Studieordning for Kandidat i Farmaci
- Kandidat i Farmaci
- Master of Science (MSc) in Pharmacy
§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen
§ 1.1 - Stamblad
Uddannelsestitler
Kandidat i Farmaci (Cand.pharm)Bekendtgørelser
Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) (BEK nr 114 af 03/02/2015)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 880 af 26/08/2019)
Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 1517 af 16/12/2013)
Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 20 af 09/01/2020)
Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 22 af 09/01/2020)
Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) (LBK nr 778 af 07/08/2019)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 892 af 26/08/201)
Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 2285 af 01/12/2021)
Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 35 af 13/01/2022)
Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 597 af 08/03/2015)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 1212 af 17/08/2020)
Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (BEK nr 2271 af 01/12/2021)
ECTS-point
120Startår
2010Studienævn
Studienævn for farmaciSprog
DanskByer
OdenseTerminer
Efterår, ForårNiveau
Kandidat§ 1.2 - Uddannelsens formål
Den farmaceutiske uddannelse, som hører under både Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner inden for fagområdet farmaci og andre relaterede fagområder. Kandidatuddannelsen i farmaci beskæftiger sig med videnskaberne, der er rettet mod forståelse og løsning af farmaceutiske, kemisk-biologiske og sundhedsmæssige problemstillinger, og som anvendes i udviklingen, fremstilling, kvalitetssikring og distribution af lægemidler i samfundet.
stk. 1 Formålet med Kandidatuddannelsen er, at:
- varetage selvstændige farmaceutiske erhvervsfunktioner på både private apoteker og sygehusapoteker, i den primære- og sekundære sundhedssektor, samt i lægemiddelindustrien og hos offentlige myndigheder
- forestå produktion, kontrol, kvalitetssikring og overvågning af lægemidler og deres anvendelse i samfundet
- give den studerende den relevante faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele
- forberede den farmaceutiske kandidat til at varetage jobfunktioner på det private og offentlige arbejdsmarked som særlig lægemiddelsagkyndig,
- reflektere over etiske og samfundsmæssige problemstillinger i sundhedsvæsenet, især indenfor lægemiddelområdet
§ 1.3 - Uddannelsens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag
Uddannelser ved Syddansk Universitet er baseret på bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet.
Herudover bygger uddannelser ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på fakultetets pædagogiske strategi, der dels indebærer differentierede læringsformer, dels har et særligt fokus på FAIR-princippet, dvs. feedback, aktivitet, individualisering og relevans. Uddannelsen er således planlagt og undervisningen tilrettelagt på en sådan måde, at der er gode muligheder for feedback mellem undervisere og studerende, høj aktivitet blandt studerende, mulighed for individualiserede læringsforløb og for at indhold og form fremtræder relevant for de fremtidige studier og det fremtidige virke. Endvidere er prøver og eksamener tilrettelagt under hensyntagen til anerkendte, forskningsbaserede principper om validitet, reliabilitet, impact på læring, økonomi og acceptabilitet.
Det kendetegnende ved kandidatuddannelsen i farmaci ved SDU er, at uddannelsen er forskningsbaseret, professionsorienteret, samt pædagogisk og didaktisk i samspil med de bærende principper som bygger på constructive alignment. Kurserne på kandidatuddannelsen er således fagligt sammensat så de forbereder de studerende på at bestride de formål og kompetencer som de studerende formodes at have fået tilegnet sig efter en gennemført kandidatuddannelse. Med henblik på udmøntning af de pædagogiske principper og faglige mål, er der for kandidatfagene udarbejdet studieguides, som beskriver kursets formål, evalueringsform, og har specificeret de enkelte fagmodulers læringsmål, forventede kompetencer, og anvendte studiematerialer.
At uddannelsen er forskningsbaseret vil sige:
- at undervisningen i høj grad tilrettelægges af aktive forskere inden for de forskellige fagområder og at undervisningen delvist gennemføres af disse forskere
- at indholdet i modulerne i høj grad er evidensbaseret og afspejler den nyeste forskningsmæssige viden
- at de studerende tilegner sig videnskabelig, herunder metodisk, viden, færdigheder, og kompetencer, som kan anvendes både i forsknings- og professionsmæssige sammenhænge.
