translation.lazy-loading-fagbesks
0 /
translation.lazy-loading-profiler
0 /

Studieordning for Kandidat i Ergoterapi

Studienævn for Kandidatuddannelserne i Fysioterapi, Ergoterapi, Jordemodervidenskab, Klinisk Sygepleje og Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse
Uddannelsestitler:
  • Kandidat i Ergoterapi
  • Master of Science (MSc) in Occupational Therapy
ECTS-point: 120
Byer: Odense
Terminer: Efterår
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2019
Gældende for studerende optaget pr.: 01-09-2019

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Kandidat i Ergoterapi (Cand.san i ergoterapi)

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) (BEK nr 114 af 03/02/2015)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 880 af 26/08/2019)

Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 1517 af 16/12/2013)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervskandidatuddannelse ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Erhvervskandidatbekendtgørelsen) (BEK nr 879 af 26/08/2019)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 22 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) (BEK nr 24 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om erhvervskandidatuddannelse ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Erhvervskandidatbekendtgørelsen) (BEK nr 1605 af 19/12/2017 )

Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) (LBK nr 778 af 07/08/2019)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) (BEK nr 1242 af 24/08/2020)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 1773 af 05/09/2021)

ECTS-point

120

Startår

2019

Studienævn

Studienævn for Kandidatuddannelserne i Fysioterapi, Ergoterapi, Jordemodervidenskab, Klinisk Sygepleje og Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Terminer

Efterår

Niveau

Kandidat

§ 1.2 - Uddannelsens formål

Formålet med Erhvervskandidatuddannelsen i ergoterapi er, at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer fra bachelor-og grunduddannelses niveau i ergoterapi og kvalificere kandidaten til på et akademisk grundlag at kunne varetage sammensatte og komplekse ergoterapeutiske og/eller aktivitetsorienterede arbejdsopgaver inden for social- og sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, behandling, habilitering, rehabilitering og palliation, således at kandidaten kan:

  • Dokumentere, implementerer, evaluere og formidle relevante forskningsresultater til praksis
  • Evidensbasere ergoterapeutisk praksis og aktivitetsorienteret indsatser 
  • Lede, undervise, rådgive og supervisere 
  • Planlægge, koordinere og varetage projektledelse
  • Indgå i tværfagligt sundhedsfagligt samarbejde og sparring
  • Inddrage relevante samarbejdsparter, patienter og klienter i kvalitetsudvikling af ergoterapeutisk og anden relateret praksis 
  • Organisere og kvalitetslede ergoterapeutisk og relevant praksis
  • varetage opgaver inden for nye funktionsområder som for eksempel hverdagsteknologi og velfærdsteknologi

Ovenstående relaterer sig til teori og praksis indenfor aktivitetsvidenskab og ergoterapi, som er rettet imod at fremme børn, voksne og ældres individuelle, sociale og samfundsmæssige muligheder for et meningsfuldt liv med aktivitet og deltagelse, når helbred, sundhed og sygdom skal håndteres. Kandidaten vil have forudsætninger for at formidle og implementere forskning til praksis, at samarbejde med/inddrage sundhedsprofessionelle og klienter om bl.a. praksisbeskrivelser og –udvikling af indsatser, samt kunne undervise og supervisere. Kandidaten vil være kvalificeret til at varetage sammensatte og komplekse arbejdsopgaver i social- og sundhedssektoren.

§ 1.3 - Uddannelsens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag

Uddannelser ved Syddansk Universitet er baseret på bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet.

Herudover bygger uddannelser ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på fakultetets pædagogiske strategi, der dels indebærer differentierede læringsformer, dels har et særskilt fokus på FAIR-princippet, dvs. feedback, aktivitet, individualisering og relevans. Uddannelsen er således planlagt og undervisningen tilrettelagt på en sådan måde, at der er gode muligheder for feedback mellem undervisere og studerende, høj aktivitet blandt studerende, mulighed for individualiserede læringsforløb og for at indhold og from fremtræder relevant for de fremtidige studier og det fremtidige virke. Endvidere er prøver og eksamener tilrettelagt under hensyntagen til anerkendte, forskningsbaserede principper om validitet, reliabilitet, impact på læring, økonomi og acceptabilitet. 

Undervisningen er forskningsbaseret. Det betyder, at undervisning, vejledning og eksamination varetages af det videnskabelige personale. Studiet kombinerer flere forskellige undervisningsformer, bl.a. oplæg ved undervisere og studerende, gruppe- og plenumdiskussioner, e-læring samt forskellige former for skriftlige øvelser og opgaver. Der bliver lagt vægt på studenteraktiverende undervisning. 

Undervisningen er forskningsbaseret og er planlagt ud fra principper om konstruktiv alignment. 

