Studieordning for Bachelor i datalogi
- Bachelor i datalogi
- Bachelor of Science in computer science
§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen
§ 1.1 - Stamblad
Uddannelsestitler
Bachelor i datalogi (bachelor (BSc))Bekendtgørelser
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 880 af 26/08/2019)
Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 597 af 08/03/2015)
Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (BEK nr 2271 af 01/12/2021)
Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 2285 af 01/12/2021)
Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 35 af 13/01/2022)
Bekendtgørelse om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 548 af 29/04/2022)
ECTS-point
180Studienævn
Det Naturvidenskabelige StudienævnSprog
DanskByer
OdenseTerminer
EfterårNiveau
Bachelor§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 1-4
Bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser er selvstændigt afrundede forskningsbaserede uddannelsesforløb på et fastsat antal ECTS-point (European Credit Transfer System), der skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder,.
Formålet med bacheloruddannelserne er at:
1.indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdet teori og metode, sådan at den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,
2.give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer, sådan at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele, og
3.give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den naturvidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelse i datalogi beskæftiger sig med fundamentale principper for beregning og informationsbehandling, herunder hvordan computersystemer kan konstrueres og programmeres. Faget har berøringsflader til først og fremmest matematik (specielt diskret matematik), som mange af kerneområdernes modeller og metoder ligger inden for, men også til den meget lange række af anvendelsesområder som datalogi har, samt til ikke-matematiske emner relevante for softwareudvikling.
I faget lægges der vægt på principielle metoder, analytisk tilgang og et højt abstraktionsniveau, således at den tilegnede viden er så bredt anvendelig og har så langvarig gyldighed som muligt. Denne vægtning baserer sig også på det synspunkt, at abstraktion er den bedste måde at angribe den kompleksitet, der kendetegner problemer og systemer inden for IT-området. Det høje abstraktionsniveau adskiller datalogistudiet fra de fleste andre IT-relaterede uddannelser.
Bacheloruddannelsen i datalogi har til hovedformål at uddanne bachelorer, der har:
- grundlæggende kundskaber inden for det datalogiske fagområde
- grundlæggende kundskaber indenfor relevante matematiske discipliner
- et solidt kendskab til metoderne fra fagets centrale discipliner, på et niveau så de selvstændigt kan bringe disse i anvendelse i konkrete problemstillinger
- kvalifikationer, der retter sig mod et videre forskningsbaseret uddannelsesforløb
Læringsudbytte
Læringsudbyttet for uddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet beskrives i henhold til ”Kvalitetsrammen for videregående uddannelser” via tre overordnede kategorier:
- Viden: Denne kategori er specifikt relateret til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker forståelses- og refleksionsniveauet inden for et fagområde i relation til områdets begreber, teorier, metoder eller videnskabelige problemstillinger.
- Færdigheder: Denne kategori er rettet eksplicit mod varetagelsen af praktiske færdigheder, professionel etik og ansvarlighed.
- Kompetencer: Kategorien omhandler dimittendernes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Disse kompetencer er almene kompetencer, der ikke er snævert koblet til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker f.eks. evne til analyse og abstrakt tænkning, en vidensøgende indstilling, evne til at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, kommunikative færdigheder og evne til at tilegne sig ny viden og strukturere egen læring.
§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag
Uddannelsens didaktiske og pædagogiske grundlag er baseret på SDU’s bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. Dette implementeres på naturvidenskab i praksis ved anvendelse af trefase-modellen for undervisning, hvor de tre faser er introfasen, træningsfasen og studiefasen.
- I introfasen skabes den fælles faglige referenceramme for teori, modeller og begreber gennem underviserens brug af varierende undervisningsmetoder.
- Træningsfasen bruges af de studerende til at danne egne erfaringer og fordybe sig i stoffet gennem aktivt arbejde og dialog med underviser.
- Studiefasen er det underviser-uafhængige læringsrum der foregår uden undervisers tilstedeværelse og hvor den studerende selvstændigt opnår faglige, personlige og sociale kompetencer i forhold til forståelse af og fordybelse i det naturvidenskabelige fagområde.
