Studieordning for Kandidat i Jordemodervidenskab

Uddannelser ved Syddansk Universitet er baseret på bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet.

Herudover bygger uddannelser ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på fakultetets pædagogiske strategi, der dels indebærer differentierede læringsformer, dels har et særskilt fokus på FAIR-princippet, dvs. feedback, aktivitet, individualisering og relevans. Uddannelsen er således planlagt og undervisningen tilrettelagt på en sådan måde, at der er gode muligheder for feedback mellem undervisere og studerende, høj aktivitet blandt studerende, mulighed for individualiserede læringsforløb og for at indhold og from fremtræder relevant for de fremtidige studier og det fremtidige virke. Endvidere er prøver og eksamener tilrettelagt under hensyntagen til anerkendte, forskningsbaserede principper om validitet, reliabilitet, impact på læring, økonomi og acceptabilitet. 

Undervisningen er forskningsbaseret. Det betyder, at undervisning, vejledning og eksamination varetages af det videnskabelige personale. Studiet kombinerer flere forskellige undervisningsformer, bl.a. oplæg ved undervisere og studerende, gruppe- og plenumdiskussioner, e-læring samt forskellige former for skriftlige øvelser og opgaver. Der bliver lagt vægt på studenteraktiverende undervisning. 

Adgangsberettigede til kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab er studerende, der har gennemført:

• En professionsbachelorsundhedsuddannelse i jordemoderkundskab
• En mellemlang videregående sundhedsuddannelse i jordemoderkundskab

For kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab gælder en adgangsbegrænsning på 35 studerende. Der optages udelukkende studerende til studiestart pr. 1. september

Udvælgelseskriterierne ved mere end 35 ansøgere vil for professionsbachelorer i jordemoderkundskab uddannet efter 1. september 2001 være gennemsnitskarakteren for jordemoderuddannelsen og karakteren på bachelorprojektet.
For alle ansøgere vil der desuden blive taget hensyn til hvorvidt ansøgerne har gennemført kurser inden for videnskabelig teori og metode, er ansat i specialiserede erhvervsfunktioner med ansvar for et fagligt speciale og/eller ansvar for evaluering og kvalitetsudvikling i deres praksis, kan dokumentere erfaring med evidensbaseret praksis, kan dokumentere erfaring med evaluering og kvalitetsarbejde eller kan dokumentere erfaring med videnskabelige projekter.

Søger du ind på en dansksproget kandidat på baggrund af en dansk uddannelse, hvor undervisningssproget er dansk, skal du ikke dokumentere dine sprogkundskaber yderligere. 

Uddannelsen er et fuldtidsstudie og bestående af 120 ECTS. Uddannelsen er opbygget af 8 fag, en valgfagsperiode og et speciale. Indenfor det jordemodervidenskabelige område er der 4 fag. Der er 2 samfundsvidenskabelige fag og 2 fagr indenfor forskningsmetode og disse fag er fælles med andre sundhedsfaglige kandidatuddannelser.

Der er gennem hele uddannelsen mulighed for individualisering og specialisering. Dels via de mange projektopgaver på både metodefag og jordemodervidenskabelige fag, hvor den enkelte studerende kan vælge indholdsmæssigt fokus og herved sikre specialisering indenfor et selvvalgt område. Dels via valgfag på 15 ECTS point, hvor den studerende kan udbygge de dele af uddannelsen, der er særlig relevante i forhold til interesser og kommende karriere.

Det samfundsvidenskabelige område omfatter sundhedsøkonomi og projektledelse. De samfundsvidenskabelige fagskal give de studerende viden, færdigheder og kompetencer til at kunne forstå og agere i sundhedsvæsenet. Det samlede omfang er 10 ECTS point.

Forskningsmetode omfatter forskningsmetodologi og videnskabelig metode. De to meget omfattende forskningsmetodologiske fag skal sikre, at de studerende har grundlæggende akademiske kompetencer, herunder at de kan opstille hypoteser og forskningsspørgsmål, søge svar på disse, lave egne analyser, tolke egne og andres resultater, vurdere videnskabelig litteratur kritisk og analytisk og forstå, hvordan ny viden skabes. Det samlede omfang af de forskningsmetodologiske fag er 30 ECTS point fordelt med 15 ECTS point i epidemiologi og biostatistik og 15 ECTS point i humanistiske forskningstilgange i sundhedsvidenskab.