At uddannelsen er forskningsbaseret betyder, at:

  • At undervisningen primært tilrettelægges og udføres af videnskabeligt personale (aktive forskere) i aktive forskningsmiljøer først og fremmest ved Sundhedsvidenskab, SDU inden for de forskellige fagområder
  • At indholdet i fagene i høj grad er evidensbaseret og afspejler den nyeste og/eller den mest relevante forskningsmæssige viden
  • At de studerende tilegner sig videnskabelig, herunder metodologisk viden, færdigheder, og kompetencer, som kan anvendes både i forsknings- udviklings- og uddannelsesmæssige sammenhænge

At uddannelsen pædagogisk og didaktisk bygger på kontruktiv alignment betyder:

  • At fagene tilrettelægges og gennemføres, således at der er indbyrdes sammenhæng mellem mål for læringsudbytte, undervisnings- og arbejdsformer og prøveformer, samt at disse afspejler formålet med faget
  • At den studerende gennem de tilrettelagte (og individuelle/gruppemæssige) læringsaktiviteter konstruerer deres læreproces og deres læringsudbytte

Der udarbejdes plan for indhold og forløb til hvert fag. Disse indeholder formål, overordnet indholdsbeskrivelse, en målbeskrivelse udformet som specifikke mål for læringsudbytte (læringsudbyttemål), samt en beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer samt eksamen.

Målbeskrivelserne udformet som specifikke mål for læringsudbytte giver undervisere, vejledere og eksaminatorer mulighed for at tilrettelægge og gennemføre undervisning og eksamen med henblik på at give den studerende optimale muligheder for at opnå det definerede læringsudbytte. De specifikke mål betyder endvidere, at graden af målopfyldelse reelt kan vurderes til eksamen, som yderligere understøttes med brug af Rubrics. Derudover gør målbeskrivelser udformet som specifikke mål for læringsudbytte det tydeligt for den studerende, hvilket læringsudbytte de forventes at opnå gennem læringsaktiviteterne. Læringsudbyttemålene betyder endvidere, at det bliver tydeligt for den studerende at det er graden af opfyldelse af disse mål, som de bliver vurderet på til eksamen. De her beskrevne forhold knytter an til yderligere tre sammenhængende pædagogiske principper.

  1. Uddannelsen er et læringsmæssigt samarbejde mellem de studerende og uddannelsens undervisere og forskere. Fra uddannelsens side stilles forskellige uddannelsesmæssige ressourcer og ekspertise (videnskabelig, faglig, pædagogisk og didaktisk) til rådighed for de studerende. De studerende påtager sig rollen som selvstændige studerende med ansvar for egne læreprocesser og egen uddannelse.
  2. Uddannelsen er kendetegnet ved pædagogisk mangfoldighed ift. undervisning, vejledning, andre arbejdsformer og læringsaktiviteter samt prøveformer. Denne mangfoldighed er under hensyntagen til de bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. Uddannelsen kombinerer således flere forskellige undervisningsmetoder, bl.a. oplæg ved undervisere og studerende, gruppe- og plenumdiskussioner, e-læring samt forskellige former for skriftlige øvelser og opgaver. Det er centralt for uddannelsen, at de studerende tilbydes mulighed for at lære på flere forskellige måder og derigennem også udvikle sine lærende kompetencer.
  3. Uddannelsen angiver til hver enkelt modul anbefalet litteratur. Det er litteratur, som er velegnet ift. at opnå den del af mål for læringsudbytte, som kan opnås via studiet af tekster mv. Studerende har således mulighed for at benytte sig af den anbefalede litteratur ift. at opnå de definerede mål for læringsudbytte, eller at opnå disse på anden vis.

§ 1.4 - Profiler

Erhvervskandidatuddannelsen i Ergoterapi - Optaget 2021

Erhvervskandidatuddannelsen i Ergoterapi - Optaget 2020

Erhvervskandidatuddannelsen i Ergoterapi - Optaget 2019

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse

Adgangsberettigede til erhvervskandidatuddannelsen i ergoterapi er studerende, der har har en relevant bacheloruddannelse og sideløbende er i relevant beskæftigelse.

Relevant bacheloruddannelse

  • En professionsbachelorsundhedsuddannelse i ergoterapi.  
  • En mellemlang videregående uddannelse i ergoterapi. Der kan – efter optagelse på uddannelsen – stilles krav om supplerende forløb.

Relevant beskæftigelse:

Der er to måder du kan opfylde beskæftigelseskravet på:

  • Du er ansat i en privat eller offentlig virksomhed med minimum 25 timer om ugen (gennemsnit på årsnorm), med relevante arbejdsopgaver.
  •  Du er iværksætter med en relevant selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter eller er tilknyttet et offentligt eller privat iværksættermiljø.

Der foretages en konkret vurdering af hver enkelt ansøgers eller iværksættervirksomheds opgaveportefølje for at kunne vurdere, om kravet til relevant beskæftigelse er opfyldt.

§ 2.2 - Andre adgangsgrundlag til optagelse

Der optages udelukkende studerende til studiestart pr. 1. september.

