translation.lazy-loading-fagbesks
0 /
translation.lazy-loading-profiler
0 /

Studieordning for Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse

Studienævn for Kandidatuddannelserne i Fysioterapi, Ergoterapi, Jordemodervidenskab, Klinisk Sygepleje og Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse
Uddannelsestitler:
  • Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse
  • Master of Science (MSc) in Health Science
ECTS-point: 120
Byer: Odense
Terminer: Efterår
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2019
Gældende for studerende optaget pr.: 01-09-2019

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse (Cand.scient.san)

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) (BEK nr 114 af 03/02/2015)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 880 af 26/08/2019)

Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 1517 af 16/12/2013)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervskandidatuddannelse ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Erhvervskandidatbekendtgørelsen) (BEK nr 879 af 26/08/2019)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 22 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) (BEK nr 24 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om erhvervskandidatuddannelse ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Erhvervskandidatbekendtgørelsen) (BEK nr 1605 af 19/12/2017 )

Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) (LBK nr 778 af 07/08/2019)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) (BEK nr 1242 af 24/08/2020)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 1773 af 05/09/2021)

ECTS-point

120

Startår

2019

Studienævn

Studienævn for Kandidatuddannelserne i Fysioterapi, Ergoterapi, Jordemodervidenskab, Klinisk Sygepleje og Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Terminer

Efterår

Niveau

Kandidat

§ 1.2 - Uddannelsens formål

Den Sundhedsfaglige Erhvervskandidatuddannelse har til formål:
  • At indføre den studerende i sundhedsfaglige problemstillinger samt videnskabelige teorier og metoder anvendt inden for sundhedsvidenskab, så den studerende opnår en faglig og bred akademisk viden og kunnen.
  • At kvalificere den studerende til at identificere, analysere og håndtere komplekse sundhedsfaglige problemstillinger, med et særligt fokus på patient- og brugerperspektiver.
  • At indføre den studerende i betydningen af fler- og tværvidenskabelige tilgange til løsning af komplekse sundhedsfaglige problemstillinger. 
  • At kvalificere den studerende med en videregående sundhedsuddannelse til på et akademisk grundlag at varetage forsknings-, udviklings-, projektmager-, projektleder- og uddannelsesmæssige opgaver i den offentlige og private sektor.
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.san. (candidatus/candidata scientiarum sanitatis). På engelsk: Master of Science (MSc) in Health Science.

Den Sundhedsfaglige Erhvervskandidatuddannelse er forankret i teorier og metoder inden for sundhedsvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Studiet er flervidenskabeligt og giver mulighed for fordybelse i, udforskning af, og refleksion over væsentlige områder inden for sundhedsfaglig praksis. Et flervidenskabeligt perspektiv giver mulighed for et mere nuanceret ”både-og”-perspektiv end et monovidenskabeligt ”enten-eller”-perspektiv. Studiet bringer forskellige videnskabelige tilgange sammen i udforskning af kliniske og sundhedsfaglige problemstillinger med vægt på forholdet mellem patient- og brugerperspektiver og samfundet.

§ 1.3 - Uddannelsens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag

Uddannelser ved Syddansk Universitet er baseret på bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet.

Herudover bygger uddannelser ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på fakultetets pædagogiske strategi, der dels indebærer differentierede læringsformer, dels har et særskilt fokus på FAIR-princippet, dvs. feedback, aktivitet, individualisering og relevans. Uddannelsen er således planlagt og undervisningen tilrettelagt på en sådan måde, at der er gode muligheder for feedback mellem undervisere og studerende, høj aktivitet blandt studerende, mulighed for individualiserede læringsforløb og for at indhold og from fremtræder relevant for de fremtidige studier og det fremtidige virke. Endvidere er prøver og eksamener tilrettelagt under hensyntagen til anerkendte, forskningsbaserede principper om validitet, reliabilitet, impact på læring, økonomi og acceptabilitet. 

Den Sundhedsfaglige Erhvervskandidatuddannelse ved SDU er forskningsbaseret. Pædagogisk og didaktisk bygger uddannelsen på ’constructive alignment’. 