At uddannelsen er professionsorienteret vil sige:
- at der i tilrettelæggelsen af undervisningen, og særligt dens form, lægges vægt på praksisforankret undervisning
- at undervisningen således delvist gennemføres af farmaceuter og andre relevante specialister,
- at indholdet i undervisningen i høj grad relaterer sig til det farmaceutiske praksisfelt
- at de studerende tilegner sig professionsrelevant viden, færdigheder og kompetencer, som kan anvendes direkte i deres efterfølgende arbejde som farmaceuter.
At uddannelsen pædagogisk og didaktisk bygger på constructive alignment vil sige:
- at moduler tilrettelægges og gennemføres, således at der er indbyrdes sammenhæng mellem mål for læringsudbytte, undervisnings- og arbejdsformer og prøveformer, samt at disse afspejler formålet med modulet
- at den studerende gennem de tilrettelagte (og andre) læringsaktiviteter konstruerer deres læreproces og deres læringsudbytte.
Modulbeskrivelser/studieguides indeholder således en formåls- og overordnet indholdsbeskrivelse, en målbeskrivelse udformet som specifikke mål for læringsudbytte, en beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer samt eksamen.
Målbeskrivelserne udformet som specifikke mål for læringsudbytte, giver på den ene side undervisere, vejledere og eksaminatorer mulighed for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen og eksamen med henblik på at give den studerende optimale muligheder for at opnå det definerede læringsudbytte samt at graden af målopfyldelse reelt kan vurderes til eksamen. På den anden side gør målbeskrivelser udformet som specifikke mål for læringsudbytte det tydeligt for den studerende, hvilket læringsudbytte de forventes at opnå gennem læringsaktiviteterne samt, at det er graden af opfyldelse af disse mål, som de bliver vurderet på til eksamen. Begge disse forhold knytter an til yderligere tre sammenhængende pædagogiske principper:
Læringsmæssigt samarbejde: Uddannelsen er et læringsmæssigt samarbejde mellem de studerende og uddannelsens undervisere og forskere samt farmaceuter fra forskellige farmaceutiske professionsområder. Fra uddannelsens side stilles forskellige uddannelsesmæssige ressourcer og ekspertise (faglig såvel som pædagogisk og didaktisk) til rådighed for de studerende. De studerende påtager sig rollen som selvstændige studerende med ansvar for egne læreprocesser og egen uddannelse.
Pædagogisk mangfoldighed: Uddannelsen er kendetegnet ved pædagogisk mangfoldighed, både hvad gælder undervisning, vejledning, andre arbejdsformer og læringsaktiviteter samt prøveformer, under hensyntagen til de bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. Studerende tilbydes via denne mangfoldighed mulighed for at lære på mange forskellige måder gennem uddannelsen, og således også at udvikle sig som lærende.
Anbefalet litteratur: Uddannelsen angiver til hver enkelt modul anbefalet litteratur. Dette er litteratur, som er velegnet i forhold til at opnå den del af mål for læringsudbytte, som kan opnås via læsning mv. Studerende har således mulighed for at benytte sig af den anbefalede litteratur i forhold til at opnå de definerede mål for læringsudbytte, eller at opnå disse på anden vis.
§ 1.4 - Profiler
Klinisk profil - Optaget 2022
Teknologisk profil med 30 ECTS speciale - Optaget 2022
Teknologisk profil med 45 ECTS speciale - Optaget 2022
Klinisk profil - Optaget 2021
Teknologisk profil med 30 ECTS speciale - Optaget 2021
Teknologisk profil med 45 ECTS speciale - Optaget 2021
Klinisk profil - Optaget 2020
Teknologisk profil med 30 ECTS speciale - Optaget 2020
Teknologisk profil med 45 ECTS speciale - Optaget 2020
Klinisk profil - Optaget 2019
Teknologisk profil med 30 ECTS speciale - Optaget 2019
Teknologisk profil med 45 ECTS speciale - Optaget 2019
Klinisk profil - Optaget 2018 eller tidligere
Teknologisk profil - Optaget 2018 eller tidligere
§ 2 - Indskrivning
§ 2.1 - Retskrav på optagelse
Studerende, der har bestået bacheloruddannelsen i farmaci ved SDU, har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i farmaci på SDU inden for tre år efter færdiggjort bacheloruddannelse. Den studerende mister retskravet, hvis vedkommende ikke søger rettidigt.
Den studerende har brugt sit retskrav, hvis vedkommende tilbydes en studieplads på uddannelsen og accepterer pladsen.
