Studieordning for Bachelor i biokemi og molekylærbiologi

Det Naturvidenskabelige Studienævn
Uddannelsestitler:
  • Bachelor i biokemi og molekylærbiologi
ECTS-point: 180
Byer: Odense
Terminer: Efterårx
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2022
Gældende for studerende optaget fra og med: 01-09-2019

Version: Arkiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Bachelor i biokemi og molekylærbiologi (bachelor (BSc))

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 880 af 26/08/2019)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 597 af 08/03/2015)

Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (BEK nr 2271 af 01/12/2021)

Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 2285 af 01/12/2021)

Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 35 af 13/01/2022)

Bekendtgørelse om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 548 af 29/04/2022)

ECTS-point

180

Studienævn

Det Naturvidenskabelige Studienævn

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Terminer

Efterår

Niveau

Bachelor

§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 1-4

Bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser er selvstændigt afrundede forskningsbaserede uddannelsesforløb på et fastsat antal ECTS-point (European Credit Transfer System), der skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder,. .

Formålet med bacheloruddannelserne er at:

  1. indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdet teori og metode, sådan at den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,
  2. give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer, sådan at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele, og
  3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.

Studienævnets supplerende bestemmelser 
Den naturvidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelse i biokemi og molekylær biologi beskæftiger sig med de kemiske processer, der foregår i cellen, mellem celler og mellem organer; processer der skaber den dynamik, som karakteriserer den levende organisme. Biokemi er også ”livets kemi”. Molekylær biologien beskriver, hvordan den genetiske information, som DNA’ets gener indeholder, bliver udtrykt i cellen og overført fra den oprindelige modercelle til døtrecellerne i forbindelse med celledeling. Grænsen mellem disse to videnskabelige discipliner er ikke længere så klart defineret, fordi udtrykkelse af genetisk information også er en biokemisk proces, mens cellens biokemiske reaktioner reguleres via genekspression. I biokemi og molekylær biologi ligger også grundlæggende dele af cellebiologien, genetikken og mikrobiologien. Desuden spiller bioinformatik, der er computerbaseret fortolkning af komplekse eksperimentelle data, en stadig større rolle. Biokemi og molekylær biologi anvender viden og metoder fra andre naturvidenskabelige discipliner – specielt kemien; men også biologi, matematik og fysik er nødvendige forudsætninger for fuldt at forstå fagenes teori og den eksperimentelle del.

Bacheloruddannelsen i biokemi og molekylær biologi har til hovedformål at uddanne bachelorer, der har: 

  • molekylær biologiens og biomedicinens anvendelse ift. det naturvidenskabelige område
  • grundlæggende indsigt i molekylær biologiens og biokemiens centrale begreber 
  • særlig fokus på eksperimentelle og praktiske færdigheder, idet biokemi og molekylær biologi i væsentlig grad er en eksperimentel disciplin 
  • kvalifikationer, der retter sig mod et videre forskningsbaseret uddannelsesforløb



Læringsudbytte

Læringsudbyttet for uddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet beskrives i henhold til ”Kvalitetsrammen for videregående uddannelser” via tre overordnede kategorier:

  • Viden: Denne kategori er specifikt relateret til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker forståelses- og refleksionsniveauet inden for et fagområde i relation til områdets begreber, teorier, metoder eller videnskabelige problemstillinger.
  • Færdigheder: Denne kategori er rettet eksplicit mod varetagelsen af praktiske færdigheder, professionel etik og ansvarlighed.
  • Kompetencer: Kategorien omhandler dimittendernes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Disse kompetencer er almene kompetencer, der ikke er snævert koblet til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker f.eks. evne til analyse og abstrakt tænkning, en vidensøgende indstilling, evne til at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, kommunikative færdigheder og evne til at tilegne sig ny viden og strukturere egen læring.

§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

Uddannelsens didaktiske og pædagogiske grundlag er baseret på SDU’s bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. Dette implementeres på naturvidenskab i praksis ved anvendelse af trefase-modellen for undervisning, hvor de tre faser er introfasen, træningsfasen og studiefasen.

  • I introfasen skabes den fælles faglige referenceramme for teori, modeller og begreber gennem underviserens brug af varierende undervisningsmetoder.
  • Træningsfasen bruges af de studerende til at danne egne erfaringer og fordybe sig i stoffet gennem aktivt arbejde og dialog med underviser.
  • Studiefasen er det underviser-uafhængige læringsrum der foregår uden undervisers tilstedeværelse og hvor den studerende selvstændigt opnår faglige, personlige og sociale kompetencer i forhold til forståelse af og fordybelse i det naturvidenskabelige fagområde.
Indhold, niveau og læringsaktiviteter for fagelementer på bacheloruddannelsernes førsteår er tilrettelagt under hensyntagen til uddannelsens adgangskrav. (Del)kursus-ansvarlige for kurser, som bygger direkte oven på viden fra den adgangsgivende ungdomsuddannelse, er altid informeret om uddannelsens adgangskrav og har adgang til information om det faglige indhold i de centrale adgangsgivende fag fra ungdomsuddannelsen.

Valg af prøveform i det enkelte fag sker under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af opfyldelse af fagets læringsmål. For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

§ 1.4 - Profiler

BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi et-faglig - optag 1. september 2022

BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi et-faglig - optag 1. september 2020 og 2021

BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi et-faglig - optag 1. september 2019

BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi med særligt tilvalg i kemi på 40 ECTS - optag 1. september 2021

BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi med særligt tilvalg i kemi på 40 ECTS - optag 1. september 2020

BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi med særligt tilvalg i kemi på 40 ECTS - optag 1. september 2019

Ikke længere gældende pr 31.august 2020 - BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi med særligt tilvalg i kemi på 40 ECTS - optag 1. september 2019

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Deltagerbetaling

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henviser til de generelle sider på sdu.dk om takster for efter- og videreuddannelse 

§ 2.2 - Adgangskrav

Jf. Adgangsbekendtgørelse § 4
Adgang forudsætter, at ansøgeren har gennemført en gymnasial eksamen (generelt adgangskrav). Endvidere skal ansøgeren opfylde de specifikke adgangskrav. Universitetet kan bestemme, at ansøgeren skal bestå en adgangsprøve. Endelig kan optagelse forudsætte, at ansøgeren skal opfylde sprogkrav og fastsatte karakterkrav.