De jordemodervidenskabelige fag skal sikre, at de studerende på et akademisk niveau videreudvikler de jordemoderfaglige kompetencer, som de har erhvervet sig gennem deres grunduddannelse. De jordemodervidenskabelige fag skal endvidere sikre, at viden, færdigheder og kompetencer indlært på de samfundsvidenskabelige og de forskningsmetodologiske fag integreres i jordemoderfaget. Det samlede omfang af de jordemodervidenskabelige fag er 35 ECTS point.

Fagene progredieres efter principper, der er indbyrdes afstemt, så de indlærte metodefærdigheder fra samfundsvidenskab og forskningsmetode anvendes og udvikles på de jordemodervidenskabelige fag. Intentionen med modellen er at sikre sammenhæng og progression ikke alene i uddannelsens enkelte fag, men også i kompetencer inden for hvert af de tre områder igennem hele den jordemodervidenskabelige uddannelse, således at fagene løbende bygger ovenpå hinanden og de indlærte metodefærdigheder trækkes ind, anvendes og udvikles på de jordemodervidenskabelige fag.

I de jordemodervidenskabelige fag (J-fag) øges kravene til den studerendes selvstændige arbejde gradvist. I første J-fagintroduceres den studerende bredt til hele det reproduktive felt af eksperter indenfor de enkelte områder, primært via didaktiske metoder som forelæsninger og mindre øvelser/opgaver individuelt eller i grupper. I andet J-fagl skal den studerende gennem oplæg på holdet og flere mindre skriftlige porte-folieopgaver øge sin selvstændige indsats. I det tredje J-fag udarbejdes en mindre projektopgave og i fjerde J-fager der fokus på et større projekt udarbejdet i samarbejde med en ekstern part som et realistisk eksempel på mulige fremtidige arbejdsopgaver.

På SDU udbydes valgfri fag, der er specifikt udviklet til de sundhedsfaglige kandidatuddannelser, herunder Kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab. Det er for eksempel fag i forskningsmetode eller sundhedsøkonomi og ledelse på mere avanceret niveau. Som alternativ til de valgfri fag er det muligt at udarbejde et projektorienteret forløb, eventuelt i udlandet.

Studiet afsluttes med specialet, hvor den studerende skal demonstrere evnen til selvstændigt at identificere en afgrænset problemstilling indenfor et selvvalgt jordemoderfagligt område, demonstrere beherskelse af videnskabelige metoder og teorier, samt præsentere og diskutere resultaterne i relation til eksisterende viden på feltet.

Starten på uddannelsen er planlagt med udgangspunkt i de kompetencer, man har opnået som professionsbachelor i jordemoderkundskab.

Det første jordemodervidenskabelige fag ”Reproduktiv sundhed” er en introduktion til hele det reproduktive felt, nationalt og internationalt og gennem hele livsforløbet. I dette fag er indlejret studieforberedende opgaver og generel introduktion til universitetsmiljøet. I det efterfølgende fag ”Jordemodervidenskab – perspektiver og tilgange” er der plads til fordybelse i kerneområderne i jordemoderkundskab. Faget danner grundlag for at kunne forholde sig kritisk og reflekterende til faglig viden og praksisudvikling, som der arbejdes videre med i andet studieår. I faget ”Sundhedsteknologi og Brugerinddragelse” fokuseres både på teoretisk forståelse for og praktisk udvikling af formidlingsprodukter og sundhedsteknologi med udgangspunkt i brugerne og endelig indeholder faget ”Evidensbasering og Kvalitetsudvikling af Jordemoderfaglig Praksis” et konkret udviklingsprojekt i samarbejde med klinisk praksis.

Derudover indeholder første år relevante støttefags inden for samfundsvidenskab og forskningsmetodologi. De forskningsmetodologiske fag tager udgangspunkt i det niveau, de studerende forventes at have, når de har afsluttet deres professionsbacheloruddannelse, studeret den anbefalede forberedende litteratur, samt fulgt onlinekurset ”Teori og Metode i Sundhedsvidenskab”. De studerende er således bekendte med grundlæggende forskningsterminologi.

Der arbejdes endvidere fra studiestart med, at de studerende tager lederskab og ansvar for egen læring. Hensigten er at sikre sammenhæng mellem de studerendes professionsbachelorbaggrund, og uddannelsens første år i en progredierende proces, som fortsætter videre gennem hele uddannelsen.

Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen i større skriftlige opgaver, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Afholdelse og vurdering af prøver sker i henhold til den gældende Eksamensbekendtgørelse og Karakterbekendtgørelse. 

De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder kandidatspecialet. Mindst en tredjedel af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, om faget bedømmes med intern eller ekstern censur.

