Studieordning for Bachelortilvalg i biologisk antropologi
- Bachelortilvalg i biologisk antropologi
§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen
§ 1.1 - Stamblad
Uddannelsestitler
Bachelortilvalg i biologisk antropologi (bachelor (BSc))Bekendtgørelser
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 880 af 26/08/2019)
Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 597 af 08/03/2015)
Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (BEK nr 2271 af 01/12/2021)
Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 2285 af 01/12/2021)
Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 35 af 13/01/2022)
Bekendtgørelse om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 548 af 29/04/2022)
ECTS-point
45Studienævn
Det Naturvidenskabelige StudienævnSprog
DanskByer
OdenseTerminer
EfterårNiveau
Bachelor§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer
Bachelortilvalg i biologi antropologi har til hovedformål at bidrage til at uddanne bachelorer, der har:
- grundlæggende kundskaber inden for det biologisk antropologisk og humanosteologiske fagområde og tilgrænsende fag
- særlig fokus på praktiske færdigheder, idet biologi antropologi i væsentlig grad er en eksperimentelt observerende disciplin og på en kritisk tilgang til den videnskabelige litteratur.
- kvalifikationer, der retter sig mod et videre forskningsbaseret uddannelsesforløb
Læringsudbytte
Læringsudbyttet for uddannelsen i biologisk antropologi beskrives i henhold til ”Kvalitetsrammen for videregående uddannelser” via tre overordnede kategorier:
- Viden: Efter endt tilvalgsuddannelse vil den studerende have et omfattende kendskab til menneskeskelettet, til på hvilke måder det adskiller sig fra andre pattedyrs skeletter, til skelettets variation og betydningen af den både på individuelt og befolkningsplan.
- Færdigheder: Efter endt tilvalgsuddannelse vil den studerende have omfattende praktiske færdigheder i håndteringen af humant skeletmateriale, kendskab til de etiske forudsætninger der er for at udnytte skeletterne som en forsknings- og formidlingsressource. De studerende vil yderligere være i stand til at formulere og gennemføre et mindre forskningsprojekt baseret på menneskeskeletter.
- Kompetencer: Efter endt tilvalgsuddannelse vil den studerende have kompetence til at bistå ved arkæologiske udgravninger af skeletter og til at supplere deres undervisning i hovedfag med eksempler fra menneskets variation, historie og evolution.
§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag
Uddannelsens didaktiske og pædagogiske grundlag er baseret på SDU’s bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. Dette implementeres på naturvidenskab i praksis ved anvendelse af trefase-modellen for undervisning, hvor de tre faser er introfasen, træningsfasen og studiefasen.
- I introfasen skabes den fælles faglige referenceramme for teori, modeller og begreber gennem underviserens brug af varierende undervisningsmetoder.
- Træningsfasen bruges af de studerende til at danne egne erfaringer og fordybe sig i stoffet gennem aktivt arbejde og dialog med underviser.
- Studiefasen er det underviser-uafhængige læringsrum der foregår uden undervisers tilstedeværelse og hvor den studerende selvstændigt opnår faglige, personlige og sociale kompetencer i forhold til forståelse af og fordybelse i det naturvidenskabelige fagområde.
§ 1.4 - Profiler
BA Biologisk antropologi tilvalg - optag 1. september 2019, 2020, 2021 og 2022
§ 2 - Indskrivning
§ 2.1 - Deltagerbetaling
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henviser til de generelle sider på sdu.dk om takster for efter- og videreuddannelse
§ 2.2 - Adgangskrav
Jf. Adgangsbekendtsgørelsen § 4
Adgang til bacheloruddannelserne forudsætter en gymnasial uddannelse samt opfyldelse af specifikke adgangskrav, jf. bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne
Du skal lave din ansøgning i Ansøgningsportalen DANS senest 1. maj.
§ 3 - Struktur og progression
§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 7
Bachelor- og kandidatuddannelserne opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
Studienævnets supplerende bestemmelser
Bacheloruddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU er bygget op med en struktur bestående af et førsteår med fælles implementering af fakultetets pædagogiske og didaktiske principper, et centralt fag og et eventuelt sidefag placeret på 3. studieår. Uddannelserne tilrettelægges efter en af følgende opbygninger:
- En et-faglig uddannelse på 180 ECTS
- En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et tilvalg inden for det naturvidenskabelige fagområde på 45 ECTS.