Er der flere kvalificerede ansøgere, end der er pladser, foretages udvælgelsen med udgangspunkt i den adgangsgivende uddannelsens karaktergennemsnit. Der tages desuden hensyn til, om ansøgeren:

  • har gennemført kurser inden for videnskabelig teori og metode         
  • er ansat i en specialiseret erhvervsfunktion med ansvar for et fagligt speciale og/eller ansvar for evaluering og kvalitetsudvikling 
  • kan dokumentere erfaring med evidensbaseret praksis
  • kan dokumentere erfaring med evaluering og kvalitetsarbejde eller,
  • kan dokumentere erfaring med videnskabelige projekter

Søger du ind på en dansksproget kandidat på baggrund af en dansk uddannelse, hvor undervisningssproget er dansk, skal du ikke dokumentere dine sprogkundskaber yderligere. 

Ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen (også danske statsborgere) skal have bestået dansk A, studieprøven i dansk som andetsprog eller kunne dokumentere tilsvarende danskkundskaber, fx gennem en Individuel kompetencevurdering hos VUC.

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning, struktur og progression

Uddannelsen består af 120 ECTS og er opdelt i otte obligatoriske studiemoduler, et valgfrit modul og et kandidatspecialeforløb.

Endvidere er uddannelsen opbygget af tre hovedområder, som udgøres af det ergoterapeutiske – og aktivitetsvidenskabelige, dvs. det fagvidenskabelige, det samfundsvidenskabelige og det forskningsmetodologiske område og hvert område indeholder flere fag.

Fagene på de tre områder bygger løbende ovenpå hinanden, og så de indlærte metodefærdigheder på det samfundsvidenskabelige og det forskningsmetodologiske område trækkes ind, anvendes og udvikles på de ergoterapeutiske – og aktivitetsvidenskabelige fag. Intentionen med modellen er, at sikre sammenhæng og udvikling ikke alene i uddannelsens enkelte fag, men også i kompetencer inden for hvert af de tre områder igennem hele erhvervskandidatuddannelsen i ergoterapi.

Det fagvidenskabelige område ergoterapi og aktivitetsvidenskab. Hertil diskuteres sundhedsforståelser, hverdagslivsteorier, hvordan teknologier nu og i fremtiden kan understøtte menneskelig aktivitet og deltagelse, samt gennemgår metoder til evidensbasering og udvikling af ergoterapi.

Det fagvidenskabelige område skal sikre, at de studerende videreudvikler de ergoterapeutiske kompetencer, som de har erhvervet sig gennem deres grunduddannelse. Det fagvidenskabelige område skal endvidere sikre, at den viden, færdigheder og kompetencer indlært på det samfundsvidenskabelige og det forskningsmetodologiske spor integreres i en aktivitetsvidenskabelig og ergoterapeutisk sammenhæng. Det samlede omfang af det ergoterapeutiske og aktivitetsvidenskabelige område er 35 ECTS.

Det samfundsvidenskabelige område omfatter sundhedsøkonomi og projektledelse. Det samfundsvidenskabelige område skal give den studerende viden og-, færdigheder til at kunne forstå og agere i sundhedsvæsenet. Det samlede omfang er 10 ECTS. De studerende lærer at forstå organisationer og økonomi i relation til sundhedsvæsenet.

Det forskningsmetodologiske område omfatter videnskabelige metoder herunder statistik og epidemiologi samt videnskabsteori og informationskompetence. Alle vigtige kompetencer som skal anvendes i udvikling af forskningsbaseret ergoterapi. Det forskningsmetodologiske spor skal sikre, at de studerende får grundlæggende akademiske kompetencer, herunder lærer at opstille hypoteser og forskningsspørgsmål, søge svar på disse, tolke egne og andres resultater, vurdere videnskabelig litteratur kritisk og analytisk og forstå hvordan ny viden skabes. Det samlede omfang af det forskningsmetodologiske spor er 30 ECTS.

Uddannelsen er opbygget af 10 fag, som hver især afsluttes med en fageksamen. Samtidig er uddannelsen inddelt i tre områder, der snor sig ind i hinanden gennem hele uddannelsen: Det fagvidenskabelige område, det samfundsvidenskabelige område og det forskningsmetodologiske område.

Fagene bør gennemføres i den angivne rækkefølge.

Uddannelsens opbygning tilgodeser et samspil imellem fagene i de tre områder således, at viden opnået i de tværfaglige områder naturligt integreres i de fagspecifikke områder – og vice versa. Udover integration på tværs af fagene er der en stadigt stigende progression mellem områderne og semestrene ledende frem til kandidatspecialet. Opbygningen giver optimale muligheder og progression i henhold til læringsudbytte inden for både viden, færdigheder og kompetencer, idet de studerende kontinuerligt bevæger sig mellem teori og praksis og mellem generel og specifik viden. Ligeledes fremmes de studerendes tværfaglige forståelse ved, at to af områderne sammenlæses med kandidatuddannelserne i jordemodervidenskab, klinisk sygepleje, fysioterapi og sundhedsvidenskab, hvorved de professionsrelaterede kvalifikationer styrkes i samspil med andre faggrupper. Det samfundsvidenskabelige område og det forskningsmetodologiske område relateres til aktivitetsvidenskab og ergoterapeutisk praksis via det fagvidenskabelige spor.