§ 2.2 - Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse
Adgang til kandidatuddannelsen i farmaci forudsætter viden, kundskaber og færdigheder inden for det natur- og sundhedsvidenskabelige område, svarende til det som erhverves på en bacheloruddannelse i farmaci.
§ 2.3 - Andre adgangsgrundlag til optagelse
Ansøgere til kandidatuddannelsen i farmaci med en anden bacheloruddannelse vil blive individuelt vurderet. Såfremt der er flere ansøgere end ledige studiepladser vil udvælgelse finde sted på baggrund af karaktergennemsnit på bacheloruddannelsen.
Den adgangsgivende bacheloruddannelse skal være bestået senest fem år før studiestart.
Studienævnet har mulighed for at dispensere fra ovenstående, hvis ansøger kan dokumentere, at de har opretholdt deres faglige viden.
Sprogkrav
Søger du ind på en dansksproget kandidat på baggrund af en dansk uddannelse, hvor undervisningssproget er dansk, skal du ikke dokumentere dine sprogkundskaber yderligere.
Ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen (også danske statsborgere) skal have bestået dansk A, studieprøven i dansk som andetsprog eller kunne dokumentere tilsvarende danskkundskaber, fx gennem en Individuel kompetencevurdering hos VUC.
Ved optagelse til studiestart 1. februar 2022 eller senere skal studieprøven være bestået med karakteren 7 eller højere. Kravet gælder alene, hvis ansøgeren søger på baggrund af en udenlandsk uddannelse og ikke kan dokumentere sine sprogkundskaber på anden vis, eks. ved bestået Dansk A eller et tilsvarende niveau i svensk, norsk eller islandsk.
§ 2.4 - Supplering
Ikke relevant på denne uddannelse.
§ 3 - Struktur og progression
§ 3.1 - Overordnet opbygning, struktur og progression
Kandidatuddannelsen i Farmaci er opbygget således:
a) Konstituerende fagelementer for uddannelsens faglige kompetence og identitet – 60 ECTS:
- Klinisk farmakologi og terapi A (10 ECTS)
- Drug transport & drug delivery systems (5 ECTS)
- Klinisk farmakologi og terapi B (10 ECTS)
- Lægemiddeludvikling og regulatorisk farmaci (5 ECTS)
- Studieophold (30 ECTS)
b) Fag på 30 ECTS som udgør enten profilen i Klinisk farmaci eller Teknologisk farmaci.
- Profil i Klinisk farmaci består af de nedenfor nævnte obligatoriske profilspecifikke moduler (25 ECTS) samt valgfag (5 ECTS):
- Sundhedsøkonomisk evaluering (5 ECTS)
- Evidensbaseret lægemiddelanvendelse og biostatistik (10 ECTS)
- Klinisk farmakologi og terapi C (10 ECTS)
- Valgfag (5 ECTS)
- Profil i Teknologisk farmaci består af valgfag på 30 ECTS:
- Følgende fag er godkendt af studienævnet til at indgå i teknologisk profil:
- Mekanistisk toksikologi FA802 (5 ECTS)
- Transportører og ADME FA806 (5 ECTS)
- cGMP of sterile dosage forms FA807 (5 ECTS)
- Avanceret lægemiddelformulering FA808 (5 ECTS)
- ISA på 5, 10 eller 15 ECTS. Der kan maksimalt udarbejdes ISA for i alt 15 ECTS
- Dyreforsøgskundskab – SU809 (5 ECTS)
- Mundtlig formidling BB847 (5 ECTS)
- Organisk kemisk analyse og separation KE822 (5 ECTS)
- Eksperimentelle metoder indenfor teknologisk farmaci FA805 (15 ECTS)
- Videregående syntesemetoder KE806 (5 ECTS)
- Videregående organisk syntese KE814 (5 ECTS)
- Chemical biology KE547 (5 ECTS) - sommerkursus
- Klinisk farmakologi og terapi C (10 ECTS) - studerende på klinisk profil har førsteprioritet til kurset
- 15 ECTS på 2. semester kan anvendes til at lave et eksperimentelt speciale på 45 ECTS
c) Kandidatspeciale 30 ECTS eller 45 ECTS (teknologisk profil)
Modulernes rækkefølge og den faglige progression
Bacheloruddannelsen udgør det naturvidenskabelige fundament, som kandidatuddannelsen bygges ovenpå. Kandidatuddannelsens første studieår indeholder de konstituerede fag Klinisk farmakologi og terapi A og B, som integrerer farmakologi, patofysiologi og farmakoterapi. Særligt farmakologien er en videreførelse af bachelorfag, og udgør sammen med patofysiologien en ramme for, at de studerende kan tilegne sig viden inden for farmakoterapien. De konstituerede fag Drug transport and drug delivery systems og Lægemiddeludvikling og regulatorisk farmaci har fokus på teknologiske (lægemiddelformulering og fremstilling) og biofarmaceutiske aspekter samt industriel perspektiv vedr. lægemiddeludvikling, produktion og markedsføring. Fagene på 1. studieår giver studerende den faglige baggrund for det obligatoriske praktikophold på apotek/sygehusapotek/sygehus og specialet, som ligger på 2. studieår. Praktikopholdet trækker på kandidatuddannelsens tidligere fag, såvel indenfor farmakoterapi og lægemiddelformuleringer, og binder således uddannelsen sammen.