At uddannelsen er forskningsbaseret vil sige:

  • At undervisningen primært tilrettelægges og udføres af aktive forskere i aktive forskningsmiljøer først og fremmest ved Sundhedsvidenskab, SDU inden for de forskellige fagområder.
  • At indholdet i fagene i høj grad er evidensbaseret og afspejler den nyeste og/eller den mest relevante forskningsmæssige viden.
  • At de studerende tilegner sig videnskabelig, herunder metodologisk viden, færdigheder, og kompetencer, som kan anvendes både i forsknings- udviklings- og uddannelsesmæssige sammenhænge.

At uddannelsen pædagogisk og didaktisk bygger på contructive alignment betyder:

  • At fagene tilrettelægges og gennemføres, således at der er indbyrdes sammenhæng mellem mål for læringsudbytte, undervisnings- og arbejdsformer og prøveformer, samt at disse afspejler formålet med faget   
  • At den studerende gennem de tilrettelagte (og andre) læringsaktiviteter konstruerer deres læreproces og deres læringsudbytte 

Der udarbejdes studieguides til hvert fag. Disse indeholder en formåls- og overordnet indholdsbeskrivelse, en målbeskrivelse udformet som specifikke mål for læringsudbytte, en beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer samt eksamen. 

Målbeskrivelser udformet som specifikke mål for læringsudbytte åbner mulighed for at undervisere, vejledere, eksaminatorer og censorer kan tilrettelægge og gennemføre undervisning og eksamen så den studerende kan opnå det definerede læringsudbytte. De specifikke mål betyder endvidere, at graden af målopfyldelse reelt kan vurderes til eksamen. På den anden side gør målbeskrivelser udformet som specifikke mål for læringsudbytte det tydeligt for den studerende, hvilket læringsudbytte de forventes at opnå gennem læringsaktiviteterne. De specifikke mål betyder endvidere at det bliver tydeligt for den studerende at det er graden af opfyldelse af disse mål, som de bliver vurderet på til eksamen. Begge disse forhold knytter an til yderligere tre sammenhængende pædagogiske principper.

  • Uddannelsen er et læringsmæssigt samarbejde mellem de studerende og uddannelsens undervisere og forskere. Fra uddannelsens side stilles forskellige uddannelsesmæssige ressourcer og ekspertise (videnskabelig, faglig, pædagogisk og didaktisk) til rådighed for de studerende. De studerende påtager sig rollen som selvstændige studerende med ansvar for egne læreprocesser og egen uddannelse.

  • Uddannelsen er kendetegnet ved pædagogisk mangfoldighed i forhold til undervisning, vejledning, andre arbejdsformer samt læringsaktiviteter. Denne mangfoldighed er under hensyntagen til de bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. Det er centralt for uddannelsen, at de studerende tilbydes mulighed for at lære på flere forskellige måder og derigennem også udvikle sine lærende kompetencer.

  • Uddannelsen angiver til hver enkelt fag anbefalet litteratur. Det er litteratur, som er velegnet i forhold til at opnå den del af mål for læringsudbytte, som kan opnås via studiet af tekster mv. Studerende har således mulighed for at benytte sig af den anbefalede litteratur i forhold til at opnå de definerede mål for læringsudbytte, eller at opnå disse på anden vis. 

§ 1.4 - Profiler

Den Sundhedsfaglige Erhvervskandidatuddannelse - Optaget 2021

Den Sundhedsfaglige Erhvervskandidatuddannelse - Optaget 2020

Den Sundhedsfaglige Erhvervskandidatuddannelse - Optaget 2019

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse

Adgangsberettigede til Den Sundhedsfaglige Erhvervskandidatuddannelse er studerende, der har en relevant bacheloruddannelse og sideløbende er i relevant beskæftigelse eller iværksætter med en faglig relevant selvstændig virksomhed.

Relevant bacheloruddannelse er en af nedenstående uddannelser:

  • En professionsbachelorsundhedsuddannelse i sygepleje, fysioterapi, ergoterapi, afspændingspædagogik og psykomotorik, jordemoderkundskab, biomedicinsk laboratorieanalyse, radiografi, ernæring og sundhed eller Global Nutrition and Health.
  • En mellemlang videregående sundhedsuddannelse i sygepleje, fysioterapi, ergoterapi, afspændingspædagogik og psykomotorik, jordemoderkundskab, biomedicinsk laboratorieanalyse, radiografi samt ernærings- og husholdningsøkonomi.