§ 3.2 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

Uddannelsens første studieår er tilrettelagt med henblik på indledningsvist at introducerer de studerende til kandidatuddannelsens baggrund, opbygning, læringsmål og læringsaktiviteter i relation til deres faglige forudsætninger og praksis erfaringer. Formålet er, at videreuddanne de studerende på et akademisk niveau, hvor de erhverver sig viden og kompetencer indenfor det fagvidenskabelige felt.

Særligt i uddannelsens første ergoterapi-faglige fag “Aktivitetsvidenskab og hverdagslivsteori”, indføres de studerende i ergoterapeutiske videnskabelige metoder og teorier, samt hvordan ergoterapi og aktivitetsvidenskab kan evidensbaseres. Faget bygger ovenpå den viden samt de teorier og metoder de studerende havde med sig fra det ergoterapeutiske bachelor-niveau og analyseret og efterses her på et kritisk akademisk plan ift. hvorvidt de forskellige metoder og teorier er evidensbaseret. 

Efter “Aktivitetsvidenskab og hverdagslivsteori” følger ”Evidensbasering og kvalitetsudvikling”. Her erhverver de studerende yderligere viden om og forståelse for evidensbaseret praksis som forudsætning for kvalitetssikring og dokumentation af ergoterapeutiske indsatser. Evidensbegrebet præsenteres i relation til det ergoterapeutiske fagområde og der eksemplificeres igennem arbejde med evidens for ergoterapeutiske teorier og kerneantagelser, evidens for undersøgelsesmetoder samt med hvordan undersøgelsesredskaber udvikles, valideres og kvalitetsudvikles samt en introduktion til hvordan evidens implementeres i ergoterapeutisk praksis.

Første års sidste ergoterapi-faglige fag er ”Teknologi og hverdagsliv”. Fra blikket på de rent ergoterapifaglige metoder og teorier, bredes feltet mere ud og idet faget også inddrager tværfaglige teorier, modeller, begreber og processer, der kan anvendes til at beskrive og analysere teknologiers betydning for menneskers hverdagsliv, samt hvordan de implementeret.

Sideløbende undervises de studerende i kritisk litteraturlæsning. Dels som en del af de første tre ergoterapi-faglige fag “Aktivitetsvidenskab og ergoterapi”, ”Evidensbasering og kvalitetsudvikling” samt ”Teknologi og hverdagsliv” men også via en separat “Journal Club”, hvor de studerende introduceres af metodiske og emnemæssige forskellige ergoterapeutisk videnskabelig litteratur. 

Der undervises også i akademiske skrivefærdigheder af flere omgange, hvor første omgang ligger på første år.

Undervejs sker der en løbende integration med relevante støttefag fra henholdsvis det samfundsvidenskabelige og forskningsmetodologiske område.

De forskningsmetodologiske fag tager udgangspunkt i det niveau, de studerende forventes at have, når de har afsluttet deres professionsbacheloruddannelse, studeret den anbefalede forberedende litteratur, samt fulgt onlinekurset ”Teori og Metode i Sundhedsvidenskab”. De studerende er således bekendte med grundlæggende forskningsterminologi.

Det første forskningsmetodologiske fag ”Epidemiologi og biostatistik” sætter fokus på epidemiologi, statistik og spørgeskemaundersøgelser.

Det andet forskningsmetodologiske fag ”Humanistiske tilgange i Sundhedsforskning” sætter fokus på centrale forskningstilgange inden for den humanistiske/ samfundsvidenskabelige sundhedsforskning og på sammenhængen mellem de centrale dele af et forskningsprojekt.

De samfundsvidenskabelige fag ”Sundhedsøkonomi” er lagt på første studieår. De studerende introduceres til vigtigheden af at udforske, forstå og vurdere sundhedsøkonomiske muligheder og konsekvenser af nye tiltag.

Slutteligt arbejdes fra studiestart med at tage lederskab og ansvar for egen læring gennem udarbejdelse af en individuel studieplan. Her udarbejdes egne læringsmål, både på kort sigt og lang sigt, ift. at styre egen læring og karriereudvikling. Arbejdet med den individuelle studieplan fortsættes og den individuelle læring progredieres gennem hele uddannelsen.

§ 4 - Modulbeskrivelser

§ 4.1 - Modulbeskrivelser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Erhvervskandidatuddannelsen i Ergoterapi - Optaget 2021