Da farmaciuddannelsen er professionsorienteret, er der specifikke indgangskrav på denne del af uddannelsen. Kurserne Klinisk farmakologi og terapi A eller B samt Drug transport and drug delivery systems udgør derfor en del af de obligatoriske fagelementer, som skal være bestået, før den studerende kan påbegynde praktikopholdet.
§ 3.2 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år
Fagene Klinisk farmakologi og terapi A og B indeholder en række forskellige fagelementer, som giver grundlæggende kendskab til sygdomme, deres patofysiologi, mekanismer og behandling. Desuden giver fagene også grundig indsigt i behandling af de mest almindelige grundlæggende sygdomme, og terapiområder. Fagene bygger således oven på de kompetencer som studerende har opnået på bacheloruddannelsen i farmaci indenfor fagområderne: anatomi, farmakologi og fysiologi.
Drug transport og drug delivery systems indeholder elementer af farmacispecifikke fagelementer, f.eks. biofarmaci, biotilgængelighed, transport, opløsning- og penetration af lægemidler over kroppens membraner. Kurset bygger oven på den basale viden om teknologisk farmaci, som de studerende har opnået via bacheloruddannelsen i farmaci.
§ 4 - Fagbeskrivelser
§ 4.1 - Fagbeskrivelser
Klinisk profil - Optaget 2022
Teknologisk profil med 30 ECTS speciale - Optaget 2022
Teknologisk profil med 45 ECTS speciale - Optaget 2022
Klinisk profil - Optaget 2021
Teknologisk profil med 30 ECTS speciale - Optaget 2021
Teknologisk profil med 45 ECTS speciale - Optaget 2021
Klinisk profil - Optaget 2020
Teknologisk profil med 30 ECTS speciale - Optaget 2020
Teknologisk profil med 45 ECTS speciale - Optaget 2020
Klinisk profil - Optaget 2019
Teknologisk profil med 30 ECTS speciale - Optaget 2019
Teknologisk profil med 45 ECTS speciale - Optaget 2019
Klinisk profil - Optaget 2018 eller tidligere
Teknologisk profil - Optaget 2018 eller tidligere
KE822: Organisk kemisk analyse og separation
KE806: Videregående syntesemetoder
FA808: Avanceret lægemiddelformulering
FA806: Transportører og ADME
FA807: cGMP of sterile dosage forms
SU809: Dyreforsøgskundskab
BB847: Mundtlig formidling for naturvidenskab
Studieophold
Klinisk Farmakologi & Terapi B
Global Health
BB847: Mundtlig formidling for naturvidenskab
Global Health
Kandidatspeciale 30 ECTS
Studieophold
Studieophold
Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 10 ECTS
Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 15 ECTS
Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 5 ECTS
Klinisk farmakologi og terapi A
Klinisk Farmakologi & Terapi B
Klinisk Farmakologi & Terapi C
Lægemiddeludvikling og regulatorisk farmaci
Sundhedsøkonomisk evaluering
Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 5 ECTS
Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 10 ECTS
Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 15 ECTS
Klinisk Farmakologi & Terapi B
Drug transport & drug delivery systems
Kandidatspeciale 30 ECTS
Kandidatspeciale 45 ECTS
Sundhedsøkonomisk evaluering
Drug transport & drug delivery systems
Lægemiddeludvikling og regulatorisk farmaci
Klinisk Farmakologi & Terapi B
Evidensbaseret lægemiddelanvendelse og biostatistik
Klinisk farmakologi og terapi A
Farmakometri
Klinisk Farmakologi & Terapi C
FA807: cGMP of sterile dosage forms
BB847: Mundtlig formidling for naturvidenskab
Drug transport & drug delivery systems
Klinisk farmakologi og terapi A
Studieophold
Evidensbaseret medicin og systematisk litteratursøgning
Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 5 ECTS
Evidensbaseret lægemiddelanvendelse og biostatistik
Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 10 ECTS
Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 15 ECTS
Klinisk Farmakologi & Terapi B
KE824: Biomolekylære simuleringer
Human Health – sommerskole i sundhedskommunikation og forståelse af mennesket bag sygdom
FA808: Avanceret lægemiddelformulering
BMB839: Good Manufacturing Practice (GMP) i medicinalindustrien
SU809: Dyreforsøgskundskab
KE814: Videregående organisk syntese
KE530: Kvantitativ analytisk kemi
FA805: Eksperimentelle metoder inden for teknologisk farmaci og biofarmaci
NAT817: Mundtlig formidling for naturvidenskab
KE806: Videregående syntesemetoder
FA802: Mekanistisk Toksikologi
Evidensbaseret medicin og systematisk litteratursøgning
Miljøkemikalier og helbred
Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 10 ECTS
Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 15 ECTS
Individuel studieaktivitet i farmaci (ISA) - 5 ECTS
Evidensbaseret lægemiddelanvendelse og biostatistik
Kandidatspeciale 30 ECTS
Kandidatspeciale 45 ECTS
Klinisk Farmakologi & Terapi B
Lægemiddeludvikling og regulatorisk farmaci
Studieophold
Klinisk Farmakologi & Terapi C
Sundhedsøkonomisk evaluering
FA807: cGMP of sterile dosage forms
KE547: Kemisk biologi
KE822: Organisk kemisk analyse og separation
Drug transport & drug delivery systems
FA806: Transportører og ADME
Klinisk farmakologi og terapi A
§ 5 - Bestemmelser om prøver
§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav samt regler om gennemsnitskvotient
Uddannelsen er gennemført, når den studerede har gennemført alle nedenstående punkter:
a) karakteren 02 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
b) bedømmelsen bestået i alle prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået
c) bedømmelsen godkendt i alle prøver, der bedømmes med godkendt/ikke godkendt og
d) godkendelse af alle prøver, der godkendes ved undervisningsdeltagelse
§ 5.2 - Særlige prøver
Ikke relevant på denne uddannelse.
§ 5.3 - Førsteårsprøven
§ 5.4 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver
Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen i kandidatspecialer, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.
Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.
§ 5.5 - Interne eller eksterne prøver
Afholdelse og vurdering af prøver sker i henhold til den gældende Eksamensbekendtgørelse og Karakterbekendtgørelse.
De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder kandidatspecialet. Mindst en tredjedel af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, om faget bedømmes med intern eller ekstern censur.
§ 5.6 - Prøvesprog
Eksamen aflægges på dansk med mindre andet er fastsat i fagbeskrivelsen for det enkelte fag under § 4. Hvis undervisningen er foregået på et fremmedsprog, kan eksamen aflægges på dette sprog. Eksamen kan endvidere aflægges på svensk eller norsk, med mindre det er en del af prøvens formål at demonstrere færdigheder i dansk.
§ 5.7 - Undervisnings- og prøveformer
Prøveformer er valgt efter princippet ”constructive alignment”, dvs. at der efter hvert modul er en kombination af prøver, som er egnet til at prøve modulets kompetencer. Det betyder, at vidensfeltet f.eks. vil blive prøvet ved skriftlige prøver (MCQ, kortsvarsopgaver o. lign.), forståelses- og reflektionsniveauet ved skriftlige opgaver/mundtlige prøver, typen af færdigheder bl.a. ved vurdering af port folio, vurdering og beslutning bl.a. i bedømmelsen af kandidatprojektet, formidling f.eks. ved poster præsentation.
Under de enkelte moduler angives om der er tale om interne prøver eller eksterne prøver.
§ 5.8 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver
Der henvises til SDU’s regelsæt om eksamener samt Eksamensbekendtgørelsen.