Relevant beskæftigelse eller relevant iværksættervirksomhed. 
Beskæftigelseskravet kan opfyldes på 2 måder:

  • ansættelse i en privat eller offentlig virksomhed med minimum 25 timer om ugen (gennemsnit på årsnorm), med relevante arbejdsopgaver.
  • iværksætteri med en relevant selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter eller er tilknyttet et offentligt eller privat iværksættermiljø.

Der foretages en konkret vurdering af hver enkelt ansøgers eller iværksættervirksomheds opgaveportefølje for at kunne vurdere, om kravet til relevant beskæftigelse er opfyldt.

§ 2.2 - Andre adgangsgrundlag til optagelse

Der kan optages ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i § 2.1, men som kan dokumentere en sundhedsvidenskabelig bacheloruddannelse.

Adgangsbegrænsning
Er der flere kvalificerede ansøgere, end der er pladser, udvælges kvalificerede ansøgere ud fra følgende kriterier:  

  • Karaktergennemsnittet fra den adgangsgivende uddannelse - Er uddannelsen ikke afsluttet på ansøgningstidspunktet, udregnes et gennemsnit af de fag der er bestået på ansøgningstidspunktet
  • Ansøgere med relevant udviklings- og/eller forskningsarbejde
  • Ansøgere der ved ansøgningstidspunktet har mindst 2 års praksiserfaring inden for deres kliniske område

Søger du ind på en dansksproget kandidat på baggrund af en dansk uddannelse, hvor undervisningssproget er dansk, skal du ikke dokumentere dine sprogkundskaber yderligere. 

Ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen (også danske statsborgere) skal have bestået dansk A, studieprøven i dansk som andetsprog eller kunne dokumentere tilsvarende danskkundskaber, fx gennem en Individuel kompetencevurdering hos VUC.

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning, struktur og progression

Den Sundhedsfaglige Erhvervskandidatuddannelse er normeret til 120 ECTS, hvilket svarer til 4 års studier på deltid. Uddannelsen er opdelt i 8 obligatoriske studiemoduler, et valgfrit modul på 15 ECTS og et kandidatspecialeforløb på 30 ECTS.

Hvert obligatorisk fag (med undtagelse af kandidatspecialet) består af undervisning og eksamen.

Til hvert fag udarbejdes en plan for indhold og forløb, der beskriver fagets studieaktiviteter samt eksamen.

Fagene gennemføres i den angivne rækkefølge.

Uddannelsens opbygning tilgodeser en vertikal faglig progression, således at faget om evaluering bygger oven på, hvad de studerende har opnået af viden, færdigheder og kompetencer på flere tidligere fag. Opbygningen giver optimale muligheder og progression i henhold til læringsudbytte inden for både viden, færdigheder og kompetencer.

§ 3.2 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

De fleste af de fag, der er på uddannelsens første to år er planlagt med udgangspunkt i de kompetencer, man har opnået som nyuddannet professionsbachelor inden for sundhedsområdet.

Faget ”Patient og samfund” kan ses som en videreførelse og fordybelse i et kerneområde for alle med en sundhedsfaglig professionsbachelor, nemlig patienten i samfundet. Fagets indhold bygger oven på den studerendes kompetencer til at kunne identificere relevante sundhedsfaglige problemstillinger og forholde sig teoretisk til dem.

Det forskningsmetodologiske fag ”Epidemiologi og Biostatistik” tager udgangspunkt i det niveau, de studerende forventes at have, når de har afsluttet deres professionsuddannelse. De er således bekendte med den grundlæggende forskningsterminologi, og faget udbygger således deres epidemiologiske og statistiske kompetencer. Endvidere bliver de i stand til at udarbejde og analysere simple spørgeskemaer.

Det forskningsmetodologiske fag ”Humanistiske forskningstilgange inden for sundhedsvidenskab” tager udgangspunkt i det niveau, de studerende har, når de har afsluttet deres professionsuddannelse. De er således bekendte med den grundlæggende forskningsterminologi. Faget skal udbygge deres indsigt i centrale forskningstilgange indenfor den humanistiske/samfundsvidenskabelige tradition, så de bliver i stand til kunne udarbejde en projektprotokol og vurdere planlagte metoder til datagenerering, - bearbejdning og – analyse.