Studienævnets supplerende bestemmelser: 
I henhold til Adgangsbekendtgørelsen § 4 er de specifikke adgangskrav følgende:
  • Dansk A 
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Samt én af følgende tre fagkombinationer: 1) Fysik B og Kemi B, 2) Fysik B og Bioteknologi A, 3) Geovidenskab A og Kemi B eller Kemi B, Biologi A og Fysik C. 
De specifikke adgangskrav skal være bestået med minimum karakteren 02 i gennemsnit af karaktererne i det enkelte fag. 

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 10

Bachelor- og kandidatuddannelserne opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. 

Studienævnets supplerende bestemmelser
Bacheloruddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU er bygget op med en struktur bestående af et førsteår med fælles implementering af fakultetets pædagogiske og didaktiske principper, et centralt fag og et eventuelt sidefag placeret på 3. studieår. Uddannelserne tilrettelægges efter en af følgende opbygninger:

  1. En et-faglig uddannelse på 180 ECTS
  2. En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der      kombineres med et tilvalg inden for det naturvidenskabelige fagområde på 45 ECTS. 
  3. En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et sidefag på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde. Det centrale fag og sidefaget er inden for den gymnasiale fagrække. 
  4. En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et sidefag/tilvalg på 45 ECTS uden for det naturvidenskabelige fagområde. Det centrale fag og sidefaget er inden for den gymnasiale fagrække. 
  5. Et sidefag på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde. Sidefaget og det centrale fag er inden for den gymnasiale fagrække.
  6. Et tværfagligt tilvalg på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde.

Bacheloruddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU opbygges af konstituerende fagelementer for uddannelsens faglige kompetence og identitet, herunder førsteårsprojekt, innovationsprojekt, fagspecifikke kurser og bachelorprojekt svarende til mindst 90 ECTS. De konstituerende fagelementer indeholder fagets videnskabsteori. Hertil kommer valgfag på mindst 10 ECTS og støttefag.

Studienævnets supplerende bestemmelser: 
Bacheloruddannelsen i biokemi og molekylær biologi er en tværfaglig uddannelse på 180 ECTS, bestående af et førsteår med fælles implementering af fakultetets pædagogiske og didaktiske principper. På andet og tredje år gennemgås molekylær biologi, biokemi og mikrobiologi i en faglig progression, suppleret med støttefag inden for kemi og immunologi. Desuden gives en introduktion til bioinformatik. Laboratorieøvelser vil være placeret i hele uddannelsen, idet biokemi og molekylær biologi i væsentlig grad er en eksperimentel disciplin. Der afsluttes med et bachelorprojekt, hvor en afgrænset videnskabelig problemstilling skal belyses forskningsmæssigt, både eksperimentelt og i teoretisk kontekst.



Kursusbeskrivelser - generelt
Kursusbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fagelement. Kursusbeskrivelser kan opdateres to gange årligt efter studienævnets godkendelse.

De til enhver tid godkendte kursusbeskrivelser kan ses i læseplanen på Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside.
Den til enhver tid gældende læseplan og de gældende kursusbeskrivelser indeholder oplysning om:

  • Fagelementets danske og engelske titel
  • Fagelementets niveau (bachelor-, kandidat- eller ph.d.-kurser)
  • Ansvarligt institut og underviser
  • Omfang i ECTS-point 
  • Indgangskrav
  • Forventede forudsætninger
  • Formål
  • Målbeskrivelse
  • Indhold
  • Undervisningssprog
  • Prøveform
  • Undervisningsform
  • Tidsmæssig placering
  • Hvornår fagelementet sidst er opdateret

Kursusbeskrivelsens nummer angiver niveauet:

  • 2XX: Ph.d.-kurser
  • 5XX: Bachelorkurser
  • 8XX: Kandidatkurser
  • 9xx: Akademisk overbygningsuddannelse (AO) 

Ved mindre end fem tilmeldte studerende kan kurset have en anden undervisningsform, end der er angivet i den godkendte kursusbeskrivelse. Ved mindre end fem tilmeldte til et valgfrit kursus, kan kurset aflyses.

For at sikre uddannelsernes kvalitet og progression, indeholder kursusbeskrivelserne en beskrivelse af hvordan det enkelte kursus relaterer sig til den enkelte uddannelsens øvrige kurser og bidrager til uddannelsens kompetenceprofil.


Overgangsregler

Studerende på ordinære- og deltidsuddannelser kan opleve, at undervisning eller prøver som er en del af uddannelsen ikke længere bliver udbudt. Ligeledes vil en studieordning kunne ophøre og erstattes af en ny studieordning. Den studerende vil blive informeret om, hvilke konsekvenser ophøret af undervisning, prøver eller studieordning vil have for deres videre studieforløb. I forbindelse med, at undervisning, prøver eller studieordning ophører, vil der blive opstillet en række overgangsregler.

Af overgangsreglerne vil der fremgå følgende:

  • Hvornår der udbydes undervisning for sidste gang.
  • Hvornår der udbydes prøver for sidste gang.
  • Hvilken undervisning du eventuelt skal følge i stedet for ophørt undervisning.
  • Hvilken/hvilke prøver du skal gennemføre i stedet for den/de prøver der ikke længere udbydes.
  • Eventuelle bestemmerlser om merit fra ophørte studieordninger til nyeste studieordning
  • Eventuelle bestemmelser om servicetilmelding til prøver.
  • Hvorvidt udmeldelse kan ske, hvis overgangsreglerne ikke følges.

§ 3.2 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

Indhold, niveau og læringsaktiviteter for fagelementer på bacheloruddannelsernes førsteår er tilrettelagt under hensyntagen til uddannelsens adgangskrav. (Del)kursus-ansvarlige for kurser, som bygger direkte oven på viden fra den adgangsgivende ungdomsuddannelse, er informeret om uddannelsens adgangskrav og har adgang til information om det faglige indhold i de centrale adgangsgivende fag fra ungdomsuddannelsen.