§ 1.4 - Profiler
BA centralt fag i datalogi et-faglig - optag 1. september 2022
BA centralt fag i datalogi et-faglig - optag 1. september 2020 og 2021
BA centralt fag i datalogi et-faglig - optag 1. september 2019
BA Centralt fag datalogi et-faglig særligt forløb for datamatikere - optag 1. september 2019, 2020, 2021 og 2022
BA Centralt fag datalogi et-faglig særligt forløb for datamatikere - optag 1. september 2023
BA centralt fag i datalogi to-faglig med sidefag - optag 1. september 2022
BA centralt fag i datalogi to-faglig med sidefag - optag 1. september 2020 og 2021
BA centralt fag i datalogi to-faglig med sidefag - optag 1. september 2019
BA centralt fag i datalogi to-faglig med sidefag i matematik - optag 1. september 2022
BA centralt fag i datalogi to-faglig med sidefag i matematik - optag 1. september 2020 og 2021
BA sidefag i datalogi for centralfag fysik - optag 1. september 2020, 2021 og 2022
BA Sidefag i datalogi for centralfag fysik - optag 1. september 2019
BA Sidefag i datalogi for central fag i biologi eller kemi - optag 1. september 2020, 2021 og 2022
BA sidefag i Datalogi for central fag i Matematik - optag 1. september 2021 og 2022
BA Sidefag i datalogi for central fag i matematik - optag 1. september 2019 og 2020
BA Sidefag i datalogi for central fag i biologi, kemi og uden for naturvidenskab - optag 1. september 2019
BA Sidefag i Informatik for central fag uden for naturvidenskab - optag 1. september 2022
Ikke længere gældende per. 31. august 2021: BA Sidefag i datalogi for centralfag fysik - optag 1. september 2019 og 2020
Ikke længere gældende pr. 31.august 2022: BA Sidefag i datalogi for central fag i matematik - optag 1. september 2019, 2020 og 2021
Ikke længere gældende pr. 31.aug 2020 - BA centralt fag i datalogi to-faglig med sidefag - optag 1. september 2019
Ikke længere gældende pr. 31.august 2020: BA centralt fag i datalogi et-faglig - optag 1. september 2019
Ikke længere gældende pr. 31.august 2020: BA centralt fag i datalogi to-faglig med sidefag - optag 1. september 2019
Ikke længere gældende pr 31.august 2020. BA Sidefag i datalogi for central fag i matematik - optag 1. september 2019 og 2020
Ikke længere gældende pr. 31.august 2022: BA Sidefag i datalogi for central fag i biologi, kemi og uden for naturvidenskab - optag 1. september 2019, 2020 og 2021
§ 2 - Indskrivning
§ 2.1 - Deltagerbetaling
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henviser til de generelle sider på sdu.dk om takster for efter- og videreuddannelse
§ 2.2 - Adgangskrav
- Dansk niveau A
- Engelsk niveau B
- Matematik niveau A
§ 3 - Struktur og progression
§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 10
Bachelor- og kandidatuddannelserne opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
Studienævnets supplerende bestemmelser
Bacheloruddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU er bygget op med en struktur bestående af et førsteår med fælles implementering af fakultetets pædagogiske og didaktiske principper, et centralt fag og et eventuelt sidefag placeret på 3. studieår. Uddannelserne tilrettelægges efter en af følgende opbygninger:
- En et-faglig uddannelse på 180 ECTS
- En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et tilvalg inden for det naturvidenskabelige fagområde på 45 ECTS.
- En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et sidefag på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde. Det centrale fag og sidefaget er inden for den gymnasiale fagrække.
- En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et sidefag/tilvalg på 45 ECTS uden for det naturvidenskabelige fagområde. Det centrale fag og sidefaget er inden for den gymnasiale fagrække.
- Et sidefag på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde. Sidefaget og det centrale fag er inden for den gymnasiale fagrække.
- Et tværfagligt tilvalg på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde.
Bacheloruddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU opbygges af konstituerende fagelementer for uddannelsens faglige kompetence og identitet, herunder førsteårsprojekt, innovationsprojekt, fagspecifikke kurser og bachelorprojekt svarende til mindst 90 ECTS. De konstituerende fagelementer indeholder fagets videnskabsteori. Hertil kommer valgfag på mindst 10 ECTS og støttefag.
Studienævnets supplerende bestemmelser for Bacheloruddannelse i datalogi:
Bacheloruddannelsen i datalogi tager udgangspunkt i et første studieår, hvor grundlæggende emner og redskaber inden for datalogi og matematik præsenteres, herunder programmering, databaser, og algoritmer og datastrukturer. På andet og tredje studieår undervises de studerende i centrale datalogiske discipliner som computerarkitektur, operativsystemer, oversættelse, algoritmer og kompleksitet, beregnelighed, lineær programmering, samt systemudvikling. Der afsluttes med et bachelorprojekt, hvor en afgrænset videnskabelig problemstilling belyses forskningsmæssigt i teoretisk og/eller eksperimentel kontekst.
Kursusbeskrivelser - generelt
Kursusbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fagelement. Kursusbeskrivelser kan opdateres to gange årligt efter studienævnets godkendelse.
De til enhver tid godkendte kursusbeskrivelser kan ses i læseplanen på studiesiderne.
Den til enhver tid gældende læseplan og de gældende modulbeskrivelser indeholder oplysning om:
- Fagelementets danske og engelske titel
- Fagelementets niveau (bachelor-, kandidat- eller ph.d.-kurser)
- Ansvarligt institut og underviser
- Omfang i ECTS-point
- Indgangskrav
- Forventede forudsætninger
- Formål
- Målbeskrivelse
- Indhold
- Undervisningssprog
- Prøveform
- Undervisningsform
- Tidsmæssig placering
- Hvornår fagelementet sidst er opdateret
Kursusbeskrivelsens nummer angiver niveauet:
- 2XX: Ph.d.-kurser
- 5XX: Bachelorkurser
- 8XX: Kandidatkurser
Ved mindre end fem tilmeldte studerende kan kurset have en anden undervisningsform, end der er angivet i den godkendte kursusbeskrivelse. Ved mindre end fem tilmeldte til et valgfrit kursus, kan kurset aflyses.
For at sikre uddannelsernes kvalitet, indeholder kursusbeskrivelserne en beskrivelse af hvordan det enkelte kursus relaterer sig til den enkelte uddannelsens øvrige kurser og bidrager til uddannelsens kompetenceprofil.
Overgangsregler
Studerende på ordinære- og deltidsuddannelser kan opleve, at undervisning eller prøver som er en del af uddannelsen ikke længere bliver udbudt. Ligeledes vil en studieordning kunne ophøre og erstattes af en ny studieordning. Den studerende vil blive informeret om, hvilke konsekvenser ophøret af undervisning, prøver eller studieordning vil have for deres videre studieforløb. I forbindelse med, at undervisning, prøver eller studieordning ophører, vil der blive opstillet en række overgangsregler.
Af overgangsreglerne vil der fremgå følgende:
- Hvornår der udbydes undervisning for sidste gang.
- Hvornår der udbydes prøver for sidste gang.
- Hvilken undervisning du eventuelt skal følge i stedet for ophørt undervisning.
- Hvilken/hvilke prøver du skal gennemføre i stedet for den/de prøver der ikke længere udbydes.