Faget ”Fra molekyle til menneske” inddrager både biomedicinske, genetiske og humanistiske/etiske forståelser. De studerende introduceres til vigtigheden af at udforske og forstå komplekse sundhedsfaglige problemstillinger ud fra et flervidenskabeligt perspektiv. Hensigten hermed er at imødekomme nogle af de udfordringer de som kandidater vil stå over for i de jobfunktioner, de kommer til at varetage.

Endelig er der de to fag ”Sundhedsjura” og” Sundhedsøkonomi”, hvor ”Sundhedsjura” giver de studerende en grundlæggende forståelse for sundhedsvæsenets organisering og retspraksis, mens ”Sundhedsøkonomi” sætter de studerende i stand til at analysere og vurdere konsekvenser af tiltag med økonomisk perspektiv.

§ 4 - Modulbeskrivelser

§ 4.1 - Modulbeskrivelser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Den Sundhedsfaglige Erhvervskandidatuddannelse - Optaget 2021

Den Sundhedsfaglige Erhvervskandidatuddannelse - Optaget 2020

Den Sundhedsfaglige Erhvervskandidatuddannelse - Optaget 2019

Modulbeskrivelser i studieordningen 

Sundhedsjura

Patient og samfund

Patient og samfund

Sundhedsøkonomi

Humanistiske forskningstilgange inden for sundhedsvidenskab

Sundhedsøkonomi

Humanistiske forskningstilgange inden for sundhedsvidenskab

Epidemiologi og biostatistik

Projektledelse

Fra molekyle til menneske

Fra molekyle til menneske

Evaluering

Projektledelse

De Nationale Sundhedsregistre til forskningsbrug

Assessment of muscle function and neuromuscular activity

Brugerinddragelse i sundhedspraksis og forskning

Avanceret Sundhedsøkonomi - sundhedsøkonomisk analyse af aktuelle temaer

Motion analysis in research and the clinical setting

Planlægning og gennemførsel af et epidemiologisk forskningsprojekt

Psykometri inden for sundhedsvidenskab

Narrativ medicin

Mental sundhed

Sundhedsantropologi

Implementering af praksisnær forskning

Tværkulturel Kommunikation

Kvalitative systematiske reviews

Occupational Science in European perspectives

Assessment and rehabilitation of muscle injuries - in relation to sport

Selvvalgt emne - 5 ECTS

Projektorienteret forløb - 10 ECTS

Selvvalgt emne - 2,5 ECTS

Projektorienteret forløb - 15 ECTS

Organisation og ledelse af forandringer i sundhedssektorens driftsorganisationer

Applied Statistics

Performing meta-analyses

Projektorienteret forløb - 15 ECTS (erhvervskandidaten)

Selvvalgt emne - 5 ECTS (erhvervskandidaten)

Projektorienteret forløb - 10 ECTS (erhvervskandidaten)

Kandidatspeciale (erhvervskandidaten)

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav samt regler om gennemsnitskvotient

Uddannelsen er bestået, når alle uddannelsens moduler er bestået med minimum karakteren 02 eller har opnået bedømmelsen Bestået.

Prøveresultater udtrykkes ved enkeltkarakterer. Der angives således ikke en gennemsnitskarakter for uddannelsens samlede prøveresultat.

§ 5.2 - Førsteårsprøven


§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen i større skriftlige opgaver, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

§ 5.4 - Interne eller eksterne prøver

Afholdelse og vurdering af prøver sker i henhold til den gældende Eksamensbekendtgørelse og Karakterbekendtgørelse. 

Eksamen bedømmes efter 7-trinsskalaen eller som bestået/ikke-bestået som anført for det enkelte fag. 

Læringsudbyttemålene, angivet i fagbeskrivelserne i § 4, er identiske med kriterierne for bedømmelsen bestået/karakteren 12. Dvs. at mål for læringsudbytte angiver, hvad den studerende skal kunne for at opnå karakteren 12 (ved eksamen med 7-trinsskala), hhv. hvad den studerende skal kunne på tilstrækkeligt niveau for at opnå bedømmelsen bestået (ved eksamen med bestået/ikke-bestået). Formuleringen ”på tilstrækkeligt niveau” ved bestået/ikke-bestået tager udgangspunkt i karakterbekendtgørelsens definition af karakteren 02 og sikrer, at beskrivelsen også er retvisende ved bestået/ikke-bestået eksamener.