§ 4 - Kursusbeskrivelser

§ 4.1 - Kursusbeskrivelser

Profilopdelte kursusbeskrivelser 

BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi et-faglig - optag 1. september 2022

BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi et-faglig - optag 1. september 2020 og 2021

BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi et-faglig - optag 1. september 2019

BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi med særligt tilvalg i kemi på 40 ECTS - optag 1. september 2021

BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi med særligt tilvalg i kemi på 40 ECTS - optag 1. september 2020

BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi med særligt tilvalg i kemi på 40 ECTS - optag 1. september 2019

Ikke længere gældende pr 31.august 2020 - BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi med særligt tilvalg i kemi på 40 ECTS - optag 1. september 2019

Kursusbeskrivelser i studieordningen 

FF500a: Studiestartsprøve

FF503: Kemi, Biologi og Molekylær Biologi - Den empiriske eksperimentelle videnskab

BMB512: Teoretisk immunologi

KE543: Grøn teknologi

FF500: Introduktion til fag, forskning og fællesskab

BMB500: Studieintroduktion for Biomedicin, Biokemi og Molekylær Biologi

BMB544: Grundlæggende cellebiologi

KE506: Syntese

BMB538: Cellulær Identitet

BMB509: Bioanalytisk instrumentering

BMB532: Fundamental Biokemi

FA505: Naturstofkemi og farmakognosi

BMB511: Bioinformatik I

KE504: Analytisk spektroskopi

KE521: Grundstoffernes Kemi

BMB507: Fundamental mikrobiologi

BMB536: Metabolsk og hormonel regulering

BMB539: Anvendelser af matematik i lifescience

BMB543: Biomedicinsk Mikrobiologi

BMB546: Cellulær udvikling

FY527: Fysik A

BABMB501: Bachelorprojekt i biokemi og molekylær biologi

BMB550: Eksperimentel Life Science

BMB533: Molekylær biologi og proteinkemi

BMB540: Fysisk Biokemi

KE501: Grundlæggende kemi

KE525: Uorganisk Kemi A

MM555: Matematik for Biokemi og Molekylær Biologi, Biomedicin og Kemi

FA506: Medicinalkemi A

KE540: Kvantekemi og Modellering

KE548: Bæredygtig kemi og innovation

NAT500: Studiestartsprøve

FF501: Førsteårsprojekt

BMB531: Sygdomme hos mennesket

BMB508: Avanceret Molekylær Biologi

KE505: Organisk Kemi

BMB547: Molekylær Data Science

ST520: Anvendt statistik

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

Bacheloruddannelsen er gennemført, når den studerende har opnået:

a) karakteren 02 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen 
b) bedømmelsen bestået i alle prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået
c) bedømmelsen godkendt i alle prøver, der bedømmes med godkendt/ikke godkendt og   
d) godkendelse af alle prøver, der godkendes ved undervisningsdeltagelse. 

§ 5.2 - Studiestartsprøven

Eksamensbekendtgørelsen § 28.

Universitetet kan bestemme, at studerende skal bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er intern, og der gives bedømmelsen bestået eller ikke bestået.

Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter studiestart, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Hvis prøven ikke er bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest 3 måneder efter studiestarten. Den studerende har to forsøg til at bestå studiestartsprøven.

Studienævnets supplerende bestemmelser
Hvis der indgår studiestartsprøve på uddannelsen, er dette angivet i det anbefalet studieforløb. Yderligere information om studiestartsprøven er angivet i kursusbeskrivelsen. 

Studiestartsprøven afholdes i forbindelse med studiestart i hhv. september og februar. Studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Andet prøveforsøg afvikles senest tre måneder efter uddannelsens studiestart.

Såfremt det kan dokumenteres, at den studerende er eller vil være i stand til aktivt at påbegynde sin uddannelse, er det studienævnets praksis at bevilge dispensation fra studiestartsprøven i tilfælde af dokumenteret alvorlig sygdom eller tilsvarende dokumenteret sygdom i nærmeste familie, eller dermed sammenlignelige dokumenterede personlige forhold, der forhindret i deltagelse i de udbudte prøveforsøg i studiestartsprøven. 

Studienævnet vægter, at det er prøvens formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Vurderingen af, hvorvidt der kan dispenseres fra studiestartsprøven, afhænger dermed ikke alene af, at der kan dokumenteres et usædvanligt forhold, der har hindret deltagelse i prøven.

§ 5.3 - Førsteårsprøven

Eksamensbekendtgørelse § 29

Universitetet fastsætter i bacheloruddannelsens studieordning, hvilke eksamener eller prøver den studerende skal deltage i inden udgangen af det første studieår efter studiestart (førsteårsprøven). Krav til omfanget af førsteårsprøven kan tillige være opgjort i ECTS-point.

Den studerende skal bestå førsteårsprøven, inden udgangen af den studerendes andet studieår. Universitetet kan dog fastsætte i studieordningen, at førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår.

Reglerne gælder uanset antal aflagte prøveforsøg. Den studerende skal dog have mulighed for at aflægge mindst to forsøg i løbet af første studieår, før den studerende kan blive udskrevet af uddannelsen.

Universitetet kan dispensere fra tidsfristerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Studienævnets supplerende bestemmelser
Den studerende skal bestå førsteårsprøven inden udgangen af første studieår for at kunne fortsætte på uddannelsen, også selvom der ikke har været mulighed for tre prøveforsøg. Som udgangspunkt udbyder Det Naturvidenskabelige Fakultet tre prøveforsøg, hvoraf det tredje forsøg udbydes i august måned. Der kan dog være enkelte kurser, hvor der kun udbydes to prøveforsøg, men det vil i så fald fremgå af det anbefalede studieforløb, hvor de specifikke kurser, der indgår i førsteårsprøven, også er angivet.

§ 5.4 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

Eksamensbekendtgørelsen§ 26.

Den studerendes stave- og formuleringsevne skal indgå ved bedømmelsen af bachelorprojekter, kandidatspecialer, akademiske overbygningsprojekter og masterprojekter. Det skal fremgå af studieordningen, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår.

Universitet kan dispensere, hvis den studerende dokumenterer en relevant funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Studienævnets supplerende bestemmelser
Bedømmelsen af større skriftlige opgaver angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om ganske omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Relevant dokumenteret funktionsnedsættelse kan gøre, at der dispenseres fra denne bestemmelse.