- En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et sidefag på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde. Det centrale fag og sidefaget er inden for den gymnasiale fagrække.
- En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et sidefag/tilvalg på 45 ECTS uden for det naturvidenskabelige fagområde. Det centrale fag og sidefaget er inden for den gymnasiale fagrække.
- Et sidefag på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde. Sidefaget og det centrale fag er inden for den gymnasiale fagrække.
- Et tværfagligt tilvalg på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde.
Bacheloruddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU opbygges af konstituerende fagelementer for uddannelsens faglige kompetence og identitet, herunder førsteårsprojekt, innovationsprojekt, fagspecifikke kurser og bachelorprojekt svarende til mindst 90 ECTS. De konstituerende fagelementer indeholder fagets videnskabsteori. Hertil kommer valgfag på mindst 10 ECTS og støttefag.
Studienævnets supplerende bestemmelser for Bacheloruddannelse i biologi:
Bacheloruddannelsen i biologi tager udgangspunkt i et første studieår, hvor grundlæggende emner og redskaber inden for biologi, matematik, fysik og kemi præsenteres og undervisning i grundlæggende biologiske discipliner påbegyndes med bl.a. zoologi. På andet og tredje studieår fortsættes med biokemi, molekylærbiologi, botanik, fysiologi, mikrobiologi, økologi og populationsbiologi. Et særligt fagmodul introducerer de studerende til innovation. Der afsluttes med et bachelorprojekt, hvor en afgrænset videnskabelig problemstilling belyses forskningsmæssigt i eksperimentel og/eller teoretisk kontekst.
Kursusbeskrivelser - generelt
Kursusbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fagelement. Kursusbeskrivelser kan opdateres to gange årligt efter studienævnets godkendelse.
De til enhver tid godkendte kursusbeskrivelser kan ses i læseplanen på Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside.
Den til enhver tid gældende læseplan og de gældende modulbeskrivelser indeholder oplysning om:
- Fagelementets danske og engelske titel
- Fagelementets niveau (bachelor-, kandidat- eller ph.d.-kurser)
- Ansvarligt institut og underviser
- Omfang i ECTS-point
- Indgangskrav
- Forventede forudsætninger
- Formål
- Målbeskrivelse
- Indhold
- Undervisningssprog
- Prøveform
- Undervisningsform
- Tidsmæssig placering
- Hvornår fagelementet sidst er opdateret
Kursusbeskrivelsens nummer angiver niveauet:
- 2XX: Ph.d.-kurser
- 5XX: Bachelorkurser
- 8XX: Kandidatkurser
Ved mindre end fem tilmeldte studerende kan kurset have en anden undervisningsform, end der er angivet i den godkendte kursusbeskrivelse. Ved mindre end fem tilmeldte til et valgfrit kursus, kan kurset aflyses.
For at sikre uddannelsernes kvalitet, indeholder kursusbeskrivelserne en beskrivelse af hvordan det enkelte kursus relaterer sig til den enkelte uddannelsens øvrige kurser og bidrager til uddannelsens kompetenceprofil.
Overgangsregler
Studerende på ordinære- og deltidsuddannelser kan opleve, at undervisning eller prøver som er en del af uddannelsen ikke længere bliver udbudt. Ligeledes vil en studieordning kunne ophøre og erstattes af en ny studieordning. Den studerende vil blive informeret om, hvilke konsekvenser ophøret af undervisning, prøver eller studieordning vil have for deres videre studieforløb. I forbindelse med, at undervisning, prøver eller studieordning ophører, vil der blive opstillet en række overgangsregler.
Af overgangsreglerne vil der fremgå følgende:
- Hvornår der udbydes undervisning for sidste gang.
- Hvornår der udbydes prøver for sidste gang.
- Hvilken undervisning du eventuelt skal følge i stedet for ophørt undervisning.
- Hvilken/hvilke prøver du skal gennemføre i stedet for den/de prøver der ikke længere udbydes.
- Eventuelle bestemmerlser om merit fra ophørte studieordninger til nyeste studieordning
- Eventuelle bestemmelser om servicetilmelding til prøver.
- Hvorvidt udmeldelse kan ske, hvis overgangsreglerne ikke følges.
§ 3.2 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år
Indhold, niveau og læringsaktiviteter for fagelementer på bacheloruddannelsernes førsteår er tilrettelagt under hensyntagen til uddannelsens adgangskrav. (Del)kursus-ansvarlige for kurser, som bygger direkte oven på viden fra den adgangsgivende ungdomsuddannelse, er informeret om uddannelsens adgangskrav og har adgang til information om det faglige indhold i de centrale adgangsgivende fag fra ungdomsuddannelsen.