Bedømmelsen bestået/ikke-bestået eller godkendt/ikke-godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. For kandidatuddannelsen betyder dette, at højest 40 ECTS bedømmes på denne måde.  

Alle prøver i et fag skal være bestået for, at hele faget er bestået. 

De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder kandidatspecialet. Mindst en tredjedel af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, om faget bedømmes med intern eller ekstern censur.

§ 5.5 - Prøvesprog

Eksamen aflægges på dansk, med mindre andet er fastsat i fagbeskrivelsen for det enkelte fag under § 4. Hvis undervisningen er foregået på et fremmedsprog, kan eksamen aflægges på dette sprog. Eksamen kan endvidere aflægges på svensk eller norsk, med mindre det er en del af prøvens formål at demonstrere færdigheder i dansk.

§ 5.6 - Undervisnings- og prøveformer

I uddannelsen anvendes varierede undervisningsformer omfattende forelæsninger og en række forskellige studenteraktiverende metoder som f.eks. fremlæggelse, gruppearbejde, portefolio, og vejledning. Uddannelsen vil ligeledes anvende studieguides til at understøtte de studerendes læring.

Prøveformer er valgt efter princippet constructive alignment, dvs. at der efter hvert modul er prøver, som er egnet til at prøve modulets læringsudbyttekompetencer. Det betyder, at viden sammen med forståelses- og reflektionsniveauet på forskellig vis udprøves ved skriftlige opgaver/skriftlige prøver, færdigheder fx ved anvendelse af specifikke redskaber, og vurdering og beslutning bl.a. i bedømmelsen af kandidatprojektet. 

Se under fagbeskrivelse for hvert fag for sammenhæng mellem læringsmål, undervisnings- og prøveform.

Under de enkelte fag angives, om der er tale om interne eller eksterne prøver. 

Skriftlige prøver / opgaver
Krav til omfang af skriftlige opgaver angives i fagbeskrivelsen for det pågældende fag. Der kan angives omfang i normalsider eller typeenheder. En normalside udgøres af 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum. Fodnoter tælles med som en typeenhed. Der medregnes ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé, tabeller og figurer.

Yderligere regler kan fastsættes i plan for indhold og forløb.

Ikke-skriftligt analysemateriale som film, video, billeder m.v. kan opgives som litteratur ved skriftlige opgaver. Det nærmere omfang skal aftales og godkendes af underviser eller vejleder. For film- og video opgivelser gælder, at omfanget angives som 1 minut = 1 normalside. Den studerende skal påføre antal typeenheder på forsiden af skriftlige opgaver. 

Skriftlige opgaver, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. 

Skriftlige opgaver afvises ved overskridelse af tidsfrist for aflevering.

Skriftlige stedprøver afholdes digitalt. Den studerende medbringer selv computer ved afholdelse af skriftlige stedprøver. Afhængigt af stedprøvens type anvendes forskellige programmer, som den studerende på forhånd skal installere på egen computer. 

Ved skriftlige gruppeopgaver, der udelukkende bedømmes på det skriftlige produkt, skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres for at kunne sikre en individuel bedømmelse. Plan for indhold og forløb beskriver retningslinjerne for de enkelte fag.

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Der henvises til SDU’s regelsæt om eksamener samt Eksamensbekendtgørelsen.

§ 5.8 - Særlige prøvevilkår

Universitetet kan i henhold til Eksamensbekendtgørelsen § 7 tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre usædvanlige forhold, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ved tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.

Ansøgning om særlige prøvevilkår indsendes via SPOC og behandles af studienævnet.

§ 5.9 - Ordinære prøver

Information følger

§ 5.10 - Omprøver

Studerende, der ikke består den ordinære prøve i et fag, kan tilmelde sig omprøve i faget. Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig omprøven. Adgang til omprøve forudsætter, at man har været tilmeldt den ordinære prøve i faget.

Hvis den studerende har været tilmeldt en prøve, men er udeblevet, har den studerende brugt et prøveforsøg og kan tilmelde sig omprøven.