§ 5.5 - Bedømmelse af eksamen og prøver

Jf. Karakterbekendtgørelsen §§9-10

Bedømmelse af præstationer skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag, fag- eller uddannelseselement (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning).

Bedømmelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder de mål for faget, fag- eller uddannelseselementet, som er fastsat i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse, studieordningen m.v.

Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen for de enkelte fag, fag- eller uddannelseselementer, som afsluttes med en prøve.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §2

Formålet med en eksamen eller prøve er at bedømme, i hvilken grad den enkelte studerende opfylder de målbeskrivelser, som er fastsat for fagelementet.

Universitetet fastsætter målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen for de enkelte fagelementer i uddannelsens studieordning, herunder fagbeskrivelser.

Jf. Karakterbekendtgørelsen § 15.

En prøve er bestået, når den studerende opnår mindst karakteren 02 eller bedømmelsen »Bestået«. En bestået prøve kan ikke tages om, jf. dog stk. 4.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 10-11 

Universitetet fastsætter i studieordningen, om eksamen er intern eller ekstern. Interne eksamener eller prøver bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere (eksaminatorer). Eksterne eksamener eller prøver bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere (eksaminatorer) og mindst en censor, der er beskikket af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Eksterne eksamener eller prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt. De eksterne eksamener eller prøver skal udgøre mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point, ekskl. meritoverførte eksamener eller prøver.

Eksamener eller prøver kan bedømmes efter 7-trins-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala, eller som »bestået« eller »ikke-bestået«.

Universitetet fastsætter bedømmelsesformen for det enkelte fagelement i studieordningen eller fagets fagbeskrivelse. Bedømmelsesformen »bestået« eller »ikke-bestået« må dække højst 1/3 af uddannelsens fagelementer opgjort i ECTS-point. Meritoverførte resultater indgår dog ikke i opgørelsen.

Bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt skal bedømmes efter 7-trins-skalaen.


Studienævnets supplerende bestemmelser:
Målbeskrivelsen for det enkelte kursus svarer til, at den studerende får karakteren 12 for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Målbeskrivelserne fremgår af de enkelte kursusbeskrivelser.

§ 5.6 - Prøvesprog

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 21

Eksamen eller prøven aflægges på fagelementets undervisningssprog, medmindre formålet med aktiviteten helt eller delvist angår sproglige færdigheder i et bestemt sprog. 

Eksamen eller prøven kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre danskfærdigheder er en del af de faglige læringsmål.

§ 5.7 - Prøveformer

De studerendes kvalifikationer bedømmes ved eksaminer. Bedømmelsen kan foretages på grundlag af:
   a) afsluttende mundtlig eksamen
   b) afsluttende skriftlig eksamen
   c) praktiske prøver
   d) en eller flere skriftlige eller mundtlige eksaminer afholdt i forbindelse med undervisningen
   e) en eller flere opgavebesvarelser, kursusarbejder eller rapporter afleveret til bedømmelse i forbindelse med undervisningen
   f) studieophold bedømmes bestået/ikke bestået ved intern prøve (portfolio)
   g) deltagelse i undervisning, øvelser, studiekredse, seminarer eller lignende
   eller en kombination af to eller flere af punkterne a – g.

Valg af prøveform i det enkelte kursus sker under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte kursus’ formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således at eksamensresultatet i det enkelte kursus afspejler den studerendes grad af opfyldelse af kursets læringsmål. For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af kurser, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

§ 5.8 - Ordinære prøver

Der afholdes som hovedregel ordinære prøver i tilknytning til undervisningens afslutning i henholdsvis efterårs- og forårssemestret. Kurser afviklet i efterårssemestret eksamineres som hovedregel i januar, mens kurser afviklet i forårssemestret som hovedregel eksamineres i juni. Den nøjagtige placering af prøver vil fremgå af eksamensplanen. Datoer for ordinær prøve for eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres i itslearning.

Afmelding af prøver er ikke muligt efter tilmelding til undervisningen. Såfremt man ikke deltager i prøven, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets hjemmeside.

§ 5.9 - Omprøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 12
Universitetet kan afvige fra den fastsatte eksamens- eller prøveform ved en omprøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet, kandidatspeciale, masterprojekt og akademisk overbygningsprojekt. En eventuel alternativ eksamens- eller prøveform skal fremgå af studieordningen, herunder betingelserne for, hvornår den alternative eksamens- eller prøveform bringes i anvendelse.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Omprøve afholdes for de studerende, der ikke har bestået, udeblevet eller har været syge ved den forudgående ordinære prøve. Omprøven tager dermed udgangspunkt i, at den studerende har fulgt undervisningen i kurset.

Datoer for omprøve i eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres på kursets side i itslearning.

For alle kurser under Det Naturvidenskabelige Studienævn med undtagelse af bachelorprojekt og speciale gælder det, at eksamens- og censurformen ved omprøve kan være en anden end ved den ordinære prøve. Det vil fremgå af kursusbeskrivelsen, hvis der er en anden prøveform ved omprøver, og hvilke kriterier, der udløser den alternative prøveform.

Afmelding af omprøver er ikke muligt efter tilmelding. Såfremt man ikke deltager i omprøven, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i omprøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets hjemmeside.

Såfremt fakultetet har varslet, at et kursus nedlægges, angives det, hvornår den studerende senest skal aflægge sit tredje prøveforsøg.

§ 5.10 - Prøveforsøg

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 4

En bestået eksamen eller prøve kan ikke tages om.En studerende har tre forsøg til at bestå en eksamen eller prøve. En studerende har brugt et forsøg, hvis pågældende ikke opfylder eventuelt fastsatte eksamensforudsætninger. Universitetet kan dispensere med henblik på yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Spørgsmålet om studieegnethed kan ikke indgå i vurderingen

Jf. Eksamensbekendtgørelsen 12, stk. 3: 

En studerende har ret til at aflægge eksamen eller prøve i stedet for at få sin undervisningsdeltagelse bedømt på ny. Dette gælder dog ikke for studiestartsprøven, den afsluttende eksamen og fagelementer, der omfatter praktiske øvelser.

Studiestartsprøve

Eksamensbekendtgørelsen § 28.

Universitetet kan bestemme, at studerende skal bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er intern, og der gives bedømmelsen bestået eller ikke bestået.

Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter studiestart, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Hvis prøven ikke er bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest 3 måneder efter studiestarten. Den studerende har to forsøg til at bestå studiestartsprøven.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Den studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om yderligere prøveforsøg, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Der henvises til studienævnets vejledning om dispensationsansøgninger. Studerende har to prøveforsøg til at bestå Studiestartsprøven

§ 5.11 - Forudsætninger for deltagelse i prøver

Eksamensbekendtgørelsen § 7

Universitetet kan fastsætte betingelser for, at en studerende kan deltage i en delprøve eller fageksamen (eksamensforudsætning).

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Forudsætningsprøver i et kursus skal beståes inden den ordinære eksamen, som forudsætningsprøven er knyttet til. Består den studerende ikke forudsætningsprøven inden den ordinære prøve i kurset, kan den studerende ikke deltage i eksamen og har brugt et prøveforsøg. Forudsætningsprøver, der er bestået inden første ordinære eksamen, skal ikke gentages ved et eventuelt nyt prøveforsøg.

§ 5.12 - Digitale prøver og hjælpemidler

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 12
Universitetet kan fastsætte regler om anvendelse af computere ved prøverne i studieordningen.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Skriftlige stedprøver afvikles på den studerendes egen computer, medmindre andet er angivet i kursusbeskrivelsen. Yderligere information kan læses under 'Brug af IT-udstyr i forbindelse med din skriftlige stedprøve' på SDU's hjemmeside.

Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen fremgår af den enkelte kursusbeskrivelse.

§ 5.13 - Særlige prøvevilkår

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 6

Universitetet kan dispensere fra fastsatte eksamens- eller prøvevilkår, herunder tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med øvrige studerende. Det er en forudsætning, at tilbuddet ikke ændrer prøvens eller eksamenens faglige niveau.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for studerende, der har et andet modersmål end dansk.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende skal fremsende en ansøgning til Det Naturvidenskabelige Studienævn senest fire uger inden starten af den relevante eksamensperiode, hvortil der ønskes særlige prøvevilkår. Studienævnet har mulighed for at tildele den studerende særlige prøvevilkår til en hel uddannelse ad gangen. 

Ansøgningen skal være studienævnet i hænde senest 30. marts for ansøgninger vedrørende sommereksamensterminen og senest 30. oktober for eksamener vedrørende vintereksamensterminen. Ansøgninger indsendt efter disse frister risikerer at blive afvist med henvisning til, at det ikke er praktisk muligt at sikre de ansøgte prøvevilkår.

Ved enkelte prøveformer er det på grund af eksamensformen ikke muligt at tilbyde en studerende ekstra tid ved eksamen.

Det påhviler den studerende at kontakte kursets studiesekretær senest 10 hverdage før eksamensdatoen og gøre opmærksom på, at den studerende ønsker at gøre brug af særlige prøvevilkår. Såfremt dette ikke overholdes, mister den studerende retten til særlige prøvevilkår.

§ 5.14 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Eksamensuregelmæssigheder er en forseelse, som universitetet betragter som en alvorlig overtrædelse af de disciplinære regler. Der henvises til Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU

§ 5.15 - Gruppeprøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 13-15

Universitetet kan bestemme, at en eksamen tilrettelægges som en gruppeprøve.

Universitetet fastsætter nærmere regler i studieordningen om gruppeprøver, herunder gruppestørrelse, eksaminationstid og muligheden for at vælge individuel eksamination.

Ved den afsluttende eksamen har den studerende ret til at udarbejde opgavebesvarelsen individuelt og at aflægge individuelt mundtligt forsvar.

Er den afsluttende skriftlige opgavebesvarelse i den afsluttende eksamen udarbejdet i en gruppe, har den enkelte studerende ret til at aflægge individuelt mundtligt forsvar.

 Ved skriftlige gruppeprøver kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres (individualisering). Universitetet fastsætter krav om individualisering i studieordningen.

Hvis den enkelte gruppedeltagers bidrag ikke skal bedømmes selvstændigt, kan den skriftlige opgavebesvarelse indgå i bedømmelsen ved et efterfølgende mundtligt forsvar.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Det fremgår af kursusbeskrivelsen, hvorvidt der er gruppeprøve i det enkelte kursus. I forbindelse med individuelle studieaktiviteter, bachelorprojekter og specialer fastlægges det i samarbejde med vejlederen, hvorvidt der er mulighed for gruppeprøve inden for kursusbeskrivelsens rammer. I tilfælde af gruppeprøve anføres alle studerende på kontrakten, og evalueringen tilpasses gruppeprøven.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Jf. Adgangsbekendtgørelsen §37

En ansøger skal oplyse om og søge merit for beståede fag fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau. Universitetet fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger, i tilfælde af at ansøgeren afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Den studerende skal hurtigst muligt efter optagelse på studiet ansøge Det Naturvidenskabelige Studienævn om startmerit på baggrund af tidligere beståede uddannelseselementer fra samme eller anden uddannelsesinstitution. Studienævnet foretager en konkret meritvurdering af den studerendes tidligere beståede fagelementer. Der kan kun gives merit, hvis fagelementet har faglig relevans for den uddannelse, den studerende er optaget på. 

§ 6.2 - Forhåndsmerit

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 55

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Den studerende forpligter sig til at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende skal ansøge Det Naturvidenskabelige Studienævn om forhåndsgodkendelse af merit. Det påhviler den studerende at ansøge i god tid, således den studerende er sikret en afgørelse inden ansøgningsfrist på værtsuddannelsesinstitutionen. Den studerende kan få råd og vejledning om niveau og indhold i de påtænkte kurser hos fagmiljøet.

Der kan ikke gives forhåndsmerit til kurser, hvor den studerende har aflagt et eller flere prøveforsøg. 

§ 6.3 - Merit

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 53 og 54

Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. 

Universitetet kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse.


Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende kan ansøge Det Naturvidenskabelige Studienævn om merit. Det påhviler den studerende at dokumentere kursets indhold og niveau i form af en kursusbeskrivelse samt opnået resultat. 