§ 4 - Kursusbeskrivelser
§ 4.1 - Kursusbeskrivelser
BA Biologisk antropologi tilvalg - optag 1. september 2019, 2020, 2021 og 2022
SU504: Grundlæggende biologisk antropologi
SU508: Avanceret biologisk antropologi
SU509: Projektopgave biologisk antropologi
BB525: Zoologi og evolution
§ 5 - Bestemmelser om prøver
§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav
Bacheloruddannelsen er gennemført, når den studerende har opnået:
a) karakteren 02 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
b) bedømmelsen bestået i alle prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået
c) bedømmelsen godkendt i alle prøver, der bedømmes med godkendt/ikke godkendt og
d) godkendelse af alle prøver, der godkendes ved undervisningsdeltagelse.
§ 5.2 - Studiestartsprøven
Ikke relevant
§ 5.3 - Førsteårsprøven
§ 5.4 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 26
Ved bedømmelsen af bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt, masterprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. I studieordningen fastsættes regler om, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, medmindre faget eller fagelementet er sprog eller fremmedsprog. Universitetet kan dispensere for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.
§ 5.5 - Bedømmelse af eksamen og prøver
Jf. Karakterbekendtgørelsen §§ 9 og 10
Bedømmelse af præstationer skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag, fag- eller uddannelseselement (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). Bedømmelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder de mål for faget, fag- eller uddannelseselementet, som er fastsat i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse, studieordningen m.v.
Ved bedømmelse af en eksamen gives enten karakter efter 7-trinsskalaen, bedømmelsen bestået/ikke bestået eller bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. For at en karaktergivende eksamen er bestået, skal den mindst være vurderet til karakteren 02.
§ 5.6 - Prøvesprog
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 6
I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. I uddannelser, der udbydes på engelsk, aflægges prøverne på det udbudte sprog. Universitetet kan fravige disse regler.
§ 5.7 - Prøveformer
De studerendes kvalifikationer bedømmes ved eksaminer. Bedømmelsen kan foretages på grundlag af:
a) afsluttende mundtlig eksamen
b) afsluttende skriftlig eksamen
c) praktiske prøver
d) en eller flere skriftlige eller mundtlige eksaminer afholdt i forbindelse med undervisningen
e) en eller flere opgavebesvarelser, kursusarbejder eller rapporter afleveret til bedømmelse i forbindelse med undervisningen
f) studieophold bedømmes bestået/ikke bestået ved intern prøve (portfolio)
g) deltagelse i undervisning, øvelser, studiekredse, seminarer eller lignende
eller en kombination af to eller flere af punkterne a – g.
Valg af prøveform i det enkelte kursus sker under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte kursus’ formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således at eksamensresultatet i det enkelte kursus afspejler den studerendes grad af opfyldelse af kursets læringsmål. For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af kurser, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.
§ 5.8 - Ordinære prøver
Der afholdes som hovedregel ordinære prøver i tilknytning til undervisningens afslutning i henholdsvis efterårs- og forårssemestret. Kurser afviklet i efterårssemestret eksamineres som hovedregel i januar, mens kurser afviklet i forårssemestret som hovedregel eksamineres i juni. Den nøjagtige placering af prøver vil fremgå af eksamensplanen, som kan ses på fakultetets hjemmeside. Datoer for ordinær prøve for eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres på kursets side i Blackboard.
Afmelding af prøver er ikke muligt efter tilmelding til undervisningen. Såfremt man ikke deltager i prøven, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets hjemmeside og mere specifikt for Det Naturvidenskabelig Fakultet.
§ 5.9 - Omprøver
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14
Det kan fastsættes i studieordningen, at omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet og kandidatspecialet.
§ 5.10 - Prøveforsøg
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 13
Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Universitetet kan dog fastsætte i studieordningen, at dette ikke gælder for studiestartsprøven. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan ikke erstattes af en prøve.
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 17
Universitetet fastsætter i studieordningen for bacheloruddannelsen, hvilke prøver den studerende skal deltage i inden udgangen af det første studieår efter studiestart (førsteårsprøven). Den studerende skal senest bestå de prøver, som indgår i førsteårsprøven, inden udgangen af den studerendes andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår efter studiestart. Denne bestemmelse gælder, uanset om den studerende har gennemført tre prøveforsøg.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om yderligere prøveforsøg, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Der henvises til studienævnets vejledning om dispensationsansøgninger. Studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår, også selv om der ikke har været mulighed for tre prøveforsøg.