- Eventuelle bestemmelser om merit fra ophørte studieordninger til nyeste studieordning
- Eventuelle bestemmelser om servicetilmelding til prøver.
- Hvorvidt udmeldelse kan ske, hvis overgangsreglerne ikke følges.
§ 3.2 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år
Indhold, niveau og læringsaktiviteter for fagelementer på bacheloruddannelsernes førsteår er tilrettelagt under hensyntagen til uddannelsens adgangskrav. (Del)kursus-ansvarlige for kurser, som bygger direkte oven på viden fra den adgangsgivende ungdomsuddannelse, er informeret om uddannelsens adgangskrav og har adgang til information om det faglige indhold i de centrale adgangsgivende fag fra ungdomsuddannelsen.
§ 4 - Kursusbeskrivelser
§ 4.1 - Kursusbeskrivelser
BA centralt fag i datalogi et-faglig - optag 1. september 2022
BA centralt fag i datalogi et-faglig - optag 1. september 2020 og 2021
BA centralt fag i datalogi et-faglig - optag 1. september 2019
BA Centralt fag datalogi et-faglig særligt forløb for datamatikere - optag 1. september 2019, 2020, 2021 og 2022
BA Centralt fag datalogi et-faglig særligt forløb for datamatikere - optag 1. september 2023
BA centralt fag i datalogi to-faglig med sidefag - optag 1. september 2022
BA centralt fag i datalogi to-faglig med sidefag - optag 1. september 2020 og 2021
BA centralt fag i datalogi to-faglig med sidefag - optag 1. september 2019
BA centralt fag i datalogi to-faglig med sidefag i matematik - optag 1. september 2022
BA centralt fag i datalogi to-faglig med sidefag i matematik - optag 1. september 2020 og 2021
BA sidefag i datalogi for centralfag fysik - optag 1. september 2020, 2021 og 2022
BA Sidefag i datalogi for centralfag fysik - optag 1. september 2019
BA Sidefag i datalogi for central fag i biologi eller kemi - optag 1. september 2020, 2021 og 2022
BA sidefag i Datalogi for central fag i Matematik - optag 1. september 2021 og 2022
BA Sidefag i datalogi for central fag i matematik - optag 1. september 2019 og 2020
BA Sidefag i datalogi for central fag i biologi, kemi og uden for naturvidenskab - optag 1. september 2019
BA Sidefag i Informatik for central fag uden for naturvidenskab - optag 1. september 2022
Ikke længere gældende per. 31. august 2021: BA Sidefag i datalogi for centralfag fysik - optag 1. september 2019 og 2020
Ikke længere gældende pr. 31.august 2022: BA Sidefag i datalogi for central fag i matematik - optag 1. september 2019, 2020 og 2021
Ikke længere gældende pr. 31.aug 2020 - BA centralt fag i datalogi to-faglig med sidefag - optag 1. september 2019
Ikke længere gældende pr. 31.august 2020: BA centralt fag i datalogi et-faglig - optag 1. september 2019
Ikke længere gældende pr. 31.august 2020: BA centralt fag i datalogi to-faglig med sidefag - optag 1. september 2019
Ikke længere gældende pr 31.august 2020. BA Sidefag i datalogi for central fag i matematik - optag 1. september 2019 og 2020
Ikke længere gældende pr. 31.august 2022: BA Sidefag i datalogi for central fag i biologi, kemi og uden for naturvidenskab - optag 1. september 2019, 2020 og 2021
FF500a: Studiestartsprøve
DM534: Introduktion til Datalogi
DM500: Studieintroduktion for Datalogi
FF500: Introduktion til fag, forskning og fællesskab
FY535: Astrofysik og Grundlæggende Kosmologi
DM557: Netværk og sikkerhed
DM579: Lineær algebra med anvendelser
FY543: Kondenserede stoffers fysik
FY548: Faststoffysik
DM549: Diskrete Metoder til Datalogi
DM550: Introduktion til Programmering
DM572: Netværk og Cybersikkerhed
DM553: Kompleksitet og beregnelighed
DM547: Diskret matematik
DM571: Software Engineering
BADM500: Bachelorprojekt i datalogi
DM536: Introduktion til programmering
DM551: Algoritmer og sandsynlighed
DM552: Programmeringssprog
DM558: Introduktion til Datalogi
DM561: Lineær algebra med anvendelser
DM563: Concurrent Programming
DM564: Databasesystemer
DM573: Introduktion til Datalogi
DM574: Introduktion til programmering
DM576: Databasesystemer
DM581: Introduktion til maskinlæring
DM505: Databasedesign og -programmering
AI501: Introduktion til kunstig intelligens
FY803: Kvantefysik
NAT500: Studiestartsprøve
DM510: Operativsystemer
DM575: Objektorienteret programmering
DM566: Data mining and machine learning
DM507: Algoritmer og Datastrukturer
DM578: Algoritmer og datastrukturer
DM548: Computerarkitektur og systemprogrammering
DM565: Formelle sprog og dataprocessering
§ 5 - Bestemmelser om prøver
§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav
Bacheloruddannelsen er gennemført, når den studerende har opnået:
a) karakteren 02 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
b) bedømmelsen bestået i alle prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået
c) bedømmelsen godkendt i alle prøver, der bedømmes med godkendt/ikke godkendt og
d) godkendelse af alle prøver, der godkendes ved undervisningsdeltagelse.
§ 5.2 - Studiestartsprøven
Eksamensbekendtgørelsen § 28.
Universitetet kan bestemme, at studerende skal bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er intern, og der gives bedømmelsen bestået eller ikke bestået.
Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter studiestart, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Hvis prøven ikke er bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest 3 måneder efter studiestarten. Den studerende har to forsøg til at bestå studiestartsprøven.