Eksamen bedømmes efter 7-trinsskalaen eller som bestået/ikke-bestået som anført for det enkelte fag 

Målbeskrivelser, angivet i fagbeskrivelserne, er identiske med kriterierne for bedømmelsen bestået/karakteren 12. Dvs. at mål for læringsudbytte angiver, hvad den studerende skal kunne for at opnå karakteren 12 (ved eksamen med 7-trinsskala), hhv. hvad den studerende skal kunne på tilstrækkeligt niveau for at opnå bedømmelsen bestået (ved eksamen med bestået/ikke-bestået). Formuleringen ”på tilstrækkeligt niveau” ved bestået/ikke-bestået, tager udgangspunkt i karakterbekendtgørelsens definition af karakteren 02 og sikrer, at beskrivelsen også er retvisende ved bestået/ikke-bestået eksamener.

Bedømmelsen bestået/ikke-bestået eller godkendt/ikke-godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. For kandidatuddannelsen betyder dette, at højest 40 ECTS bedømmes på denne måde.  

Alle prøver i et fag skal være bestået for, at hele faget er bestået. 

Eksamen aflægges på dansk, med mindre andet er fastsat i fagbeskrivelsen for det enkelte fag under § 4. Hvis undervisningen er foregået på et fremmedsprog, kan eksamen aflægges på dette sprog. Eksamen kan endvidere aflægges på svensk eller norsk, med mindre det er en del af prøvens formål at demonstrere færdigheder i dansk.

I uddannelsen anvendes varierede undervisningsformer omfattende forelæsninger og en række forskellige studenteraktiverende metoder som f.eks. fremlæggelse, gruppearbejde, portefolio, og vejledning. Uddannelsen vil ligeledes anvende studieguides.

Prøveformer er valgt efter princippet ”constructive alignment”, dvs. at der efter hvert fag er (en kombination af) prøver, som er egnet til at prøve fagets kompetencer. 

Se overordnet fagbeskrivelse for hvert fagf or sammenhæng mellem læringsmål, undervisnings- og prøveform

Under de enkelte fag angives, om der er tale om interne prøver eller eksterne prøver.

Skriftlige prøver / opgaver

Krav til omfang af skriftlige opgaver angives i fagbeskrivelsen for det pågældende fag. Der kan angives omfang i normalsider eller typeenheder. En normalside udgøres af 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum. Fodnoter tælles med som en typeenhed. Der medregnes ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé, tabeller og figurer.

Yderligere regler kan fastsættes i plan for indhold og forløb.

Ikke-skriftligt analysemateriale som film, video, billeder m.v. kan opgives som litteratur ved skriftlige opgaver. Det nærmere omfang skal aftales og godkendes af underviser eller vejleder. For film- og video opgivelser gælder, at omfanget angives som 1 minut = 1 normalside. Den studerende skal påføre antal typeenheder på forsiden af skriftlige opgaver. 

Skriftlige opgaver, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. 

Skriftlige opgaver afvises ved overskridelse af tidsfrist for aflevering.

Skriftlige stedprøver afholdes digitalt. Den studerende medbringer selv computer ved afholdelse af skriftlige stedprøver. Afhængigt af stedprøvens type anvendes forskellige programmer, som den studerende på forhånd skal installere på egen computer. 

Ved skriftlige gruppeopgaver, der udelukkende bedømmes på det skriftlige produkt, skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres for at kunne sikre en individuel bedømmelse. Studyguiden beskriver retningslinjerne for de enkelte fag.

Der henvises til SDU’s regelsæt om eksamener samt Eksamensbekendtgørelsen.

Universitetet kan i henhold til Eksamensbekendtgørelsen § 7 tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre usædvanlige forhold, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ved tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.

Ansøgning om særlige prøvevilkår indsendes via SPOC og behandles af studienævnet.

Studerende, der ikke består den ordinære prøve i et fag, kan tilmelde sig omprøve i faget. Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig omprøven. Adgang til omprøve forudsætter, at man har været tilmeldt den ordinære prøve i faget.

Hvis den studerende har været tilmeldt en prøve, men er udeblevet, har den studerende brugt et prøveforsøg og kan tilmelde sig omprøven.

Hvis den studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve pga. sygdom, skal den studerende have mulighed for at gå til omprøve.

Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler for sygdom og eksamen.

Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.

Prøveform og bedømmelsesform for omprøver og udfasede studieordninger kan ændres. Dette offentliggøres efter tilmeldingsfristens udløb. Ændring af prøveform for omprøver gælder dog ikke for kandidatspecialet.

En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af, om der foreligger usædvanlige forhold kan vurdering af studieegnethed ikke indgå.