Der kan ikke gives merit til kurser, hvor den studerende har aflagt et eller flere prøveforsøg

§ 6.4 - Fritagelser

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 45
Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Studienævnets supplerende bestemmelser

Det er studienævnets praksis at bevilge fritagelse for konstituerende kursus, såfremt den studerende kan dokumentere at have bestået kurser på samme faglige niveau, med mindst samme omfang og med samme faglige indhold, som det kursus på den pågældende studieordning, der skal fritages.

Det er studienævnets praksis at bevilge fritagelse fra de fastsatte krav for et valgfagsmodul, hvis der kan dokumenteres et usædvanligt forhold, der reelt hindrer dig i at efterleve disse.

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

Uddannelsesbekendtgørelsen § 11

Universitetet skal fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fagelementer på uddannelsen, herunder om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Universitetet kan fastsætte krav til tilmeldingen opgjort i ECTS-point. Tilmeldingskravet kan omfatte både nye fag og ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fag fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår.

Eksamensbekendtgørelsen § 5

Universitetet skal fastsætte regler om tilmelding til og framelding af eksamener og prøver, herunder regler om afmelding på grund af sygdom. Universitetet kan fastsætte krav om, at de studerende hvert studieår tilmelder sig til eksamener og prøver svarende til højst 60 ECTS-point, ud over eksamener og prøver fra forudgående studieår. Studerende kan ikke deltage i eksamener og prøver inden for uddannelsen, hvis pågældende har meldt sig ud af uddannelsen i hele eller dele af det relevante semester. Universitetets internt fastsatte regler efter stk. 1 skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside. Universitetet kan dispensere fra stk. 1 og 2, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.


Studienævnets supplerende bestemmelser:
Det tilstræbes at den enkelte studerende tilmelder sig undervisning svarende til 30 ECTS pr. semester på det relevante studietrin. Det er tilladt at tilmelde sig mere end 30 ECTS pr. semester.

Der gennemføres to gange årligt tilmelding til undervisningen i kurser udbudt i henholdsvis efterårssemesteret (20.-30. maj) og forårssemesteret (20.-30- november). Se nærmere om frister for tilmelding på studiesiderne. Tilmeldingen foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for angivne tidsfrister. Tilmelding til undervisningen giver adgang til kursets side i itslearning. 

En kursustilmelding er lig med tilmelding til første prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til kurset. Framelding fra undervisning og prøver kan ikke finde sted efter tilmeldingsperiodens udløb. Deltager den studerende ikke i prøven er der brugt et prøveforsøg.

Universitetet tilmelder de studerende til hele første semester på bacheloruddannelsen i forbindelse med den studerendes indskrivning på SDU. 

Tilmelding til andet og tredje prøveforsøg foregår, i fastsatte tilmeldingsperioder, eller ved henvendelse til Registrering og Legalitet via henvendelsesmodulet SPOC. Tilmelding til andet og tredje prøveforsøg er bindende, og framelding kan ikke finde sted.

Studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve (første prøveforsøg), kan tilmelde sig omprøven (andet prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller tilhørende reeksamensperiode. Studerende, der ikke har bestået andet prøveforsøg, kan tilmelde sig tredje prøveforsøg, næste gang prøven udbydes ordinært.

Den studerende tilmeldes automatisk til prøver i kurser, når disse udbydes til eksamen for sidste gang. 

Studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om dispensation til afmelding af tilmeldte kurser og prøver i et givent semester, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om dispensation til deltagelse i omprøve uden at have aflagt forsøg ved den forudgående ordinære prøve.

§ 7.2 - Tilladelse til at følge kurser på kandidatniveau

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §15

Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en akademisk overbygningsuddannelse eller en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på den akademiske overbygningsuddannelse eller kandidatuddannelsen.

Studerende, der har gennemført fag eller fagelementer på akademisk overbygningsuddannelse eller en kandidatuddannelse, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Ansøgning om tilladelse til at følge kurser fra kandidatuddannelsen før bacheloruddannelsen er bestået indsendes til Optagelse og Vejledning. Studienævnet henviser til de generelle retningslinjer. 

§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 6-8

Bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser skal tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre bacheloruddannelsen på 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder, og fuldføre kandidatuddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen, skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 24 måneder ved studiestart i forårssemestret. Bachelor- og kandidatuddannelser kan tillige tilrettelægges som deltidsuddannelse, jf. universitetsloven. Den akademiske overbygningsuddannelse skal kunne gennemføres på 10 måneder ved studiestart i efterårssemesteret og 12 måneder ved studiestart i forårssemesteret.

Universitetet kan i studieordningen for bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. Ved fastsættelse af maksimale studietider skal universitetet ved uddannelsens tilrettelæggelse sikre, at den studerende har mulighed for 3 prøveforsøg, jf. bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), i uddannelsens fag eller fagelementer

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henviser til SDU’s regler om maksimale studietider for uddannelser

  • En bacheloruddannelse skal være afsluttet på normeret tid + 1 år
  • En 2-årig kandidatuddannelse skal være afsluttet på normeret tid + ½ år
  • En 2½-årig kandidatuddannelse skal være afsluttet på normeret tid + ½ år
  • En akademisk overbygningsuddannelse skal være afsluttet på normeret tid + 1 år
  • En erhvervskandidatuddannelse skal være afsluttet på normeret tid + 1/2 år

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 59+60

Universitetet kan fastsætte regler om, at studerende løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studieaktivitetskravet kan udgøre højst 45 ECTS-point hvert studieår. Universitetet skal sikre, at den studerende får mulighed for tre prøveforsøg.

Universitetet kan tillige fastsætte, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen fastsætter universitetet interne regler for, hvilke studerende, der er iværksættere.

Universitetet kan dispensere fra et studieaktivitetskrav, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.

Studienævnets supplerende bestemmelser
Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende ikke har bestået mindst én prøve (ECTS-belagt prøve) i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Deltagelse i studiestartsprøven tæller ikke med som en del af studieaktivitetskravet om beståelse af mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. 

Studerende der ikke optjener 30 ECTS pr. semester, varsles med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres den studerende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. 

Bestemmelserne i dette afsnit omfatter ikke indskrivning under Åben Uddannelse.