Erhvervskandidatuddannelsen i Ergoterapi - Optaget 2020

Erhvervskandidatuddannelsen i Ergoterapi - Optaget 2019

Modulbeskrivelser i studieordningen 

Aktivitetsvidenskab og hverdagslivsteori

Humanistiske forskningstilgange inden for sundhedsvidenskab

Sundhedsøkonomi

Humanistiske forskningstilgange inden for sundhedsvidenskab

Sundhedsøkonomi

Epidemiologi og biostatistik

Projektledelse

Teknologi og Hverdagsliv

Evidensbasering og Kvalitetsudvikling

Teknologi og Hverdagsliv

Evidensbasering og Kvalitetsudvikling

Aktivitetsbaserede interventioner

Projektledelse

Kvalitative systematiske reviews

Occupational Science in European perspectives

Assessment and rehabilitation of muscle injuries - in relation to sport

Selvvalgt emne - 5 ECTS

Projektorienteret forløb - 10 ECTS

Selvvalgt emne - 2,5 ECTS

Projektorienteret forløb - 15 ECTS

Organisation og ledelse af forandringer i sundhedssektorens driftsorganisationer

Applied Statistics

Performing meta-analyses

De Nationale Sundhedsregistre til forskningsbrug

Assessment of muscle function and neuromuscular activity

Brugerinddragelse i sundhedspraksis og forskning

Avanceret Sundhedsøkonomi - sundhedsøkonomisk analyse af aktuelle temaer

Motion analysis in research and the clinical setting

Planlægning og gennemførsel af et epidemiologisk forskningsprojekt

Psykometri inden for sundhedsvidenskab

Narrativ medicin

Mental sundhed

Sundhedsantropologi

Projektorienteret forløb - 15 ECTS (erhvervskandidaten)

Selvvalgt emne - 5 ECTS (erhvervskandidaten)

Projektorienteret forløb - 10 ECTS (erhvervskandidaten)

Implementering af praksisnær forskning

Tværkulturel Kommunikation

Kandidatspeciale ( erhvervskandidaten)

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav samt regler om gennemsnitskvotient

Uddannelsen er bestået, når alle uddannelsens fag er bestået med minimum karakteren 02 eller opnået bedømmelsen

Bestået. Prøveresultater udtrykkes ved enkeltkarakterer. Der angives således ikke en gennemsnitskarakter for uddannelsens samlede prøveresultat.

§ 5.2 - Førsteårsprøven


§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen i større skriftlige opgaver, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

§ 5.4 - Interne eller eksterne prøver

Afholdelse og vurdering af prøver sker i henhold til den gældende Eksamensbekendtgørelse og Karakterbekendtgørelse. 

De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder kandidatspecialet. Mindst en tredjedel af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, om faget bedømmes med intern eller ekstern censur.

Eksamen bedømmes efter 7-trinsskalaen eller som bestået/ikke-bestået som anført for det enkelte fag. 

Målbeskrivelser, angivet i fagbeskrivelserne , er identiske med kriterierne for bedømmelsen bestået/karakteren 12. Dvs. at mål for læringsudbytte angiver, hvad den studerende skal kunne for at opnå karakteren 12 (ved eksamen med 7-trinsskala), hhv. hvad den studerende skal kunne på tilstrækkeligt niveau for at opnå bedømmelsen bestået (ved eksamen med bestået/ikke-bestået). Formuleringen ”på tilstrækkeligt niveau” ved bestået/ikke-bestået, tager udgangspunkt i karakterbekendtgørelsens definition af karakteren 02 og sikrer, at beskrivelsen også er retvisende ved bestået/ikke-bestået eksamener.

Bedømmelsen bestået/ikke-bestået eller godkendt/ikke-godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. For kandidatuddannelsen betyder dette, at højest 40 ECTS bedømmes på denne måde.  

Alle prøver i et fag skal være bestået for, at hele faget er bestået. 

§ 5.5 - Prøvesprog

Eksamen aflægges på dansk, med mindre andet er fastsat i fagbeskrivelsen for det enkelte fag under § 4. Hvis undervisningen er foregået på et fremmedsprog, kan eksamen aflægges på dette sprog. Eksamen kan endvidere aflægges på svensk eller norsk, med mindre det er en del af prøvens formål at demonstrere færdigheder i dansk.

§ 5.6 - Undervisnings- og prøveformer

Undervisnings- og prøveformer er valgt efter princippet ”constructive alignment”, dvs. at der til hvert fag benyttes en kombination af undervisnings- og prøveformer, som hænger sammen og er egnet til at udprøve fagets kompetencer. Det betyder, at specifik viden vil blive prøvet ved skriftlige prøver så som kortsvarsopgaver, forståelses- og reflektionslæring vil blive prøvet ved skriftlige opgaver, færdigheder ved anvendelse af specifikke redskaber, og vurderinger og beslutninger prøves bla. i bedømmelsen af kandidatprojektet. 

Under uddannelsens fag benyttes således forskellige undervisnings- og prøveformer samt censur, såsom udarbejdelse af individuel skriftlig Wiki. De individuelle skriftlige opgaver knytter sig til de pågældende fags læringsmål med efterfølgende eksamination, samt en individuel studieplan, som de studerende arbejder progredierende med gennem de kernefaglige fag som forberedelse til speciale start. Skriftlige case-opgave anvendes for at sikre de studerende prøves i relation til praksisrelaterede forhold og en opgave med brug af ’Critical Appraisal Tools’, CAT benyttes ift. de studerende viden og metode til udvikling og evaluering af evidens-baseret praksis og vidensudvikling. Bedømmelse varetages primært med intern eksamination, hvor de studerendes opgaver og præsentationer vurderes bestået/ikke bestået eller karaktervurderes. Til de afsluttende prøver på de fagvidenskabelige fag anvendes Rubrics . De studerende inddrages i Rubric i forbindelse med introduktion af opgaven, så de får et grundigt kendskab til krav og niveauer i prøven og endeligt anvendes Rubric som afsæt for eksamination og vurdering.   