Hvis den studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve pga. sygdom, skal den studerende have mulighed for at gå til omprøve.

Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler for sygdom og eksamen.

Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.

Prøveform og bedømmelsesform for omprøver og udfasede studieordninger kan ændres. Dette offentliggøres efter tilmeldingsfristens udløb. Ændring af prøveform for omprøver gælder dog ikke for kandidatspecialet.

§ 5.11 - Prøveforsøg

En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af, om der foreligger usædvanlige forhold kan vurdering af studieegnethed ikke indgå.

§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i prøver

Eventuelle forudsætninger for deltagelse i prøver fremgår af den enkelte fagbeskrivelse.

§ 5.13 - Digitale prøver og hjælpemidler

Hjælpemidler
Der tillades ikke brug af medbragte hjælpemidler, med mindre det er specifikt anført i fagbeskrivelser.

Studienævnet kan, hvor der foreligger dokumentation for usædvanlige forhold, bevilge studerende særlige prøvevilkår.

§ 5.14 - Gruppeprøver

Ved skriftlige gruppeopgaver, der udelukkende bedømmes på det skriftlige produkt, skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres for at kunne sikre en individuel bedømmelse. Plan for indhold og forløb beskriver retningslinjerne for de enkelte fag.

§ 5.15 - Pensumbeskrivelser

Pensumbeskrivelser / litteratur til det enkelte modul fremgår af Plan for indhold og forløb på Itslearning. 

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Nyoptagne studerende har pligt til at oplyse universitetet om tidligere beståede uddannelseselementer eller enkeltkurser på samme niveau fra en anden uafsluttet uddannelse. Merit kan kun gives for kurser, der er på samme niveau.

Universitetet træffer disciplinære foranstaltninger i tilfælde af urigtige eller mangelfulde oplysninger, samt i tilfælde hvor den studerende undlader at søge merit.

Afgørelse om startmerit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

§ 6.2 - Forhåndsmerit

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 1.

Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, om uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 2.

Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 3.

Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, eller der ikke er plads på holdet, eller elementerne ikke svarer til niveauet eller andre forhold, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmerit efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 4. 

Afgørelse om forhåndsmerit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

§ 6.3 - Merit

Beståede uddannelseselementer fra samme uddannelse på samme niveau i Danmark træder i stedet for uddannelseselementer på denne uddannelse, jf. § 45 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau kan træde i stedet for uddannelseselementer på bacheloruddannelsen, jf. § 46 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse, jf. § 46, stk. 2 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

Afgørelse om merit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

Tilmelding til undervisning og prøver
Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig undervisningen. Tilmelding til undervisningen sker via Studentselvbetjeningen. De aktuelle tilmeldingsfrister fremgår af SDU’s hjemmeside. Undervisningstilmelding er lig med tilmelding til 1. prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til faget.

Den studerende kan foretage omvalg af valgfag indtil tre uger efter semesterstart, med mindre forhold i fagbeskrivelsen ikke giver mulighed herfor. Der tages højde for overensstemmelse i ECTS på fag, der ønskes udskiftet og der skal være plads på det nye fag. Omvalg af valgfag må ikke være studietidsforlængende. 

Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.

Universitetet kan dispensere fra reglerne om tilmelding af undervisning og prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14, stk. 5. 

Der henvises i øvrigt til SDU’s regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Afmelding af undervisning og prøver
Det er ikke muligt at afmelde undervisning eller prøver, herunder omprøver efter tilmeldingsperiodens udløb. Der bruges et forsøg, hvis den studerende udebliver eller ikke deltager i prøven.

Universitetet kan framelde den studerende til et fag, hvortil et forudsætningsfag ikke er bestået, hvis det vil være til væsentlig gene eller fare for andre, hvis forudsætningsfaget ikke er opfyldt eller bestået, inden faget påbegyndes. Dermed bruges der ikke et prøveforsøg (se dog nedenstående). Se yderligere under den enkelte fagbeskrivelse i §4.

Hvis den studerende ikke består øvrige forudsætningsfag, der ikke kan karakteriseres som værende til væsentlig gene eller fare for andre, selvom der er tale om faglig progression, inden påbegyndelse af undervisningen i det fag, det er en forudsætning for, bruges et prøveforsøg. Se yderligere under den enkelte fagbeskrivelse i §4.