§ 7.5 - Bachelorprojekt

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 19

Konstituerende fagelementer for uddannelsens generelle faglige kompetence og identitet og andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag, svarende til mindst 120 ECTS-point. De konstituerende fagelementer skal udgøre mindst 90 ECTS-point og indeholde fagets eller fagområdets videnskabsteori samt et bachelorprojekt på mindst 10 ECTS-point og højst 20 ECTS-point.

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 61

Bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Resumeet kan skrives på dansk, hvis opgaven er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk. I studieordningen fastsættes, hvorledes resumeet indgår i den samlede bedømmelse, og hvilke sprog resumeet kan eller skal skrives på.

Bedømmelse af bachelorprojekt 

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 11

Bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt skal bedømmes efter 7-trins-skalaen.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 15

Ved skriftlige gruppeprøver kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres (individualisering). Universitetet fastsætter krav om individualisering i studieordningen.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Bachelorprojektet på bacheloruddannelsen i Biokemi og molekylær biologi har et omfang på 15 ECTS. Yderligere oplysninger vedrørende indhold og målsætninger findes i kursusbeskrivelsen for bachelorprojektet. 

Bachelorprojektet kan udarbejdes af højst fire studerende i fællesskab og afleveres som en skriftlig rapport. Udarbejdes bachelorprojektet af flere studerende i fællesskab, vil bachelorprojektet indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig prøve.

Såfremt bachelorprojektet er skrevet på dansk, udfærdiges resuméet på engelsk. Såfremt bachelorprojektet er skrevet på engelsk, udfærdiges resuméet på dansk.

Tilmeldingen til bachelorprojektet foregår via SDU Studenter-selvbetjeningen inden for den fastsatte tilmeldingsperiode. Efter tilmelding – dog senest en uge inde i semestret – skal den studerende aflevere en bachelorprojektkontrakt med tilhørende problemformulering via SDU's elektroniske blanketsystem. Afleveringsfristen for bachelorprojektet findes i kursusbeskrivelsen for det pågældende bachelorprojekt.

Hvis den studerende ikke afleverer bachelorprojektet inden for den fastsatte tidsfrist eller ikke består, tæller det som et brugt prøveforsøg. 

Studielederen på Naturvidenskab kan, ud fra en begrundet og dokumenteret ansøgning, godkende en udsættelse af afleveringsfristen, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.

§ 7.6 - Orlov

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 43-44

En studerende kan få orlov fra sin uddannelse, efter regler der fastsættes af universitetet. I orlovsperioden kan den studerende ikke deltage i undervisning eller prøver. Universitetet kan fastsætte regler, der tillader den studerende at deltage i prøver, på trods af at den studerende har eller har haft orlov.

En bachelorstuderende kan få orlov, efter at pågældende har gennemført første studieår. En kandidatstuderende kan få orlov, efter at vedkommende har gennemført første semester. Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste.

Universitetet kan dispensere, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henholder sig til, at studerende kan søge orlov fra uddannelsen efter ’Regler om orlov for studerende ved SDU’.

§ 7.7 - Deltagerbegrænsning

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 11

Universitetet fastsætter i studieordningen regler om tilmelding til fag eller fagelementer og om udvælgelseskriterier til valgfag. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium. Universitetet må ikke anvende alder som udvælgelseskriterium.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Enkelte valgfri kurser, der udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, har deltagerbegrænsning. Hvis der er flere tilmeldte til et kursus, end begrænsningen angiver, prioriteres de rettidigt tilmeldte. Principperne for prioriteringen er angivet i den enkelte kursusbeskrivelse for kurser med deltagerbegrænsning.

For ph.d.-kurser gælder det, at ph.d.-studerende til enhver tid vil have førsteprioritet til kurset.

§ 7.8 - Sidefag, tilvalg og valgfag

Sidefag

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 20 og 31

Bacheloruddannelser, der giver adgang til kandidatuddannelser med sidefag, skal opbygges af et centralt fag og et sidefag, hvor det centrale fag udgør hovedvægten på uddannelsen. Det centrale fag og sidefaget skal være inden for den gymnasiale fagrække.

Kandidatuddannelser, som bygger videre på bacheloruddannelser, og som tilrettelægges med henblik på, at den studerende opnår faglig kompetence til at kunne undervise på de gymnasiale uddannelser, opbygges sådan, at uddannelserne består af det centrale fag og sidefaget. Det centrale fag udgør hovedvægten af uddannelsen, og sidefagets fag eller fagelementer på bachelor- og kandidatuddannelsen udgør mindst 90 ECTS-point.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

På bacheloruddannelserne under Det Naturvidenskabelige Fakultet er sidefag placeret på tredje studieår. På kandidatuddannelserne under Det Naturvidenskabelige Fakultet er sidefag placeret på andet og tredje semester, dog også på første semester for sidefaget i fysik.  

For studerende med et ikke-naturvidenskabeligt centralfag kan sidefaget være placeret anderledes.

Tilmelding til bachelorsidefag skal finde sted inden 1. april på andet studieår via https://dans.stads.dk. Studienævnet henviser til de generelle retningslinjer for tilmelding.  Tilmelding til kandidatsidefag finder sted i forbindelse med ansøgning om optagelse på kandidatuddannelsen, og forudsætter at det tilhørende bachelorsidefag er gennemført. 


Tilvalg

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 21

Universitetet kan træffe bestemmelse om, at kandidatuddannelser, der består af et centralt fag, skal kombineres med et tilvalg inden for eller uden for det centrale fags fagområde. Tilvalget kan bestå enten af fagpakker sammensat af universitetet eller af valgfag sammensat af den studerende. Universitetet kan bestemme, at valgfag sammensat af den studerende skal godkendes af universitetet.

Studienævnet supplerende bestemmelser:

Det Naturvidenskabelige Studienævn har sammensat et bachelortilvalg i biologisk antropologi, rettet mod studerende med et ikke-naturvidenskabeligt centralfag. På de naturvidenskabelige uddannelser er der ikke mulighed for, at studerende kan sammensætte individuelle tilvalg.


Valgfag 

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 19, 26 og 30
Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte uddannelse valgfag på mindst 10 ECTS-point.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Uddannelserne under Det Naturvidenskabelige Studienævn omfatter valgfag på mindst 10 ECTS-point. Valgfag defineres som udgangspunkt som alle kurser, der udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, og som ikke er obligatoriske på det valgte studium. Valgfag kan defineres mere specifikt i de fagspecifikke studieordninger, ligesom der kan være anført begrænsninger i de enkelte kursusbeskrivelser.