§ 5.11 - Forudsætninger for deltagelse i prøver
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 3
Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at krav om deltagelse i undervisningen eller aflevering af skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen skal være en forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget eller fagelementet.
§ 5.12 - Digitale prøver og hjælpemidler
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 10
Universitetet kan fastsætte regler om anvendelse af computere ved prøverne i studieordningen.
§ 5.13 - Særlige prøvevilkår
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 7
Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.
§ 5.14 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 9
Universitetet fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen.
§ 5.15 - Gruppeprøver
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 4
Universitetet fastsætter ud fra faglige hensyn, om en prøve tilrettelægges som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Når en prøve tilrettelægges som en gruppeprøve, fastsætter universitetet samtidig, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve, og om den studerende i stedet kan vælge en individuel prøve. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer.
§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser
§ 6.1 - Startmerit
Ikke gældende
§ 6.2 - Forhåndsmerit
Ikke gældende
§ 6.3 - Merit
Jf. Meritankenævnsbekendtgørelsen §2
Universitetet kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse.
§ 6.4 - Fritagelser
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 42
Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.
§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse
§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 8
Universitetet skal fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer på bachelor- og kandidatuddannelsen, herunder om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Universitetet kan fastsætte krav til tilmeldingen opgjort i ECTS-point. Tilmeldingskravet kan omfatte både nye fag og ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fag fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår.
§ 7.2 - Tilladelse til at følge kurser på kandidatniveau
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 12
Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen. Studerende, der har gennemført fag eller fagelementer på en kandidatuddannelse efter denne bestemmelse, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse.
§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 6
Bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser skal tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre bacheloruddannelsen på 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder, og fuldføre kandidatuddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen, skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 24 måneder ved studiestart i forårssemestret. Bachelor- og kandidatuddannelser kan tillige tilrettelægges som deltidsuddannelse, jf. universitetsloven. Den akademiske overbygningsuddannelse skal kunne gennemføres på 10 måneder ved studiestart i efterårssemesteret og 12 måneder ved studiestart i forårssemesteret.
Universitetet kan i studieordningen for bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. Ved fastsættelse af maksimale studietider skal universitetet ved uddannelsens tilrettelæggelse sikre, at den studerende har mulighed for 3 prøveforsøg, jf. bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), i uddannelsens fag eller fagelementer
- En bacheloruddannelser skal være afsluttet på normeret tid + 1 år
- En 2-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet på normeret tid + ½ år
- En 2½-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet på normeret tid + ½ år
§ 7.4 - Krav om studieaktivitet
Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 20 og 20a.
Universitetet kan fastsætte regler om, at studerende løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point for hvert studieår. Universitetet skal sikre, at den studerende får mulighed for 3 prøveforsøg i de fag eller fagelementer, som indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav. Universitetet kan tillige fastsætte, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Universitetet kan dispensere fra et studieaktivitetskrav, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Universitetet kan fastsætte regler om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år.
Studienævnets supplerende bestemmelser
Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Deltagelse i studiestartsprøven tæller ikke med som en del af studieaktivitetskravet om beståelse af mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år.
Studerende der ikke optjener 30 ECTS pr. semester, varsles med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres den studerende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning.
Studieaktivitetskravet på SDU udmøntes som et såkaldt akkumuleret studieaktivitetskrav. I henhold til SDU’s generelle regler for studieaktivitet skal bachelor- og kandidatstuderende bestå minimum 45 ECTS pr. studieår.
Bestemmelserne i dette afsnit omfatter ikke indskrivning under Åben Uddannelse.
§ 7.5 - Bachelorprojekt
Afvikles på hovedfaget
§ 7.6 - Orlov
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 40-41
Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov.
En bachelorstuderende kan få orlov, efter at pågældende har gennemført første studieår. En kandidatstuderende kan få orlov, efter at vedkommende har gennemført første semester.
Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henholder sig til, at studerende kan søge orlov fra uddannelsen efter ’Regler om orlov for studerende ved SDU’.