Skriftlige prøver / opgaver
Krav til omfang af skriftlige opgaver angives i fagbeskrivelsen for det pågældende fag. Der kan angives omfang i normalsider eller typeenheder. En normalside udgøres af 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum. Fodnoter tælles med som en typeenhed. Der medregnes ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé, tabeller og figurer.

Yderligere regler kan fastsættes i plan for indhold og forløb.

Ikke-skriftligt analysemateriale som film, video, billeder m.v. kan opgives som litteratur ved skriftlige opgaver. Det nærmere omfang skal aftales og godkendes af underviser eller vejleder. For film- og video opgivelser gælder, at omfanget angives som 1 minut = 1 normalside. Den studerende skal påføre antal typeenheder på forsiden af skriftlige opgaver. 

Skriftlige opgaver, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. 

Skriftlige opgaver afvises ved overskridelse af tidsfrist for aflevering.

Skriftlige stedprøver afholdes digitalt. Den studerende medbringer selv computer ved afholdelse af skriftlige stedprøver. Afhængigt af stedprøvens type anvendes forskellige programmer, som den studerende på forhånd skal installere på egen computer. 

Ved skriftlige gruppeopgaver, der udelukkende bedømmes på det skriftlige produkt, skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres for at kunne sikre en individuel bedømmelse. Plan for indhold og forløb beskriver retningslinjerne for de enkelte fag.

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Der henvises til SDU’s regelsæt om eksamener samt Eksamensbekendtgørelsen.

§ 5.8 - Særlige prøvevilkår

Universitetet kan i henhold til Eksamensbekendtgørelsen § 7 tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre usædvanlige forhold, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ved tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.

Ansøgning om særlige prøvevilkår indsendes via SPOC og behandles af studienævnet.

§ 5.9 - Ordinære prøver

Information følger

§ 5.10 - Omprøver

Studerende, der ikke består den ordinære prøve i et fag, kan tilmelde sig omprøve i faget. Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig omprøven. Adgang til omprøve forudsætter, at man har været tilmeldt den ordinære prøve i faget.

Hvis den studerende har været tilmeldt en prøve, men er udeblevet, har den studerende brugt et prøveforsøg og kan tilmelde sig omprøven.

Hvis den studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve pga. sygdom, skal den studerende have mulighed for at gå til omprøve.

Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler for sygdom og eksamen.

Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.

Prøveform og bedømmelsesform for omprøver og udfasede studieordninger kan ændres. Dette offentliggøres efter tilmeldingsfristens udløb. Ændring af prøveform for omprøver gælder dog ikke for kandidatspecialet.

§ 5.11 - Prøveforsøg

En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af, om der foreligger usædvanlige forhold kan vurdering af studieegnethed ikke indgå.

§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i prøver

Eventuelle forudsætninger for deltagelse i prøver fremgår af den enkelte fagbeskrivelse.

§ 5.13 - Digitale prøver og hjælpemidler

Hjælpemidler
Der tillades ikke brug af medbragte hjælpemidler, med mindre det er specifikt anført i fagbeskrivelser.

Studienævnet kan, hvor der foreligger dokumentation for usædvanlige forhold, bevilge studerende særlige prøvevilkår.

§ 5.14 - Gruppeprøver

Ved skriftlige gruppeopgaver, der udelukkende bedømmes på det skriftlige produkt, skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres for at kunne sikre en individuel bedømmelse. Plan for indhold og forløb beskriver retningslinjerne for de enkelte fag.

§ 5.15 - Pensumbeskrivelser

Pensumbeskrivelser / litteratur til det enkelte modul fremgår af Plan for indhold og forløb på Itslearning. 

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Nyoptagne studerende har pligt til at oplyse universitetet om tidligere beståede uddannelseselementer eller enkeltkurser på samme niveau fra en anden uafsluttet uddannelse. Merit kan kun gives for kurser, der er på samme niveau.

Universitetet træffer disciplinære foranstaltninger i tilfælde af urigtige eller mangelfulde oplysninger, samt i tilfælde hvor den studerende undlader at søge merit.

Afgørelse om startmerit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

§ 6.2 - Forhåndsmerit

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 1.

Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, om uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 2.

Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 3.

Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, eller der ikke er plads på holdet, eller elementerne ikke svarer til niveauet eller andre forhold, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmerit efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 4. 

Afgørelse om forhåndsmerit træffes efter ansøgning til studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

§ 6.3 - Merit

Beståede uddannelseselementer fra samme uddannelse på samme niveau i Danmark træder i stedet for uddannelseselementer på denne uddannelse, jf. § 45 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau kan træde i stedet for uddannelseselementer på bacheloruddannelsen, jf. § 46 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse, jf. § 46, stk. 2 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

Afgørelse om merit træffes af studienævnet via SPOC på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

Tilmelding til undervisning og prøver
Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig undervisningen. Tilmelding til undervisningen sker via Studentselvbetjeningen. De aktuelle tilmeldingsfrister fremgår af SDU’s hjemmeside. Undervisningstilmelding er lig med tilmelding til 1. prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til faget.