Eventuelle forudsætninger for deltagelse i prøver fremgår af den enkelte fagbeskrivelse.

Hjælpemidler

Der tillades ikke brug af medbragte hjælpemidler, med mindre det er specifikt anført i fagbeskrivelsen.

Studienævnet kan, hvor der foreligger dokumentation for usædvanlige forhold, bevilge studerende særlige prøvevilkår.

Nyoptagne studerende har pligt til at oplyse universitetet om tidligere beståede uddannelseselementer eller enkeltkurser på samme niveau fra en anden uafsluttet uddannelse. Merit kan kun gives for kurser, der er på samme niveau.

Universitetet træffer disciplinære foranstaltninger i tilfælde af urigtige eller mangelfulde oplysninger, samt i tilfælde hvor den studerende undlader at søge merit.

Afgørelse om startmerit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 1.

Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, om uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 2.

Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 3.

Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, eller der ikke er plads på holdet, eller elementerne ikke svarer til niveauet eller andre forhold, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmerit efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 4. 

Afgørelse om forhåndsmerit træffes af studienævnet på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

Beståede uddannelseselementer fra samme uddannelse på samme niveau i Danmark træder i stedet for uddannelseselementer på denne uddannelse, jf. § 45 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau kan træde i stedet for uddannelseselementer på bacheloruddannelsen, jf. § 46 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse, jf. § 46, stk. 2 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

Afgørelse om merit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

Tilmelding til undervisning og prøver

Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig undervisningen. Tilmelding til undervisningen sker via Studentselvbetjeningen. De aktuelle tilmeldingsfrister fremgår af SDU’s hjemmeside. Undervisningstilmelding er lig med tilmelding til 1. prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til faget.

Den studerende kan foretage omvalg af valgfag indtil tre uger efter semesterstart, med mindre forhold i fagbeskrivelsen ikke giver mulighed herfor. Der tages højde for overensstemmelse i ECTS på fag, der ønskes udskiftet og der skal være plads på det nye fag Omvalg af valgfag må ikke være studietidsforlængende. 

Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.

Universitetet kan dispensere fra reglerne om tilmelding af undervisning og prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14, stk. 5. 

Der henvises i øvrigt til SDU’s regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Afmelding af undervisning og prøver

Det er ikke muligt at afmelde undervisning eller prøver, herunder omprøver efter tilmeldingsperiodens udløb. Der bruges et forsøg, hvis den studerende udebliver eller ikke deltager i prøven.

Universitetet kan framelde den studerende til et fag, hvortil et forudsætningsfag ikke er bestået, hvis det vil være til væsentlig gene eller fare for andre, hvis forudsætningsfaget ikke er opfyldt eller bestået, inden fag påbegyndes. Dermed bruges der ikke et prøveforsøg (se dog nedenstående). Se yderligere under den enkelte fagbeskrivelse i §4.

Hvis den studerende ikke består øvrige forudsætningsfag, der ikke kan karakteriseres som værende til væsentlig gene eller fare for andre, selvom der er tale om faglig progression, inden påbegyndelse af undervisningen i det fag, det er en forudsætning for, bruges et prøveforsøg. Se yderligere under den enkelte fagbeskrivelse i §4.

Universitetet kan dispensere fra reglerne om afmelding af undervisning og prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler vedr. eksamen.

Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 9, stk. 1.

Studerende, der har gennemført fag eller fagelementer på en kandidatuddannelse efter ovenstående, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet kandidatuddannelse, jf. . Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 10, stk. 1.

Kandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for normeret studietid (2 år) + 1/2 år.

For studerende optaget med studiestart før september 2015 gælder andre tidsfrister for gennemførsel af studiet. Se nedenstående skema:

Studiestart                                       Kandidat (2 år)                 
1.september 2015 eller senere         Normeret tid + 1/2 år
1. februar 2015                                   28. februar 2018
Før 1. februar 2015                           31. august 2018

Studerende indskrevet før 1. februar  2015 kan være omfattet af regler, hvor tidsfristen for gennemførsel af uddannelsen ligger tidligere end angivet i ovenstående skema. I disse tilfælde gælder den tidsfrist, der er angivet i den pågældende studieordning.

Studerende skal bestå mindst en prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. 

Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder ovenstående studieaktivitetskrav.

Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Studienævnet må i vurdering om dispensation for studieaktivitetskravet inddrage studieegnethed.

Studerende der er mere end 12 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid tilbydes særlig vejledning i form af en individuel samtale, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 39, stk. 2.