§ 5.3 - Førsteårsprøven
Eksamensbekendtgørelse § 29
Universitetet fastsætter i bacheloruddannelsens studieordning, hvilke eksamener eller prøver den studerende skal deltage i inden udgangen af det første studieår efter studiestart (førsteårsprøven). Krav til omfanget af førsteårsprøven kan tillige være opgjort i ECTS-point.
§ 5.4 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver
Eksamensbekendtgørelsen§ 26.
Den studerendes stave- og formuleringsevne skal indgå ved bedømmelsen af bachelorprojekter, kandidatspecialer, akademiske overbygningsprojekter og masterprojekter. Det skal fremgå af studieordningen, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår.
Universitet kan dispensere, hvis den studerende dokumenterer en relevant funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.
§ 5.5 - Bedømmelse af eksamen og prøver
Jf. Karakterbekendtgørelsen §§9-10
Bedømmelse af præstationer skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag, fag- eller uddannelseselement (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning).
Bedømmelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder de mål for faget, fag- eller uddannelseselementet, som er fastsat i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse, studieordningen m.v.
Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen for de enkelte fag, fag- eller uddannelseselementer, som afsluttes med en prøve.
Jf. Eksamensbekendtgørelsen §2
Formålet med en eksamen eller prøve er at bedømme, i hvilken grad den enkelte studerende opfylder de målbeskrivelser, som er fastsat for fagelementet.
Universitetet fastsætter målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen for de enkelte fagelementer i uddannelsens studieordning, herunder fagbeskrivelser.
Jf. Karakterbekendtgørelsen § 15.
En prøve er bestået, når den studerende opnår mindst karakteren 02 eller bedømmelsen »Bestået«. En bestået prøve kan ikke tages om, jf. dog stk. 4.
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 10-11
Universitetet fastsætter i studieordningen, om eksamen er intern eller ekstern. Interne eksamener eller prøver bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere (eksaminatorer). Eksterne eksamener eller prøver bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere (eksaminatorer) og mindst en censor, der er beskikket af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Eksterne eksamener eller prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt. De eksterne eksamener eller prøver skal udgøre mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point, ekskl. meritoverførte eksamener eller prøver.
Eksamener eller prøver kan bedømmes efter 7-trins-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala, eller som »bestået« eller »ikke-bestået«.
Universitetet fastsætter bedømmelsesformen for det enkelte fagelement i studieordningen eller fagets fagbeskrivelse. Bedømmelsesformen »bestået« eller »ikke-bestået« må dække højst 1/3 af uddannelsens fagelementer opgjort i ECTS-point. Meritoverførte resultater indgår dog ikke i opgørelsen.
Bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt skal bedømmes efter 7-trins-skalaen.
§ 5.6 - Prøvesprog
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 21
Eksamen eller prøven aflægges på fagelementets undervisningssprog, medmindre formålet med aktiviteten helt eller delvist angår sproglige færdigheder i et bestemt sprog.
Eksamen eller prøven kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre danskfærdigheder er en del af de faglige læringsmål.
§ 5.7 - Prøveformer
De studerendes kvalifikationer bedømmes ved eksaminer. Bedømmelsen kan foretages på grundlag af:
a) afsluttende mundtlig eksamen
b) afsluttende skriftlig eksamen
c) praktiske prøver
d) en eller flere skriftlige eller mundtlige eksaminer afholdt i forbindelse med undervisningen
e) en eller flere opgavebesvarelser, kursusarbejder eller rapporter afleveret til bedømmelse i forbindelse med undervisningen
f) studieophold bedømmes bestået/ikke bestået ved intern prøve (portfolio)
g) deltagelse i undervisning, øvelser, studiekredse, seminarer eller lignende
eller en kombination af to eller flere af punkterne a – g.
Valg af prøveform i det enkelte kursus sker under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte kursus’ formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således at eksamensresultatet i det enkelte kursus afspejler den studerendes grad af opfyldelse af kursets læringsmål. For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af kurser, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.
§ 5.8 - Ordinære prøver
Der afholdes som hovedregel ordinære prøver i tilknytning til undervisningens afslutning i henholdsvis efterårs- og forårssemestret. Kurser afviklet i efterårssemestret eksamineres som hovedregel i januar, mens kurser afviklet i forårssemestret som hovedregel eksamineres i juni. Den nøjagtige placering af prøver vil fremgå af eksamensplanen. Datoer for ordinær prøve for eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres i itslearning.
Afmelding af prøver er ikke muligt efter tilmelding til undervisningen. Såfremt man ikke deltager i prøven, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets hjemmeside.
§ 5.9 - Omprøver
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 12
Universitetet kan afvige fra den fastsatte eksamens- eller prøveform ved en omprøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet, kandidatspeciale, masterprojekt og akademisk overbygningsprojekt. En eventuel alternativ eksamens- eller prøveform skal fremgå af studieordningen, herunder betingelserne for, hvornår den alternative eksamens- eller prøveform bringes i anvendelse.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Omprøve afholdes for de studerende, der ikke har bestået, udeblevet eller har været syge ved den forudgående ordinære prøve. Omprøven tager dermed udgangspunkt i, at den studerende har fulgt undervisningen i kurset.
Datoer for omprøve i eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres på kursets side i itslearning.
For alle kurser under Det Naturvidenskabelige Studienævn med undtagelse af bachelorprojekt og speciale gælder det, at eksamens- og censurformen ved omprøve kan være en anden end ved den ordinære prøve. Det vil fremgå af kursusbeskrivelsen, hvis der er en anden prøveform ved omprøver, og hvilke kriterier, der udløser den alternative prøveform.
Afmelding af omprøver er ikke muligt efter tilmelding. Såfremt man ikke deltager i omprøven, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i omprøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets hjemmeside.