Den studerende kan foretage omvalg af valgfag indtil tre uger efter semesterstart, med mindre forhold i fagbeskrivelsen ikke giver mulighed herfor. Der tages højde for overensstemmelse i ECTS på fag, der ønskes udskiftet og der skal være plads på det nye fag. Omvalg af valgfag må ikke være studietidsforlængende. 

Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.

Universitetet kan dispensere fra reglerne om tilmelding af undervisning og prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14, stk. 5. 

Der henvises i øvrigt til SDU’s regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Afmelding af undervisning og prøver
Det er ikke muligt at afmelde undervisning eller prøver, herunder omprøver efter tilmeldingsperiodens udløb. Der bruges et forsøg, hvis den studerende udebliver eller ikke deltager i prøven.

Universitetet kan framelde den studerende til et fag, hvortil et forudsætningsfag ikke er bestået, hvis det vil være til væsentlig gene eller fare for andre, hvis forudsætningsfaget ikke er opfyldt eller bestået, inden faget påbegyndes. Dermed bruges der ikke et prøveforsøg (se dog nedenstående). Se yderligere under den enkelte fagbeskrivelse i §4.

Hvis den studerende ikke består øvrige forudsætningsfag, der ikke kan karakteriseres som værende til væsentlig gene eller fare for andre, selvom der er tale om faglig progression, inden påbegyndelse af undervisningen i det fag, det er en forudsætning for, bruges et prøveforsøg. Se yderligere under den enkelte fagbeskrivelse i §4.

Universitetet kan dispensere fra reglerne om afmelding af undervisning og prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler vedr. eksamen.

§ 7.2 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Erhvervskandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for normeret studietid (4 år) + 1/2 år.

For studerende optaget med studiestart før september 2015 gælder andre tidsfrister for gennemførsel af studiet. Se nedenstående skema:

Studiestart                                       Erhvervskandidat (4 år)                 
1.september 2015 eller senere         Normeret tid + 1/2 år
1. februar 2015                                   28. februar 2018
Før 1. februar 2015                           31. august 2018


Studerende indskrevet før 1. februar  2015 kan være omfattet af regler, hvor tidsfristen for gennemførsel af uddannelsen ligger tidligere end angivet i ovenstående skema. I disse tilfælde gælder den tidsfrist, der er angivet i den pågældende studieordning.

§ 7.3 - Krav om studieaktivitet

Studerende skal bestå mindst en prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. 

Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder ovenstående studieaktivitetskrav.

Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Studienævnet må i vurdering om dispensation for studieaktivitetskravet inddrage studieegnethed.

Studerende der er mere end 12 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid tilbydes særlig vejledning i form af en individuel samtale, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 39, stk. 2.

Forsinkelsessamtaler afholdes af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

§ 7.4 - Speciale

Afleveres specialet ikke indenfor den aftalte frist, har den studerende brugt ét eksamensforsøg og specialet betragtes som 'Udeblevet' (U) og dermed ikke bestået. Der skal udarbejdes en ny opgaveformulering inden for det oprindelige emneområde, og afleveringsdatoen fastsættes til tre måneder efter den oprindelige afleveringsdato. Den ændrede opgaveformulering skal modsvare ca. 3 måneders ekstra specialearbejde.

Bedømmes specialet til ikke bestået (karaktererne '00' eller '-3') udfærdiges ligeledes en ny opgaveformulering med afleveringsfrist 3 måneder efter at bedømmelsen er offentliggjort.

Såfremt specialet fortsat ikke afleveres eller bestås kan  den studerende få et tredje forsøg efter de samme regler. 

§ 7.5 - Orlov

Studerende ved SDU kan bevilges orlov:

  • hvis der foreligger usædvanlige forhold
  • hvis den studerende skal deltage i den prægraduate forskeruddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • hvis den er begrundet i fødsel/adoption, værnepligt/FN-tjeneste, jf. SDU’s regler for orlov
  • hvis den studerende er eliteidrætsudøver.

Orlov kan som hovedregel bevilges i op til et semester ad gangen. Undtagelse til dette er:

  • på uddannelser med kvartalsstruktur kan orlov bevilges i op til to kvartaler ad gangen.
  • hvis orloven er begrundet i fødsel/adoption eller værnepligt/FN-tjeneste kan der bevilges op til 12 måneders orlov.
  • hvis orloven er begrundet i deltagelse i et prægraduat forskningsophold kan der bevilliges op til 12 måneders orlov.

Såfremt en studerende ønsker at forlænge en bevilget orlov, skal der fremsendes en ny ansøgning om orlov, der dokumenterer behovet for forlængelse. Orlovsansøgninger behandles af Studieservice.

Studerende som er indskrevet på efter-videreuddannelse, det vil sige på en deltidsuddannelse eller åben uddannelse, er ikke omfattet af orlovsreglerne.

For uddybning henvises til SDU’s regler for orlov.

§ 7.6 - Deltagerbegrænsning

Hvis der er deltagerbegrænsning på et modul, vil det fremgå af modulbeskrivelsen. 