Forsinkelsessamtaler afholdes af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Afleveres specialet ikke indenfor den aftalte frist, har den studerende brugt ét eksamensforsøg og specialet betragtes som 'Udeblevet' (U) og dermed ikke bestået. Der skal udarbejdes en ændret opgaveformulering inden for det oprindelige emneområde, og afleveringsdatoen fastsættes til tre måneder efter den oprindelige afleveringsdato. Den ændrede opgaveformulering skal modsvare ca. 3 måneders ekstra specialearbejde.

Bedømmes specialet til ikke bestået (karaktererne '00' eller '-3') udfærdiges ligeledes en ændret opgaveformulering med afleveringsfrist 3 måneder efter at bedømmelsen er offentliggjort.

Såfremt specialet fortsat ikke afleveres eller bestås kan  den studerende få et tredje forsøg efter de samme regler. 

Studerende ved SDU kan bevilges orlov:

• hvis der foreligger usædvanlige forhold
  
• hvis den er begrundet i deltagelse i den prægraduate forskeruddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
• hvis den er begrundet i fødsel/adoption eller værnepligt/FN-tjeneste, jv. SDU's regler for orlov
• hvis den studerende er eliteidrætsudøver

Orlov kan som hovedregel bevilges i op til et semester ad gangen. Undtagelsen til dette er:

• På uddannelser med kvartalsstruktur hvor orlov kan bevilges i op til to kvartaler ad gangen.
• hvis orloven er begrundet i fødsel/adoption eller værnepligt/FN-tjeneste - her kan der bevilges op til 12 måneders orlov
• hvis orloven er begrundet i deltagelse i et prægraduat forskningsophold - her kan der bevilliges op til 12 måneders orlov

Såfremt en studerende ønsker at forlænge en bevilget orlov, skal der fremsendes en ny ansøgning om orlov, der dokumenterer behovet for forlængelse. Orlovsansøgninger behandles af Studieservice.

For uddybning henvises til SDU’s regler for orlov.

Hvis der er deltagerbegrænsning på et fag vil det fremgå af fagbeskrivelsen. 

Valgfag kan benyttes til et internationalt ophold. Studienævnet ansøges om godkendelse herom. 

Valgfag kan benyttes til et projektorienteret forløb på 10 eller 15 ECTS point. For nærmere retningslinjer henvises til på uddannelsens hjemmeside. Studienævnet beslutter hvorledes et godkendt projektorienteret forløb skal evalueres. 

Alle obligatoriske fag samt valgfag udbudt af nedenstående uddannelser er godkendt som valgfag på uddannelsen:

• Kandidatuddannelsen i Fysioterapi, SDU
• Kandidatuddannelsen i Ergoterapi, SDU
• Kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab, SDU
• Kandidatuddannelsen i Klinisk sygepleje, SDU
• Kandidatuddannelsen i Idræt og sundhed, SDU
• Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab, SDU

- samt valgfaget Human Health udbudt af studienævnet for Farmaci, SDU

For udbudte valgfag se fagbeskrivelse på uddannelsens hjemmeside.

SDU's generelle studieregler er gældende for forhold, der ikke er nævnt i eksamensbekendtgørelsen.

Studienævnet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra prøveforsøg, inddrage studieegnethed. 

Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende og stiles til Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Der skal anvendes særligt skema til indgivelse af eksamensklage, som findes på fakultetets hjemmeside.

En studerende kan bl.a. klage over:

• retlige spørgsmål
• eksaminationsgrundlaget
• prøveforløbet
• bedømmelsen

Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra tidsfristkravet. Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsen kapitel 9 samt klagevejledningen, som fremgår af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside.

Fakultetet kan ikke træffe afgørelse om at ændre et resultat. Fakultetet kan kun træffe afgørelse i form af følgende:

• ombedømmelse ved nye bedømmere (skriftlig eksamen)
• tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere (mundtlig eksamen)
• afvisning af klagen
  

Resultatet af en omprøve eller ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter end den oprindelige.

Klager over andre forhold end eksamen, f.eks. vejledning og undervisning, skal stiles til studieledelsen.

Klager over meritafgørelser

I henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen § 57, stk. 1 kan universitetets/studienævnets afgørelser for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Meritankenævnsbekendtgørelsen.

I henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen §57, stk. 2 kan universitetets afgørelser for så vidt angår afslag og delvist afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Klager vedrørende retlige spørgsmål
Studienævnets afgørelser efter Uddannelsesbekendtgørelsen og denne studieordning kan af studerende indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 64.

Klagen skal være begrundet og skal indgives til Universitetet senest to uger efter at studienævnets afgørelse er meddelt den studerende. Universitetet afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere på inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender derefter klagen til Styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.