Såfremt fakultetet har varslet, at et kursus nedlægges, angives det, hvornår den studerende senest skal aflægge sit tredje prøveforsøg.
§ 5.10 - Prøveforsøg
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 4
En bestået eksamen eller prøve kan ikke tages om.En studerende har tre forsøg til at bestå en eksamen eller prøve. En studerende har brugt et forsøg, hvis pågældende ikke opfylder eventuelt fastsatte eksamensforudsætninger. Universitetet kan dispensere med henblik på yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Spørgsmålet om studieegnethed kan ikke indgå i vurderingen
Jf. Eksamensbekendtgørelsen 12, stk. 3:
En studerende har ret til at aflægge eksamen eller prøve i stedet for at få sin undervisningsdeltagelse bedømt på ny. Dette gælder dog ikke for studiestartsprøven, den afsluttende eksamen og fagelementer, der omfatter praktiske øvelser.
Studiestartsprøve
Eksamensbekendtgørelsen § 28.
Universitetet kan bestemme, at studerende skal bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er intern, og der gives bedømmelsen bestået eller ikke bestået.
Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter studiestart, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Hvis prøven ikke er bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest 3 måneder efter studiestarten. Den studerende har to forsøg til at bestå studiestartsprøven.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om yderligere prøveforsøg, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Der henvises til studienævnets vejledning om dispensationsansøgninger. Studerende har to prøveforsøg til at bestå Studiestartsprøven
§ 5.11 - Forudsætninger for deltagelse i prøver
Eksamensbekendtgørelsen § 7
Universitetet kan fastsætte betingelser for, at en studerende kan deltage i en delprøve eller fageksamen (eksamensforudsætning).
Studienævnets supplerende bestemmelser:
§ 5.12 - Digitale prøver og hjælpemidler
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 12
Universitetet kan fastsætte regler om anvendelse af computere ved prøverne i studieordningen.
§ 5.13 - Særlige prøvevilkår
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 6
Universitetet kan dispensere fra fastsatte eksamens- eller prøvevilkår, herunder tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med øvrige studerende. Det er en forudsætning, at tilbuddet ikke ændrer prøvens eller eksamenens faglige niveau.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for studerende, der har et andet modersmål end dansk.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende skal fremsende en ansøgning til Det Naturvidenskabelige Studienævn senest fire uger inden starten af den relevante eksamensperiode, hvortil der ønskes særlige prøvevilkår. Studienævnet har mulighed for at tildele den studerende særlige prøvevilkår til en hel uddannelse ad gangen.
Ansøgningen skal være studienævnet i hænde senest 30. marts for ansøgninger vedrørende sommereksamensterminen og senest 30. oktober for eksamener vedrørende vintereksamensterminen. Ansøgninger indsendt efter disse frister risikerer at blive afvist med henvisning til, at det ikke er praktisk muligt at sikre de ansøgte prøvevilkår.
Ved enkelte prøveformer er det på grund af eksamensformen ikke muligt at tilbyde en studerende ekstra tid ved eksamen.
Det påhviler den studerende at kontakte kursets studiesekretær senest 10 hverdage før eksamensdatoen og gøre opmærksom på, at den studerende ønsker at gøre brug af særlige prøvevilkår. Såfremt dette ikke overholdes, mister den studerende retten til særlige prøvevilkår.
§ 5.14 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver
Eksamensuregelmæssigheder er en forseelse, som universitetet betragter som en alvorlig overtrædelse af de disciplinære regler. Der henvises til Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU.
§ 5.15 - Gruppeprøver
Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 13-15
Universitetet kan bestemme, at en eksamen tilrettelægges som en gruppeprøve.
Universitetet fastsætter nærmere regler i studieordningen om gruppeprøver, herunder gruppestørrelse, eksaminationstid og muligheden for at vælge individuel eksamination.
Ved den afsluttende eksamen har den studerende ret til at udarbejde opgavebesvarelsen individuelt og at aflægge individuelt mundtligt forsvar.
Er den afsluttende skriftlige opgavebesvarelse i den afsluttende eksamen udarbejdet i en gruppe, har den enkelte studerende ret til at aflægge individuelt mundtligt forsvar.
Ved skriftlige gruppeprøver kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres (individualisering). Universitetet fastsætter krav om individualisering i studieordningen.
Hvis den enkelte gruppedeltagers bidrag ikke skal bedømmes selvstændigt, kan den skriftlige opgavebesvarelse indgå i bedømmelsen ved et efterfølgende mundtligt forsvar.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Det fremgår af kursusbeskrivelsen, hvorvidt der er gruppeprøve i det enkelte kursus. I forbindelse med individuelle studieaktiviteter, bachelorprojekter og specialer fastlægges det i samarbejde med vejlederen, hvorvidt der er mulighed for gruppeprøve inden for kursusbeskrivelsens rammer. I tilfælde af gruppeprøve anføres alle studerende på kontrakten, og evalueringen tilpasses gruppeprøven.
§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser
§ 6.1 - Startmerit
Jf. Adgangsbekendtgørelsen §37
En ansøger skal oplyse om og søge merit for beståede fag fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau. Universitetet fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger, i tilfælde af at ansøgeren afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende skal hurtigst muligt efter optagelse på studiet ansøge Det Naturvidenskabelige Studienævn om startmerit på baggrund af tidligere beståede uddannelseselementer fra samme eller anden uddannelsesinstitution. Studienævnet foretager en konkret meritvurdering af den studerendes tidligere beståede fagelementer. Der kan kun gives merit, hvis fagelementet har faglig relevans for den uddannelse, den studerende er optaget på.
§ 6.2 - Forhåndsmerit
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 55
Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Den studerende forpligter sig til at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.
§ 6.3 - Merit
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 53 og 54
Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse.