Universitetet kan dispensere fra reglerne om afmelding af undervisning og prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler vedr. eksamen.

§ 7.2 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Erhvervskandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for normeret studietid (4 år) + 1/2 år.

For studerende optaget med studiestart før september 2015 gælder andre tidsfrister for gennemførsel af studiet. Se nedenstående skema:

Studiestart                                       Kandidat (4 år)                 
1.september 2015 eller senere         Normeret tid + 1/2 år
1. februar 2015                                   28. februar 2018
Før 1. februar 2015                           31. august 2018

Studerende indskrevet før 1. februar  2015 kan være omfattet af regler, hvor tidsfristen for gennemførsel af uddannelsen ligger tidligere end angivet i ovenstående skema. I disse tilfælde gælder den tidsfrist, der er angivet i den pågældende studieordning.

§ 7.3 - Krav om studieaktivitet

Studerende skal bestå mindst én prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år.

Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder ovenstående studieaktivitetskrav.

Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Studienævnet må i vurdering om dispensation for studieaktivitetskravet inddrage studieegnethed.

Studerende der er mere end 12 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid tilbydes særlig vejledning i form af en individuel samtale, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 39, stk. 2.

Forsinkelsessamtaler afholdes af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

§ 7.4 - Speciale

Afleveres specialet ikke indenfor den aftalte frist, har den studerende brugt ét eksamensforsøg og specialet betragtes som 'Udeblevet' (U) og dermed ikke bestået. Der skal udarbejdes en ny opgaveformulering inden for det oprindelige emneområde, og afleveringsdatoen fastsættes til tre måneder efter den oprindelige afleveringsdato. Den ændrede opgaveformulering skal modsvare ca. 3 måneders ekstra specialearbejde.

Bedømmes specialet til ikke bestået (karaktererne '00' eller '-3') udfærdiges ligeledes en ny opgaveformulering med afleveringsfrist 3 måneder efter at bedømmelsen er offentliggjort.

Såfremt specialet fortsat ikke afleveres eller bestås kan  den studerende få et tredje forsøg efter de samme regler. 

§ 7.5 - Projektorienteret forløb / praktik / individuelt tilrettelagte aktiviteter

Valgfag kan benyttes til et projektorienteret forløb på 10 eller 15 ECTS. For nærmere retningslinjer henvises til ”Notat for Projektorienteret forløb” på hjemmesiden.

Studienævnet beslutter hvorledes et godkendt projektorienteret forløb skal evalueres.

§ 7.6 - Orlov

Studerende ved SDU kan bevilges orlov:

  • hvis der foreligger usædvanlige forhold
  • hvis den studerende skal deltage i den prægraduate forskeruddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • hvis den er begrundet i fødsel/adoption, værnepligt/FN-tjeneste, jf. SDU’s regler for orlov
  • hvis den studerende er eliteidrætsudøver.

Orlov kan som hovedregel bevilges i op til et semester ad gangen. Undtagelse til dette er:

  • på uddannelser med kvartalsstruktur kan orlov bevilges i op til to kvartaler ad gangen.
  • hvis orloven er begrundet i fødsel/adoption eller værnepligt/FN-tjeneste kan der bevilges op til 12 måneders orlov.
  • hvis orloven er begrundet i deltagelse i et prægraduat forskningsophold kan der bevilliges op til 12 måneders orlov.

Såfremt en studerende ønsker at forlænge en bevilget orlov, skal der fremsendes en ny ansøgning om orlov, der dokumenterer behovet for forlængelse. Orlovsansøgninger behandles af Studieservice.

Studerende som er indskrevet på efter-videreuddannelse, det vil sige på en deltidsuddannelse eller åben uddannelse, er ikke omfattet af orlovsreglerne.

For uddybning henvises til SDU’s regler for orlov.

§ 7.7 - Deltagerbegrænsning

Hvis der er deltagerbegrænsning på et fag, vil det fremgå af fagbeskrivelsen. 

§ 7.8 - Valgfag

Den studerende skal i løbet af den 4-årige erhvervskandidatuddannelse dokumentere valgfag svarende til 15 ECTS. Valgfag skal ligge inden for uddannelsens formål og kompetenceprofil.