§ 5.9 - Særlige prøvevilkår
Universitetet kan i henhold til Eksamensbekendtgørelsen § 6 tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre usædvanlige forhold, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ved tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.
Ansøgning om særlige prøvevilkår indsendes via SPOC og behandles af studienævnet.
§ 5.10 - Ordinære prøver
Den ordinære prøve for et modul tilbydes i direkte forlængelse af modulets undervisningsperiode.
§ 5.11 - Omprøver
Studerende, der ikke består den ordinære prøve i et fag, kan tilmelde sig omprøve i faget. Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig omprøven. Adgang til omprøve forudsætter, at man har været tilmeldt den ordinære prøve i faget.
Hvis den studerende har været tilmeldt en prøve, men er udeblevet, har den studerende brugt et prøveforsøg og kan tilmelde sig omprøven.
Hvis den studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve pga. sygdom, skal den studerende have mulighed for at gå til omprøve.
Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler for sygdom og eksamen.
Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.
§ 5.12 - Prøveforsøg
En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af, om der foreligger usædvanlige forhold kan vurdering af studieegnethed ikke indgå.
§ 5.13 - Forudsætninger for deltagelse i prøver
Eventuelle forudsætninger for deltagelse i prøver fremgår af den enkelte fagbeskrivelse.
§ 5.14 - Digitale prøver og hjælpemidler
Der tillades ikke brug af medbragte hjælpemidler, med mindre det er specifikt anført i modulbeskrivelsen.
Studienævnet kan, hvor der foreligger dokumentation for usædvanlige forhold, bevilge studerende særlige prøvevilkår.
§ 5.15 - Gruppeprøver
Ingen relevant tekst her
§ 5.16 - Pensumbeskrivelser
Pensumbeskrivelser / litteratur til det enkelte modul fremgår af Plan for indhold og forløb på Itslearning.
§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser
§ 6.1 - Startmerit
Nyoptagne studerende har pligt til at oplyse universitetet om tidligere beståede uddannelseselementer eller enkeltkurser på samme niveau fra en anden uafsluttet uddannelse. Merit kan kun gives for kurser, der er på samme niveau.
Universitetet træffer disciplinære foranstaltninger i tilfælde af urigtige eller mangelfulde oplysninger, samt i tilfælde hvor den studerende undlader at søge merit.
Afgørelse om startmerit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.
§ 6.2 - Forhåndsmerit
Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 55, stk. 1.
Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, om uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 55, stk. 2.
Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 55, stk. 3.
Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, eller der ikke er plads på holdet, eller elementerne ikke svarer til niveauet eller andre forhold, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmerit efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 55, stk. 4.
Afgørelse om forhåndsmerit træffes af studienævnet på grundlag af en individuel og faglig vurdering.
§ 6.3 - Merit
Beståede uddannelseselementer fra samme uddannelse på samme niveau i Danmark træder i stedet for uddannelseselementer på denne uddannelse, jf. § 53 i Uddannelsesbekendtgørelsen.
Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau kan træde i stedet for uddannelseselementer på bacheloruddannelsen, jf. § 54 i Uddannelsesbekendtgørelsen.
Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse, jf. § 54, stk. 2 i Uddannelsesbekendtgørelsen.
Afgørelse om merit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.
§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse
§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver
Tilmelding til undervisning og prøver
Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig undervisningen. Tilmelding til undervisningen sker via Studentselvbetjeningen. De aktuelle tilmeldingsfrister fremgår af SDU’s hjemmeside. Undervisningstilmelding er lig med tilmelding til 1. prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til modulet.
Den studerende kan foretage omvalg af valgfag indtil tre uger efter semesterstart, med mindre forhold i modulbeskrivelsen ikke giver mulighed herfor. Der tages højde for overensstemmelse i ECTS på moduler, der ønskes udskiftet og der skal være plads på det nye moduler. Omvalg af valgfag må ikke være studietidsforlængende.
Der er obligatorisk tilmelding til prøver i moduler, når disse udbydes for sidste gang.
Der henvises i øvrigt til SDU’s regler for tilmelding til moduler og prøver på SDU.
Afmelding af undervisning og prøver
Det er ikke muligt at afmelde undervisning eller prøver, herunder omprøver efter tilmeldingsperiodens udløb. Der bruges et forsøg, hvis den studerende udebliver eller ikke deltager i prøven.