Universitetet kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse.
§ 6.4 - Fritagelser
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 45
Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.
Studienævnets supplerende bestemmelser
Det er studienævnets praksis at bevilge fritagelse for konstituerende kursus, såfremt den studerende kan dokumentere at have bestået kurser på samme faglige niveau, med mindst samme omfang og med samme faglige indhold, som det kursus på den pågældende studieordning, der skal fritages.
Det er studienævnets praksis at bevilge fritagelse fra de fastsatte krav for et valgfagsmodul, hvis der kan dokumenteres et usædvanligt forhold, der reelt hindrer dig i at efterleve disse.
§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse
§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver
Uddannelsesbekendtgørelsen § 11
Universitetet skal fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fagelementer på uddannelsen, herunder om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Universitetet kan fastsætte krav til tilmeldingen opgjort i ECTS-point. Tilmeldingskravet kan omfatte både nye fag og ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fag fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår.
Eksamensbekendtgørelsen § 5
Universitetet skal fastsætte regler om tilmelding til og framelding af eksamener og prøver, herunder regler om afmelding på grund af sygdom. Universitetet kan fastsætte krav om, at de studerende hvert studieår tilmelder sig til eksamener og prøver svarende til højst 60 ECTS-point, ud over eksamener og prøver fra forudgående studieår. Studerende kan ikke deltage i eksamener og prøver inden for uddannelsen, hvis pågældende har meldt sig ud af uddannelsen i hele eller dele af det relevante semester. Universitetets internt fastsatte regler efter stk. 1 skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside. Universitetet kan dispensere fra stk. 1 og 2, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Det tilstræbes at den enkelte studerende tilmelder sig undervisning svarende til 30 ECTS pr. semester på det relevante studietrin. Det er tilladt at tilmelde sig mere end 30 ECTS pr. semester.
Der gennemføres to gange årligt tilmelding til undervisningen i kurser udbudt i henholdsvis efterårssemesteret (20.-30. maj) og forårssemesteret (20.-30- november). Se nærmere om frister for tilmelding på studiesiderne. Tilmeldingen foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for angivne tidsfrister. Tilmelding til undervisningen giver adgang til kursets side i itslearning.
En kursustilmelding er lig med tilmelding til første prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til kurset. Framelding fra undervisning og prøver kan ikke finde sted efter tilmeldingsperiodens udløb. Deltager den studerende ikke i prøven er der brugt et prøveforsøg.
Universitetet tilmelder de studerende til hele første semester på bacheloruddannelsen i forbindelse med den studerendes indskrivning på SDU.
Tilmelding til andet og tredje prøveforsøg foregår, i fastsatte tilmeldingsperioder, eller ved henvendelse til Registrering og Legalitet via henvendelsesmodulet SPOC. Tilmelding til andet og tredje prøveforsøg er bindende, og framelding kan ikke finde sted.
Studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve (første prøveforsøg), kan tilmelde sig omprøven (andet prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller tilhørende reeksamensperiode. Studerende, der ikke har bestået andet prøveforsøg, kan tilmelde sig tredje prøveforsøg, næste gang prøven udbydes ordinært.
Den studerende tilmeldes automatisk til prøver i kurser, når disse udbydes til eksamen for sidste gang.
Studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om dispensation til afmelding af tilmeldte kurser og prøver i et givent semester, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om dispensation til deltagelse i omprøve uden at have aflagt forsøg ved den forudgående ordinære prøve.
§ 7.2 - Tilladelse til at følge kurser på kandidatniveau
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §15
Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en akademisk overbygningsuddannelse eller en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på den akademiske overbygningsuddannelse eller kandidatuddannelsen.
Studerende, der har gennemført fag eller fagelementer på akademisk overbygningsuddannelse eller en kandidatuddannelse, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Ansøgning om tilladelse til at følge kurser fra kandidatuddannelsen før bacheloruddannelsen er bestået indsendes til Optagelse og Vejledning. Studienævnet henviser til de generelle retningslinjer.
§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 6-8
Bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser skal tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre bacheloruddannelsen på 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder, og fuldføre kandidatuddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen, skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 24 måneder ved studiestart i forårssemestret. Bachelor- og kandidatuddannelser kan tillige tilrettelægges som deltidsuddannelse, jf. universitetsloven. Den akademiske overbygningsuddannelse skal kunne gennemføres på 10 måneder ved studiestart i efterårssemesteret og 12 måneder ved studiestart i forårssemesteret.
Universitetet kan i studieordningen for bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. Ved fastsættelse af maksimale studietider skal universitetet ved uddannelsens tilrettelæggelse sikre, at den studerende har mulighed for 3 prøveforsøg, jf. bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), i uddannelsens fag eller fagelementer
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henviser til SDU’s regler om maksimale studietider for uddannelser
- En bacheloruddannelse skal være afsluttet på normeret tid + 1 år
- En 2-årig kandidatuddannelse skal være afsluttet på normeret tid + ½ år
- En 2½-årig kandidatuddannelse skal være afsluttet på normeret tid + ½ år
- En akademisk overbygningsuddannelse skal være afsluttet på normeret tid + 1 år
- En erhvervskandidatuddannelse skal være afsluttet på normeret tid + 1/2 år
§ 7.4 - Krav om studieaktivitet
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 59+60
Universitetet kan fastsætte regler om, at studerende løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studieaktivitetskravet kan udgøre højst 45 ECTS-point hvert studieår. Universitetet skal sikre, at den studerende får mulighed for tre prøveforsøg.
Universitetet kan tillige fastsætte, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen fastsætter universitetet interne regler for, hvilke studerende, der er iværksættere.
Universitetet kan dispensere fra et studieaktivitetskrav, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.