Kurser, hvor der er sammenfald med konstituerende fagelementer (herunder støttefag), eller hvor der er sammenfald med allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres til uddannelsen. 

Kurser på bachelorniveau, der ligger inden for det centrale fags område, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres til kandidatuddannelsen.

Den studerende har pligt til at tilmelde sig valgfag på det relevante studietrin svarende til det antal ECTS, der fremgår af det fagspecifikke studieforløb. Tilmeldingen foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for den fastsatte tidsfrist. Tilmelding til undervisningen giver adgang til kursets side i itslearning. 

Studerende har mulighed for at foretage omvalg af valgfag efter tilmeldingsperioden, dog senest tre uger efter semesterstart. Omvalg forudsætter, at det nye valgfag har samme ECTS-værdi som det oprindeligt valgte valgfag, at der er plads på det ønskede kursus og at der endnu ikke har været afviklet prøve i en eller flere dele af kurset.

Tilmelding til valgfag er bindende, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven. Den studerende har mulighed for at søge studienævnet om afmelding af valgfag for et givent semester. Valgfaget vil dog fortsat være en del af den studerendes forløb og skal bestås inden afslutning af uddannelsen. 

Udskiftning kan ikke finde sted, hvis den studerende har aflagt et prøveforsøg i en eller flere dele af valgfaget, som der søges udskiftning af. Studienævnet har ikke kompetence til at behandle sådanne ansøgninger fra de studerende. Studienævnet henviser til universitetets generelle information herom. 

Efter perioden for omvalg af valgfag, kan den studerende søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om udskiftning af valgfag ved særlige omstændigheder, forudsat at den studerende endnu ikke har aflagt prøveforsøg i en eller flere af kursets dele.

I tilfælde af, at et valgfag ikke længere udbydes, vil den studerende få særskilt besked om, at undervisningen ophører, og at udbuddet af prøver ligeledes har en tidsmæssig begrænsning. Information herom vil ligeledes fremgå af kursusbeskrivelsen. 

§ 7.9 - Talent

Jf. Talentbekendtgørelsen §§ 1 og 2
Uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område kan udbyde talentinitiativer i form af ekstra uddannelsesaktiviteter til talentfulde studerende, der er optaget på en videregående heltidsuddannelse ved institutionen, og enkeltfag fra en bachelor-, professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse ved institutionen til talentfulde elever på ungdomsuddannelser og øvrige maritime uddannelser. De enkelte institutioner fastsætter regler om talentinitiativer inden for bekendtgørelsens rammer.

Formålet med udbud af ekstra uddannelsesaktiviteter er at understøtte og styrke indsatsen for særligt talentfulde studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner, sådan at en begrænset andel af de dygtigste og højt motiverede studerende får større faglige udfordringer end gennem de krav, der stilles ved den uddannelse, de er optaget på, samt får anerkendelse herfor på eksamensbeviset.

Studienævnets supplerende bestemmelser
Studerende under Det Naturvidenskabelige Studienævn har mulighed for at deltage i tværfakultære talentprogrammer, ekstracurriculære aktiviteter eller for at opnå udmærkelser på eksamensbeviset. Studienævnet henviser til SDU’s side om talentprogram.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet samt ordensregler

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 45

Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.


Generelle ordensregler 

Der henvises til SDU’s ordensregler og bestemmelser om disciplinære foranstaltninger. 

For laboratoriearbejde specificeres endvidere, at studerende, der deltager i laboratoriearbejde, af sikkerhedsmæssige årsager ikke må indtage eller være påvirket af alkohol eller andre rusmidler. 

De studerende har, jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 1 stk. 6, pligt til at rette sig efter anvisninger og påbud fra universitetets ansatte, herunder bortvisning fra laboratoriet.

Overtrædelse af retningslinjerne kan i henhold til Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 5 medføre sanktioner.

§ 8.2 - Klage over eksamen

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 36
Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er meddelt. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er oplyst for meddelelsen af bedømmelsen.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Klager indsendes til nat-klager@sdu.dk. Der henvises til Det Naturvidenskabelige Fakultets informationsside om eksamensklager.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 57

Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).

Universitetets afgørelser for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 64

Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 46.

Universitetets endelige afgørelser kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagefristen er 2 uger, fra den dag afgørelsen er meddelt.

Klagen indgives til universitetet, der udarbejder en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst en uge. Universitetet sender herefter den samlede sag til behandling i styrelsen.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Hjemmel

  • Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 2285 af 01.december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid
  • Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 2271 af 1.december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser
  • Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 548 af 29.april 2022 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
  • Universitetsadgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 35 af 13. januar 2022 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid
  • Talentbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 597 af 8. marts 2015 om talentinitiativer på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
  • Ph.d.-bekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner
  • Meritankenævnsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 880 af 26. august 2019 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser 

§ 9.2 - Studienævn

Det Naturvidenskabelige Studienævn

§ 9.3 - Censorkorps

Censorkorps for biologi

§ 9.4 - Koder

Ingen STO-kode fundet

§ 9.5 - Ikrafttrædelsesdato

01-09-2022

§ 9.6 - Gældende for studerende optaget fra og med

01-09-2019

§ 9.7 - Dato for godkendelse i studienævnet

04-11-2022

§ 9.8 - Dato for Dekanens godkendelse

§ 9.9 - Overgangsordninger

Overgangsordninger beskriver, hvordan et kursus erstatter et andet kursus, når der ændres i et studieforløb. Hvis der er lavet en overgangsordning for et kursus vil den fremgå af oversigten.

Se overgangsordninger for alle kurser på Det Naturvidenskabelige Fakultet.

§ 10 - Terminologi

§ 10.1 - Uddannelsens terminologi

ECTS står for European Credit Transfer System. ECTS-point er en angivelse af den tids- eller arbejdsmæssige belastning ved et uddannelsesforløb.
60 ECTS-point svarer til ét års fuldtidsstudium. 1 ECTS-point svarer til en arbejdsbelastning mellem 25-30 timer. ECTS- point kan meritoverføres både nationalt og internationalt.