister. Tilmelding til undervisningen giver adgang til kursets side i itslearning. 

En kursustilmelding er lig med tilmelding til første prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til kurset. Framelding fra undervisning og prøver kan ikke finde sted efter tilmeldingsperiodens udløb. Deltager den studerende ikke i prøven er der brugt et prøveforsøg.

Universitetet tilmelder de studerende til hele første semester på bacheloruddannelsen i forbindelse med den studerendes indskrivning på SDU. 

Tilmelding til andet og tredje prøveforsøg foregår, i fastsatte tilmeldingsperioder, eller ved henvendelse til Registrering og Legalitet via henvendelsesmodulet SPOC. Tilmelding til andet og tredje prøveforsøg er bindende, og framelding kan ikke finde sted.

Studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve (første prøveforsøg), kan tilmelde sig omprøven (andet prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller tilhørende reeksamensperiode. Studerende, der ikke har bestået andet prøveforsøg, kan tilmelde sig tredje prøveforsøg, næste gang prøven udbydes ordinært.

Den studerende tilmeldes automatisk til prøver i kurser, når disse udbydes til eksamen for sidste gang. 

Studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om dispensation til afmelding af tilmeldte kurser og prøver i et givent semester, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om dispensation til deltagelse i omprøve uden at have aflagt forsøg ved den forudgående ordinære prøve.

Jf. Masterbekendtgørelsen §6
Universitetet fastsætter i studieordningen regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt den. 

Studienævnets supplerende bestemmelser: 
Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsuddannelse over to år. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter indskrivningen.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henholder sig til, at studerende kan søge orlov fra uddannelsen efter ’Regler om orlov for studerende ved SDU'.

Generelle ordensregler 

Der henvises til SDU’s ordensregler og bestemmelser om disciplinære foranstaltninger. 

For laboratoriearbejde specificeres endvidere, at studerende, der deltager i laboratoriearbejde, af sikkerhedsmæssige årsager ikke må indtage eller være påvirket af alkohol eller andre rusmidler. 

De studerende har, jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 1 stk. 6, pligt til at rette sig efter anvisninger og påbud fra universitetets ansatte, herunder bortvisning fra laboratoriet.

Overtrædelse af retningslinjerne kan i henhold til Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 5 medføre sanktioner.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 36
Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er meddelt. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er oplyst for meddelelsen af bedømmelsen

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Klager indsendes til nat-klager@sdu.dk. Der henvises til Det Naturvidenskabelige Fakultets informationsside om eksamensklager.

Masterbekendtgørelsen §§ 21-22

Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes Styrelsen for Forskning og Uddannelse af den, afgørelsen vedrører (klageren), når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen).

• Masterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr 19 af 09/01/2020 om masteruddannelser ved universiteterne   
• Deltidsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr 2272 af 01/12/2021 om deltidsuddannelse ved universiteterne  
• Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 2271 af 1.december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser
• Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
• Meritankenævnsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser

Jf. masterbekendtgørelsen § 6
En masteruddannelse udbydes efter reglerne om deltidsuddannelse og uddannelsen er normeret til 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. Uddannelses tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på indtil 3 år. 

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Masteruddannelsen i matematik er tilrettelagt som deltidsuddannelse over 2 år.