§ 7.7 - Deltagerbegrænsning
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 8
Universitetet fastsætter i studieordningen regler om tilmelding til fag eller fagelementer og om udvælgelseskriterier til valgfag. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium. Universitetet må ikke anvende alder som udvælgelseskriterium.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Enkelte valgfri kurser, der udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, har deltagerbegrænsning. Hvis der er flere tilmeldte til et kursus, end begrænsningen angiver, prioriteres de rettidigt tilmeldte. Principperne for prioriteringen er angivet i den enkelte kursusbeskrivelse for kurser med deltagerbegrænsning.
For ph.d.-kurser gælder det, at ph.d.-studerende til enhver tid vil have førsteprioritet til kurset.
§ 7.8 - Sidefag, tilvalg og valgfag
Ikke relevant
§ 7.9 - Talent
Jf. Talentbekendtgørelsen §§ 1 og 2
Uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område kan udbyde talentinitiativer i form af ekstra uddannelsesaktiviteter til talentfulde studerende, der er optaget på en videregående heltidsuddannelse ved institutionen, og enkeltfag fra en bachelor-, professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse ved institutionen til talentfulde elever på ungdomsuddannelser og øvrige maritime uddannelser. De enkelte institutioner fastsætter regler om talentinitiativer inden for bekendtgørelsens rammer.
Formålet med udbud af ekstra uddannelsesaktiviteter er at understøtte og styrke indsatsen for særligt talentfulde studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner, sådan at en begrænset andel af de dygtigste og højt motiverede studerende får større faglige udfordringer end gennem de krav, der stilles ved den uddannelse, de er optaget på, samt får anerkendelse herfor på eksamensbeviset.
Studienævnets supplerende bestemmelser
Studerende under Det Naturvidenskabelige Studienævn har mulighed for at deltage i tværfakultære talentprogrammer, ekstracurriculære aktiviteter eller for at opnå udmærkelser på eksamensbeviset. Studienævnet henviser til SDU’s side om talentprogram.
§ 8 - Dispensation og klagemuligheder
§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet samt ordensregler
Ordensregler
Der henvises til SDU’s ordensregler og bestemmelser om disciplinære foranstaltninger.For laboratoriearbejde specificeres endvidere, at studerende, der deltager i laboratoriearbejde, af sikkerhedsmæssige årsager ikke må indtage eller være påvirket af alkohol eller andre rusmidler.
De studerende har, jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 1 stk. 6, pligt til at rette sig efter anvisninger og påbud fra universitetets ansatte, herunder bortvisning fra laboratoriet.
Overtrædelse af retningslinjerne kan i henhold til Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 5 medføre sanktioner.
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 42
Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.
§ 8.2 - Klage over eksamen
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 34
Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er meddelt. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er oplyst for meddelelsen af bedømmelsen.
§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 49
Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).
Universitetets afgørelser for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 52
Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.
Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 38, 39 og 43
En klager, der ikke har fået medhold i en eksamensklage, kan indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for et af universitetet nedsat ankenævn, der træffer afgørelse. Klageren indgiver anken til universitetet. Anken skal være skriftlig og begrundet, og den skal indgives senest 2 uger efter, at universitetets afgørelse er meddelt klageren. Universitetet giver hurtigst muligt klageren meddelelse om ankenævnets afgørelse. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 9 - Uddannelsens forankring
§ 9.1 - Hjemmel
Uddannelserne under Det Naturvidenskabelige Fakultet er tilrettelagt med hjemmel i følgende bekendtgørelser:
- Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid
- Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser
- Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
- Adgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 104 af 24/01/2021 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid
- Talentbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 597 af 8. marts 2015 om talentinitiativer på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
- Ph.d.-bekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner
- Meritankenævnsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser
§ 9.2 - Studienævn
§ 9.3 - Censorkorps
Censorkorps for biologi
§ 9.4 - Koder
§ 9.5 - Ikrafttrædelsesdato
§ 9.6 - Gældende for studerende optaget fra og med
§ 9.7 - Dato for godkendelse i studienævnet
§ 9.8 - Dato for Dekanens godkendelse
§ 10 - Terminologi
§ 10.1 - Uddannelsens terminologi
ECTS står for European Credit Transfer System. ECTS-point er en angivelse af den tids- eller arbejdsmæssige belastning ved et uddannelsesforløb.
60 ECTS-point svarer til ét års fuldtidsstudium. 1 ECTS-point svarer til en arbejdsbelastning mellem 25-30 timer. ECTS- point kan meritoverføres både nationalt og internationalt.