Studienævnets supplerende bestemmelser
Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende ikke har bestået mindst én prøve (ECTS-belagt prøve) i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Deltagelse i studiestartsprøven tæller ikke med som en del af studieaktivitetskravet om beståelse af mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år.
Studerende der ikke optjener 30 ECTS pr. semester, varsles med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres den studerende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning.
Bestemmelserne i dette afsnit omfatter ikke indskrivning under Åben Uddannelse.
§ 7.5 - Bachelorprojekt
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 19
Konstituerende fagelementer for uddannelsens generelle faglige kompetence og identitet og andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag, svarende til mindst 120 ECTS-point. De konstituerende fagelementer skal udgøre mindst 90 ECTS-point og indeholde fagets eller fagområdets videnskabsteori samt et bachelorprojekt på mindst 10 ECTS-point og højst 20 ECTS-point.
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 61
Bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Resumeet kan skrives på dansk, hvis opgaven er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk. I studieordningen fastsættes, hvorledes resumeet indgår i den samlede bedømmelse, og hvilke sprog resumeet kan eller skal skrives på.
Bedømmelse af bachelorprojekt
Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 11
Bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt skal bedømmes efter 7-trins-skalaen.
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 15
Ved skriftlige gruppeprøver kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres (individualisering). Universitetet fastsætter krav om individualisering i studieordningen.
§ 7.6 - Orlov
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 43-44
En studerende kan få orlov fra sin uddannelse, efter regler der fastsættes af universitetet. I orlovsperioden kan den studerende ikke deltage i undervisning eller prøver. Universitetet kan fastsætte regler, der tillader den studerende at deltage i prøver, på trods af at den studerende har eller har haft orlov.
En bachelorstuderende kan få orlov, efter at pågældende har gennemført første studieår. En kandidatstuderende kan få orlov, efter at vedkommende har gennemført første semester. Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste.
Universitetet kan dispensere, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henholder sig til, at studerende kan søge orlov fra uddannelsen efter ’Regler om orlov for studerende ved SDU’.
§ 7.7 - Deltagerbegrænsning
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 11
Universitetet fastsætter i studieordningen regler om tilmelding til fag eller fagelementer og om udvælgelseskriterier til valgfag. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium. Universitetet må ikke anvende alder som udvælgelseskriterium.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Enkelte valgfri kurser, der udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, har deltagerbegrænsning. Hvis der er flere tilmeldte til et kursus, end begrænsningen angiver, prioriteres de rettidigt tilmeldte. Principperne for prioriteringen er angivet i den enkelte kursusbeskrivelse for kurser med deltagerbegrænsning.
For ph.d.-kurser gælder det, at ph.d.-studerende til enhver tid vil have førsteprioritet til kurset.
§ 7.8 - Sidefag, tilvalg og valgfag
Sidefag
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 20 og 31
Bacheloruddannelser, der giver adgang til kandidatuddannelser med sidefag, skal opbygges af et centralt fag og et sidefag, hvor det centrale fag udgør hovedvægten på uddannelsen. Det centrale fag og sidefaget skal være inden for den gymnasiale fagrække.
Kandidatuddannelser, som bygger videre på bacheloruddannelser, og som tilrettelægges med henblik på, at den studerende opnår faglig kompetence til at kunne undervise på de gymnasiale uddannelser, opbygges sådan, at uddannelserne består af det centrale fag og sidefaget. Det centrale fag udgør hovedvægten af uddannelsen, og sidefagets fag eller fagelementer på bachelor- og kandidatuddannelsen udgør mindst 90 ECTS-point.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
På bacheloruddannelserne under Det Naturvidenskabelige Fakultet er sidefag placeret på tredje studieår. På kandidatuddannelserne under Det Naturvidenskabelige Fakultet er sidefag placeret på andet og tredje semester, dog også på første semester for sidefaget i fysik.
For studerende med et ikke-naturvidenskabeligt centralfag kan sidefaget være placeret anderledes.
Tilmelding til bachelorsidefag skal finde sted inden 1. april på andet studieår via https://dans.stads.dk. Studienævnet henviser til de generelle retningslinjer for tilmelding. Tilmelding til kandidatsidefag finder sted i forbindelse med ansøgning om optagelse på kandidatuddannelsen, og forudsætter at det tilhørende bachelorsidefag er gennemført.
Tilvalg
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 21
Universitetet kan træffe bestemmelse om, at kandidatuddannelser, der består af et centralt fag, skal kombineres med et tilvalg inden for eller uden for det centrale fags fagområde. Tilvalget kan bestå enten af fagpakker sammensat af universitetet eller af valgfag sammensat af den studerende. Universitetet kan bestemme, at valgfag sammensat af den studerende skal godkendes af universitetet.
Studienævnet supplerende bestemmelser:
Det Naturvidenskabelige Studienævn har sammensat et bachelortilvalg i biologisk antropologi, rettet mod studerende med et ikke-naturvidenskabeligt centralfag. På de naturvidenskabelige uddannelser er der ikke mulighed for, at studerende kan sammensætte individuelle tilvalg.
Valgfag
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 19, 26 og 30
Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte uddannelse valgfag på mindst 10 ECTS-point.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Uddannelserne under Det Naturvidenskabelige Studienævn omfatter valgfag på mindst 10 ECTS-point. Valgfag defineres som udgangspunkt som alle kurser, der udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, og som ikke er obligatoriske på det valgte studium. Valgfag kan defineres mere specifikt i de fagspecifikke studieordninger, ligesom der kan være anført begrænsninger i de enkelte kursusbeskrivelser.
Kurser, hvor der er sammenfald med konstituerende fagelementer (herunder støttefag), eller hvor der er sammenfald med allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres til uddannelsen.