§ 7.7 - Valgfag

Den studerende skal i løbet af den 4-årige erhvervskandidatuddannelse dokumentere valgfag svarende til 15 ECTS. Valgfag skal ligge inden for uddannelsens formål og kompetenceprofil.

Nærmere retningslinjer for valgfag er angivet i ”Notat vedrørende valgfag”, som kan downloades via uddannelsens hjemmeside. 

Valgfag kan benyttes til et internationalt ophold. Studienævnet ansøges om godkendelse herom. 

Valgfag kan benyttes til et projektorienteret forløb på 10 eller 15 ECTS. For nærmere retningslinjer henvises til ”Notat for Projektorienteret forløb/Praktikophold” på hjemmesiden. Studienævnet beslutter hvorledes et godkendt projektorienteret forløb skal evalueres. 

Læringsudbytte for det projektorienterede forløb

Viden

  • har forståelse for udførelse af specifikke arbejdsfunktioner inden for det specifikke sundhedsfaglige område 

Færdigheder

  • kan redegøre for transfer af teoretisk viden til praktisk handling
  • kan redegøre for evnen til at indgå i komplekse praktiske arbejdsopgaver, herunder blandt andet bidrag til udvikling, administration og/eller ledelse af projekter inden for det sundhedsfaglige område 
  • kan analysere fordele og ulemper ift. specifikke arbejdsopgave og sted

Kompetencer

  • kan strukturere egen læring 
  • selvstændigt kan indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde 
  • kan tilrettelægge, udføre, vurdere og justere komplekse arbejdsopgaver

Alle obligatoriske fag samt valgfag udbudt af nedenstående uddannelser er godkendt som valgfag på uddannelsen:

  •  Kandidatuddannelsen i Fysioterapi, SDU
  • Kandidatuddannelsen i Ergoterapi, SDU
  • Kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab, SDU
  • Kandidatuddannelsen i Klinisk sygepleje, SDU
  •  Kandidatuddannelsen i Idræt og sundhed, SDU
  • Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab, SDU

Fællespulje for valgfag på Kandidatuddannelserne i Fysioterapi, Ergoterapi, Jordemodervidenskab, Klinisk Sygepleje og Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse.

For udbudte valgfag se fagbeskrivelse på uddannelsens hjemmeside. 

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

SDU's generelle studieregler er gældende for forhold, der ikke er nævnt i Eksamensbekendtgørelsen.

Studienævnet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra prøveforsøg, inddrage studieegnethed.

§ 8.2 - Klage over eksamen

Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende og stiles til Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Der skal anvendes særligt skema til indgivelse af eksamensklages, som findes på fakultetets hjemmeside.

En studerende kan bl.a. klage over:

  • retlige spørgsmål
  • eksaminationsgrundlaget
  • prøveforløbet
  • B´bedømmelsen

Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra tidsfristkravet. Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsen kapitel 7 samt klagevejledningen, som fremgår af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside.

Fakultetet kan ikke træffe afgørelse om at ændre et resultat. Fakultetet kan kun træffe afgørelse i form af følgende:

  • ombedømmelse ved nye bedømmere (skriftlig eksamen)
  • tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere (mundtlig eksamen)
  • afvisning af klagen


Resultatet af en omprøve eller ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter end den oprindelige.

Klager over andre forhold end eksamen, f.eks. vejledning og undervisning, skal stiles til studieledelsen.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Klager over meritafgørelser

Universitetets/studienævnets afgørelser efter Uddannelsesbekendtgørelsen § 40, stk. 1 for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Meritankenævnsbekendtgørelsen.

Universitetets afgørelser efter § 40, stk. 2, for så vidt angår afslag og delvist afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.


Klager vedrørende retlige spørgsmål
Studienævnets afgørelser efter Uddannelsesbekendtgørelsen og denne studieordning kan af studerende indbringes for Styrelsen for for Forskning og Uddannelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 42.

Klagen skal være begrundet og skal indgives til Universitetet senest to uger efter at studienævnets afgørelse er meddelt den studerende. Universitetet afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere på inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender derefter klagen til Styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Studienævn

Studienævn for Kandidatuddannelserne i Fysioterapi, Ergoterapi, Jordemodervidenskab, Klinisk Sygepleje og Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse

§ 9.2 - Censorkorps

Censorkorps for Folkesundsundhedsvidenskabelige og relaterede uddannelser

§ 9.3 - Ikrafttrædelsesdato

01-09-2019

§ 9.4 - Gældende for studerende optaget pr.

01-09-2019

§ 9.5 - Dato for godkendelse i studienævnet

09-11-2021

§ 9.6 - Dato for Dekanens godkendelse

09-11-2021

§ 9.7 - Overgangsordninger

Bliver man forsinket på uddannelsen, frivilligt eller ufrivilligt, kan det være nødvendigt at blive indskrevet på den nyeste studieordning for at gøre uddannelsen færdig.

Studerende opfordres derfor til ikke at planlægge at tage uddannelsen på mere end normeret tid.

Hvis du bliver forsinket, skal du være opmærksom på følgende:

  • Indskrivning på ny studieordning vil afhænge af, hvor langt du er på den eksisterende studieordning