Universitetet kan framelde den studerende til et modul, hvortil et forudsætningsfag ikke er bestået, hvis det vil være til væsentlig gene eller fare for andre, hvis forudsætningsfaget ikke er opfyldt eller bestået, inden modulet påbegyndes. Dermed bruges der ikke et prøveforsøg (se dog nedenstående). Se yderligere under den enkelte modulbeskrivelse i §4.
Hvis den studerende ikke består øvrige forudsætningsfag, der ikke kan karakteriseres som værende til væsentlig gene eller fare for andre, selvom der er tale om faglig progression, inden påbegyndelse af undervisningen i det modul, det er en forudsætning for, bruges et prøveforsøg. Se yderligere under den enkelte modulbeskrivelse i §4.
Universitetet kan dispensere fra reglerne om afmelding af undervisning og prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen § 5, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler vedr. eksamen.
§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau
Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til moduler, modulelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre moduler eller modulelementer på kandidatuddannelsen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 15, stk. 1.
Studerende, der har gennemført moduler eller modulelementer på en kandidatuddannelse efter ovenstående, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse, jf. bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (adgangsbekendtgørelsen).
§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet
Kandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for normeret studietid (2 år) + 1/2 år.
For studerende optaget med studiestart før september 2015 gælder andre tidsfrister for gennemførsel af studiet. Se nedenstående skema.
Studiestart Kandidat - 2-årig
01-09-2015 eller senere Normeret tid + ½ år
01-02-2015 28-02-2018
Før 01-02-2015 28-02-2018
Studerende indskrevet før 1. februar 2015 kan være omfattet af regler, hvor tidsfristen for gennemførsel af uddannelsen ligger tidligere end angivet i ovenstående skema. I disse tilfælde gælder den tidsfrist, der er angivet i den pågældende studieordning.
Udskrivning fra studiet
Indskrivningen bringes til ophør, når den studerende:
- har gennemført uddannelsen
- er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende har opbrugt sine prøveforsøg
- er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af uddannelsens regler,
- melder sig ud af uddannelsen, eller
- er varigt bortvist fra universitetet.
§ 7.4 - Krav om studieaktivitet
Studerende skal bestå mindst en prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år.
Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder ovenstående studieaktivitetskrav.
Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Studienævnet må i vurdering om dispensation for studieaktivitetskravet inddrage studieegnethed.
Studerende der er mere end 12 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid tilbydes særlig vejledning i form af en individuel samtale, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 42, stk. 2.
Forsinkelsessamtaler afholdes af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
§ 7.5 - Speciale
Afleveres specialet ikke indenfor den aftalte frist, har den studerende brugt ét eksamensforsøg og specialet betragtes som 'Udeblevet' (U) og dermed ikke bestået. Der skal udarbejdes en ændret opgaveformulering inden for det oprindelige emneområde, og afleveringsdatoen fastsættes til tre måneder efter den oprindelige afleveringsdato. Den ændrede opgaveformulering skal modsvare ca. 3 måneders ekstra specialearbejde.
Bedømmes specialet til ikke bestået (karaktererne '00' eller '-3') udfærdiges ligeledes en ændret opgaveformulering med afleveringsfrist 3 måneder efter at bedømmelsen er offentliggjort.
Såfremt specialet fortsat ikke afleveres eller bestås kan den studerende få et tredje forsøg efter de samme regler.
§ 7.6 - Skift mellem linjer/profiler
Der kan skiftes mellem profilerne i løbet af det første kvartal på uddannelsen. Et profilskifte skal godkendes af studienævnet.
§ 7.7 - Kandidatdelen af 4+4 ph.d.-ordningen
Der er pt. ikke nogen der er indskrevet på denne ordning.
§ 7.8 - Projektorienteret forløb / praktik / individuelt tilrettelagte aktiviteter
Kandidatuddannelsen kan inden for den normerede studietid indeholde projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universiteter i Danmark eller i udlandet. I forhold til mere traditionelle studieformer sigter projektorienterede forløb mod at de studerende skal tilegne sig en viden, der går på tværs af fag og fagområder samt ikke mindst at udvikle den enkelte studerendes samarbejds- og formidlingsevner. Desuden handler projektarbejdet om, at de studerende skal lære at angribe en større arbejdsopgave på en effektiv og konstruktiv måde i samarbejde med andre studerende.
stk. 2 Projektorienterede forløb (ISA) skal godkendes af studienævnet. Se yderligere under §4.