Nærmere retningslinjer for valgfag er angivet i ”Notat om valgfag” på uddannelsens hjemmeside. 

Valgfag kan benyttes til et internationalt ophold. Studienævnet ansøges om godkendelse herom. 

Valgfag kan benyttes til et projektorienteret forløb på 10 eller 15 ECTS. For nærmere retningslinjer henvises til ”Notat for Projektorienteret forløb” på hjemmesiden. Studienævnet beslutter hvorledes et godkendt projektorienteret forløb skal evalueres.

For udbudte valgfag se formål, indhold og læringsudbyttemål for de enkelte valgfag.

Alle obligatoriske fag samt valgfag udbudt af nedenstående uddannelser er godkendt som valgfag på uddannelsen:

  • Kandidatuddannelsen i Fysioterapi, SDU
  • Kandidatuddannelsen i Ergoterapi, SDU
  • Kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab, SDU
  • Kandidatuddannelsen i Klinisk sygepleje, SDU
  • Kandidatuddannelsen i Idræt og sundhed, SDU
  • Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab, SDU

Fællespulje for valgfag på Kandidatuddannelserne i Fysioterapi, Ergoterapi, Jordemodervidenskab, Klinisk Sygepleje og Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse.

For udbudte valgfag se fagbeskrivelse på uddannelsens hjemmeside.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

SDU's generelle studieregler er gældende for forhold, der ikke er nævnt i Eksamensbekendtgørelsen.

Studienævnet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra prøveforsøg, inddrage studieegnethed.

§ 8.2 - Klage over eksamen

Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende og stiles til Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Der skal anvendes særligt skema til indgivelse af eksamensklages, som findes på fakultetets hjemmeside.

En studerende kan bl.a. klage over:

  • retlige spørgsmål
  • eksaminationsgrundlaget
  • prøveforløbet
  • B´bedømmelsen

Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra tidsfristkravet. Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsen kapitel 7 samt klagevejledningen, som fremgår af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside.

Fakultetet kan ikke træffe afgørelse om at ændre et resultat. Fakultetet kan kun træffe afgørelse i form af følgende:

  • ombedømmelse ved nye bedømmere (skriftlig eksamen)
  • tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere (mundtlig eksamen)
  • afvisning af klagen


Resultatet af en omprøve eller ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter end den oprindelige.

Klager over andre forhold end eksamen, f.eks. vejledning og undervisning, skal stiles til studieledelsen.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Klager over meritafgørelser

Universitetets/studienævnets afgørelser efter Uddannelsesbekendtgørelsen § 40, stk. 1 for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Meritankenævnsbekendtgørelsen.

Universitetets afgørelser efter § 40, stk. 2, for så vidt angår afslag og delvist afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.


Klager vedrørende retlige spørgsmål
Studienævnets afgørelser efter Uddannelsesbekendtgørelsen og denne studieordning kan af studerende indbringes for Styrelsen for for Forskning og Uddannelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 42.

Klagen skal være begrundet og skal indgives til Universitetet senest to uger efter at studienævnets afgørelse er meddelt den studerende. Universitetet afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere på inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender derefter klagen til Styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Studienævn

Studienævn for Kandidatuddannelserne i Fysioterapi, Ergoterapi, Jordemodervidenskab, Klinisk Sygepleje og Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse

§ 9.2 - Censorkorps

Censorkorps for Folkesundsundhedsvidenskabelige og relaterede uddannelser

§ 9.3 - Ikrafttrædelsesdato

01-09-2019

§ 9.4 - Gældende for studerende optaget pr.

01-09-2019

§ 9.5 - Dato for godkendelse i studienævnet

09-11-2021

§ 9.6 - Dato for Dekanens godkendelse

09-11-2021

§ 9.7 - Overgangsordninger

Bliver man forsinket på uddannelsen, frivilligt eller ufrivilligt, kan det være nødvendigt at blive indskrevet på den nyeste studieordning for at gøre uddannelsen færdig.

Studerende opfordres derfor til ikke at planlægge at tage uddannelsen på mere end normeret tid.

Hvis du bliver forsinket, skal du være opmærksom på følgende:

Indskrivning på ny studieordning vil afhænge af, hvor langt du er på den eksisterende studieordning