Kurser på bachelorniveau, der ligger inden for det centrale fags område, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres til kandidatuddannelsen.
Den studerende har pligt til at tilmelde sig valgfag på det relevante studietrin svarende til det antal ECTS, der fremgår af det fagspecifikke studieforløb. Tilmeldingen foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for den fastsatte tidsfrist. Tilmelding til undervisningen giver adgang til kursets side i itslearning.
Studerende har mulighed for at foretage omvalg af valgfag efter tilmeldingsperioden, dog senest tre uger efter semesterstart. Omvalg forudsætter, at det nye valgfag har samme ECTS-værdi som det oprindeligt valgte valgfag, at der er plads på det ønskede kursus og at der endnu ikke har været afviklet prøve i en eller flere dele af kurset.
Tilmelding til valgfag er bindende, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven. Den studerende har mulighed for at søge studienævnet om afmelding af valgfag for et givent semester. Valgfaget vil dog fortsat være en del af den studerendes forløb og skal bestås inden afslutning af uddannelsen.
Udskiftning kan ikke finde sted, hvis den studerende har aflagt et prøveforsøg i en eller flere dele af valgfaget, som der søges udskiftning af. Studienævnet har ikke kompetence til at behandle sådanne ansøgninger fra de studerende. Studienævnet henviser til universitetets generelle information herom.
Efter perioden for omvalg af valgfag, kan den studerende søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om udskiftning af valgfag ved særlige omstændigheder, forudsat at den studerende endnu ikke har aflagt prøveforsøg i en eller flere af kursets dele.
I tilfælde af, at et valgfag ikke længere udbydes, vil den studerende få særskilt besked om, at undervisningen ophører, og at udbuddet af prøver ligeledes har en tidsmæssig begrænsning. Information herom vil ligeledes fremgå af kursusbeskrivelsen.
§ 7.9 - Talent
Jf. Talentbekendtgørelsen §§ 1 og 2
Uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område kan udbyde talentinitiativer i form af ekstra uddannelsesaktiviteter til talentfulde studerende, der er optaget på en videregående heltidsuddannelse ved institutionen, og enkeltfag fra en bachelor-, professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse ved institutionen til talentfulde elever på ungdomsuddannelser og øvrige maritime uddannelser. De enkelte institutioner fastsætter regler om talentinitiativer inden for bekendtgørelsens rammer.
Formålet med udbud af ekstra uddannelsesaktiviteter er at understøtte og styrke indsatsen for særligt talentfulde studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner, sådan at en begrænset andel af de dygtigste og højt motiverede studerende får større faglige udfordringer end gennem de krav, der stilles ved den uddannelse, de er optaget på, samt får anerkendelse herfor på eksamensbeviset.
Studienævnets supplerende bestemmelser
Studerende under Det Naturvidenskabelige Studienævn har mulighed for at deltage i tværfakultære talentprogrammer, ekstracurriculære aktiviteter eller for at opnå udmærkelser på eksamensbeviset. Studienævnet henviser til SDU’s side om talentprogram.
§ 8 - Dispensation og klagemuligheder
§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet samt ordensregler
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 45
Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.
Generelle ordensregler
Der henvises til SDU’s ordensregler og bestemmelser om disciplinære foranstaltninger.
For laboratoriearbejde specificeres endvidere, at studerende, der deltager i laboratoriearbejde, af sikkerhedsmæssige årsager ikke må indtage eller være påvirket af alkohol eller andre rusmidler.
De studerende har, jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 1 stk. 6, pligt til at rette sig efter anvisninger og påbud fra universitetets ansatte, herunder bortvisning fra laboratoriet.
Overtrædelse af retningslinjerne kan i henhold til Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 5 medføre sanktioner.
§ 8.2 - Klage over eksamen
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 36
Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er meddelt. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er oplyst for meddelelsen af bedømmelsen.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Klager indsendes til nat-klager@sdu.dk. Der henvises til Det Naturvidenskabelige Fakultets informationsside om eksamensklager.
§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 57
Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).
Universitetets afgørelser for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 64
Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 46.
Universitetets endelige afgørelser kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagefristen er 2 uger, fra den dag afgørelsen er meddelt.
Klagen indgives til universitetet, der udarbejder en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst en uge. Universitetet sender herefter den samlede sag til behandling i styrelsen.
§ 9 - Uddannelsens forankring
§ 9.1 - Hjemmel
- Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 2285 af 01.december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid
- Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 2271 af 1.december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser
- Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 548 af 29.april 2022 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
- Universitetsadgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 35 af 13. januar 2022 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid
- Talentbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 597 af 8. marts 2015 om talentinitiativer på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
- Ph.d.-bekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner
- Meritankenævnsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 880 af 26. august 2019 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser
§ 9.2 - Studienævn
§ 9.3 - Censorkorps
Censorkorps for datalogi
§ 9.4 - Koder
§ 9.5 - Ikrafttrædelsesdato
§ 9.6 - Gældende for studerende optaget fra og med
§ 9.7 - Dato for godkendelse i studienævnet
§ 9.8 - Dato for Dekanens godkendelse
§ 9.9 - Overgangsordninger
Overgangsordninger beskriver, hvordan et kursus erstatter et andet kursus, når der ændres i et studieforløb. Hvis der er lavet en overgangsordning for et kursus vil den fremgå af oversigten.
§ 10 - Terminologi
§ 10.1 - Uddannelsens terminologi
ECTS står for European Credit Transfer System. ECTS-point er en angivelse af den tids- eller arbejdsmæssige belastning ved et uddannelsesforløb.
60 ECTS-point svarer til ét års fuldtidsstudium. 1 ECTS-point svarer til en arbejdsbelastning mellem 25-30 timer. ECTS- point kan meritoverføres både nationalt og internationalt.