§ 7.9 - Orlov
Studerende ved SDU kan bevilges orlov:
- hvis der foreligger usædvanlige forhold
- hvis den er begrundet i deltagelse i den prægraduate forskeruddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
- hvis den er begrundet i fødsel/adoption eller værnepligt/FN-tjeneste, jv. SDU's regler for orlov
- hvis den studerende er eliteidrætsudøver
Orlov kan som hovedregel bevilges i op til et semester ad gangen. Undtagelsen til dette er:
- På uddannelser med kvartalsstruktur hvor orlov kan bevilges i op til to kvartaler ad gangen.
- hvis orloven er begrundet i fødsel/adoption eller værnepligt/FN-tjeneste - her kan der bevilges op til 12 måneders orlov
- hvis orloven er begrundet i deltagelse i et prægraduat forskningsophold - her kan der bevilliges op til 12 måneders orlov
Såfremt en studerende ønsker at forlænge en bevilget orlov, skal der fremsendes en ny ansøgning om orlov, der dokumenterer behovet for forlængelse. Orlovsansøgninger behandles af Studieservice.
For uddybning henvises til SDU’s regler for orlov.
§ 7.10 - Deltagerbegrænsning
Hvis der er deltagerbegrænsning på et modul, vil det fremgå af fagbeskrivelsen.
§ 7.11 - Valgfag
Der vil være mulighed for valgfag.
§ 8 - Dispensation og klagemuligheder
§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet
SDU's generelle studieregler er gældende for forhold, der ikke er nævnt i eksamensbekendtgørelsen.
Studienævnet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.
Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra prøveforsøg, inddrage studieegnethed.
§ 8.2 - Klage over eksamen
Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende og stiles til Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Der skal anvendes særligt skema til indgivelse af eksamensklage, som findes på fakultetets hjemmeside.
En studerende kan bl.a. klage over:
- retlige spørgsmål
- eksaminationsgrundlaget
- prøveforløbet
- bedømmelsen
Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra tidsfristkravet. Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsen kapitel 9 samt klagevejledningen, som fremgår af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside.
Fakultetet kan ikke træffe afgørelse om at ændre et resultat. Fakultetet kan kun træffe afgørelse i form af følgende:
- ombedømmelse ved nye bedømmere (skriftlig eksamen)
- tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere (mundtlig eksamen)
- afvisning af klagen
Resultatet af en omprøve eller ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter end den oprindelige.
Klager over andre forhold end eksamen, f.eks. vejledning og undervisning, skal stiles til studieledelsen.
§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser
Klager over meritafgørelser
I henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen § 57, stk. 1 kan universitetets/studienævnets afgørelser for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Meritankenævnsbekendtgørelsen.
I henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen §57, stk. 2 kan universitetets afgørelser for så vidt angår afslag og delvist afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Klager vedrørende retlige spørgsmål
Studienævnets afgørelser efter Uddannelsesbekendtgørelsen og denne studieordning kan af studerende indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 64.
Klagen skal være begrundet og skal indgives til Universitetet senest to uger efter at studienævnets afgørelse er meddelt den studerende. Universitetet afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere på inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender derefter klagen til Styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.
§ 9 - Uddannelsens forankring
§ 9.1 - Hjemmel
Øvrige rammebestemmelser
Bestemmelserne i denne studieordning sikrer desuden at kandidatuddannelsen i Farmaci er i overensstemmelse med:
- EU-bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer BEK nr. 53 af 14. januar 2016
- Bekendtgørelse om apoteker og sygehusapotekers driftsforhold BEK nr. 1932 af 10. december 2020
- Bekendtgørelse af lov om apoteksvirksomhed LBK nr. 801 af 12. juni 2018
- Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005
- Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013
§ 9.2 - Studienævn
§ 9.3 - Censorkorps
Censorkorps for de famaceutiske uddannelser i Danmark
§ 9.4 - Ikrafttrædelsesdato
§ 9.5 - Gældende for studerende optaget pr.
§ 9.6 - Dato for godkendelse i studienævnet
§ 9.7 - Dato for Dekanens godkendelse
§ 9.8 - Overgangsordninger
Der er ingen overgangsordninger og det bliver der heller ikke.